52012DC0573

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Akten for det indre marked II Sammen om fornyet vækst /* COM/2012/0573 final - 2012/ () */


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Akten for det indre marked II

Sammen om fornyet vækst

(EØS-relevant tekst)

Indhold

1..... INDLEDNING.. 4

2..... SAMMEN OM FORNYET VÆKST. 5

2.1.    Udvikling af fuldt integrerede netværk i det indre marked. 6

Jernbanetransport 7

Søtransport 7

Lufttransport 8

Energi 9

2.2.    Fremme af borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af grænser 9

Borgernes mobilitet 10

Adgang til finansiering. 10

Lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne. 12

2.3.    Støtte til den digitale økonomi i Europa. 13

Tjenesteydelser 13

Et digitalt indre marked. 14

Elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. 15

2.4.    Styrkelse af socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid. 16

Forbrugerne. 16

Social samhørighed og socialt iværksætteri 17

3..... KONKLUSIONER.. 18

BILAG I: LISTE OVER NØGLEAKTIONER I AKTEN FOR DET INDRE MARKED II 19

BILAG II : Akten for det indre marked I: Status over aktioner.. 21

1.           INDLEDNING

I år er det 20 år siden, det indre marked blev etableret. Meget er blevet opnået: Fra 1992 til 2008 har det indre marked skabt 2,77 millioner ekstra job i EU, og BNP er vokset med 2,13 %[1]. Det indre marked betyder et større udvalg og lavere priser for de europæiske forbrugere – priserne på mobiltelefoni er faldet med 70 % for blot at nævne et eksempel. Det indre marked har gjort det muligt for borgerne at rejse frit og bosætte sig og arbejde, hvor de måtte ønske. Det indre marked har åbnet muligheder for unge mennesker, så de kan studere i udlandet – mere end 2,5 millioner studerende har benyttet sig af denne mulighed i løbet af de sidste 25 år. Det indre marked har givet de 23 millioner virksomheder i EU adgang til 500 millioner forbrugere. Budskabet er klart, og beviserne er tydelige: Et stærkt, dybt og integreret indre marked skaber vækst og beskæftigelse og giver de europæiske borgere en lang række muligheder, som ikke fandtes for 20 år siden.

Udviklingen af det indre marked er en fortløbende proces. Det indre marked skal tilpasses en verden i stadig forandring, hvor sociale og demografiske udfordringer, ny teknologi og nye krav, pres på naturressourcer og klimaforandringer skal integreres i den politiske tænkning.

Den økonomiske og finansielle krise har skabt yderligere udfordringer og har understreget behovet for grundlæggende strukturreformer. Med vedvarende høj arbejdsløshed, især blandt unge, og en betydelig del af den europæiske befolkning, som lever i fattigdom, kan den økonomiske krise desuden betegnes som en social krise. Vi er nødt til at finde en øjeblikkelig, ambitiøs og resolut løsning på denne krise. Hvis vi ikke finder en sådan løsning, øges risikoen for, at EU og medlemsstaterne vender sig indad, og det kan undergrave tilliden til det europæiske projekt.

Det indre marked er et vigtigt redskab til at opnå det langsigtede mål om en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi. Det indre marked øger Europas konkurrenceevne på det globale marked. Sammenhængen og komplementariteten mellem de interne og eksterne politikker fremmer handel og vækst.

Mere end nogensinde har vi brug for et indre marked, som støtter reformer med henblik på at skabe mere vækst og flere arbejdspladser, styrker borgernes og virksomhedernes tillid og giver disse konkrete fordele i hverdagen. Dette kræver fortsat opmærksomhed og fokus.

I akten for det indre marked[2], som Kommissionen fremlagde i april 2011, blev der udpeget tolv løftestænger til udvikling af det indre marked med henblik på at afspejle den samlede tilgang, som var blevet foreslået i Mario Montis rapport[3] og i Europa-Parlamentet betænkning[4] om det indre markeds fremtid. Der blev heri foreslået tolv nøgleaktioner og 50 supplerende foranstaltninger til at skabe vækst og øget tillid. Inddragelse af Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og mange interesseparter førte til bred opbakning om en fælles politisk vision for videreudviklingen af det indre marked og gjorde det muligt at samle den politiske opmærksomhed. Der er dog presserende behov for fremskridt, så der hurtigt og, hvis det muligt, inden udgangen af i år kan opnås enighed om de tolv prioriterede forslag for det indre marked i overensstemmelse med opfordringen fra Det Europæiske Råd[5]. Der er stadig ikke opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om elleve af de tolv forslag til nøgleaktioner.

I betragtning af krisens presserende karakter er vi nødt til at handle med det samme, så vi kan forberede de næste skridt. Denne meddelelse indeholder derfor forslag om en akt for det indre marked version II og et andet sæt prioriterede aktioner. Disse aktioner er udformet med henblik på at skabe reelle virkninger i praksis og give borgerne og virksomhederne mere tillid til anvendelsen af det indre marked til deres egen fordel.

Efterhånden som den aktuelle krise udvikler sig, og der opstår nye udfordringer, bliver der fremover utvivlsomt også brug for yderligere aktioner til styrkelse af det indre marked som en motor for vækst og stigende velfærd.

Om disse bestræbelser kommer til at bære frugt, afhænger af, om reglerne for det indre marked i praksis vil blive anvendt på en effektiv, forudsigelig og pålidelig måde. Derfor er myndighedernes omsætning og daglige gennemførelse af reglerne for det indre marked i medlemsstaterne altafgørende. Kommissionen retter al sin opmærksomhed mod denne udfordring, jf. meddelelsen om dette emne fra juni 2012[6]. Der opfordres især til yderligere bestræbelser inden for sektorer med det største vækstpotentiale, dvs. inden for servicesektoren og netværksindustrien. Overvågningen af det indre markeds funktionsmåde vil også blive forbedret gennem anvendelse af processen i det europæiske semester. Målet er at øge det gensidige pres mellem medlemsstaterne og fremsætte forslag til aktioner med henblik på fjernelse af de tilbageværende hindringer, både på europæisk og nationalt plan.

Det er vigtigt at bemærke, at det kræver vedvarende politisk opbakning fra alle aktørers side, hvis visionen for det indre marked skal blive en håndgribelig kendsgerning for borgere og virksomheder. Den første akt for det indre marked bar allerede præg af et godt partnerskab mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Der er behov for at videreføre denne partnerskabsånd i akten for det indre marked II.

2.           SAMMEN OM FORNYET VÆKST

Siden vedtagelsen af den første akt for det indre marked i april 2011 har Kommissionen fremsat forslag til de tolv nøgleaktioner og til 36 ud af de 50 supplerende foranstaltninger (se bilag II). Denne meddelelse er baseret på den første akt for det indre marked og udpeger fire drivkræfter, omkring hvilke nøgleaktionerne skal samles.

De fire drivkræfter for fornyet vækst, som fremlægges i denne meddelelse er:

1. udvikling af fuldt integrerede netværk i det indre marked

2. fremme af borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af grænser

3. støtte til den digitale økonomi i Europa

4. styrkelse af socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid.

Netværk udgør rygraden i økonomien, og målet er at opnå et indre marked, hvor borgere og virksomheder nyder godt af fordelene ved et indre marked for transport og energi. Borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af grænser udgør kernen i det indre marked, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at fremme mobiliteten yderligere. Den digitale sektor er den vigtigste drivkraft for produktivitet og kreativitet, og vi bør tilstræbe et digitalt indre marked, hvor borgere og virksomheder uhindret kan bedrive onlinehandel på tværs af grænser. Socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugertillid sikrer inklusiv vækst og åbner muligheder, som er baseret på fair, solide og rimelige regler for borgere og virksomheder.

