Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation

Kommissionen besluttede den 25. oktober 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

“Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation”

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. maj 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 23. maj 2012, følgende udtalelse med 193 stemmer for, 4 imod og 8 hverken for eller imod:

1.1 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om Kommissionens initiativ, som introduceres meget belejligt med denne meddelelse, der bebuder 11 nøgleaktioner. Det glæder også EØSU at kunne konstatere, at Kommissionen har taget hensyn til flere af udvalgets anbefalinger i dets sonderende udtalelse (1) om socialt iværksætteri.

1.2 EØSU mener, at de sociale virksomheder bør støttes på grund af den centrale rolle, de kan spille som igangsættere af social innovation, dels fordi de introducerer nye metoder for ydelse af tjenester og tiltag til forbedring af menneskers livskvalitet, dels fordi de fremmer udviklingen af nye produkter for at dække nye behov i samfundet. Især vil EØSU gerne pege på de sociale virksomheders enorme potentiale mht. at forbedre adgangen til beskæftigelse og arbejdsvilkårene især for kvinder og unge, men også for forskellige grupper af dårligt stillede arbejdstagere.

1.3 Dette initiativ fra Kommissionens side er en god lejlighed til at bakke op om tiltag, som har til formål at skabe stadig større klarhed omkring terminologien, så man undgår at sammenblande begreberne social economy (socialøkonomi), social business (social virksomhed), social enterprise (social virksomhed) og social enterpreneurship (socialt iværksætteri). Dette vil hjælpe med til at konsolidere målene og hensigten med initiativet og gøre det mere effektivt. Derfor anbefaler EØSU, at EU-institutionerne konsekvent bruger udtrykket “social virksomhed” både i deres politiske forslag og kommunikation.

1.4 EØSU bifalder, at Kommissionen planlægger foranstaltninger til udvikling af redskaber til at opnå større viden om sektoren og gøre sociale virksomheder mere synlige, og er enigt i målet om at udvikle initiativer, som kan hjælpe de sociale virksomheder med at styrke de sociale iværksætteres ledelseskapacitet, professionalisering og netværkssamarbejde, hvilket også kan øge deres bidrag til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

1.5 EØSU kan også tilslutte sig Kommissionens meget prisværdige mål om forbedring af adgangen til finansiering og af de forskriftsmæssige rammer: for disse to måls vedkommende skal det understreges, at sociale virksomheder skal have et økonomisk og retligt gunstigt klima for at kunne udvikle sig.

1.6 EØSU værdsætter, at meddelelsen opfordrer til at gøre det lettere for sociale virksomheder at få adgang til offentlige indkøb.

1.7 EØSU tilslutter sig opfordringen til medlemsstaterne om at udvikle nationale rammer for de sociale virksomheders vækst og udvikling under hensyntagen til de pågældende nøgleområder med det mål at sikre støtte og udvikling. Det anbefaler især, at der tages initiativer, som gør det muligt for de enkelte medlemsstater at indføre skattelettelser for tilbageholdte overskud for at fremme konsolideringen af de sociale virksomheders egenkapital.

1.8 For bedre at understøtte de tiltag, der foreslås i meddelelsen, vil det være nyttigt at gøre mere ud af evalueringen af de resultater og fordele, som sociale virksomheder genererer.

2.1 De sociale virksomheder har i de seneste år fået stadig større betydning i forbindelse med den økonomiske politik og samhørighedspolitikken. Der er efterhånden taget mange forskellige initiativer af forskellige organer. EØSU har selv udarbejdet nogle initiativudtalelser, som nærværende udtalelse er i fuld samklang med og ligger i forlængelse af. Her skal især nævnes udtalelsen om Forskellige virksomhedsformer (2) fra 2009 og den nylige vigtige sonderende udtalelse om Socialt entreprenørskab og socialt iværksætteri (3) udarbejdet på anmodning af Kommissionen som et bidrag til udformningen af initiativet for socialt iværksætteri, og hvori der peges på flere prioriterede indsatsområder for de sociale virksomheders udvikling og vækst.

2.2 Gennem flere år har der i Europa og andre steder i verden udviklet sig en solid akademisk og videnskabelig viden om problematikken omkring sociale virksomheder, som også har inspireret EU's institutioner til at tage emnet op.

2.3 Her er det vigtigt at henvise til Europa-Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (2008/2250(INI)) og til opfordringen “From Words to Action: European Scholars in Support of Social Economy Enterprises” fra 400 europæiske universitetslærere, som Europa-Parlamentet dannede rammen om den 13. oktober 2010 under overværelse af kommissær Michel Barnier og Antonio Tajani.

