4.3.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/1

Rådets konklusioner om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien

2011/C 70/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM UNDERSTREGER, at det er fuldt ud rede til at stille Rådets ekspertise inden for uddannelsespolitikker til rådighed for Det Europæiske Råd og til aktivt at bidrage til en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst og det europæiske halvår,

SOM ERINDRER OM strategiens mål om at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, understøttet af en række overordnede EU-mål og en række flagskibsinitiativer,

OG SOM TAGER HENSYN TIL Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2011, herunder Europa 2020-fremskridtsrapporten, den makroøkonomiske rapport og udkastet til fælles rapport om beskæftigelsessituationen, og til de integrerede retningslinjer for Europa 2020,

UNDERSTREGER,

at uddannelse spiller en grundlæggende rolle i forbindelse med opfyldelse af Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig ved at give borgerne de kvalifikationer og kompetencer, som den europæiske økonomi og det europæiske samfund skal bruge for at forblive konkurrencedygtig og innovativ, men også ved at hjælpe med at fremme social samhørighed og inklusion. Uddannelsens centrale rolle bør derfor være fuldt ud afspejlet i Rådets arbejde under det nye »europæiske halvår«, der er indført fra starten af 2011. Navnlig, og med støtte fra Kommissionen, bør Rådet sikre, at emner som f.eks. politiske foranstaltninger og reformer på uddannelsesområdet, deres bidrag til de europæiske mål og udvekslingen af god politik og praksis behandles i tilstrækkelig grad;

MENER,

1.	at ET 2020-strategirammen og dens fire strategiske mål (1) udgør et solidt grundlag for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet og således kan yde et væsentligt bidrag til at nå Europa 2020-målene

at Københavnprocessen, hvis strategiske prioriteter for det næste årti blev revideret i december 2010 på et ministermøde i Brugge (2), understreger, at erhvervsrettet uddannelse (VET) spiller en central rolle i forbindelse med at støtte målene i Europa 2020-strategien ved at give adgang til relevante kvalifikationer og kompetencer af høj kvalitet

at to af de foreslåede Europa 2020-flagskibsinitiativer har særlig relevans for uddannelsesområdet:

For det første er der initiativet unge på vej, der sigter mod at hjælpe unge med at udnytte deres fulde uddannelsespotentiale og dermed forbedre deres beskæftigelsesudsigter. Der er et hastende behov for at sikre, at antallet af unge mennesker, der forlader skolen i utide, reduceres, at alle unge erhverver de basiskvalifikationer, der er nødvendige for yderligere læring, og at der er flere uddannelsesmuligheder senere i livet. Højere uddannelsesinstitutioner bør tilskyndes til at forbedre kvaliteten og relevansen af de uddannelser, de tilbyder, med henblik på at få et bredere udsnit af borgerne til at tilmelde sig videregående uddannelse, samtidig med at læringsmobilitet for alle unge bør fremmes i hele uddannelsessystemet og i ikke-formelle sammenhænge såsom ungdomsarbejde og unges deltagelse. Derudover bør der tilskyndes til arbejdsplads- og iværksættererfaring, og der bør være bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde, drive selvstændig erhvervsvirksomhed og arbejde og uddanne sig i udlandet.

ii)

For det andet er der initiativet en dagsorden for nye kvalifikationer og job, der understreger behovet for at ajourføre kvalifikationer og fremme beskæftigelsesegnethed. Der skal ske fremskridt med at gøre det lettere at identificere uddannelsesbehovet, øge uddannelsers relevans for arbejdsmarkedet, lette enkeltpersoners adgang til muligheder for livslang læring og til vejledning og sikre glidende overgange mellem uddannelse og arbejde. Dette kræver et tættere samarbejde og partnerskab mellem offentlige myndigheder, uddannelsesudbydere og arbejdsgivere nationalt, regionalt og lokalt. Overgangen til resultatorienterede kvalifikationssystemer inden for uddannelse og øget validering af kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet i ikke-formel og uformel sammenhæng, er også af stor betydning for fremme af beskæftigelsesegnethed