De tolv løftestænger og nøgleaktioner, som er fastlagt under disse fire drivkræfter, er blevet udpeget under hensyntagen til Europa-Parlamentets[7], medlemsstaternes, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs[8] samt interesseparternes holdninger. De afspejler principperne for bedre lovgivning, det arbejde, som er blevet gennemført på vegne af Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU, og borgernes og virksomhedernes 20 største betænkeligheder[9]. Desuden bør de ses i sammenhæng med den igangværende gennemgang af flagskibsinitiativerne under Europa 2020, især den industripolitiske strategi[10], den digitale dagsorden[11], initiativet om innovation i EU[12]. Alle tolv nøgleaktioner vil bidrage til vækst, beskæftigelse og tillid i det indre marked. De kan alle gennemføres inden for den nuværende Kommissions mandatperiode. Ikke alle aktionerne har karakter af retsakter, men de forventes alle at have reel virkning[13].

2.1.        Udvikling af fuldt integrerede netværk i det indre marked

De fleste tjenester, som borgere og virksomheder benytter til daglig, leveres gennem net, i det mindste på transport- og energiområdet. Alligevel er det indre marked på disse to områder ufuldstændigt på trods af alle de fremskridt, der er blevet gjort. Det er Kommissionens vision at skabe et indre marked for transport og energi, hvor forbrugerne, uanset om det er borgere eller virksomheder, får et reelt valg, og operatørerne uhindret og på lige vilkår kan tilbyde deres tjenester hvor som helst, på et hvilket som helst tidspunkt og til en hvilken som helst forbruger.

Effektive, integrerede og bæredygtige transport- og energiinfrastrukturnet er en forudsætning for virkeliggørelse af denne vision. Samtidig med fremme af effektiviteten af de eksisterende net vil EU fortsat finansiere udviklingen heraf gennem struktur- og samhørighedsfondene og de transeuropæiske net. I forslagene til EU's budget efter 2013, især vedrørende Connecting Europe-faciliteten, er der afsat betydelige midler til investering i transport- og energinet og digitale net, som skal udnyttes på en måde, så alle medlemsstater kan deltage fuldt ud i det indre marked.

Der er blevet gjort betydelige fremskridt i retning af denne vision med hensyn til mange transportformer og i gennemførelsen af den tredje energipakke, som har ført til et bedre udvalg af tjenester og forbedret fordelene for forbrugerne. Med henblik på at bidrage til integrationen af de europæiske transport- og energimarkeder vil Kommissionen fortsat forsøge at sikre en konsekvent håndhævelse af konkurrencereglerne, navnlig kartel- og monopolreglerne.

Men der er stadig behov for yderligere tiltag især med hensyn til jernbanetransport, luftfart og søtransport og med hensyn til el- og gasforsyning, eftersom de europæiske virksomheder og forbrugere stadig betaler unødigt høje priser på grund af manglende effektivitet og fragmenterede transport- og energimarkeder. Kommissionen har udpeget fire nøgleaktioner, som vil være de næste skridt i retning af vores fælles vision. Kommissionen vil desuden stadig overveje, på hvilke områder der kan høstes yderligere økonomiske samt miljømæssige og sociale fordele, bl.a. inden for vejgodstransport. De nuværende restriktioner for adgang til cabotagekørsel bidrager til, at et betydeligt antal lastbiler kører tomme, hvilket har en negativ virkning på konkurrenceevnen og handelen og gør det vanskeligt at kontrollere overholdelsen af grundlæggende sociale standarder.

              Jernbanetransport

Nøgleaktion 1:

Liberalisering af markedet for indenrigspassagerbefordring med jernbane for operatører fra andre medlemsstater med henblik på at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.

Inden for jernbanetransport er det stadig forbudt for operatører, som har hjemsted i én medlemsstat, at befordre passagerer på indenrigsstrækningerne i en anden medlemsstat. Samtidig kan offentlige tjenesteydelseskontrakter tildeles direkte uden udbud. Erfaringer fra medlemsstater, som har indført markedsliberalisering for indenrigspassagerbefordring, viser, at konkurrence inden for jernbanetransport førte til betydelige fordele med hensyn til effektiviteten, navnlig hos de nuværende jernbaneforetagender. Dette medførte store besparelser i den offentlige finansiering af de jernbanetjenester, som leveres i henhold til offentlige tjenesteydelseskontrakter, i visse tilfælde på op til 20-30 %.

Kommissionen vil på baggrund af disse positive erfaringer udarbejde en fjerde jernbanepakke. Ved at give alle jernbaneforetagender med EU-licens ret til at frit at udbyde passagerbefordring inden for EU og ret til at afgive tilbud på offentlige tjenesteydelseskontrakter vil pakken sikre mere konkurrencedygtige og effektive indenrigsjernbanetjenester af en bedre kvalitet og til lavere priser for Europas borgere. Det vil tiltrække flere passagerer fra andre transportformer, hvilket vil give en positiv miljøvirkning.

Pakken vil desuden styrke reglerne for forvaltning af infrastrukturen med henblik på at optimere anvendelsen af den eksisterende infrastruktur med en bedre fordeling af kapaciteten, planlægningen og vedligeholdelses- og udviklingsarbejdet. Dette vil i samspil med en ny fælles tilgang til regler angående sikkerhed og indbyrdes kompatibilitet bidrage til at sikre ikke-diskriminerende adgang, så der reelt skabes lige vilkår.

              Søtransport

Nøgleaktion 2:

Etablering af et ægte indre marked for søtransport ved ikke længere at underkaste EU-varer, som transporteres mellem søhavne i EU, de samme administrative procedurer og toldformaliteter, som anvendes på varer fra oversøiske havne.

Omkring 40 % af varerne på det indre marked transporteres via nærskibsfart mellem EU-havne[14]. I den nuværende situation anses skibe, der sejler mellem havne i EU, for at have forladt EU's toldområde. I henhold til de normale procedurer vil et skib, som fragter last fra en medlemsstat til en anden, derfor undergå de samme komplekse administrative procedurer som et skib, der ankommer fra en oversøisk havn.

Selv om der i EU-lovgivningen allerede er blevet indført forenklede administrative procedurer for søtransport, støder skibe, der sejler mellem havne i EU, derfor stadig på et betydeligt antal komplekse procedurer, som stiller skibsfarten inden for EU ringere end andre transportformer.

Med henblik på at etablere et ægte indre marked for gods, der transporteres af skibe, vil Kommissionen som led i sine generelle bestræbelser på at fremme vækst i den maritime økonomi[15] udarbejde en "Blue Belt"-pakke med lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der skal reducere de administrative byrder for søtransport inden for EU til et niveau, der kan sammenlignes med niveauet for andre transportformer (luftfart, jernbanetransport, vejtransport). Dette vil blive understøttet af moderne ikt-teknologi, som gør det muligt med en tilstrækkelig grad af sikkerhed at spore skibe og gods, som transporteres inden for det indre marked.

Tiltrækningskraften ved søtransport er desuden afhængig af tilgængeligheden, effektiviteten og pålideligheden af havnetjenester. I en globaliseret verden er der behov for en integreret tilgang til værdikæden. Adgangen til havne skal derfor tilrettelægges på en integreret måde. Havnemyndighederne spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng. Tilgængeligheden, effektiviteten og pålideligheden af havnetjenester bidrager til et øge tiltrækningskraften ved søtransport. Kommissionen arbejder derfor også på at øge effektiviteten og den overordnede kvalitet af havnetjenester og har fokus på spørgsmål om medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår fornuftig planlægning af havne og forbindelser med oplandet, åbenhed i forbindelse med offentlig finansiering og havneafgifter, bestræbelser på forenkling af havneadministrationen og gennemgang af restriktioner for levering af tjenesteydelser i havne.

              Lufttransport

Nøgleaktion 3:

Fremskyndelse af oprettelsen det fælles europæiske luftrum med henblik på at forbedre sikkerheden, kapaciteten, effektiviteten og miljøpåvirkningen af luftfart.

Fraværet af en enkel integreret europæisk luftrumsstyring har påvirket brugerne af luftrummet i stærkt negativ retning. Det medfører, at fly må flyve ad unødvendige omveje i stedet for den direkte vej, og dette fører til forsinkelser i lufttrafikken med betydelige økonomiske og miljømæssige omkostninger til følge. Fragmenteringen af det europæiske luftrum medfører betydelige ekstraomkostninger for luftfartsselskaber på omkring 5 mia. EUR om året[16]. Disse omkostninger bæres i sidste instans af flypassagererne og den europæiske økonomi. Grundet den fortsatte stigning i lufttrafikken er de nuværende lufttrafikstyringssystemer ikke længere holdbare for så vidt angår sikkerhed, kapacitet og omkostninger.

Ved at fremskynde oprettelsen af det fælles europæiske luftrum gennem en ny pakke af tiltag, herunder lovgivningsmæssige tiltag (bl.a. om præcisering af den institutionelle opbygning, styrkelse af markedsprincippet i forbindelse med levering af luftfartstjenester, fremskyndelse af gennemførelsen af SESAR, omdefinering af præstationsordningen og sikring af, at Kommissionen har klare håndhævelsesinstrumenter, især for så vidt angår funktionelle luftrumsblokke), vil der blive gjort en indsats for at fjerne de nuværende hindringer, og der vil være store gevinster at hente med hensyn til præstationer og effektivitet. Takket være en mere direkte ruteflyvning vil luftfartssikkerheden i Europa blive bedre, borgernes og virksomhedernes transportomkostninger vil blive reduceret, og der vil blive færre drivhusgasemissioner fra de enkelte flyvninger.

              Energi

Nøgleaktion 4:

Forbedring af gennemførelsen og håndhævelsen af den tredje energipakke og realisering af grænseoverskridende markeder til gavn for forbrugerne.

Et integreret energimarked bidrager til lavere energipriser og letter investeringer. Det er blevet anslået, at forbrugerne i EU kan spare op til 13 mia. EUR pr. år, hvis de alle skifter til de billigst tilgængelige eltakster[17]. Et integreret energimarked giver desuden mere energisikkerhed i EU end 27 små energimarkeder og fremmer overgangen til lavemissionsenergisystemer på den mest omkostningseffektive måde.

Energi skal kunne flyde derhen, hvor der er brug for den, uden fysiske hindringer ved de nationale grænser. Selv efter vedtagelsen af den tredje energipakke er der ikke opnået et fuldt ud integreret indre europæisk energimarked, hvilket er til skade for alle energiforbrugere, herunder de private husholdninger. For at opnå de aftalte mål om et fuldført indre energimarked senest i 2014 skal de gældende regler gennemføres på en ambitiøs måde i medlemsstaterne og håndhæves af stærke og uafhængige nationale myndigheder og EU-organer. Desuden vil der i dette årti være behov for omfattende investeringer i vores energisystemer for at modernisere EU's net, omstille systemerne til uafhængighed af fossile brændsler og gøre dem mere energieffektive[18].

Kommissionen vil snarest fremlægge en meddelelse, som gør status over de fremskridt, der er gjort i retning af fuldførelsen af det indre energimarked, og foreslå foranstaltninger, som kan sikre, at det fulde potentiale i EU's energimarked udnyttes, og at det lever op til EU-borgernes og virksomhedernes behov og forventninger.

2.2.        Fremme af borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af grænser

Borgernes og virksomhedernes mobilitet udgør kernen i den europæiske integration og det indre marked. Kommissionen vil også fremover arbejde for at realisere sin vision om et indre marked, hvor borgere, arbejdstagere og virksomheder hvor som helst og når som helst kan bevæge sig frit på tværs af grænserne uden at støde på ubegrundede restriktioner på grund af forskellige nationale regler og bestemmelser. Mobilitet er en forudsætning for at kunne udnytte det indre markeds potentiale, uanset om der er tale om dets sociale, kulturelle, politiske eller økonomiske potentiale.

Prisen for begrænset mobilitet er høj. Arbejdsløsheden er rekordhøj i mange medlemsstater, selv om antallet af ubesatte stillinger er steget siden midten af 2009. Samtidig bremses virksomhedernes mobilitet på tværs af grænserne på grund af vanskeligheder med at finde finansiering til nye forretningsprojekter og på grund af administrative byrder. Selv om EU's dagsorden for bedre lovgivning har ført til en forbedring af erhvervsklimaet, må man ikke miste fokus på lempelsen af unødige lovgivningsmæssige og administrative byrder. De vigtigste næste skridt i retning af vores fælles vision er derfor at matche arbejdskraftudbud og -efterspørgsel på tværs af grænserne, øge adgangen til finansiering og forbedre erhvervsklimaet i Europa.

              Borgernes mobilitet

Nøgleaktion 5:

Udvikling af Euresportalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og rekrutteringsredskab

EU har truffet væsentlige foranstaltninger for at fremme borgernes mobilitet. EU-lovgivningen gør det muligt for borgerne at eksportere deres lovbestemte sociale sikringsordninger til den medlemsstat, hvor de søger arbejde. Den sikrer anerkendelse af faglige kvalifikationer, som borgerne har erhvervet sig i en anden medlemsstat. Euresnetttet og -portalen sammenkobler de nationale offentlige arbejdsformidlinger og giver oplysninger og rådgivning om ledige stillinger og arbejdsvilkår i andre medlemsstater.

Redskaberne og foranstaltningerne til at matche jobåbninger og jobsøgende på tværs af medlemsstaterne kan imidlertid forbedres yderligere og bidrage til at skabe et ægte europæisk arbejdsmarked. Derfor vil Kommissionen gøre Eures til et mere effektivt redskab for rekruttering, arbejdsformidling og jobmatching inden for EU. I samspil med onlineinstrumenter, som øger gennemsigtigheden og muligheden for overførsel af færdigheder og kvalifikationer, f.eks. Europass og den europæiske referenceramme for kvalifikationer, vil tilgængeligheden af flere tjenester gennem Eures øge arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne. Dette vil bidrage til at reducere mismatchen på arbejdsmarkedet med positive virkninger for beskæftigelsesgraden og de økonomiske resultater. Kommissionen vil evaluere muligheden for, at Eures også skal omfatte lærlingeuddannelser og praktikpladser.

Der bør gøres mere for at øge mobiliteten af tredjelandsstatsborgere, som arbejder i EU, især ved at Rådet og Parlamentet hurtigt vedtager forslagene om virksomhedsintern udstationering og sæsonarbejde.

Muligheden for at overføre supplerende sociale sikringsordninger, herunder pensioner, er en anden vigtig faktor for arbejdstagernes mobilitet mellem medlemsstaterne. For at fremme mobiliteten skal borgerne, som det allerede blev påpeget i akten for det indre marked i april 2011, kunne få anerkendt og bevare deres supplerende pensionsrettigheder, hvis de flytter til en anden medlemsstat. Kommissionen glæder sig over, at der opnået enighed i Rådet om at genoptage forhandlingerne om Kommissionens ændrede lovgivningsmæssige forslag fra 2007 i den henseende.

              Adgang til finansiering

Nøgleaktion 6:

Fremme af langsigtede investeringer i realøkonomien ved at lette adgangen til langsigtede investeringsfonde.

For mange virksomheder i EU er adgangen til finansiering blevet markant vanskeligere efter finanskrisen, selv om kreditklemmen er blevet afværget, bl.a. på grund af den ekstraordinære likviditet, som er blevet stillet til rådighed gennem eurosystemet ved udgangen af 2011. Vilkårene for finansiering er stadig meget vanskelige, især for nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder og i lande, hvis økonomier er blevet særlig hårdt ramt af krisen. Rejsningen af risikovillig kapital er faldet med 45 % som følge af krisen, og de midler, der er til rådighed for innovative virksomheder, er dermed blevet kraftigt reduceret[19].

Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er i høj grad afhængig af adgangen til finansiering over en længere tidshorisont. Der er allerede truffet foranstaltninger på EU-plan for at fremme langsigtede investeringer i realøkonomien. Bl.a. kan nævnes mulighederne for finansiering gennem EU's finansieringsordninger[20] og Den Europæiske Investeringsbank[21], Europa 2020-initiativet for projektobligationer[22] og Kommissionens handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er, som kombinerer finansielle og lovgivningsmæssige foranstaltninger. For at bidrage til drøftelserne i Det Europæiske Råd om vækst og beskæftigelse gennemførte Kommissionen sammen med medlemsstaterne en målrettet omprogrammering med henblik på at anvende strukturfondene til at forbedre SMV'ers adgang til finansiering, hvilket ligeledes er et nøgleelement i den næste finansieringsperiode. Kommissionen bebudede desuden en evaluering af virkningen af de nye kapitalkrav til bankerne, som fulgte i kølvandet på gennemførelsen af de nye Basel III-standarder på visse nøgleområder, f.eks. finansiering af SMV'er.

Denne type langsigtede investeringer i realøkonomien er dog stadig begrænsede. De konkrete politiske muligheder for at behandle dette spørgsmål vil blive vurderet i forbindelse med den kommende grønbog om finansiering af langsigtede investeringer i EU's økonomi. Kommissionen vil desuden fremsætte forslag til mulige former for langsigtede investeringsfonde. Investeringsfonde kan åbne nye finansieringsmuligheder for langsigtede projekter og private virksomheder. De kan være en attraktiv mulighed for private investorer, som ønsker at foretage langsigtede investeringer og sprede risikoen, og som foretrækker faste og regelmæssige udbytter med færre udsving, under forudsætning af at der sikres en tilstrækkelig grad af investorbeskyttelse.

Risikovillig kapital er et værdifuldt supplement til bankfinansiering, når det handler om tilvejebringelse af finansiering til små virksomheder med vækstpotentiale. Kommissionen foreslog i forbindelse med den første akt for det indre marked en forordning, som skal lette rejsning af kapital og give venturekapitalfonde mulighed for at investere på tværs af grænser. I den henseende vil Kommissionen i 2012 færdiggøre sin undersøgelse af eventuelle skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investering af risikovillig kapital og på dette grundlag overveje, hvilke næste skridt der skal tages for i 2013 at fremlægge løsningsforslag, samtidig med at skatteunddragelse og skattesvig undgås[23].

              Lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne

Nøgleaktion 7:

Modernisering af EU's konkurslovgivning for at lette virksomheders overlevelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.

Europæiske virksomheder nyder generelt set godt af et positivt erhvervsklima, som EU forbedrer yderligere gennem sin dagsorden for bedre lovgivning. Men der kan fortsat gøres meget. Europa har brug for en moderne konkurslovgivning, som kan hjælpe virksomheder, der i bund og grund er sunde, med at overleve, tilskynde iværksættere til at tage rimelige risici og gøre det muligt for kreditorer at udlåne på mere gunstige vilkår. En moderne konkurslovgivning giver iværksættere en ny chance og sikrer hurtige procedurer af høj kvalitet til gavn for både debitorer og kreditorer. Vi er derfor nødt til at etablere betingelser for anerkendelse af nationale konkurslove og ordninger for gældsafvikling i hele EU, som gør det muligt for virksomheder med økonomiske problemer igen at blive konkurrencedygtige deltagere i økonomien. Vi er nødt til at sikre enkle og effektive konkursprocedurer, i tilfælde hvor der er aktiver eller gæld i flere medlemsstater. Der er behov for regler om konkurs i koncerner, som øger deres chance for overlevelse. Kommissionen vil i den henseende fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om modernisering af den europæiske konkursforordning.

Men der er behov for at gå endnu videre. For øjeblikket er der i mange medlemsstater kun lidt rum for fejl, og de nuværende regler giver ikke ærlige innovatører chance for en "hurtig og billig" fiasko. Vi er nødt til at skitsere, hvilke foranstaltninger og incitamenter medlemsstaterne kan anvende for at fjerne den stigmatisering, der er knyttet til konkurs, og reducere de overdrevent lange perioder for gældsafvikling. Vi bør også overveje, hvordan effektiviteten af de nationale konkurslove kan forbedres yderligere for at skabe lige vilkår for virksomheder, iværksættere og privatpersoner inden for det indre marked. Kommissionen vil i den henseende udarbejde en meddelelse i forbindelse med gennemgangen af den europæiske konkursforordning.

Der er behov for en yderligere forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for virksomheder. Forskellene mellem de nationale skattesystemer medfører betydelige administrative byrder for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne i EU. Det forhold, at hver medlemsstat anvender forskellige momsregler og -procedurer, skaber særlige problemer[24], ikke mindst for SMV'er som ønsker at drive virksomhed i andre medlemsstater. Kommissionen har derfor bebudet, at den vil foreslå indførelse af standardiserede momserklæringer, som gør det muligt for virksomheder på frivillig basis at udfylde standardiserede momserklæringer i stedet for forskellige momsblanketter for hver medlemsstat[25].

Økonomisk vækst skabes i stadig højere grad af investering i immaterielle aktiver, bl.a. forskning og udvikling, patenter og knowhow. Dette kræver forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne med henblik på at sikre, at de forstærker og bevarer kreativitet og innovation på en effektiv måde. I forlængelse af den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i juni, ville vedtagelsen af lovgivning om enhedspatentbeskyttelse i EU med en fælles og specialiseret domstolsmyndighed, som er en af nøgleaktionerne i akten for det indre marked fra april 2011, være et vigtigt skridt i denne retning. Denne lovgivning bør gøre det muligt at foretage den første registrering af et patent med enhedsvirkning i EU senest i foråret 2014, som vil reducere omkostningerne til patentering, som gælder i hele Den Europæiske Union, og omkostningerne til patentsager. Med henblik på at tilskynde til investering i immaterielle aktiver på den ene side og hjælpe innovative virksomheder med at omsætte deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til konkurrencemæssige fordele på den anden side vil Kommissionens tjenestegrene undersøge spørgsmålet om metoder til værdiansættelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og overveje at behandle de meget fragmenterede lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse af forretningshemmeligheder for at gøre det mere sikkert og billigere for virksomheder og forskningsinstitutioner at give licens til, overføre og dele værdifuld viden og oplysninger på tværs af det indre marked.

2.3.        Støtte til den digitale økonomi i Europa

Den digitale økonomi har grundlæggende ændret det indre marked. Med sin innovation, hastighed og rækkevidde på tværs af grænserne har den digitale økonomi potentiale til at løfte det indre marked op på et nyt niveau. Kommissionens vision er en digital økonomi, som sikrer holdbare økonomiske og sociale fordele baseret på moderne onlinetjenester og hurtige internetforbindelser. Alle borgere og virksomheder skal have mulighed for at deltage i den digitale økonomi, samtidig med at de beskyttes mod ulovlig handel. I nogle lande med en stærk økonomi tegner internetøkonomien sig allerede for 21 % af væksten i BNP i perioden 2006-2011[26]. Den digitale økonomi har stærke afsmittende virkninger, øger produktiviteten og giver nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer, f.eks. den aldrende befolkning, inklusion og uddannelse.

Der er behov for en yderligere indsats for hurtigt at nå de mål, som er fastlagt i den digitale dagsorden for Europa[27] og i meddelelsen om e-handel og onlinetjenester[28]. De vigtige næste skridt omfatter fremskridt med hensyn til at håndtere fragmenteringen af markedet for onlinetjenester efter nationale grænser, imødekommelse af udfordringer i forbindelse med investering i højhastighedsnet og udnyttelse af fordelene ved en papirløs offentlig administration.

              Tjenesteydelser

Nøgleaktion 8:

Fremme af onlinetjenester ved at gøre betalingstjenester i EU mere effektive.

Onlinetjenester giver særlige muligheder inden for servicesektoren. Udnyttelse af disse fordele kræver de rette rammevilkår, navnlig i grænseoverskridende sammenhænge. Som det blev påpeget i akten for det indre marked i april 2011, kræver betalings- og leveringssystemer i forbindelse med onlinekøb særlig opmærksomhed. Forbedring af betalingsmarkedet har højeste prioritet, da 35 % af internetbrugerne ikke køber online, fordi de tvivler på betalingssikkerheden, og der er stadig hindringer for adgangen til markedet[29]. Der er flere spørgsmål, som skal tages op til behandling, bl.a. utilstrækkelig harmonisering, ineffektiv konkurrence i nogle dele af området med betalingskort og internetbetalinger og manglende incitamenter for teknisk standardisering, f.eks. på området mobilbetalinger. Kommissionen vil derfor foreslå en gennemgang af direktivet om betalingstjenester. Den vil desuden fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om multilaterale interbankgebyrer for betalinger med betalingskort.