2.4 Begrebet “socialt iværksætteri” har gennem tiden fået en bredere betydning, efterhånden som det er blevet anvendt i stadig flere sammenhænge. I begyndelsen blev det brugt til at betegne erhvervsvirksomhed udøvet af almennyttige foretagender for at skabe et udbytte, som de kunne reinvestere i deres egen virksomhed. Det er vigtigt kun at bruge begrebet social virksomhed i denne betydning og undgå, at det kan forveksles med “virksomhedernes sociale ansvar” (Corporate Social Responsability). Dette bør understreges i EU-institutionernes kommende initiativer på dette område.

3.1 Den definition af social virksomhed, der foreslås i meddelelsen om initiativet for socialt iværksættere, er et positivt skridt i retning af anerkendelsen af denne organisationsforms specifikke karakter, og det bør være denne beskrivelse, EU-institutionerne bør bruge som reference. Den inddrager nemlig de tre nøgledimensioner, som karakteriserer en social virksomhed: et samfundsmæssigt mål/formål, kommerciel aktivitet, deltagelsesbaseret organisationsstruktur. EØSU understreger, at den samme beskrivelse bør bruges i forslaget til forordning om europæiske sociale iværksætterfonde.

3.2 Det er også vigtigt at huske på, at Kommissionen selv i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation opstiller en række kriterier, som sociale virksomheder skal opfylde, og som EØSU kun kan tilslutte sig.

3.3 EØSU er enigt med Kommissionen i, at der ikke bør være en normgivende definition af sociale virksomheder, idet man bør respektere, at der på nationalt plan gælder forskellige ordninger, som bør overholdes, for at begrebet social virksomhed ikke skal blive misbrugt.

3.4 EØSU benytter denne lejlighed til at minde om sin sonderende udtalelse – der for nylig blev vedtaget – om socialt entreprenørskab og socialt iværksætteri, som indeholder følgende beskrivelse af en social virksomhed:

3.5 I forbindelse med disse karakteristika er det vigtigt at understrege følgende grundlæggende forudsætninger:

4.1 Meddelelsen fremhæver forskellige aspekter vedrørende forbedret adgang til finansiering (3.1), større synliggørelse af socialt iværksætteri (3.2) og forbedring af de juridiske rammer (3.3).

4.2 Med hensyn til bedre muligheder for adgang til finansiering er EØSU enigt i Kommissionens vurdering af behovet for finansiering af de sociale virksomheder. Det må nemlig konstateres, at såvel kreditinstitutter som de myndigheder, der forvalter den offentlige kreditstøtte, ikke råder over egnede instrumenter til at evaluere sociale virksomheders kreditværdighed. Der er nemlig en tendens til at undervurdere sociale virksomheders forretningsmæssige værdi og økonomiske soliditet.

4.3 For at gøre fordelene ved sociale virksomheder mere synlige er det afgørende at tage udgangspunkt i en opgørelse af de samfundsmæssige fordele, som adskiller sig fra de rent økonomiske resultater. Det er således nødvendigt at råde over instrumenter, som gør det muligt at vurdere og opprioritere effekten af og de sociale gevinster ved sociale virksomheders aktiviteter.

4.4 Fremgangsmåderne for social ansvarliggørelse spiller en grundlæggende rolle for virksomhederne i den sociale økonomi. Der findes forskellige instrumenter til at måle en virksomheds resultater (på det sociale plan), som især er udviklet af velstrukturerede organisationer, men der er behov for at undersøge og eksemplificere egnede instrumenter, der også kan anvendes af små sociale virksomheder. Kommissionen bør lade foretage en undersøgelse, som sammenligner de eksisterende modeller, tilskynde til at bruge sådanne systemer og gå i gang med at udvikle en fælles europæisk adfærdskodeks, som kan bruges af en bred vifte af sociale virksomheder.

4.5 For at øge tilliden og forventningerne til de sociale virksomheder er det vigtigt at sammenligne de sociale mærkningssystemer i hele EU. Her vil det – som Kommissionen foreslår i nøgleaktion 6 – være formålstjenligt at oprette en offentlig database for at sammenligne de forskellige fremgangsmåder til måling af sociale resultater samt anvendelsen af de forskellige eksisterende mærkningssystemer.

4.6 EØSU kan tilslutte sig nøgleaktion 9 om forbedring af de juridiske rammer, så de vil kunne bruges af de europæiske sociale iværksættere, både hvad angår forenklingen af forordningen om statut for det europæiske andelsselskab og muligheden for at indføre en statut for den europæiske fond. En forbedring af de juridiske rammer for sociale virksomheder kunne også omfatte retningslinjer for oprettelsen af statutter for støtte- og velgørenhedsforeninger, som ofte er det første trin til etablering af sociale virksomheder. Derfor opfordrer EØSU Rådet og Parlamentet til at påbegynde proceduren for godkendelse af disse forslag til forordning.

4.7 Det er i denne forbindelse prisværdigt, at Kommissionen i denne meddelelse lover at iværksætte en undersøgelse af situationen med hensyn til gensidige selskaber i alle medlemsstater for navnlig at se på deres aktiviteter på tværs af grænserne. Det er vigtigt for bevarelsen af et inklusivt velfærdssystem, at man igen har fået øje på værdien af gensidige selskaber som et instrument til social beskyttelse.

4.8 Støtten til sociale virksomheder kan bane vejen for inddragelsen af interesseparter og fremme borgernes deltagelse i selvorganiserede bistandsformer, som kan føre til samling af efterspørgslen og opbygning af erfaringer med bistand på et gensidigt grundlag.

4.9 De sociale virksomheder, som er rettet mod integration på arbejdsmarkedet, kan – med den rette opbakning – blive et langsigtet instrument for aktive beskæftigelsespolitikker og fremme beskæftigelsen for svage grupper i samfundet. I disse krisetider på beskæftigelsesområdet kan denne mulighed være af afgørende betydning for personer, som er blevet hægtet af arbejdsmarkedet.

4.10 Arbejdstagerdeltagelse kan være en vigtig løftestang, som kan udnyttes til at tackle visse kriser i industrien. Der kunne således indføres ordninger for medarbejdernes overtagelse af virksomheden ved, at de slutter sig sammen i en social virksomhed af en eller anden form.

4.11 De sociale virksomheder spiller en central rolle som igangsættere af social innovation. Erfaringen med sociale kooperativer for indslusning på arbejdsmarkedet er et klart eksempel, men – uanset den retlige form – fremkommer social innovation også via nye fremgangsformer for levering af tjenesteydelser, udviklingen af nye innovative produkter og tjenester for at dække nye behov i samfundet. EU-institutionerne bør derfor optræde konsekvent og koordinere bestemmelserne om sociale virksomheder og om social innovation og forandring.

4.12 De organisationer, som arbejder for at skabe og udvikle netværk mellem sociale virksomheder ved at tilskynde til at deltage i udviklingen af partnerskaber og iværksættersammenslutninger mellem sociale virksomheder, er meget nyttige. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen med nøgleaktion 5 peger på initiativer til fremme af sammenslutninger og netværk mellem sociale virksomheder, som kan bistå med at udveksle erfaringer med bedste praksis, stordriftsfordele og fælles tjenester (uddannelser, projektering, administration osv.).

4.13 EØSU bifalder Kommissionens forslag om at udvikle redskaber til at opnå større viden om sektoren og gøre socialt iværksætteri mere synligt (nøgleaktion 5, 6 og 8). Større viden om potentialet i denne iværksættermodel er nyttigt for at fremme et tættere samarbejde mellem sociale virksomheder og almindelige virksomheder.

4.14 Det er vigtigt at udvikle initiativer, som kan hjælpe sociale virksomheder med at forbedre deres ledelseskapacitet, professionalisering og netværkssamarbejde. Det er i denne forbindelse en god ide at fremme platforme for udveksling af god praksis, bl.a. for at gøre de sociale virksomheder mere internationalt orienterede.

4.15 Det er EØSU's opfattelse, at Kommissionen bør betragte det som en prioriteret opgave at sammenligne de nye retlige former for sociale virksomheder, der er ved at dukke op, ved at iværksætte en undersøgelse af dette fænomen. Dog bør nærhedsprincippet være det overordnede princip, eftersom de nationale virksomhedsmodeller muligvis kan kræve retlige rammer, som er baseret på de forskellige nationale situationer og traditioner.

4.16 Det er vigtigt at fremme en udvikling i retning af at gøre de offentlige administrationer mere lydhøre over for nærhedsprincippet, at føre målrettede fremmepolitikker og udvikle initiativer til iværksættersammenslutninger, som har vist sig afgørende for de sociale virksomheders vækst.

4.17 Det er vigtigt, at fremmepolitikkerne ikke forvrider konkurrenceprincipperne, men anerkender den sociale virksomheds særtræk, som ikke må misbruges til at opnå fordele.

4.18 Når det gælder udviklingen af instrumenter til forbedring af finansieringen kunne EØSU tage initiativ til at indsamle og udveksle innovative tilgange i medlemsstaterne. Det vil være nyttigt at fremme de redskaber, som har til formål at understøtte de markant iværksætterprægede aspekter, såsom:

4.19 Især bør man være opmærksom på de hybride investeringsformer, som passer bedre til de sociale virksomheder, fordi de i deres evaluering kombinerer elementer af solidarisk art og elementer af finansiel art. Det er desuden vigtigt, at man i forbindelse med de sociale virksomheder også vurderer bedste praksis i de banker og kreditinstitutter, som har en udpræget kollektiv og deltagelsesbaseret tilgang, såsom andelsbanker eller banker med et etisk og socialt formål.

4.20 Det er nyttigt at støtte mikrokreditinstrumenterne (nøgleaktion 2), men det er vigtigt at holde mikrokreditten og dens prisværdige sociale funktion mht. at redde enkeltpersoner ud af fattigdomsfælden, adskilt fra instrumenterne til udvikling af virksomheder, der nødvendigvis må være mere komplekse og strukturerede. Nogle sociale virksomheder foretager faktisk investeringer for flere hundrede tusinde euro, som ikke kan støttes på passende vis med mikrokredit.

4.21 EØSU bifalder mulighederne for at støtte social innovation, iværksætteri og virksomheder via de nye strukturfondsprogrammer, der foreslås i nøgleaktion 3 og 4, samt i Initiativet for socialt iværksætteri. EØSU vil gerne understrege, at disse områder bør prioriteres højt af medlemsstaterne i de nationale reformprogrammer for at give mulighed for, at de kan blive omfattet af Den Europæiske Socialfonds næste programperiode. Endvidere kan forslaget til program for sociale forandringer og innovation også give mulighed for yderligere støtte til udvikling af de sociale virksomheders kapacitet og finansiering, hvilket er prisværdigt.

4.22 EØSU ser positivt på nøgleaktion 1 (sociale iværksætterfonde), men peger på nødvendigheden af at holde fast i den samme beskrivelse som i Initiativet for socialt iværksætteri. En sådan fond bør betragtes som én blandt flere former for investeringsinstrumenter, der tager sigte på sociale virksomheder.

4.23 Det anses for hensigtsmæssigt at revidere de minimis-ordningen, så den bliver mere lempelig for sociale virksomheder (nøgleaktion 11), især når det gælder virksomheder, som fremmer indslusning på arbejdsmarkedet, også i de tilfælde, hvor den offentlige støtte ydes direkte til virksomheden og ikke til de ansatte. Denne holdning kan begrundes med de nylige erfaringer med det engelske “Big Society Fund”, som er blevet samfinansieret med en stor andel af offentlige midler, hvilket Kommissionen ikke har betragtet som statsstøtte i kraft af initiativets indlysende samfundsmæssige værdi.

4.24 Det er positivt at ville fremme sociale virksomheders adgang til offentlige indkøb (nøgleaktion 10). Kommissionen har i de seneste år spillet en afgørende rolle for medtagelsen af sociale klausuler i offentlige indkøb. Igennem mere end et tiår har man kunnet registrere øget lydhørhed fra EU-institutionernes side over for emner som social samhørighed og bæredygtig udvikling velvidende, at det for at nå målene om et mere velstående og retfærdigt samfund, er nødvendigt, at den økonomiske vækst er til gavn for miljømæssig bæredygtighed og social samhørighed.

4.25 Kommissionen bør målbevidst styre i denne retning for at fremme medtagelsen af sociale og miljømæssige kriterier blandt tildelingskriterierne for offentlige indkøb og indsamle og udveksle de bedste modeller – blandt medlemsstaterne – for inddragelse af sociale og miljømæssige aspekter i tildelingskriterier. EU-Domstolen har med sin retspraksis medvirket til at anerkende vigtigheden af sådanne bestemmelser.

4.26 EØSU bifalder Kommissionens nøgleaktion 6 om udvikling af en database om certificering med henblik på at gøre systemerne lettere at sammenligne. Desuden bør Kommissionen foretage en undersøgelse af sådanne systemer for at finde frem til synergier og udveksle erfaringer. I forbindelse med dette undersøgelsesarbejde har EØSU peget på behovet for sammenlignelige og konsoliderede statistikker, for forskning og for data vedrørende sociale virksomheder. Kommissionen og Eurostat kan spille en central rolle ved at gøre det lettere at lære af hinandens erfaringer inden for EU.

4.27 Forslaget om en enkelt data- og dataudvekslingsplatform (nøgleaktion 8) hilses velkommen og bør suppleres med lignende initiativer i medlemsstaterne for at opnå kompatibilitet og synergier.

4.28 Kommissionen spiller en central rolle mht. at fastholde støtte til sociale virksomheder som et punkt på den politiske dagsorden og sikre, at denne virksomhedsform behandles i overensstemmelse hermed. Derfor er det vigtigt, at der oprettes en rådgivende gruppe om sociale virksomheder, som kan følge fremskridtene i gennemførelsen af de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen. Tilsvarende strukturer bør også udvikles medlemsstaterne imellem.

Bruxelles, den 23. maj 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg