2.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/14

—

glæder sig over Kommissionens initiativ som svar på Rådets anmodning om at etablere en ramme for bestræbelserne på at færdiggøre det europæiske forskningsrum inden 2014;

—

deler den opfattelse, at viden er den fælles valuta i den nye økonomi. Udvalget er derfor enigt i, at forsknings- og innovationskapacitet i verdensklasse, som bygger på et stærkt offentligt videnskabsgrundlag, er afgørende for, at man kan opnå et varigt økonomisk opsving og sikre Europas rolle som global aktør;

—

understreger, at færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum er nødvendig for at overvinde opsplitningen af forskningen i Europa samt de nationale og institutionelle hindringer. Opsplitningen hindrer uden tvivl Europa i at udnytte sit forsknings- og innovationspotentiale med enorme omkostninger for de europæiske skatteydere, forbrugere og borgere til følge. I den forbindelse er der nu brug for flere og målrettede tiltag;

—

anmoder Kommissionen om at fremme det interregionale samarbejde inden for Horisont 2020 gennem udvikling af effektive redskaber og incitamenter. I den forbindelse kan lokale og regionale myndigheder spille en befordrende og koordinerende rolle (etablering af forsknings- og innovationsnetværk samt levering af teknisk og administrativ støtte og incitamenter til finansiering fra den private sektor) med henblik på at fremme forskningen og gøre brug af de resultater, der udspringer af viden og innovation.

Ordfører

Grigorios ZAFEIROPOULOS (EL/PPE), medlem af regionalrådet i Attika

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst

COM(2012) 392 final

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ som svar på Rådets anmodning om at etablere en ramme for bestræbelserne på at færdiggøre det europæiske forskningsrum inden 2014;

2.

er enigt i Det Europæiske Råds konklusioner fra februar 2011 og marts 2012 om, at der er et presserende behov for at færdiggøre det europæiske forskningsrum inden 2014;

3.

glæder sig over, at lovgivningen vedrørende færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum kan være nyttig på visse områder (f.eks. koordinering af de nationale politikker og EU's politikker i henhold til artikel 181 i TEUF samt en indsats for øget formidling af forskningsresultater i henhold til artikel 180, sammenholdt med artikel 182, stk. 5, i TEUF);

4.

mener, at færdiggørelsen af et europæisk forskningsrum, der fokuserer på forskning og forskningsbaseret innovation, i betragtning af den aktuelle økonomiske krise, er afgørende for at fremme økonomisk vækst, jobskabelse, videnskabelig topkvalitet og samhørighed mellem regioner og lande;

5.

deler den opfattelse, at viden er den fælles valuta i den nye økonomi. Udvalget er derfor enigt i, at forsknings- og innovationskapacitet i verdensklasse, som bygger på et stærkt offentligt videnskabsgrundlag, er afgørende for, at man kan opnå et varigt økonomisk opsving og sikre Europas rolle som global aktør;

6.

understreger, at både gennemførelsen af Horisont 2020 og det europæiske forskningsrum skal have større fokus og effekt på den konkrete praksis (1), dvs. at de lokale og regionale myndigheder skal engagere sig og deltage fuldt ud i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger;

7.

understreger, at det europæiske forskningsrum vil forbedre vores liv ved at gøre Europa til et sted, hvor videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation trives og medvirker til at takle vor tids største udfordringer. Med henblik på at fremme udnyttelsen af viden skal samarbejdet mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder styrkes;

8.

er enigt i, at alle regioners potentiale for topkvalitet skal udnyttes, og at nye tilgange er nødvendige for at hjælpe regioner og medlemsstater, der klarer sig dårligt, med at opnå topkvalitet og intelligent regional specialisering;

9.

understreger, at færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum er nødvendig for at overvinde opsplitningen af forskningen i Europa samt de nationale og institutionelle hindringer. Opsplitningen hindrer uden tvivl Europa i at udnytte sit forsknings- og innovationspotentiale med enorme omkostninger for de europæiske skatteydere, forbrugere og borgere til følge. I den forbindelse er der nu brug for flere og målrettede tiltag;

10.

er enigt i, at foranstaltningerne bør sigte mod at øge konkurrencen blandt forskere og forskningsorganisationer samt udnytte de grænseoverskridende synergier mellem de nationale og regionale forskningssystemer og dermed fremme forskerkarrierer og -mobilitet samt den fri bevægelighed for viden;

11.

er stærkt overbevist om, at et af det europæiske forskningsrums hovedformål bør være at begrænse hjerneflugten, især fra de svagere dele af EU, der forskningsmæssigt halter bagefter, og den store regionale spredning i forsknings- og innovationsresultater. Målet er videnskabelig topkvalitet i hele Europa, hvor der tages højde for det innovative potentiale. Derfor er det vigtigt, at den europæiske dagsorden for forskning og innovation og de nationale og regionale innovationsstrategier passer sammen;

12.

hilser Det Europæiske Råds mål om at forbedre forudsætningerne for forskning og udvikling samt om at bringe de kombinerede offentlige og private FoU-investeringer op på et niveau, der svarer til 3 % af EU's BNP, velkommen. Ikke desto mindre må det erkendes, at Europa, sammenlignet med andre verdensdele, stadig har et efterslæb med hensyn til markedsføringen af videnskabelig topkvalitet. SMV'ers rolle som drivkraft for innovation kan derfor ikke fremhæves tydeligt nok;

13.

mener, at samhørighedsinstrumenter kan styrke udviklingen af ekspertise og kapacitetsopbygning ved at fremme forsknings- og innovationspolitikkerne på regionalt plan. Dette kan bane vejen for udvikling af topkvalitet og dermed give de pågældende regioner mulighed for at deltage fuldt ud i det europæiske forskningsrum samt drage nytte af den fælles strategiske rammes finansieringskilder;

14.

opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at sikre en effektiv gennemførelse af Horisont 2020 ved at fastlægge regler og procedurer, der er så enkle som muligt at anvende for modtagerne;

15.

erkender, at det europæiske forskningsrums hovedmål, der fremgår af meddelelsen, er veldefinerede, og at deres fulde gennemførelse vil skabe bedre forskningsresultater og øget effektivitet i Europa inden 2014. Medlemsstaterne, forskningsinteressenterne og deres europæiske organisationer samt Kommissionen bør imidlertid engagere sig fuldt ud og energisk i det styrkede partnerskab for at sikre, at færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum medfører, at Europas ekspertise fremhæves, idet der skabes effektivitet, kvalitet og nye muligheder på baggrund af Unionens behov;

16.

opfordrer Kommissionen til at sikre synergier og komplementaritet mellem Horisont 2020 og strukturfondene samt til at bane vejen for ekspertise for mindre velfungerende medlemsstater og regioner, der er mere sårbare set ud fra et økonomisk og socialt synspunkt, på baggrund af deres styrker og med det formål at øge deres forsknings- og innovationskapacitet varigt samt at slå bro over innovationskløften i Europa;

17.

anmoder Kommissionen om at fremme det interregionale samarbejde inden for Horisont 2020 gennem udvikling af effektive redskaber og incitamenter. I den forbindelse kan lokale og regionale myndigheder spille en befordrende og koordinerende rolle (etablering af forsknings- og innovationsnetværk samt levering af teknisk og administrativ støtte og incitamenter til finansiering fra den private sektor) med henblik på at fremme forskningen og gøre brug af de resultater, der udspringer af viden og innovation;

18.

understreger, at regionerne må forberede sig bedre på at drage fordel af forskningsresultater. De kompetencer, den praksis og de værktøjer, der udvikles, bør herefter anvendes til at skabe en løftestangseffekt, som sikrer, at forskningsresultaterne bliver brugt i hele Europa. Dette er kun muligt, hvis man samtidig intensiverer synergien ved at bruge alle europæiske finansieringsinstrumenter, såsom Horisont 2020, samhørighedspolitikken samt de nationale, regionale og lokale ressourcer (2). Fælles udnyttelse af ressourcer er imidlertid ikke nok, der kræves desuden ændringer i driftskultur og administrativ praksis;

19.

opfordrer kraftigt de lokale og regionale myndigheder til at styrke samarbejdet mellem de europæiske og/eller regionale og nationale organisationer for at fremme forskning og innovation og til at indføre forbedringer, der fremmer samordningen af politikker, produktiviteten og effektiviteten i forvaltningen og harmoniseringen af procedurer og dermed styrker fælles forvaltningssystemer, der letter borgernes adgang til politikkerne og øger deres socioøkonomiske virkninger;

20.

mener, at lokale og regionale myndigheder kan og bør spille en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af innovative produkter og tjenesteydelser ved at fremme offentlig-private partnerskaber. Hensigten med dette er at skabe flere job og større vækst på lokalt og/eller regionalt plan og samtidig forbedre den offentlige og private sektors operationelle kapacitet og effektivitet;

21.

bifalder initiativerne fra GD for Forskning og Innovation og GD for Regionalpolitik, som letter etableringen af regionale forsknings- og innovationsnetværk, der kan støttes af universiteter, institutioner, offentlige myndigheder og den private sektor;

22.

bemærker, at Kommissionen og medlemsstaterne siden år 2000 i fællesskab har gjort fremskridt med hensyn til at skabe et europæisk forskningsrum, men understreger, at disse fremskridt er ulige fordelt mellem forskningsrummets forskellige aspekter og de forskellige medlemsstater;

23.

opfordrer til, at de regionale interessentorganisationer og forskerinteressentorganisationerne i givet fald engagerer sig i det europæiske forskningsrum;

24.

understreger, at den offentlige sektor generelt og ikke mindst de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle som forbindelsesled mellem virksomheder, universiteter/forskningscentre og offentlige institutioner (vha. triple helix-strategien) i forbindelse med udformningen og realiseringen af det europæiske forskningsrum og bemærker, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til den offentlige sektors rolle i Kommissionens meddelelse;

25.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forskningsinteressenterne til at skabe og bevare de rette betingelser for forbedring af effektiviteten af Europas forskningssystemer og tage fat i centrale spørgsmål som f.eks. tværnationalt samarbejde og konkurrence, arbejdsmarkedet for forskere, lighed mellem kønnene og overførsel af videnskabelig viden. Betingelserne, som Kommissionen har fastlagt, er tilsyneladende tilstrækkelige til at opfylde målene.

26.

erkender, at den utilstrækkelige konkurrence i de nationale forskningssystemer ikke skaber de rette betingelser for forbedring af den videnskabelige kvalitet. I denne sammenhæng fører begrænset konkurrence blandt forskningsinstitutioner og universiteter til utilstrækkelig specialisering;

27.

mener, at en forbedring af Europas grundlæggende forskningsresultater, der drives af nysgerrighed, er en absolut nødvendighed for den grad af innovation og gennembrud, der skal til for at takle de store udfordringer. Europa bør foretage målrettede og strategiske investeringer i grundforskning med videnskabelig topkvalitet som vigtigste udvælgelseskriterium, hvilket skaber forudsætningerne for opbygning og bæredygtig udvikling af kvalifikationer og videnpotentiale på lokalt og regionalt niveau;

28.

er enigt i, at medlemsstaterne og regionerne bør støtte den konkurrencebaserede finansiering gennem indkaldelse af forslag og institutionelle peer reviews som en af de vigtigste metoder til at tildele nationale og regionale midler til forskning og innovation. Et peer review anses i visse tilfælde ikke for at være nødvendigt, når der er tale om tildeling af bevillinger til forskning, udvikling og innovation til regionale aktører;

29.

bifalder grønbogens (offentliggjort af Kommissionen i 2011) målsætning om at finde frem til en passende balance mellem institutionel og konkurrencebaseret finansiering. I tråd med de synspunkter, det tidligere har fremsat, foreslår Regionsudvalget, at debatten om denne balance fortsættes. Metoden til at finde en sådan balance er meget vigtig for systemets dynamik og de forskellige forskningsinstitutioners levedygtighed;

30.

mener, at øget grundfinansiering og intelligent specialisering giver mulighed for, at finansieringen også når mindre, men solide forskningssamfund. Sammen med store enheder og store "top-down"-teknologiprogrammer med en kritisk masse kan et mindre undervisnings- og forskningsmiljø, der er koncentreret om et enkelt fag også skabe betydelig konkurrenceevne og innovation, når det på effektiv vis samarbejder og udfører netværksaktiviteter på et universitetsområde som en del af en tværfaglig række af universiteter og forskningsinstitutter i dets hjemby og internationalt;

31.

går ind for, at grundfinansieringen til forskningsinstitutter øges. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for dette og udarbejde en finansieringsmodel for forskningsinfrastruktur, hvor muligheden for at supplere med midler fra strukturfondene også tages i betragtning. Øget grundfinansiering giver forskningsmiljøerne mulighed for at iværksætte "bottom-up"-forskningsprojekter på baggrund af deres egne strategiske behov samtidig med, at de kan indgå i et dynamisk samspil med den region og by, de er hjemmehørende i;

32.

understreger, at den videnskabelige topkvalitet som vigtigste udvælgelseskriterium og kerneprincipperne for internationale peer reviews bør anvendes i forbindelse med tildeling af midler til forsknings- og innovationsaktiviteter;

33.

erkender i den forbindelse, at succesrige forsknings- og innovationsmodeller fra én region ikke uden videre kan kopieres og overføres til andre regioner. Imidlertid kan de – under hensyntagen til de gældende strukturelle, samfundsmæssige og kulturelle karakteristika – tjene som eksempler til efterfølgelse i forbindelse med udviklingen af tilpassede modeller i andre regioner, herunder mindre velfungerende regioner;

34.

bekræfter sin fortsatte støtte til koordineringen af regionale, nationale og europæiske forskningsprogrammer og -prioriteter, understreger medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders ansvar for forskning og innovation og afviser fortsat centraliserede forskningsdagsordener og prioriteter på europæisk niveau;

35.

opfordrer Kommissionen til at fremme gensidig læring og udveksling mellem medlemsstater og interessentorganisationer af god praksis og erfaringer med at fjerne nationale retlige og/eller andre hindringer for realiseringen af forskningsrummets hovedmål som fastsat i meddelelsen. Fælles retningslinjer for videnskabspolitik for hele EU bør ligeledes fremmes med henblik på at stimulere og understøtte fælles aktioner;

36.

anmoder Kommissionen om at støtte medlemsstaternes og regionernes anvendelse af strukturfondene til at udvikle forskningskapacitet og skræddersyede innovationsstrategier på baggrund af regionale kompetencer og strategier for intelligent specialisering, herunder støtte til fælles forskningsprogrammer, i overensstemmelse med målene for samhørighedspolitikken;

37.

anerkender i denne forbindelse, at det er vigtigt at udpege, hvilke områder der er de mest lovende med hensyn til at opnå komparative fordele som grundlag for fastlæggelsen af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau (3). EU bør opfordre regionerne til at være innovative pionerer inden for deres valgte områder samt til at udøve netværksaktiviteter og samarbejde med andre regioner. Udvalget advarer mod, at intelligent specialisering bruges som argument for at prioritere allerede førende regioner eller lokale myndigheder, mens andre lades tilbage med utilstrækkelig eller slet ingen støtte. Der bør derfor udarbejdes en oversigt over de europæiske regioners innovationsniveauer og specialiseringsområder, således at man kan opfordre til samarbejde mellem regionerne, og de mest tilbagestående regioner kan modtage særlig støtte fra ad hoc-fonde, som kan bidrage til at bringe dem op på niveau med de mest innovative regioner;

38.

er enigt i, at der er behov for et mere præcist system af indikatorer og mål, som ud over den procentdel af virksomhedernes budget, der går til forskning og udvikling, også omfatter aspekter i relation til forbedring af konkurrenceevne og produktivitet. Det vil sige et omfattende system, som er beregnet på at måle resultaterne af forskning og udvikling samt produktiviteten i forbindelse med innovation (4).

39.

understreger, at EU må handle hurtigt og konsekvent, så den nødvendige indsats kan ydes, og de nødvendige resultater nås med henblik på at håndtere de store udfordringer med de begrænsede offentlige forskningsmidler, der er til rådighed;

40.

bekræfter sin overbevisning om, at bedre koordinering og bedre samarbejde mellem og i medlemsstater og regioner kan skabe synergi og dermed en merværdi for det europæiske forskningsrum. Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) er et værdifuldt instrument til at opnå gode resultater med hensyn til gennemførelsen af det territoriale samarbejde, blandt andet på området forskning og innovation. Dette vil styrke Europas konkurrenceevne på det globale marked for viden;

41.

understreger, at opmærksomheden på frembringelse, formidling og anvendelse af viden bør kanaliseres på effektiv vis ved at tage højde for de offentlige og private interessenters strategiske interesser og inddrage dem i udarbejdelsen af strategiske dagsordener. Dette kræver støtte fra internationale netværk, så de bedste forskere kan arbejde sammen om at udvikle svar på de store udfordringer;

42.

understreger behovet for bedre koordinering og synergi mellem lokale, regionale, nationale og europæiske grænseoverskridende forsknings- og innovationsstrategier, der er i overensstemmelse med de forskellige projekters særlige karakteristika og på samme tid styrker mulighederne for komplementaritet og samarbejde mellem disse;

43.

bekræfter, at der er behov for at sikre større koordinering mellem forskning og industri for, at regionerne kan komme videre med intelligent specialisering inden for centrale støtteteknologier som nanoteknologi, mikro- og nanoelektronik, industriel bioteknologi, fotonik, avancerede materialer og avancerede fremstillingsteknologier, og for at støtte oprettelsen af tværnationale net og styrke samarbejdet på regionalt, nationalt og europæisk plan (5), hvilket også ville fremme skabelsen af faste, højtkvalificerede job;

44.

er enigt i, at medlemsstaterne og regionerne bør fremme og gennemføre fælles forskningsdagsordener med sigte på at takle store udfordringer, udveksle information og god praksis på fælles højtprioriterede områder samt sikre, at der afsættes tilstrækkelige nationale og regionale midler, som tilpasses strategisk inden for disse områder;

45.

mener, at retlige og andre hindringer for nationale og internationale programmers grænseoverskridende interoperabilitet bør fjernes med henblik på at muliggøre fælles finansiering af forskningsprojekter og forskningsinfrastrukturer på internationalt, nationalt og regionalt plan;

46.

opfordrer Kommissionen til effektivt at støtte medlemsstaternes, regionernes og de forskningsfinansierede organisationers gennemførelse af fælles internationale peer reviews og fastlæggelse af fælles finansieringsstandarder;

47.

understreger, at forskning af topkvalitet afhænger af faciliteter og forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, i verdensklasse. Sådanne forskningsinfrastrukturer er meget vigtige for Europa, idet de kan tiltrække talenter, stimulere innovation og forretningsmuligheder og samtidig medvirke til jobskabelse;

48.

erkender forskningsinfrastrukturernes nøglerolle inden for videnbaserede innovationssystemer, bifalder i denne forbindelse de nye regionale partnerfaciliteter og partnerskaber mellem forskningsinfrastrukturer og anerkender deres potentiale til at bidrage til en mere afbalanceret udvikling af det europæiske forskningsrum ved at inddrage mindre eller mindre erfarne lande og regioner i konkurrencedygtige forsknings- og innovationspræstationer (6);

49.

mener, at der bør træffes effektive foranstaltninger for at styre Horisont 2020 i retning af de reformer, Europa har brug for. I søjlen for samfundsmæssige udfordringer bør der lægges vægt på at knytte den bedste europæiske knowhow til storstilede projekter for medskabelse og derved gøre det muligt for Europa at foretage omfattende strukturreformer på systemniveau på tværs af de traditionelle grænser. Fagområdebaseret forskning skaber ikke den viden, der er nødvendig for at løse store samfundsmæssige udfordringer. Man bør rette opmærksomheden på tværfaglige FUI-aktiviteter, som kan frembringe de nødvendige koncepter og elementer for disse strukturreformer på systemniveau. Forsøg og overvågning er kernen i forskning. Et godt eksempel herpå er det omfattende driftsområde for intelligente byer. En vigtig del af alt dette er evnen til at tilpasse resultater til de forskellige forhold i Europas regioner (7);

50.

bakker op om forpligtelsen under flagskibsinitiativet Innovation i EU til, at medlemsstaterne og Kommissionen senest i 2015 skal have færdiggjort eller iværksat 60 % af de prioriterede europæiske infrastrukturer, som på nuværende tidspunkt er identificeret i køreplanen for Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer;

51.

anbefaler, at medlemsstaterne står inde for de finansielle forpligtelser til udarbejdelse og drift af den europæiske køreplan for forskningsinfrastrukturer og fremmer udviklingen af regionale partnerfaciliteter, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af nationale køreplaner og operationelle programmer for den kommende programmeringsperiode;

52.

opfordrer Kommissionen til gennem Horisont 2020 effektivt at støtte adgangen til forskningsinfrastrukturer og den igangværende samlede integration af forskningsinfrastrukturer af fælleseuropæisk interesse og ikke kun forskningsinfrastrukturer med status som europæisk konsortium for forskningsinfrastruktur (ERIC);

53.

foreslår, at Kommissionen skal have mulighed for at støtte driftsomkostningerne for forskningsinfrastrukturer gennem finansieringskilder som f.eks. strukturfondene;

54.

opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at knytte køreplaner for forskningsinfrastruktur sammen med den europæiske køreplan for forskningsinfrastrukturer og strategier for intelligent specialisering i forsknings- og innovationsprogrammer, som er medfinansieret af strukturfondene. Derved øges mindre begunstigede områders muligheder for at huse og tage del i forskningsinfrastrukturer af fælleseuropæisk og international interesse;

55.

mener, at Kommissionen bør samarbejde med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer om at prioritere målene for gennemførelse af køreplanen og give råd og vejledning til medlemsstaterne om, hvordan retlige, finansielle og tekniske problemer i forbindelse med gennemførelsen kan løses.

56.

erkender, at hindringer mellem de forskellige nationale arbejdsmarkeder for forskere navnlig skyldes forskellige ansættelsesstrategier, institutionel autonomi, forskellige holdninger til udarbejdelsen af strategier for menneskelige ressourcer og til fremme af forskningsmobilitet samt dårlige arbejdsvilkår for unge forskere og forskere fra tredjelande;

57.

minder om, at tusindvis af arbejdstagere i EU's medlemsstater allerede har mistet deres job under den herskende økonomiske krise (8), selv højt kvalificerede forskere fra FoU-afdelinger i industrisektoren. Nye markeder og virksomheders udflytning af produktionen til lavomkostningslande er med til at forstærke denne effekt. Arbejdstagernes kvalifikationer må og skal derfor opgraderes og matches arbejdsmarkedets krav (9);

58.

mener, at det er absolut nødvendigt at fjerne retlige og andre hindringer for åbne, gennemsigtige og kvalifikationsbaserede ansættelsesprocedurer for forskere samt for adgang til national støtte og mulighed for at anvende denne på tværs af grænserne;

59.

er enigt i, at forskningsorganisationerne bør opslå alle ledige stillinger med anvendelse af de fælles profiler, som er fastlagt i den europæiske ramme for forskningskarrierer, og besætte forskerstillinger gennem ansættelsesprocedurer, som er åbne og gennemsigtige og omfatter tredjelandsstatsborgere. De bør også opslå stillingerne på Euraxess-portalen (http://ec.europa.eu/euraxess/index.cfm/lobs/index);

60.

understreger, at der bør sættes særlig fokus på forskeres mobilitet i Europa og opfordrer til gennemførelse af konkrete foranstaltninger, der skal fjerne barrierer for mobiliteten (f.eks. overførsel af pensionsrettigheder, social sikring, gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt foranstaltninger til at forene familie- og arbejdsliv), hvilket vil fremme de europæiske forskeres mobilitet og gøre en forskningskarriere i EU mere attraktiv;

61.

bifalder Kommissionens initiativ til at fjerne hindringer i forbindelse med social sikring for forskere i EU og til at lette indrejsen for forskere, der er tredjelandsstatsborgere;

62.

gentager, at der er behov for at tiltrække højt kvalificerede forskere fra tredjelande, og fremhæver derfor EU-mobilitetsprogrammer som Marie Curie-programmet og de foranstaltninger for at støtte hjemvendende forskere og videnskabsfolk, der er etableret eller vil blive iværksat i visse regioner;

63.

opmuntrer de lokale og regionale myndigheder til at træffe foranstaltninger, der kan bidrage til at forbedre mobiliteten på alle områder, herunder ikke mindst mellem den akademiske verden og erhvervslivet. I den forbindelse er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem den akademiske verden, erhvervslivet og forskningsorganisationerne på europæisk niveau samt med de politiske nøglespillere og forvaltninger på lokalt, regionalt og nationalt niveau via "triple helix"-modellen;

64.

understreger, at der er behov for at tilskynde unge til at satse på en professional karriere inden for forskning og innovation, støtter unge iværksættere, der bidrager til forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter og gør brug af deres resultater i deres lokale eller regionale samfund;

65.

fremhæver det presserende behov for at uddanne og kvalificere personer til arbejdet i vidensindustrien og skabe gode og attraktive vilkår for disse i betragtning af problemerne med at besætte job på områder af strategisk betydning for fremtiden, f.eks. forskning og videnskab, teknik, sundhed og matematik (10). Arbejdstagernes kompetencer, færdigheder og viden bør løbende ajourføres og tage sigte på efterspørgslen fra nye sektorer og teknologier – ikke kun til gavn for virksomhederne, men også for at hjælpe arbejdstagere, der mister deres job, med hurtigt at tilpasse sig nye sektorer og teknologier;

66.

understreger samtidig, at det ud over støtten til eksperter på topniveau er nødvendigt at sikre en god almen og erhvervsmæssig uddannelse for borgere i alle regioner som grundlag for såvel individuel som samfundsmæssig velstand og regionernes innovationsevne (11);

67.

anbefaler, at Kommissionen etablerer en onlineportal til udveksling af eksempler på bedste praksis for unges integration på arbejdsmarkedet på lokalt og regionalt niveau (12), herunder i forsknings- og innovationssektorerne.

68.

erkender de begrænsede fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til ligestilling mellem kønnene, og bemærker, at det kun er nogle medlemsstater og forskningsorganisationer, der gennemfører politikker med henblik på at drage fordel af kvindelige videnskabsfolks talent og af inddragelsen af kønsaspektet i forskningsindholdet. Integration af ligestillingsaspektet i udformningen, evalueringen og gennemførelsen af forskning synes fortsat begrænset;

69.

understreger, at der er behov for at fjerne hindringerne for ansættelsen og fastholdelsen af samt karrieremulighederne for kvindelige forskere for at modvirke kønsrelaterede skævheder samt fremme ligestillingsaspektet i forskningsprogrammer;

70.

er enigt i, at ligestillingsaspektet bør integreres i alle programmer og projekter inden for Horisont 2020 fra den indledende fase;

71.

hilser Kommissionens initiativ til at fremsætte forslag til en henstilling til medlemsstaterne i 2013 velkommen. Henstillingen bør indeholde retningslinjer for institutionelle ændringer, der øger ligestillingen mellem kønnene på universiteter og i forskningsinstitutioner;

72.

foreslår, at Kommissionen opretter et tværgående udvalg til at overvåge og rådgive om andelen af kvindelige forskere i aktiviteter under det europæiske forskningsrum og Horisont 2020.

73.

bemærker, at medlemsstaterne udviser forskellige grader af fremskridt med hensyn til at støtte politikker for fri adgang, som kan medvirke til at reducere asymmetrierne på informationsområdet. I øvrigt er videnoverførslen mellem offentlige forskningsinstitutioner og den private sektor stadig utilstrækkelig, og dette påvirker den videnskabelige kvalitet og de FoU-afledte økonomiske resultater;

74.

understreger, at adgang til og overførsel af viden på tværs af og mellem forskningsinstitutter, universiteter og erhvervslivet spiller en central rolle i forbindelse med grundforskning og innovation og bør støttes på det kraftigste;

75.

understreger, at strategien med fri adgang til resultater og data, som hidrører fra offentligt finansieret forskning, er et afgørende skridt i opbygningen af det europæiske forskningsrum med henblik på at sikre, at forskere kan bygge videre på den eksisterende viden, at de har adgang til nye resultater, og at de kan undgå overlapning på forskningsområdet;

76.

understreger vigtigheden af at koordinere og harmonisere politikkerne for adgang til og bevaring af videnskabelig information og samtidig sikre, at offentlig forskning skaber videnoverførsel mellem den offentlige og den private sektor gennem nationale strategier;

77.

understreger, at der er behov for optimal interaktion, forbindelser mellem samt indgåelse af strategiske partnerskaber mellem den akademiske verden og erhvervslivet og for at udarbejde fælles dagsordener for forskningssamarbejde med henblik på at få mest muligt ud af forskningsresultaterne og deres effekt hvad angår innovation og på at imødekomme store udfordringer;

78.

er enigt i, at der som et generelt princip bør etableres fri adgang til videnskabelige publikationer for alle EU-finansierede projekter inden for Horisont 2020, og at Kommissionen fortsat bør finansiere projekter, der vedrører fri adgang. Det skal i den forbindelse sikres, at der tages omfattende højde for forskeres og virksomheders interesser på områderne intellektuel ejendomsret og brugsrettigheder;

79.

foreslår iværksættelse af aktiviteter med henblik på at henlede interessenternes opmærksomhed på fri adgang og e-videnskab. Kommissionen bør arbejde tæt sammen med interessenterne om at udarbejde standardkonsortiumaftaler med henblik på at øge videnoverførslen.

80.

understreger, at medlemsstaterne og regionerne må foretage de nødvendige nationale og regionale reformer samt skabe betingelserne for at færdiggøre forskningsrummet. Desuden må de støtte gennemførelsen af reformerne ved at fremme foranstaltninger, der påhviler de organisationer, som finansierer og udfører forskning;

81.

foreslår, at der udvikles "triple helix"-partnerskabsnetværk i regionerne til koordinering af foranstaltningerne og understreger vigtigheden af udveksling af bedste praksis, herunder intelligente specialiseringsstrategier, via indlejring af et formandskab for det europæiske forskningsrum i de regionale forsknings- og innovationssystemer og støtte til internationale netværk med tilknytning til identificerede regionale kompetencer;

82.

understreger, at der er behov for at overvåge og evaluere medlemsstaternes, Kommissionens og forskningsinteressenternes fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af de forskningsrumsforanstaltninger, der peges på i meddelelsen. Hilser i den forbindelse Kommissionens udvikling af den bebudede overvågningsmekanisme for forskningsrummet velkommen. Det opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdet med at udvikle den bebudede overvågningsmekanisme for forskningsrummet og vælge de nødvendige indikatorer foregår på gennemsigtig vis med inddragelse af medlemsstaterne. Udvælgelsen og antallet af indikatorer bør begrænse sig til det minimum, der er nødvendigt for at bedømme fremskridtene med hensyn til færdiggørelsen af forskningsrummet. Udvælgelsen af data fra forskningsorganisationer og universiteter skal foregå efter fastlagte procedurer for samarbejde med Eurostat, de nationale statistiske kontorer og lokale myndigheder (f.eks. ministerier);

83.

glæder sig over indsatsen for at forenkle procedurer og over offentliggørelsen af den praktiske guide til EU-finansiering af forskning og innovation (13); påskønner navnlig de igangværende bestræbelser på at skabe mulighed for, at forskellige projektfaser kan finansieres via forskellige programmer ud fra et samlet perspektiv; så gerne, at den praktiske guide blev udviklet til en omfattende og lettilgængelig digital indgang til informationer om og midler til relevante forsknings- og innovationsprogrammer (14);

84.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020 bidrager til forskningsrummets færdiggørelse og funktionsdygtighed gennem støtte til foranstaltninger, der vedrører forskerkarrierer og -mobilitet, kønsproblematik, grænseoverskridende samarbejde, fri adgang og videnoverførsel;

85.

glæder sig over Kommissionens intentioner om, at Rådet og Europa-Parlamentet hvert år fra 2014 skal modtage en fuldstændig statusrapport;

86.

anmoder Kommissionen om at forelægge Regionsudvalget statusrapporten for forskningsrummet.