BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Kommissionen fastlægger i sit forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 (FFR-forslaget)[1] de budgetmæssige rammer og vigtigste retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. På denne baggrund fremlægger Kommissionen en række forordninger om lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 sammen med en konsekvensanalyse af alternative scenarier for udviklingen af politikken.

De nuværende reformforslag er baseret på meddelelsen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020[2], som skitserede overordnede politiske handlemuligheder for at imødekomme de fremtidige udfordringer for landbrug og landdistrikter og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, nemlig 1) bæredygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats, og 3) afbalanceret territorial udvikling. Reformens retningslinjer i meddelelsen har siden fået bred opbakning både i den interinstitutionelle debat[3] og i høringen af interessenter, der fandt sted inden for rammerne af konsekvensanalysen.

Et fælles tema, som er opstået under denne proces, er behovet for at fremme ressourceeffektiviteten med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for EU's landbrug og landdistrikter i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, således at strukturen af den fælles landbrugspolitik bevares omkring to søjler, der bruger supplerende instrumenter for at nå de samme mål. Søjle I omfatter direkte betalinger og markedsforanstaltninger med en grundlæggende årlig indkomststøtte til EU's landbrugere og støtte i tilfælde af specifikke markedsforstyrrelser, mens søjle II omfatter udvikling af landdistrikterne, hvor medlemsstaterne udarbejder og medfinansierer flerårige programmer under en fælles ramme[4].

Gennem successive reformer har den fælles landbrugspolitik øget markedsorienteringen for landbruget, ydet indkomststøtte til producenterne, sikret bedre integration af miljøkrav og styrket støtten til udvikling af landdistrikterne som en integreret politik for udvikling af landdistrikterne i hele EU. Samme reformproces har imidlertid medført krav om en bedre fordeling af støtten mellem og i medlemsstaterne samt opfordringer til en bedre målretning af foranstaltninger med sigte på at tackle miljømæssige udfordringer og bedre tackle den øgede markedsvolatilitet.

Tidligere reformer har hovedsagelig reageret på endogene udfordringer, fra enorme overskud til fødevaresikkerhedskriser. De har givet gode resultater for EU på både hjemmemarkedet og den internationale front. Men de fleste af de aktuelle udfordringer skyldes faktorer uden for landbruget og vil således kræve en bredere politisk reaktion.

Presset på landbrugsindkomsterne forventes at fortsætte, da landbrugerne står over for flere risici, en nedgang i produktiviteten og avancepres på grund af stigende råvarepriser. Der er derfor behov for at opretholde indkomststøtten og styrke instrumenterne for at sikre en bedre forvaltning af risici og håndtering af krisesituationer. Et stærkt landbrug er afgørende for EU's fødevareindustri og den globale fødevaresikkerhed.

Samtidig opfordres landbrug og landdistrikter til at forstærke deres indsats for at opfylde de ambitiøse klima- og energipolitiske mål og strategien for biodiversitet, som indgår i Europa 2020-dagsordenen. Landbrugere, som sammen med skovbrugere udgør de vigtigste arealforvaltere, har brug for støtte til at indføre og opretholde landbrugssystemer og -praksis, som er specielt gunstige for miljø- og klimamål, fordi markedspriserne ikke afspejler leveringen af sådanne offentlige goder. Det er også vigtigt, at landdistrikternes forskellige potentialer udnyttes bedst muligt, så de bidrager til inklusiv vækst og samhørighed.

