BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE

1........... Indledning....................................................................................................................... 4

2........... Overblik over Globaliseringsfondens aktiviteter i 2011..................................................... 4

3........... Opfølgning af årsrapporten for 2010 om Globaliseringsfondens aktiviteter........................ 5

4........... Analyse af Globaliseringsfondens aktiviteter i 2011.......................................................... 6

4.1........ Modtagne ansøgninger.................................................................................................... 6

Tabel 1 — Ansøgninger modtaget i 2011...................................................................................... 6

4.1.1..... Ansøgninger modtaget pr. medlemsstat og sektor............................................................ 7

4.1.2..... Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse...................................... 7

4.1.3..... Modtagne ansøgninger opdelt efter antal arbejdstagere i støttemålgruppen........................ 7

4.1.4..... Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. arbejdstager............. 8

4.1.5..... Modtagne ansøgninger opdelt efter interventionskriterium................................................. 8

4.2........ Bevilget støtte................................................................................................................. 8

Tabel 2 — Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2011............................................................ 9

Tabel 3 — Støtte fra Globaliseringsfonden bevilget i 2011: Profil for arbejdstagerne..................... 10

4.2.1..... Foranstaltninger finansieret med støtte fra Globaliseringsfonden...................................... 11

4.2.2..... Komplementaritet med foranstaltninger, der modtager støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF).......................................................................................................... 11

4.3........ Sager, der ikke opfylder betingelserne for finansiel støtte fra Globaliseringsfonden.......... 12

4.4........ Globaliseringsfondens resultater..................................................................................... 12

4.4.1..... Endelige rapporter modtaget i 2011 fra medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af den finansielle støtte    13

4.4.2..... Oversigt over erfaringer og god praksis fremlagt i de endelige rapporter i 2011.............. 13

Tabel 4 — Endelige rapporter modtaget i 2011 — overblik over resultaterne............................... 14

4.4.3..... Nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som blev gennemført i 2011, og som er formidlet i de endelige rapporter, man modtog i 2011...................................................................................... 15

4.5........ Revision efter 2013....................................................................................................... 17

4.6........ Finansiel rapport........................................................................................................... 17

4.6.1..... Midler tildelt af Globaliseringsfonden............................................................................. 17

4.6.2..... Udgifter til teknisk bistand............................................................................................. 18

Tabel 5 - Udgifter til teknisk bistand i 2011................................................................................. 18

4.6.3..... Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder.................................................................. 19

4.6.4..... Afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden............................................... 19

Tabel 6 - Sager afviklet i 2011.................................................................................................... 19

4.6.5..... Andre tilbagebetalinger................................................................................................. 20

4.7........ Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen............................................ 21

4.7.1..... Information og presse................................................................................................... 21

4.7.2..... Møder med de nationale myndigheder og interesserede parter i forbindelse med Globaliseringsfonden  22

4.7.3..... Udformningen af et elektronisk ansøgningsskema........................................................... 22

4.7.4..... Andet statistiske portræt af globaliseringsfonden 2007-2011.......................................... 22

4.7.5..... Midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden.................................................................... 22

5........... Tendenser.................................................................................................................... 24

6........... Konklusioner................................................................................................................ 29

Bilag 1 — Ansøgninger til Globaliseringsfonden på grundlag af de økonomiske aktiviteter pr. 31. december 2011 (97 ansøgninger)................................................................................................................. 31

Bilag 2 — Overblik over ansøgninger til Globaliseringsfonden frem til 31. december 2011 pr. medlemsstat og ansøgningstype (Kriterier, jf. artikel 1)........................................................................... 34

1.           Indledning

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1927/2006[1] for at vise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den er ment som et middel til at skabe en bedre balance mellem de overordnede langsigtede positive virkninger af åben handel i form af vækst og beskæftigelse og de mere kortsigtede negative virkninger, som globaliseringen kan medføre, især for beskæftigelsen af de mest udsatte og mindst kvalificerede arbejdstagere. Bestemmelserne blev ændret ved forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009[2] for at kunne reagere mere effektivt på den globale finansielle og økonomiske krise.

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1927/2006 forelægger Kommissionen hvert år en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Globaliseringsfondens aktiviteter i løbet af det foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er opnået gennem Globaliseringsfonden, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne ansøgninger, vedtagne beslutninger og støttede foranstaltninger, herunder komplementariteten med foranstaltninger, der modtager støtte gennem strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), og om afviklingen af den tildelte finansielle støtte. Rapporten skal også give dokumentation for de ansøgninger, der er blevet afvist som følge af manglende bevillinger, eller fordi de ikke opfyldte kriterierne.

2.           Overblik over Globaliseringsfondens aktiviteter i 2011

I 2011 modtog Kommissionen 26 ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden, hvilket var lidt færre end i 2010 (31 ansøgninger). Nærmere oplysninger om ansøgningerne kan ses i afsnit 4, punkt 1, og i tabel 1.

Budgetmyndigheden traf 22 afgørelser om mobilisering af Globaliseringsfonden i 2011 for et beløb på i alt 128 167 758 EUR, hvilket udgør en stigning på 54,1 % med hensyn til Globaliseringsfondens medfinansiering sammenlignet med 2010. Nærmere oplysninger om støttebevillingerne kan ses i afsnit 4, punkt 2, og i tabel 2 og 3.

I 2011 modtog Kommissionen fire endelige rapporter om gennemførelsen af støtten fra Globaliseringsfonden. Nærmere oplysninger om resultaterne kan ses i afsnit 4, punkt 4, og i tabel 4. Fem støttebevillinger fra Globaliseringsfonden fra tidligere år blev afsluttet (nærmere oplysninger i afsnit 4, punkt 6.4, og i tabel 6). Nærmere oplysninger om teknisk bistand på Kommissionens initiativ (artikel 8, stk. 1, i forordningen om Globaliseringsfonden) kan ses i afsnit 4, punkt 6.2, og i tabel 5.

I 2011 forelagde Kommissionen et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om at forlænge den midlertidige "krisebetingede undtagelse" (der finder anvendelse på globaliseringsfondsansøgninger, indsendt frem til 30.12.2011) til udgangen af 2013. Nærmere specifikationer er angivet i afsnit 3. Kommissionen forelagde et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning for tidsrummet 2014–2020. Nærmere specifikationer er angivet i afsnit 4, punkt 5.

3.           Opfølgning af årsrapporten for 2010 om Globaliseringsfondens aktiviteter

Forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Ændringen i 2009 af forordning (EF) nr. 1927/2006 med midlertidige og permanente ændringer indebar en markant forbedring af Globaliseringsfonden og gav medlemsstaterne bedre muligheder for at søge om medfinansiering fra Globaliseringsfonden til støtte af deres indsats for at afbøde den globale finansielle og økonomiske krises negative virkninger for beskæftigelsen.

Med den midlertidige undtagelse som følge af krisen[3] blev det gjort langt lettere at ansøge om støtte fra Globaliseringsfonden, da denne fik mulighed for at give støtte til arbejdstagere, som var blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, og at øge Globaliseringsfondens bidrag fra 50 % til 65 % af de samlede omkostninger. De permanente ændringer, dvs. nedsættelsen af interventionskriteriet fra 1 000 til 500 afskedigelser og udvidelsen af gennemførelsesperioden fra 12 til 24 måneder regnet fra ansøgningsdagen, havde ligeledes en positiv virkning: Medlemsstaterne fik mulighed for at ansøge om støtte fra Globaliseringsfonden til arbejdstagere, som var blevet afskediget i mindre virksomheder, og at fastlægge en støtte til arbejdstagere i længere tid, end hvad der tidligere havde været muligt. Virkningerne af den længere varighed af globaliseringsfondsstøtten for beskæftigelsen og afskedigede arbejdstagers beskæftigelsesevne vil kunne ses, når projekterne er afsluttet.

I første kvartal af 2011 afholdt Kommissionen høringer med repræsentanter for medlemsstagerne, gennemførelsesorganerne og arbejdsmarkedets parter, om "den krisebetingede undtagelse" skulle forlænges ud over 2011 eller ej og samtidigt om Globaliseringsfondens fremtid efter 2013 (også jf. afsnit 4, punkt 5). I juni 2011 vedtog Kommissionen et forslag[4] om forlængelse af "den krisebetingede undtagelse" til udgangen af 2013, som fik Europa-Parlamentets fulde støtte den 21. september 2011. På trods af omfattende drøftelser i Rådet og en lang række kompromisløsninger fik Kommissionens forslag imidlertid ikke et kvalificeret flertal i Rådet. Da man ikke havde nået en politisk aftale om forlængelsen af "den krisebetingede undtagelse" kan ansøgninger fra 31. december 2011 om støtte fra Globaliseringsfonden kun begrundes med strukturelle ændringer i de globale handelsmønstre, og medfinansieringsandelen er blevet nedsat til de oprindelige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Forenkling af beslutningstagningen vedrørende ansøgninger til Globaliseringsfonden: procedure for indgivelse af forslag til Rådet og Europa-Parlamentet

Den støtte, som Globaliseringsfonden gav i 2011, blev behandlet i henhold til de nye beslutningstagningsprocedurer for Globaliseringsfonden, som blev fastlagt ved udgangen af 2009. Den indsats, som begyndte i 2010 for at fremskynde beslutningstagningen inden for rammerne af bestemmelserne i den nuværende forordning, blev videreført i 2011, og især i forbindelse med høringerne vedrørende tiden efter 2011 og efter 2013. Der blev forberedt et specifikt seminar for medlemsstatsrepræsentanter (som blev afholdt i marts 2012) for at tage en række forskellige spørgsmål op i forbindelse med en effektiv gennemførelse af fonden.

