BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Efter en omfattende høringsprocedure over for medlemsstater og interessenter og en konsekvensanalyse foreslår Kommissionen en revision af overvågningsmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF[1] ved at erstatte denne beslutning. Med forslaget søger man at forbedre det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem for at sikre opfyldelsen af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de nuværende og fremtidige internationale aftaler om klimaændringer, opfyldelse af de juridiske krav i klima- og energipakken og støtte udviklingen af instrumenter til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på EU-niveau.

Kommissionen foreslår, at beslutning nr. 280/2004/EF erstattes af en forordning, fordi denne type lovgivning dækker bredere, er rettet mod et større antal modtagere, overvågningsmekanismens yderst tekniske og harmoniserede karakter og for at lette dens gennemførelse.

· Begrundelse og formål

Formålet med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 94/69/EF[2] af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. Hvis dette mål skal nås, må den globale årsmiddeltemperatur ved jordoverfladen ikke stige med mere end 2 ºC over de førindustrielle niveauer. Den fjerde rapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) viser, at de globale drivhusgasemissioner for at nå dette mål skal toppe i 2020.

Kyoto-protokollen, som EU ratificerede den 31. maj 2002[3], trådte i kraft den 16. februar 2005. I protokollen fastsættes der bindende mål for begrænsning af drivhusgasemissionerne for EU og medlemsstaterne (undtagen Malta og Cypern). På Det Europæiske Råd i marts 2007 gav man ligeledes et fast tilsagn om at reducere Unionens samlede drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauerne frem til 2020 og med 30 % under forudsætning af, at andre industrilande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at de økonomisk mere udviklede udviklingslande bidrager i overensstemmelse med deres respektive kapaciteter. Med klima- og energipakken, som blev vedtaget i december 2008, blev reduktionsmålet på 20 % gjort til lovgivning. Disse mål findes også i også i beslutning 2/CP.15 ("København-beslutningen"), som EU og medlemsstaterne vedtog den 28. januar 2010.

Formålet med beslutning nr. 280/2004/EF, i det følgende betegnet "overvågningsmekanismebeslutningen", var at indføre en mekanisme for overvågning af alle menneskeskabte emissioner af drivhusgasser efter kilder og optag gennem dræn, som ikke kontrolleres gennem Montreal-protokollen, evaluere medlemsstaternes fremskridt med deres forpligtelser i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen, gennemføre rapporteringskravene i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen og sikre rettidighed, fuldstændighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i Unionens og medlemsstaternes rapportering til UNFCCC-sekretariatet.

Formålet med den planlagte revision er at:

– indarbejde rapporteringsforpligtelser, der opstår som følge af UNFCCC, Kyoto-protokollen og efterfølgende beslutninger i henhold til disse vedrørende drivhusgasemissioner samt økonomisk og teknologisk bistand til udviklingslandene i forordningen om overvågningsmekanismen

– hjælpe EU og medlemsstaterne med at opfylde deres modvirkningsforpligtelser og gennemføre klima- og energipakken

– støtte udviklingen af Unionens nye instrumenter til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Forslaget rummer også forbedringer af overvågnings- og rapporteringskrav for drivhusgasemissioner baseret på seks års erfaring med beslutning nr. 280/2004/EF og dennes gennemførelsesbestemmelser, herunder beslutning nr. 2005/166/EF[4], og erfaringerne med gennemførelsen af forskellige UNFCCC-krav.

· Generel baggrund

Behovet for at revidere overvågningsmekanismebeslutningen skyldes følgende.

– Beslutning nr. 280/2004/EF om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen og gennemførelsesbestemmelserne er de primære instrumenter til overvågning, rapportering og kontrol af drivhusgasemissioner. De indeholder de nærmere bestemmelser for indberetning af menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilde og optag gennem dræn og for levering af oplysninger om nationale programmer for emissionsreduktion, fremskrivninger over drivhusgasemissioner samt politikker og foranstaltninger vedrørende klimaændringer i overensstemmelse med UNFCCC.

– Seks års erfaring med gennemførelsen af disse to beslutninger og erfaringerne, som man har høstet gennem de internationale forhandlinger og opfyldelsen af de forskellige UNFCCC-krav, har vist, at der kan gennemføres betydelige forbedringer på en række områder. Desuden medfører behovet for at forbedre modvirkningsforanstaltninger på EU- og medlemsstatsplan og opfyldelsen af nye eller kommende internationale og nationale forpligtelser, herunder Europa 2020-strategien, at der er behov for et forbedret overvågnings- og rapporteringssystem.

– For at afhjælpe bekymringerne over den voksende trussel fra globale klimaændringer, der skyldes øgede koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, gennemfører og planlægger EU en række modvirkningspolitikker og -foranstaltninger. Det er en vigtig del af denne proces at skabe robuste rammer for overvågning, evaluering, rapportering og kontrol vedrørende drivhusgasemissioner, eftersom dette giver EU mulighed for mere effektivt at udforme og gennemføre fremtidige politikker samt for at vurdere og påvise, at man opfylder sine forpligtelser.

– På partkonferencen (COP) under UNFCCC i København (COP 15) forpligtede EU og medlemsstaterne sig til at yde betydelig startfinansiering og langsigtet finansiering på klimaområdet samt teknologisk bistand til udviklingslande. På COP 16 i Cancún aftalte landene (artikel 40 i beslutning 1/CP.16), at alle udviklede lande i UNFCCC skal forbedre rapporteringen om levering af økonomisk og teknologisk bistand samt støtte til kapacitetsopbygning til de parter, der er udviklingslande. Det er vigtigt med en forbedret rapportering for at kunne anerkende Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser.

Mere specifikt søger man med revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen at løse følgende problemer:

(1) Det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem for drivhusgasemissioner og modvirkningsforanstaltninger er ikke tilstrækkelige til at gennemføre de nye krav, der udspringer af ny lovgivning og den nye internationale udvikling under UNFCCC.

Klima- og energipakken, som Rådet og Europa-Parlamentet blev enige om i 2009, indeholdt nye krav til medlemsstaterne om overvågning og rapportering. Disse skal indarbejdes i det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem for at kunne træde i kraft. "Cancún-aftalerne" (beslutning 1/CP.16) under UNFCCC indeholder også krav om forbedret rapportering om emissioner og modvirkningsforanstaltninger i forbindelse med opfølgningen på Kyoto-protokollen.

(2) Der foreligger ikke tilstrækkeligt med oplysninger på EU-niveau til at understøtte den fremtidige udarbejdelse og gennemførelse af politikker.

Inden for en række områder/sektorer af stor betydning for nedbringelse af drivhusgasemissioner og gennemførelsen af foranstaltninger på EU-niveau foreligger der i øjeblikket ingen eller ikke tilstrækkelige data til, at det er muligt at udforme og gennemføre politikker på effektiv vis. Der er tale om følgende områder: a) søtransport, b) luftfart, c) arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og d) tilpasning.

(3) Det nuværende overvågnings- og rapporteringssystem indeholder drivhusgasemissioner og modvirkningsforanstaltninger og tager ikke hensyn til eller sikrer ikke overholdelsen af nye forpligtelser under UNFCCC vedrørende levering af økonomisk og teknologisk bistand til udviklingslandene.

EU har indgået en international forpligtelse til at yde betydelig startfinansiering og langsigtet finansiering på klimaområdet samt teknologisk bistand. Gennemsigtige og omfattende oplysninger om bistandens type og størrelse er af central betydning for at garantere Unionens synlighed, en effektiv levering af Unionens budskab om klimaændringer og troværdighed i forholdet til vores internationale partnere. Ovenstående problemer har ofte medført kraftig kritik fra andre landes side, der går på, at EU og medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser, og det er nødvendigt at finde en løsning på disse.

(4) Der er behov for yderligere data og oplysninger for at overvåge fremskridtene i retning af målene for emissionsbegrænsning, navnlig under Europa 2020-strategien.

Europa 2020-strategien, den nye integrerede økonomiske strategi for vækst og beskæftigelse, indeholder europæiske og nationale emissionsbegrænsningsmål som hovedmål.

(5) Der er konstateret manglende gennemsigtighed, rettidighed, konsekvens, fuldstændighed og sammenlignelighed i de oplysninger, der i øjeblikket indberettes under overvågningsmekanismebeslutningen.

Det forholdsvis store antal tilfælde med manglende overholdelse i de senere år viser, at gennemsigtigheden, nøjagtigheden, konsekvensen og effektiviteten af det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem kan forbedres.

(6) Erfaringerne har vist, at der findes et tvingende behov for at forenkle og strømline de nuværende rapporteringskrav.

Erfaringerne med gennemførelsen af overvågningsmekanismebeslutningen har vist, at nogle af rapporteringskravene ikke havde de forventede virkninger, eller at oplysningerne ikke blev anvendt som forventet. Det har også vist sig, at sammenhængen mellem rapporteringsinstrumenterne kan forbedres.

· Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Overvågningsmekanismen findes i øjeblikket i beslutning nr. 280/2004/EF, som ophæves med dette forslag.

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen:

– bidrager til de overordnede mål i klima- og energipakken om at reducere de globale drivhusgasemissioner, er i overensstemmelse med de enkelte juridiske instrumenter, der er vedtaget som en del af pakken og sigter mod at forbedre gennemførelsen af supplerende politikker på områder, som endnu ikke er dækket tilstrækkeligt af pakken

– er i overensstemmelse med diskussionerne under UNFCCC om de fremtidige målings-, rapporterings- og kontrolsystemer for emissioner, foranstaltninger og økonomisk støtte, både med hensyn til at områder, man forventer at dække, og de rapporteringsområder, der er udvalgt til forbedring

– er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, som omfatter en forpligtelse til at begrænse emissionerne som et af sine centrale mål, og som kræver, at der fremlægges ajourførte og nye oplysninger om foranstaltningerne vedrørende klimaændringer for at overvåge de fremskridt, som medlemsstaterne og EU gør

– er i overensstemmelse med Unionens mål om forenkling og bedre lovgivning, idet revisionen bygger på erfaringer med gennemførelsen og tilbagemeldinger fra interessenter. Formålet med revisionen er at afhjælpe de konstaterede svagheder og problemer og at forenkle rapporteringskravene. Nye krav skal tilpasses og være nøje tilpasset de eksisterende rapporteringsstrømme og oplysningsbehov.

2. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

· Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Ud over ekspertmøder og workshops iværksatte man en offentlig onlinehøring af interessenter vedrørende alle aspekter af den planlagte revision af beslutning nr. 280/2004 fra den 7. marts 2011 til den 29. april 2011. Onlinespørgeskemaet lå på GD Klimas websted og webstedet "Kom til orde". Spørgeskemaet fandtes på alle officielle sprog, og man sørgede for at underrette interessenterne. Der indkom svar fra privatpersoner, nationale myndigheder, ikke-statslige organisationer, private virksomheder, industrikoncerner og en forskningsinstitution.

· Resultatet af den offentlige onlinehøringsproces

De oplysninger, der blev indsamlet gennem onlinehøringen af interessenterne, viser, at EU-borgerne nærer stor interesse for oplysninger om klimaændringer og er tilhængere af yderligere forbedringer af rapporteringssystemet, navnlig med hensyn til oplysningernes fuldstændighed og gennemsigtighed. Generelt mente respondenterne, at der til trods for den store mængde af oplysninger og data om klimaændringer og deres gode kvalitet stadig var mulighed for forbedring, og de fleste af respondenterne mente, at det ville være en god idé at forbedre kravene på alle de områder, der tages op i denne konsekvensanalyse. Resultaterne af denne høring findes online[5].

· Høring af medlemsstaterne

Der blev afholdt to workshops samt en række tekniske og sektorspecifikke ekspertmøder og gennemført en række projekter i 2009, 2010 og 2011 for at informere medlemsstaterne om revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen. På disse møder blev medlemsstaterne enige om, at det er nødvendigt at revidere overvågningsmekanismebeslutningen for at tage hensyn til udviklingen på EU-niveau og internationalt niveau og til erfaringerne med gennemførelsen. Medlemsstaterne var imidlertid bekymrede over de øgede administrative byrder, som dette ville medføre.

Syv medlemsstater (Finland, Tyskland, Ungarn, Nederlandene, Slovakiet, Spanien og Sverige) meldte sig frivilligt til at indsende oplysninger om de administrative byrder/omkostninger. Disse medlemsstater blev hørt to gange via spørgeskemaer. Men kun fem (Finland, Tyskland, Ungarn, Nederlandene og Sverige) indsendte svar på det andet spørgeskema. Den lave svarprocent på det andet spørgeskema skyldes hovedsagelig, at spørgsmålene især drejede sig om nye bestemmelser, som vil falde ind under den nye overvågningsmekanismeforordning. Det betyder, at medlemsstaterne fandt det vanskeligt at fremsætte overslag om de potentielle administrative byrder. Som opfølgning og i henhold til rådene fra styregruppen for konsekvensanalyse blev medlemsstaternes repræsentanter kontaktet pr. telefon og e-mail for at få yderligere oplysninger eller præcisere de indsendte oplysninger. Denne proces førte til de endelige oplysninger om administrative byrder, som understøtter konsekvensanalysen.

· Konsekvensanalyse

Ved konsekvensanalysen undersøgte man flere spørgsmål, herunder:

– en revisions- og overholdelsesprocedure på EU-niveau i henhold til beslutningen om medlemsstaternes indsats

– rapporteringskrav for emissioner fra international søtransport

– rapporteringskrav for luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger på det globale klima

– rapporteringskrav om tilpasning

– supplerende rapporteringskrav for LULUCF

– rapporteringskrav om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene

– konsekvens i forhold til andre juridiske instrumenter i EU vedrørende luftforurenende stoffer og forbedringer på grundlag af tidligere erfaringer med gennemførelsen.

Ved konsekvensanalysen gennemgik man forskellige politiske muligheder for hvert af disse spørgsmål. De potentielle økonomiske og miljømæssige konsekvenser er gransket udførligt. En grundig evaluering af mulighederne er foretaget i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, og som vil blive offentliggjort på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/clima/studies/g-gas/index_en.htm.

· Resumé af forslaget

Hovedformålet med denne forordning er at hjælpe EU og medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser og mål på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan og med at udvikle deres politik yderligere i form af gennemsigtig, nøjagtig, konsekvent, sammenlignelig og fuldstændig rapportering.

I de nuværende internationale rapporteringskrav kræves der allerede årlig indberetning af drivhusgasemissioner og indberetning af andre klimarelaterede oplysninger (fremskrivninger, modvirkningsforanstaltninger, støtte til udviklingslande, tilpasning) hvert fjerde år. Men denne rapportering har længe været anset for utilstrækkelig, og internationalt har man udøvet et stort pres for at forbedre og udvide de eksisterende rapporteringskrav og for at øge rapporteringshyppigheden. Dette er særlig vigtigt i disse kritiske tider, hvor den økonomiske udvikling har markant indvirkning på udformningen af modvirkningspolitikker, og hvor tidlige advarselssignaler kan have stor betydning for et lands evne til at gribe ind og kan sikre, at en bæredygtig økonomisk vækst fortsat er afkoblet fra drivhusgasemissionerne. Netop disse overvejelser blev omsat til konkrete krav i de seneste internationale aftaler i Cancún (beslutning 1/CP.16), som virkelig kræver en stor mængde pålidelige og omfattende oplysninger (om fremskrivninger, modvirkningsforanstaltninger, støtte til udviklingslande) hvert andet år for at underbygge de forpligtelser, som parterne har besluttet at påtage sig. De internationale krav supplerer også de seneste krav, som blev indført på EU-niveau gennem klima- og energipakken, hvor man endnu en gang klart tilkendegiver behovet for bedre og nyere data og oplysninger. Endelig vil indsamlingen af mere ajourførte oplysninger fra medlemsstaterne, navnlig om deres drivhusgasfremskrivninger og modvirkningsforanstaltninger bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, som indeholder de europæiske og nationale emissionsbegrænsningsmål som hovedmål. I denne forbindelse foreslår man i denne forordning en forbedring af rammerne for overvågning, rapportering og revision inden for EU for at muliggøre gennemførelsen af de nationale og internationale forpligtelser og sikre gennemførelsen af de nuværende politikker og en effektiv udformning af yderligere politikker.

Som følge af usikkerheden med en klimaordning efter Kyoto-protokollen og behovet for en årlig regeloverholdelsesprocedure for gennemførelsen af direktivet om medlemsstaternes indsats, indebærer dette forslag, at der indføres en revisionsproces på EU-niveau for de drivhusgasdata, som medlemsstaterne indsender, hvorved man sikrer, at overholdelsen af målene i direktivet om medlemsstaternes indsats vurderes på en dækkende, gennemsigtig, troværdig og rettidig måde som angivet i klima- og energipakken.

I forslaget anlægger man en forsigtig tilgang til rapportering om emissioner fra international søtransport og LULUCF-sektoren, hvor der er politiske diskussioner i gang, både inden for EU og internationalt. Det sikrer, at overvågningsmekanismen skaber en hensigtsmæssig ramme for fastsættelse a detaljerede rapporteringskrav på et senere tidspunkt, når man når frem til et konkret politisk resultat, enten på internationalt niveau eller EU-niveau. Dermed sikrer man sammenhæng med en fremtidig politisk ramme, undgår dobbeltarbejde og sikrer, at EU kan gennemføre de detaljerede krav så effektivt som muligt.

Forslaget sikrer konsekvens i forhold til Unionens nuværende politik for luftfartens ikke-CO2-relaterede klimapåvirkninger, fordi man kræver, at Kommissionen hvert andet år skal vurdere disse virkninger på grundlag af de seneste tilgængelige emissionsdata og videnskabelige fremskridt. Denne fremgangsmåde er anderledes end dem, der anvendes ved konsekvensanalysen, og afspejler de nyttige bidrag, som andre af Kommissionens tjenestegrene har modtaget under den interne høringsproces. Det blev medtaget i forslaget, fordi man vurderede, at man kunne opnå de samme fordele med betydeligt lavere administrative byrder.

Med hensyn til rapportering om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger kræves der i forslaget årlig rapportering for at give mulighed for en årlig vurdering af de forpligtelser, EU har indgået på nationalt og internationalt niveau, men også for at give mulighed for hurtige og effektive korrigerende foranstaltninger. Det skal bemærkes, at mange medlemsstater allerede indberetter ajourførte oplysninger hvert år, hvis de mener, at de indsendte oplysninger fra året før er forældede. I forslaget anlægger man en pragmatisk tilgang, idet man ikke beder om, at de samme baggrundsoplysninger skal sendes til Kommissionen, men man søger snarere at sikre, at de eksisterende tekniske baggrundsrapporter stilles til rådighed for offentligheden.

Med hensyn til økonomisk og teknologisk bistand styrker man gennem forslaget rapportering på grundlag af fælles metoder i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at stille gennemsigtige og fuldstændige oplysninger til rådighed om den økonomiske og teknologiske bistand til udviklingslandene.

Årlig rapportering om tilpasningsforanstaltninger vil bidrage til at identificere de foranstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført, og til udvikling af en tilpasningsstrategi for hele EU. Den vil også indeholde oplysninger og data til Unionens clearing-house-ordning, som bliver et nyttigt værktøj for nationale, regionale og lokale politiske beslutningstagere. I overensstemmelse med konsekvensanalysen er dette en effektiv mulighed, eftersom den betyder begrænsede administrative byrder, men sikrer, at EU bliver bedre i stand til at opfylde sine internationale rapporteringsforpligtelser.

Endelig styrker forslaget de eksisterende nationale systemer i medlemsstaterne for rapportering om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger og sikrer konsekvens i forhold til andre juridiske instrumenter vedrørende luftforurenende stoffer. Dette er en effektiv vej frem, for til trods for den tilhørende byrde fører den på længere sigt til bedre regeloverholdelse, forenkling og lavere omkostninger. Forslaget indeholder også bedre bestemmelser for kvalitetssikring/kvalitetskontrol og indfører strømlinede rapporteringsformater og vejledninger for at øge kvaliteten og fuldstændigheden af de indsendte data og for at forenkle de eksisterende rapporteringskrav uden at pålægge uforholdsmæssige administrative byrder.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

· Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget til retsakt er artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget til retsakt forfølger et legitimt mål i henhold til artikel 191, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nemlig bekæmpelse af klimaændringer (modvirkning og tilpasning). Formålet med forslaget er at forbedre adgangen til oplysninger til brug i Unionens beslutningsproces samt at sikre koordinering og konsekvens i Unionens og medlemsstaternes rapportering under UNFCCC. Dette mål kan ikke nås gennem mindre restriktive midler. Det påvirker ikke den nuværende overordnede ansvarsfordeling mellem EU og medlemsstaterne vedrørende overvågning, dataindsamling og rapportering i henhold til overvågningsmekanismebeslutningen.

· Nærhedsprincippet

For at det skal være begrundet at indføre foranstaltninger på EU-niveau, skal subsidiaritetsprincippet overholdes:

(a) Problemets tværnationale karakter (nødvendighedstest)

Klimaændringernes tværnationale karakter er et vigtigt element, når man skal afgøre, hvorvidt der er behov for foranstaltninger på EU-niveau. Nationale foranstaltninger alene vil ikke sikre overholdelsen af internationalt aftalte forpligtelser og vil ikke være tilstrækkelige til at opfylde målene i henhold til beslutningen om medlemsstaternes indsats. Derfor er det nødvendigt at skabe en ramme, der kan fremme overholdelsen af den internationale lovgivning og EU-lovgivningen og sikrer harmoniseret rapportering, hvor det er muligt. Det kræver ligeledes koordinering på EU-niveau at forbedre rapporteringseffektiviteten, hvilket forudsætter koordinering af en række forskellige instrumenter samt rettidighed og kvalitet i rapporteringen under UNFCCC, når man skal samle data fra alle 27 medlemsstater.

(b) Effektivitetstest (merværdi)

Ud over at de fleste af de foreslåede revisioner skyldes nugældende eller kommende EU-krav eller internationale krav, vil foranstaltninger på EU-niveau indebære klare fordele sammenlignet med foranstaltninger på nationalt niveau på grund af deres effektivitet. Eftersom de overordnede forpligtelser indgås på EU-niveau, er det mere effektivt at udvikle de krævede rapporteringsinstrumenter på EU-niveau. Desuden kræver løsning af de konstaterede problemer som f.eks. kvalitet og rettidighed i Unionens og medlemsstaternes rapportering koordinering af data og metoder på tværs af alle 27 medlemsstater, hvilket er mere effektivt på EU-niveau.

Erfaringerne med navnlig indberetning af drivhusgasemissioner til UNFCCC har vist, at overvågningsmekanismebeslutningen har bidraget betydeligt til at fremme og gennemføre rapportering af god kvalitet. De supplerende kontroller og analyser af medlemsstaternes data i henhold til overvågningsmekanismebeslutningen har ført til indberetninger af bedre kvalitet til UNFCCC, har hjulpet medlemsstaterne proaktivt med at opfylde deres forpligtelser og har i høj grad bidraget til at begrænse antallet af tilfælde med manglende overholdelse under UNFCCC. Det øgede grad af overholdelse, som opstår ved, at Kommissionen får mulighed for at indlede traktatbrudsprocedurer, har også været af central betydning.

Det forventes, at udvidelsen af rapporteringen under den reviderede overvågningsmekanisme til nye områder, som er dækket af UNFCCC, f.eks. økonomisk og teknologisk bistand, vil medføre tilsvarende betydelige fordele. Rapportering under den reviderede overvågningsmekanisme vil sikre en detaljeret vurdering og behandling af medlemsstaternes data og vil sikre, at man tydeligt kan identificere huller og svagheder, og at der træffes konkrete foranstaltninger til at løse dem, hvilket er to områder af rapporteringen, der er vigtige for Unionens internationale troværdighed. Desuden vil rapportering under den reviderede overvågningsmekanisme sikre i det mindste nogle fælles minimumsstandarder, idet oplysningerne hidtil er blevet indberettet på en ret inkonsekvent måde. Endelig vil det være vigtigt at anvende traktatbrudsprocedurer for at sikre, at eventuelle resterende problemer løses internt i EU i stedet for af UNFCCC, hvilket kan få betydelige politiske og juridiske følger.

Med hensyn til rapportering om tilpasning vil den reviderede overvågningsmekanisme have nogle af de samme fordele, som nævnes ovenfor, samt den yderligere fordel, at den ligeledes vil udgøre en platform for videreformidling af bedste praksis. Eftersom tilpasning er et fælles problem for alle medlemsstater, vil centralisering af indberetningen af oplysninger bidrage til en bedre forståelse af behovet for tilpasning og til at identificere bedste praksis og mangler, der bør afhjælpes, enten gennem foranstaltninger på EU-niveau eller gennem samarbejde blandt medlemsstaterne.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Det er ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå målene om forbedring af kvaliteten af data vedrørende klimaændringer og sikring af overholdelsen af internationale krav og EU-krav.

Forslaget er hensigtsmæssigt i forhold til Unionens overordnede mål om at nå sine Kyoto-mål om nedbringelse af drivhusgasemissioner, Unionens mål i klima- og energipakken, København-aftalen og beslutning 1/CP.16 ("Cancún-aftalerne").

Forslaget gør det muligt at indføre en overvågningsmekanisme, der rent praktisk og proceduremæssigt svarer til den, der allerede er gennemført i henhold til beslutning nr. 280/2004/EF.

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Som anført i finansieringsoversigten til dette forslag vil forordningen blive gennemført inden for det eksisterende budget og får ingen indvirkning på den flerårige finansielle ramme.

5. FAKULTATIVE ELEMENTER

· Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget indeholder en bestemmelse, der giver Kommissionen mulighed for at revidere denne forordning som følge af fremtidige beslutninger vedrørende UNFCCC og Kyoto-protokollen eller anden EU-lovgivning. Kommissionen vil efter behov fremsætte forslag til ændringer af denne forordning over for Europa-Parlamentet og Rådet, ændre de eksisterende delegerede retsakter eller vedtage nye.

2011/0372 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen[8] skabte en ramme for overvågning af menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilden og optag af drivhusgasser gennem dræn, vurdering af fremskridt i retning af at opfylde forpligtelserne vedrørende disse emissioner samt gennemførelse af overvågnings- og rapporteringskrav i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC")[9] og Kyoto-protokollen[10] i Den Europæiske Union. Med henblik på at tage højde for den aktuelle og fremtidige udvikling på internationalt niveau vedrørende UNFCCC og Kyoto-protokollen og at indføre nye overvågnings- og rapporteringskrav med hjemmel i EU-lovgivningen bør denne beslutning erstattes. Beslutning nr. 280/2004/EF bør erstattes af en forordning, fordi denne type lovgivning dækker et bredere område, medtager yderligere kategorier af personer, der omfattes af forpligtelserne, på grund af den mere komplekse og yderst tekniske karakter af de foreslåede bestemmelser, det øgede behov for ensartede regler, der gælder over hele EU, samt for at lette gennemførelsen.

(2) Endemålet med UNFCCC er at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet. Hvis dette mål skal nås, må den globale årsmiddeltemperatur ved jordoverfladen ikke stige med mere end 2 ºC over de førindustrielle niveauer.

(3) Der er behov for grundig overvågning og rapportering samt for regelmæssige vurderinger af Unionens medlemsstaters drivhusgasemissioner og af deres indsats for at afhjælpe klimaændringerne.

(4) Beslutning 1/CP.15 fra konferencen for UNFCCC-parterne ("beslutning 1/CP.15" eller "København-aftalen") og beslutning 1/CP.16 fra konferencen af UNFCCC-parterne ("beslutning 1/CP.16" eller "Cancún-aftalerne") bidrog betydeligt til fremskridt med hensyn til at afhjælpe udfordringerne med klimaændringerne på en afbalanceret måde. Disse beslutninger indebar nye overvågnings- og rapporteringskrav, der gælder gennemførelsen af ambitiøse emissionsreduktioner, som EU og medlemsstaterne har forpligtet sig til, og indebar ligeledes bistand til udviklingslandene. I disse beslutninger anerkendte man også betydningen af at prioritere tilpasning lige så højt som modvirkning. I beslutning 1/CP.16 kræves det ligeledes, at de udviklede lande udarbejder udviklingsstrategier eller -planer med lavt CO2-indhold. Sådanne strategier eller planer ventes at bidrage til opbygningen af et samfund med lav CO2-udledning og sikre en fortsat høj vækst og bæredygtig udvikling. Denne forordning bør gennem sine delegerede retsakter sikre gennemførelsen af disse og fremtidige overvågnings- og rapporteringskrav, der opstår som følge af yderligere beslutninger eller vedtagelsen af en international aftale under UNFCCC.

(5) Klima- og energipakken, som blev vedtaget i 2009, navnlig beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020[11] og direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet[12], er tegn på endnu en forpligtelse, der påhviler EU og medlemsstaterne til at foretage betydelige reduktioner af deres drivhusgasemissioner. Unionens system til overvågning og rapportering af emissioner skal også ajourføres i lyset af nye krav under denne lovgivning.

(6) UNFCCC forpligter EU og medlemsstaterne til at udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser over menneskeskabte emissioner efter kilder og optaget heraf gennem dræn for alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget ("Montreal-protokollen")[13], med anvendelse af sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen.

(7) I henhold til artikel 5, stk. 1, i Kyoto-protokollen skal EU og medlemsstaterne etablere og vedligeholde opgørelser over menneskeskabte emissioner efter kilder og optag heraf gennem dræn for alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, med henblik på at sikre gennemførelsen af andre bestemmelser i Kyoto-protokollen. Det kræves ligeledes i beslutning 1/CP.16, at der indføres nationale ordninger til opgørelse af menneskeskabte emissioner efter kilder og optag gennem dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen. Denne forordning bør gøre det muligt at gennemføre begge disse krav.

(8) Erfaringerne med gennemførelse af beslutning nr. 280/2004/EF har vist behovet for at øge synergierne og sammenhængen med rapporteringen under andre juridiske instrumenter, navnlig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF[14], med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. oktober 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF[15], med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer[16], med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser[17] og data indsendt i henhold til Europa-Parlamentets og med Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik[18]. Selv om strømlining af rapporteringskrav vil kræve ændringer af de enkelte juridiske instrumenter, er det vigtigt at anvende konsekvente data ved indberetning af drivhusgasemissionerne for at sikre kvaliteten af indberetningerne af emissioner.

(9) I den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) identificerede man et globalt opvarmningspotentiale for nitrogentrifluorid ("NF3"), som er omkring 17 000 gange større end for CO2. NF3 anvendes i stigende grad i elektronikbranchen i stedet for perfluorocarboner ("PFC") og svovlhexafluorid (SF6). I henhold til artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionens miljøpolitik være baseret på forsigtighedsprincippet. I henhold til dette princip kræves der overvågning af NF3 for at vurdere emissionsniveauet i EU og om nødvendigt, at der indføres modvirkningsforanstaltninger.

(10) De data, der i øjeblikket indberettes til de nationale drivhusgasopgørelser og de nationale registre og Unionens register, er ikke tilstrækkelige til, at man for de enkelte medlemsstater kan bestemme de CO2-emissioner fra civil luftfart på nationalt plan, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. Når EU indfører rapporteringsforpligtelser, må EU ikke pålægge medlemsstaterne og de små og mellemstore virksomheder ("SMV") uforholdsmæssige byrder i forhold til de forfulgte mål. CO2-emissioner fra luftfart, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, udgør kun en meget begrænset del af de samlede drivhusgasemissioner, og det vil være uforholdsmæssigt besværligt at indføre et rapporteringssystem for disse emissioner i lyset af de eksisterende krav for sektoren som helhed i henhold til direktiv 2003/87/EF. Derfor bør CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.A civil luftfart" behandles som lig nul i henhold til artikel 3 og 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF.

(11) Selv om emissioner og optag af drivhusgasser vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") tæller med i Unionens mål for emissionsreduktion i henhold til Kyoto-protokollen, er de ikke en del af 20 %-målet for 2020 under klima- og energipakken. I beslutning nr. 406/2009/EF og direktiv 2003/87/EF kræves det, at Kommissionen vurderer, hvordan LULUCF kan medtages i 2020-målene. Tidsplanen for dette arbejde blev gjort betinget af resultatet af forhandlingerne om en international aftale om klimaændringer. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale ved udgangen af 2010, kan Kommissionen fremsætte forslag med henblik på, at den foreslåede retsakt kan træde i kraft fra 2013. Denne forordning skal gøre det muligt at gennemføre rapporteringskravene i en international aftale eller EU-lovgivningen.

(12) Unionen og medlemsstaterne skal bestræbe sig på at levere de mest ajourførte oplysninger om deres drivhusgasemissioner, navnlig inden for rammerne af Europa 2020-strategien og de fastsatte frister. Denne forordning skal gøre det muligt at udarbejde sådanne overslag inden for de kortest mulige frister ved hjælp af statistiske og andre oplysninger.

(13) Kravene til medlemsstaternes overvågning og rapportering af emissioner fra søtransport skal indføres på en sådan måde, at de supplerer og er i overensstemmelse med krav, der aftales inden for UNFCCC, eller så vidt muligt med krav til skibe, der fastlægges inden for Den Internationale Søfartsorganisation ("IMO") eller gennem en EU-foranstaltning vedrørende drivhusgasemissioner fra søtransport. Denne overvågning og rapportering vil give mulighed for en bedre forståelse af disse emissioner og støtte en effektiv gennemførelse af politikken.

(14) Erfaringerne med gennemførelsen af beslutning nr. 280/2004/EF viste, at der er behov for at forbedre gennemsigtigheden, nøjagtigheden, konsekvensen, fuldstændigheden og sammenligneligheden af de oplysninger, der indberettes om politikker, foranstaltninger og fremskrivninger. I beslutning nr. 406/2009/EF kræves det, at medlemsstaterne indberetter deres planlagte fremskridt i retning af at opfylde deres forpligtelser i henhold til beslutningen, herunder oplysninger om nationale politikker, foranstaltninger og nationale fremskrivninger. Med Europa 2020-strategien indføres der en integreret dagsorden for den økonomiske politik, hvori det kræves, at EU og medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at sikre rettidig indberetning af klimaændringspolitikker og -foranstaltninger og deres skønnede indvirkning på emissionerne. Man kan yde et betydeligt bidrag til gennemførelsen af disse mål ved at oprette nationale systemer på Unions- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen. For at sikre, at Unionen opfylder sine internationale og interne rapporteringskrav vedrørende drivhusgasfremskrivninger og evaluerer sine fremskridt i retning af opfyldelsen af sine internationale og interne forpligtelser, skal Kommissionen også udarbejde og anvende fremskrivninger over drivhusgasemissionerne.

(15) Der er behov for bedre oplysninger fra medlemsstaterne for at overvåge deres fremskridt og tilpasning til klimaændringerne. Disse oplysninger skal bruges ved udformningen af en EU-dækkende tilpasningsstrategi i henhold til hvidbogen "Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag".[19] Indberetningen af oplysninger om tilpasning vil give medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis og vurdere deres behov og graden af parathed til at håndtere klimaændringerne.

(16) I henhold til beslutning 1/CP.15 forpligter EU og medlemsstaterne sig til at yde betydelig klimafinansiering for at yde bistand til tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger i udviklingslande. I henhold til artikel 40 i beslutning 1/CP.16 skal udviklede lande, der er parter i UNFCCC, forbedre rapporteringen om levering af økonomisk og teknologisk støtte samt støtte til kapacitetsopbygning til de parter, der er udviklingslande. Der er behov for forbedret rapportering for at anerkende Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser. I beslutning 1/CP.16 indføres der også en ny teknologimekanisme, der skal styrke den internationale teknologioverførsel. Denne forordning skal sikre, at der stilles ajourførte oplysninger om teknologioverførselsaktiviteter til udviklingslandene til rådighed.

(17) Som følge af ændringerne i direktiv 2008/101/EF[20] gælder ordningen for handel med drivhusgasemissioner inden for EU i henhold til direktiv 2003/87/EF nu også luftfartens aktiviteter. Dette direktiv indeholder bestemmelser om brugen af auktionsindtægter, rapportering af medlemsstaternes brug af auktionsindtægter og de foranstaltninger, man har truffet for at afholde auktioner over tilladelserne til luftfarten i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktivet for at føre kontrol med, at 100 % af disse indtægter eller et tilsvarende beløb bruges til en eller flere af de foranstaltninger, der er indeholdt i artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF. Som følge af ændringerne ved direktiv 2009/29/EF indeholder direktiv 2003/87/EF nu også rapporteringskrav om brugen af auktionsindtægterne, hvoraf mindst 50 % bør bruges til en eller flere af de aktiviteter, der henvises til i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. For at underbygge Unionens forpligtelser er det vigtigt med gennemsigtighed i brugen af indtægter fra auktioner over tilladelser i henhold til direktiv 2003/87/EF. Ved rapportering om brugen af disse indtægter skal der fremlægges dokumentation for de faktiske anvendte beløb, hvorvidt indtægterne udbetales i form af direkte projektinvesteringer, investeringsfonde eller finans- eller økonomipolitiske bistandsprojekter samt typen af og referencerne for disse politikker, projekter eller fonde.

(18) UNFCCC forpligter EU og medlemsstaterne til at udvikle, regelmæssigt ajourføre, offentliggøre og aflægge rapport til partskonferencen om nationale meddelelser og rapporter hvert andet år i henhold til de retningslinjer, metodologier og formater, som er aftalt inden for partskonferencen. I beslutning 1/CP.16 opfordrer man til forbedret rapportering om modvirkningsmål og til levering af økonomisk og teknologisk bistand samt bistand til kapacitetsopbygning til de parter, der er udviklingslande.

(19) I beslutning nr. 406/2009/EF blev den nuværende årlige rapporteringsprocedure ændret til en årlig forpligtelsesprocedure, hvor man kræver en omfattende revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser inden for en kortere tidsfrist end i den nuværende UNFCCC-opgørelsesrevision for at gøre det muligt at udnytte fleksible bestemmelser og eventuelt indføre korrigerende foranstaltninger ved udgangen af de relevante år. I lyset af usikkerheden om den fremtidige udvikling under UNFCCC og Kyoto-protokollen er det nødvendigt at indføre en revisionsproces for drivhusgasopgørelserne fra medlemsstaterne på EU-niveau for at sikre, at overholdelsen af forpligtelserne i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF vurderes på en troværdig, konsekvent, gennemsigtig og rettidig måde.

(20) I øjeblikket drøfter man en række tekniske elementer vedrørende indberetninger om drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn som f.eks. globalt opvarmningspotentiale, omfanget af indberettede drivhusgasser og metodologisk rådgivning fra IPCC, som skal bruges til at udarbejde de nationale drivhusgasopgørelser, inden for UNFCCC-processen. Revisioner af disse metodologiske elementer i forbindelse med UNFCCC-processen og efterfølgende omberegninger af tidsrækken af drivhusgasemissioner kan ændre niveauet og tendenserne for drivhusgasemissionerne. Kommissionen bør overvåge denne udvikling på internationalt niveau og om nødvendigt foreslå en revision af denne forordning for at sikre konsekvens med de metodologier, der bruges i forbindelse med UNFCCC-processen.

(21) Drivhusgasemissionerne over den indberettede tidsrække bør anslås ved hjælp af de samme metoder. De underliggende aktivitetsdata og emissionsfaktorer skal derfor indhentes og anvendes konsekvent for at sikre, at der ikke sker ændringer i emissionstendenserne som følge af ændringer i vurderingsmetoder eller hypoteser. Omberegningerne bør udføres i henhold til aftalte retningslinjer og bør foretages med henblik på at forbedre konsekvensen, nøjagtigheden og fuldstændigheden af den indberettede tidsrække og anvendelsen af mere detaljerede metoder. Når metodologien eller indsamlingsmetoden for de underliggende aktivitetsdata og emissionsfaktorer har ændret sig, bør medlemsstaterne omberegne opgørelserne for den indberettede tidsrække og vurdere behovet for omberegninger baseret på årsagerne i de aftalte retningslinjer, navnlig for nøglekategorier. I denne forordning skal det bestemmes, om og på hvilke betingelser man skal tage hensyn til virkningerne af sådanne omberegninger.

(22) Luftfarten påvirker det globale klima gennem udledninger af kuldioxid (CO2), men også gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling inden for den videnskabelige forståelse af disse virkninger, bør der regelmæssigt gennemføres en ajourført vurdering af luftfartens ikke-CO2-relaterede indvirkning på det globale klima i forbindelse med denne forordning.

(23) Det Europæiske Miljøagentur ønsker at bidrage til den bæredygtige udvikling og til at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Miljøagenturet skal, når det er nødvendigt, bistå Kommissionen med overvågnings- og rapporteringsarbejdet, navnlig i forbindelse med Unionens opgørelsessystem og systemet for fremskrivninger, politikker og foranstaltninger, ved gennemførelsen af den årlige ekspertgennemgang af medlemsstaternes opgørelser, evaluering af fremskridt i retning af forpligtelserne til emissionsreduktion, virkninger af klimaændringer, sårbarhed og tilpasning samt med at videreformidle pålidelige klimaoplysninger til offentligheden.

(24) Kommissionen skal følge overholdelsen af overvågnings- og rapporteringskravene i henhold til denne forordning og den fremtidige udvikling under UNFCCC og Kyoto-protokollen for at sikre konsekvens. I denne henseende skal Kommissionen, når det er nødvendigt, ophæve eller ændre bestemmelserne i denne forordning. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 20, stk. 5, i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Med henblik på at indføre harmoniserede rapporteringskrav til overvågning af drivhusgasemissioner og andre oplysninger af relevans for klimaændringspolitikken bør beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår revisionen af bilag I i denne forordning, medlemsstaternes rapportering om LULUCF og søtransport, medlemsstaternes nationale systemer, ekspertgennemgangen af medlemsstaternes opgørelser, de detaljerede krav til indhold, struktur, format og indsendelsesprocessen for medlemsstaternes rapporter samt ophævelse og ændring af visse forpligtelser i henhold til denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under forberedelserne hertil gennemfører høringer, herunder af eksperter. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(25) Eftersom målet med denne foranstaltning, jf. artikel 1 i denne forordning, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes der en mekanisme til:

a)           sikring af, at Fællesskabets og dets medlemsstaters indberetninger til klimakonventionens sekretariat fremsendes til tiden, er gennemsigtige, nøjagtige, konsistente, indbyrdes sammenlignelige og fuldstændige

b)           rapportering og kontrol af oplysninger vedrørende forpligtelserne i medfør af klimakonventionen og Kyoto-protokollen og beslutninger vedtaget i henhold til disse samt evaluering af fremskridt i retning af opfyldelsen af disse forpligtelser

c)           overvågning og rapportering af alle menneskeskabte emissioner efter kilder og optag heraf gennem dræn i medlemsstaterne af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

d)           overvågning, rapportering, revision og kontrol af drivhusgasemissioner og andre oplysninger, jf. artikel 6 i beslutning nr. 406/2009/EF

e)           indberetning af CO2-emissioner fra søtransport

f)            overvågning og rapportering af brugen af indtægterne fra auktioner over tilladelser, jf. artikel 3d, stk. 1, stk. 2, eller artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i dette direktiv

g)           overvågning af og rapportering om medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende tilpasning til de uundgåelige følger af klimaændringerne

h)           evaluering af medlemsstaternes fremskridt mod opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF

i)            indsamling af de nødvendige oplysninger og data til brug for udformning og evaluering af Unionens fremtidige politik for klimaændringer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a)           Unionens og medlemsstaternes udviklingsstrategier med lav CO2-udledning og eventuelle ajourføringer af disse i henhold til beslutning 1/CP.16

b)           emissioner af de i bilag I nævnte drivhusgasser fra sektorer og kilder og optag gennem dræn, der er omfattet af de nationale drivhusgasopgørelser, jf. artikel 4, stk. 1a), i klimakonventionen, og som udledes inden for medlemsstaternes område

c)           drivhusgasemissioner, der hører under anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF

d)           drivhusgasemissioner fra skibe, der anløber medlemsstaternes havne

e)           ikke-CO2-relaterede klimapåvirkninger i forbindelse med emissioner fra civil luftfart

f)            Unionens og medlemsstaternes fremskrivninger over menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn og medlemsstaternes politikker og foranstaltninger

g)           aggregeret, projektspecifik og landespecifik økonomisk og teknologisk bistand til udviklingslande

h)           brugen af indtægter fra auktioner over tilladelser, jf. artikel 3d, stk. 1 og 2, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF

i)            medlemsstaternes foranstaltninger på nationalt og regionalt niveau for at tilpasse sig klimaændringer.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)      en gasarts "globale opvarmningspotentiale": det samlede bidrag til den globale opvarmning, der skyldes udledning af en enhed af den pågældende gasart, beregnet i forhold til en enhed af referencegasarten, kuldioxid, som tildeles værdien 1

2)      "nationalt opgørelsessystem": et system af institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger inden for en medlemsstat til vurdering af menneskeskabte emissioner efter kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, og til rapportering og arkivering af opgørelsesoplysninger i overensstemmelse med beslutning 19/CMP.1 fra partskonferencen under klimakonventionen, der fungerer som møde for parterne til Kyoto-protokollen ("beslutning 19/CMP.1") eller andre relevante beslutninger i henhold til klimakonventionen eller Kyoto-protokollen

3)      "kompetente opgørelsesmyndigheder": myndighed eller myndigheder, der i henhold til en medlemsstats nationale opgørelsessystem har fået overdraget opgaven med at udarbejde drivhusgasopgørelsen

4)      "kvalitetssikring": et planlagt system af revisionsprocedurer, der skal sikre overholdelsen af målene for datakvalitet, og at der indberettes de bedst mulige overslag og oplysninger for at sikre effektivitet i kvalitetskontrolprogrammet og for at bistå medlemsstaterne

5)      "kvalitetskontrol": et system med rutinemæssige tekniske aktiviteter til måling af og kontrol med kvaliteten af de indsamlede oplysninger og overslag med henblik på at sikre dataintegritet, korrekthed og fuldstændighed, identificering og afhjælpning af fejl og udeladelser, dokumentering og arkivering af data og andet materiale samt registrering af alle kvalitetssikringsaktiviteter

6)      "indikator": en kvantitativ eller kvalitativ faktor eller variabel, der bidrager til bedre forståelse af fremskridtene med gennemførelsen af politikker og foranstaltninger samt tendenserne for drivhusgasemissioner

7)      "tildelt emissionsenhed" eller "AAU": enhed, der tildeles i henhold til de relevante bestemmelser i bilaget til beslutning 13/CMP.1 fra partskonferencen under klimakonventionen, der tjener som møde for parterne i Kyoto-protokollen ("beslutning 13/CMP.1")

8)      "optagsenhed" eller "RMU": enhed, der fastlægges i henhold til de relevante bestemmelser i bilaget til beslutning 13/CMP.1 eller i andre relevante beslutninger truffet af instanserne under klimakonventionen eller Kyoto-protokollen

9)      "emissionsreduktionsenhed" eller "ERU": enhed, der fastlægges i henhold til de relevante bestemmelser i bilaget til beslutning 13/CMP.1 eller i andre relevante beslutninger truffet af instanserne under klimakonventionen eller Kyoto-protokollen

10)    "godkendt emissionsreduktion" eller "CER": enhed fastlagt i henhold til artikel 12 i Kyoto-protokollen og krav i henhold til denne samt de relevante bestemmelser i bilaget til beslutning 13/CMP.1

11)    "nationalt register": register i form af en standardiseret elektronisk database, der indeholder oplysninger om udstedelse, besiddelse, overførsel, erhvervelse, annullering og tilbagetrækning af ERU'er, CER'er, AAU'er og RMU'er samt overførsel af ERU'er, CER'er og AAU'er

12)    "politikker og foranstaltninger": alle politiske, administrative, og lovgivningsmæssige instrumenter, der har til formål at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i klimakonventionen, herunder sådanne, der ikke har begrænsning og reduktion af drivhusgasemissioner som deres primære formål

13)    "nationalt system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger": system af institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger oprettet i en medlemsstat til rapportering om politikker og foranstaltninger og til udarbejdelse og rapportering om fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn, jf. kravet i artikel 13 i denne forordning

14)    "ex ante-vurdering af politikker og foranstaltninger": evaluering af de planlagte fremtidige virkninger af en politik eller foranstaltning

15)    "ex post-vurdering af politikker og foranstaltninger": evaluering af de tidligere virkninger af en politik eller foranstaltning

16)    "fremskrivninger uden foranstaltninger": fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn, der udelukker virkningerne af alle politikker og foranstaltninger, der planlægges, vedtages eller gennemføres efter det år, der vælges som udgangspunkt for den relevante fremskrivning

17)    "fremskrivninger med foranstaltninger": fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn, der omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner af vedtagne og gennemførte politikker og foranstaltninger

18)    "fremskrivninger med supplerende foranstaltninger": fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn, der omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner af politikker og foranstaltninger, som er vedtaget og gennemført for at modvirke klimaændringerne samt planlagte politikker og foranstaltninger

19)    "følsomhedsanalyse": undersøgelse af en modelalgoritme eller antagelse for at vurdere, hvor følsomme eller stabile de resulterende data fra en model er i forhold til variationer i inputdata eller de underliggende hypoteser. Den gennemføres ved at ændre i inputværdierne eller modelligningerne, hvorefter man iagttager, hvordan resultaterne af modellen varierer

20)    "bistand til modvirkning af klimaændringer": bistand til aktiviteter i udviklingslande, der bidrager til målet om at stabilisere drivhusgaskoncentrationerne i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet

21)    "bistand til tilpasning til klimaændringer": bistand til aktiviteter i udviklingslande, der har til formål at mindske menneskeskabte eller naturlige systemers sårbarhed over for virkningerne af klimaændringer og klimarelaterede risici ved at opretholde eller øge udviklingslandenes tilpasningsevne og modstandsdygtighed

22)    "tekniske ændringer": justeringer af overslagene over de nationale drivhusgasopgørelser, der udarbejdes i forbindelse med revisionen i henhold til artikel 20 i denne forordning, når de indsendte opgørelsesdata er ufuldstændige eller udarbejdet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med internationale regler eller EU-regler og retningslinjer, og som skal erstatte de oprindeligt indsendte overslag

23)    "omberegninger": i henhold til klimakonventionens rapporteringsretningslinjer for de årlige opgørelser en procedure for revurdering af kilderne til menneskeskabte drivhusgasemissioner og optag gennem dræn for tidligere indsendte opgørelser som følge af ændringer i metodologi, ændringer af beregningsmetoder for og brug af emissionsfaktorer og aktivitetsdata eller medtagelsen af nye kilde- og optagskategorier.

Kapitel 2

Udviklingsstrategier med lave CO2-emissioner

Artikel 4

Udviklingsstrategier med lave CO2-emissioner

1. Medlemsstaterne og Kommissionen på Unionens vegne udformer og gennemfører hver især en udviklingsstrategi med lav CO2-udledning for at bidrage til:

a)      gennemsigtig og præcis overvågning af medlemsstaternes faktiske og forventede fremskridt, herunder bidraget fra Unionens foranstaltninger, hvad angår opfyldelsen af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser vedrørende begrænsning eller reduktion af emissioner af alle drivhusgasser efter klimakonventionen og Kyoto-protokollen

b)      opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelser vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og gennemførelse af langsigtede emissionsreduktioner og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om at nedbringe emissionerne med 80 til 95 % inden 2050 sammenholdt med 1990-niveauerne i forbindelse med de nødvendige reduktioner, som de udviklede lande ifølge IPCC skal gennemføre som gruppe.

2. Medlemsstater indsender deres udviklingsstrategi med lav CO2-udledning til Kommissionen et år efter, at denne forordning træder i kraft eller i henhold til internationalt aftalte tidsfrister i forbindelse med klimakonventionsprocessen.

3. Kommissionen og medlemsstaterne giver umiddelbart offentligheden adgang til deres respektive udviklingsstrategier med lav CO2-udledning og eventuelle ajourføringer af disse.

Kapitel 3

Rapportering om historiske drivhusgasemissioner og optag

Artikel 5

Nationale opgørelsessystemer

1. Medlemsstaterne indfører, driver og søger løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at udarbejde overslag over kilderne til menneskeskabte emissioner og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der findes opført i bilag I til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

2. Medlemsstater sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente myndigheder skal have adgang til:

a)      indberettede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på at udarbejde nationale drivhusgasopgørelser med det formål at sikre konsekvens i de indberettede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser

b)      data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

c)      emissioner, underliggende data og metodologier indberettet af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelsen af nationale drivhusgasopgørelser

d)      data indberettet i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

3. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder sikrer, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder:

a)      gør brug af rapporteringssystemerne i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 for at forbedre overslagene over fluorholdige gasser i drivhusgasopgørelserne

b)      er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, jf. artikel 7, stk. 1, litra l) og m), i denne forordning.

Artikel 6

Unionens opgørelsessystem

Der oprettes hermed et EU-opgørelsessystem for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed i de nationale opgørelser med hensyn til Unionens drivhusgasopgørelse. Kommissionen administrerer, vedligeholder og søger løbende at forbedre dette system, som indeholder:

a)      et program for kvalitetssikring og -kontrol, herunder opstilling af kvalitetsmålsætninger og udformning af en plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol af opgørelsen. Kommissionen bistår medlemsstaterne med gennemførelsen af programmer for kvalitetssikring og -kontrol

b)      en procedure for overslag i tilfælde af manglende data i en national opgørelse, herunder høring af den pågældende medlemsstat

c)      en årlig ekspertrevision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser.

Artikel 7

Drivhusgasopgørelser

1. Medlemsstaterne sender senest den 15. januar hvert år ("år X") Kommissionen en rapport omhandlende:

a)      deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som findes opført i bilag I til denne forordning, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som omtales i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF for år X-2. Med forbehold af rapportering om de drivhusgasser, der står opført i bilag I til denne forordning, sættes kuldioxid- (CO2) emissioner fra IPCC-kildekategorien "1.A.3.A Civil luftfart" lig nul, for så vidt angår artikel 3 og 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF

b)      data om deres menneskeskabte emissioner af kulilte (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser (VOC), som ligeledes indberettes for år X-2 i henhold til artikel 7 i direktiv 2001/81/EF

c)      deres menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og CO2-optag via dræn, som skyldes LULUCF, for året X-2

d)      deres menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og CO2-optag via dræn, som skyldes LULUCF-aktiviteter i henhold til Kyoto-protokollen og oplysninger om bogføring af disse drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrugsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, og, når medlemsstaterne beslutter at anvende den, artikel 3, stk. 4, i Kyoto-protokollen, samt relevante beslutninger heri for årene mellem 2008 og X-2. De medlemsstater, der har valgt forvaltning af dyrkede arealer, forvaltning af græsarealer eller genplantning i medfør af Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 4, indberetter deres menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn for hver af de valgte aktiviteter for året 1990

e)      eventuelle ændringer i de i litra a) til d) nævnte oplysninger for årene mellem 1990 og året år X-3 med angivelse af årsagerne til disse ændringer

f)       oplysninger om indikatorer for året X-2

g)      oplysninger fra det nationale register om udstedelse, erhvervelse, besiddelse, overførsel, annullering, tilbagetrækning og overførsel af AAU'er, RMU'er, ERU'er og CER'er for året X-1

h)      sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 3, stk. 4 og 5, i beslutning nr. 406/2009/EF, for året X-1

i)       oplysninger om anvendelsen af den fælles gennemførelse, mekanismen for bæredygtig udvikling og international emissionshandel i henhold til artikel 6, 12 og 17 i Kyoto-protokollen, eller andre fleksible mekanismer, som findes i andre instrumenter, som er vedtaget af partskonferencen under klimakonventionen eller partskonferencen under klimakonventionen, der tjener som møde for parterne til Kyoto-protokollen, med henblik på at opfylde deres kvantificerede forpligtelser til emissionsbegrænsning eller reduktion i henhold til artikel 2 i beslutning nr. 2002/358/EF[21] og Kyoto-protokollen eller eventuelle fremtidige forpligtelser under klimakonventionen eller Kyoto-protokollen for året X-2

j)       oplysninger om de skridt, man har taget for at forbedre opgørelsesoverslag, navnlig på de områder af opgørelsen, der har været genstand for justeringer eller anbefalinger som følge af ekspertrevisioner

k)      den faktiske eller skønnede tildeling af de kontrollerede emissioner, som indberettes af anlæg og operatører under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse og disse kontrollerede emissioners andel af de samlede indberettede drivhusgasemissioner inden for disse kildekategorier for året X-2

l)       resultaterne af konsekvenskontrollerne af de emissioner, der er indberettet i drivhusgasopgørelserne for året X-2 med:

i)        de kontrollerede emissioner, som er indberettet under direktiv 2003/87/EF

ii)       indberettede emissioner på virksomhedsniveau i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006

m)     resultaterne af konsekvenskontrollerne af aktiviteten, baggrundsoplysninger og hypoteser, der er anvendt til at udarbejde overslag for emissioner med henblik på udarbejdelse af drivhusgasopgørelserne for året X-2 med:

i)        de data og hypoteser, der er anvendt til at udarbejde opgørelser over luftforurenende stoffer i henhold til direktiv 2001/81/EF

ii)       data indberettet i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 842/2006

iii)      energidata indberettet i henhold til artikel 4 og bilag B i forordning (EF) nr. 1099/2008

n)      en beskrivelse af eventuelle ændringer i det nationale opgørelsessystem

o)      en beskrivelse af eventuelle ændringer i det nationale register

p)      eventuelle andre elementer i den nationale opgørelse over drivhusgasser, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten om EU-opgørelsen over drivhusgasser, såsom oplysninger om medlemsstaternes plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol, en generel usikkerhedsvurdering og en generel vurdering af fuldstændigheden.

I det første rapporteringsår i henhold til denne forordning skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres hensigt om at anvende bestemmelserne i artikel 3, stk. 4 og 5, i beslutning nr. 406/2009/EF.

2. Senest den 15. marts hvert år fremsender medlemsstaterne deres fuldstændige og ajourførte rapport om deres nationale opgørelse til Kommissionen. Sådanne rapporter skal indeholde alle de oplysninger, der angives i stk. 1 i denne artikel, samt eventuelle efterfølgende ajourføringer af disse oplysninger

3. Inden den 15. april tilsender medlemsstaterne klimakonventionens sekretariat nationale opgørelser med oplysninger svarende til dem, der indsendes til Kommissionen i henhold til stk. 2 i denne artikel.

4. Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne hvert år en EU-drivhusgasopgørelse og en rapport over Unionens drivhusgasopgørelse og forelægger dem for klimakonventionens sekretariat senest den 15. april hvert år.

5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 29 med henblik på at:

a)      tilføje eller fjerne stoffer fra listen over drivhusgasser i bilag I til denne forordning

b)      indføre overvågnings- og rapporteringskrav for LULUCF i overensstemmelse med eventuelle nye internationale aftaler eller retsakter vedtaget i henhold til artikel 9 i beslutning nr. 406/2009/EF.

Artikel 8

Tilnærmede drivhusgasopgørelser

Inden den 31. juli hvert år tilsender medlemsstaterne Kommissionen tilnærmede drivhusgasopgørelser for året X-1. Kommissionen skal på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser eller om nødvendigt på grundlag af sine egne overslag hvert år udarbejde en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden hvert år inden den 30. september.

Artikel 9

Procedurer for udarbejdelse af emissionsoverslag

1. Kommissionen udfører en første kontrol af de data, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 7, stk. 1, i denne forordning vedrørende fuldstændighed og potentielle problemer. Den sender resultaterne til medlemsstaterne senest 6 uger efter indsendelsesfristen. Medlemsstaterne skal reagere på spørgsmål som følge af den første kontrol inden den 15. marts samtidig med indsendelse af den endelige opgørelse for året X-2.

2. Hvis en medlemsstat ikke reagerer på Kommissionens spørgsmål eller ikke indsender de fuldstændige opgørelsesoverslag, der er nødvendige for udarbejdelsen af EU-opgørelsen inden den 15. marts, udarbejder Kommissionen overslag, som skal anvendes i stedet for de relevante overslag i medlemsstatens opgørelse. Hertil anvender Kommissionen metoder, der er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for udarbejdelse af de nationale drivhusgasopgørelser.

Artikel 10

Rapportering af CO2-emissioner fra søtransport

1. Kommissionen bemyndiges til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 29 i denne forordning for at angive kravene til overvågning og rapportering af CO2-emissioner fra søtransport vedrørende skibe, der anløber medlemsstaternes havne. De indførte overvågnings- og rapporteringskrav skal være i overensstemmelse med de aftalte krav inden for klimakonventionen og så vidt muligt med de krav, som IMO anvender for skibe, eller gennem EU-lovgivningen vedrørende drivhusgasemissioner fra søtransport. Så vidt muligt skal overvågnings- og rapporteringskravene minimere medlemsstaternes arbejdsbyrde, herunder gennem brug af centraliseret dataindsamling og -vedligholdelse.

2. Når en retsakt er vedtaget i henhold til stk. 1, fastsætter og indberetter medlemsstaterne senest den 15. januar hvert år ("år X") CO2-emissionerne fra søtransport i henhold til denne retsakt for året X-2.

Kapitel 4

Registre

Artikel 11

Oprettelse og drift af registre

1. EU og medlemsstaterne opretter og vedligeholder registre for at kunne foretage nøjagtige opgørelser over udstedelse, besiddelse, overførsel, erhvervelse, annullering og tilbagetrækning af AAU'er, RMU'er, ERU'er og CER'er samt overførsel af AAU'er, RMU'er, ERU'er, CER'er. Medlemsstaterne kan også bruge disse registre til at udarbejde nøjagtige opgørelser over de i artikel 11a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, omtalte enheder.

2. EU og medlemsstaterne kan føre deres registre inden for rammerne af et konsolideret system, sammen med en eller flere andre medlemsstater.

3. De i stk. 1 i denne artikel nævnte data stilles til rådighed for den centrale administrator, udpeget i medfør af artikel 20 i direktiv 2003/87/EF.

4. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 29 i denne forordning om fastsættelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 12

Tilbagetrækning af enheder under Kyoto-protokollen

1. Efter færdiggørelsen af revisionen af deres nationale opgørelser under Kyoto-protokollen for hvert år for den første forpligtelsesperiode i henhold til Kyoto-protokollen, herunder afhjælpning af eventuelle gennemførelsesproblemer, fjerner medlemsstaterne AAU'er, RMU'er, ERU'er og CER'er svarende til deres nettoemissioner i årets løb fra registret.

2. For det sidste år af forpligtelsesperioden i henhold til Kyoto-protokollen fjerner medlemsstaterne enheder fra registret inden udgangen af den supplerende periode for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til beslutning 11/CMP.1 fra partskonferencen inden for klimakonventionen, der tjener som møde for parterne til Kyoto-protokollen.

Kapitel 5

Rapportering om politikker og foranstaltninger og om fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner for kilder og optag gennem dræn

Artikel 13

Nationale systemer for politikker, foranstaltninger og fremskrivninger

1. Medlemsstaterne og Kommissionen skal inden et år efter denne forordnings ikrafttræden oprette, drive og løbende søge at forbedre de nationale systemer for rapportering om politikker og foranstaltninger og for udarbejdelse og indberetning af fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn. Disse nationale systemer omfatter alle institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger inden for en medlemsstat og Unionen til evaluering af politikker og udarbejdelse af fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn.

2. De tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed for de indberettede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 14 og 15 i denne forordning, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.

Artikel 14

Rapportering om politikker og foranstaltninger

1. Medlemsstaterne fremsender senest den 15. marts hvert år ("år X") følgende til Kommissionen:

a)      en beskrivelse af deres nationale system for rapportering om politikker og foranstaltninger og for udarbejdelse og indberetning af fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn i henhold til artikel 13, stk. 1, i denne forordning, eller oplysninger om eventuelle ændringer af dette system, når beskrivelsen allerede er indsendt

b)      eventuelle supplerende oplysninger eller ajourføringer vedrørende deres udviklingsstrategier med lav CO2-udledning, jf. artikel 4 i denne forordning, og fremskridtene med gennemførelsen af disse strategier

c)      oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger og om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn opstillet sektorvis for de enkelte i Bilag I til denne forordning nævnte drivhusgasser. Disse oplysninger skal indeholde krydshenvisninger til gældende nationale politikker eller EU-politikker, navnlig om luftkvalitet, og skal omfatte:

i)        målsætningen for politikken eller foranstaltningen og en kort beskrivelse af politikken eller foranstaltningen

ii)       arten af de anvendte virkemidler

iii)      status for gennemførelsen

iv)      indikatorer for overvågning og vurdering af fremskridt

v)       kvantitative overslag over virkningerne på emissioner fra kilder og   optag af drivhusgasser gennem dræn opdelt på:

– resultaterne af ex ante-vurderinger af de enkelte politikkers og foranstaltningers virkninger. Der fremlægges overslag for fire år frem, der slutter på 0 eller 5, umiddelbart efter året X, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af henholdsvis direktiv 2003/87/EF og beslutning nr. 406/2009/EF

– resultaterne af ex post-vurderingen af de enkelte politikkers og foranstaltningers virkning på modvirkning af klimaændringer, når disse foreligger, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af henholdsvis direktiv 2003/87/EF og beslutning nr. 406/2009/EF.

vi)      skøn over de projekterede omkostninger ved politikker og foranstaltninger samt eventuelt overslag over de afholdte omkostninger ved politikker og foranstaltninger

vii)     alle henvisninger til vurderinger og de underliggende tekniske rapporter, jf. stk. 2 i denne artikel

d)      oplysninger om gennemførte eller planlagte politikker og foranstaltninger, der har til formål at gennemføre den relevante EU-lovgivning, og oplysninger om nationale overholdelses- og håndhævelsesprocedurer

e)      de i beslutning nr. 406/2009/EF artikel 6, stk. 1, litra d), omtalte oplysninger

f)       oplysninger om, hvorvidt de enkelte medlemsstaters foranstaltninger udgør et betydeligt element i de nationale bestræbelser, samt i hvilken udstrækning den planlagte brug af fælles gennemførelse, mekanismen for bæredygtig udvikling og international emissionshandel supplerer de hjemlige foranstaltninger i henhold til de relevante bestemmelser i Kyoto-protokollen og de herunder vedtagne beslutninger.

2. Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form alle vurderinger af omkostningerne og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger og alle oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optaget gennem dræn sammen med alle tekniske rapporter, der underbygger disse vurderinger. Disse vil omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metodologiske metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

Artikel 15

Rapportering om fremskrivninger

1. Senest den 15. marts hvert år ("året X") tilsender medlemsstaterne Kommissionen nationale fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn opdelt efter gasart og sektor. Disse fremskrivninger skal indeholde kvantitative overslag for fire år frem, der slutter på 0 eller 5, umiddelbart efter året X. I de nationale fremskrivninger tages der hensyn til alle politikker og foranstaltninger, der er indført på EU-niveau, og omfatter:

a)       fremskrivninger uden foranstaltninger, fremskrivninger med foranstaltninger, og fremskrivninger med supplerende foranstaltninger

b)      fremskrivninger over samlede drivhusgasemissioner og separate overslag for de formodede drivhusgasemissioner for de emissionskilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF og af beslutning nr. 406/2009/EF

c)       en tydelig identifikation af nationale og regionale politikker samt EU-politikker og foranstaltninger, der er medtaget i fremskrivningerne over menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn. Når sådanne politikker og foranstaltninger ikke er medtaget, skal dette klart markeres og forklares

d)      resultaterne af følsomhedsanalyser udført i forbindelse med fremskrivningerne

e)       alle relevante henvisninger til vurderinger og de tekniske rapporter, der danner grundlag for disse vurderinger, jf. stk. 3 i denne artikel.

2. Hvis en medlemsstat ikke indsender fuldstændige fremskrivningsskøn inden den 15. marts hvert år, kan Kommissionen udarbejde de skøn, der er nødvendige for at samle fremskrivningerne på EU-niveau.

3. Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form deres nationale fremskrivninger for drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn sammen med alle tekniske rapporter, der underbygger disse fremskrivninger. Disse vil omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metodologiske metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

Kapitel 6

Indberetning af andre oplysninger af relevans for klimaændringer

Artikel 16

Rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger

Senest den 15. marts hvert år indberetter medlemsstaterne oplysninger om deres gennemførte eller planlagte foranstaltninger for tilpasning til klimaændring til Kommissionen, navnlig om nationale eller regionale tilpasningsstrategier og om tilpasningsforanstaltninger. Disse oplysninger skal omfatte budgetbevillinger fordelt på politiksektor og for de enkelte tilpasningsforanstaltninger med angivelse af hovedformål, instrumentets type, status for gennemførelsen og kategorien af indvirkning på klimaændringer (f.eks. oversvømmelse, stigende vandstand i havene, ekstreme temperaturer, tørke og ekstreme vejrfænomener).

Artikel 17

Rapportering om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene

Medlemsstater sender senest den 15. marts hvert år ("året X") en rapport til Kommissionen baseret på de bedste tilgængelige oplysninger:

a)      om den økonomiske bistand, der er forpligtet og udbetalt til udviklingslandene i henhold til klimakonventionen for året X-1, om den økonomiske bistand, der er forpligtet for året X, og om den planlagte ydelse af bistand. Oplysningsmaterialet skal omfatte:

i)        oplysninger om, hvorvidt de økonomiske ressourcer, som den pågældende medlemsstat har ydet til udviklingslande, er nye i forbindelse med klimakonventionen, og hvordan dette er beregnet

ii)       oplysninger om eventuelle økonomiske ressourcer, som medlemsstaten har bevilget til gennemførelsen af klimakonventionen efter kanaltype som f.eks. bilaterale, regionale eller andre multilaterale kanaler

iii)      kvantitative oplysninger om økonomiske strømme baseret på de såkaldte "markører for støtte til modvirkning af klimaændringer og støtte til tilpasning til klimaændringer" ("Rio-markørerne"), som OECD's gruppe for udviklingsbistand har udviklet, og metodologiske oplysninger om gennemførelsen af metodologien for Rio-markørerne for klimaændringer

iv)      detaljerede oplysninger om bistand fra både den offentlige og den private sektor til udviklingslande, der er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer, med at tilpasse sig virkningerne af disse klimaændringer

v)       detaljerede oplysninger om bistand fra både den offentlige og den private sektor til udviklingslandene med henblik på at modvirke drivhusgasemissioner           

b)      om medlemsstatens aktiviteter vedrørende teknologioverførsel til udviklingslande i henhold til klimakonventionen og om teknologioverførsel i året X-1, oplysninger om planlagte aktiviteter vedrørende teknologioverførsel til udviklingslande i henhold til klimakonventionen og om teknologier, der skal overføres for år X og efterfølgende år. Det bør omfatte oplysninger om, hvorvidt den overførte teknologi blev anvendt til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringer, modtagerland, mængden af den ydede bistand og typen af den overførte teknologi.

Artikel 18

Rapportering om brugen af auktionsindtægter og projektkreditter

1. Senest den 15. marts hvert år ("året X") indsender medlemsstaterne følgende til Kommissionen for året X-1:

a)      en detaljeret begrundelse, jf. artikel 6, stk. 2, i beslutning nr. 406/2009/EF

b)      oplysninger om brugen af indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af tilladelser i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, i løbet af året X-1. Disse oplysninger omfatter ligeledes specifikke og detaljerede oplysninger om brugen af 50 % af indtægterne og de resulterende foranstaltninger med angivelse af kategorien af de foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og af det pågældende modtagerland eller -region

c)      oplysninger om brugen af alle de indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af tilladelser til luftfarten, i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller stk. 2, i direktiv 2003/87/EF

d)      de i artikel 6, stk. 1, litra b), i beslutning nr. 406/2009/EF nævnte oplysninger og oplysninger om, hvordan deres indkøbspolitik styrker mulighederne for indgåelse af en international aftale om klimaændringer.

2. For medlemsstater, der vælger at anvende et beløb svarende til de opnåede auktionsindtægter til de i artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF nævnte formål, finder stk. 1, litra b) og c), i denne artikel anvendelse.

3. Auktionsindtægter, der ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor en medlemsstat indsender en rapport til Kommissionen i henhold til denne artikel, skal kvantificeres og indberettes i rapporter for de efterfølgende år.

4. Medlemsstater skal offentliggøre de rapporter, der indsendes til Kommissionen, i henhold til denne artikel.

Artikel 19

Toårlige rapporter og nationale meddelelser

1. EU og medlemsstaterne indsender toårlige rapporter i overensstemmelse med beslutning 1/CP.16 og nationale meddelelser i overensstemmelse med artikel 12 i klimakonventionen til klimakonventionens sekretariat.

2. Medlemsstaterne indsender også nationale meddelelser og toårlige rapporter til Kommissionen.

Kapitel 7

EU-ekspertrevision af drivhusgasemissioner

Artikel 20

Ekspertrevision af opgørelsen

1. Kommissionen gennemfører en første ekspertrevision af dataene i de nationale opgørelser, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 7, stk. 2, i denne forordning med henblik på at fastslå den årlige emissionstildeling i henhold til artikel 3, stk. 2, fjerde led, i beslutning nr. 406/2009/EF.

2. Begyndende med de data, der indberettes for 2013, skal Kommissionen gennemføre en årlig ekspertrevision af de data i de nationale opgørelser, som medlemsstaterne indberetter i henhold til artikel 7, stk. 2, i denne forordning med henblik på at overvåge, hvorvidt medlemsstaterne gennemfører deres reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 3 i beslutning nr. 406/2009/EF og eventuelle andre reduktioner eller begrænsninger i drivhusgasemissioner i henhold til EU-lovgivning.

3. De indledende årlige ekspertrevisioner omfatter:

a)      kontroller af de indberettede oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed

b)      kontroller med henblik på at identificere tilfælde, hvor opgørelsesdata udarbejdes på en måde, der er uforenelig med vejledningerne i klimakonventionen eller EU-reglerne og

c)      eventuelt beregning af de resulterende nødvendige tekniske ændringer.

4. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 i denne forordning med henblik på at fastlægge regler for gennemførelse af de i stk. 1 og 2 i denne artikel omtalte ekspertrevisioner, herunder opgaverne i stk. 3 i denne artikel opstillede opgaver.

5. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik på at beregne den samlede mængde emissioner for det relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for de enkelte medlemsstater efter afslutningen af den relevante årlige revision.

6. De oplysninger for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, der er etableret i henhold til artikel 11 i beslutning nr. 406/2009/EF og artikel 19 i direktiv 2003/87/EF pr. den dato, der falder en måned fra datoen for offentliggørelse af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 5 i denne artikel, herunder ændringer af disse data, der skyldes, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 3 og 5 i beslutning nr. 406/2009/EF, er relevante for anvendelsen af artikel 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF.

Artikel 21

Håndtering af virkningerne af omberegninger

1. Når den årlige ekspertrevision af opgørelsesdata vedrørende året 2020 er afsluttet i henhold til artikel 20 i denne forordning, beregner Kommissionen i overensstemmelse med formlen i bilag II til denne forordning den omberegnede samlede mængde drivhusgasemissioner for de enkelte medlemsstater.

2. Med forbehold af artikel 31, stk. 2, i denne forordning anvender Kommissionen blandt andet den i stk. 1 i denne artikel anførte omberegnede mængde, når den foreslår målene for emissionsreduktioner eller -begrænsninger for de enkelte medlemsstater for perioden efter 2020 i henhold til artikel 14 i beslutning nr. 406/2009/EF.

3. Kommissionen offentliggør straks resultaterne af de beregninger, der foretages i henhold til stk. 1 i denne artikel.

Kapitel 8

Vurdering af fremskridt i retning af Unionens forpligtelser og de internationale forpligtelser

Artikel 22

Vurdering af fremskridt

1. Kommissionen vurderer hvert år på baggrund af de i artikel 7, 8, 11 og 15-18 i denne forordning indberettede oplysninger og i samråd med medlemsstaterne Unionens og medlemsstaternes fremskridt i retning af at opfylde følgende med henblik på at afgøre, hvorvidt der er gjort tilstrækkelige fremskridt:

a)      forpligtelserne i henhold til artikel 4 i klimakonventionen og artikel 3 i Kyoto-protokollen som nærmere defineret i beslutninger vedtaget af partskonferencen under klimakonventionen eller af partskonferencen under klimakonventionen, der tjener som møde for parterne til Kyoto-protokollen

b)      forpligtelser i henhold til artikel 3 i beslutning nr. 406/2009/EF.

2. Kommissionen vurderer hvert andet år luftfartens samlede indvirkning på det globale klima, herunder i form af ikke-CO2-relaterede emissioner som f.eks. fra kvælstofoxider, og virkninger som f.eks. forstærkninger af cirrusskyer baseret på emissionsdata fra medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i denne forordning, og forbedrer denne kvantificering med henvisning til henholdsvis de videnskabelige fremskridt og data for flytrafikken.

3. Kommissionen forelægger inden den 31. oktober hvert år en rapport, hvori den sammenfatter konklusionerne af de i stk. 1 og 2 i denne artikel nævnte vurderinger, for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 23

Rapport om den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser under Kyoto-protokollen

Unionen og hver enkelt medlemsstat forelægger ved udløbet af denne periode klimakonventionens sekretariat en rapport om den supplerende periode fastlagt i stk. 3 i beslutning 13/CMP.1.

Kapitel 9

Samarbejde og bistand

Artikel 24

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen

Medlemsstaterne og Unionen sørger for fuldstændigt og effektivt samarbejde og samordning med hinanden i forbindelse med forpligtelser efter denne beslutning vedrørende:

a)      udarbejdelsen af EU-opgørelsen over drivhusgasser og rapporten om denne opgørelse i medfør af artikel 4, stk. 7, i denne forordning

b)      udarbejdelse af Unionens nationale meddelelse i henhold til artikel 12 i klimakonventionen og den toårlige rapport i henhold til beslutning 1/CP.16

c)      revisions- og overholdelsesprocedurer under klimakonventionen og Kyoto-protokollen i overensstemmelse med gældende beslutninger under klimakonventionen eller Kyoto-protokollen samt Unionens procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser efter artikel 20 i denne forordning

d)      eventuelle justeringer i henhold til artikel 5, stk. 2, i Kyoto-protokollen eller efter den i artikel 20 i denne forordning omtalte EU-revisionsproces eller andre ændringer af opgørelser og rapporter over opgørelser, som allerede er indsendt eller skal indsendes til klimakonventionens sekretariat

e)      kompilering af den tilnærmede EU-drivhusgasopgørelse efter artikel 8 i denne forordning

f)       rapportering vedrørende tilbagetrækning af AAU'er, CER'er, ERU'er eller RMU'er efter den i stk. 14 i beslutning 13/CMP.1 omtalte supplerende periode med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 3, stk. 1, i Kyoto-protokollen.

Artikel 25

Det Europæiske Miljøagenturs rolle

Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med gennemførelsen af artikel 6-10, 13-20 og 22 og 23 i denne forordning i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Dette omfatter bistand til:

a)      kompilering af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten over Unionens drivhusgasopgørelse

b)      gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer med henblik på udarbejdelsen af Unionens drivhusgasopgørelse

c)      udarbejdelse af overslag for data, der ikke er indberettet gennem de nationale drivhusgasopgørelser

d)      gennemførelse af den årlige ekspertrevision

f)       kompilering af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse

g)      kompilering af oplysninger, som medlemsstaterne indberetter om fremskrivninger og politikker og foranstaltninger

h)      gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne indberetter om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger

i)       udarbejdelse af overslag over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har indberettet

j)       kompilering af de nødvendige data til Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

k)      formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og en clearing-house-mekanisme om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer.

Kapitel 10

Delegation

Artikel 26

Detaljerede rapporteringskrav

Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 i denne forordning med henblik på at opstille detaljerede rapporteringsregler, herunder regler om indholdet, strukturen, formatet og indsendelsesprocesserne for medlemsstaternes indberetning af oplysninger i henhold til artikel 4, 5, 7, 8 og 13-19 i denne forordning.

Artikel 27

Krav til nationale systemer

Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 i denne forordning med henblik på at opstille krav til etableringen, driften og funktionen af medlemsstaternes nationale systemer i henhold til artikel 5 og 13 i denne forordning.

Artikel 28

Ophævelse eller ændring af forpligtelser

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 i denne forordning med henblik på at ophæve artikel 4-7, 10-12, 14, 15, 17 og 19 i denne forordning eller enhver del heraf eller ændring af de samme artikler, hvis den konkluderer, at den internationale udvikling eller andre udviklinger fører til en situation, hvor forpligtelserne i henhold til disse artikler ikke længere er nødvendige, ikke står i rimeligt forhold til de medfølgende fordele eller ikke er i overensstemmelse med rapporteringskravene under klimakonventionen. Enhver retsakt, der vedtages i henhold til denne artikel, må ikke fordyre EU-rapporteringsforpligtelserne eller de internationale rapporteringsforpligtelser som helhed for medlemsstaterne.

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2. Delegationen af beføjelser i artikel 7, 10, 11, 20 og 26-28 i denne forordning overdrages til Kommissionen for en ubestemt periode fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

3. Europa-Parlamentet eller Rådet kan til enhver tid ophæve delegationen af de i artikel 7, 10, 11, 20 og 26-28 i denne forordning omtalte beføjelser. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, den angiver, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, 10, 11, 20 eller 26-28 i denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel 11

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg for klimaændringer. Dette udvalg er et udvalg, som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011[22].

Artikel 31

Revision

1. Kommissionen reviderer regelmæssigt, om overholdelses- og rapporteringsprocedurerne under denne forordning er i overensstemmelse med fremtidige beslutninger vedrørende UNFCCC og Kyoto-protokollen eller anden EU-lovgivning.

2. Hvis der i løbet af forpligtelsesperioden i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF sker ændringer i de internationale regler vedrørende overslag over drivhusgasemissionerne med henblik på udarbejdelsen af drivhusgasopgørelser, vurderer Kommissionen, hvorvidt de nye regler finder anvendelse for beslutning nr. 406/2009/EF.

Artikel 32

Ophævelse

Beslutning nr. 280/2004/EF ophæves.

Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i sin helhed og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    For Rådet

Formand                                                        Formand

BILAG I

Drivhusgasser

Kuldioxid (CO2)

Methan (CH4)

Nitrogenoxid (N2O)

Svovlhexafluorid (SF6)

Nitrogentrifluorid (NF3)

Hydrofluorcarboner (HFC):

HFC-23         CHF3

HFC-32         CH2F2

HFC-41         CH3F

HFC-125       CHF2CF3

HFC-134       CHF2CHF2

HFC-134a     CH2FCF3

HFC-143       CH2FCHF2

HFC-143a     CH3CF3

HFC-152       CH2FCH2F

HFC-152a     CH3CHF2

HFC-161       CH3CH2F

HFC-227ea   CF3CHFCF3

HFC-236cb   CF3CF2CH2F

HFC-236ea   CF3CHFCHF2

HFC-236fa    CF3CH2CF3

HFC-245fa    CHF2CH2CF3

HFC-245ca   CH2FCF2CHF2

HFC-365mfc CH3CF2CH2CF3

HFC-43-10mee CF3CHFCHFCF2CF3 eller (C5H2F10)

Perfluorcarboner (PFC)

PFC-14, Perfluorometan, CF4

PFC-116, Perfluoroetan, C2F6

PFC-218, Perfluoropropan, C3F8

PFC-318, Perfluorocyclobutan, c-C4F8

Perfluorocyclopropan c-C3F6

PFC-3-1-10, Perfluorobutan, C4F10

PFC-4-1-12, Perfluoropentan, C5F12

PFC-5-1-14, Perfluorohexan, C6F14

PFC-9-1-18, C10F18

BILAG II

Den omberegnede sum af drivhusgasemissioner pr. medlemsstat under artikel 21, stk. 1,

Den omberegnede sum af drivhusgasemissioner pr. medlemsstat beregnes med følgende formel:

hvor

– ti,2012 er medlemsstatens årlige emissionstildeling i henhold til artikel 3, stk. 2, fjerde led, og artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF

– ti,2022 er medlemsstatens årlige emissionstildeling for år i i henhold til artikel 3, stk. 2, fjerde led, og artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF, som den ville være blevet beregnet, hvis de reviderede opgørelsesdata indsendt i 2022 var blevet brugt som input

– ei,j er medlemsstatens drivhusgasemissioner for år i i henhold til retsakter vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 5, efter revisionen af ekspertopgørelsen i År j.

BILAG III

Sammenligningstabel

Beslutning nr. 280/2004/EF || Denne forordning

artikel 1 || artikel 1

artikel 2, stk. 1, || artikel 4, stk. 1,

artikel 2(2) || -

artikel 2, stk. 3 || artikel 4, stk. 3

artikel 3, stk. 1, || artikel 7, stk. 1, og artikel 7, stk. 2

artikel 3, stk. 2 || artikel 14, stk. 1, og artikel 15, stk. 1,

artikel 3, stk. 3 || artikel 26, artikel 27, artikel 28, artikel 29

artikel 4, stk. 1, || artikel 6

artikel 4, stk. 2 || artikel 6

artikel 4, stk. 3 || artikel 25

artikel 4, stk. 4 || artikel 5, stk. 1,

artikel 5, stk. 1, || artikel 22, stk. 1,

artikel 5, stk. 2 || artikel 22, stk. 3

artikel 5, stk. 3 || -

artikel 5, stk. 4 || -

artikel 5, stk. 5 || artikel 23

artikel 5, stk. 6 || -

artikel 5, stk. 7 || artikel 25

artikel 6, stk. 1, || artikel 11, stk. 1,

artikel 6, stk. 2 || artikel 11, stk. 3

artikel 7, stk. 1, || -

artikel 7, stk. 2 || artikel 12, stk. 1, og artikel 12, stk. 2

artikel 7, stk. 3 || -

artikel 8, stk. 1, || artikel 24

artikel 8, stk. 2 || artikel 7, stk. 3

artikel 8, stk. 3 || -

artikel 9, stk. 1, || artikel 30

artikel 9, stk. 2 || -

artikel 9, stk. 3 || -

artikel 10 ||

artikel 11 || artikel 32

artikel 12 || artikel 33

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau

1.2.        Berørte politikområder inden for ABM/ABB-strukturen[23]

MILJØ- OG KLIMAFORANSTALTNING [07]

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ (Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[24]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

x Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning.

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Dette forslag hænger nøje sammen med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det bidrager direkte til at nå et af de fem overordnede mål for Europa 2020-strategien, navnlig gennemførelsen af målet om at opnå emissionsreduktioner på 20 % i 2020.

1.4.2.     Berørte specifikke mål og ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål:

Gennemførelse af Unionens politik og lovgivning for klimaforanstaltninger (ABB-kode 07 12)

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

07 12 01 (Gennemførelse af Unionens politik og lovgivning for klimaforanstaltninger)

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Det angives, hvilken virkning forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen.

Det er nødvendigt at ændre den nuværende overvågningsmekanisme for at gennemføre visse klimaændringspolitikker og skabe fordele for alle borgere og virksomheder, navnlig med henblik på at forbedre luftkvaliteten, sikre energiforsyningen, fremme miljøvenlig økonomisk vækst og innovation. Forslaget vil også bidrage til at styrke Unionens troværdighed internationalt ved at sikre oplysninger af høj kvalitet om de foranstaltninger, man har truffet for at bekæmpe klimaændringer. Gennem indsamlingen af disse oplysninger vil dette forslag også sikre, at EU står bedre rustet til at løse alle fremtidige udfordringer vedrørende klimaændringer.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Det angives, hvilke indikatorer der kan anvendes til at følge forslagets/initiativets gennemførelse.

Følgende indikatorer svarer til forslagets generelle, specifikke og operationelle mål:

– Antallet af tilfælde af manglende overholdelse, som konstateres på EU-niveau eller under klimakonventionen

– Antallet af rapporter, der indsendes rettidigt til Kommissionen og/eller klimakonventionen

– Overensstemmelse mellem rapporter på EU-niveau og rapporter fra medlemsstaterne, som konstateres gennem Unionens og klimakonventionens revisioner

– Overensstemmelse mellem emissionsdata, som medlemsstaterne indberetter under overvågningsmekanismebeslutningen, og andre rapporteringsinstrumenter, som konstateres gennem Unionens og klimakonventionens revisioner

– Fuldstændigheden af medlemsstaternes rapporter, som indsendes til Kommissionen og under klimakonventionen sammenlignet med de eksisterende krav

– Medlemsstaternes brug af fælles rapporteringsmetodologier og -formater ved rapportering om økonomisk og teknologisk bistand

– Medlemsstaternes brug af nationale og internationale metodologiske retningslinjer og rapporteringsretningslinjer

– Fuldstændigheden af medlemsstaternes rapporter, som indsendes til Kommissionen og under klimakonventionen sammenlignet med de eksisterende krav

– Medlemsstaternes brug af fælles rapporteringsmetodologier og -formater ved rapportering om fremskrivninger, foranstaltninger og faktiske emissioner

– Adgangen til data og oplysninger og oprettelse af nye informationsstrømme på de områder, som forslaget vedrører.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Det kortsigtede formål med forslaget er at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af Unionens mål for emissionsreduktion i 2020 og opnåelsen af EU 2020-strategien. Forslaget har også et langsigtet mål, nemlig at opnå emissionsreduktioner inden for Unionen efter 2020.

På kort sigt skal Kommissionen indlede udbudsprocedurer for at opnå den nødvendige tekniske bistand til gennemførelse af forslaget, navnlig til revision af ekspertrevisionen af opgørelsen efter artikel 20 i forslaget.

1.5.2.     Merværdi som følge af EU-foranstaltningen

Nogle af bestemmelserne i dette forslag skal gennemføres på EU-niveau, fordi dette kræves i henhold til EU-lovgivningen, navnlig beslutning nr. 406/2009/EF og det reviderede direktiv 2003/87/EF.

Eftersom de overordnede forpligtelser indgås på EU-niveau, er det mere effektivt at udvikle de krævede rapporteringsinstrumenter på EU-niveau. Desuden kræver løsning af de konstaterede problemer som f.eks. kvalitet og rettidighed i Unionens og medlemsstaternes rapportering til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer koordinering af data og metoder på tværs af alle 27 medlemsstater, hvilket er mere effektivt på EU-niveau.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

Forslaget tager hensyn til erfaringer med gennemførelsen af beslutning nr. 280/2004/EF og tilbagemeldinger fra interessenterne. Formålet med revisionen er at afhjælpe de konstaterede svagheder og problemer og at forenkle rapporteringskravene. Navnlig erfaringerne med gennemførelsen af overvågningsmekanismebeslutningen har vist, at nogle af rapporteringskravene ikke havde de forventede virkninger (f.eks. de krævede indikatorer), eller at oplysningerne ikke blev anvendt som forventet. Disse krav ændres derfor for at sikre, at rapporteringen er meningsfuld og formålstjenlig. De nye krav afstemmes med de eksisterende rapporteringsstrømme og oplysningsbehov.

1.5.4.     Sammenhæng og mulig synergi med andre instrumenter

Forslaget er tæt forbundet med Europa 2020-strategien og Europa 2020-flagskibsinitiativet for et ressourceeffektivt Europa. Det er i overensstemmelse med og supplerer Unionens klima-, energi- og socialpolitik.

1.6.        Foranstaltningens varighed og finansielle virkning

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

x Forslag/initiativ af ubestemt varighed

– Gennemførelsen starter sandsynligvis i 2013 afhængigt af fremskridtene med lovgivningsprocessen

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[25]

x Central forvaltning varetaget direkte af Kommissionen

¨ Central forvaltning varetaget indirekte ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[26]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Medlemsstaterne får ansvaret for gennemførelsen af størstedelen af dette forslag. Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med rådgivning og vil vurdere de rapporter, de indsender. Den kontrollerer, reviderer og kompilerer nogle af oplysningerne i disse rapporter.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om overvågning og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Hvorvidt forslaget opfylder målsætningerne afgøres af, om de rapporter, der skal indsendes i henhold til forslaget, er i overensstemmelse med de nationale og internationale krav.

Rapporterne, der udarbejdes i henhold til overvågningsmekanismebeslutningen, vil fortsat blive evalueret på EU-niveau og/eller internationalt niveau hvert år, hvert andet år og/eller hvert fjerde år. Vurderingen af de faktiske emissioner vil fortsat være dækkende og blive gennemført af eksperter på både EU-niveau og internationalt niveau. Formålet med vurderingen er at bidrage til at forbedre rapporteringen og vurdere overholdelsen af mål og forpligtelser. Vurderingen af alle andre klimadata og -oplysninger skal nu efter planen også gennemføres årligt på EU-niveau med fokus på fuldstændighed og overholdelse af retningslinjerne, mens vurderingen på internationalt plan vil blive gennemført hvert andet og/eller hvert fjerde år. Også her gennemføres vurderingen af eksperter, og målet er at vurdere overholdelsen og identificere områder, hvor der kan foretages yderligere forbedringer.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Da der er tale om et forslag til forordning, er der ikke tale om omsætning på nationalt plan. Risiciene i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning er begrænsede, fordi den foreslåede mekanisme er en videreførelse og en forbedring af den nuværende mekanisme.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

De påtænkte foranstaltninger til at afhjælpe disse risici bliver de samme som nu: øget dialog og samarbejde med medlemsstaterne, navnlig gennem udvalget for klimaændringer og dets arbejdsgrupper, brugen af komitologi og teknisk bistand fra Det Europæiske Miljøagentur.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

De eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger angives.

I kraft af de involverede beløb og typen af udbud indebærer dette initiativ ikke nogen særlig risiko for svig. Kommissionen vil forvalte og kontrollere arbejdet ved hjælp af alle sine regelmæssige redskaber, herunder GD KLIMA's årlige forvaltningsplan.

De interne kontrolstandarder nr. 2, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15 og 16 er særligt relevante. Desuden vil principperne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/202 ("finansforordningen") og gennemførelsesbestemmelserne blive anvendt fuldt ud.

Udbudsprocedurerne vil blive styret af GD KLIMA's økonomiske kredsløb: et delvist decentraliseret kredsløb, der omfatter hierarkisk uafhængighed af de anvisningsberettigede afdelinger for de personer, der udfører den økonomiske initiering og kontrol.

En intern kontrolkomité (ENVAC) vil ligeledes gennemgå processen for udvælgelse af kontrahenten og kontrollere, hvorvidt de procedurer, som de anvisningsberettigede har indført, er i overensstemmelse med finansforordningens regler og gennemførelsesbestemmelserne for en kombination af en tilfældig stikprøve og en risikobaseret stikprøve af aftaler om offentlige indkøb.

Ud over disse foranstaltninger vil delegerede retsakter også indeholde tekniske retningslinjer for de i artikel 20 omtalte ekspertrevisioner. Disse retningslinjer sikrer, at de personer, der gennemfører ekspertrevisionerne, er uafhængige og har hensigtsmæssige kvalifikationer.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1.        Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftstype || Deltagelse

Nummer [Beskrivelse…...….] || OB/IOB ([27]) || fra EFTA-lande[28] || fra kandidatlande[29] || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

2 || 07 12 01 [Gennemførelse af Unionens politik og lovgivning for klimaforanstaltninger] || Opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

5 || 07 01 02 11 [Andre administrative udgifter i alt] || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om – NEJ

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftstype || Deltagelse

Nummer [Betegnelse…...….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidatlande || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2.        Anslået virkning for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

Forslaget/initiativet gennemføres under det eksisterende budget og får ingen indvirkning på den flerårige finansielle ramme.

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Nummer || [Udgiftsområde 2]

GD: <KLIMA> || || || År N[30] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer 07.12.01 || Forpligtelser || , stk. 1, || 0,2540 || 1,6310 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 10,04

Betalinger || , stk. 2 || 0,2540 || 1,256 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 9,665

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[31] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || || , stk. 3 || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT for GD <KLIMA> || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0,2540 || 1,6310 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 10,04

Betalinger || =2+2a +3 || 0,2540 || 1,256 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 9,665

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 0,2540 || 1, 6310 || 1, 631 || 1, 631 || 1, 631 || 1, 631 || 1,631 || 10,04

Betalinger || (5) || 0,2540 || 1,256 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 9,665

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <2> i den flerårlige økonomiske ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,2540 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 10,04

Betalinger || =5+ 6 || 0,2540 || 1,256 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 9,665

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget / initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 0,2540 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 10,04

Betalinger || (5) || 0,2540 || 1,256 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 9,665

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårlige økonomiske ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,2540 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 10,04

Betalinger || =5+ 6 || 0,2540 || 1,256 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 1,631 || 9,665

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 ||  Administrationsudgifter

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

GD: <KLIMA> ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 3,302

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 1,925

GD <KLIMA> I ALT || Bevillinger || 0,529 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 5,227

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårlige økonomiske ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,529 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 5,227

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[32] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårlige økonomiske ramme || Forpligtelser || 0,783 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 15,267

Betalinger || 0,783 || 2,039 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 2,414 || 14,892

3.2.2.     Anslået virkning for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet kræver ikke anvendelse af nye aktionsbevillinger (initiativet er en del af den nuværende finansielle ramme)

– x Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende aktionsbevillinger:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og output ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

OUTPUT

Type output[33] || Gennemsnitlig udgift ved output || Antal  output || Udgift || Antal  output || Udgift || Antal  output || Udgift || Antal  output || Udgift || Antal  output || Udgift || Antal  output || Udgift || Antal  output || Udgift || Antal output i alt || Samlede omkostninger

SPECIFIK MÅLSÆTNING Gennemførelse af Unionens politik og lovgivning for klimaforanstaltninger (ABB-kode 07 12)

- Output || Teknisk bistand || 0,717 || 2 || 0,254 || 2 || 1,631 || 2 || 1,631 || 2 || 1,631 || 2 || 1,631 || 2 || 1,631 || 2 || 1,631 || 14 || 10.04

Subtotal for specifikt mål || 1 || 0,254 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 7 || 10,04

OMKOSTNINGER I ALT || 1 || 0,254 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 1 || 1,631 || 7 || 10,04

3.2.3.     Anslået virkning for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Sammenfatning

– ¨  Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes administrationsbevillinger

– x Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende administrationsbevillinger: (Initiativet er en del af den gældende finansielle ramme)

Behovet for administrative midler vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for GD'et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År N [34] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,254[35] || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 0,508 || 3,302

Andre administrationsudgifter || 0,275[36] || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 0,275 || 1,925

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0, 529 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 5, 227

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[37] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 0,529 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 0,783 || 5,227

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– x Forslaget/initiativet kræver anvendelse af nuværende allokerede følgende menneskelige ressourcer:

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6)

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

|| 07 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)) || 254 000[38] || 508 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter): FTÆ)[39] ||

|| XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

|| XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

|| XX 01 04 yy [40] || - i hovedsædet[41] || || || || || || ||

|| i delegationerne || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

|| I ALT || 254 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000 || 508 000

XX er det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Træffe foranstaltninger til gennemførelse af Kommissionens krav (f.eks. revision af medlemsstaternes rapporter, udførelse af analyser, overvågning af gennemførelsen.)

Eksternt personale ||

3.2.4.     Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

– x Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

….

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[42].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

……..

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– x Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

I mio. EUR (3 decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslået virkning for indtægterne

– x Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[43]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

….

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

….

[1]               EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1.

[2]               EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11.

[3]               EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

[4]               EUT L 55 af 1.3.2005, s. 57.

[5]               http://ec.europa.eu/clima/consultations/0008/index_en.htm

[6]               EUT C, s. .                                                                                                             

[7]               EUT C, s. .

[8]               EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1.

[9]               EFT L 33 af 7.2.1994, s. 13.

[10]             EFT L 130 af 15.5.2002, s. 4.

[11]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

[12]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63.

[13]             EFT L 297 af 31.10.1988, s. 21.

[14]             EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

[15]             EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.

[16]             EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22.

[17]             EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.

[18]             EUT L 304 af 4.11.2008, s. 1.

[19]             KOM(2009) 147 endelig.

[20]             EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3.

[21]             EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

[22]             EUT L 55, 28.2.2011, s.13.

[23]             ABM: aktivitetsbaseret management, ABB: aktivitetsbaseret budgettering.

[24]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[25]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[26]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[27]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[28]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. .

[29]             Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[30]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder. Det bedste overslag for N er i øjeblikket 2013.

[31]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[32]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[33]             Resultaterne er udtryk for de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[34]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[35]             Alle de årlige beløb under denne budgetkonto omfatter 0,127 mio. EUR svarende til de tjenestemænd, der arbejder med gennemførelsen af beslutning nr. 280/2004/EF (som ophæves med dette forslag).

[36]             Alle de årlige beløb under denne budgetkonto svarer til de nuværende udgifter til gennemførelse af beslutning nr. 280/2004/EF (som ophæves med dette forslag).

[37]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[38]             Alle de årlige beløb under denne budgetkonto omfatter 0,127 mio. EUR svarende til de tjenestemænd, der arbejder med gennemførelsen af beslutning nr. 280/2004/EF (som ophæves med dette forslag).

[39]             KA= kontraktansat; V= vikar ("Intérimaire"); UED= ‘Jeune Expert en Délégation’ (unge eksperter ved delegationerne); LA= lokalansat; UNE= udstationeret national ekspert.

[40]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere "BA"-poster).

[41]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[42]             Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[43]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.