Denne reform fremskynder også hele integrationen af miljøkrav. For første gang bliver der indført en stærk økologisk komponent i den første søjle af den fælles landbrugspolitik, hvormed det sikres, at alle landbrugere i EU, der modtager støtte, går længere end krydsoverensstemmelseskravene og bringer miljø- og klimamæssige fordele som led i deres daglige aktiviteter. Tredive procent af de direkte betalinger vil nu blive bundet til økologi, og disse betalinger vil sikre, at alle landbrugere bringer miljø- og klimamæssige fordele gennem bevaring af kulstofholdig jord og græslandsnaturtyper ved hjælp af permanente græsarealer, gennem beskyttelse af vand og habitater ved fastlægge økologiske fokusområder og gennem større robusthed for jordbund og økosystemer ved hjælp af diversificering af afgrøder. De vil betyde, at landarealer og naturlige økosystemer bedre vil kunne bidrage til at tackle målene om større biodiversitet i EU og tilpasning til klimaændringerne. Kravene om krydsoverensstemmelse vil stadig være en forudsætning for direkte betalinger, og der vil blive fokuseret yderligere på beskyttelse af vådområder og kulstofrig jord, samtidig med at der vil ske en strømlining for at mindske de administrative byrder. Kommissionen vil sørge for, at vandrammedirektiverne inddrages under krydsoverensstemmelse, når alle medlemsstater har gennemført dem fuldt ud, navnlig med klare forpligtelser for landbrugere. Også inden for udvikling af landdistrikterne vil målene om bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag blive prioriteret i form af genopretning, bevaring og forbedring af økosystemer samt fremme at et ressourceeffektivt og klimarobust landbrug med lavt CO2-udslip. Med udvikling af landdistrikterne vil det blive muligt i væsentlig grad at bidrage til en succesrig gennemførelse af både Natura 2000- og vandrammedirektiverne og at nå målene i EU’s biodiversitetsstrategi for 2020.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil derfor ikke blive en politik, der kun tilgodeser en mindre, men væsentlig del af EU's økonomi, men også en politik af strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljøet og den territoriale balance. Deri ligger EU-merværdien af en reel fælles politik, der giver den mest effektive udnyttelse af begrænsede budgetressourcer med hensyn til at bevare et bæredygtigt landbrug i hele EU, finde en løsning på vigtige grænseoverskridende spørgsmål, som f.eks. klimaændringer og styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne, og samtidig give fleksibilitet i gennemførelsen for at imødekomme lokale behov.

I henhold til de regler, der er fastlagt i FFR-forslaget, skal den fælles landbrugspolitik fastholde sin tosøjlestruktur, idet budgettet for hver søjle fastholdes nominelt i 2013, med et klart fokus på resultater for de vigtigste EU-prioriteter. Direkte betalinger skal fremme bæredygtig produktion gennem tildeling af 30 % af deres budgetmidler til obligatoriske foranstaltninger, der er til gavn for klimaet og miljøet. Betalinger skal gradvis konvergere, og betalinger til store modtagere skal gradvis nedsættes. Udvikling af landdistrikterne skal indgå i en fælles strategisk ramme med andre EU-fonde med delt forvaltning med en mere resultatorienteret tilgang og klarere og bedre forudgående betingelser. Endelig skal finansieringen af den fælles landbrugspolitik med hensyn til markedsforanstaltninger styrkes med to instrumenter, der ikke indgår i FFR: 1) en nødreserve til at reagere på krisesituationer og 2) en udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

På dette grundlag er hovedelementerne i de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 fastsat i følgende forordninger:

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (”forordningen om direkte betalinger”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (FMO-forordningen).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (”forordningen om udvikling af landdistrikterne”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning)”.

– Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere.

Forordningen om udvikling af landdistrikterne bygger på det forslag, som blev forelagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, hvor der fastlægges fælles regler for alle fonde, der er omfattet af en fælles strategisk ramme[5]. En forordning vil følge ordningen for de socialt dårligst stillede personer, for hvilke finansieringen nu findes under en anden post i den flerårige finansielle ramme.

Desuden er nye regler for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere, hvor der tages hensyn til indsigelser fra EU-Domstolen, ligeledes under forberedelse med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige måde at forene støttemodtagernes ret til beskyttelse af personoplysninger med princippet om åbenhed.

2.           RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

På grundlag af en evaluering af den nuværende politikramme og en analyse af de fremtidige udfordringer og behov vurderes tre alternative scenarier i konsekvensanalysen, ligesom virkningerne sammenlignes. Dette er resultatet af en lang proces, der startede i april 2010 og styres af en tværtjenstlig gruppe, som samler omfattende kvantitativ og kvalitativ analyse, herunder fastsættelse af et udgangsniveau i form af mellemfristede fremskrivninger for landbrugsmarkeder og indkomst frem til 2020 samt modellering af virkningerne af de forskellige politiske scenarier på sektorens økonomi.