4.           Analyse af Globaliseringsfondens aktiviteter i 2011

4.1.        Modtagne ansøgninger

Kommissionen modtog i 2011 26 ansøgninger (jf. tabel 1), hvilket var 5 færre end i 2010 (31 ansøgninger)[5]. Forordning (EF) nr. 546/2009, som blev vedtaget den 18. juni 2009, finder anvendelse på alle disse ansøgninger (dvs. en medfinansiering, hvis andel udgør 65 %, en gennemførelsesperiode på 24 måneder fra ansøgningsdatoen osv.). Der blev konstateret en markant stigning i krisebetingede ansøgninger ved udgangen af 2011, hvilket viser, at medlemsstaterne forsøgte at gøre brug af de forbedrede bestemmelser i den krisebetingede undtagelse i så høj grad som muligt, inden denne udløb ved udgangen af december 2011: 12 ud af 18 ansøgninger indgivet af medlemsstaterne i december 2011 var kriserelaterede.

De 26 ansøgninger blev indgivet af ti medlemsstater med 16 870 afskedigede arbejdstagere som målgruppe, og der blev anmodet om i alt 77 546 044 EUR fra Globaliseringsfonden. Beløb, som endnu ikke er godkendt, er skønnede, da disse fortsat kan blive ændret i vurderingsfasen. To medlemsstater ansøgte for første gang i 2011: Grækenland og Rumænien.

Tabel 1 — Ansøgninger modtaget i 2011

4.1.1.     Ansøgninger modtaget pr. medlemsstat og sektor

De 26 ansøgninger, man modtog, vedrørte 20 sektorer[6]. Otte ud af disse vedrører sektorer, hvor en ansøgning til Globaliseringsfonden er indsendt for første gang i 2011: Disse er understreget i nedenstående liste.

Østrig (tre ansøgninger: vejtransport, tobaksprodukter, sociale foranstaltninger), Danmark (to ansøgninger: elektronisk udstyr, skibsbyggeri), Tyskland (en ansøgning: bilindustri), Grækenland (en ansøgning: detailhandel), Italien (syv ansøgninger: opførelse af bygninger, keramik, husholdningsapparater, ikt-tjenester, oplagrings- og pakhusvirksomhed, elektronisk udstyr, motorcykler), Nederlandene (tre ansøgninger: opførelse af bygninger, bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering, basismetaller), Portugal (en ansøgning: bilindustrien), Rumænien (en ansøgning: mobiltelefoner), Spanien (seks ansøgninger: opførelse af bygninger, metalforarbejdende industri fremstilling af fodtøj, tømrer- og snedkervirksomhed), Sverige (en ansøgning: farmaceutiske præparater).

4.1.2.     Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse

Alle medlemsstater, der ansøger om støtte fra Globaliseringsfonden, skal udarbejde en samordnet pakke af foranstaltninger, der bedst muligt passer til de berørte arbejdstageres profil, og fastlægge, hvor stort et støttebeløb de har behov for. Forordningen om Globaliseringsfonden hverken anbefaler eller begrænser størrelsen af det samlede støttebeløb, men Kommissionen kan ved vurderingen af en ansøgning rejse spørgsmål, som foranlediger medlemsstaten til at ændre i pakken af individualiserede tilbud, hvilket kan påvirke ansøgningsbeløbets størrelse.

Ansøgningerne om støtte fra Globaliseringsfonden i 2011 varierede i størrelse fra 1 125 605 EUR til 6 838 650 EUR (i gennemsnit 2 982 540 EUR).

4.1.3.     Modtagne ansøgninger opdelt efter antal arbejdstagere i støttemålgruppen

Det samlede antal arbejdstagere i målgruppen for de foranstaltninger, der blev foreslået til en medfinansiering fra Globaliseringsfonden, androg 16 870, hvilket svarer til ca. 72 % af alle afskedigede arbejdstagere (de ti medlemsstater anførte 23 500 afskedigede i de 26 indsendte ansøgninger). Antallet varierede fra 153 til 1 517 arbejdstagere i målgruppen, hvor tre ansøgninger vedrørte mere end 1 000 arbejdstagere og seks mindre end 500 arbejdstagere. Antallet af arbejdstagere, som er ramt af afskedigelser, og antallet af arbejdstagere i Globaliseringsfondens målgruppe kan afvige, fordi den ansøgende medlemsstat kan beslutte at fokusere globaliseringsfondhjælpen på særlige arbejdstagergrupper, f.eks. dem, der har særlige vanskeligheder ved at blive på arbejdsmarkedet, og/eller dem, der har mest brug for støtte. Nogle af de berørte arbejdstagere kan få støtte uden for Globaliseringsfonden, mens andre kan finde nye job på egen hånd eller beslutte at gå på pension tidligt, hvilket betyder, at de ikke vil indgå i målgruppen for Globaliseringsfondens foranstaltninger.

4.1.4.     Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. arbejdstager

Medlemsstaterne bestemmer selv, hvilken pakke af individuelle tilbud de vil foreslå til de pågældende afskedigede arbejdstagere, under forudsætning af at disse er i overensstemmelse med forordningen. Det beløb, der ansøges om pr. berørt arbejdstager, kan således variere alt efter afskedigelsernes omfang, situationen på det pågældende arbejdsmarked, de pågældende arbejdstageres individuelle situation, de foranstaltninger, medlemsstaterne allerede har truffet, og udgifterne til at give disse tilbud i den pågældende medlemsstat eller region. Dette forklarer, hvorfor de beløb, der blev anslået pr. arbejdstager i 2011, varierede fra lidt over 1 200 EUR til mere end 19 000 EUR

4.1.5.     Modtagne ansøgninger opdelt efter interventionskriterium

20 ud af de indsendte 26 ansøgninger (77 %) havde til formål at støtte arbejdstagere, der var blevet afskediget som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise (artikel 1, stk. 1a, i den ændrede forordning om Globaliseringsfonden), mens de øvrige seks ansøgninger (23 %) havde som mål at imødegå de omfattende strukturændringer i verdens handelsmønstre som følge af globaliseringen.

Otte ansøgninger blev indgivet på grundlag af artikel 2, litra a), i forordningen om Globaliseringsfonden, 15 på grundlag af artikel 2, litra b), og to ansøgninger under henvisning til artikel 2, litra c), med anførelse af særlige omstændigheder, og i en ansøgning henvistes der til et lille arbejdsmarked, jf. artikel 2, litra c).

4.2.        Bevilget støtte

I 2011 besluttede budgetmyndigheden i 22 tilfælde at bevilge støtte fra Globaliseringsfonden med henblik på en medfinansiering af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (jf. tabel 2 og 3 vedrørende et overblik og en opdeling efter arbejdstagernes profil). Fem af ansøgningerne blev indgivet i 2011, og 16 blev modtaget i 2010, mens en var et svar på en ansøgning modtaget i 2009. Forordning (EF) nr. 546/2009, som blev vedtaget den 18. juni 2009, er anvendt på al bevilget støtte (dvs. en medfinansieringsandel på 65 %, 24 måneders gennemførelsesperiode fra ansøgningsdatoen osv.).

De 22 bevilgede støttebeløb var målrettet mod 21 213 afskedigede arbejdstagere i tolv medlemsstater med et beløb på i alt 128 167 758 EUR, udbetalt af Den Europæiske Globaliseringsfond (25,6 % af det årlige maksimumsbeløb, Globaliseringsfonden har til rådighed). Dette repræsenterer en stigning på 54,1 % med hensyn til Globaliseringsfondens medfinansiering sammenlignet med 2010 (83 171 941 EUR til 30 tilfælde af bevilget støtte[7]).

Tabel 2 — Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2011

Tabel 3 — Støtte fra Globaliseringsfonden bevilget i 2011: Profil for arbejdstagerne

4.2.1.     Foranstaltninger finansieret med støtte fra Globaliseringsfonden

I henhold til artikel 3 i forordning 1927/2006 kan Globaliseringsfonden udelukkende yde økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som tager sigte på at reintegrere ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Endvidere er det fastlagt, at Globaliseringsfonden kan finansiere medlemsstaternes forberedelser, forvaltning, pr- og informationstiltag samt kontrolaktiviteter i forbindelse med fondens virke (gennemførelsesaktiviteter, der tidligere er omtalt som teknisk bistand).

De foranstaltninger, som blev godkendt i de 22 bevillinger fra Globaliseringsfonden i 2011, havde som mål at reintegrere 21 213 afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Foranstaltningerne omfattede primært en intensiv individualiseret hjælp til jobsøgning og sagsstyring, herunder formidling af ledige stillinger i samarbejde med potentielle arbejdsgivere, en række forskellige erhvervsuddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsforanstaltninger, forskellige midlertidige finansielle incitamenter/dagpenge i jobsøgningsfasen frem til det tidspunkt, hvor arbejdstageren reelt er tilbage på arbejdsmarkedet, nogle mentorordninger i begyndelsesfasen i det nye job og andre former for aktiviteter, såsom promovering af selvstændig virksomhed/etablering af virksomhed, beskæftigelse med tilskud, engangsansættelse samt ansættelsesincitamenter

Da medlemsstaterne udformede deres støttepakker, tog de hensyn til arbejdstagernes baggrund, erfaringer og uddannelsesniveau og deres mobilitetsevne samt de nuværende og forventede muligheder for job i de pågældende regioner.

4.2.2.     Komplementaritet med foranstaltninger, der modtager støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF)

Globaliseringsfonden er udformet med henblik på at øge beskæftigelsesevnen og sikre, at afskedigede arbejdstagere hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet ved hjælp af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, og komplementerer således ESF, der er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsen i EU. Generelt består de to fondes komplementaritet i deres mulighed for at løse disse problemer ud fra to forskellige tidsperspektiver: Globaliseringsfonden yder individuel støtte til afskedigede arbejdstagere som reaktion på en specifik masseafskedigelse på europæisk niveau, mens ESF støtter strategiske langsigtede mål (f.eks. øget menneskelig kapital og håndtering af forandringer) gennem flerårige på forhånd fastlagte programmer, hvis ressourcer normalt ikke kan bruges til løsning af krisesituationer, som skyldes masseafskedigelser. Globalseringsfonden og ESF-foranstaltninger anvendes nogle gange, så de supplerer hinanden for at give både en kortsigtet og langsigtet løsning. Det afgørende kriterium er de eksisterende instrumenters mulighed for effektivt at hjælpe arbejdstagere, og det er op til medlemsstaterne at udvælge ‑ og at programmere ‑ de instrumenter og aktioner, som er bedst egnede til at nå de tilstræbte mål.

Indholdet af den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som Globaliseringsfonden skal yde støtte til, bør være afstemt med andre foranstaltninger og supplere disse. De foranstaltninger, som medfinansieres af Globaliseringsfonden, er i høj grad en mere individualiseret og dybtgående støtte, end hvad der ville have været muligt uden Globaliseringsfonden, bl.a. foranstaltninger, som arbejdstagerne normalt ikke ville have haft adgang til (f.eks. gymnasiale eller videregående uddannelser). Globaliseringsfonden giver medlemsstaterne mulighed for at fokusere stærkere på sårbare mennesker, såsom lavtuddannede eller mennesker med en indvandrerbaggrund, og at give støtte med et større antal rådgivere i forhold til antallet af arbejdstagere og/eller i et længere tidsrum, end hvad der ville have været muligt uden Globaliseringsfonden. Alt dette øger arbejdstagernes udsigter til at forbedre deres situation.

Konkrete eksempler på en positiv komplementaritet mellem ESF og Globaliseringsfonden kan ses i en sag, som Danmark har indgivet (sektoren skibsbyggeri), og tre sager fra Irland om byggesektoren. Med hensyn til den første sag (EGF/2010/025 DK/Odense Stålskibsværft) blev Globaliseringsfondens foranstaltninger udformet, så de supplerede de aktioner, det regionale vækstforum havde gennemført for at fremme nye vækstindustrier i området på lang sigt, og som modtager støtte fra ESF og EFRU. Endvidere bruges denne støtte fra Globaliseringsfonden af Danmark til afprøvning af uddannelse i nye sektorer og i nye formidlingsmetoder for eventuelt at inddrage disse i mainstreamprogrammer, hvis gennemførelsesaktiviteterne under Globaliseringsfonden giver et godt resultat.

Med hensyn til de nyeste irske sager (EGF/2010/019, EGF/2010/020, EGF/2010/021) og fremtidige sager har Globaliseringsfonden siden 2010 været inddraget i processen under Overvågningsudvalget for Samordning af EU-midler i overensstemmelse med den nationale strategiske referenceramme, som under forsæde af finansministeriet er oprettet for at behandle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af strukturfondene i tidsrummet 2007-2013. Dette udvalg drøfter relevante spørgsmål, herunder afgrænsningen af midler i operationelle programmer og planer for nye programmer for at sikre, at fondene ikke overlapper hinanden.

Alle medlemsstaterne skal etablere de nødvendige mekanismer for at undgå enhver risiko for dobbeltstøtte fra EU's finansielle instrumenter, som krævet i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1927/2006.

4.3.        Sager, der ikke opfylder betingelserne for finansiel støtte fra Globaliseringsfonden

Ingen af de ansøgninger, som medlemsstaterne har indsendt vedrørende støtte fra Globaliseringsfonden, blev afvist af Kommissionen eller budgetmyndigheden.

4.4.        Globaliseringsfondens resultater

De vigtigste kilder til information om Globaliseringsfondens resultater er de endelige rapporter, som medlemsstaterne skal forelægge i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Disse oplysninger suppleres af de oplysninger, medlemsstaterne har givet gennem direkte kontakt med Kommissionen og under koordinationsmøder og konferencer med repræsentanter fra medlemsstaterne i løbet af året. De resultater og data, som medlemsstaterne har indberettet i 2011, er sammenfattet i dette afsnit og i tabel 4.

Samlet har Kommissionen modtaget endelige rapporter vedrørende 20 støttebidrag fra Globaliseringsfonden (fra 2008, da resultaterne af de første globaliseringsfondsager stod til rådighed, frem til december 2011), hvilket svarer til ca. 20 % af det samlede antal ansøgninger (97), som er modtaget frem til december 2011. 15 ud af disse 20 sager blev ligeledes analyseret ved midtvejsevalueringen, som blev gennemført i 2011 (jævnfør afsnit 4, punkt 7.5). På grund af det hidtil begrænsede antal endelige resultater er det endnu for tidligt at drage endelige konklusioner om merværdien af Globaliseringsfondstøtten og virkningerne for afskedigede arbejdstagere og arbejdsmarkeder. Efterhånden som der kommer flere og flere endelige resultater vedrørende sager med en udvidet 24 måneders gennemførelsesperiode (efter stigningen fra 12 til 24 måneder fra ansøgningsdatoen som følge af ændringen af forordningen vedrørende Globaliseringsfonden i 2009), vil Globaliseringsfondens virkninger blive målt mere detaljeret, bl.a. i en efterfølgende evaluering, som skal foreligge senest 31. december 2014 (artikel 17, stk. 1, litra b) i forordningen om Globaliseringsfonden).

4.4.1.     Endelige rapporter modtaget i 2011 fra medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af den finansielle støtte

I 2011, modtog Kommissionen fire endelige rapporter om følgende sager: EGF/2009/004 BE/Oost-West Vlaanderen, EGF/2009/005 BE/Limburg, EGF/2009/007 SE/Volvo og EGF/2009/008 IE/Dell. For alle tre medlemsstater var disse de første EGF-sager, og de første afsluttede sager med en udvidet gennemførelsesperiode på 24 måneder. De var også de første sager, som fik en medfinansiering på 65 % fra Globaliseringsfonden efter stigningen fra de tidligere 50 %.

4.4.2.     Oversigt over erfaringer og god praksis fremlagt i de endelige rapporter i 2011

De fire endelige rapporter, som tre medlemsstater har fremlagt, viste, at ved udgangen af Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode havde 2 352 arbejdstagere (45 % ud af 5 228) fundet et nyt job eller var blevet selvstændige. De øvrige var enten under uddannelse (ca. 10,9 %), arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af personlige grunde (ikke under uddannelse eller ikke i beskæftigelse: ca. 44,1 %).

Ligesom i 2010 blev resultaterne vedrørende arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet påvirket som følge af de lokale og regionale arbejdsmarkeders markant nedsatte mulighed for at optage arbejdskraft som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Det bør bemærkes, at andelen af arbejdstagere, der kommer ind igen på arbejdsmarkedet, kun giver et øjebliksbillede af arbejdstagernes beskæftigelsessituation på det tidspunkt, dataene indsamles. Det siger intet om beskæftigelsens art og kvaliteten af det arbejde, som vedkommende har fundet, og kan ændre sig markant i løbet af kort tid. Ifølge de oplysninger, der er modtaget fra en række medlemsstater i 2010 og 2011, synes andelen af arbejdstagere, der er kommet ind igen på arbejdsmarkedet, allerede at ligge højere få måneder efter fremsendelsen af de endelige rapporter og stige endnu mere på mellemlang sigt, især i de tilfælde, hvor arbejdstagerne fortsat får en individualiseret støtte ud over globaliseringsfondperioden på medlemsstaternes regning eller med hjælp fra ESF.

De tre medlemsstater indberettede en række interessante data og opmuntrende oplysninger, der viste, at de pågældende arbejdstageres personlige situation, selvtillid og beskæftigelsesevne var blevet synligt forbedret takket være støtten fra Globaliseringsfonden, selv hvis arbejdstagerne ikke altid fandt et nyt arbejde med det samme. Globaliseringsfonden gav medlemsstaterne mulighed for en mere intensiv indsats i de regioner, der rammes af afskedigelser, med hensyn til antallet af mennesker, der blev støttet, og med hensyn til støttens varighed og kvalitet i forhold til, hvad der ville have været muligt uden støtten fra Globaliseringsfonden. EU-midlerne gav medlemsstaterne mulighed for at reagere mere fleksibelt og i deres pakker at inddrage stærkt individualiserede og nogle gange innovative aktioner af høj kvalitet og således give de mindst kvalificerede og jobsøgende, som er vanskelige at hjælpe, mere opmærksomhed.

Støtten, som medfinansieres af Globaliseringsfonden, udgør derfor en styrket investering i kvalifikationer, som kan have en positiv virkning på mellemlang og lang sigt, når markederne gradvist kommer sig efter krisen. Herudover følte man, at Globaliseringsfonden var et nyttigt instrument på et tidspunkt med nedskæringer i budgetter, hvilket ofte er særligt akut i medlemsstater og regioner, som er ramt af masseafskedigelser. Herudover drog de tre medlemsstater en række konklusioner og henviste til erfaringer, som kunne vise sig nyttige ved forberedelsen og gennemførelsen af fremtidige globaliserinsfondsager.