Effektive, pålidelige og økonomisk overkommelige pakkeleveringstjenester for varer købt online er en anden prioritet, og Kommissionen vil i 2013 træffe afgørelse om de næste skridt på baggrund af en offentlig høring.

Som bebudet i akten for det indre marked i april 2011 fremlagde Kommissionen i juni i år en handlingsplan for udnyttelse af vækstpotentialet i servicedirektivet frem til 2015[30]. Medlemsstaterne og Kommissionen er nødt til at arbejde sammen for straks at gennemføre foranstaltningerne, som Det Europæiske Råd har ønsket. De bør især rette opmærksomheden mod fuld overholdelse af bestemmelserne i servicedirektivet og maksimering af dets økonomiske virkninger, det planlagte charter om fuldstændigt elektroniske kvikskranker og den gensidige evaluering af reglerne for lovregulerede erhverv. De bør desuden sikre den fulde anvendelse af bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling i servicedirektivet, i henhold til hvilken tjenesteudbydere ikke må behandle deres kunder forskelligt begrundet i deres nationalitet eller opholdssted, medmindre der ligger objektive kriterier til grund herfor.

I forbindelse med den kommende europæiske handlingsplan for detailsektoren vil Kommissionen øge sin indsats for at udpege og bekæmpe uretfærdig handelspraksis i overensstemmelse med sin forpligtelse i akten for det indre marked fra april 2011. Sådanne former for praksis er især til skade for SMV'er. Da der ikke kan konstateres tilstrækkelige fremskridt i udryddelsen af uretfærdig handelspraksis, bl.a. i forbindelse med Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, vil Kommissionen i 2013 overveje, hvilke næste skridt der er hensigtsmæssige.

              Et digitalt indre marked

Nøgleaktion 9:

Reduktion af omkostningerne og bedre effektivitet i udrulningen af højhastighedskommunikationsinfrastruktur.

Adgang til højhastighedsbredbånd er en afgørende faktor for innovation, konkurrenceevne og beskæftigelse. En stigning på 10 % i bredbåndsdækningen kan resultere i en stigning på 1-1,5 % i BNP om året[31] og en gevinst på 1,5 % i arbejdsproduktivitet[32]. Virksomheders innovation, som bliver til på grundlag af bredbåndsteknologier, øger beskæftigelsen og har potentiale til at skabe 2 millioner ekstra arbejdspladser inden 2020[33].

På trods af de fremskidt, som allerede er gjort, lider EU stadig under manglende investeringer i udrulningen af højhastighedsbredbåndsnet i det indre marked og er langt fra at opfylde den digitale dagsordens mål for højhastighedsinternet[34]. Det indre marked kan bidrage væsentligt til at fremskynde denne proces ved at imødegå en af de underliggende årsager til den efterslæbende investeringsvilje, nemlig de unødigt høje anlægsomkostninger, som kan udgøre op til 80 % af de samlede udgifter på dette område, og som kan reduceres med op til en fjerdedel ved ganske enkelt at anvende eksisterende forsyningsinfrastruktur[35]. Kommissionen vil foreslå fælles regler, som gør det muligt for operatørerne til fulde at udnytte denne mulighed for nedbringelse af omkostningerne i forbindelse med udbredelse af bredbånd.

Europa-Parlamentets og Rådets hurtige vedtagelse af Kommissionens forslag om Connecting Europe-faciliteten ville bidrage til en effektiv udrulning af højhastighedsbredbånd og infrastruktur for digitale tjenester gennem en effektiv anvendelse af EU-budgettet som løftestang for private investeringer i en af de økonomiske nøglesektorer.

For at virkeliggøre visionen om det digitale indre marked skal EU hurtigt behandle en række yderligere spørgsmål, herunder den bedst mulige anvendelse af frekvenser i det indre marked og en overvejelse af behovet for yderligere tilpasning af EU-lovgivningen om telekommunikation og ophavsret. Kommissionen planlægger at arbejde videre med sidstnævnte spørgsmål ved at indlede en opfølgning af grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker og en hurtig færdiggørelse af revisionen af direktivet om ophavsret fra 2001.

              Elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb

Nøgleaktion 10:

At gøre elektronisk fakturering til den mest almindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.

Et skift i retning af papirløs offentlig administration, især i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, bør være et delmål for EU og medlemsstaterne. Den digitale dagsorden for Europa[36] indeholder en opfordring til at øge anvendelsen af e-forvaltningstjenester, idet 50 % af EU-borgerne og 80 % af EU-virksomhederne bør bruge disse tjenester senest i 2015. Et særlig lovende område er e-fakturering, som Kommissionen ønsker bliver den fremherskende form for fakturering i EU senest i 2020[37].

Ved at indføre lovgivningsmæssige foranstaltninger, som gør e-fakturering til almindelig praksis i forbindelse med offentlige indkøb, vil den offentlige sektor blive en pioner på området og fungere som spydspids for udbredelsen af e-fakturering til hele det økonomiske område. Tiltag på dette område vil gøre procedurer efter tildelingen af offentlige kontrakter mere effektive og billigere for de involverede parter såvel som for skatteborgerne. Det vil desuden bidrage til at reducere forsinkelser i betalinger fra offentlige myndigheder. I forbindelse med en foreløbig vurdering er det blevet anslået, at der i løbet af de næste par år potentielt kan spares omkring 1 mia. EUR om året i den offentlige sektor, hvis alle fakturaer bliver sendt i elektronisk format[38].

Derudover er der behov for tiltag for at undgå yderligere fragmentering af det indre marked som følge af den igangværende etablering af nationale e-faktureringssystemer, som er baseret på forskellige, ofte nationale standarder. Dette øger kompleksiteten og omkostningerne for virksomheder, der indgår grænseoverskridende kontrakter med offentlige myndigheder i hele EU. Kommissionen vil derfor foreslå konkrete tiltag med henblik på at opfylde disse mål i 2013.

Overgangen til e-fakturering i forbindelse med offentlige indkøb vil supplere den igangværende modernisering af EU's regler for offentlige indkøb[39], som er en nøgleaktion i akten for det indre marked fra april 2011. Offentlige myndigheder, som allerede anvender elektroniske midler til indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, melder om besparelser på mellem 5 % og 20 %. Ved udbredelse af elektroniske offentlige indkøb i hele EU ville der kunne hentes besparelser på de offentlige budgetter i EU på mindst 100 mia. EUR om året[40]. På den baggrund foreslog Kommissionen at gå helt over til e-indkøb i fasen efter tildeling af kontrakten senest medio 2016[41]. Rådet og Parlamentet bør straks vedtage dette forslag.

2.4.        Styrkelse af socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid

Da den økonomiske krise rammer de mest udsatte grupper i vores samfund og på vores territorium hårdest, er det Kommissionens vision, at politikker for det indre marked bidrager til inklusiv vækst uden forskelsbehandling, fremmer økonomisk og social deltagelse og tilskynder til territorial samhørighed. Den gennemsnitlige ledighedsprocent i EU var i juli 2012 10,4 %[42], og omtrent 81 millioner europæere har risiko for at ende i fattigdom[43], hvilket peger på det presserende behov for at gribe til handling. Politikker for det indre marked skal bidrage til at fjerne årsagerne til social eksklusion i vores samfund.

Den sociale økonomi og de sociale virksomheder er nøgleaktører for skabelse af social innovation, inddragelse og tillid. At styrke tilliden til det indre marked og forstærke den sociale markedsøkonomi kræver ansvarlige og innovative virksomheder, som kan gøre en positiv forskel for samfundet og miljøet. For at sikre fuld udnyttelse af det indre marked er det desuden vigtigt at skabe tillid blandt forbrugerne og sikre, at de føler sig trygge, når de handler varer og tjenester både fra hjemlandet og fra andre medlemsstater.