Følgende tre scenarier beskrives i konsekvensanalysen: 1) en justering, der fortsætter med den nuværende politiske ramme, samtidig med at dens vigtigste mangler, f.eks. fordeling af direkte betalinger, håndteres, 2) et integrationsscenario, der medfører store politiske ændringer i form af bedre målretning og grønnere direkte betalinger og en forstærket strategisk målrettet politik for udvikling af landdistrikterne i bedre samordning med andre EU-politikker samt en udvidelse af retsgrundlaget for at sikre en bredere vifte af producentsamarbejde, og 3) et scenario, hvor politikkens fokus skifter udelukkende til miljøet med en gradvis udfasning af direkte betalinger, forudsat at produktionskapaciteten kan vedligeholdes uden støtte, og at de socioøkonomiske behov i landdistrikterne kan tilgodeses af andre politikker.

På baggrund af den økonomiske krise og presset på de offentlige finanser, som EU har reageret på med Europa 2020-strategien og FFR-forslaget, lægger alle tre scenarier forskellig vægt på hver af de tre politiske målsætninger for den fremtidige fælles landbrugspolitik, som sigter mod et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug i levedygtige landdistrikter. Med henblik på en bedre afstemning med Europa 2020-strategien, især med hensyn til ressourceeffektivitet, vil det blive stadig vigtigere at forbedre landbrugets produktivitet gennem forskning, vidensoverførsel og fremme af samarbejde og innovation (herunder gennem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed). Eftersom EU's landbrugspolitik ikke længere opererer inden for et handelsforvridende politisk miljø, forventes der yderligere pres på sektoren fra yderligere liberalisering, navnlig inden for rammerne af Dohadagsordenen for udvikling eller et frihandelsområde med Mercosur.

De tre politiske scenarier blev udarbejdet under hensyntagen til de præferencer, som blev udtrykt i den høring, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen. Interesserede parter blev opfordret til at indsende bidrag mellem den 23. november 2010 og den 25. januar 2011, og et rådgivende udvalg blev nedsat den 12. januar 2011. Hovedpunkterne er sammenfattet nedenfor[6]:

– Der er bred enighed blandt interessenterne om behovet for en stærk fælles landbrugspolitik baseret på en struktur med to søjler for at tackle udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og territorial udvikling.

– De fleste respondenter finder, at den fælles landbrugspolitik bør spille en rolle i stabiliseringen af markeder og priser.

– Interessenterne har forskellige meninger om målretning af støtte (navnlig omfordeling af direkte støtte og nedsættelse af betalinger).

– Der er enighed om, at begge søjler kan spille en vigtig rolle i forhold til at optrappe klimaindsatsen og øge de miljømæssige præstationer til gavn for EU's samfund. Mange landbrugere antager, at dette sker allerede i dag, men den bredere offentlighed hævder, at søjle I-betalinger kan anvendes mere effektivt.

– Respondenterne ønsker, at alle dele af EU, herunder i ugunstigt stillede områder, skal deltage i den fremtidige vækst og udvikling.

– Integrationen af den fælles landbrugspolitik med andre politikker, f.eks. miljø, sundhed, handel og udvikling, blev understreget af mange respondenter.

– Innovation, udvikling af konkurrencedygtige virksomheder og levering af offentlige goder til EU-borgere betragtes som måder at tilpasse den fælles landbrugspolitik til Europa 2020-strategien på.

I konsekvensanalysen blev de tre alternative politiske scenarier således sammenlignet:

Scenariet med et nyt fokus vil fremskynde strukturtilpasningen i landbrugssektoren og flytte produktionen til de mest omkostningseffektive områder og mest profitable sektorer. Der vil ganske vist blive afsat betydeligt flere midler til miljøet, men det vil også udsætte sektoren for større risici som følge af begrænsede muligheder for markedsintervention. Det vil desuden medføre betydelige sociale og miljømæssige omkostninger, da de mindst konkurrencedygtige områder vil få et stort indkomsttab og en betydelig miljøforringelse, eftersom politikken ville miste løftestangseffekten af direkte betalinger kombineret med krydsoverensstemmelseskravene.