Tabel 4 — Endelige rapporter modtaget i 2011 — overblik over resultaterne[8]

4.4.3.     Nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som blev gennemført i 2011, og som er formidlet i de endelige rapporter, man modtog i 2011

EGF/2009/004 Oost-West Vlaanderen/Belgien (tekstiler)

Den gennemførelsesperiode, som blev givet ved finansieringsafgørelsen, ophørte den 4. maj 2011. Af de 508 arbejdstagere, som deltog i de foranstaltninger, som Globaliseringsfonden medfinansierede, var 335 (65,9 %) kommet i arbejdet igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (ni af disse som selvstændige), og de øvrige 173 (34,1 %) var enten arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde.

EGF/2009/005 Limburg/Belgien (tekstiler)

Den gennemførelsesperiode, som blev givet ved finansieringsafgørelsen, ophørte den 4. maj 2011. Af de 356 arbejdstagere, som deltog i de foranstaltninger, som Globaliseringsfonden medfinansierede, var 259 (72,8 %) kommet i arbejdet igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (fem af disse var selvstændige), og de øvrige 97 (27,2 %) var enten arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde.

De belgiske myndigheder rapporterede, at de to støttebidrag fra Globaliseringsfonden havde givet dem mulighed for at give individuel støtte og uddannelse til de afskedigede tekstilarbejdere, som enten hjalp dem til at finde nye job eller styrkede deres stilling på arbejdsmarkedet. De af Globaliseringsfonden medfinansierede foranstaltninger blev givet af den flamske arbejdsformidlings- og erhvervsuddannelsestjeneste (VDAB) og af uddannelsescentret for tekstilindustrien (COBOT). De dækkede personlig jobstøtte, herunder validering af eksisterende tekstilrelaterede kvalifikationer, omskolingsstøtte udvidet til alle aldersgrupper, en lang række uddannelsesforanstaltninger til erhvervelse af generelle kompetencer og interviewkvalifikationer, erhvervsuddannelse målrettet mod genansættelse i nye sektorer og funktioner, individualiseret uddannelse for arbejdstagere over 50 år samt videreuddannelse/karriererådgivning for dem, som fandt et nyt job med henblik på at styrke deres tilfredshed og evne til at fastholde det nye job.

Nogle af de gennemførte aktiviteter blev indarbejdet i på forhånd fastlagte ordninger, der modtog finansiering fra staten og regionen, hvilket gjorde det umuligt at beregne Globaliseringsfondens støtte. På grund af Belgiens særlige administrative struktur blev Globaliseringsfonden kun pålagt 36 % (EGF/2009/004) og 44,6 % (EGF/2009/005) af de samlede faktiske omkostninger i stedet for det tilladte maksimum på 65 %. Forvaltningsmyndigheden drog en række konklusioner og henviste til erfaringer, som kunne vise sig nyttige ved fremtidige ansøgninger til Globaliseringsfonden.

EGF/2009/007 Volvo/Sverige (bilindustri)

Den gennemførelsesperiode, som blev givet ved finansieringsafgørelsen, ophørte den 4. juni 2011. Af de 1 775 arbejdstagere, som deltog i de foranstaltninger, Globaliseringsfonden medfinansierede, var 1 201 (67,7 %) igen i arbejde ved udgangen af gennemførelsesperioden (18 af disse som selvstændige), 344 (19,4 %) var under uddannelse, og de øvrige 230 (12,9 %) anses for at være arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive, da de har forladt arbejdsformidlingen af forskellige grunde. Ifølge de svenske myndigheder var globaliseringsfondprojektet en succes med hensyn til antallet af arbejdstagere, som vendte tilbage til arbejdsmarkedet efter projektets gennemførelse sammenlignet med andre projekter i Sverige.

De foranstaltninger, som blev medfinansieret af Globaliseringsfonden, havde stor betydning for de tidligere volvoarbejdere, da foranstaltningerne gjorde det muligt for arbejdstagerne at udvide deres kvalifikationer til et mere bredt arbejdsmarked og gav dem samtidig en personlig udvikling og finansiel sikkerhed. Støtten fra Globaliseringsfonden gav de svenske myndigheder mulighed for at tilbyde en lang række kvalifikationsforanstaltninger, herunder erhvervsuddannelse målrettet mod erhverv, hvor man havde påvist et generationsskift som et problem. Uddannelse i selvstændig virksomhed gik langt ud over, hvad den offentlige arbejdsformidling normalt tilbyder. Der blev lagt særlig vægt på kvaliteten af den uddannelse, som blev medfinansieret af Globaliseringsfonden (man anvendte ratinger), som kan indebære en konkurrencemæssig fordel for de pågældende personer sammenlignet med andre arbejdsløse arbejdstagere, der fik tilbudt muligheden for standardundervisning.

De svenske myndigheder rapporterede ligeledes, at projektet havde ført til et øget samarbejde mellem de offentlige arbejdsformidlinger og udbydere af national, regional og lokal voksenundervisning. Kombinationen af arbejdsmarkedspolitikker med ressourcer fra uddannelsesmiljøet blev anerkendt som en markant merværdi med en positiv multiplikatorvirkning. De resultater og erfaringer, man fik fra volvoprojektet, vil indgå i Sveriges fremtidige støtteaktiviteter for arbejdsløse.

Generelt vurderede man i Sverige, at de foranstaltninger, Globaliseringsfonden medfinansierede, havde været positive, både for de tidligere volvoarbejdere og for de pågældende lokale arbejdsmarkeder. Den finansielle virkning kan ikke måles endnu, men det burde være muligt at gøre dette i fremtiden, når de svenske myndigheders aktuelle evaluering af projektet er afsluttet.

EGF/2009/008 Dell/Irland (computere)

Den gennemførelsesperiode, som blev givet ved finansafgørelsen, ophørte den 28. juni 2011. Af 2 589 arbejdstagere, som deltog i de foranstaltninger, Globaliseringsfonden medfinansierede, var 557 (21,5 %) igen i arbejde ved udgangen af gennemførelsesperioden (191 af disse som selvstændige), 227 (8,8 %) var fortsat under uddannelse, og de øvrige 1 805 (69,7 %) var arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde.

De irske myndigheder rapporterede, at støtten fra Globaliseringsfonden havde udvidet den støtte, der normalt stilles til rådighed for arbejdsløse, og at den supplerede de foranstaltninger, som Den Europæiske Socialfond, EFRU osv. støttede. Med hjælpen fra Globaliseringsfonden modtog de tidligere Dell-arbejdere personlig støtte på et højere niveau på et tidspunkt med stærkt stigende arbejdsløshed, både regionalt og nationalt. Ifølge de irske myndigheder havde antallet af personer, som kom ind på arbejdsmarkedet igen eller havde startet egen virksomhed ved udgangen af gennemførelsesperioden og den øgede udnyttelse af uddannelsesmuligheder, haft en meget positiv virkning lokalt og regionalt rent økonomisk. Globaliseringsfondens medfinansierede foranstaltninger havde også en positiv virkning på den enkelte i form af fornyet selvtillid og genoprettelse af den menneskelige værdighed.

Globaliseringsfondens medfinansierede foranstaltninger dækkede en bred vifte af vejledning, uddannelse og støtteaktiviteter for selvstændige og blev ydet i tæt samarbejde med de lokale, regionale og nationale tjenesteydere. Støtten fra Globaliseringsfonden gav også mulighed for udvikling af en række for nylig udarbejdede foranstaltninger, herunder kurser på universitetsniveau uden for de normale læseplaner, et nyt praktikantprogram udarbejdet for at fastholde eksisterende kvalifikationer, og for at arbejdstagerne kan afprøve deres for nylig erhvervede kvalifikationer i praksis, samt uddannelsestilbud for at erhverve nye kvalifikationer i nye sektorer eller i sektorer, hvor der er konstateret mangel på kvalifikationer, såsom medicinprodukter, finansielle tjenester og logistik. I pakken indgik også finansiel støtte for at lette ansøgernes deltagelse i anerkendte uddannelseskurser samt stipendier for at give lettere adgang til videregående uddannelsesprogrammer på anerkendte private højere læreanstalter.

Erfaringerne fra Dell-dossieret er indgået i efterfølgende irske ansøgninger til Globaliseringsfonden.

4.5.        Revision efter 2013

I henhold til artikel 20 i forordningen om Globaliseringsfonden skal hele forordningen revideres senest 31. december 2013, hvilket er sammenfaldende med afslutningen på programmeringsperioden 2007-2013. I forbindelse med Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020"[9], har man understreget behovet for at tage de voksende udfordringer op, hvad angår manglen på kvalifikationer, utilfredsstillende aktive arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsessystemer, social udstødelse af marginaliserede grupper og lav mobilitet på arbejdsmarkedet. Det er Kommissionen magtpåliggende at fastholde Globaliseringsfonden i den næste programmeringsperiode 2014-2020, og man ønsker, at der gives en specifik engangsstøtte i dette tidsrum til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af store strukturelle ændringer fremkaldt af den øgede globalisering i produktion og handelsmønstre. EU bør ligeledes kunne give støtte ved omfattende afskedigelser som følge af alvorlige forstyrrelser i lokale, regionale eller nationale økonomier, forårsaget af en uventet krise. Endvidere foreslår man en udvidelse af Globaliseringsfondens dækningsområde for i visse tilfælde at kunne yde kompensation for virkningerne af globaliseringen inden for visse landbrugssektorer

I første halvdel af 2011 gennemførte Kommissionen høringer med medlemsstaternes repræsentanter, gennemførelsesorganerne og arbejdsmarkedsparterne om Globaliseringsfondens fremtidige rolle og muligheder som et solidaritetsinstrument. Disse høringer omfattede to konferencer for interesserede parter henholdsvis den 25.-26. januar 2011 og den 8. marts 2011. I oktober 2011 vedtog Kommissionen et forslag[10] om en fremtidig Globaliseringsfond under hensyntagen til resultaterne af høringerne og de politiske henstillinger, som blev udarbejdet i forbindelse med midtvejsevalueringen af Globaliseringsfonden (jf. afsnit 4. punkt 7.5).

I november og december 2011 blev Kommissionens forslag forelagt på arbejdsgruppeniveau for Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. De formelle drøftelser i Europa-Parlamentets og Rådets relevante udvalg skal afholdes i 2012 og 2013, og målet er, at den nye forordning kan træde i kraft den 1. januar 2014.

4.6.        Finansiel rapport

4.6.1.     Midler tildelt af Globaliseringsfonden

I 2011 godkendte budgetmyndigheden 22 bevillinger vedrørende støtte fra Globaliseringsfonden til et samlet beløb af 128 167 758 EUR, hvilket udgør 25,6 % af det årlige maksimumsbeløb (tabel 2). Alle de 22 bevillinger kom fra budgettet for 2011, selv om fire af dem blev udbetalt i begyndelsen af 2012.

I henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[11], som fastlægger budgetrammen for Globaliseringsfonden, kan Globaliseringsfonden ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR, som kan hentes fra enhver eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående år og/eller fra annullerede forpligtelsesbevillinger fra de to foregående år, bortset fra dem, der vedrører udgiftsområde 1B i den finansielle ramme. Desuden er det i EGF-forordningens artikel 12 fastsat, at mindst 25 % af Globaliseringsfondens samlede årlige midler skal være til rådighed den 1. september hvert år for at sikre, at der er dækning for de behov, der måtte opstå frem til årets udgang.

Forpligtelsesbevillingerne til de midler, der blev bevilget i 2011, blev overført fra reserven til Globaliseringsfondens budgetpost. I 2011 blev betalingsbevillingerne hentet fra andre kilder end tidligere for i så høj grad som muligt at undgå anvendelse af midler fra ESF-fonde. Et beløb på 47 608 950 EUR (inkl. 610 000 til teknisk bistand fra Globaliseringsfonden) blev godskrevet budgetposten for Globaliseringsfonden i begyndelsen af året. Endvidere blev der tilføjet et beløb på 50 000 000 EUR ved hjælp af et tillægsbudget. I forbindelse med den samlede overførselsprocedure fandt man 5 460 495 EUR og overførte dette beløb til Globaliseringsfonden. Endvidere blev 29 650 344 overført fra en ESF budgetpost.

Betalingerne i 2011 (128 167 758) var 54,1 % højere end i 2010 (83 171 941 EUR til 30 bevilligede bidrag)7.

4.6.2.     Udgifter til teknisk bistand

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006 kan op til 0,35 % af de finansielle midler, der er til rådighed for det pågældende år (højst 1,75 mio. EUR), på Kommissionens initiativ benyttes til finansiering af teknisk bistand til de aktiviteter i forbindelse med oplysning, administrativ og teknisk støtte, overvågning, revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre forordningen om Globaliseringsfonden. I 2011 blev der bevilget et beløb på 610 000 EUR til teknisk bistand[12] vedrørende de aktiviteter, der er anført i tabel 5. De resterende 1 140 000 EUR, der var til rådighed til teknisk bistand i årets løb, blev ikke anvendt.

Den største forskel mellem det budgetterede beløb og de faktiske udgifter opstod i kategorien oplysning, hvor det ønskede beløb fra Globaliseringsfonden til publikationer af generel art om beskæftigelse, arbejdsmarked og sociale anliggender var markant mindre end forventet.

Tabel 5 - Udgifter til teknisk bistand i 2011

Beskrivelse || Budgetteret beløb EUR || Anvendte midler EUR

Oplysning (f.eks. ajourføring/udvidelse af Globaliseringsfondens websted på alle EU-sprog, publikationer og audiovisuelle aktiviteter) || 250 000 || 74 685.24

Administrativ og teknisk bistand - Møder i ekspertgruppen mellem kontaktpersoner for Globaliseringsfonden - Seminarer vedrørende gennemførelsen af Globaliseringsfonden (i 2012 seminarer for at udveksle informationer og erfaringer om budgettet for 2011) || 70 000 200 000 ||  61 404.21 268 595.79

Overvågning (andet statistisk portræt 2007 - 2011) || 20 000 || 19 883.00

Etablering af en videnbase (udarbejdelse af elektronisk ansøgningsskema) || 70 000 || 59 300.00

Revision, kontrol, evaluering: Der blev ikke anvendt bevillinger til disse kategorier i 2011 (Den midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden, som kræves, jf. artikel 17, stk.1, litra a), i forordningen om Globaliseringsfonden indgik allerede i 2010 i en kontrakt, og de revisioner, der blev gennemført i 2011, blev finansieret med andre midler fra Europa-Kommissionen)

I alt: || 610 000 || 483 868.24

4.6.3.     Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder

Kommissionen modtog ingen anmeldelser om uregelmæssigheder i henhold til forordningen om Globaliseringsfonden i 2011.

Ingen sager om uregelmæssigheder blev afsluttet i 2011 i henhold til forordningen om Globaliseringsfonden.

4.6.4.     Afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden

I artikel 15, stk. 2, i forordningen om Globaliseringsfonden er der fastlagt procedurer for afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden. I 2011 blev den tredje række af bidrag fra Globaliseringsfonden efter oprettelsen afviklet. Det drejer sig om følgende fem sager, som blev gennemført i årene frem til 2010 (12-måneders gennemførelsesperiode fra ansøgningsdatoen og med 50 % medfinansiering fra Globaliseringsfonden).

Tabel 6 - Sager afviklet i 2011

Gennemførelsen af budgettet varierede fra 4,7 % til 29,6 %. Det samlede beløb for ikke-anvendte midler, der skal tilbagebetales til Kommissionen i disse fem sager, udgør 27 639 447 EUR.

Der er forskellige grunde til, at medlemsstaterne ikke anvendte hele den bevilgede støtte. Selv om medlemsstaterne opfordres til at udarbejde realistiske budgetoverslag for den samordnede pakke af individualiserede tilbud, kan der mangle en præcis planlægning med komplette oplysninger. Der kan være medtaget en for høj sikkerhedsmargen ved de oprindelige beregninger, som i sidste ende viste sig at være unødvendig. Antallet af arbejdstagere, der ønsker at deltage i de foreslåede foranstaltninger, kan være overvurderet i planlægningsfasen, og nogle arbejdstagere har måske valgt foranstaltninger med lavere omkostninger i stedet for foranstaltninger med højere omkostninger, nogle har deltaget i kortvarige foranstaltninger i stedet for langvarige, eller de har fundet et nyt job hurtigere end forventet. En forsinket start på foranstaltningerne kan være en anden grund til lavere udgifter eller en manglende fleksibilitet i en omfordeling af midlerne eller støtten mellem forskellige budgetposter i forbindelse med gennemførelsen af pakken af individualiserede tjenester.

Når man sammenligner de 40 endelige rapporter, som forelå inden juli 2012 (afsluttede sager og sager, som er ved at blive afsluttet) bliver det klart, at medlemsstaterne havde problemer med at bruge de tildelte midler inden for den afmålte periode i fondens første fase (da gennemførelsesperioden kun var på 12 måneder). De endelige rapporter, som er modtaget fra ultimo 2011 og fremover vedrører sager med en længere gennemførelsesperiode (24 måneder fra ansøgningsdatoen) og viser, at medlemsstaterne var begyndt at planlægge deres budgetter mere realistisk, startede foranstaltningerne hurtigere og om nødvendigt ændrede budgettet for foranstaltningerne under gennemførelsen. Den samlede andel af tilbagebetalte beløb har derfor været faldende, og globaliseringsfondsmidlerne anvendes som planlagt. Kommissionen har hjulpet medlemsstaterne ved hjælp af regelmæssige informationer og specifikke seminarer for at tilskynde til bedst mulig forvaltning af fonden. Dette har betydet, at den høje andel af tilbagebetalinger på mere end 60 % for sager i 2007 blev halveret til ca. 30 % i 2008, og meget tyder på, at dette niveau vil blive fastholdt for sager i 2009. Den første endelige rapport for en sag fremlagt i 2010 viser en tilbagebetalingsandel på under 10 %.

Medlemsstaternes fastlæggelse af budgettet for foranstaltninger og antallet af deltagende arbejdstagere forventes at blive bedre med de indvundne erfaringer, og medlemsstaterne udarbejder og indsender allerede mere effektivt udarbejdede ansøgninger sammenlignet med de første år. Også tidsplanen for starten på globaliseringsfondens støtte på stedet, kapaciteten i de forskellige koordinerings- og gennemførelsesstrukturer og kvaliteten af kommunikationen mellem de nationale og de regionale/lokale niveauer er ved at blive bedre. Medlemsstaterne udnytter også muligheden bedre for at revidere deres budgetter og omfordele udgifter mellem forskellige foranstaltninger og/eller ved afholdelsen af udgifter. I EU-institutionerne er der blevet gjort eller gøres der en stærk indsats for at sætte fart i procedurerne for beslutningstagningen og udbetalingen af globaliseringfondmidler, således at perioden og de tildelte midler kan udnyttes optimalt. Kommissionen har planlagt et specifikt seminar for medlemsstaternes repræsentanter i marts 2012 for at tage en række spørgsmål vedrørende tidsplan og effektivitet ved gennemførelsen af fonden op.

4.6.5.     Andre tilbagebetalinger

Ud over de tilbagebetalte beløb, der er vist i tabel 6, blev et støttebidrag bevilget af Globaliseringsfonden 2010 tilbagebetalt fuldt ud til Kommissionen: 382 200 EUR for ansøgning EGF/2010/023 (Lear), som blev trukket tilbage af de spanske myndigheder i 2011.

4.7.        Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen

4.7.1.     Information og presse

Websted

I henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1927/2006 skal Kommissionen "oprette en hjemmeside tilgængelig på alle fællesskabssprog med oplysning om Globaliseringsfonden, vejledning med hensyn til indgivelse af ansøgninger, og ajourførte oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger, der fremhæver budgetmyndighedens rolle".

I overensstemmelse med kravene i artikel 9 er Globaliseringsfondens websted (http://ec.europa.eu/egf), som er oprettet af Kommissionen, tilgængelig på alle 23 EU-sprog, herunder også irsk. Globaliseringsfondens websted registrerede 284 181 sider, som blev besøgt af 37 384 personer i 2011.

Pr-aktiviteter i 2011

Kommissionen har udarbejdet en publikation med hjælp fra journalister, "European Globalisation Ajustmentfond in Action - Stories on opportunities created by the EGF". Denne brochure kan ses på Globaliseringsfondens websted, og den beskriver virkningerne af konkrete globaliseringsfondsaktioner i fem EU medlemsstater (Tyskland, Spanien, Finland, Litauen og Portugal) og forholdene i forbindelse med de specifikke aktioner. I alle sager fortæller de enkelte arbejdstagere, som var blevet afskediget og efterfølgende nød godt af støtte fra Globaliseringsfonden, deres personlige historier. Disse vidnesbyrd gør stærkt indtryk og viser, at Globaliseringsfonden har hjulpet disse arbejdstagere til at forbedre deres personlige situation på et vanskeligt tidspunkt i deres liv. De fem sager vedrørte: EGF/2007/004 FI/Perlos, EGF/2008/003 LT/Alytaus Tekstilė, EGF/2008/004 ES/ Castilla y León & Aragón, EGF/2009/001 PT/Norte-Centro og EGF/2009/002 DE/Nokia.

EuroBarometer

Særudgaven af EuroBarometer om "European employment and social policy" (EBS 377[13]) fra september/oktober 2011 omfattede et spørgsmål vedrørende Globaliseringsfonden, som allerede var blevet stillet i tidligere EuroBarometer-undersøgelser (oktober 2008 og juni 2009) for at kontrollere ændringer i kendskabet til fonden.

På spørgsmålet "Har De nogensinde hørt eller læst om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er en fond, der yder støtte til ofre for globaliseringen?", blev de adspurgte anmodet om at give et af følgende svar:

"Ja, og jeg har et godt kendskab til den", eller

"Ja, men jeg kender ikke så meget til den", eller

"Nej, jeg har aldrig hørt eller læst om den".

Resultaterne fra 2011 viser en let stigning i kendskabet til fonden sammenlignet med resultaterne i 2009: I hele EU havde 32 % af de adspurgte hørt om Globaliseringsfonden, og 6 % af disse anførte, at de havde et godt kendskab til den. 68 % af de adspurgte svarede, at de aldrig havde hørt om Globaliseringsfonden – denne gruppe er fortsat stor, selv om der er sket en forbedring på 2 % sammenlignet med den tidligere undersøgelse.

4.7.2.     Møder med de nationale myndigheder og interesserede parter i forbindelse med Globaliseringsfonden

Det syvende og ottende møde i Ekspertgruppen af Kontaktpersoner for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, blev afholdt den 9. marts 2011 og den 20. oktober 2011 i Bruxelles. En del af hvert møde var helliget drøftelser af Kommissionens forslag om at forlænge "den krisebetingede undtagelse" ud over den 30. december 20114 og at revidere den aktuelle forordning om Globaliseringsfonden med Kommissionens forslag om en videreførelse heraf i tidsrummet 2014-202010.

Den 25.–26. januar 2011 og den 8. marts 2011 blev der afholdt en konference for interesserede parter i Bruxelles for at drøfte Globaliseringsfondens fremtid (efter 2011 og efter 2013). Disse konferencer blev finansieret med midler fra budgettet 2010, teknisk bistand (artikel 8, stk. 1, i forordningen om Globaliseringsfonden).

Seminaret for revisorerne i Globaliseringsfonden (finansieret af budgettet 2010 for teknisk bistand) blev afholdt den 7. april 2011 i Bruxelles.

4.7.3.     Udformningen af et elektronisk ansøgningsskema

Efter et udbud indgik Kommissionen en kontrakt om udformningen af et elektronisk ansøgningsskema til Globaliseringsfonden med en ekstern virksomhed. Formålet med det nye skema er at afkorte det tidsrum, der går fra en medlemsstats forberedelse af en ansøgning til vedtagelse af det forslag, som Kommissionen forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet.

4.7.4.     Andet statistiske portræt af globaliseringsfonden 2007-2011

Efter indkaldelsen af bud indgik Kommissionen en kontrakt om udarbejdelse af Globaliseringsfondens andet statistiske portræt 2007-2011 med en ekstern virksomhed. Portrættet skal offentliggøres i første halvdel af 2012.

4.7.5.     Midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden

Kommissionen gennemførte en midtvejsevaluering af effektiviteten og bæredygtigheden i de resultater, som Globaliseringsfonden havde opnået, jf. artikel 17, stk. 1, litra a), i forordningen om Globaliseringsfonden, og kontrakten herom blev givet til eksterne eksperter. Den afsluttende evalueringsrapport blev fremlagt ved udgangen af 2011 og kan ses på Globaliseringsfondens websted (http://ec.europa.eu/egf).

Evalueringen blev gennemført på grundlag af instrumentet som sådan og på grundlag af de enkelte sager og foranstaltninger i Globaliseringsfonden. Ved analysen af de langsigtede virkninger af Globaliseringsfondens støtte så man på de enkeltpersoner og lokale arbejdsgivere og områder, der havde fået støtte. Man analyserede femten globaliseringsfondsager i otte medlemsstater (Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Litauen, Malta, Portugal og Spanien). Disse var blevet gennemført i henhold til de oprindelige bestemmelser i Globaliseringsfonden (som blev anvendt fra 2007 til udgangen af april 2009), dvs. med et interventionskriterium på 1 000 afskedigede arbejdstagere, 12 måneders gennemførelsestid og en medfinansieringsandel på 50 %. De 15 evaluerede sager vedrørte de sager, hvor medlemsstaterne havde indsendt afsluttende rapporter fra 2008 til 2010, og som blev afviklet efterfølgende[14]:

|| Afviklingsår

Nr. || MS || Sag ||

EGF/2007/001 || FR || Peugeot || 2009

EGF/2007/003 || DE || BenQ || 2009

EGF/2007/004 || FI || Perlos || 2009

EGF/2007/005 || IT || Sardegna || 2011

EGF/2007/006 || IT || Piemonte || 2010

EGF/2007/007 || IT || Lombardia || 2011

EGF/2007/008 || MT || Textiles || 2009

EGF/2007/010 || PT || Lisboa-Alentejo || 2010

EGF/2008/001 || IT || Toscana || 2011

EGF/2008/002 || ES || Delphi || 2010

EGF/2008/003 || LT || Alytaus tekstilė || 2010

EGF/2008/004 || ES || Castilla Leon || 2010

EGF/2008/005 || ES || Catalonia || 2011

EGF/2009/001 || PT || North/Centre || 2011

EGF/2009/002 || DE || Nokia || 2010

Resultaterne af midtvejsevalueringen er positive, da den indsamlede dokumentation viser, at Globaliseringsfonden giver medlemsstaternes aktioner en merværdi. Efter 12 måneders støtte fra Globaliseringsfonden havde 42 % af arbejdstagerne i målgruppen fundet nye job, og andelen af arbejdstagerne, som kom ind igen på arbejdsmarkedet, steg yderligere på mellemlang sigt. Dette er et særligt godt resultat, i betragtning af at mange af de støttede arbejdstagere hører til de jobsøgende, som er vanskelige at hjælpe. Globaliseringsfonden hjalp de offentlige arbejdsformidlinger i medlemsstaterne til at klare krisesituationen forårsaget af pludselige masseafskedigelser ved at supplere den eksisterende nationale indsats og støtten fra Den Europæiske Socialfond (ESF). Dette var så meget mere vigtigt, som de fleste af globaliseringsfondsagerne vedrørte masseafskedigelser i regioner og på steder, som allerede er dårligt stillede – i sammenligning med deres nationale gennemsnit – i form af arbejdsløshed, jobmuligheder og økonomisk dynamik. Globaliseringsfonden giver medlemsstaterne mulighed for at tilbyde en mere individualiseret støtte til et større antal arbejdstagere i et længere tidsrum end i standardordningerne og i højere grad tilpasset den enkelte arbejdstagers profil og behov. Gennem særligt målrettede foranstaltninger, kan jobmuligheder, der findes på lokale arbejdsmarkeder, forbindes med de afskedigede arbejdstageres profiler, som får støtte fra Globaliseringsfonden. Globaliseringsfondgennemførelsen fremmer også en positiv kommunikation mellem nationale, regionale og lokale organer i medlemsstaterne.

5.           Tendenser

Med det stigende antal globaliseringsfondsager råder man over flere data, der kan vise tendenser i ansøgningerne og give et overblik over, i hvilken retning Globaliseringsfondens foranstaltninger går. Dataene anført i nedenstående figurer og i bilaget vedrører 97 ansøgninger i 32 økonomiske sektorer og er modtaget mellem januar 2007 og december 2011. Der vil blive fremlagt mere detaljerede tal i det andet statistiske portræt af Globaliseringsfonden for perioden 2007-2011, som skal offentliggøres i første halvdel af 2012.

Figur 1: Antal ansøgninger modtaget 2007-2011

|| 2007 || 2008 || 2009 || 2010 || 2011 || I alt

kriserelateret || ------- || ------ || 23 || 23 || 20 || 66

handelsrelateret || 8 || 5 || 6 || 6 || 6 || 31

I alt || 8 || 5 || 29 || 29 || 26 || 97

% i alt || 8,2 % || 5,2 % || 29,9 % || 29,9 % || 26,8 % || 100,0 %

Ændringen i 2009 af forordningen om Globaliseringsfonden med de midlertidige og permanente ændringer havde en synlig virkning på antallet af ansøgninger, som Europa-Kommissionen har modtaget, hvilket fremgår af en markant stigning i antallet af ansøgninger fra maj 2009 og fremover. I hele perioden 2007-2011 var der 31 handelsrelaterede ansøgninger og 66 kriserelaterede ansøgninger. Ca. 80 % af de ansøgninger, der er modtaget siden maj 2009 (da den ændrede forordning om Globaliseringsfonden trådte i kraft) hang sammen med den globale finansielle og økonomiske krise.

Som det er vist i bilag 2, hører Nederlandene og Spanien til de medlemsstater, som har indsendt det største antal ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden (hvert land 16 ansøgninger), efterfulgt af Italien (12 ansøgninger) og Danmark (8 ansøgninger). Syv medlemsstater havde inden 31.12.2011 endnu ikke ansøgt om støtte fra Globaliseringsfonden: Estland, Cypern, Letland, Luxembourg, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.

Figur 2: Ansøgt globaliseringsfondstøtte pr. medlemsstat, 2007-2011

Mio. EUR

I hele perioden 2007-2011 ansøgte 20 medlemsstater Globaliseringsfonden om et samlet beløb på 414,9 mio. EUR. Italien havde søgt om det største beløb vedrørende medfinansiering fra Globaliseringsfonden (66,2 mio. EUR/12 ansøgninger) fulgt af Irland (60,6 mio. EUR/6 ansøgninger og Danmark (49,9 mio. EUR/8 ansøgninger). Beløb, som endnu ikke er godkendt, er skønnede, da de stadig kan blive ændret i evalueringsfasen.

Figur 3: Antal arbejdstagere i støttemålgruppen pr. medlemsstat

Italien er den medlemsstat, som har søgt støtte fra Globaliseringsfonden til det største antal afskedigede arbejdstagere (13 910/12 ansøgninger) fulgt af Spanien (12 806/16 ansøgninger) og Irland (9 835/6 ansøgninger). I 11 andre lande går antallet fra lidt over 8 000 i Tyskland til lige over 1 400 i Rumænien. I hver af de resterende seks medlemsstater, som havde indsendt ansøgninger, var antallet af berørte arbejdstagere under 1 000.

Figur 4: Antal ansøgninger pr. sektor (NACE Rev. 2), 2007 - 2011

I perioden 2007-2011 modtog Globaliseringsfonden ansøgninger fra i alt 32 sektorer (jf. bilag 1). De fleste af disse vedrørte fremstillingsvirksomheder, men omfattede også byggeri og tjenester. Fire fremstillingssektorer stod for det største antal ansøgninger: bilindustrien (14 ansøgninger eller 14,4 % af alle) efterfulgt af tekstilindustrien (10 ansøgninger eller 10,3 % af alle), trykkerier og sektoren maskiner og udstyr (henholdsvis 9 og 8 ansøgninger eller 8-9 % i hver sektor). Ca. 10 % (10 ansøgninger) kom fra byggeindustrien i bred forstand, som dækker opførelse af bygninger, byggeaktiviteter, der kræver specialisering samt arkitekt- og ingeniørvirksomhed (dette løber op i 14 ansøgninger eller ca. 14 %, hvis støttesektorer, såsom tømrer-/snedkervirksomhed og keramik også medtages). Fra næsten halvdelen af sektorerne fik Globaliseringsfonden kun en enkelt ansøgning.

Figur 5: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor (NACE Rev. 2), 2007-2011

De berørte sektorer er først og fremmest bilindustrien med mere end 19 000 arbejdstagere i målgruppen (21,7 % af alle indsendte ansøgninger) efterfulgt at tekstilindustrien (mere end 11 000 arbejdstagere i målgruppen eller 12,6 % af alle indsendte ansøgninger) og byggeindustrien (næsten 7 000 arbejdstagere i målgruppen eller 7,8 % af alle indsendte ansøgninger).

Figur 6: Gennemsnitlig støtte fra Globaliseringsfonden pr. arbejdstagere i målgruppen pr. sektor 2007‑2011

EUR || Gennemsnit

Figur 6 viser den gennemsnitlige støtte fra Globaliseringsfonden pr. arbejdstager i målgruppen. Globaliseringsfondens støtte pr. arbejdstager i målgruppen var størst i Østrig og Danmark med henholdsvis ca. 15 000 EUR og 10 000 EUR. Derimod var den ansøgte støtte i Litauen, Slovenien og Tjekkiet mindre end 1 000 EUR pr. arbejdstager.

6.           Konklusioner

Den hidtige udvikling viser, at ansøgninger til Globaliseringsfonden indsendes inden for et stigende antal sektorer og af et stigende antal medlemsstater. Medlemsstaterne får desuden stadig flere erfaringer med at udvælge de mest egnede foranstaltninger, programmere deres støtte til arbejdstagere og bruge Globaliseringsfonden til afprøvning af nye fremgangsmåder. De udnytter også i stigende grad muligheden for at omfordele støtte mellem foranstaltninger under projektets gennemførelse for fuldt ud at kunne udnytte de foreliggende midler.

Det at Globaliseringsfondens midlertidige "kriserelaterede undtagelse" ikke er blevet forlænget ud over udgangen af 2011 (der blev ikke opnået kvalificeret flertal i Rådet, da otte lande stemte imod) har begrænset mulighederne for EU-støtte til arbejdstagere, som fortsat i vid udstrækning rammes af den økonomiske og finansielle krise.

Fra 2012 indtil udgangen af den aktuelle programmeringsperiode (slutningen af 2013) vil de permanente ændringer i den reviderede forordning (nedsat interventionskriterium på 500 afskedigede, en gennemførelsesperiode, der er udvidet til 24 måneder fra ansøgningsdatoen) fortsat finde anvendelse og gøre det lettere for medlemsstater at indsende ansøgninger i forbindelse med afskedigelser som følge af omfattende strukturændringer i verdenshandlens mønstre. Hvis Globaliseringsfondens samlede potentiale udvikles som supplement til andre foreliggende instrumenter og under høring af de vigtigste interesserede parter kan afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til støtte fra Globaliseringsfonden, hjælpes individualiseret og personrelateret og således forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet på mellemlang og lang sigt, efterhånden som markederne gradvist kommer sig efter krisen.

Bilag 1 — Ansøgninger til Globaliseringsfonden på grundlag af de økonomiske aktiviteter pr. 31. december 2011 (97 ansøgninger)

Bilindustrien (NACE: Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, hovedgruppe 29)

Nr. || MS || Sag

EGF/2007/001 || FR || Peugeot

EGF/2007/010 || PT || Lisboa-Alentejo

EGF/2008/002 || ES || Delphi

EGF/2008/004 || ES || Castilla Leon

EGF/2009/007 || SE || Volvo

EGF/2009/009 || AT || Steiermark

EGF/2009/013 || DE || Karmann

EGF/2009/019 || FR || Renault

EGF/2010/002 || ES || Cataluña

EGF/2010/004 || PL || Wielkopolskie

EGF/2010/015 || FR || Peugeot

EGF/2010/031 || BE || General Motors Belgium

EGF/2011/003 || DE || Arnsberg-Düsseldorf

EGF/2011/005 || PT || Norte-Centro

Tekstilindustrien (NACE: Tekstiler, hovedgruppe 13)

Nr. || MS || Sag

EGF/2007/005 || IT || Sardegna

EGF/2007/006 || IT || Piemonte

EGF/2007/007 || IT || Lombardia

EGF/2008/001 || IT || Toscana

EGF/2008/003 || LT || Alytaus tekstilė

EGF/2008/005 || ES || Catalonia

EGF/2009/001 || PT || North/Centre

EGF/2009/004 || BE || Oost-West Vlaanderen

EGF/2009/005 || BE || Limburg

EGF/2010/009 || ES || Valencia

Beklædningsartikler (NACE: Fremstilling af beklædningsartikler, hovedgruppe 14)

Nr. || MS || Sag

EGF/2007/008 || MT || Tekstiler

EGF/2009/018 || LT || Tekstilartikler

EGF/2010/003 || ES || Galicia

EGF/2010/014 || SI || Mura

Trykkeriindustrien (NACE: trykning og reproduktion af indspillede medier, hovedgruppe 18)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/026 || NL || Noord Holland og Utrecht

EGF/2009/027 || NL || Noord Brabant og Zuid Holland

EGF/2009/028 || NL || Limburg

EGF/2009/029 || NL || Gelderland og Overijssel

EGF/2009/030 || NL || Drenthe

EGF/2010/027 || NL || N Brabant Div 18

EGF/2010/028 || NL || Overijssel Div 18

EGF/2010/029 || NL || Z Holland/Utrecht Div 18

EGF/2010/030 || NL || N Holland/Flevoland Div 18

Maskiner og udstyr (NACE: Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n., hovedgruppe 28)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/015 || DK || Danfoss Group

EGF/2009/031 || DK || Linak

EGF/2010/001 || DK || Nordjylland

EGF/2010/006 || PL || H.Cegielski-Poznań

EGF/2010/013 || PL || Podkarpackie

EGF/2010/017 || DK || Midtjylland machinery

EGF/2010/018 || DE || Heidelberger Druckmaschinen

EGF/2010/022 || DK || LM Glasfiber

Opførelse af bygninger (NACE: Opførelse af bygninger, hovedgruppe 41)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/011 || NL || Heijmans

EGF/2009/017 || LT || Construction

EGF/2010/019 || IE || Construction 41

EGF/2011/002 || IT || Trentino Alto Adige

EGF/2011/006 || ES || Valencia

EGF/2011/009 || NL || Gelderland

EGF/2011/017 || ES || Aragon

Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering (NACE: Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering, hovedgruppe 43)

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/020 || IE || Construction 43

EGF/2011/012 || NL || Noord Brabant-Zuid Holland

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed (NACE: Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning, hovedgruppe 71)

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/021 || IE || Construction 71

Elektronisk udstyr (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, hovedgruppe 26)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/023 || PT || Qimonda

EGF/2010/008 || AT || AT&S

EGF/2010/011 || NL || NXP Semiconductors

EGF/2011/013 || DK || Flextronics

EGF/2011/025 || IT || Lombardia

Mobiltelefoner (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, hovedgruppe 26)

Nr. || MS || Sag

EGF/2007/003 || DE || BenQ

EGF/2007/004 || FI || Perlos

EGF/2009/002 || DE || Nokia

EGF/2011/014 || RO || Nokia

Computere (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, hovedgruppe 26)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/008 || IE || Dell

Basismetaller (NACE: Fremstilling af metal, hovedgruppe 24) ||

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/022 || BG || Kremikovtsi AD (ikke støtteberettiget)

EGF/2010/007 || AT || Steiermark-Niederösterreich

EGF/2011/021 || NL || Zalco

Husholdningsapparater (NACE: Fremstilling af elektrisk udstyr, hovedgruppe 27) ||

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/006 || IT || Gruppo Merloni

EGF/2009/010 || LT || AB Snaige

EGF/2011/023 || IT || Antonio Merloni

Detailhandel (NACE: Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler, hovedgruppe 47) ||

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/010 || CZ || Unilever

EGF/2010/016 || ES || Aragon

EGF/2011/004 || EL || Aldi Hellas

Tømrer-og Snedkervirksomhed (NACE: Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler, hovedgruppe 16) ||

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/020 || ES || Castilla La Mancha

EGF/2011/022 || ES || Castilla y León-Castilla-La Mancha

Bygning af skibe (NACE: Fremstilling af andre transportmidler, hovedgruppe 30) ||

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/025 || DK || Odense Stålskibsværft

EGF/2011/008 || DK || Odense Stålskibsværft

Motorcykler (NACE: Fremstilling af andre transportmidler, hovedgruppe 30)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/026 || IT || Emilia Romagna

Metalindustrien (NACE: Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr, hovedgruppe 25)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/018 || ES || País Vasco

EGF/2011/019 || ES || Galicia

Fremstilling af fodtøj (NACE: Fremstilling af læder og lædervarer, hovedgruppe 15)

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/026 || PT || Rohde

EGF/2011/020 || ES || Valencia

Engrossalg (NACE: Engrossalg, hovedgruppe 46)

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/012 || NL || Noord Holland ICT

Vedligeholdelse af fly (NACE: Reparation og installation af maskiner og udstyr, hovedgruppe 33)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/021 || IE || SR Technics

Udgivervirksomhed (NACE: Udgivervirksomhed, hovedgruppe 58)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/024 || NL || Noord Holland og Zuid Holland

Møbler (NACE: Fremstilling af møbler, hovedgruppe 31)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/016 || LT || Furniture

Keramik (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige produkter, hovedgruppe 23)

Nr. || MS || Sag

EGF/2009/014 || ES || Valencia

EGF/2011/007 || IT || Lazio

Krystalglas (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, hovedgruppe 23)

Nr.o || MS || Sag

EGF/2009/012 || IE || Waterford Crystal

Sten/marmor (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, hovedgruppe 23)

Nr. || MS || Sag

EGF/2010/005 || ES || Valencia

Vejtransport (NACE: Landtransport; ......transport, hovedgruppe 49)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/001 || AT || Nieder- und Oberösterreich

Tobaksprodukter (NACE: Fremstilling af tobaksprodukter, hovedgruppe 12)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/010 || AT || Austria Tabak

Sociale foranstaltninger (NACE: Sociale foranstaltninger uden institutionsophold, hovedgruppe 88)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/011 || AT || Soziale Dienstleistungen

Farmaceutiske præparater (NACE: Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater, hovedgruppe 21)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/015 || SE || AstraZeneca

Ikt-tjenester (NACE: Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter, hovedgruppe 62)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/016 || ES || Agile

Oplagrings- og pakhusvirksomhed (NACE: Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, hovedgruppe 52)

Nr. || MS || Sag

EGF/2011/24 || IT || Medcenter

|| ||

Samlet antal ansøgninger: 97, samlet antal industrisektorer: 32 i ovenstående liste tælles følgende otte undergrupper i NACE som særskilte sektorer: computere, mobiltelefoner, elektrisk udstyr (Nace 26) bygning af skibe, motorcykler (Nace 30) keramik, krystalglas, sten/marmor (Nace 23) *) nedenstående seks sager blev trukket tilbage af medlemsstaterne (pr. 31/12/2011) og er ikke medtaget i listen: EGF/2007/002       FR        Renault                        (trukket tilbage i juli 2009) EGF/2007/009       ES        Delphi                          (trukket tilbage i 2007) EGF/2009/003       AT        Magna Steyr                 (trukket tilbage i 2009) EGF/2009/025       NL        Noord Brabant              (trukket tilbage i april 2010) EGF/2010/023       ES        Lear                             (trukket tilbage i juli 2011) EGF/2010/024       NL        ABN Amrobank            (trukket tilbage i marts 2011)

Bilag 2 — Overblik over ansøgninger til Globaliseringsfonden frem til 31. december 2011 pr. medlemsstat og ansøgningstype (Kriterier, jf. artikel 1)

1)         Tabellen viser ændringer pr. 31.12.2011.

2)         En midlertidig undtagelse, der udvider Globaliseringsfondens dækningsområde til den globale finansielle, økonomiske krise og øger Globaliseringsfondens medfinansiering til 65 % af de samlede omkostninger, anvendt på alle ansøgninger modtaget efter 1. maj 2009 frem til 30. december 2011 (forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 167 af 29.6.2009).

3)         En af de indsendte ansøgninger (EGF/2009/022 BG/Kremikovtsi) var ikke støtteberettiget (SEK(2010) 993 endelig af 30.8.2010).

4)         Seks sager, som de ansøgende medlemsstater har trukket tilbage, er ikke medtaget i statistikkerne.

5)         Syv medlemsstater havde endnu ikke ansøgt om støtte fra Globaliseringsfonden pr. 31.12.2011: Estland, Cypern, Letland, Luxembourg, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.

[1]               Forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1, berigtiget ved EUT L 48 af 22.2.2008, s. 82, for alle sprogs vedkommende, og ved EUT L 202 af 31.7.2008, s. 74, for engelsk.

[2]               Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18.6.2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009).

[3]               Finder anvendelse for ansøgninger til Globaliseringsfonden, som indgives mellem 1.5.2009 og 30.12.2011, jf. artikel 1, stk. 1a, i den ændrede forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

[4]               Kommissionens forslag af 10. juni 2011, KOM(2011) 336 endelig.

[5]               Herunder 2 sager, som blev trukket tilbage i 2011 (EGF/2010/023 ES/Lear og EGF/2010/024 NL/ABN Amrobank).

[6]               Opførelse af bygninger (4), bilindustrien (2), elektronisk udstyr (2), den metalforarbejdende industri (2), skibsbyggeri (1), fremstilling af fodtøj (1), basismetaller (1), detailhandel (1), keramikindustrien (1), bygge- og anlægsaktiviteter som kræver specialisering (1), mobiltelefoner (1), tømrer- og snedkervirksomhed (1), husholdningsapparater (1), vejtransport (1), tobaksprodukter (1), sociale foranstaltninger (1) farmaceutiske præparater (1), ikt-tjenester (1), oplagrings- og pakhusvirksomhed (1), motorcykler (1).

[7]               Uden at medregne de 382 200 EUR, som Spanien har tilbagebetalt i en sag, der blev trukket tilbage i 2011 (EGF 2010/023ES/Lear).

[8]               Denne tabel blev udarbejdet af Kommissionen på grundlag af de foranstaltninger, medlemsstaterne har gennemført, som anført i deres endelige rapporter. Kategorierne af foranstaltninger ligner hinanden, men svarer ikke fuldt ud til Eurostats metodologi, som beskrevet i "Labour market policy database — Methodology –" i revideret udgave fra juni 2006. Nogle af de foranstaltninger, der medfinansieres, såsom jobsøgningstilskud, uddannelsestilskud og finansiel støtte i forbindelse med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, passer ikke ind i nogle af Eurostats kategorier.

[9]               KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[10]             KOM(2011) 608 endelig af 6.10.2011.

[11]             EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[12]             EUT L 154 af 19.6.2010, s. 27.

[13]             http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_377_en.pdf.

[14]             Sag EGF/2007/002 FR/Renault, som blev trukket tilbage i 2009, er ikke medregnet.