31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/112


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande

COM(2011) 888 final — 2011/0434 (COD)

2012/C 229/21

Ordfører: Gabriel SARRÓ IPARRAGUIRRE

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 17. januar 2012 og den 19. januar 2012 under henvisning til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande«

COM(2011) 888 final — 2011/0434 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 11. maj 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 23. maj 2012, følgende udtalelse med 149 stemmer for, ingen imod og 11 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner

1.1   EØSU er helt enig i forslaget til forordning og påskønner, at Kommissionen har fremlagt det. Udvalget opfordrer til, at det gennemføres nøje.

1.2   EØSU mener, at det er klart defineret, hvilke lande der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. EØSU mener dog, at betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra b), andet afsnit, bør have følgende ordlyd »fører til fiskeri, som resulterer i, at bestanden kommer under eller forhindres i at nå det niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte«.

2.   Baggrund

2.1   Ifølge FN's havretskonvention (UNCLOS) af 10. december 1982 og aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i UNCLOS om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995 (i det følgende benævnt »FN's aftale om fiskebestande«) skal alle lande, hvis flåder udnytter disse bestande, samarbejde om forvaltningen heraf.

2.2   Samarbejdet skal etableres inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO).

2.3   I tilfælde, hvor RFFO ikke er kompetente i forhold til den pågældende bestand, kan samarbejdet etableres ved hjælp af ad hoc-ordninger mellem de lande, der har en interesse i dette fiskeri.

3.   Indledning

3.1   Forslaget til forordning henvender sig til tredjelande, der har en interesse i et fiskeri, der omfatter bestande af fælles interesse for disse lande og Unionen, og som uden behørig hensyntagen til eksisterende fiskerimønstre og/eller andre staters og Unionens rettigheder, pligter og interesser tillader fiskeri, som udgør en fare for bestandens bæredygtighed, og undlader at samarbejde med Unionen om forvaltningen.

3.2   Med henblik på at fremme disse landes bidrag til bestandens bevarelse fastsættes der i forslaget til forordning specifikke foranstaltninger til vedtagelse af Unionen.

3.3   Rammerne for vedtagelsen af disse foranstaltninger fastsættes med henblik på at sikre en langsigtet bæredygtighed af fiskebestande af fælles interesse for Unionen og disse tredjelande.

3.4   Hvad angår anvendelsen af foranstaltningerne er der i forslaget fastsat betingelser for, hvornår et land kan anses for at give tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri, de pågældende landes ret til at blive hørt og mulighed for at vedtage afhjælpende foranstaltninger, en evaluering af foranstaltningernes miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser inden vedtagelsen af dem samt hurtig ophævelse af dem, hvis det pågældende land har truffet de nødvendige foranstaltninger til at bidrage til bevarelsen af fiskebestanden af fælles interesse.

3.5   EU, der er et lukrativt marked for fiskerivarer, har et særligt ansvar for at sikre, at denne forpligtelse til samarbejde respekteres, og der fastsættes derfor i forordningen hurtige og effektive handelsforanstaltninger mod de stater, der er ansvarlige for foranstaltninger og praksis, der fører til overfiskning af bestande.

3.6   Det foreslås derfor at indføre importrestriktioner på fiskerivarer, som er fanget med fartøjer, der fisker bestande af fælles interesse, og som hører under et lands ansvar, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri, samt at begrænse ydelsen af havnetjenester til disse fartøjer, medmindre der er tale om nødstilfælde. Det foreslås ligeledes at forhindre, at Unionens fiskerfartøjer eller Unionens fiskeredskaber anvendes til at fiske bestande af fælles interesse, som hører under et lands ansvar, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri.

3.7   I forslaget til forordning defineres den type af foranstaltninger, som kan træffes, og der fastsættes overordnede betingelser for vedtagelsen af disse foranstaltninger, så de er baseret på objektive kriterier, der er omkostningseffektive og forenelige med folkeretten, navnlig overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

3.8   For at sikre en effektiv og sammenhængende EU-indsats er der ligeledes taget behørigt hensyn til foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

3.9   Endelig mener Kommissionen, at gennemførelsesbeføjelserne bør tillægges Kommissionen, så der kan skabes ens betingelser for forordningens gennemførelse. Beføjelserne bør udøves ved hjælp af gennemførelsesretsakter med bestemmelser om en undersøgelsesprocedure i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

3.10   På grund af sagens hastende karakter bør afgørelser om ophævelse af foranstaltningerne vedtages som gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, i overensstemmelse med ovennævnte forordning om kontrol.

3.11   EØSU er fuldstændig enig i de handlingsforanstaltninger, der fremgår af forslaget til forordning.

4.   Analyse af forslaget og EØSU's bemærkninger

4.1   Formål og anvendelsesområde

4.1.1   Forslaget til forordning fastlægger en ramme for vedtagelsen af visse foranstaltninger vedrørende tredjelandes fiskerirelaterede aktiviteter og politikker med henblik på at sikre den langsigtede bæredygtighed af fiskebestande, som er af fælles interesse for Den Europæiske Union og disse tredjelande.

4.1.2   Det omfatter derfor og i henhold til FN's havretskonvention samtlige fiskebestande, hvis langsigtede bæredygtighed er af fælles interesse for Unionen og disse tredjelande, og hvis forvaltning er sikret gennem fælles foranstaltninger.

4.1.3   De foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette forslag til forordning, kan gælde i alle tilfælde, hvor et samarbejde med Unionen er påkrævet i den fælles forvaltning af bestande af fælles interesse, herunder de tilfælde, hvor samarbejdet finder sted inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller et tilsvarende organ.

4.2   Lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

4.2.1   Et tredjeland kan identificeres som et land, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri:

4.2.1.1

hvis det undlader at samarbejde med Unionen om forvaltning af en bestand af fælles interesse i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i FN's havretskonvention som angivet i punkt 2.1 ovenfor, og

4.2.1.2

hvis det har undladt at vedtage foranstaltninger for fiskeriforvaltning, eller

4.2.1.3

har vedtaget sådanne foranstaltninger uden behørig hensyntagen til andres rettigheder, interesser og pligter, herunder Den Europæiske Union, og foranstaltningerne for fiskeriforvaltningen fører til fiskeri, som resulterer i, at bestanden kommer under det niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, når de ses i sammenhæng med foranstaltninger, der enten træffes autonomt af Unionen eller i samarbejde med andre lande.

4.2.1.4

Det bestandsniveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, fastsættes på baggrund af den bedst mulige rådgivning.

4.2.2   EØSU mener, at det er klart defineret, hvilke lande der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, men mener dog, at betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra b), andet afsnit, bør have følgende ordlyd: »fører til fiskeri, som resulterer i, at bestanden kommer under eller forhindres i at nå det niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte«.

4.3   Mulige foranstaltninger over for lande, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri

4.3.1   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage følgende foranstaltninger over for de pågældende lande:

4.3.1.1

identificere, hvilke lande der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

4.3.1.2

om nødvendigt, identificere specifikke fartøjer eller flåder, som visse foranstaltninger gælder for,

4.3.1.3

indføre kvantitative importrestriktioner i Unionen på fisk og fiskerivarer, der er fremstillet af, eller som indeholder fisk fra bestande af fælles interesse, og som er fanget under kontrol af et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri; dette forbud omfatter import til Unionen fra et hvilket som helst andet land af fisk eller fiskerivarer fra fiskebestande af fælles interesse,

4.3.1.4

indføre kvantitative importrestriktioner i Unionen på fisk af alle tilknyttede fiskearter og fiskerivarer, der er fremstillet af, eller som indeholder sådanne fisk, når de fanges under samme betingelser som angivet ovenfor; alle andre lande er ligeledes omfattet af forbuddet mod import af tilknyttede arter fanget i forbindelse med fiskeri af fælles interesse af et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

4.3.1.5

indføre restriktioner på anvendelse af Unionens havne for fartøjer, der fører et lands flag, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, og som fisker efter en bestand af fælles interesse, samt for fartøjer, der transporterer fisk og fiskerivarer, der stammer fra en bestand af fælles interesse, som er fanget enten af fartøjer, der fører et lands flag, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, eller af fartøjer, der fører et andet flag, men som har fået tilladelse af dette land; restriktionerne gælder ikke tilfælde af force majeure eller nød, jf. artikel 18 i UNCLOS (force majeure eller nød) for så vidt angår tjenester, der er strengt nødvendige for at afhjælpe disse situationer,

4.3.1.6

forbyde økonomiske operatører i EU at købe fiskerfartøjer, der fører et lands flag, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

4.3.1.7

forbyde omflagning af fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, til lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

4.3.1.8

forbyde medlemsstater at give tilladelse til, at der indgås charteraftaler med økonomiske operatører i lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

4.3.1.9

forbyde eksport af fiskerfartøjer, der fører et medlemsstats flag, eller af fiskeredskaber og forsyninger, som er nødvendige for at fiske efter bestande af fælles interesse, til lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

4.3.1.10

forbyde indgåelse af private handelsaftaler mellem statsborgere i en medlemsstat og lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på at give et fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, mulighed for at udnytte fiskerimulighederne i disse lande, og

4.3.1.11

forbyde fællesfiskeri mellem et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag, og et fiskerfartøj, der fører et lands flag, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.

4.3.2   EØSU mener, at alle disse foranstaltninger skal få de lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, til at ophøre hermed. EØSU mener endvidere, at disse foranstaltninger er de mest effektive, der kan vedtages af EU, og bifalder derfor Kommissionens beslutning om at fremlægge dette forslag til forordning, der udvider og udvikler de fastsatte foranstaltninger i forordningen mod ulovligt fiskeri. EØSU opfordrer Kommissionen til en nøje gennemførelse af forslaget og en retfærdig kontrol heraf. Selv om der måtte komme klager fra Verdenshandelsorganisationen, må Kommissionen ikke tøve med fortsat at anvende denne forordning, da den bidrager til at sikre den langsigtede bæredygtighed af fiskebestande af fælles interesse for Den Europæiske Union og tredjelande.

4.4   Generelle krav til de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette forslag til forordning

4.4.1   De generelle krav omfatter:

4.4.1.1

at de vedtagne foranstaltninger altid vedrører bevarelsen af en bestand af fælles interesse og bringes i anvendelse sammen med fiskerirestriktioner for EU-fartøjer eller restriktioner af produktion eller konsum i Unionen af fisk og fiskeprodukter, der fremstilles af, eller som indeholder sådanne fisk, der er af en art, som er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til denne forordning. For så vidt angår tilknyttede arter finder restriktionerne kun anvendelse, når disse fanges i forbindelse med fiskeri efter bestande af fælles interesse,

4.4.1.2

at de vedtagne foranstaltninger er forenelige med de forpligtelser, der pålægges i henhold til de internationale aftaler, som Unionen er part i, og andre relevante normer i folkeretten,

4.4.1.3

at de vedtagne foranstaltninger tager hensyn til de foranstaltninger, der allerede er truffet i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008 om ulovligt fiskeri,

4.4.1.4

at de vedtagne foranstaltninger ikke udgør et middel til forskelsbehandling mellem lande, hvor ensartede forhold gør sig gældende, eller at disse foranstaltninger bliver en maskeret begrænsning af den internationale samhandel, og

4.4.1.5

at Kommissionen, når den vedtager foranstaltninger, evaluerer deres miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser.

4.4.1.6

De vedtagne foranstaltninger skal indeholde bestemmelser om et passende håndhævelsessystem for de kompetente myndigheder.

4.4.2   EØSU finder disse krav logiske og tilslutter sig dem derfor fuldt ud.

4.5   Procedurer inden vedtagelsen af foranstaltninger

4.5.1   Når Kommissionen finder det nødvendigt at vedtage foranstaltninger i henhold til dette forslag, meddeler den det forinden til det pågældende land, informerer det om årsagerne hertil og beskriver de mulige foranstaltninger, der kan træffes over for det i henhold til denne forordning. Inden der vedtages foranstaltninger, giver Kommissionen det pågældende tredjeland en rimelig mulighed for skriftligt at følge op på meddelelsen og for at afhjælpe situationen.

4.6   Gyldighedsperioden for foranstaltninger

4.6.1   De vedtagne foranstaltninger finder ikke længere anvendelse, når det pågældende land har vedtaget passende korrigerende foranstaltninger, der er aftalt med Unionen og i påkommende tilfælde andre berørte lande, eller ikke undergraver effekten af foranstaltninger, som EU træffer enten autonomt eller i samarbejde med andre lande, om at bevare de berørte fiskebestande.

4.6.2   Kommissionen fastslår ved hjælp af gennemførelsesretsakter, om de på forhånd fastsatte aftaler med landet er opfyldt, og beslutter om nødvendigt, at de vedtagne foranstaltninger ikke længere finder anvendelse.

4.6.3   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde i forbindelse med uforudsete økonomiske forstyrrelser eller forstyrrelser i samfundet vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks med henblik på at fastslå, at de vedtagne foranstaltninger ikke længere finder anvendelse.

4.6.4   For at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning bistås Kommissionen af et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 om regler for medlemsstaternes kontrol.

4.6.5   EØSU godkender den fastsatte form for ophævelse af de vedtagne foranstaltninger og finder den øjeblikkelige anvendelse heraf logisk i forbindelse med hastesager, navnlig når der er tale om udviklingslande.

Bruxelles, den 23. maj 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg