BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK om rapporten om varslingsmekanismen for 2013 udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i forordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer /* COM/2012/0751 final */
1. Indledning En af de
grundlæggende årsager til den økonomiske krise har været vedvarende
makroøkonomiske ubalancer, der afspejles i store og vedvarende eksterne
underskud og overskud, vedvarende tab af konkurrenceevne og ophobning af gæld,
og den nuværende afvikling og tilpasning af disse ubalancer former det
økonomiske landskab. De danner fortsat ramme om de makroøkonomiske udfordringer
i de pågældende medlemsstater og indebærer følgevirkninger, der bidrager til de
trusler, som euroområdet står over for. I december 2011 trådte den såkaldte
"sixpack" derfor i kraft, herunder de to forordninger, hvorved
proceduren for makroøkonomiske ubalancer etableres[1]. Overvågning af ubalancer under
proceduren for makroøkonomiske ubalancer indgår i det "europæiske semester",
som er en integreret og fremadrettet tilgang til makroøkonomisk overvågning.
Proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev for første gang gennemført fuldt
ud i 2012. Den 14. februar 2012 blev det første skridt i proceduren for
makroøkonomiske ubalancer taget, da Kommissionen offentliggjorde den første
rapport om varslingsmekanismen[2].
Den 30. maj 2012 blev der offentliggjort dybdegående undersøgelser for 12
medlemsstater[3],
hvori det blev konkluderet, at der bestod makroøkonomiske ubalancer i de 12 medlemsstater,
der var blevet analyseret. De henstillinger, som Rådet vedtog i juli i
forbindelse med det europæiske semester, omfattede hensigtsmæssige politiske
løsninger på de konstaterede ubalancer[4].
Dette er den anden rapport om
varslingsmekanismen, som indleder proceduren for makroøkonomiske ubalancer for
det europæiske semester for 2013. Rapporten om
varslingsmekanismen er det første screeninginstrument, hvormed Kommissionen
udpeger de medlemsstater, hvor udviklingen efter dens mening kræver en yderligere
dybdegående analyse for at fastslå, om der er eller risikerer at opstå
ubalancer. Det bør understreges, at det ikke er i rapporten om
varslingsmekanismen, men i de efterfølgende dybdegående undersøgelser, at
drivkræfterne bag de konstaterede udviklinger analyseres i detaljer[5]. På baggrund af de dybdegående
undersøgelser vil Kommissionen afgøre, om der består ubalancer eller
uforholdsmæssigt store ubalancer, og foreslå politiske henstillinger.
Konklusionerne fra den første runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer
vil blive integreret i denne runde, samtidig med at der tages hensyn til, at de
generelle økonomiske forhold ikke er blevet forbedret. De dybdegående
undersøgelser forventes at blive offentliggjort i foråret forud for den
europæiske semester-pakke i maj. Rapporten om
varslingsmekanismen tager udgangspunkt i en resultattavle med indikatorer.
Vurderingen af den potentielle forekomst af eller risikoen for ubalancer i
medlemsstaterne foretages ikke på basis af en rent mekanisk anvendelse af
resultattavlens indikatorer. Resultattavlen suppleres af yderligere oplysninger
og indikatorer, der tager behørigt hensyn til landespecifikke forhold og
institutioner samt til konklusionerne i de dybdegående undersøgelser fra maj
2012. Hvad angår resultattavlens design, er der til de oprindelige ti
indikatorer tilføjet en indikator for den finansielle sektor for at imødekomme
Rådets og Europa-Parlamentets opfordringer til at tage mere højde for den
finansielle sektor. Bilag 1 indeholder yderligere forklaringer og baggrund for
dette års resultattavle. I afsnit 2 gøres der rede for
visse horisontale og tematiske konstateringer, der kan udledes af
resultattavlen. I afsnit 3 foretages en analyse af resultattavlen pr. land.
Afsnit 4 indeholder en konklusion. 2. Fremskridt
med genoprettelsen af balance og korrektionen af ubalancer EU's økonomier står fortsat
over for store udfordringer for at rette op de eksterne og interne ubalancer,
der blev akkumuleret i perioden før krisen. Adskillige medlemsstater er konfronteret
med et nedgearingspres i den private og offentlige sektor. Dette pres afspejler
den gradvise afvikling af akkumulerede finansielle ubalancer, som skyldes
tidligere uholdbare udgifts- og gældsniveauer. Den simultane nedgearing tynger
væksten, fordi udgifterne reduceres, og indtægterne anvendes til at
tilbagebetale gælden, mens korrektionen af de eksterne underskud for at være
komplet og holdbar kræver, at den relative konkurrenceevne forbedres
yderligere, bl.a. gennem mindskelse af omkostningerne og øget produktivitet.
Denne tilpasning af akkumulerede interne og eksterne ubalancer forventes at
være en langvarig proces, som vil forme det økonomiske landskab i flere år
fremover og danne rammerne for overvågningen under proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. De aktuelle vækstbetingelser, herunder udsigterne
for næste år, er betydeligt dårligere end forventet på tidspunktet for den
foregående rapport om varslingsmekanismen tidligere på året, men fremskridtene
med at genoprette balancen vil bane vej for vækst og konvergens. Der er positive tegn på, at
der gøres fremskridt med genoprettelsen af balancen i EU's økonomier, hvilket
fremgår af Kommissionens seneste prognoser. Reformindsatsen synes at bære
frugt, ikke blot i programlandene. Underskuddene på betalingsbalancens løbende
poster er faldende i de lande, der havde de største eksterne ubalancer, støttet
af en forbedret konkurrenceevne. Imidlertid er der stadig et stort behov for
tilpasning i visse lande med store underskud på de løbende poster, hvilket skal
understøttes af gennemførelsen af de produktivitetsfremmende strukturreformer,
der blev vedtaget inden for rammerne af de økonomiske tilpasningsprogrammer og
i de landespecifikke henstillinger. En dynamisk indenlandsk efterspørgsel og
lønudvikling i landene med overskud vil også bidrage til yderligere
genoprettelse af balancen i euroområdet (og i EU). For så vidt angår de
forskellige områder, der er omfattet af anvendelsesområdet for resultattavlen,
kan der gøres følgende mere specifikke observationer: ·
Genoprettelsen af balancen af de løbende
poster i euroområdet (og EU) fortsætter. Dette har
hidtil mest været resultatet af tilpasningerne i de sårbare økonomier, selv om
udviklingen i medlemsstater med store overskud på de løbende poster også
bidrager til at genoprette balancen i euroområdet (og EU). Underskudslande har
oplevet en øget eksport takket være en forbedret konkurrenceevne og en
omfordeling af ressourcer til eksportorienterede industrier, men også en stærk
afmatning af den indenlandske efterspørgsel og import. Selv om denne udvikling
omfatter både konjunkturmæssige og strukturelle elementer, synes der at foregå
en overvejende strukturel korrektion i de fleste lande. Sideløbende med
tilpasningerne i medlemsstater med store underskud på de løbende poster er de
eksterne balancer i flere medlemsstater med overskud blevet forringet, om end i
et langsommere tempo. Den indenlandske efterspørgsels voksende betydning for
den økonomiske aktivitet i overskudslandene og de forholdsvis dynamiske
lønstigninger tyder på, at overskudslandene vil bidrage mere og mere til at
genoprette balancen i de kommende år. ·
Alligevel er den eksterne tilpasning af
underskuddene på de løbende poster endnu ikke tilstrækkelig til at sikre
holdbare og sunde gældspositioner. Et flertal af
medlemsstaterne har (negative) internationale nettoinvesteringspositioner, der
overskrider den vejledende grænseværdi. Det er dog forskelligt fra land til
land, hvor meget de internationale nettoinvesteringspositioner overskrider
grænseværdien, lige fra en moderat afvigelse (CZ, EE, LT, PL, SI og SK, og RO)
til en betydelig afvigelse (BG, ES, CY, LV og HU, samt IE, EL og PT). I hurtigt
voksende økonomier er nettoudlandsgælden generelt lavere end den internationale
nettoinvesteringsposition, hvilket afspejler betydningen af direkte udenlandske
investeringer (BG, CZ, SK, LT og LV). I mange tilfælde er de negative
positioner fortsat vokset, og i tilfælde hvor de er faldet, er det primært sket
som følge af værdiansættelseseffekter (ES, CY, EL og PT), særlig på grund af
den tabte markedsværdi på indenlandske værdipapirer, som ejes af udlændinge. ·
Eksportresultaterne er en smule forbedrede i
en situation med svagere global efterspørgsel. Med
undtagelse de medlemsstater, der arbejder på at indhente de andre (EE, MT, SK,
BG, LV, LT, PL og RO), har de fleste medlemsstater i de seneste fem år tabt
eksportmarkedsandele på et niveau, der er langt over den vejledende
grænseværdi. Over en længere periode afspejler disse tab delvist en samlet
EU-tendens sammenlignet med resten af verden og skal ses på baggrund af en
udvidet verdenshandel. Ikke desto mindre er tabet af markedsandele ofte sket
langsommere end sidste år. ·
Udviklingen i den prisbaserede og den
ikke-prisbaserede konkurrenceevne har bidraget positivt til afviklingen af de
eksterne ubalancer. Det er afgørende for
tilpasningsprocessen i økonomier med store underskud på de løbende poster, at
de genopretter den prisbaserede og ikke-prisbaserede konkurrenceevne. Der er
allerede vedtaget mange strukturreformer. Selv om reformernes fulde virkning på
de vigtigste makroøkonomiske variabler typisk først konstateres efter en vis
tid, er de omfattende arbejdsmarkedsreformer allerede begyndt at give
betydelige konkurrencemæssige fordele i adskillige medlemsstater. Ændringer i
de relative enhedslønomkostningers og de reale effektive valutakursers
udvikling peger allerede på bedre konkurrenceevne i de fleste medlemsstater. I
resultattavlen overskrider indikatoren for enhedslønomkostninger (nominel
ændring i 2009‑2011) kun grænseværdien i fire medlemsstater (BG, LU, RO, FI)
sammenlignet med det dobbelte i den tidligere rapport, hvilket afspejler
presset for at nedbringe lønstigninger over de sidste par år. ·
Indtil videre er det mest medlemsstater med
store ubalancer, der har oplevet en forbedret priskonkurrenceevne, hvilket er
udløst af det store markedspres. Siden 2010 har
stigningen i de nominelle enhedslønomkostninger i euroområdets periferi været
lavere end i de centrale overskudsøkonomier. Reduktionen af enhedslønomkostninger
i de sårbare lande sammenlignet med det centrale euroområde skyldes
produktivitetsstigninger og konkurrencepres, jobnedlæggelser, som nu opvejer de
seneste års overbeskæftigelse, samt reduktioner af den nominelle løn i flere
sektorer. ·
I mange medlemsstater er der fortsat et
nedgearingspres i den private sektor. Afviklingen
af overdrevent gearede positioner i den private sektor, herunder virksomheder
og husholdninger, startede i kølvandet på den finansielle krise. I de fleste
medlemsstater (AT, BE, CY, DK, FI, FR, HU, LU, MT, NL, ES, SE og UK, samt IE og
PT) overstiger gælden i den private sektor den vejledende grænseværdi
(160 % af BNP). På sektorplan er virksomhedernes gældsbyrde særligt tung i
nogle lande (over 120 % af BNP i BE, BG, CY, MT, ES og SE samt IE og PT).
I andre tilfælde, f.eks. SI og ES, tegner bygge- og anlægsvirksomheder sig for
størstedelen af gælden for ikke-finansielle selskaber, og en yderligere
korrektion af boligmarkedet kan føre til en stigning i dårlige lån og
værdiforringede aktiver i erhvervslivet. Hvis man ser på husholdningerne, er
nedgearingspresset synligt i et antal medlemsstater (CY, DK, NL, ES, SE UK, IE
og PT), og er især forbundet med opsvinget på boligmarkedet før krisen. Hvis
der forekommer yderligere korrektioner på boligmarkedet, vil det medføre risici
for dårligere husholdningsbudgetter og lavere forbrug. ·
Långivningen til den private sektor stadig
svag, og de private kreditstrømme er begrænsede. I
2011 var kreditvæksten generelt under grænseværdien, hvilket skyldtes faktorer
i tilknytning til kreditudbud og -efterspørgsel. På den ene side skar bankerne
i deres budgetter og øgede deres hensættelser. Der blev da også kun konstateret
en moderat stigning i den finansielle sektors passiver i 2011. De eksisterende
strukturelle udfordringer og likviditetsspørgsmål i den finansielle sektor
påvirkede også kreditudbuddet. På den anden side har de forværrede
vækstudsigter sammen med den store usikkerhed bremset efterspørgslen, navnlig i
de lande, hvor behovet for tilpasning er størst. ·
Det komplekse sektormæssige samspil mellem
den offentlige sektor, banksektoren og den private sektor bidrager ofte til de
underliggende ubalancer. Den stærke
landespecifikke sammenknytning mellem den finansielle sektor og indenlandske
statsobligationer gør, at bankerne er meget udsatte over for statsgælden på
grund af deres beholdninger af statsobligationer. Endvidere kan høje afkast på
statsobligationerne via bankerne også påvirke virksomhederne og deres
finansieringsbetingelser negativt. På den baggrund er
finansieringsomkostningerne for både den offentlige og private sektor blevet
mere og mere forskellige i medlemsstaterne, hvilket har ført til finansiel
fragmentering på tværs af de nationale grænser. Statsgældskrisen har ført til
udtræk af indlån i visse sårbare lande og har lagt et yderligere finansierings-
og likviditetspres på disse landes private sektor. Små og mellemstore
virksomheder risikerer i den henseende at blive endnu hårdere ramt, eftersom de
er stærkt afhængige af banklån. I den forbindelse er nedgearingspresset i den
private sektor endnu mere bekymrende, når det foregår parallelt med den
igangværende og nødvendige nedgearing i den offentlige sektor (BE, ES, HU, IT,
IE, EL og PT). ·
Der foregår stadig en korrektion af
boligmarkederne, hvilket har forskellige konsekvenser afhængigt af dynamikken i
bygge- og anlægssektoren. Næsten alle medlemsstaterne oplevede negativ vækst i de reale
boligpriser i 2011, dog med den markante undtagelse af de baltiske stater, der
er i bedring efter tidligere op- og nedture på boligmarkedet. Væksten i
boligpriser overstiger derfor ikke den vejledende grænseværdi i nogen land.
Denne korrektion foregår hurtigere i visse lande, som allerede har oplevet
væsentlige kumulerede fald i boligpriserne (CY, ES og IE) på baggrund af en
kraftig forværring af de økonomiske forhold. I nogle tilfælde har det ført til
nødvendige nedskæringer i bygge- og anlægssektoren, men også til højere
arbejdsløshed og forringelse af bankernes balance (SI, ES og IE). Det kan ikke
udelukkes, at der skal foretages yderligere nedjusteringer (DK, NL, UK) i lyset
af de skærpede kreditvilkår og den økonomiske usikkerhed. ·
Den igangværende tilpasning til ubalancer er
nødvendig, men den er dyr på kort sigt og har betydet højere arbejdsløshed. Tilpasningen er i gang, men vejen til en fuldstændig og holdbar
genoprettelse af balancen er stadig lang. Reformerne af
lønfastsættelsesmekanismerne er begyndt at få positive virkninger for
omkostningskonkurrenceevnen. Den høje eller stigende arbejdsløshed i en række
medlemsstater sammen med den afdæmpede samlede efterspørgsel tyder på, at
tilpasningsprocessen på arbejdsmarkedet endnu ikke er ført til ende. Den svage
økonomiske aktivitet og i visse tilfælde nedskæringerne i betydningsfulde
sektorer såsom bygge- og anlægssektoren (SI, ES og IE) er en del af
tilpasningsprocessen, som medfører, at ressourcerne fra den sektoren for
ikke-handelsbare varer flyttes til sektoren for handelsbare varer, og at
udgifterne i stedet går til indenlandsk‑producerede varer. Tilrettelæggelsen af
en omlægning af udgifterne, så de sætter gang i væksten, jobskabelsen og den
eksterne tilpasning, afhænger i høj grad af en vedvarende indsats for at
gennemføre strukturreformer på både arbejds- og produktmarkederne, samt af en
øget indsats for at gennemføre finansiel regulering. Dette er endnu vigtigere i
forbindelse med det store interne nedgearingspres. 3. Landespecifikke bemærkninger i forbindelse med
fortolkningen af resultattavlen Nedenstående bemærkninger
omfatter ikke de medlemsstater, der overvåges under økonomiske
tilpasningsprogrammer med officiel økonomisk støtte. I euroområdet drejer det
sig om Grækenland, Irland og Portugal og uden for euroområdet om Rumænien[6]. Belgien: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at
Belgien befandt sig i en situation med makroøkonomiske ubalancer, navnlig med
hensyn til udviklingen i den eksterne konkurrenceevne og gældsætningen. En
række indikatorer i den opdaterede resultattavle overskrider de vejledende
grænseværdier, nemlig ændringen i eksportmarkedsandele, gælden i den private
sektor og den offentlige gæld. På det eksterne område har Belgien fortsat tabt
eksportmarkedsandele, men i et langsommere tempo. Det fortsatte tab af
eksportmarkedsandele skyldes forringelsen af varebalancen siden 2003, som
delvist er blevet opvejet af en støt stigning af tjenestebalancen. Stillingen
på de løbende poster forventes at forblive tæt på balance i de kommende år. En
vigtig forklaring på tabet af eksportmarkedsandele er den faldende
omkostningskonkurrenceevne, som bl.a. skyldes større stigninger i de
akkumulerede enhedslønomkostninger sammenlignet med gennemsnittet i
euroområdet. Denne tendens forventes at fortsætte. For så vidt angår de interne
ubalancer, er indikatoren for gælden i den private sektor langt over
grænseværdien, hvilket dog i vid udstrækning skyldes virksomhedsinterne lån.
Kreditmængden steg relativt kraftigt i 2011, men er på det seneste faldet både
på grund af en faldende efterspørgsel og skærpede kreditvilkår for
virksomhederne. Den offentlige gæld er høj og stiger stadig som følge af
akkumuleringen af store underskud i de seneste år og interventioner i
finanssektoren. Boligpriserne steg hastigt forud for krisen, og det bør
undersøges nærmere, om der er behov for korrektioner, herunder hvilke konsekvenser
en sådan korrektion kan have for bæredygtigheden af husholdningernes gæld i
forbindelse med realkreditlån. I 2011 steg gældsætningsgraden i den finansielle
sektor grundet tab i sektoren. Samlet set finder Kommissionen, at det også
under hensyntagen til konstateringen af en ubalance i maj er hensigtsmæssigt at
foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller skal afvikles
ubalancer. Bulgarien: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Bulgarien befandt sig i en
situation med makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i
udlandsgæld, nedgearingen i erhvervslivet og tilpasningsprocessen på
arbejdsmarkedet. Visse indikatorer i den opdaterede resultattavle overskrider
de vejledende grænseværdier, nemlig den internationale nettoinvesteringsposition
og enhedslønomkostningerne, mens indikatoren for den private sektors gæld nu er
under grænseværdien. På det eksterne område er den løbende betalingsbalance
hurtigt blevet forbedret: den nåede i balance i 2011 og forventes at forblive
under grænseværdien i prognoseperioden. På trods af forbedringer, der afspejler
kraftige korrektioner på betalingsbalancens løbende poster, forventes den
internationale nettoinvesteringsposition at ligge betydeligt over den
vejledende grænseværdi og dermed fortsat at være en sårbarhedsfaktor i den
nærmeste fremtid. Denne indikator skal dog sammenholdes med den meget høje
beholdning af direkte udenlandske investeringer, som medfører, at
nettoudlandsgælden er væsentligt lavere. For det første var tilstrømningen af
direkte udenlandske investeringer fortsat afdæmpet i 2011, og selv om
beholdningen af direkte udenlandske investeringer er høj, forventes de seneste
stigninger fortsat at være moderate. For det andet har Bulgarien registreret en
stigning i eksportmarkedsandele på baggrund af en øget produktivitet og
depreciering af den reale effektive valutakurs. Der er også sket moderate
stigninger i enhedslønomkostningerne, selv om indikatoren fortsat er over
grænseværdien, og væksten i lønninger og enhedslønomkostninger forventes at
være relativt kraftig i fremtiden. Nedjusteringen på boligmarkedet fortsætter
efter de tidligere kraftige fald i boligpriserne. Kreditvilkårene er stadig
stabile, hvilket giver mulighed for at øge långivningen, selv om det høje antal
misligholdte lån hurtigt kan blive en hæmsko for långivningen. Selv om der er
sket en hurtig nedgearing i den private sektor (2011-dataene tyder på et
kraftigt fald i kortfristede lån til ikke‑finansielle selskaber), er den stadig
forholdsvis gældstynget for en økonomi, der befinder sig i en
indhentningsproces, hvilket overvejende skyldes virksomhedsinterne lån til
ikke-finansielle selskaber på tværs af grænserne. Eftersom tilpasningen af de
eksterne ubalancer delvist er frembragt ved en afmatning af den indenlandske
efterspørgsel, herunder investeringer, er der risiko for, at økonomien bliver
fastlåst til en lav vækst, hvorved det bliver en større udfordring at nedbringe
gælden, herunder den internationale nettoinvesteringsposition. Der hersker
bekymring for landets vækstpotentiale på lang sigt, bl.a. på grund af
svaghederne på arbejdsmarkedet, som afspejles i svage arbejdsmarkedsresultater
med negativ vækst, stigende arbejdsløshed og høj strukturel arbejdsløshed. Samlet
set finder Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en
ubalance i maj er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om
der består eller skal afvikles ubalancer. Tjekkiet: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer
blev det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Tjekkiet. Den internationale
nettoinvesteringsposition ligger over den vejledende grænseværdi i den
opdaterede resultattavle. Den forværrede internationale
nettoinvesteringsposition skyldes vedholdende om end moderate underskud på
betalingsbalancens løbende poster på omkring 3 % af BNP i løbet af de
sidste tre år: disse skyldes hovedsageligt udstrømningen af udbytte fra den
høje beholdning af direkte udenlandske investeringer. Overordnet set er
risikoen for ekstern sårbarhed begrænset grundet den forholdsvis lave
bruttoudlandsgæld. Der blev registreret et solidt overskud på handelsbalancen i
2011, men stigningerne i eksportmarkedsandele stilner gradvist af, hvilket
afspejler, at andelen af direkte udenlandske investeringer til nye projekter er
faldende. Samtidig forventes importvæksten også at tage af. Da den indenlandske
efterspørgsel fortsat er svag, skønnes underskuddet på de løbende poster
fortsat at blive bedre over de kommende år, og dette forventes at bidrage til
en stabilisering af den internationale nettoinvesteringsposition på det
aktuelle niveau. Den reale effektive valutakurs har været forholdsvis stabil
siden 2009 i forhold til den stigende tendens, som blev konstateret før den
globale finanskrise. Kapitaltilstrømningen til Tjekkiet gik hånd i hånd med en
betydelig lønvækst i alle sektorer af økonomien, selv om
produktivitetsstigningerne overvejende var begrænsede til sektoren for
handelsbare varer. Mens den samlede nominelle vækst i enhedslønomkostningerne
er faldet til ca. 3 % over de seneste tre år og forventes fortsat at være
afdæmpet i den nærmeste fremtid, kan det kumulerede produktivitetsefterslæb i
sektoren for ikke-handelsbare varer komme til at veje tungt på
konkurrenceevnen: for det første fordi sektoren for ikke-handelsbare varer yder
input til andre sektorer og derved påvirker disse sektorers konkurrenceevne, og
for det andet fordi den højere lønvækst i sektoren for ikke-handelsbare varer
kan være til hinder for, at arbejdskraften går til mere eksportorienterede
erhverv, hvor der er større mulighed for produktivitetsvækst. Der foregår en
tilpasning ledsaget af faldende reale boligpriser i både bygge- og
anlægssektoren og i ejendomssektoren, som inden krisen var blevet pustet op af
de relativt lempelige lånevilkår: i perioden 2005-2008 blev banklånenes andel
af værditilvæksten i disse sektorer fordoblet. Banksektoren i Tjekkiet, som i
vid udstrækning er udenlandsk ejet, har været robust, og det moderate
gældsniveau i den private og offentlige sektor har forhindret negative
feedbacksløjfer. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium ikke foretage
en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. Danmark: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Danmark befandt sig i en
situation med makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i
den eksterne konkurrenceevne og husholdningernes gældsætning. Visse indikatorer
befinder sig over den vejledende grænseværdi i den opdaterede resultattavle,
nemlig ændringen af eksportmarkedsandele og den private sektors gæld. Tabet af
eksportmarkedsandele ligger fortsat et godt stykke over grænseværdien og var i
2011 af samme størrelsesorden som i 2010. I den dybdegående undersøgelse fra
maj 2012 blev det konkluderet, at Danmarks konkurrenceevne og svage resultater
med eksport af varer skyldtes en stigning i enhedslønomkostningerne i forhold
til landets vigtigste konkurrenter. Omkostningskonkurrenceevnen, som målt ved
den procentvise ændring i de nominelle enhedslønomkostninger over tre år, er
dog forbedret og befinder sig fortsat under grænseværdien.
Enhedslønomkostningerne forventes fortsat at stige svagt i de kommende år. Den
procentuelle ændring af den reale effektive valutakurs over tre år viser også,
at der siden 2009 er sket en depreciering, der forventes at fortsætte i de
kommende år. Trods den forbedrede omkostningskonkurrenceevne tyder det
vedvarende tab af markedsandele på, at førstnævnte endnu ikke er tilstrækkelig
til at genoprette det samlede tab af konkurrenceevne, der fandt sted i det
foregående årti. Ikke desto mindre er overskuddene på de løbende poster fortsat
steget, især som følge af vare- og tjenestehandelsbalancen - bl.a. takket være
olie- og gaseksporten, som drager fordel af de stigende oliepriser - men også
som følge af tilstrømningen af indtægter fra direkte udenlandske investeringer
i udlandet. Da de løbende poster delvist afspejler store besparelser i den
private sektor, forventes de dog at falde i de kommende år, efterhånden som den
indenlandske efterspørgsel gradvis tager til. Gældskvoten i den private sektor
ligger fortsat betydeligt over grænseværdien. Den er ganske vist nedbragt for
andet år i træk, hvilket bl.a. afspejler et fald i husholdningernes gældskvote,
men er fortsat blandt de højeste. Udviklingen på boligmarkedet har været
medvirkende til, at husholdningernes gæld overstiger et bæredygtigt niveau,
hvilket potentielt udgør en større risiko for den finansielle og økonomiske
stabilitet. Mens risikoen for den finansielle stabilitet muligvis er
forholdsvis lav, synes risikoen for den økonomiske stabilitet at være mere
udtalt. De store udsving i boligpriserne og husholdningernes høje gældsætning,
som har resulteret i store udsving i det private forbrug, bremser nu den
økonomiske genopretning, eftersom husholdningerne stadig har behov for at
nedgeare i den kommende fremtid. Efter en stabilisering i 2010 faldt de reale
boligpriser atter i 2011. Selv om de nu nærmer sig den langsigtede tendens, er
markedet fortsat sårbart på grund af de skærpede kreditbetingelser og den lave
lønvækst, hvilket medfører en risiko for kommende yderligere nedjusteringer i
lyset af de økonomiske udsigter. Samlet set finder Kommissionen, at det også
under hensyntagen til konstateringen af en ubalance i maj er hensigtsmæssigt at
foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller skal afvikles
ubalancer. Tyskland:
I den foregående runde af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer blev det ikke fundet, at der bestod ubalancer i
Tyskland. Et par indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger over de
vejledende grænseværdier, nemlig ændringen af eksportmarkedsandele og den
offentlige gældskvote. På det eksterne område befinder tabet af
eksportmarkedsandele sig stadig over grænseværdien, hvilket afspejler de tab, der
blev registreret i 2010, og som fortsatte i mindre omfang i 2011. Tabene synes
overordnet set at være beskedne og er i overensstemmelse med den igangværende
reduktion af overskuddet på de løbende poster. Ligesom i den foregående rapport
om varslingsmekanismen befinder indikatoren for overskud på de løbende poster
sig lige under grænseværdien i 2011. Nedbringelsen af overskuddet på
betalingsbalancens løbende poster i de seneste år er en del af
tilpasningsprocessen, og er hovedsageligt drevet af et faldende handelsoverskud
over for resten af euroområdet. De seneste prognoser peger fremadrettet på, at
det aktuelle overskud på de løbende poster vil falde i et moderat tempo i
2012-2014, efterhånden som det private forbrug og investeringerne begynder at
stige. Enhedslønomkostningerne er steget i de senere år og forventes fortsat at
stige mere end gennemsnittet i euroområdet i de kommende år som følge af et
arbejdsmarked, der stadig er robust. På trods af stigende lønomkostninger
falder den reale effektive valutakurs stadig på grund af virksomhedernes
begrænsede mulighed for at vælte de højere lønomkostninger over på forbrugerne.
På det interne område forventes den offentlige gæld at være nedadgående fra
2013, og Tyskland gør fremskridt hen imod overholdelse af gældsreduktionsmålet
i stabilitets- og vækstpagten. Gældsætningen og låneaktiviteten i den private
sektor er fortsat moderate. Boligpriserne er steget en anelse med større
prisstigninger i visse byområder. Boliginvesteringerne forventes fremover at
stige kraftigt. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium ikke foretage
en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. Estland: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Estland. I den opdaterede
resultattavle ligger et par indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig den internationale nettoinvesteringsposition og arbejdsløsheden. En
tredje indikator, den private sektors gæld, er nu pænt under grænseværdien
(133 % af BNP i 2011). På det eksterne område er hovedparten af de
kraftige tilpasninger af de store eksterne ubalancer, der havde ophobet sig i
2005-2007, fuldført. I 2011 var der fortsat et betragteligt overskud på den løbende
betalingsbalance, og den forventes fortsat at ville ligge tæt på balance på
mellemlang sigt støttet af stigninger i eksportmarkedsandele. Den negative
internationale nettoinvesteringsposition er fortsat betydeligt over
grænseværdien, men er under hastig forbedring, hvilket afspejler det vedvarende
overskud på betalingsbalancens løbende poster og en denominatoreffekt, eftersom
det nominelle BNP stiger støt. Dertil kommer, at halvdelen af de eksterne
passiver består af direkte udenlandske investeringer, hvilket bidrager til at
begrænse de eksterne likviditetsbaserede risici; nettoudlandsgælden er kun på
6 % af BNP. På baggrund af den vedvarende nedgearing og BNP-væksten er den
private sektors gæld faldet væsentligt i 2010-2011, selv om den stadig er høj.
På trods af at denne nedgearing sandsynligvis snart stopper, forventes gælden i
den private sektor stadig at falde i 2012. Ikke desto mindre vil det
forholdsvis høje private gældsniveau muligvis lægge en dæmper på væksten på
mellemlang sigt. Arbejdsløsheden toppede med næsten 20 % i første kvartal
af 2010, men faldt hurtigt til 10,2 % i andet kvartal af 2012. Det
forventes, at den vil falde yderligere, dog i et lavere tempo, og afspejle, at
der på ny er uoverensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer
og en mere moderat outputvækst. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium
ikke foretage en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af
proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Spanien: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Spanien var i en situation med
meget alvorlige ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i den eksterne
position, gældsniveauet i den private sektor og den finansielle sektor. Flere
indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger over de vejledende
grænseværdier, nemlig underskuddet på de løbende poster, eksportmarkedsandele,
den internationale nettoinvesteringsposition, den private sektors gæld, den
offentlige gæld og arbejdsløsheden. På det eksterne område er underskuddet på
de løbende poster forbedret på baggrund af bedre eksportresultater og en
faldende indenlandsk efterspørgsel. Indikatoren er fortsat over grænseværdien,
men de løbende poster forventes at bevæge sig i retning af balance i de
kommende år. De faldende enhedslønomkostninger og en vis depreciering af den
reale effektive valutakurs bidrager til at rette op på en del af tabet af den
konkurrenceevne, der blev oparbejdet under højkonjunkturen. Det har medvirket
til at mindske tabet af eksportmarkedsandele, selv om indikatoren stadig
overskrider grænseværdien. Enhedslønomkostningerne forventes at blive reduceret
yderligere i år og at stige mere afdæmpet i de kommende år. Der foregår en
stock-justering, men beholdningen af forpligtelser over for udlandet er stadig
betydelig, hvilket afspejles i den store negative internationale
nettoinvesteringsposition og nettoudlandsgælden. Dette er særligt bekymrende,
da den spanske økonomi er udsat for likviditetsrisici. Kombineret med en
hastigt stigende offentlig gæld medfører den høje gæld i den private sektor et
betydeligt nedgearingspres. Nedgearingen i den private sektor startede i 2011
og forventes at fortsætte, hvilket bremser det økonomiske opsving i kraft af
den afdæmpede indenlandske efterspørgsel. Banksektoren er fortsat skrøbelig
efter nedturen på boligmarkedet og i bygge- og anlægssektoren og de negative
feedbacksløjfer med de offentlige finanser. Der er ved at blive rettet op på
banksektorens svagheder inden for rammerne af tilpasningsprogrammet for den
finansielle sektor, hvorigennem der ydes officiel finansiering til
omstrukturering og rekapitalisering af spanske banker. På trods af faldende
enhedslønomkostninger er situationen på arbejdsmarkedet forværret med en
rekordhøj og stigende arbejdsløshed, der langt overskrider grænseværdien, og
fortsat nedlæggelse af arbejdspladser. Dette påvirker nedgearingen og udgør
dermed en yderligere trussel mod den igangværende tilpasning, samtidig med at
det har negative konsekvenser for budgetkonsolideringen. Samlet set finder
Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en meget
alvorlig ubalance i maj er hensigtsmæssigt, at der foretages en yderligere
undersøgelse af risiciene og fremskridtene i forbindelse med afviklingen af
ubalancer i en dybdegående analyse. Frankrig: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Frankrig befandt sig i en
situation med alvorlige ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i
eksportresultaterne og konkurrenceevnen. En række indikatorer i den opdaterede
resultattavle ligger over de vejledende grænseværdier, nemlig eksportmarkedsandelene,
den offentlige gæld og i år også den private sektors gæld. På det eksterne
område oplever Frankrig fortsat tab af eksportmarkedsandele, om end i et
langsommere tempo, og indikatoren er langt over grænseværdien. Hvis der ikke
gennemføres en afgørende politisk indsats, forventes disse tab at fortsætte i
fremtiden. Tabene afspejles i den gradvise forringelse af handelsbalancen og
betalingsbalancens løbende poster samt en negativ international
nettoinvesteringsposition, selv om de to sidstnævnte stadig befinder sig under
de respektive grænseværdier. Denne udvikling skyldes den vedvarende forringelse
af både den prismæssige og den ikke‑prismæssige konkurrenceevne. Indikatoren
for enhedslønomkostninger befinder sig under grænseværdien, men trods de
foranstaltninger, der er truffet for at reducere beskatningen af arbejdskraft,
forventes stigningen i enhedslønomkostningerne fremover at ligge tæt på
gennemsnittet i euroområdet på kort sigt, hvilket betyder, at der ikke vil bliv
opnået nogen relative fordele i den nærmeste fremtid. Faldet i de franske
virksomheders rentabilitet, som nåede et historisk lavt niveau i 2011, vejer
tungt på deres investeringspotentiale og innovationsevne, hvilket skader deres
ikke‑prismæssige konkurrenceevne. Desuden begrænser virksomhedernes lave
rentabilitet deres nedgearingskapacitet og bidrager dermed også til den høje
gældsætning i den private sektor som helhed, således at gældsniveauet nu
overskrider den vejledende grænseværdi. Arbejdsløsheden er steget og forventes
at overskride grænseværdien i de kommende år. Husholdningernes gæld er stadig
forholdsvis lav, men boligpriserne steg forud for krisen og også i 2011;
muligheden for og virkningerne af en korrektion af boligmarkedet bør undersøges
nærmere. Stigningen i det private gældsniveau er særligt bekymrende i en
situation, hvor den offentlige gæld stadig stiger og nu befinder sig tæt på
90 % af BNP. Samlet set finder Kommissionen, at det også under
hensyntagen til konstateringen af en alvorlig ubalance i maj er hensigtsmæssigt
at foretage en yderligere undersøgelse af risiciene og fremskridtene i
forbindelse med afviklingen af ubalancer i en dybdegående analyse. Italien: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Italien befandt sig i en
situation med alvorlige ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i
eksportresultaterne, konkurrenceevnen og virkningerne af den store offentlige
gæld. Et par indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger over de
vejledende grænseværdier, nemlig tab af eksportmarkedsandele og den offentlige
gæld. Efter indførelsen af euroen er der registreret en stadig større
forringelse af den omkostningsrelaterede og ikke‑omkostningsrelaterede
konkurrenceevne, hvilket afspejles i betydelige tab af eksportmarkedsandele,
som langt overskrider grænseværdien. Der er dog ved at blive rettet op på
Italiens underskud på de løbende poster, og der forventes et overskud på
handelsbalancen i 2012. Dette skyldes først og fremmest det kraftige fald i
importen grundet den svage indenlandske efterspørgsel under den nuværende
recession, men også de positive eksportresultater, navnlig i samhandelen med
tredjelande. Den svage udvikling i produktiviteten er fortsat den største
hindring for en varig forbedring af Italiens konkurrencemæssige stilling og
økonomiske vækstudsigter. De nyligt vedtagne strukturreformer - som tager sigte
på at fremme konkurrencen på markedet, tackle arbejdsmarkedssegmenteringen,
gøre beskatningssystemet mere vækstfremmende og forbedre erhvervsmiljøet –
skulle bidrage til at fremme produktivitetsvæksten på mellemlang sigt. I
mellemtiden påvirker udviklingen i produktiviteten stadig ikke lønningerne i
tilstrækkelig grad. De nominelle enhedslønomkostninger forventes i de kommende
år at stige med et niveau, der ligger tæt på gennemsnittet i euroområdet. Den
høje offentlige gæld udgør fortsat en stor byrde for den italienske økonomi,
navnlig i lyset af de svage vækstudsigter. De lave vækstrater gør det
vanskeligt at opnå og opretholde de store primære overskud, der er nødvendige
for fremadrettet at bringe den offentlige gældskvote på en støt nedadgående
kurs, men den nuværende og forventede høje skattebyrde, der kræves for at
tilbagebetale den høje gæld, dæmper den indenlandske efterspørgsel og den
økonomiske aktivitet. Hertil kommer i forbindelse med et finansmarked, der er
fragmenteret på tværs af grænserne, at de forholdsvis høje rentesatser i
tilknytning til statens risikopræmie påvirker den private sektors
finansieringsvilkår og forværrer den indenlandske banksektors
finansieringsproblemer. På den positive side er den private sektors gældsætning
i Italien fortsat forholdsvis behersket. Navnlig er de italienske
husholdningers finansielle stilling forholdsvis stærk, selv om deres
opsparingskvote har været nedadgående i mere end 20 år. Samlet set finder
Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en alvorlig
ubalance i maj er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af
risiciene og fremskridtene i forbindelse med afviklingen af ubalancer i en
dybdegående analyse. Cypern: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Cypern var i en situation med
meget alvorlige ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i den eksterne
position, de offentlige finanser og den finansielle sektor. Flere
indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger over de vejledende
grænseværdier, nemlig underskuddet på de løbende poster, den internationale
nettoinvesteringsposition, eksportmarkedsandelene, kreditstrømmen i den private
sektor, den private sektors gæld og den offentlige gæld. På det eksterne område
befinder indikatoren for betalingsbalancens løbende poster sig over den
negative grænseværdi trods den seneste kraftige nedgang i importen som følge af
afmatningen af den indenlandske efterspørgsel. Fremover kan tabene af
eksportmarkedsandele især forklares ved, at varebalancen fortsat har været
nedadgående, mens Cypern fortsat kan notere et overskud på tjenestebalancen.
Samlet set forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster at falde
i de kommende år. Tabene af den pris- og omkostningsmæssige konkurrenceevne er
på det seneste stilnet af, og fastfrysninger af lønnen i den offentlige sektor
har bidraget til løntilbageholdenhed i den private sektor og de
eksportorienterede erhverv. Strukturreformerne, der skal bidrage til vedvarende
forbedringer af konkurrenceevnen, er dog endnu ikke gennemført. Sideløbende
hermed er den negative internationale nettoinvesteringsposition stærkt
nedadgående, hvilket giver anledning til bekymringer med hensyn til
bæredygtigheden af landets eksterne stilling. Den internationale
nettoinvesteringsposition er blevet forringet som følge af underskuddene på de
løbende poster, men også på grund af værdiansættelsestab på bankernes aktiver i
udlandet. På det interne område har den stærkt gearede private sektor fortsat
bestræbelserne for at nedbringe sin store udestående gæld. Dette fremgår også
af, at indikatoren for kreditstrømmen i den private sektor er faldet væsentligt
sammenlignet med forrige år. Det forhold, at kreditindikatoren fortsat befinder
sig over grænseværdien, skyldes ikke i så høj grad nye udstedelser af lån, men
snarere den igangværende låneomlægning, idet de omlagte lån håndteres som nye
kreditstrømme. For husholdningernes vedkommende modsvares gældsniveauet af
betydelige aktiver, men disse er blevet ramt af det vedvarende fald i de reale
og nominelle boligpriser. Den offentlige gæld ligger også over den
traktatbaserede grænseværdi og forventes at stige kraftigt. Samtidig er
arbejdsløsheden i Cypern steget kraftigt på det seneste og forventes at stige
yderligere fremover, hvilket tyder på, at landet står over for strukturelle
udfordringer ud over de konjunkturmæssige faktorer. Hvis Cypern bliver
yderligere påvirket af banksektorens eksponering i forhold til Grækenland, og
der sker en yderligere forværring af den økonomiske aktivitet, vil risiciene
blive større og gøre den strukturelle tilpasning endnu vanskeligere.
Situationen forværres yderligere af negative feedbacksløjfer mellem udviklingen
i bolig‑ og finanssektoren og de offentlige finanser. Desuden er Cyperns
finanssektor blandt de mest gearede i hele EU. Efter at have anmodet om
officiel finansiering den 25. juni 2012 er Cypern i færd med at føre
forhandlinger om et program for økonomiske politikker, der skal tackle de
finansielle, finanspolitiske og strukturelle udfordringer, landet står over
for. Samlet set finder Kommissionen, at det også under hensyntagen til
konstateringen af en meget alvorlig ubalance i maj er hensigtsmæssigt, at der
foretages en yderligere undersøgelse af risiciene og fremskridtene i
forbindelse med afviklingen af ubalancer i en dybdegående analyse. Letland: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Letland. I den opdaterede
resultattavle ligger nogle indikatorer over de vejledende grænseværdier, nemlig
den eksterne nettoinvesteringsposition og arbejdsløsheden. Efter en
akkumulering af eksterne ubalancer og en hård landing i 2008-2009 blev den
eksterne konkurrenceevne væsentligt forbedret gennem intern tilpasning, som
omfattede løn- og jobnedskæringer, finanspolitisk konsolidering, nedgearing i
den private sektor og en bred vifte af vækstfremmende strukturreformer. Efter
igen at have opnået høje vækstrater i 2011-2012 vendte den løbende betalingsbalance
tilbage til et moderat underskud, som forventes at vare ved i de kommende år.
Landets nettopassiver, målt ved den internationale nettoinvesteringsposition,
er fortsat faldende, om end fra et relativt højt niveau. Den store negative
internationale nettoinvesteringsposition kan i vid udstrækning forklares ved
nettobeholdningen af direkte udenlandske investeringer (ca. halvdelen af den
internationale nettoinvesteringsposition), mens udlandsgældskomponenten er
kraftigt faldende. Efter den vellykkede fuldførelse af programmet for
betalingsbalancestøtte i begyndelsen af 2012 har forrentningen af statsgæld
været støt faldende, hvilket bidrager til yderligere at reducere risiciene for
landets eksterne stilling. Hvad angår de interne indikatorer, har den offentlige
gæld stabiliseret sig på et niveau, der lå lidt over 40 % af BNP, mens
boligpriserne og kreditvæksten langsomt er ved at blive genoprettet oven på den
kraftige korrektion under krisen. Trods forbedringen ligger boligpriserne
stadig langt under niveauet i 2005-2007 før krisen, og der kan kun konstateres
et forholdsvis betydeligt genopsving i segmentet for nybyggeri. I den
finansielle sektor er den kommercielle långivning i form af nyligt godkendte
kreditter nu stabiliseret i husholdningssektoren og svagt stigende i
erhvervssektoren. Andelen af privat gæld i forhold til BNP faldt fortsat til
125 % af BNP i 2011, men de private investeringer steg ikke desto mindre
kraftigt som følge af bl.a. store virksomhedsoverskud. Arbejdsløsheden ligger
fortsat et godt stykke over EU-gennemsnittet og den vejledende grænseværdi, men
er nu gradvis ved at falde, og denne tendens forventes at fortsætte i de
kommende år, bl.a. takket være genopretningen og aktive
arbejdsmarkedspolitikker. Det lave antal ledige job tyder ikke på betydelige
strukturelle problemer på arbejdsmarkedet, idet både beskæftigelsen og
erhvervsfrekvensen er stigende. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium
ikke foretage en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af
proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Litauen: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Litauen. I den opdaterede
resultattavle ligger et par indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig den internationale nettoinvesteringsposition og arbejdsløsheden. Litauen
har fortsat opnået større eksportmarkedsandele i takt med deprecieringen af den
reale effektive valutakurs, samtidig med at lønomkostningerne er blevet
betydeligt lavere. Enhedslønomkostningerne er faldet, men forventes at vokse
langsomt i de kommende år. Indikatoren for de løbende poster er tæt på nul, men
en kraftig indenlandsk efterspørgsel har stimuleret importen, og en negativ
handelsbalance har skubbet betalingsbalancens løbende poster tilbage på et
underskud på næsten 4 % af BNP i 2011, hvilket hovedsagelig blev dækket af
EU-overførsler og direkte udenlandske investeringer. I mellemtiden viser
dataene indtil september 2012, at underskuddet på de løbende poster ser ud til
at blive reduceret og stabiliseret fremover. Kapitalbalancen over for udlandet
er blevet forbedret, men er stadig negativ og overstiger den vejledende
grænseværdi. Nettoudlandsgælden, hvori der tages hensyn til stabiliteten af
finansiering gennem direkte udenlandske investeringer, er meget lavere. Desuden
ligger den offentlige gæld fortsat på et moderat niveau, og den private sektor
har fortsat sin nedgearing; den indenlandske kreditvækst har været negativ for
husholdningerne, men lettere positiv for ikke-finansielle selskaber og den
offentlige sektor. Efter en kraftig korrektion i de foregående år er
boligpriserne stabile i reale termer. Arbejdsløsheden giver dog fortsat
anledning til bekymring, og arbejdsløshedstallet forventes fortsat at være
tocifret i de kommende år, selv om det har været faldende siden 2011 og
forventes at blive reduceret yderligere. Samlet set vil Kommissionen på
dette stadium ikke foretage en yderligere dybdegående analyse inden for
rammerne af proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Luxembourg: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Luxembourg. I den opdaterede
resultattavle ligger en række indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig overskuddet på de løbende poster, de nominelle enhedslønomkostninger,
den private sektors gæld og denne gang også indikatoren for
eksportmarkedsandele. På det eksterne område forventes det vedvarende store
overskud på de løbende poster, som ligger over den vejledende grænseværdi, at blive
reduceret i de kommende år. Det synes ikke at være forbundet med en i for høj
grad dæmpet indenlandsk efterspørgsel, men skyldes hovedsageligt den meget høje
koncentration af økonomiske aktiviteter i Luxembourg, navnlig i den finansielle
sektor, tiltrukket af generelt gunstige forhold (herunder skattesystemet).
Overskuddet på de løbende poster udgør sandsynligvis ikke en skadelig ubalance
for Luxembourg eller dets partnere, men det skjuler et konstant underskud på
varehandelsbalancen, som afspejler tab af samlede eksportmarkedsandelene.
Samtidig vokser Luxembourgs eksportmarkedsandele inden for tjenesteydelser. De
dårlige resultater for varehandelen skyldes sandsynligvis udviklingen i de
nominelle enhedslønomkostninger; indikatoren for de nominelle enhedslønomkostninger
er således steget markant hurtigere end i euroområdet siden 2000 og over fem
gange hurtigere end i Tyskland. Desuden forventes enhedslønomkostningerne at
stige mere end gennemsnittet for euroområdet i de kommende år, til trods for de
seneste lønmæssige foranstaltninger, der er truffet af regeringen. Den private
sektors høje gældsætning skyldes primært store långivnings- og
låntagningstransaktioner inden for internationale ikke-finansielle selskaber og
ikke i så høj grad en overdreven gældsætning i den private sektor.
Husholdningernes gældsniveau er relativt beskedent og er især forbundet med
realkreditter. Vækstraten for boligpriser, hvor der blev registreret en kraftig
kumuleret stigning i det forløbne tiår, er nu aftagende og afspejler især
samspillet mellem stærk efterspørgsel og begrænset udbud. Selv om den
finansielle sektor generelt set fortsat er sund, synes den finansielle krise
dog at have svækket dens vækstpotentiale. I betragtning af sektorens store
størrelse i forhold til den samlede økonomi er det et spørgsmål, hvilke
virkninger en mindre dynamisk sektor kan få for beskæftigelsen og de offentlige
finansers holdbarhed. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium ikke
foretage en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. Ungarn: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at der bestod alvorlige
ubalancer i Ungarn, navnlig med hensyn til udviklingen i forbindelse med den
internationale nettoinvesteringsposition og følgerne af den store offentlige
gæld. I den opdaterede resultattavle ligger flere indikatorer over de
vejledende grænseværdier, nemlig i lighed med sidste år den internationale
investeringsposition og den offentlige gæld, og i år ligger også indikatorerne
for arbejdsløsheden og den private sektors gæld en smule over grænseværdierne.
De eksterne ubalancer er blevet mindre, idet de løbende poster har udvist
overskud for tredje år i træk, og den internationale nettoinvesteringsposition
er støt blevet bedre, men ligger fortsat betydeligt over grænseværdien. Dette
ventes også at være tilfældet i de kommende par år. Skiftet på de løbende
poster skyldtes hovedsagelig et fald i den indenlandske efterspørgsel;
konkurrenceevnen på eksportmarkederne har ikke ændret sig væsentligt. Efter et
markant fald under recessionen i 2009 er underskuddet for faktorindkomsten på
ny begyndt at stige igen, men er dog fortsat lavere end niveauet før krisen.
Begge aspekter tyder på, at korrektionen af balancen over for udlandet til dels
er konjunkturbetinget. Det er nødvendigt med en nedgearing i den private sektor
for at korrigere ubalancer, navnlig i husholdningssektoren. Imens har det
hurtige fald i virksomhedskreditgivningen på baggrund af den politiske
usikkerhed og de ekstra byrder for den finansielle sektor bidraget til
historisk lave investeringskvoter, hvilket igen har svækket landets
vækstpotentiale. Investeringerne forventes at falde yderligere i 2012 og
forudses først at stabilisere sig i de kommende år. Den let faldende, men
stadig betydelige offentlige gæld, sammenholdt med politikker, der har negativ
indvirkning på erhvervsmiljøet, indebærer øget sårbarhed, hvilket også
afspejles i relativt høje finansieringsomkostninger for både den offentlige og
den private sektor. Stigningen i arbejdsløsheden kan blive mindre foruroligende
end dataene tyder på, idet den hovedsagelig afspejler en øget erhvervsfrekvens,
efterhånden som beskæftigelsen er nået tilbage til niveauerne før krisen. I
november 2011 anmodede regeringen formelt om forhandlinger med henblik på en
forebyggende finansiel bistand. Der er dog ikke sket væsentlige fremskridt i
disse forhandlinger. Samlet set finder Kommissionen, at det også under
hensyntagen til konstateringen af en alvorlig ubalance i maj er hensigtsmæssigt
at foretage en yderligere undersøgelse af risiciene og fremskridtene i
forbindelse med afviklingen af ubalancer i en dybdegående analyse. Malta: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer
blev det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Malta. I den opdaterede
resultattavle ligger en række indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig den private sektors gæld, betalingsbalancens løbende poster og den
offentlige gæld. Den private sektors gældsætning overstiger 200 % af BNP,
hvilket især afspejler en kraftig vækst i kreditgivningen til ikke-finansielle
selskaber i opgangsårene. Men den private sektor synes ikke på nuværende
tidspunkt at være overgearet, da husholdningerne og virksomhederne har
betydelige finansielle aktiver, og forfaldsstrukturen for deres gæld er
forholdsvis gunstig: omkring to tredjedele af den er langfristet.
Betalingsbalancens løbende poster har i det seneste årti udvist betydelige
underskud, men den seneste udvikling tyder på, at dette er ved at blive
korrigeret, hvilket også afspejles i flere eksportmarkedsandele, takket være
større opsparinger og mere moderate stigninger i enhedslønomkostningerne. I de
kommende år forventes de løbende poster fortsat at udvise et mindre overskud,
og enhedslønomkostningerne forventes at vokse med en procentsats, der ligger
tæt på gennemsnittet i euroområdet. Desuden gavnes holdbarheden i Maltas
eksterne position af landets eksterne nettokreditorposition og positive
internationale nettoinvesteringsposition. Da beholdningerne er meget store, bør
der dog føres nøje tilsyn med deres sårbarhed over for ugunstige udviklinger.
Den finansielle sektor er meget stor i forhold til den indenlandske økonomi,
med samlede passiver på ca. 900 % af BNP i 2011. Væksten i de samlede
finansielle passiver har overskredet den vejledende grænseværdi flere gange i
det seneste tiår, og som følge heraf er den kumulerede vækst i 2011 betydeligt
højere end gennemsnittet for euroområdet. Der synes at være begrænsede risici
for negative feedbacksløjfer, da en betydelig del af tilvæksten har fundet sted
til internationalt orienterede banker med en meget begrænset eksponering for
den indenlandske økonomi. Under de nuværende vanskelige økonomiske vilkår er
det dog hensigtsmæssigt at foretage en nøje overvågning af det indenlandske banksystem,
da det i høj grad er eksponeret for ejendomsmarkedet, som har oplevet en
særdeles dynamisk prisvækst efterfulgt af en forholdsvis begrænset korrektion i
løbet af det seneste tiår, og reguleringsniveauet for tab i forbindelse med
værdiforringede lån er lavt. Samlet set finder Kommissionen det
hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af de pågældende risici
i en dybdegående analyse med henblik på at vurdere, om der består en ubalance.
Nederlandene: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Nederlandene. Som anført i
Kommissionens seneste prognoser er der i mellemtiden sket en forringelse af
vækstudsigterne i tilknytning til den indenlandske efterspørgsel. I den opdaterede
resultattavle ligger en række indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig betalingsbalancens løbende poster, eksportmarkedsandelene, den private
sektors gæld og den offentlige gæld. På det eksterne område er de vedvarende
store overskud på de løbende poster, som ligger et godt stykke over den
vejledende grænseværdi, primært drevet af handelsbalancen, inkl. den positive
nettoeksport af gas. Overskuddene kan også i stigende grad tilskrives et
voksende overskud i handelen med tjenesteydelser og voksende indtægter fra
udgående direkte investeringer, selv om Nederlandene har mistet markedsandele
på eksportmarkedet i et omfang, der overskrider den vejledende grænseværdi.
Dette afspejler især den positive tendens i udbytter, der modtages fra udlandet,
som øger de ikke-finansielle selskabers opsparing. På baggrund af disse
tendenser er den nederlandske internationale nettoinvesteringsposition blevet
mærkbart bedre i de seneste år. De foreliggende prognoser tyder på, at
overskuddet på de løbende poster vil stige yderligere til næsten 10 % af
BNP. De moderate tab i konkurrenceevnen for indenlandsk producerede varer og
tjenesteydelser er generelt set blevet opvejet af den dynamiske udvikling i
reeksporten. Det samlede tab af eksportmarkedsandele har været beskedent.
Indikatoren for enhedslønomkostningerne ligger under grænseværdien, og
enhedslønomkostningerne forventes på kort sigt at vokse i takt med
gennemsnittet i euroområdet. De risici, som økonomien i Nederlandene
hovedsagelig er konfronteret med, vedrører boligmarkedet og de private
husholdningers høje gæld, og derfor ligger indikatoren for den private sektors
gæld betydeligt over den vejledende grænseværdi. Selv om husholdningerne har en
stærk finansiel aktivstilling, stiger gælden fortsat i forhold til aktiverne,
og dette er en potentiel risiko for husholdningernes budgetter. De private
husholdningers høje realkreditgæld i forhold til deres disponible indkomst
skyldes i vid udstrækning skatteincitamenter, som i mange år har tilskyndet dem
til at optage store realkreditlån, samt finansielle innovationer, der har givet
dem lettere adgang til kredit. Dette har bidraget til stigningen i
boligpriserne. Siden krisen indtraf, har boligpriserne dog været faldende.
Prisfaldet er i løbet af det sidste år taget til og forventes at fortsætte i
nogen tid. Selv om man i den nye regering er nået til enighed om
reformforanstaltninger, forventes udsigterne på boligmarkedet fortsat at være
ugunstige, så længe de økonomiske udsigter er usikre. Dette har via formuevirkninger
og svigtende tillid indvirkning på realøkonomien og også indirekte på den
finansielle sektor, hvilket betyder, at de pågældende risici bør overvåges
nøje. Samlet set finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at foretage en
yderligere undersøgelse af de pågældende risici i en dybdegående analyse med
henblik på at vurdere, om der består en ubalance. Østrig: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Østrig. I den opdaterede resultattavle
ligger en række indikatorer over de vejledende grænseværdier, nemlig ændringen
i eksportmarkedsandele, den private sektors gæld og den offentlige gæld.
Østrigs samlede eksportmarkedsandele faldt med 11½ % i perioden 2006-2011,
men tabet af markedsandele synes at være ophørt i 2011. Indikatorerne for de
reale effektive valutakurser og enhedslønomkostningerne tyder ikke på problemer
med pris- og omkostningskonkurrenceevne, og væksten i enhedslønomkostningerne
forventes fortsat at ligge væsentligt under den vejledende grænseværdi for
perioden 2012-2014. Østrig har opretholdt en stærk position med hensyn til
absolut produktivitet (BNP på grundlag af købekraftstandard pr. beskæftiget
person) samt eksport pr. beskæftiget person. Ikke desto mindre blev der for
nylig registreret et lidt pludseligt fald i overskuddet på de løbende poster i
2010-11, idet eksporten fortsat lå under niveauet fra før krisen. Det betyder,
at der ikke bør foretages en alt for gunstig vurdering af situationen, og det
kan være et tegn på, at der er behov for at styrke den østrigske økonomis
kapacitet til at innovere og diversificere. Overskuddet forventes fremover
forsat at være solidt, idet nettoeksporten gradvis genvinder sin styrke.
Desuden er den offentlige gæld steget til 72,3 % af BNP. Selv om landet
synes at være på rette kurs med hensyn til korrektionen af det uforholdsmæssigt
store underskud, forventes gældskvoten ikke at falde før 2014 og kræver en
vedholdende finanspolitisk indsats. Omstruktureringen af de nationaliserede banker
dæmper risikoen for negative feedbacksløjfer mellem staten og den finansielle
sektor, men der er stadig en vis risiko for at den vil blive forsinket. Den
private sektors gældsætning kom i 2010 lidt over den vejledende grænseværdi,
efter at virksomhedernes passiver støt var vokset i løbet af en række år. I
2011 steg de finansielle passiver for både husholdninger og virksomheder
langsommere end BNP. Kreditvæksten i den private sektor tog af i løbet af 2011
og yderligere i 2012, idet virksomhedernes og husholdningernes låntagning blev
mere afdæmpet. På den ene side akkumulerede virksomhederne rigelig egenkapital;
på den anden side aftog investeringerne og forbrugsefterspørgslen. Følgelig var
gældsætningen i 2011 (160,7 % af BNP) kun marginalt over grænseværdien, og
den vil sandsynligvis falde yderligere, i det omfang kreditefterspørgslen
forbliver svag. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium ikke foretage
en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. Polen: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Polen. I den opdaterede
resultattavle ligger et par indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig betalingsbalancens løbende poster og den internationale
nettoinvesteringsposition. Underskuddet på de løbende poster, som ligger en
smule over grænseværdien, er i vid udstrækning blevet finansieret gennem
forholdsvis stabile direkte udenlandske investeringer og tilgang af EU-midler,
som støtter udvidelsen af eksportorienteret produktion og udviklingen af et
moderne transportinfrastrukturnet. Desuden ventes underskuddet på de løbende
poster at falde gradvis i den nærmeste fremtid, idet den svage indenlandske
efterspørgsel vil føre til faldende import og forbedret
omkostningskonkurrenceevne. Den internationale nettoinvesteringsposition ligger
over grænseværdien, men nettoudlandsgælden er mere moderat, selv om der kan
være en vis risiko forbundet med, at staten bliver mere afhængig af udenlandske
kreditorer. Tabene i den prisrelaterede konkurrenceevne i 2006-2008 har været
begrænsede og skyldes primært en nominel appreciering af valutakursen, men
tendensen er siden 2009 vendt noget, idet den øgede globale risikoaversion har
forstærket volatiliteten og ført til deprecieringen af den nationale valuta.
Trods disse tab har Polen registreret store, om end aftagende, stigninger i
sine eksportmarkedsandele og dæmpede stigninger i de nominelle
enhedslønomkostninger, som forventes at falde yderligere i takt med en
forværring af situationen på arbejdsmarkedet. Desuden er andelen af privat gæld
i BNP fortsat moderat trods en betydelig kreditvækst i 2006-2009. Tidligere
blev en betydelig andel af nye lån, navnlig realkreditlån, indgået i udenlandsk
valuta, hvilket øgede risiciene for banksektorens og husholdningernes
stabilitet, især i de seneste år med øget volatilitet og valutadepreciering.
Den samlede kreditvækst er dog aftaget betragteligt, og antallet af nye lån i
udenlandsk valuta faldt kraftigt i 2010-2012. Boligpriserne er faldet uafbrudt
siden 2008, men dog i et moderat tempo, og følgerne for den finansielle sektor
har været overskuelige, idet de misligholdte lån i de fleste tilfælde var
erhvervs- og forbrugslån. Samlet set vil Kommissionen på dette stadium ikke
foretage en yderligere dybdegående analyse inden for rammerne af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. Slovenien: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Slovenien befandt sig i en
situation med alvorlige makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til
udviklingen i forbindelse med nedgearing i erhvervslivet, banksektorens
stabilitet og til en vis grad også den eksterne konkurrenceevne. Slovenien har
siden gjort visse fremskridt med rekapitalisering af banker og finanspolitisk
konsolidering, men situation er stadig skrøbelig. I den opdaterede
resultattavle ligger et par indikatorer over de vejledende grænseværdier,
nemlig den internationale nettoinvesteringsposition og i år også ændringerne i
eksportmarkedsandele. På det eksterne område er den internationale
nettoinvesteringsposition fortsat over den vejledende grænseværdi (men kun
meget lidt). Hvis der ikke sker større revalueringer vil den forudsete vækst i
overskuddet på de løbende poster formodentlig mindske denne ubalance. Indikatoren
for enhedslønomkostningerne er ikke længere over den vejledende grænseværdi
takket være den fortsatte stabilitet i de nominelle lønninger kombineret med en
fortsat vækst i arbejdsproduktiviteten, og denne tendens forventes at
fortsætte. Indikatoren for tab af eksportmarkedsandele er samtidig nået en
anelse op over grænseværdien. Slovenien er mere sårbar, end disse indikatorer
kan tyde på, som følge af de betydelige risici fra banksystemet og
vanskelighederne med den igangværende nedgearing, som der ikke er taget fuldt
ud højde for i den beskedne nedgang i den nye indikator for den finansielle
sektors passiver. Bygge- og anlægssektoren er skrumpet ind til en brøkdel af
den størrelse, den havde før krisen, men de høje boligpriser og de lave
transaktionsmængder tyder på, at der endnu ikke er nået balance på
boligmarkedet. Dette kan indebære potentielle yderligere tilpasninger, navnlig
hvad angår værdiansættelser af sikkerhedsstillelse. De ikke-finansielle
selskaber er stadig i for høj grad lånefinansieret, og banksektoren belastes
fortsat af problematiske lån i disse segmenter. I en situation med øget pres på
den statslige finansiering er vanskelighederne med reelt at gennemføre reformer
desuden en konstant kilde til sårbarhed. Samlet set finder Kommissionen, at
det også under hensyntagen til konstateringen af en alvorlig ubalance i maj er
hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af risiciene og
fremskridtene i forbindelse med afviklingen af ubalancer i en dybdegående
analyse. Slovakiet: I den foregående runde af proceduren for makroøkonomiske ubalancer blev
det ikke fundet, at der bestod ubalancer i Slovakiet. Et par indikatorer i den
opdaterede resultattavle ligger over de vejledende grænseværdier, nemlig den
internationale nettoinvesteringsposition og arbejdsløsheden. I 2011 blev der
for den international nettoinvesteringsstilling registreret en marginal
forbedring, men de fleste eksterne passiver er ikke-gældsinstrumenter (navnlig
direkte udenlandske investeringer, primært rettet mod eksportorienterede
industrier). En forbedret stilling på vare- og tjenestebalancen og en voksende
udførsel af indkomster har bidraget til en stabil løbende betalingsbalance
siden 2009. Som følge af stærk vækst i eksporten af industrivarer forventes
det, at handelsbalancen og de løbende poster vil blive forbedret fra og med
2012. Indikatorerne for den reale effektive valutakurs og de nominelle
enhedslønomkostninger er nu under de respektive grænseværdier, idet
virkningerne af den kraftige nominelle appreciering forud for indførelsen af
euroen og faldet i produktiviteten som følge af recessionen i 2009 tager af.
Arbejdsløsheden forventes at forblive et godt stykke over niveauet før krisen i
de kommende år, og lønpresset forventes derfor at blive holdt under kontrol.
Den fortsatte forholdsvis gunstige udvikling i indikatorerne for
konkurrenceevne afspejles også i en vedvarende stigning i arbejdsproduktivitet
og eksportmarkedsandele. Den overvejende udenlandsk ejede banksektor undgik en
stærk vækst i långivningen, der hjalp Slovakiet med at undgå en overdreven
kreditvækst og bidrog til at holde den offentlige og private gæld under relativ
kontrol. Den offentlige gældskvote er dog steget betydeligt i de seneste år.
Arbejdsløsheden – som ligger et godt stykke over grænseværdien – er fortsat et
af de mest presserende strukturelle spørgsmål, der belaster den indenlandske
økonomi. Den vedvarende høje arbejdsløshed afspejler, at der ikke er gennemført
tilstrækkelige arbejdsmarkedsforbedringer siden krisens udbrud, og der stadig
består store regionale forskelle i den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Samlet
set vil Kommissionen på dette stadium ikke foretage en yderligere dybdegående
analyse inden for rammerne af proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Finland: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Finland befandt sig i en
situation med makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i
forbindelse med konkurrenceevne. En række resultattavleindikatorer ligger over
de vejledende grænseværdier, nemlig ændringerne i eksportmarkedsandele, de
nominelle enhedslønomkostninger, den private sektors gæld og vækstraten for den
finansielle sektors passiver. På det eksterne område er der fortsat en række
konkurrencemæssige problemer, idet Finland fortsat oplever store tab af eksportmarkedsandele,
dog i et lidt lavere tempo sammenlignet med de kraftige fald i 2009-2010. Før
2009 kunne der registreres små årlige tab i Finlands eksportmarkedsandele,
undertiden afbrudt af mindre stigninger. I 2009-2010 blev der imidlertid
registreret store tab, og i 2011 fandt der yderligere tab sted, dog i et
langsommere tempo. Nedgangen i Finlands eksportmarkedsandelene afspejler delvis
de udfordringer, der er forbundet med ikke-prisbaserede konkurrenceevnefaktorer
og den faldende eksport i elektroniksektoren. Denne udvikling har været
ledsaget af voksende nominelle enhedslønomkostninger og en gradvis overgang fra
overskud til et lille underskud på de løbende poster i 2011.
Enhedslønomkostningerne forventes at fortsætte med at vokse hurtigere end gennemsnittet
i euroområdet, og underskuddet på de løbende poster forventes at vare ved og
vokse lidt. På det interne område synes økonomien at være mere afbalanceret end
sidste år: den private sektors gæld (ikke-finansielle selskaber) er faldende,
men ligger fortsat over grænseværdien. Sektoren for ikke-finansielle selskaber
er begyndt at nedgeare, og husholdningerne forventes så småt at begynde på at
geare ned i 2013. I mellemtiden er de reale boligpriser, der oversteg den
vejledende grænseværdi i 2010, i stedet faldet lidt i 2011, hvilket støtter den
foregående dybdegående undersøgelses vurdering af, at der var en begrænset
risiko for overophedning på boligmarkedet. Den finansielle sektor er fortsat
stærk med solid solvens, men likviditetssituationen kunne være bedre. Der har
været en kraftig vækst i den finansielle sektors finansielle passiver, men en
stor del af stigningen skyldes en finansiel institutions afgørelse om at
centralisere sin derivater i det finske datterselskab. Samlet set finder
Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en ubalance i
maj er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om der består
eller skal afvikles ubalancer. Sverige: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Sverige befandt sig i en situation
med makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i forbindelse
med den private sektors gæld og boligmarkedet. I den opdaterede resultattavle
ligger en række indikatorer over de vejledende grænseværdier, nemlig
overskuddet på de løbende poster, ændringerne i eksportmarkedsandelene og den
private sektors gæld. Overskuddet på de løbende poster har siden 2007 været
faldende og forventes at falde yderligere på mellemlang sigt. De store overskud
afspejler i højere grad ambitiøse finanspolitiske regler og husholdningernes
høje pensionsrelaterede opsparinger end politikker, som kunstigt ville dæmpe
den indenlandske efterspørgsel. De betydelige tab af eksportmarkedsandele, der
fandt sted i perioden 2005-2009, tog betydeligt af i 2010-2011. Disse tab ikke
ser ud til at have deres rod i en ugunstig indenlandsk pris- og
omkostningsudvikling, eftersom priserne og enhedslønomkostningerne er steget
langsommere end hos landets vigtigste samhandelspartnere; ligesom i andre
medlemsstater afspejler tabene snarere de hurtigt voksende økonomiers
integration i den globale marked. Enhedslønomkostningerne forventes fremover at
stige moderat. På det interne område bør der udvises opmærksomhed om det høje
private gældsniveau, som ligger betydeligt over grænseværdien. Virksomhedernes
gæld blev justeret en smule i perioden 2009-2011, men er fortsat høj, også når
der ses bort fra koncerninterne lån. Husstandenes gældsniveau indebærer trods
visse afdæmpende faktorer en forhøjet risiko for den makroøkonomiske stabilitet,
i og med at husholdningernes budgetter dermed er mere følsomme over for
negative chok. Selv om boligpriserne blev stabiliseret i 2011 og der i den
dybdegående undersøgelse i 2012 ikke blev konstateret nogen betydelig skævhed i
boligpriserne, er der i lyset af de tidligere boligprisstigninger grund til at
udvise forsigtighed. Boligmarkedet er fortsat underlagt en skæv udvikling på
grund af politikker, der har tendens til at skabe opadgående pres på priserne
og bidrage til opbygning af husholdningernes gæld. På trods af den private
gælds høje niveau begrænses risiciene for bankerne af disses store
kapitalisering og likviditetsbuffere, virksomhedernes og husholdningernes gode
gældsbetjeningsevne og en lang periode med meget lave misligholdelsesrater. På
den anden side gør det høje private gældsniveau de svenske banker mere sårbare
over for en eventuelt svækkelse af investorernes tillid i tilfælde af et større
fald i boligpriserne. På kort til mellemlang sigt vil den private gældskvote og
de nominelle boligpriser sandsynligvis være nogenlunde stabile på grund af en
mere afdæmpet långivning til husholdninger og virksomheder og nye politiske
tiltag på boligmarkedet. Samlet set finder Kommissionen, at det også under
hensyntagen til konstateringen af en ubalance i maj er hensigtsmæssigt at
foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller skal afvikles
ubalancer. Det Forenede Kongerige: I maj 2012 konkluderede Kommissionen, at Det Forenede Kongerige befandt
sig i en situation med alvorlige makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn
til udviklingen i forbindelse med husholdningernes gæld, boligmarkedet og til
en vis grad også den eksterne konkurrenceevne. I den opdaterede resultattavle
ligger en række indikatorer over de vejledende grænseværdier, nemlig ændringen
i eksportmarkedsandele, den offentlige gæld og den private sektors gæld. På det
eksterne område blev der registreret store tab af eksportmarkedsandele i
2007-2008, og indikatoren kom derfor et godt stykke over grænseværdien, men
forblev i det store og hele stabil i 2011. Underskuddet på de løbende poster
var på 1,9 % af BNP i 2011, hvilket bidrog til at holde indikatoren inden
for grænseværdien. Underskuddet på de løbende poster vil sandsynligvis blive
forværret i 2012, da nettohandelen i 2012 har udvist resultater, der var
svagere end forventet, hvilket igen kan tilskrives den svage eksterne
efterspørgsel og en overraskende kraftigt stigning i importen. I de kommende år
forventes underskuddet dog at falde, efterhånden som der i økonomien langsomt genopnås
en balance hen imod nettoeksport, dog med et betydeligt vedvarende underskud på
handelen med varer. Det Forenede Kongerige står stadig over for store
strukturelle udfordringer i bestræbelserne på at forbedre de handelsmæssige
resultater. Der er bl.a. behov for at øge produktiviteten og
varefremstillingssektorens ikke-prisrelaterede konkurrenceevne, opretholde den
dynamik, der fandtes før krisen, inden for eksport af tjenesteydelser og
fortsat omfokusere eksporten hen imod hurtigt voksende markeder. Det Forenede
Kongeriges eksterne nettoposition er en smule negativ, men holdbar, og den
internationale nettoinvesteringsposition er blevet forbedret i 2011. På det
interne område er der sket en gradvis nedgearing i husholdningerne, idet
aktiviteten på boligmarkedet og långivningen til den private sektor fortsat har
været svag. Den private sektors gæld er dog stadig betragteligt over
grænseværdiindikatoren. Nedgearingen kan miste sin kraft, hvis økonomien
bedres, da det begrænsede boligudbud betyder, at boligpriserne sandsynligvis
vil forblive på et højt niveau på mellemlang sigt, og realkreditgælden vil
kunne vokse igen, når kreditvilkårene bliver bedre. Hvis boligpriser falder
kraftigt, vil det på den anden side kunne ramme forbruget og skabe risici for långiverne.
Den store og voksende offentlige gæld giver fortsat anledning til bekymring, og
selv om det offentlige underskud stadig forventes at falde gradvis, er
fremskridtene med den finanspolitiske konsolidering aftaget i en kontekst med
svag økonomisk vækst. Endelig betyder den fortsatte sanering i den finansielle
sektor – der er blandt de mest gearede i EU - at bankernes passiver ikke
forventes at vokse hurtigt, selv om de svage kreditmuligheder til gengæld
bremser den økonomiske vækst og dermed fremskridtene med den finanspolitiske
konsolidering. Samlet set finder Kommissionen, at det også under hensyntagen
til konstateringen af en ubalance i maj er hensigtsmæssigt at foretage en
yderligere undersøgelse af, om der består eller skal afvikles ubalancer. 4. Konklusioner
Makroøkonomiske
ubalancer, f.eks. store og vedvarende eksterne underskud og overskud, tab af
konkurrenceevne og ophobning af privat og offentlig gæld har bidraget til at
forværre krisen. Gennemførelsen af anden runde af proceduren for makroøkonomiske
ubalancer finder sted på baggrund af fortsatte finansielle spændinger,
usikkerhed og svage vækstudsigter. Afviklingen af ubalancer er med til at forme
det økonomiske landskab. Medlemsstaterne er fortsat i gang med at tilpasse sig
følgerne af krisen, selv om deres individuelle udfordringer og de afsmittende
virkninger er forskellige både i omfang og styrke. Som forklaret i
Kommissionens årlige vækstundersøgelse[7]
er EU og medlemsstaterne – ud over at korrigere de store ubalancer, der har
ophobet sig i de foregående år - også i gang med at håndtere de indbyrdes
forbundne udfordringer med at tackle lav vækst og høj arbejdsløshed, sikre
holdbare offentlige finanser og genoprette stabiliteten i det finansielle
system. Et velfungerende indre marked bidrager også til at forbedre
vækstpotentialet og afviklingen af ubalancer[8]. Der
foregår en tilpasning af de makroøkonomiske ubalancer i mange medlemsstater,
især dem, der har haft store eksterne underskud og store ubalancer i
husholdningernes og/eller virksomhedernes regnskaber og i deres offentlige
sektorer. Denne proces er langt fra afsluttet og har i en række medlemsstater
ført til en betydelig stigning i arbejdsløsheden og et fald i den økonomiske
aktivitet på kort sigt. I den foregående runde
besluttede Kommissionen, at der skulle fortages dybdegående undersøgelser af
tolv medlemsstater[9],
og i alle tilfælde blev det under den forebyggende del af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer bekræftet, at der bestod ubalancer. Den brede tilgang
afspejlede den omstændighed, at det sidste år var første gang man gennemførte
overvågning under denne procedure, og at der derfor skulle tages hensyn til
tilpasningen af tidligere akkumulerede ubalancer. Nogle medlemsstater skal
korrigere akkumulerede ubalancer både på det interne og det eksterne område. De
bliver nødt til at reducere de høje samlede gældsniveauer og genvinde
konkurrenceevnen, således at de kan forbedre deres vækstudsigter og
eksportresultater. En dybdegående analyse vil bidrage til at vurdere
drivkræfterne bag produktivitet, konkurrenceevne og udvikling i handelen samt
konsekvenserne af det akkumulerede gældsniveau og omfanget af relaterede
ubalancer i flere medlemsstater. Visse lande oplever en hurtig tilpasning, som
delvis skyldes indhentningsvirkninger, og denne udvikling kræver ligeledes en
nærmere undersøgelse. I lyset af
konklusionerne fra maj 2012 om tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer og
den opdaterede resultattavle finder Kommissionen, at det er nødvendigt nærmere
at foretage en yderligere undersøgelse af udviklingen i akkumuleringen og
afviklingen af ubalancer og de dermed forbundne risici i 14 medlemsstater: Belgien,
Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Malta,
Nederlandene, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. De
lande, der i øjeblikket er i gang med at gennemføre reformprogrammer, der er
forhandlet med Kommissionen, og som støttes af ekstern finansiel bistand, er
allerede underlagt skærpet økonomisk overvågning, hvorfor deres økonomiske
situation og politikker ikke undersøges under proceduren for makroøkonomiske
ubalancer. Dette vedrører Grækenland, Irland, Portugal og Rumænien. De 14 medlemsstater, for
hvilke Kommissionen agter at iværksætte dybdegående undersøgelser, står over
for forskellige udfordringer og potentielle risici, herunder afsmittende
virkninger. De dybdegående undersøgelser vil bidrage til at vurdere de
pågældende risici, hvorvidt der består ubalancer eller uforholdsmæssigt store
ubalancer i medlemsstaterne og fremskridtene med afviklingen af ubalancer. Inden for rammerne af den
multilaterale overvågning og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i
forordningen opfordrer Kommissionen Rådet og Eurogruppen til at drøfte denne
rapport. Kommissionen ser også frem til feedback fra Europa-Parlamentet og
andre interesserede parter. Under hensyntagen til disse drøftelser vil
Kommissionen begynde at udarbejde dybdegående undersøgelser vedrørende de
relevante medlemsstater. Bilag
1: Varslingsmekanismens resultattavle - definitioner og udvikling I henhold til artikel 4 i
forordning (EF) nr. 1176/2011 opstiller og offentliggør Kommissionen
resultattavlen i forbindelse med proceduren for makroøkonomiske ubalancer. I
rapporten om varslingsmekanismen fra februar 2012 omfattede resultattavlen ti indikatorer,
der dækkede anvendelsesområdet for overvågning i henhold til artikel 4, stk. 3,
i forordningen[10].
Som tidligere aftalt er der i dette års runde indført en elvte indikator for
vækstraten for den finansielle sektors passiver i resultattavlen[11]. Definitionerne af de ti
øvrige indikatorer er uændrede. Selv om
den første resultattavle i forbindelse med proceduren for makroøkonomiske
ubalancer allerede fangede et antal finansielle problemstillinger (f.eks.
kreditstrømmen i den private sektor, den private sektors gæld og offentlige
gæld), støttede Europa-Parlamentet[12]
og Rådet[13]
Kommissionens intention om i god tid inden den anden runde af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer at indføje en ekstra indikator for bedre at indkredse
forbindelserne mellem realøkonomien og den finansielle sektor[14]. Også Det Europæiske Udvalg
for Systemiske Risici fremsatte bemærkninger og deres syn på den første
udformning af resultattavlen samt om planerne for en yderligere indikator for
den finansielle sektor[15].
Formålet med resultattavlen
er at identificere ubalancer på et tidligt tidspunkt. Med henblik herpå
fokuserer de valgte indikatorer på de mest relevante aspekter af eksterne og
interne ubalancer: resultattavlen omfatter navnlig data om betalingsbalancens
løbende poster, den internationale nettoinvesteringsposition, reale effektive
valutakurser, eksportmarkedsandele og priser på aktiver, herunder boliger,
offentlig og privat gældsætning, kreditvækst og arbejdsløshed. De vejledende
grænseværdier blev fastsat på et forsigtigt niveau for at undgå for mange
"falske alarmer", men ikke så stringent, at problemerne først
identificeres, når de har bidt sig fast[16].
Definitionerne for
resultattavlens indikatorer er vist i tabel A1. Tabel A2 viser værdierne for
den opdaterede resultattavles indikatorer og de respektive vejledende
grænseværdier. Værdierne for tidligere års indikatorer er angivet i det
ledsagende statistiske bilag[17].
De skraverede områder markerer, hvor indikatorværdien overstiger de vejledende
grænseværdier. Disse grænseværdier er de samme for alle lande (undtagen
indikatorerne for reale effektive valutakurser og enhedslønomkostninger, hvor
der er sondret mellem lande i og uden for euroområdet). Det skal bemærkes, at
vurderingen også tager hensyn til de seneste data samt de økonomiske udsigter i
Kommissionens efterårsprognose, der blev offentliggjort den 7. november 2012[18]. Vurderingen af ubalancer –
eller rettere vurderingen af, om forholdene i en given medlemsstat giver
anledning til detaljeret analyse i en dybdegående undersøgelse – er ikke
baseret på en rent mekanisk anvendelse af resultattavlens indikatorer og de
tilhørende grænseværdier. En sådan vurdering fra Kommissionens side er
resultatet af en økonomisk aflæsning af resultattavlen suppleret med yderligere
oplysninger og indikatorer, der tager behørigt hensyn til landespecifikke
omstændigheder og institutioner samt konklusionerne i de dybdegående
undersøgelser fra maj 2012. I overensstemmelse med
forordningen tages der også andre indikatorer i betragtning - disse præsenteres
i tabel A3. Disse supplerende indikatorer omfatter aspekter vedrørende den
generelle makroøkonomiske situation (herunder økonomisk aktivitet og
investeringer), den nominelle og reale konvergens i og uden for euroområdet
(herunder yderligere aspekter af handelsresultaterne) samt mere detaljerede
data om de eksterne forpligtelser (herunder direkte udenlandske investeringer
og nettoudlandsgæld). De afspejler også potentialet for udvikling af ubalancer
samt en økonomis tilpasningsevne, f.eks. produktiviteten. De supplerende
indikatorer omfatter nu også en yderligere indikator for gearingen i den
finansielle sektor, som skulle bidrage til at fortolke den nye indikator for
vækstraten for den finansielle sektors passiver. Resultattavlen
er og bør fortsat være et enkelt og klart redskab, som skal fungere som et
filter, der bidrager til at fokusere overvågningen under proceduren for
makroøkonomiske ubalancer. I den forbindelse er stabilitet over tid meget
vigtig. På nuværende tidspunkt forventer Kommissionen ikke at indføre nye
indikatorer i resultattavlen. Når det er sagt, vil Kommissionen fortsat søge at
forbedre resultattavlens kvalitet. Derfor vil Kommissionen fortsat samarbejde
på teknisk plan med medlemsstaterne, ECB og ESRB om at sikre, at resultattavlens
udformning til stadighed er opdateret. Dette kan medføre tekniske tilpasninger
af definitionerne af variablerne i resultattavlen. Desuden er Kommissionen
(Eurostat) forpligtet til at sikre en pålidelig og juridisk bindende
kvalitetsprocedure for statistikkerne i resultattavlen og anden relevant data i
forbindelse med proceduren for makroøkonomiske ubalancer[19]. Tabel A1. Resultattavlens indikatorer og vejledende grænseværdier || Eksterne ubalancer og konkurrenceevne || Interne ubalancer Indikator || 3-årigt gennemsnit for betalings-balancens løbende poster i % af BNP || International nettoinveste-ringsposition i % af BNP || Procentvis ændring (3 år) i real effektiv valutakurs, HICP-deflatorer for 35 industrilande (a) || Procentvis ændring (5 år) i eksportmarkeds-andele || Procentvis ændring (3 år) i nominelle enhedslønomkostninger (b) || Procentvis ændring på årsbasis i deflaterede boligpriser (c) || Kreditstrøm i den private sektor i % af BNP (d), (e) || Arbejdsløshed - 3-årigt gennemsnit || Gæld i den private sektor i % af BNP (d), (e) || Offentlig gæld i % af BNP (f) || Procentvis ændring på årsbasis i den finansielle sektors samlede passiver, ikke-konsoliderede data Datakilde || EUROSTAT (Betalingsbalancestatistikker ) || EUROSTAT (Betalingsbalancestatistikker) || GD ECFIN (Database for pris- og omkostnings-konkurrenceevne) || EUROSTAT (Betalingsbalancestatistikker) || EUROSTAT (National-regnskaber) || EUROSTAT || EUROSTAT (National-regnskaber) || EUROSTAT (Arbejdskraft-undersøgelse) || , EUROSTAT (National-regnskaber) || EUROSTAT (proceduren ved uforholdsmæs-sigt store underskud – definitionen i traktaten). || , EUROSTAT (National-regnskaber ) Vejleden-de grænse-værdier || -4/+6 % Nedre kvartil (også brugt som reference for øvre grænseværdi) || -35 % Nedre kvartil || +/-5 % i euroområdet +/-11% uden for euroområdet Nedre og øvre kvartil i euroområdet -/+ standardafvigelse for euroområdet || -6 % Nedre kvartil || +9 % i euroområdet +12 % uden for euroområdet Øvre kvartil euroområdet + 3 % || +6 % Øvre kvartil || +15 % Øvre kvartil || +10 % || 160 % Øvre kvartil || +60 % || 16.5 % Bereg-nings-periode for grænse-værdier || 1970-2007 || First available year (mid-1990s)-2007 || 1995-2007 || 1995-2007 || 1995-2007 || First year available-2007 || 1995-2007 || 1994-2007 || 1994-2007 || || 1991-2007 Yderligere indika-torer til brug for den økono-miske aflæsning || Nettolångiv-ning/låntag-ning over for resten af verden (kapitalposter og løbende poster i % af BNP) || Ekstern nettogæld i % af BNP || Real effektiv valutakurs i forhold til resten af euroområdet || Eksportmarkedsandele baseret på varemængder; arbejdspro-duktivitet; TFP-væksttendens || Nominelle enhedslønomkostninger (ændringer over 1, 5, 10 år); effektive enhedslønom-kostninger i forhold til resten af euroområdet || Ændringer i realboligpriser (kumuleret over 3 år); nominelt husprisindeks; værditilvækst i boligbyggeri || Change in private debt || || Private sector debt based on consolidated data || || Debt over equity ratio Notes: (a) For EU-handelspartnere bruges HICP; for andre
handelspartnere baseres deflatoren på et forbrugerprisindeks, der metodemæssigt
ligger tæt op ad HICP; (b) indeks for kvoten af nominelle samlede
lønomkostninger pr. ansat i forhold til realt BNP pr ansat; (c) ændringer i
boligpriser i forhold til Eurostats forbrugsdeflator; (d) den private sektor
defineres som ikke-finansielle selskaber, husholdninger og non-profit
institutioner rettet mod husholdninger; (e) summen af lån og andre værdipapirer
end aktier; passiver, ikke-konsoliderede; (f) de offentlige finansers
holdbarhed vurderes ikke inden for rammerne af PMU, da dette spørgsmål allerede
er omfattet af stabilitets- og vækstpagten. Denne indikator udgør dog en del af
resultattavlen, da den offentlige gældsætning bidrager til landets samlede gæld
og derfor til landets generelle sårbarhed. Tabel A2: PMU-resultattavle for 2011 || Eksterne ubalancer og konkurrenceevne || Interne ubalancer År 2011 || 3-årigt gennemsnit for betalingsbalancens løbende poster i % af BNP || International nettoinvesteringsposition i % af BNP || Procentvis ændring (3 år) i real effektiv valutakurs med HICP-deflatorer || Procentvis ændring (5 år) i eksportmarkeds-andele || Procentvis ændring (3 år) i nominelle enhedslønom-kostninger || Procentvis ændring på årsbasis i deflaterede boligpriser || Kreditstrøm i den private sektor i % af BNP || Gæld i den private sektor i % af BNP || Gæld i den offentlige sektor i % af BNP || Arbejdsløshed, 3-årigt gennemsnit || Procentvis ændring på årsbasis i den finansielle sektors samlede passiver, ikke-konsoliderede data Grænsekværdier || -4/+6% || -35% || ±5% & ±11% || -6% || +9% & +12% || +6% || 15% || 160% || 60% || 10% || 16.5% BE || -0,3 || 65,7 || -0,5 || -10,2 || 6,2 || -0,1 || 11,6 || 236 || 98 || 7,8 || 4,7 BG || -3,4 || -85,6 || 3,1 || 17,2 || 20,3 || -9,0 || -6,7 || 146 || 16 || 9,4 || 5,6 CZ || -3,0 || -49,3 || 0,3 || 8,4 || 3,3 || 0,0 || 2,5 || 78 || 41 || 6,9 || 3,8 DK || 5,0 || 24,5 || -1,7 || -16,9 || 4,7 || -4,9 || -2,2 || 238 || 47 || 7,0 || 4,7 DE || 5,9 || 32,6 || -3,9 || -8,4 || 5,9 || 1,4 || 4,8 || 128 || 81 || 6,9 || 2,1 EE || 2,8 || -57,8 || 0,8 || 11,1 || -6,2 || 3,3 || 6,8 || 133 || 6 || 14,4 || -4,4 IE || 0,0 || -96,0 || -9,1 || -12,2 || -12,8 || -15,2 || 4,0 || 310 || 106 || 13,3 || -0,6 EL || -10,4 || -86,1 || 3,1 || -18,7 || 4,1 || -5,1 || -5,5 || 125 || 171 || 13,2 || -3,4 ES || -4,3 || -91,7 || -1,3 || -7,6 || -2,1 || -10,0 || -4,1 || 218 || 69 || 19,9 || 3,7 FR || -1,6 || -15,9 || -3,2 || -11,2 || 6,0 || 3,8 || 4,0 || 160 || 86 || 9,6 || 7,3 IT || -2,9 || -20,6 || -2,1 || -18,4 || 4,4 || -2,0 || 2,6 || 129 || 121 || 8,2 || 3,8 CY || -8,4 || -71,3 || -0,9 || -16,4 || 8,8 || -8,5 || 16,1 || 288 || 71 || 6,6 || -0,2 LV || 3,1 || -73,3 || -0,6 || 23,6 || -15,0 || 4,9 || -2,5 || 125 || 42 || 18,1 || -4,5 LT || 0,0 || -52,6 || 3,6 || 25,2 || -8,4 || 2,4 || -0,8 || 70 || 39 || 15,6 || 8,9 LU || 7,5 || 107,8 || 0,8 || -10,1 || 12,5 || 1,5 || 2,5 || 326 || 18 || 4,8 || 11,3 HU || 0,6 || -105,9 || -3,3 || -2,8 || 3,7 || -4,1 || 6,4 || 167 || 81 || 10,7 || -2,6 MT || -4,3 || 5,7 || -3,0 || 11,7 || 5,8 || -2,3 || 2,2 || 210 || 71 || 6,8 || 1,4 NL || 7,5 || 35,5 || -1,6 || -8,2 || 5,8 || -4,0 || 0,7 || 225 || 66 || 4,2 || 7,2 AT || 2,2 || -2,3 || -1,0 || -12,7 || 5,9 || -8,0 || 4,1 || 161 || 72 || 4,4 || -0,3 PL || -4,6 || -63,5 || -10,9 || 12,8 || 4,3 || -5,7 || 7,1 || 80 || 56 || 9,2 || 4,4 PT || -9,1 || -105,0 || -1,9 || -9,5 || 0,9 || -3,6 || -3,2 || 249 || 108 || 11,9 || -0,7 RO || -4,3 || -62,5 || -2,4 || 22,8 || 12,9 || -18,9 || 1,8 || 72 || 33 || 7,2 || 4,3 SI || -0,4 || -41,2 || -0,3 || -6,1 || 8,3 || 1,0 || 1,9 || 128 || 47 || 7,1 || -1,3 SK || -2,1 || -64,4 || 4,3 || 20,9 || 4,4 || -5,6 || 3,3 || 76 || 43 || 13,4 || 1,2 FI || 0,6 || 13,1 || -1,3 || -22,9 || 9,1 || -0,3 || 4,6 || 179 || 49 || 8,1 || 30,8 SE || 6,6 || -8,3 || 3,9 || -11,6 || 1,2 || 1,0 || 6,3 || 232 || 38 || 8,1 || 3,6 UK || -2,2 || -17,3 || -7,1 || -24,2 || 8,1 || -5,4 || 1,0 || 205 || 85 || 7,8 || 8,5 Note: Skæringsdato: 1. november
2012. Tabel A3:
Yderligere indikatorer, der er brugt til den økonomiske aflæsning af PMU-resultattavlen,
2011 || Real BNP-vækst, % på årsbasis || Faste brutto-investeringer i % af BNP || Nationale brutto-udgifter til F&U i % af BNP || Betalings-balancens løbende poster i % af BNP, betalingsbalancedata || Nettolån-givning/låntagning i % af BNP, betalingsbalancedata || Udlandsgæld netto i % af BNP || Uden-landske direkte investeringer i % af BNP || Netto-handels-balance for energi-produkter i % af BNP || Procentvis ændring (3 år) i reale effektive valuta-kurser i forhold til euroom-rådet (17) || Procentvis ændring på årsbasis i eksport-markeds-andele, mængder || Arbejds-produktivi-tet, vækst i % på årsbasis || Beskæf-tigelse, vækst i % på årsbasis || Procentvisændring i nominelle enheds-lønomkostninger (10 år) || Procentvisændring i effektive enheds-lønomkostninger forhold til euroområdet (17), (10 år) || Procentvisændring i nominelle boligpriser, (3 år) || Boligbyggeri i % af BNP || Den private sektors gæld i % af BNP, konsoliderede data || Den finansielle sektors gearing (gæld i forhold til egenkapital) År || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 || 2011 BE || 1,8 || 20,7 || 2,0 || -1,4 || -1,7 || -127,6 || 20,1 || -3,7 || 1,4 || -1,6 || 0,4 || 1,3 || 20,3 || 3,7 || 5,1 || — || 143 || 641 BG || 1,7 || 20,9 || 0,6 || 0,3 || 1,6 || 33,9 || 4,5 || -0,6 || || 5,2 || 6,1 || -4,2 || 69,5 || || -32,4 || — || 136 || 414 CZ || 1,9 || 23,9 || 1,8 || -2,8 || -2,5 || 1,1 || 2,5 || -1,4 || 5,2 || 1,6 || 0,6 || 23,2 || -5,0 || 3,8 || 73 || 624 DK || 0,8 || 17,2 || 3,1 || 5,6 || 5,9 || 18,0 || 3,8 || 0,7 || 1,2 || 1,2 || -0,5 || 29,3 || -11,9 || 4,7 || 238 || 377 DE || 3,0 || 18,1 || 2,8 || 5,7 || 5,7 || -2,9 || 1,1 || -19,8 || -0,9 || 2,5 || 1,6 || 1,4 || 5,5 || -14,1 || 5,4 || 5,6 || 109 || 524 EE || 8,3 || 21,7 || 2,4 || 2,1 || 6,3 || 6,5 || 1,2 || — || 3,2 || 25,7 || 1,2 || 6,7 || 64,4 || 44,8 || -28,0 || 3,5 || 132 || 373 IE || 1,4 || 10,1 || 1,7 || 1,1 || 1,0 || -339,2 || 5,2 || — || -6,5 || -1,7 || 3,6 || -2,1 || 15,4 || 0,1 || -38,7 || 2,6 || 281 || 158 EL || -7,1 || 15,1 || — || -9,9 || -8,6 || -98,0 || 0,4 || -2,7 || 4,6 || -6,0 || -1,6 || -5,6 || 31,1 || 11,5 || -3,5 || 4,7 || 125 || 2728 ES || 0,4 || 21,1 || 1,3 || -3,5 || -3,0 || 93,5 || 2,0 || -8,5 || 0,4 || 3,2 || 2,2 || -1,6 || 25,3 || 4,3 || -15,3 || 6,4 || 204 || 941 FR || 1,7 || 20,1 || 2,3 || -2,0 || -2,0 || 36,1 || 1,5 || -12,7 || -0,4 || -0,8 || 1,2 || 0,5 || 22,3 || 5,1 || 3,5 || 6,1 || 139 || 461 IT || 0,4 || 19,6 || 1,3 || -3,1 || -3,0 || 49,0 || 1,6 || -13,9 || 0,9 || -0,2 || 0,3 || 0,3 || 28,3 || 11,1 || 0,4 || 5,5 || 126 || 1172 CY || 0,5 || 16,3 || 0,5 || -4,7 || -4,5 || 37,9 || 5,5 || — || 0,7 || -2,3 || 0,0 || 0,4 || 34,6 || 12,4 || -16,7 || 5,0 || 281 || 2539 LV || 5,5 || 21,3 || 0,7 || -2,2 || 0,0 || 46,4 || 5,1 || -0,2 || || 6,8 || 14,8 || -8,4 || 94,4 || || -38,7 || 1,5 || 118 || 704 LT || 5,9 || 17,8 || 0,9 || -3,7 || -1,3 || 32,3 || 3,4 || -0,5 || 7,9 || 3,8 || 2,0 || 33,6 || -30,8 || 1,8 || 67 || 633 LU || 1,7 || 19,0 || 1,4 || 7,1 || 6,8 || -3022,2 || 645,3 || — || 2,0 || -2,2 || -1,2 || 2,6 || 35,7 || 14,0 || 6,5 || 3,4 || 267 || 50 HU || 1,6 || 17,9 || 1,2 || 0,9 || 3,3 || 52,6 || 3,7 || -1,4 || || 2,7 || 1,2 || 0,8 || 44,3 || || -8,5 || 1,8 || 147 || 562 MT || 1,9 || 14,8 || 0,7 || -0,3 || 0,7 || -158,3 || 4,7 || 0,0 || 1,8 || -4,8 || -0,5 || 2,5 || 23,7 || 7,0 || -4,6 || 2,5 || 169 || 362 NL || 1,0 || 17,7 || 2,0 || 9,7 || 9,7 || 36,8 || 1,6 || -4,6 || 0,0 || -1,9 || 0,5 || 0,6 || 20,0 || 3,2 || -7,5 || 4,9 || 224 || 231 AT || 2,7 || 21,4 || 2,8 || 0,6 || 0,4 || 24,4 || 3,5 || -2,8 || 1,2 || 0,9 || 1,3 || 1,7 || 13,2 || -1,6 || -2,9 || 4,4 || 146 || 378 PL || 4,3 || 20,3 || 0,8 || -4,9 || -2,9 || 35,8 || 3,7 || — || || 1,5 || 3,3 || 1,1 || 5,7 || || -7,6 || 2,6 || 77 || 377 PT || -1,7 || 18,1 || — || -6,5 || -5,3 || 83,4 || 4,4 || — || -0,5 || 2,7 || -0,1 || -1,9 || 19,4 || 1,4 || 2,0 || 3,4 || 223 || 542 RO || 2,5 || 24,6 || 0,5 || -4,4 || -3,9 || 38,0 || 1,3 || -0,7 || || 4,1 || 2,0 || -1,3 || 154,9 || || -39,5 || — || 71 || 662 SI || 0,6 || 18,5 || 2,5 || 0,0 || -0,3 || 37,5 || 2,0 || -0,5 || 0,4 || 1,0 || 2,2 || -1,4 || 38,9 || 21,0 || -6,8 || 3,0 || 116 || 639 SK || 3,2 || 23,1 || 0,7 || 0,1 || 1,3 || 21,7 || 2,2 || -1,0 || 5,0 || 5,0 || 1,4 || 1,5 || 28,8 || 12,6 || -17,8 || 2,3 || 76 || 1079 FI || 2,7 || 19,6 || 3,8 || -1,6 || -1,5 || 30,9 || 1,0 || -1,4 || 2,2 || -6,6 || 1,6 || 1,1 || 21,9 || 3,8 || 11,1 || 6,8 || 153 || 616 SE || 3,9 || 18,4 || 3,4 || 6,4 || 6,3 || 62,4 || 2,7 || -1,6 || || 0,6 || 1,6 || 2,2 || 8,1 || || 13,8 || 3,7 || 216 || 305 UK || 0,9 || 14,2 || 1,8 || -1,9 || -1,7 || 45,2 || 2,3 || -2,2 || -1,2 || 0,4 || 0,5 || 26,2 || -2,0 || 3,2 || — || 1187 Note: Skæringsdato: 1. november 2012. Kilde: EUROSTAT, undtagen for deflaterede
boligpriser (Eurostat-data suppleret med ECB), eksportmarkedsandele (WEO IMF),
reale effektive valutakurser med HICP-deflatorer (GD ECFIN), reale
enhedslønomkostninger i forhold til euroområdet (GD ECFIN). [1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1176/2011 og (EU) nr. 1174/2011 (EUT L 306 af 23.11.2011, henholdsvis
s. 25 og 8). [2] COM(2012) 68 final af 14.2.2012. [3] Disse medlemsstater var Belgien,
Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien,
Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (se European Economy-Occasional
Papers, s. 99 til 110, og Kommissionens meddelelse "For stabilitet,
vækst og beskæftigelse," COM (2012) 299 final af 30.5.2012). [4] Rådets henstillinger af 10. juli 2012
(2012/C 219/01 til 27) (EUT C 219 af 24.7.2012). [5] Medlemsstaterne og Kommissionen
arbejder på at styrke de analytiske rammer og redskaber til analyse af
ubalancer inden for rammerne af Udvalget for Økonomisk Politik. Dette omfatter
f.eks. spørgsmål i tilknytning til bolig, gæld og vurdering af de eksterne
positioner. [6] Denne fremgangsmåde, hvorved man
undgår overlapning af procedurer og rapporteringsforpligtelser, er i
overensstemmelse med Kommissionens forslag til en forordning om skærpelse af
den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er
truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i
euroområdet, KOM (2011) 819 endelig af 23.11.2011, som er en del af den
såkaldte "2-pack". I de seneste rapporter om overholdelse findes en
grundig redegørelse for den økonomiske situation og fremskridt med afviklingen
af makroøkonomiske ubalancer: European Economy – Occasional Papers,
94 (Grækenland), 115 (Irland), 116 (Rumænien) og 117 (Portugal). Spanien er
behandlet i denne rapport, selv om landet modtager officiel finansiering til
rekapitalisering af bankerne; se "The Financial Sector Adjustment
Programme for Spain," European Economy—Occasional Papers, 118.
Ungarn og Cypern gennemgås også. I november 2011 anmodede Ungarn formelt om
forhandlinger med henblik på en forebyggende finansiel bistand. Der er dog ikke
sket væsentlige fremskridt i disse forhandlinger. Den 25. juni 2012 anmodede
Cypern om officiel finansiering, og der føres nu forhandlingerne et program. [7] COM(2012) 750 af 28.11.2012. [8] Dette kræver en hurtig gennemførelse
af de vigtigste tiltag i akterne for det indre marked I og II samt øgede
reformtiltag på landeplan, som anført i meddelelsen om den årlige rapport om
integrationen på det indre marked - COM(2012) 752 af 28.11.2012. [9] Det drejede sig om Belgien, Bulgarien,
Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland,
Sverige og Det Forenede Kongerige. [10] Se også "Scoreboard for the
Surveillance of Macroeconomic Imbalances," European Economy –
Occasional Papers, 92. [11] Se det ledsagende dokument om
"Completing the Scoreboard for the MIP: Financial Sector Indicator",
SWD (2012) 389. [12] Punkt 9 i Europa-Parlamentets beslutning
af 15.12.2011: "Europa-Parlamentet (…) noterer sig Kommissionens intention
om at fastlægge et nyt sæt af indikatorer og tilhørende tærskelværdier for den
finansielle sektor senest ved udgangen af 2012 og i god tid inden det næste europæiske
semester". [13] Punkt 9 i konklusioner fra Økofinrådet
af 8.11.2011: "(…) Kommissionen anmodes desuden inden udgangen af 2012 og
i overesnstemmelse med forordningen at forelægge forslag til en indikator for
den finansielle sektor med henblik på at medtage denne i forbindelse med det
europæiske semester 2013". [14] I artikel 4, stk. 3, litra a), i
forordning (EU) nr. 1176/2011 fastsættes det, at resultattavlen bl.a. skal
omfatte.: "(...) interne ubalancer, herunder dem der opstår som følge af
offentlig eller privat gældssætning, udviklingen på finans- og aktivmarkedet,
herunder boligmarkedet (...)." [15] "Views of the ESRB on the
Envisaged Scoreboard Indicators Relevant for Financial Market
Stability"findes på http://www.esrb.europa.eu/pub/html/index.en.html. [16] Grænseværdierne i resultattavlen er på
samme niveau som i den foregående rapport om varslingsmekanismen. Den nye
indikators grænseværdi er defineret som tredje kvartil af den disponible
distribution. Der anvendes samme statistiske tilgang for andre indikatorer
(undtagen indikatoren for den offentlige gæld). [17] Se det ledsagende dokument
"'Statistical Annex to the Alert Mechanism Report, SWD(2012) 421; se også Eurostat
News Release af 28. november 2012. [18] European Economy, 8/2012. [19] I løbet af 2012 har Kommissionen (Eurostat) fortsat arbejdet med en
række statistiske problemstillinger, der blev konstateret under den første
runde af proceduren for makroøkonomiske underskud, navnlig statistikkerne for
den private sektors gæld og kreditstrømmene. Eurostat foretog tjenesterejser i
flere medlemsstater for at indsamle detaljerede data og oplysninger om de
statistiske kilder og de anvendte metoder vedrørende virksomheder til specielle
formål. I forbindelse med virksomhedsinterne lån blev der arbejdet inden for rammerne
af ECB's undergruppe om privat gæld. De oplysninger, der er indsamlet i disse
forbindelser, vil bidrage til arbejdet i de to arbejdsgrupper, der er blevet
nedsat for at udvikle mere specifikke retningslinjer for holdingselskaber,
hovedsæder og virksomheder til specielle formål, samt for konsoliderede og
ikke-konsoliderede data. Vedrørende ejendomsprisindekser, fortsætter
samarbejdet mellem Kommissionen (Eurostat), OECD, ECB og Den Internationale
Betalingsbank for med tilbagevirkende kraft at udvide kvartalsserierne og
forbedre metadataene. Selv om flere nøgleindikatorer er underlagt detaljerede
rammer for kvalitetskontrol, kræver andre nøgleindikatorer og supplerende
relevante indikatorer mere præcise rammer for kvalitetsovervågning tiltag til
forbedring.