21.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/150


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU

COM(2011) 568 final

2012/C 181/26

Ordfører: Pavel TRANTINA

Kommissionen besluttede den 20. september 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Meddelelse om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU

COM(2011) 568 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, der vedtog sin udtalelse den 29. februar 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 28. marts, følgende udtalelse med 134 stemmer for, 3 imod og 11 hverken for eller imod:

Forord

Frivilligt arbejde er et vigtigt udtryk for aktivt medborgerskab. Det opbygger social kapital, bidrager til social samhørighed og solidaritet, giver samfundet værdifulde økonomiske fordele og hjælper den enkelte med at realisere sit potentiale. Frivilligt arbejde »henviser […] til alle former for frivillige aktiviteter, som en person påtager sig af egen fri vilje, valg og motivation og uden tanke for økonomisk vinding«  (1).I lyset af den nuværende krise i Europa, de demografiske ændringer og dertilhørende udfordringer er det vigtigt at anerkende, at frivilligt arbejde har en central rolle for den enkelte, da det letter inklusion, indflydelse, opbygning af færdigheder og networking. Imidlertid skal der være en klar skelnen mellem frivilligt arbejde og lønnet beskæftigelse, og førstnævnte bør under ingen omstændigheder erstatte sidstnævnte.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) var den første EU-institution til foreslå et europæisk år for frivilligt arbejde tilbage i 2006 og bakke op omkring EYV 2011 Alliancemedlemmernes arbejde, før de andre institutioner fulgte efter. Opfyldelsen af dette mål i 2011 har givet mulighed for at skabe øget bevidsthed om den frivillige sektors merværdi og hjulpet med at gøre frivillige organisationer til mere effektive aktører på lokalt, nationalt og europæisk niveau. Det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab i 2011 har også direkte været medvirkende til at skabe anerkendelse af det frivillige arbejde som en ressource til at løse samfundsproblemer og skabe tillid.

1.   Henstillinger

1.1   Med henblik på at skabe et effektivt og bæredygtigt miljø for frivilligt arbejde anbefaler EØSU, at EU-institutioner og medlemsstater træffer de rette foranstaltninger for at sikre, at national og europæisk lovgivning muliggør og opfordrer til frivilligt arbejde, beskytter volontører og fjerner retlige hindringer for deres aktiviteter.

1.2   Imidlertid bør man undgå lovgivning, der begrænser eller hindrer frivilligt arbejde ved at være for beskrivende eller mangle forståelse for lokale traditioner for frivilligt arbejde, og man bør inddrage frivillige organisationer direkte i opstillingen af denne lovgivning. Mens manglen på retlige rammer ikke er en hindring i nogle lande, begrænser det dagligdagen for frivillige og for udbydere af frivillige tjenester i andre, og i lande med restriktiv lovgivning oplever frivillige, at der er begrænset adgang til frivilligt arbejde.

1.3   Kommissionen bør opfordre til opstilling af effektive og velorganiserede infrastrukturer for frivilligt arbejde på EU- og medlemsstatsniveau (f.eks. faciliteter til frivillige organisationer, rekruttering, uddannelse, hjælp til ansøgning om finansiering) og fremme de frivillige organisationers og volontørcentres informations- og uddannelsesfaciliteter og faciliteter til koordinering af aktiviteter mellem frivillige og organisationer.

1.4   EU og dets medlemsstater bør sikre lettilgængelige, pålidelige og bæredygtige betingelser for finansiering af den frivillige sektor og hjælpe frivillige organisationer med at tilpasse sig de nye finansieringsvilkår. EØSU tilskynder også Kommissionen til at øge den finansielle støtte til frivilligt arbejde i programmer finansieret af EU og strukturfondene.

1.5   EU-institutioner og medlemsstater bør tillade og støtte frivilligt arbejde i form af bidrag i naturalier til medfinansiering. EØSU opfordrer også til, at EU-institutioner og medlemsstater sikrer, at momslovgivning ikke skaber nogen ekstra administrative byrder for de frivillige organisationer.