at uddannelsesmuligheder også kan yde et væsentligt bidrag i de andre flagskibsinitiativer, som f.eks. den digitale dagsorden og innovation i EU. Europas uddannelsessystemer skal give den rette blanding af kvalifikationer og kompetencer, sikre tilstrækkelig forsyning af færdiguddannede inden for videnskab, matematik og teknik, udstyre mennesker med basiskvalifikationer og motivationen for og evnen til at lære, fremme udvikling af tværfaglige kompetencer, herunder kompetencer, der gør det muligt at bruge moderne digitale teknologier, fremme bæredygtig udvikling og aktivt medborgerskab og tilskynde til kreativitet, innovation og iværksætterånd

at der som svar på målene i initiativet en europæisk platform mod fattigdom også er behov for at yde støtte og åbne op for muligheder for ikke-traditionelle og dårligt stillede lærende. Faktorer som f.eks. bedre adgang til førskolepædagogik og -pasning af høj kvalitet og mulighederne for innovativ uddannelse for dårligt stillede grupper er vigtige for at reducere social ulighed og give alle borgere mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud;

UNDERSTREGER,

I. at uddannelse er et centralt område i forbindelse med opfyldelsen af Europa 2020-målene

Effektiv investering i at sikre en høj kvalitet i og i modernisering og reform af uddannelserne er en påtrængende opgave, fordi det både vil danne grundlag for Europas velstand på lang sigt og give borgerne flere og bedre kvalifikationer og kompetencer og hjælpe til på kort sigt at imødegå krisens virkninger.

2.	Det er vigtigt at øge mulighederne for livslang læring for alle og på alle uddannelsesniveauer, bl.a. ved at gøre VET mere tiltrækkende og relevant og ved at øge deltagelsen i og relevansen af voksenuddannelse.

3.	Det haster med at tage fat i situationen for unge kvinder og mænd, der står over for særlige vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af den alvorlige krise.

4.	Forbedring af uddannelsessystemernes responsivitet i forhold til nye krav og tendenser for bedre at opfylde arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer og klare de sociale og kulturelle udfordringer i en globaliseret verden;

II. at øgede bestræbelser vil være nødvendige for at opfylde de overordnede mål på uddannelsesområdet

Opfyldelsen af EU's to overordnede mål på uddannelsesområdet — dvs. at få skolefrafaldet reduceret til under 10 %, og andelen af 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, øget til mindst 40 % — vil få en positiv virkning på beskæftigelse og vækst. Desuden vil foranstaltninger på uddannelsesområdet bidrage til at opfylde målene på andre områder som f.eks. at øge beskæftigelsesfrekvensen, fremme forskning og udvikling og mindske fattigdommen.

For så vidt angår det første af de to mål er skolefrafald et komplekst fænomen, der påvirkes af uddannelsesmæssige, individuelle og socioøkonomiske faktorer. Hvis dette problem skal løses, kræver det forebyggende og kompenserende foranstaltninger, f.eks. en ny chance for uddannelse, samt tæt koordination mellem uddannelsessektorer og med andre beslægtede politikområder. Politiske foranstaltninger, der kan gøre en forskel, kan omfatte forbedret førskolepædagogik, ajourførte læseplaner, bedre læreruddannelse, innovative undervisningsmetoder, individualiseret støtte — navnlig til dårligt stillede grupper, herunder indvandrere og romaer — og styrket samarbejde med familier og lokalsamfundet.

Det andet mål kræver også en mangesidig strategi. For at virke tiltrækkende og effektiv kræver videregående eller tilsvarende uddannelse mere effektive investeringer, moderniserede læseplaner og forbedret styring. Innovation bør fremmes både på systemisk og institutionelt niveau, mens der skal gøres mere effektiv brug af finansiering, og der skal findes mere forskelligartede finansieringskilder. Der skal også være incitamenter til at etablere bedre forbindelser til omverdenen gennem partnerskaber med erhvervslivet og forskningen og til at åbne op for ikke-traditionelle lærende ved at give passende incitamenter og ved at fremme validering, støtteordninger og vejledningstjenester;

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL, I DET OMFANG UDDANNELSESSPØRGSMÅL ER BERØRT,

1.	at vedtage nationale reformprogrammer, der er målrettede og handlingsbaserede, og som vil bidrage til opfyldelse af målene for Europa 2020-strategien, herunder EU's overordnede mål

2.	at gennemføre politiske tiltag i overensstemmelse med de nationale mål under hensyntagen til medlemsstaternes relative udgangspunkt og nationale forhold og i overensstemmelse med de nationale beslutningsprocedurer

at samarbejde horisontalt og tæt med andre relevante sektorer, der er involveret i Europa 2020-processen på nationalt plan, navnlig med beskæftigelsesministerier, men også med andre interessenter såsom arbejdsmarkedets parter, når de udformer og aflægger rapport om gennemførelsen af de nationale beskæftigelsespolitikker på baggrund af retningslinje nr. 8 og 9 i de integrerede retningslinjer (3)

4.	at fremme et øget samarbejde mellem højere læreanstalter, forskningsinstitutter og virksomheder for at styrke videntrekanten som grundlag for en mere innovativ og kreativ økonomi i overensstemmelse med retningslinje nr. 4 (4) i de integrerede retningslinjer;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

1.	at styrke horisontalt samarbejde og udveksling af erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne om gennemførelse af de nationale reformprogrammer og inddrage disse aspekter i fremtidige peerlæringsaktiviteter, når det er hensigtsmæssigt

yderligere at fremme mulighederne for policy-læring, navnlig inden for de områder, der er omfattet af Europa 2020-strategien, og gøre den åbne koordinationsmetode mere relevant for medlemsstaternes behov og interesser ved at gøre mere effektiv brug af resultaterne af europæisk samarbejde, øge gennemsigtigheden og støtte mere fokuseret samarbejde

3.	at styrke forbindelserne mellem mål og målsætninger for Europa 2020, bl.a. ved at styrke dokumentationsgrundlaget på dette område og ved at inddrage uddannelsessektorerne mere i identificering af flaskehalse for vækst og beskæftigelse

som anført i initiativet en dagsorden for nye kvalifikationer og job at styrke kapaciteten til at forudse og matche arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov og levere den rette blanding af kvalifikationer, herunder tværgående kompetencer såsom digitale færdigheder og iværksætterkompetence, og udvikle en omfattende strategi for forbedret adgang til livslang læring, navnlig for dårligt stillede grupper;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

i fuld overensstemmelse med medlemsstaterne yderligere at styrke forbindelserne mellem ordningerne for gennemførelse af ET 2020-strategirammen og Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår arbejdscyklusser, rapportering og fastsættelse af mål. Der skal tages særligt hensyn til de overordnede mål og passende foranstaltninger truffet under initiativerne unge på vej og en dagsorden for nye kvalifikationer og job, når der foreslås midtvejsprioriteter for næste arbejdscyklus af ET 2020

2.	at opfordre til, at der i de fælles ET 2020-statusrapporter tages passende hensyn til Europa 2020-målene, samtidig med at den særlige merværdi, som disse rapporter giver ved at tilvejebringe en dybere indsigt i medlemsstaternes nationale uddannelsespolitikker, anerkendes

3.	at give en grundig analyse af de fremskridt, der er gjort hen imod de overordnede mål og ET 2020-benchmarkene, som grundlag for en udveksling af synspunkter i Rådet i løbet af hvert europæiske halvår

4.	at styrke synligheden og gennemsigtigheden af de foranstaltninger, der træffes som led i den åbne koordinationsmetode, ved at sikre en effektiv operationel samordning, der inddrager medlemsstaterne og sikrer, at de relevante aktører deltager

5.	at udarbejde analyser til støtte for udveksling af oplysninger inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode om forbindelsen mellem uddannelsesinvesteringer og policy-tiltag med henblik på at nå Europa 2020-målene.

(1) EUT C 119 af 28.5.2009.

(2) Bruggekommunikéet om styrket europæisk samarbejde i forbindelse med VET: http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc/vocational/bruges_en.pdf

(3)

Nr. 8:

Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, og fremme livslang læring.

Nr. 9:

Sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse.

(4)

Nr. 4:

Optimere støtten til F&U og innovation, styrke videntrekanten og udnytte den digitale økonomis potentiale.