Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 364/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUME

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»BOVŠKI SIR«

EF-Nr.: SI-PDO-0005-0423-29.10.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produktets art:

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn:

»Bovški sir«

4.2.   Beskrivelse:

»Bovški sir« er klassificeret som en fuldfed fast ost. Den fremstilles af rå fåremælk fra får af den lokale Bovec-race, men den kan også indeholde op til 20 % ko- eller gedemælk.

Den hele runde ost er 20-26 cm i diameter, 8-12 cm høj og vejer 2,5-4,5 kg. Skorpen er gråbrun til lys beige, fast, glat og ensartet. Siderne er let konvekse og kanterne en anelse runde.

Osten er kompakt, elastisk og tæt og fint sammenhængende i brudfladen. Den er sprød, men smuldrer ikke. Farven er ensartet gråbeige. Osten har få, jævnt fordelte »øjne« på størrelse med en linse eller en lille ært. Der kan forekomme småhuller og revner. Hvis osten er mere moden, er konsistensen mere kompakt og sprød.

Osten har en karakteristisk fyldig, intens og let skarp aroma og smag. Hvis der er tilsat ko- eller gedemælk, er smagen og aromaen en anelse mildere.

Bovški sir indeholder mindst 60 % tørstof og 45 % fedt i tørstoffet.

4.3.   Geografisk område:

Området, hvor den mælk, der anvendes til fremstilling af »Bovški sir«, og selve osten produceres, afgrænses i nord og vest af grænsen til Italien, fra Mali og Veliki Mangrt til grænseovergangen ved Učje. Derfra går områdets grænse gennem Mali og Veliki Muzec og omfatter hele Planina Božca og derfra videre til Na Vrhu, i retning mod Hrib, gennem Pirovec, Krasji Vrh, Planina Zaprikraj og Zapleč frem til Lopatnik og Krn, derfra gennem Mali Šmohor, Bogatin og Vratca frem til Lanževica og videre gennem Mala Vrata, Velika Vrata, Travnik og Malo Špičje til Kanjevec, langs med Triglav, Luknja, Križ, Prisojnik, Mala Mojstrovka og Travnik frem til Jalovec og Kotovo Sedlo og derfra til Mali Mangart og tilbage til grænsen til Italien. De nævnte grænseområder tæller med i det geografiske område.

4.4.   Bevis for oprindelse:

For at garantere produktets sporbarhed anvendes nedenstående procedurer og foranstaltninger.

Mælkeproduktionen: Mælken skal være produceret i det afgrænsede geografiske område. Der føres stambog for at sikre, at besætningerne har den rette racesammensætning. Bedrifterne fører også register over foderrationer og indkøb af foder.

Indsamling af mælken: Mælken til fremstilling af Bovški sir skal indsamles og opbevares særskilt fra den øvrige mælk. Der føres register over de mængder mælk (fåre-, gede- og komælk) der produceres og opkøbes hver dag, med angivelse af, hvilke bedrifter mælken kommer fra.

Forarbejdning af mælken: Producenterne af Bovški sir fører register over de mængder mælk, der forarbejdes pr. dag, og de mængder ost, der fremstilles pr. dag og pr. parti. Et parti svarer til den mængde ost, der fremstilles af samme mælkekoagulering. Hvis der kun fremstilles ét parti på en given dag, er ostens fremstillingsdato også partiets betegnelse.

Modning af osten: For at sikre, at hvert osteparti modner i mindst 60 dage, fører producenterne register over ostens modning. Ostens fremstillingsdato er også den dato, som ostens modning starter fra.

4.5.   Produktionsmetode:

»Bovški sir« fremstilles af rå fåremælk fra får af den lokale Bovec-race, eller af en blanding af fåre-, gede- og komælk. Andelen af gede- og komælk må højst udgøre 20 % af den samlede mælkemængde.

Fremstillingen af Bovški sir er begrænset til laktationsperioden, som falder sammen med vækstcyklussen på de græsgange, hvor dyrene græsser. Hovedparten af dyrenes basisfoder i laktationsperioden skal være græs, som dog må suppleres med hø og ensilage. Mindst 75 % af tørstoffet i den daglige foderration skal stamme fra basisfoderet.

Bovški sir fremstilles af modnet mælk, hvortil der tilsættes frisk mælk før koagulering. Mælken modnes i mindst 12 timer. Herved dannes der en naturlig mikroflora, som sikrer, at mælken har den rette surhed. For at fremskynde gæringen er det tilladt at anvende hjemmefremstillede starterkulturer (modning af en lille mængde mælk ved ret høj temperatur i mindst 12 timer) eller udvalgte kulturer. Før koagulering varmes mælken op til 35-36 °C. Koaguleringen tager 30-45 minutter. Koagelet skæres derefter op i klumper på størrelse med en bønne eller en ært, som efter tørring er på størrelse med hvedekorn. Ostekornene overføres derefter til forme og presses. Ostekornene presses i 4 til 6 timer.

Saltning kan foregå enten ved tørsaltning (i to dage, hvor ostemassen saltes og vendes to gange om dagen) eller ved, at ostemassen lægges i en saltlage (i 24-48 timer). Efter saltning mærkes hver ost med den dato, hvor modningen starter, eller partiets betegnelse. Bovški sir skal modne i mindst 60 dage. Det er meget vigtigt, at osten passes (vendes, tørres og renses) under modningsprocessen.

4.6.   Tilknytning:

Bovški sir er et produkt, hvis betydning går flere århundrede tilbage. Arkæologiske fund viser, at Bovec-området har været beboet i årtusinder. Det formodes derfor, at ostefremstillingen på de højtliggende alpine græsgange blev udviklet i dette område for tre tusind år siden, samtidig med at fremstillingen af jernvarer tog sin begyndelse.

De første optegnelser over Bovec stammer fra før 1174, mens de første optegnelser over ostefremstilling stammer fra det 14. århundrede. Det fremgår af tingbøger og andre registre fra dette område, at osten havde en høj værdi, eftersom skatter på jordbrug, fiskeri osv. blev beregnet i mængder ost (Rutar, 1882).

Navnet Bovški sir (på italiensk Formaggio di Plezo vero) optrådte første gang i en prisliste fra 1756 fra byen Videm (Udine), hvoraf det også fremgår, at der blev betalt langt højere priser for Bovški sir end for mange andre typer ost.

I »Pašni red« (lov om forvaltning af græsgange) er der en beskrivelse af græsningsforhold, ostefremstilling og forvaltning af de alpine græsgange. Dr. Henrik Tuma udarbejdede før første verdenskrig en redegørelse for Pašni red og arbejdsdagen på Zapotok, en alpin græsgang oven for Zadnja Trenta, som blev offentliggjort i Planinski Vestnik. Det kan konstateres, at metoden til fremstilling af Bovški sir stort set er den samme i dag, som den var for flere hundrede år siden, dog under hensyntagen til de teknologiske fremskridt.

De højtliggende alpine græsgange og stejle skråninger betyder, at der er meget lidt plads i det geografiske område til intensivt landbrug. Hele det geografiske område ligger inden for et Natura 2000-område, og en stor del af området ligger desuden i Triglav nationalpark. Det geografiske område karakteriseres ved et alpint-kontinentalt klima, der i nogen grad er under indflydelse af middelhavsklimaet, som trækker ind i landet langs med Soča-floden. Nedbørsmængderne er rigelige hele året (gennemsnittet for Bovec i perioden 1961-1990 var 2 735 mm/året). De høje bjergtoppe betyder, at nogle dale er uden solskin i op til to måneder om året. Trods den rigelige nedbør er tørke og stærke vinde jævnligt årsag til, at græsudbyttet fra de tynde jordlag reduceres, hvilket gør området bedst egnet til opdræt af får og geder.

Den fåremælk, der anvendes til fremstilling af Bovški sir, stammer fra den lokale Bovec-fårerace, der er udviklet over mange århundrede i den øvre Soča-dal, og som er opkaldt efter byen Bovec. Fåreracen Bovec er en udpræget malkerace med en fin hovedform og korte ører. Frem til i dag har avlsarbejdet hovedsagelig været koncentreret om det grundlæggende mål at udvikle dyrenes evne til at tilpasse sig de barske græsnings- og opdrætsforhold og til at græsse på de højtliggende bakke- og bjerggræsgange. Dertil kommer et roligt temperament, lang levetid og modstandsdygtighed. Mælken fra Bovec-får har et højere indhold af fedt i tørstoffet end mælk fra de øvrige racer af malkefår i Slovenien, hvilket har indflydelse ikke blot på selve ostefremstillingen, men også på smagen.

De dyr, der leverer mælken til Bovški sir, holdes på græs i hele laktationsperioden. Dyrene græsser på traditionel vis, hvilket samtidig er den eneste mulighed rent økonomisk. Dette betyder, at foderet i den periode, hvor dyrene producerer mælk til fremstilling af Bovški sir, hovedsagelig er frisk græs, hvilket i høj grad bidrager til ostens typiske smag og aroma. Der findes en rigt varieret flora på disse græsgange, som hænger sammen med højden, klimaet og jordens geologiske sammensætning. Floraen i det geografiske område er typisk for både alpine og kontinentale områder og området omkring Middelhavet.

4.7.   Kontrolorgan:

4.8.   Mærkning:

Oste, der opfylder samtlige krav i varespecifikationen, mærkes med producentens navn, betegnelsen »Bovški sir« og nedenstående logo samt det tilsvarende EU-logo og det nationale kvalitetssymbol. Er der tilsat gede- eller komælk, angives procentdelen heraf.

Er osten lagret i over et år, eller blev den fremstillet i et bjergområde, må producenterne også angive dette.

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.