1.6   For at fastholde dynamikken i fremtiden foreslår EØSU, at der tages nogle praktiske skridt, så resultaterne af det europæiske år for frivilligt arbejde fastholdes efter 2011 og frivilligt arbejde bliver ved med at være et punkt på den offentlige dagorden i medlemsstaterne og EU. EØSU ønsker, at Kommissionen begynder med en høringsprocedure (f.eks. via en hvidbog eller på anden effektiv vis). Denne proces kan betragtes som arven fra det europæiske år for frivilligt arbejde, da den vil sikre, at dagsordenen for frivilligt arbejde beholder sin høje status på EU-niveau. I denne sammenhæng bør man også gøre god brug af de europæiske temaår 2012 og 2013.

1.7   EU-institutionerne bør anlægge en mere koordineret tilgang til politikken for frivilligt arbejde. Man bør anerkende dets status som et tværsektorielt politisk tema, der skal koordineres af en særlig enhed i Kommissionen, som understøttes af de nødvendige politikstrukturer i andre EU-institutioner (2). Det vil sikre et fortsat samarbejde mellem nationale koordineringsorganer, den ansvarlige afdeling i Kommissionen, en tværpolitisk gruppe eller et udvalg i Europa-Parlamentet, en klart ansvarlig rådssammensætning og frivillige organisationer på alle niveauer.

1.8   Desuden bør alle aktører gøre en indsats for at fastholde fokus og aktivt fremme frivilligt arbejde blandt alle borgere, og alt afhængig af den nationale situation, især fokusere på unge og ældre medborgere. Opbakningen om arbejdsgiverstøttet frivilligt arbejde bør øges i fremtiden, og medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger med henblik herpå (f.eks. undersøge muligheder for skattelettelser) samt fremme partnerskaber med den frivillige sektor.

2.   Generelle bemærkninger til frivilligt arbejde

2.1   For at sikre kvalitet, anerkendelse, beskyttelse og adgang uden nogen form for diskrimination skal der anlægges en tilgang, der er baseret på/centreret omkring frivillige. De frivilliges rettigheder, værdighed og forpligtelser bør anerkendes og overholdes, og de frivillige og deres organisationer bør være bevidste om dem (3).

2.2   Man bør være særligt opmærksom på frivilligt arbejde og anerkende det som et værktøj til opnåelse af EU 2020-målsætningerne. Derfor er det afgørende, at frivilligt arbejde også bliver omfattet af de nationale reformprogrammer med henblik på at sikre opbakning.

2.3   Koordineringen af den frivillige sektor bør fortsætte efter 2011 for at fremme sektorens dagsorden, udveksling af god praksis og opstilling/konsolidering af platforme for frivilligt arbejde med deltagelse af alle relevante aktører (arbejdsgivere, fagforeninger, andre sektororganer, nationale myndigheder og EU). EØSU værdsætter EYV 2011 Alliancens arbejde (4), der har mundet ud i vedtagelse af dens politiske dagsorden for frivilligt arbejde i Europa (Policy Agenda for Volunteering in Europe (P.A.V.E.)) (5), hvori der fremsættes en række inspirerende forslag til den fremtidige udvikling af frivilligt arbejde i EU og medlemsstaterne samt forslag møntet på arbejdsmarkedets parter og ngo'er.

2.4   Med henblik på at øge bevidstheden om den frivillige sektors socioøkonomiske værdi og bidrag mener EØSU, at det er vigtigt med en bred indsamling og udbredelse af informationer om det frivillige arbejdes sociale og økonomiske effekt. Først og fremmest er det nødvendigt at blive enige om og gennemføre anvendelsen af ILO's vejledning i måling af frivilligt arbejde som et middel til at harmonisere metoderne til indsamling af oplysninger om frivilligt arbejde i medlemsstaterne. EØSU påpeger imidlertid også, at der er behov for at overføre nationale data, der omfatter mere end BNP, såsom oplysninger om »sociale indikatorer« for at måle social velfærd.

2.5   Det er vigtigt at tage fat på de behov, som frivillige har, hvad enten de er aktive i formelle strukturer eller udfører frivillige aktiviteter på egen hånd. EU-institutionerne og medlemsstaterne kan og må ikke ignorere de borgere, som stiller sig personligt til rådighed for at udføre frivilligt arbejde til fordel for samfundet. Borgernes direkte og indirekte arbejde med frivillige organisationer bør fremhæves. Ligeledes bør mange områder inden for frivilligt arbejde (ud over unge, sport og den sociale sektor) behandles nærmere.

3.   EØSU's generelle bemærkninger til Kommissionens meddelelse

3.1   EØSU hilser Kommissionens forslag om EU-politikker og frivilligt arbejde velkommen og giver sin opbakning til de foreslåede definitioner og udfordringer.

3.2   Udvalget er imidlertid bekymret over den noget forhastede offentliggørelse og mangel på offentlig høring og konsekvensanalyse. En række af civilsamfundets forslag blev ikke omfattet, herunder især de forslag, der senere blev fremlagt i den politiske dagsorden for frivilligt arbejde i Europa.

3.3   Kommissionen opremser med rette en række hindringer for frivillige aktiviteter og fastslår, at »Medlemsstaterne gjorde fremskridt på disse områder i 2006, hvor de forpligtede sig til at samarbejde om at fjerne hindringer (…) Men der er lang vej endnu.« Meddelelsen kunne være meget mere ambitiøs og give specifikke forslag til udvikling på dette område.

3.4   Det er vigtigt at erkende, at Kommissionens opgave er at fungere som en drivkraft for udformningen af politikker for frivilligt arbejde, selvom den skal holde et særligt fokus på spørgsmål vedrørende grænseoverskridende frivilligt arbejde og frivilliges mobilitet i EU. Skønt ansvaret for udarbejdelse af reguleringsforanstaltninger, retningslinjer for god praksis og strategier ligger hos medlemsstaterne, bør Kommissionen have en rolle i indsamlingen af data og udvide den åbne koordinationsmetode for at sikre, at frivilligt arbejde behandles i de nationale reformprogrammer, samt at EU's støtteordninger også omfatter frivilligt arbejde.

3.5   EØSU bifalder følgende citat: »Kommissionen fremsætter eventuelt forslag, som specifikt tager højde for frivilligt arbejde som led i EU's beskæftigelsesstrategi, i kampen mod fattigdom og social udstødelse og som led i Kommissionens initiativ »Nye kvalifikationer til nye job« «. Dog bør man erkende faren for, at frivilligt arbejde bruges som et værktøj for politiske mål og man bør respektere og værne om kerneværdierne frivilligt arbejde.

4.   Særlige bemærkninger til Kommissionens forslag

4.1   EØSU bifalder Kommissionens tilsagn om at øge bevidstheden blandt EU's borgere og aktørerne om de forskellige støtteprogrammer, der kan anvendes af frivillige til frivillige aktiviteter. Foruden den projektbaserede støtte bør man udvide mulighederne for finansiering af frivilligt arbejde, f.eks. ved at indføre grundfinansiering, mindre tilskud og aftalepakker. Frivilligt arbejde i form af bidrag i naturalier til medfinansiering bør være tilladt og helst obligatorisk.

4.2   I lyset af det nuværende forslag om at slå programmet for livslang læring og programmet Aktive unge sammen til et samlet »Erasmus for alle«-program er EØSU bange for, at man kan bringe ikke-formel læring gennem deltagelse i frivillige aktiviteter i fare – både med hensyn til indhold og begrænsning af ressourcer. Derfor anmoder EØSU Kommissionen om at sikre, at det nuværende program »Aktive unge«, med en passende finansiering, forbliver et selvstændigt program, samt at det fortsætter sine gavnlige tiltag, herunder Den Europæiske Volontørtjeneste, sammen med ungdomsinitiativer og støtte til europæiske strukturer på ungdomsområdet.

4.3   EØSU er enig med Kommissionen om, at det er nødvendigt at følge op på initiativer, som »fremmer frivilligt arbejde på tværs af grænserne i forbindelse med det europæiske år for borgerne i 2013«. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at nævne frivilligt arbejde på tværs af landegrænser: alle former for frivilligt arbejde bør være omfattet. Med henblik herpå og for at få de europæiske borgeres opmærksomhed bør anvendelsesområdet for det europæiske temaår for 2013 udvides til det europæiske år for aktivt medborgerskab.

4.4   EØSU holder nøje øje med Kommissionens arbejde med et forslag til Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring, som omfatter frivilligt arbejde og et europæisk kvalifikationspas. For at registrere læring, der er opnået ved frivilligt arbejde, på en hensigtsmæssig måde bør passet ikke bestå af en række nye og separate attester, men snarere være et samlet dokument over al praktisk erfaring, uddannelse, bløde og faglige kvalifikationer opnået gennem livslang læring, herunder kvalifikationer opnået ved frivilligt arbejde, såfremt volontøren ønsker det.

4.5   I 2012 vil Kommissionen fremsætte forslag for yderligere at udvikle gennemførelsen af EU's strategi for unge og henstillingen om unge frivilliges mobilitet i EU. EØSU mener, at den åbne koordinationsmetode på meget nyttig vis kan udvides til hele området for frivilligt arbejde i Europa. Det vil gøre det muligt til at fastholde frivilligt arbejde højt på EU's dagsorden på en struktureret måde.

4.6   I forbindelse med sport bifalder EØSU forslaget om ny EU-finansiering, der er målrettet dette område, og understreger behovet for at støtte frivillige aktiviteter, især på græsrodsniveau.

4.7   EØSU mener, at der bør skabes mere bevidsthed om de forskellige måder, hvorpå arbejdsgivere kan støtte arbejdstagernes individuelle og frivillige aktiviteter som udtryk for virksomhedernes sociale ansvar. Arbejdsmarkedets parter bør kunne tilkendegive deres mening om forskellige ordninger for arbejdstageres frivillige arbejde, hvis udgangspunkt altid bør være princippet om, at arbejdstagerens engagement er af frivillig karakter.

4.8   EØSU er opmærksom på adskillige initiativer, der tager sigte på at fremme frivilligt arbejde blandt personalet i EU-institutionerne og tjenestemænd i medlemsstaterne. På baggrund af de positive erfaringer blandt EØSU's personale vil udvalget gerne opfordre til, at man er særligt opmærksom på solidaritetsforslaget (6).

4.9   EØSU forventede en meget stærkere reaktion fra Kommissionens side på civilsamfundets opfordring til en forenkling af visumprocedurer for frivillige fra tredjelande. Der bør fremlægges ændringer til Rådets direktiv 2004/114/EF, hvor man foreslår en speciel visumkategori for frivillige, der svarer til den for studerende.

4.10   EØSU bifalder ideen om at opstille et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand (7), men tvivler på, at det har en rent frivillig karakter. Inden man præsenterer det endelige forslag om et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, bør der foretages en grundig evaluering af de igangværende pilotprojekter. Da Kommissionen værdsætter ngo'ernes arbejde inden for udviklingssamarbejde, foreslår EØSU derfor at styrke EU-støtten til disse hovedsageligt frivillige initiativer for at forbedre deres effekt.

4.11   Med hensyn til forbindelserne mellem frivilligt arbejde og sundhed/velfærd vil EØSU gerne understrege, at frivillige ikke bør erstatte lønnet sundhedspersonale i de almindelige og centrale daglige funktioner. Frivillige kan dog føje en merværdi til de tjenesteydelser, som professionelle kræfter leverer.

5.   Sammenfatning af EØSU's aktiviteter under det europæiske år for frivilligt arbejde 2011

5.1   Som forberedelse til det europæiske år for frivilligt arbejde og for at styre sine aktiviteter nedsatte EØSU en koordinationsgruppe for EYV 2011 med Pavel Trantina som formand (Gruppe III). Gennem en række offentlige høringer iværksatte EØSU en debat blandt arbejdsgivere, fagforeninger og ngo'er om, hvordan frivilligt arbejde kan fremmes på EU-plan. Koordineringsgruppen arbejdede tæt sammen med Kommissionens taskforce for EYV 2011, EYV 2011 Alliancen, Europa-Parlamentets interessegruppe for frivilligt arbejde og en række andre aktører, som deltog i EØSU's arrangementer.

5.2   For at fremme dialogen mellem de forskellige aktører på området holdt EØSU's koordineringsgruppe for EYV 2011 i løbet af 2011 fem møder, hvoraf fire blev kombineret med offentlige høringer, der hver omhandlede et specifikt område af frivilligt arbejde. Den vigtigste partner i høringerne var EYV 2011 Alliancen, som leverede talere fra sine arbejdsgrupper om særlige spørgsmål, og Kommissionens taskforce for EYV 2011.

1.

Værdi og anerkendelse af frivilligt arbejde (23. marts)

2.

Det frivillige arbejdes kvalitet og infrastrukturer (23. maj)

3.

Juridiske rammebetingelser for frivilligt arbejde (27. september)

4.

Arbejdstageres frivillige arbejde (9. november)

5.3   EØSU var med til at afholde adskillige arrangementer, bl.a.:

Den 2. tematiske konference på EU-niveau (23.-24. maj) organiseret af Kommissionen. EØSU afholdt diskussionerne, der hovedsageligt omhandlede arbejdstageres frivillige arbejde.

Den 2. kongres for frivilligt arbejde og interessegruppekonference (7.-8. september) afholdt af Det Europæiske Ungdomsforum i EØSU's og Europa-Parlamentets bygninger.

EYV 2011 Alliancens koordineringsmøder blev afholdt i EØSU's bygninger den 17. marts, 19. maj og 29. september.

Den europæiske konkurrence »European Employee Volunteering Awards« i februar 2011.

5.4   EØSU's Gruppe III afholdt en større konference om frivilligt arbejde i anledning af det første polske formandskab og det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 i Warszawa den 30. september 2011 i præsidentpaladset med deltagelse af den polske præsident, EU-kommissæren for beskæftigelse og sociale anliggender og den polske arbejds- og socialminister samt andre talere. Konferencens overordnede emne var: Aktive borgere i Europa: frivilligt arbejde.

5.5   EØSU's formand og formanden samt medlemmerne af koordineringsgruppen for EYV 2011 deltog i mange faglige møder, herunder:

EYV 2011-åbningskonference i Budapest,

Den 2. tematiske konference på EU-niveau om frivilligt arbejde i Bruxelles og

EYV 2011-afslutningskonference i Warszawa.

5.6   EØSU arbejder på en bog om aktivt medborgerskab, som vil afspejle den brede vifte af aktiviteter, som EØSU-medlemmer har gennemført i professionel, politisk og frivillig sammenhæng.

Bruxelles, den 28. marts 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Rådets konklusioner om »Frivilligt arbejdes rolle i social- og arbejdsmarkedspolitikken« af 3. oktober 2011.

(2)  De nationale koordineringsorganer for det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 udtalte i Warszawa-deklarationen om bæredygtighed i tiltag til frivillige aktiviteter og aktivt medborgerskab (Warsaw Declaration for Sustainability of Action on Voluntary Activities and Active Citizenship (DESAVAC)) af 1. december 2011: »Europa-Kommissionen opfordres til – i overensstemmelse med de nationale, regionale og lokale kompetencer og behov – at etablere passende strukturer for udveksling og samarbejde mellem alle aktører og civilsamfund inden for frivilligt arbejde efter det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab 2011. Der er behov for et samlingspunkt for frivilligt arbejde i Europa-Kommissionen.«

(3)  Siden 2006 har EØSU støttet diskussioner om opstilling af et EU-charter for frivilligt arbejde, der fastsætter de almindelige grundlæggende principper for de rettigheder og forpligtelser, der gælder for frivillige og deres organisationer. Charteret vil også bidrage til en forbedring den lovmæssige ramme for frivillige aktiviteter.

(4)  www.eyv2011.eu

(5)  http://www.eyv2011.eu/images/stories/pdf/EYV2011Alliance_PAVE_copyfriendly.pdf

(6)  http://www.solidariteproposal.eu/

(7)  I overensstemmelse med artikel 214 i TEUF.