              Forbrugerne

Nøgleaktion 11:

Forbedring af sikkerheden af varer, som bevæger sig i EU, gennem bedre sammenhæng i og håndhævelse af regler for produktsikkerhed og markedsovervågning.

EU har et hurtigt, effektivt og pålideligt netværk til at sikre overholdelse af sikkerhedsreglerne. Sammenhængen i og håndhævelsen af de eksisterende mekanismer kan imidlertid forbedres yderligere. På et indre marked, hvor varer cirkulerer frit på tværs af 27 nationale territorier, skal markedsovervågningen være stærkt samordnet, så der hurtigt kan gribes ind på et stort område. Markedsovervågning bør sikre, at usikre eller på anden måde skadelige varer udpeges og holdes borte eller fjernes fra markedet, og at uærlige og kriminelle operatører straffes. Den bør ligeledes have en stærkt afskrækkende virkning.

Kommissionen vil foreslå en pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, som giver forbrugerne et mere ensartet indre marked for sikre varer, der overholder kravene, og sikrer et højere niveau af sundhedsbeskyttelse, sikkerhed og miljøbeskyttelse. Den vil desuden nedbringe efterlevelsesomkostningerne for virksomhederne og bidrage til at fjerne uretfærdig konkurrence fra operatører, som bevæger sig på kanten af loven, navnlig gennem bedre samordning af produktsikkerhedskontrollen ved EU's ydre grænser.

Forbrugerne efterspørger stadig flere oplysninger om de varer, som de køber. Gennemsigtighed og sammenlignelighed af oplysninger er afgørende for, at forbrugerne kan træffe velbegrundede valg. Som bebudet i akten for det indre marked i april 2011 vil Kommissionen fremsætte forslag til en metode til beregning af miljøvirkningen af varer (inkl. drivhusgasemissioner) og til, hvordan denne beregning kan præsenteres for forbrugerne.

              Social samhørighed og socialt iværksætteri

Nøgleaktion 12:

At give alle EU-borgere adgang til en basal betalingskonto, sikre, at bankkontogebyrer er gennemsigtige og sammenlignelige, og gøre det nemmere at skifte bankkonto.

Adgang til betalingskonti og andre banktjenester er blevet afgørende for deltagelse i det økonomiske og sociale liv, men der forekommer stadig forskelsbehandling på grund af opholdssted, nationalitet eller begrænsede ressourcer. I kraft af de tjenester, som er knyttet til en betalingskonto, spiller denne en vigtig rolle i integrationen af borgere i det sociale og økonomiske fællesskab. Der er derfor behov for at bistå de borgere, som måtte have problemer med at åbne en bankkonto, for at fremme den sociale og territoriale samhørighed og mobilitet. Desuden er det dokumenteret, at der stadig er problemer med klarheden af oplysninger om kontogebyrer, hvilket gør det vanskeligt for EU-borgere at træffe velbegrundede valg. Derfor undlader forbrugerne at skifte bankkonto, fordi det er vanskeligt at sammenligne tilbuddene. Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at behandle disse spørgsmål.

I sit initiativ for socialt iværksætteri fra oktober 2011[44] fremlagde Kommissionen en handlingsplan til støtte for det sociale iværksætteri i det indre marked som bebudet i akten for det indre marked i april 2011. Denne handlingsplan gennemføres for øjeblikket i tæt samarbejde med ekspertgruppen vedrørende socialt iværksætteri og de relevante interesseparter. I begyndelsen af 2014 vil Kommissionen gøre status over de opnåede fremskridt og drøfte, hvad der ellers kan gøres for at fremme socialt iværksætteri. Den 1. oktober 2012 lancerede Kommissionen Diogo Vasconcelos-prisen for social innovation.

På området socialt iværksætteri er det mest presserende spørgsmål for øjeblikket udviklingen af redskaber til at øge tilliden til og synligheden af sociale virksomheder. Der er behov for at nå til enighed om nye redskaber til at demonstrere over for forbrugerne, bankerne, investorerne og de offentlige myndigheder, at sociale virksomheder kan levere positive resultater. Kommissionen vil udvikle en metode til at måle de socioøkonomiske gevinster, som skabes af sociale virksomheder. Udviklingen af en stringent og systematisk måling af de sociale virksomheders betydning for samfundet, uden at de kvæles i bureaukrati, er afgørende for at demonstrere, at de penge, som investeres i sociale virksomheder, medfører store besparelser og giver høje afkast (f.eks. i form af skatter eller nye arbejdspladser). Metoder til måling af sociale virkninger er bl.a. en forudsætning for gennemførelsen af forslaget om europæiske sociale iværksætterfonde og for det finansielle instrument til støtte for sociale virksomheder under programmet for social udvikling og innovation, som for øjeblikket er til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.

I betragtning af at arbejdstagernes aktive engagement i deres virksomhed har en stærk indvirkning på virksomhedernes sociale ansvar og produktivitet vil Kommissionen desuden fokusere på spørgsmål om andelsselskaber og medarbejderaktier.

Endelig bør nedsat funktionsevne, herunder nedsat funktionsevne på grund af alder, ikke hindre den enkelte eller befolkningsgrupper i at nyde godt at det indre marked. Kommissionen arbejder for øjeblikket på et initiativ for at øge handicappedes adgang til varer og tjenester i det indre marked.

3.           KONKLUSIONER

Akten for det indre marked II fastsætter tolv umiddelbare prioriteter, som Kommissionen vil fokusere på med henblik på at støtte vækst, beskæftigelse og tillid i det indre marked. Disse prioriteter udgør de næste skridt i retning af vores vision om en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi. Vi er nødt til at handle i fællesskab, navnlig blandt de europæiske institutioner og med medlemsstaterne, for at omsætte disse i praksis så hurtigt som muligt. Kommissionen forpligter sig til at fremlægge alle de centrale lovgivningsmæssige forslag senest i foråret 2013 og alle de centrale ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger senest inden udgangen af 2013. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at behandle alle de centrale lovgivningsmæssige aktioner og prioritere vedtagelsen heraf inden foråret 2014.

Med en hurtig gennemførelse af akten for det indre marked II og synlige resultater af akten for det indre marked I vil der blive åbnet nye veje til vækst, beskæftigelse og social samhørighed for 500 millioner europæere. Det vil vise, at Europa er fast besluttet på at skabe fornyet vækst gennem en fælles dagsorden for at komme ud af krisen. Vi må handle i fællesskab, hurtigt og ambitiøst. Der er ingen tid at spilde.

              BILAG I: LISTE OVER NØGLEAKTIONER I AKTEN FOR DET INDRE MARKED II

|| Løftestang || Nøgleaktion || Kommissionens forslag

Udvikling af fuldt integrerede netværk i det indre marked

1 || Jernbanetransport || Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane || Lovforslag skal fremlægges i fjerde kvartal 2012

2 || Søtransport || Vedtagelsen af en "Blue Belt"-pakke, der skal skabe et ægte indre marked for søtransport || Pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger skal fremlægges i andet kvartal 2013

3 || Lufttransport || Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en ny pakke af tiltag || Handlingsplan med lovgivningsmæssige forslag skal fremlægges i andet kvartal 2013

4 || Energi || Gennemførelse af handlingsplan med henblik på at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af den tredje energipakke || Handlingsplan skal fremlægges i fjerde kvartal 2012

Fremme af borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af grænser

5 || Borgernes mobilitet || Udvikling af Euresportalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og rekrutteringsredskab || Kommissionen skal træffe en lovgivningsmæssig afgørelse i fjerde kvartal 2012

6 || Adgang til finansiering || Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen til langsigtede investeringsfonde || Lovforslag skal fremlægges i andet kvartal 2013

7 || Lovgivningsmæs-sige rammer for virksomhederne || Modernisering af EU's konkurslovgivning for at lette virksomheders overlevelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance || Lovforslag og meddelelse skal fremlægges i fjerde kvartal 2012

Støtte til den digitale økonomi i Europa

8 || Tjenesteydelser || Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af forslag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalingstjenester i EU mere effektive || Lovforslag skal fremlægges i andet kvartal 2013

9 || Det digitale indre marked || Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre effektivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd || Lovforslag skal fremlægges i første kvartal 2013

10 || Offentlige indkøb og elektronisk fakturering || Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mest almindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb || Lovforslag skal fremlægges i andet kvartal 2013

Styrkelse af socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid

11 || Forbrugerne || Forbedring af sikkerheden af varer, der bevæger sig i EU, gennem en revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, en ny samlet forordning om markedsovervågning og en ledsagende handlingsplan || Pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger skal fremlægges i fjerde kvartal 2012

12 || Social samhørighed og socialt iværksætteri || Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgere adgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gennemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkonto || Lovforslag skal fremlægges i fjerde kvartal 2012

              BILAG II : Akten for det indre marked I: Status over aktioner

Løftestang || Aktion || Delmål ELLER resultat/status

SMV’ernes adgang til finansiering || NØGLEAKTION Indførelse af lovgivning om risikovillig kapital || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 7. december 2011.

Vedtagelse af handlingsplan om SMV'ernes adgang til finansiering || Europa-Kommissionen vedtog sin handlingsplan den 7. december 2011.

Gennemgang af gennemsigtighedsdirektivet || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 25. oktober 2011.

Gennemgang af gennemførelsesforordningen til prospektdirektivet || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 30. marts 2012.

Gennemgang af direktivet om markedsmisbrug || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 20. oktober 2011.

Gennemgang af finansmarkedsdirektivet || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 20. oktober 2011.

Borgernes mobilitet || NØGLEAKTION Gennemgang af systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 19. december 2011.

Offentliggørelse af en hvidbog om pensioner || Europa-Kommissionen offentliggjorde hvidbogen den 16. februar 2012.

Vedtagelse af lovgivning om supplerende pensionsrettigheder (overførselsret) || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 9. oktober 2007.

Gennemgang af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser   || Europa-Kommissionen forbereder sit lovforslag.

Indførelse af et europæisk kvalifikationspas || Europa-Kommissionen forbereder passet.

Vedtagelse af henstilling fra Rådet om ikke-formel og uformel læring || Europa-Kommissionen fremlagde sit forslag til en henstilling fra Rådet den 5. september 2012.

Intellektuelle ejendomsrettigheder || NØGLEAKTION Vedtagelse af lovgivning om en fælles patentbeskyttelse || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 13. april 2011.

Undersøgelse af udviklingen af et valoriseringsinstrument for intellektuelle ejendomsrettigheder || Europa-Kommissionen undersøger mulighederne for udviklingen af et sådant instrument

Vedtagelse af lovgivning om kollektiv rettighedsforvaltning || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 11. juli 2012.

Vedtagelse af lovgivning om forældreløse værker || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 24. maj 2011.

Styrkelse af det europæiske observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering || Forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 19. april 2012 på grundlag af Kommissionens lovforslag, som blev fremlagt den 24. maj 2011.

Mere effektiv bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning || Europa-Kommissionen gennemfører høringer om de næste skridt.

Fremlæggelse af et lovforslag om ændring af den gældende toldforordning || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 24. maj 2011.

Modernisering af varemærkeordningen i Europa || Europa-Kommissionen forbereder sit lovforslag.

Forbrugerne || NØGLEAKTION Vedtagelse af lovgivning om alternativ bilæggelse af tvister/onlinetvistbilæggelse || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 29. november 2011.

Fortsættelse af arbejdet med en europæisk tilgang til kollektive søgsmål || Europa-Kommissionen overvejer de politiske muligheder.

Gennemgang af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed || Europa-Kommissionen forbereder sit lovforslag.

Udarbejdelse af handlingsplan om markedsovervågning || Europa-Kommissionen forbereder sin handlingsplan.

Forslag til initiativ om de økologiske fodaftryk, som varerne efterlader på miljøet || Europa-Kommissionen forbereder initiativet.

Offentliggørelse af meddelelse om passagerrettigheder || Europa-Kommissionen vedtog meddelelsen den 19. december 2011.

Gennemgang af direktivet om pakkerejser || Europa-Kommissionen forbereder sit lovforslag.

Sikring af gennemsigtighed i bankgebyrer || Europa-Kommissionen forbereder sit lovforslag.

Fremlægge lovforslag med henblik på beskyttelse af låntagerne på realkreditmarkedet || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 31. marts 2011.

Tjeneste-ydelser || NØGLEAKTION Revision af lovgivningen vedrørende det europæiske standardiseringssystem || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 1. juni 2011.

Sikring af gennemførelsen af servicedirektivet || Europa-Kommissionen vedtog en meddelelse den 8. juni 2012.

Gennemførelse af funktionsprøvninger for at undersøge, hvordan EU-lovgivningen vedrørende visse vigtige sektorer (bygge- og anlægsvirksomhed, turisme, forretningstjenesteydelser) gennemføres og anvendes af medlemsstaterne i praksis || Europa-Kommissionen vedtog en meddelelse den 8. juni 2012.

Iværksættelse af initiativ til bekæmpelse af urimelig handelspraksis || Europa-Kommissionen forbereder en meddelelse.

Nedsættelse af en gruppe af eksperter på højt plan vedrørende virksomhedstjenester || Europa-Kommissionen forbereder nedsættelse af en gruppe af eksperter på højt plan

Nettene || NØGLEAKTION Vedtagelse af lovgivning om energi- og transportinfrastrukturerne med henblik på at udnytte strategiske projekter || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 19. oktober 2011.

Vedtagelse af en afgørelse om et politisk program for anvendelsen af radiofrekvenser || Afgørelse vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 15. februar 2012 på grundlag af Kommissionens lovforslag, som blev fremlagt den 20. september 2010.

Det digitale indre marked || NØGLEAKTION Vedtagelse af lovgivning om elektroniske signaturer, elektronisk identifikation og autentificering || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 4. juni 2012.

Fremsættelse af forslag om roamingtakster || Forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 30. maj 2012 på grundlag af Kommissionens lovforslag, som blev fremlagt den 6. juli 2011.

Fremlæggelse af en handlingsplan for udviklingen af e-handel || Europa-Kommissionen vedtog sin handlingsplan den 11. januar 2012.

Fremlæggelse af retningslinjer for medlemsstaterne for udpegning af uberettiget forskelsbehandling på grund af nationalitet/bopælsland || Europa-Kommissionen fremlagde arbejdsdokument fra sine tjenestegrene som del af servicepakken den 8. juni 2012.

Revision af direktivet om den offentlige sektors informationer || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 12. december 2011.

Socialt iværksætteri || NØGLEAKTION Vedtagelse af lovgivning med henblik på fremme af udviklingen af solidariske investeringsfonde || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 7. december 2011.

Indførelse af lovgivning om etablering af en europæisk fondsvedtægt || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 8. februar 2012.

Lancering af initiativet for socialt iværksætteri || Europa-Kommissionen lancerede initiativet den 25. oktober 2011.

Vedtagelse af meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar || Europa-Kommissionen vedtog en meddelelse den 25. oktober 2011.

Lovforslag om virksomheders ikke-finansielle regnskaber || Europa-Kommissionen forbereder sit lovforslag.

Beskatning || NØGLEAKTION Revision af direktivet om energibeskatning || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 13. april 2011.

Indførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 16. marts 2011.

Identificering af elementerne i en momsstrategi || Europa-Kommissionen vedtog en meddelelse den 6. december 2011.

Løsning af borgernes problemer i forbindelse med grænseoverskridende beskatning || Europa-Kommissionen vedtog den 11. november 2011 en meddelelse om mulige foranstaltninger til løsning af problemet med dobbeltbeskatning og den 15. december 2011 en meddelelse og en henstilling om beskatning i forbindelse med arv.

Social samhørighed || NØGLEAKTION Indførelse af lovgivning om gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere og om præcisering af udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sammen med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 21. marts 2012, men trak efterfølgende forslaget om præcisering af udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser samme med udøvelsen af grundlæggende sociale rettigheder tilbage.

Fremlæggelse af meddelelse om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse || Europa-Kommissionen vedtog en meddelelse den 20. december 2011.

Revision af post Altmark-pakken || Europa-Kommissionen vedtog sin lovgivningsmæssige afgørelse den 20. december 2011.

Fremlæggelse af initiativ vedrørende adgang til en basal betalingskonto || Europa-Kommissionen vedtog en henstilling den 18. juli 2011.

Lovgivnings-mæssige rammer for virksomheder-ne || NØGLEAKTION Vedtagelse af lovgivning med henblik på forenkling af direktiverne om regnskabsstandarder || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 25. oktober 2011.

Vedtagelse af direktiv med henblik på forenkling af regnskabskrav for især mikrovirksomheder || Direktiv vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 14. marts 2012 på grundlag af Kommissionens lovforslag, som blev fremlagt den 26. februar 2009.

Vedtagelse af en statut for det europæiske private selskab || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 25. juni 2008.

Indførelse af et fakultativt instrument inden for europæisk aftaleret || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 11. oktober 2011.

Vedtagelse af forordning med henblik på forenkling af grænseoverskridende gældsinddrivelse || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 20. juli 2011.

Offentlige indkøb || NØGLEAKTION Revision af direktiverne om offentlige indkøb || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 20. december 2011.

Indførelse (ændring) af direktivet om tildeling af koncessionskontrakter || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 20. oktober 2011.

Indførelse af lovgivning om offentlige kontrakter i tredjelande || Europa-Kommissionen fremlagde sit lovforslag den 21. marts 2012.

[1] Europa-Kommissionens beregninger på grundlag af den makroøkonomiske model QUEST II. Yderligere oplysninger om modellen findes her: http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication1719_en.pdf.

[2] Europa-Kommissionens meddelelse: "En akt for det indre marked. Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid. Sammen om fornyet vækst" (KOM(2011) 206 endelig).

[3] Mario Monti: "En ny strategi for det indre marked", rapport til formanden for Europa-Kommissionen af 9. maj 2010.

[4] Europa-Parlamentet: "Realisering af et indre marked for forbrugere og borgere" (Grech-betænkningen) (A7-0132/2010).

[5] Konklusioner fra Det Europæiske Råd af 23. oktober 2011 (EUCO 52/11).

[6] Europa-Kommissionens meddelelse: "Bedre forvaltning af det indre marked" (COM(2012) 259).

[7] Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2012 om akten for det indre marked – de næste trin i vækstbestræbelserne (2012/2663(RSP)).

[8] Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om akten for det indre marked II – nøgleaktioner (EØSU 1575/2012).

[9] Europa-Kommissionen: "Det indre marked i befolkningens øjne" (http://ec.europa.eu/internal_market/strategy/docs/20concerns/publication_en.pdf).

[10] Europa-Kommissionens meddelelse: "En integreret industripolitik for en globaliseret verden" (KOM(2010) 614).

[11] Europa-Kommissionens meddelelse: "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010) 245).

[12] Europa-Kommissionens meddelelse: "Innovation i EU" (KOM(2010) 546).

[13] Alle de foreslåede foranstaltninger, som Kommissionen omtaler i denne meddelelse, hænger sammen med og er forenelige med den nuværende flerårige finansielle ramme (2007-2013) og forslaget til den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

[14] Udtrykt i tons/km. Anslået på baggrund af oplysninger fra Eurostat.

[15] Europa-Kommissionens meddelelse: "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012) 494).

[16] Baseret på de beregninger, der er dokumenteret i rapporter fra præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum og præstationsvurderingskommissionen.

[17] Undersøgelse af, hvordan forbrugermarkederne for el fungerer i EU (http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/ retail_energy_market_study_en.htm).

[18] Europas energisystemer kræver investeringer for ca. 1 billion EUR inden 2020, hvoraf der er behov for 200 mia. EUR alene til el- og gasnet (http://ec.europa.eu/energy/publications/doc/2011_energy2020_en.pdf).

[19] Rapport fra formanden for ekspertgruppen vedrørende kontakt mellem innovative virksomheder og egnede investorer på tværs af grænserne, Europa-Kommissionen 2012 (http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/ index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=6008&no=1).

[20] Navnlig som led i samhørighedspolitikken.

[21] Siden begyndelsen af finanskrisen i 2008 har Den Europæiske Investeringsbank sikret finansiering for 40 mia. EUR til mere end 210 000 SMV'er. Europa-Kommissionens meddelelse: "En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er" (KOM(2011) 870 endelig).

[22] Målet med Europa 2020-initiativet for projektobligationer er at tiltrække institutionelle investorer til kapitalmarkedet for finansiering af infrastrukturprojekter. I juli 2012 iværksatte EU en pilotfase for EU-EIB-initiativet for projektobligationer.

[23] Kommissionen har iværksat en offentlig høring. Se: http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/2012_venture_capital_en.htm.

[24] Europa-Kommissionens meddelelse: "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i EU - planer for reduktion af byrder i sektorer samt aktioner i 2009" (KOM(2009) 544) og http://ec.europa.eu/enterprise/policies/better-regulation/documents/ab_studies_2009_en.htm.

[25] Europa-Kommissionens meddelelse om momssystemets fremtid (KOM(2011) 851).

[26] McKinsey Global Institute: "Internet matters, the net's sweeping impact on growth, jobs and prosperity", maj 2011.

[27] Europa-Kommissionens meddelelse: "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010) 245 endelig).

[28] Europa-Kommissionens meddelelse: "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenster" (KOM(2011) 942).

[29] Eurostat, 2009: Undersøgelse af husstandes og enkeltpersoners brug af ikt i EU.

[30] Fuldstændig anvendelse af servicedirektivet i alle medlemsstater ville skabe en økonomisk vækst i EU's BNP på 2,6 %. Europa-Kommissionens meddelelse: "Et partnerskab for ny vækst i servicesektoren 2012-2015" (COM(2012) 261). Kommissionen vil i forbindelse med sin årlige vækstundersøgelse i 2013 redegøre for, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til gennemførelsen af servicedirektivet.

[31] Czernich, N., Falck, O., Kretschmer, T., og Woessman, L.: Broadband infrastructure and economic growth (CESinfo Working Paper no. 2861, 2009).

[32] Booz & Company: Maximising the impact of Digitalisation, 2012 (http://www.booz.com/media/uploads/BoozCo_Maximizing-the-Impact-of-Digitization.pdf).

[33] Kommissionens vurdering på grundlag af nationale undersøgelser (Liebenau, J., Atkinson, R., Karrberg, P., Castro, D. og Ezell, S.: The UK Digital Road to Recovery, 2009; Katz R.L. et al.: The Impact of Broadband on Jobs and the German Economy, 2009).

[34] Europa-Kommissionens meddelelse: "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010) 245).

[35] Analysys Mason: The costs of deploying fibre-based next-generation broadband infrastructuret, 2008.

[36] Europa-Kommissionens meddelelse: "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010) 245).

[37] Europa-Kommissionens meddelelse: "Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering i Europa" (KOM(2010) 712).

[38] Dette tal er baseret på Kommissionens egne beregninger på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger. Den faktiske virkning af et initiativ fra Kommissionens side på dette område kan afvige fra dette tal.

[39] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (KOM(2011) 896 endelig), og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremgangsmåder ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (KOM(2011) 895 endelig), som er en nøgleaktion i akten for det indre marked I.

[40] Europa-Kommissionens meddelelse: "En strategi for offentlige e-indkøb" (COM(2012)179 final).

[41] Europa-Kommissionens meddelelse: "En strategi for offentlige e-indkøb" (COM(2012)179 final).

[42] Eurostat

[43] Eurostat EU-SILC, referenceår 2010.

[44] Europa-Kommissionens meddelelse: "Initiativ for socialt iværksætteri" (KOM(2011) 682).