17.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/11

—

understreger, at EU's industripolitik bør gøres til et af hovedelementerne i opbygningen af EU og betegnes som en egentlig politisk prioritet, der drager fordel af det samme politiske engagement som samhørighed, infrastrukturerne og landbruget;

—

mener, at Kommissionen bør undersøge samtlige industripolitiske muligheder i Lissabontraktaten, jf. artikel 173 i TEUF;

—

støtter Europa-Parlamentets forslag om at nedsætte en styringsgruppe, der samler kompetencerne på europæisk, nationalt samt lokalt og regionalt plan og forener de ressourcer, der i dag er spredt på flere niveauer og alle sektorer;

—

henleder opmærksomheden på, at en række lokale og regionale myndigheder allerede har sat økonomisk, social og miljømæssig innovation i centrum for deres udviklingsstrategi. De har netværk og erfaring til at udvikle økosystemerne for den innovation, som er nødvendig for SMV'ernes udvikling;

—

foreslår at udstede »projektobligationer«, der skal finansiere de små og mellemstore virksomheder, og som gør det muligt at målrette de regionale investeringsfonde mod små og mellemstore virksomheder og styrke en europæisk risikokapitalindustri baseret på regionerne;

—

foreslår, at de regionale innovationsordninger skal udvikle sig til regionale ordninger for industriel innovation og udvikling.

Ordfører

Claude GEWERC (FR/PSE), Formand for regionsrådet i Pikardiet

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning

COM(2012) 582 final

1.

hilser Kommissionens meddelelse, som tydeligt bekræfter betydningen af industriens behov, velkommen.

2.

Industrien tegner sig for 80 % af eksporten og den private investering i forskning og udvikling og er dermed stadig Europas spydspids i globaliseringen. Den er fortsat en stærk motor for økonomien som helhed, især hvad angår beskæftigelse (35 mio. arbejder i industrien) og virkningen på tjenesteydelser.

3.

Ikke desto mindre er EU's produktionskapacitet i den seneste tid blevet svækket, ulighederne inden for EU er blevet større, og bekymringerne over virksomhedsudflytninger og de europæiske virksomheders konkurrenceevne har været stigende.

4.

Den Europæiske Union er baseret på Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den nuværende økonomiske og finansielle krise styrker tanken om, at EU's velstand og levedygtighed afhænger af dets evne til at fastholde et solidt produktionsgrundlag ved at fremme en ny industrimodel – baseret på innovation og mere massive investeringer i nye teknologier, som samler og stadfæster EU's plads i verdensøkonomien. Europa, som er den industrielle revolutions vugge, har de nødvendige økonomiske, kulturelle, videnskabelige og politiske forudsætninger for en industriel fornyelse: et stort marked med over 500 mio. indbyggere, uddannede og kvalificerede lønmodtagere, den næststørste valuta i verden, stærke virksomheder, som er til stede i næsten alle sektorer, en stabil politisk ramme osv.

5.

Disse kendsgerninger taler for at gøre EU's industripolitik til et af hovedelementerne i opbygningen af EU, der betegnes som en egentlig politisk prioritet, der drager fordel af det samme politiske engagement som for samhørighed, infrastrukturerne og landbruget.

6.

Der gives i stadig højere grad udtryk for denne hensigt, uden at medlemsstaterne dog altid er enige i den. Dette blev tydeligt i forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme, hvor Rådet fremsatte forslag om uforholdsmæssigt store nedskæringer på industripolitisk vigtige områder såsom forskning og innovation (Horisont 2020) og inden for transeuropæisk infrastruktur (Connecting Europe faciliteten).

7.

Kommissionen bør undersøge samtlige industripolitiske muligheder i Lissabontraktaten, jf. artikel 173 i TEUF, især ved at benytte sig af muligheden for at »tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme den[…] nævnte samordning (i medlemsstaterne på det industripolitiske område), navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering«.

8.

Regionsudvalget støtter således Europa-Parlamentets forslag om at nedsætte en styringsgruppe, der samler kompetencerne på europæisk, nationalt samt lokalt og regionalt plan og forener de ressourcer, der i dag er spredt på flere niveauer og alle sektorer.

9.

En styrkelse af industrigrundlaget for at opnå en andel på 20 % af det europæiske BNP kræver ifølge meddelelsen, at der sættes ind på seks prioriterede områder: avancerede fremstillingsteknologier, centrale støtteteknologier, biobaserede produkter, bæredygtig industri- og byggepolitik og bæredygtige råstoffer, rene køretøjer og intelligente net. Meddelelsen er inddelt i fire hovedelementer.

10.

er enig i, at det er bydende nødvendigt at styrke industrigrundlaget, og Kommissionen har derfor suppleret sine kort- og langsigtede forslag med forslag, der skal have en hurtigere virkning;

11.

påpeger imidlertid, at industriens problemer i mange medlemsstater har strukturelle årsager, som kræver dybtgående ændringer af grundidéen i industripolitikken og styringen og finansieringen af den, og at disse ændringer derfor skal fremskyndes, samt at der skal afsættes institutionelle og finansielle midler, der står i forhold til opgavens størrelse;

12.

er enig i, at det er afgørende at skabe industrivenlige rammebetingelser, og at der foretages investeringer i virksomhederne samt i deres økosystemer for at forbedre konkurrenceevnen og sikre en bæredygtig vækst. Den største udfordring for de europæiske virksomheders konkurrenceevne er ganske rigtigt at få øget produktiviteten gennem en effektiv, bæredygtig forvaltning af navnlig de menneskelige ressourcer takket være livslang læring, innovation, internationalisering og en fordeling af såvel ansvar som fortjeneste blandt lønmodtagerne snarere end blot at fokusere på lønomkostninger,

13.

bemærker ligesom Kommissionen finanskrisens virkninger på finansieringen af realøkonomien, men understreger, at en »række foranstaltninger« ikke kan løse problemet med en systemisk ubalance;

14.

understreger den betydning, som kvalifikationer har for udvikling og modernisering af den europæiske industri;

15.

understreger, at det er bydende nødvendigt at fremme den menneskelige, sociale og territorielle dimension af industrielle forandringer;

16.

bemærker, at udvidelsen af det indre marked hidtil ikke er kommet til udtryk i en styrkelse af EU's industrigrundlag og undrer sig over, at den monetære del ikke er omtalt i betingelserne for markedsadgang;

17.

tilslutter sig ønsket om at fremme iværksætterkultur, men understreger, at det er lige så vigtigt at fremme og anerkende industrierhvervene;

18.

opfordrer Kommissionen til at forbedre såvel sin analytiske kapacitet som støtteredskaberne til virksomhederne ved at undersøge muligheden for – ligesom man har gjort det for levnedsmiddelindustrien – at oprette en ny kategori af virksomheder, der størrelsesmæssigt befinder sig imellem SMV'er og større virksomheder, og som har mellem 250 og 750 ansatte og en omsætning på under 200 mio. EUR. En sådan kategori af virksomheder kan drage fordel af tilpassede støttesatser, der er højere end dem, der tildeles større virksomheder, og lavere end dem, der ydes SMV'er;

19.

beklager, at den territoriale dimension af industripolitikken kun nævnes underordnet, da det er på regionalt niveau, at EU-borgerne bor og udvikler sig, og der udtænkes nye livsstile, hvor infrastrukturerne og udvekslingsplatforme indgår, hvor der skabes netværk og samarbejde, og der skabes tillid i forbindelse med personlige forhold;

20.

støtter hovedelementerne i en styrket industripolitik: investeringer i innovation, bedre markedsbetingelser, adgang til kapital og menneskelig kapital og kvalifikationer.

21.

En række lokale og regionale myndigheder har allerede sat økonomisk, social og miljømæssig innovation i centrum for deres udviklingsstrategi. De har netværk og erfaring til at udvikle økosystemerne for den innovation, som er nødvendig for SMV'ernes udvikling.

22.

Avancerede teknologier, der sikrer en ren produktion, og bæredygtige råvarer, hænger naturligt sammen med en tilgang, der fokuserer på industriel økologi med genanvendelse af råvarer og energikontrol.

23.

Sektoren for bæredygtigt byggeri og bæredygtige råvarer har også en stærk forankring på lokalt plan som en demonstration og synliggørelse af offentlige investeringer.

24.

Elektriske køretøjer og hybridbiler har bl.a. en fremtid, hvis der anlægges en ny tilgang til mobilitet, en ny form for kombination af transportmidler især centreret omkring stationer. Derudover kan man også forestille sig andre former for udnyttelse af elektriske køretøjer. Det gælder især om at finde nye løsninger for mobiliteten i byer og bynære områder som helhed.

25.

Det er typisk et område, hvor en sektorbaseret og sammenhængsbaseret tilgang kan forenes i en tæt forbindelse mellem fysisk planlægning og industriel udvikling.

26.

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fremrykke datoen for offentliggørelse af den europæiske handlingsplan for stålindustrien, som i øjeblikket er sat til juni 2013.

27.

Hvad enten det drejer sig om digital økonomi eller svar på aldringsproblemet, er regionerne det naturlige sted for eksperimenter og sammensmeltning af offentlige og private initiativer.

28.

På alle disse områder ligger Europas styrke i dets gamle kultur, som både kendetegnes ved sameksistens og kompleksitet. Det er et vigtigt element i de kommende års økonomiske udvikling på verdensplan.

29.

tilslutter sig den strategi for intelligent regionaliseret specialisering, som Kommissionen har foreslået, og understreger samtidig, at den vedrører alle industrisektorer, hvis omstilling den bør støtte på hele EU's område;

30.

understreger, at det er nødvendigt at fremme tekniske projekter, der kombinerer offentlige og private partnerskaber på regionalt plan, for at give dem mulighed for at bidrage hensigtsmæssigt til EU's store strategiske valg;

31.

understreger værdien af, at denne tilgang iværksættes i form af et samarbejde inden for EU, således at man fremmer innovation i EU baseret på regionerne;

32.

gentager udvalgets forslag om territoriale pagter, der gør det muligt at organisere de forskellige samarbejdsniveauer i forbindelse med et projekt. Foreslår, at der udarbejdes et enhedsprogrammeringsdokument for denne tilgang, således at man på regionalt plan kan samordne de nationale og lokale politikker med EU's sektorpolitikker og samhørighedspolitik;

33.

anmoder om, at Den Europæiske Investeringsbank etablerer en låneramme for investeringer i forbindelse med disse enhedsprogrammeringsdokumenter for lokale og regionale myndigheder, som kan danne grundlag for nye lokale og regionale økosystemer for økonomisk og social innovation. Det kan være et effektivt middel til at fremme innovative løsninger, levere demonstratorer til virksomhederne og fremme oprettelsen af konsortier om emner, som kræver et nyt partnerskab mellem virksomheder. Disse økosystemer, som vil bestå af offentlig-private partnerskaber, skal medvirke til at opfylde to mål: forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og forbedre den offentlige sektors effektivitet (dvs. rationalisering af de offentlige udgifter).

34.

Kommissionen gør forbedringen af adgangen til markedet for varer til et af de prioriterede elementer i industripolitikken. Dens forslag vedrører både udvidelse af markederne på sikkerheds- og forsvarsområdet og lægemiddelområdet og emner vedrørende standarder og industrielle ejendomsrettigheder og udvikling af iværksætterkultur.

35.

bifalder Kommissionens fokus på vigtigheden af at fastsætte europæiske standarder, der gennemføres af EU og forsvares på verdensmarkedet, således at standarderne ikke forringes på grund af de europæiske virksomheders innovation på f.eks. miljøområdet, men tværtimod gradvis kan komme til at gælde for hele verdensmarkedet. Udvalget ønsker, at EU stiller de nødvendige midler til rådighed til at forhandle og sikre overholdelsen af standarderne vedrørende miljø, industriel sikkerhed, forebyggelse af arbejdsrelaterede risici samt minimumsbetingelser for social sikring og arbejdsvilkår, så de europæiske produkter kan konkurrere på lige vilkår på verdensmarkedet;

36.

kan ligeledes tilslutte sig Kommissionens ønske om at få gjort noget ved de skattemæssige og sociale forskelle, som får de europæiske regioner til at konkurrere med hinanden uden at oparbejde en dynamik, der skaber nye rigdomme på EU-plan;

37.

mener, at de strategiske områder, som Kommissionen med rette peger på, vil revolutionere forbrugsmønstre, organisationen af produktionen, opsplitningen mellem industrien og tjenester, sektorer og brancher, sådan som vi kender dem i dag, og endelig netværkssamarbejde på markedet for industriel produktion. Det er en stor udfordring at forberede virksomhederne på disse nye vilkår, og det kan ske ved et øget samarbejde mellem dem, oprettelse af konsortier og i nogle tilfælde offentlig-private partnerskaber. Disse initiativer til tilpasning til de nye krav, som vi delvist har medvirket til at igangsætte, bør foregribes og støttes for at fungere på det indre marked og verdensmarkedet. EU skal tilvejebringe en kommerciel teknologi, der står mål med dets teknologiske kapacitet;

38.

er enig i, at denne markedsføringsmetode skal være et element i gensidige regionale platforme.

39.

Selv om situationerne er forskellige i de enkelte lande, udgør anvendelsen af lånekapitalmarkederne til virksomhedsfinansiering kun 7 % af det europæiske BNP, mens det udgør 35 % i USA.

40.

Kommissionen påpeger, at det giver anledning til sårbarhed, og at det bør afhjælpes ved at bygge på støtten fra den offentlige sektor og iværksætte en række foranstaltninger, der giver lettere adgang til kapitalmarkederne.

41.

påpeger, at der er behov for en global tilgang til valuta og finansiering. Faktisk er den industri, hvis produktionscyklusser er længere, og hvor udbyttet som helhed er lavt, ikke særlig tiltrækkende for den kapital, der søger et højt omgående udbytte. Investeringer, som foretages med henblik på hurtigt at få et så stort afkast som muligt, risikerer at vanskeliggøre virksomhedens langsigtede udviklingsarbejde;

42.

anmoder derfor om, at finansieringen af industrien får en central plads i EU's finansielle og monetære struktur;

43.

foreslår at udstede »projektobligationer«, der skal finansiere de små og mellemstore virksomheder, og som gør det muligt at målrette de regionale investeringsfonde mod små og mellemstore virksomheder og styrke en europæisk risikokapitalindustri baseret på regionerne;

44.

gentager sin støtte til fremme og iværksættelse af »borgerobligationer« med henblik på at stimulere den lokale industri. Sådanne obligationer kunne give projekter med støtte fra EU mulighed for at drage fordel af supplerende økonomisk støtte fra individuelle borgere eller andre offentlige fonde, der foretager investeringer til gengæld for et garanteret og retfærdigt udbytte;

45.

anmoder Kommissionen om at udarbejde på værktøjer, der gør det muligt at fremme samarbejde mellem industrierne og inden for EU;

46.

gentager, at det er uenigt med Kommissionens forslag om, at der ikke skal kunne bevilges regionalstøtte til virksomheder i stålsektoren og kunstfibersektoren, da man på forhånd betragter en sådan støtte som værende uforenelig med det indre marked;

47.

mener, at på baggrund af den økonomiske og sociale krise er offentlige investeringer et vigtigt indslag i en global vækststrategi. Udvalget støtter i den forbindelse den generelle reform af statsstøtteordningen med henblik på større enkelhed, gennemsigtighed og fleksibilitet. Omlægningen af Kommissionens politik på statsstøtteområdet bør også bygge på en mere økonomisk tilgang, der tager hensyn til den faktiske risiko for, at statsstøtten vil påvirke samhandlen inden for Fællesskabet og medvirke til konkurrenceforvridning i det indre marked. Den politiske omlægning går hånd i hånd med kravet om større hensyntagen til kvaliteten i de offentlige udgifter og i særdeleshed kravet om specifik regnskabsaflæggelse i de europæiske regler vedrørende makroøkonomisk overvågning af offentlige investeringer i infrastruktur og innovation i forhold til de offentlige driftsudgifter;

48.

foreslår at man overvejer oprettelsen af en underkategori inden for rammerne af Basel II-aftalen for at tvinge bankerne til at investere i kulstoffattig økonomi, foretage investeringer som følge af de teknologiske omvæltninger såvel som socialt ansvarlige investeringer.

49.

Kommissionen understreger, at jobskabelse skal prioriteres og påpeger, at en konkurrencedygtig og effektiv industripolitik afhænger af dynamiske arbejdsmarkeder, idet arbejdskraftens mobilitet er en central tilpasningsfaktor i denne proces.

50.

Den understreger, at intern fleksibilitet i økonomiske nedgangstider kan være et meget effektivt middel til opretholdelse af beskæftigelsen og mindskelse af tilpasningsomkostningerne.

51.

Den konstaterer til sidst, at en stærk arbejdsmarkedsdialog er et fællestræk i de lande, hvor arbejdsmarkederne har vist sig at være mere modstandsdygtige over for krisen. Kommissionen opfordrer derfor til en stærkere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i industripolitikken og tilkendegiver helt konkret sin støtte til Europa-Parlamentets forslag til direktivet om bedre information til og høring af arbejdstagere med henblik på foregribelse og styring af omstruktureringer.

52.

Den foreslår, at investeringer i kvalifikationer og erhvervsuddannelse skal ledsage strukturelle ændringer og at foregribe beskæftigelses- og kvalifikationsbehov.

53.

er enig i, at forvaltningen af kvalifikationer er både en absolut nødvendighed for en vellykket industriel forandring i EU og et middel til kontracyklisk politik;

54.

understreger de hindringer, som skal overvindes for at opnå dette: de unges fravalg af industrierhvervene, utilstrækkelig styring og videreudvikling af henholdsvis videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, der ikke tager højde for den seneste udvikling, mangel på en EU-tilgang og et debatsted om fremtidsudsigterne og strategien for industrien, fornyet behandling i ekspertudvalg af det, der bliver resultatet af den sociale og regionale dialog;

55.

bekræfter, at forandringerne ikke bare er løsrevne hændelser, men et grundlæggende aspekt i den industrielle overgangsproces, som EU står overfor;

56.

foreslår, at den prognosebaserede styring af kvalifikationer og forandringer skal betragtes som et væsentligt element i den industrielle strategi på alle niveauer;

57.

påpeger, at bedre it- og sprogfærdigheder er en forudsætning for at øge antallet af små og mellemstore virksomheder, som eksporterer til lande uden for EU. Udvalget opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for, hvor store mangler de mindste virksomheder har på disse områder;

58.

bekræfter den rolle, som det lokale niveau spiller for samordningen af beskæftigelses- og uddannelsesdynamikken og for den industrielle overgangsproces;

59.

gentager i den forbindelse sin støtte til opretholdelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at gøre staterne og de lokale og regionale myndigheder bedre i stand til at tackle krisens følger og hjælpe med til at iværksætte aktive foranstaltninger på arbejdsmarkedet for de arbejdstagere, der rammes af omstruktureringer. Som supplement til Globaliseringsfonden ville det være en god idé at udvikle en fond for tilpasning til forandringer med henblik på at fremme udviklingen af kvalifikationer og den industrielle overgangsproces. I første omgang kunne man øremærke visse udgifter inden for rammerne af strukturfondene og programmet Horisont 2020 til tilpasninger til forandringer. Regionsudvalget understreger imidlertid, at det er nødvendigt, at de sociale aktører i virksomhederne, staterne og regionerne griber ind på så tidligt et tidspunkt i omstruktureringerne som muligt, og at det sker på proaktiv vis, så man undgår omstruktureringerne, eller i det mindste begrænser deres konsekvenser for beskæftigelsen eller i en overgangsperiode muliggøre tilpasninger som følge af overkapacitet og i tide foretager justeringer;

60.

foreslår, at Den Europæiske Union organiserer lokale arrangementer for at øge industriens værdi i de unges øjne i EU.

61.

deler ønsket om en bedre samordning af de europæiske og nationale politikker til gavn for industrien;

62.

understreger, at det er nødvendigt at give den sociale og regionale dialog en central plads i denne dynamik på alle niveauer;

63.

anmoder om, at der i denne forbindelse oprettes et ressourcenet, der gør det muligt at bidrage til den demokratiske debat om industriens fremtid;

64.

anerkender regionernes inddragelse i gennemførelsen af strategien for intelligent specialisering;

65.

foreslår, at de regionale innovationsordninger skal udvikle sig til regionale ordninger for industriel innovation og udvikling.