I den anden ende af spektret vil tilpasningsscenariet være den bedste mulighed for politisk kontinuitet med begrænsede, men håndgribelige forbedringer i såvel landbrugets konkurrenceevne som i miljøresultaterne. Men der er alvorlig tvivl om, hvorvidt dette scenario i tilstrækkeligt omfang vil kunne imødekomme de vigtige klima- og miljømæssige udfordringer i fremtiden, som også understøtter landbrugets langsigtede bæredygtighed.

Integrationsscenariet giver fornyelse med større målretning og grønnere direkte betalinger. Analysen viser, at miljøvenlighed kan opnås til en rimelig pris for landbrugerne, selv om der ikke kan undgås visse administrative byrder. En ny dynamik i udviklingen af landdistrikterne er ligeledes mulig, forudsat at de nye muligheder udnyttes effektivt af medlemsstater og regioner, og at den fælles strategiske ramme med andre EU-midler ikke fjerner synergierne med søjle I eller svækker udviklingen af landdistrikternes særlige, stærke sider. Med den rette balance vil dette scenario være bedst til at tackle langsigtet bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.

På dette grundlag konkluderes det i konsekvensanalysen, at integrationsscenariet er mest afbalanceret ved gradvist at tilpasse den fælles landbrugspolitik til EU's strategiske mål, og denne balance findes også i gennemførelsen af de forskellige elementer i de lovgivningsmæssige forslag. Det vil også være vigtigt at udvikle en evalueringsramme for at måle opfyldelsen af den fælles landbrugspolitik med et fælles sæt af indikatorer, der er knyttet til de politiske målsætninger.

Forenkling har været en vigtig faktor gennem hele processen og bør styrkes på en række forskellige måder, f.eks. i strømliningen af krydsoverensstemmelse og markedsinstrumenter eller udformningen af ordningen for mindre landbrugere. Desuden bør grønnere direkte betalinger udformes på en sådan måde, at de mindsker de administrative byrder, herunder udgifter til kontrol.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Det foreslås at bevare den nuværende struktur af den fælles landbrugspolitik i to søjler med årlige obligatoriske generelle foranstaltninger under søjle I suppleret med frivillige foranstaltninger, der er bedre skræddersyet til de nationale og regionale særpræg i henhold til en flerårig programmeringsstrategi i søjle II. Den nye konstruktion af direkte betalinger har dog til formål bedre at udnytte synergien med søjle II, som igen er placeret under en fælles strategisk ramme for bedre at koordinere med andre EU fonde med delt forvaltning.

På dette grundlag er den nuværende struktur med fire grundlæggende retlige instrumenter også fastholdt, om end med et udvidet omfang af finansieringsforordningen for at samle fælles bestemmelser i, hvad der nu kaldes den horisontale forordning.

Forslagene overholder nærhedsprincippet. Den fælles landbrugspolitik er en virkelig fælles politik: det er et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, som foregår på EU-plan med henblik på at sikre et bæredygtigt og diversificeret landbrug i hele EU, og som behandler vigtige grænseoverskridende spørgsmål, f.eks. klimaændringer og styrket solidaritet mellem medlemsstaterne. I lyset af betydningen af de fremtidige udfordringer for fødevaresikkerhed, miljøet og territorial balance er den fælles landbrugspolitik stadig en strategisk vigtig politik, som skal sikre den mest effektive reaktion på de politiske udfordringer og den mest effektive udnyttelse af budgetmidlerne. Desuden foreslås det at opretholde den nuværende struktur med instrumenter i to søjler, hvor medlemsstaterne har større spillerum til at skræddersy løsninger til deres lokale forhold og ligeledes medfinansiere søjle II. Det nye europæiske innovationspartnerskab og værktøjet til risikostyring er også placeret under søjle II. Samtidig vil politikken være mere på linje med Europa 2020-strategien (herunder en fælles ramme med andre EU-fonde), og en række forbedringer og forenklinger vil blive indført. Endelig viser den analyse, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen, klart, hvilke omkostninger det vil få ikke at gøre noget i form af negative økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

Forordningen om direkte betalinger fastlægger fælles regler for grundbetalingsordningen og hertil knyttede betalinger. På grundlag af reformen fra 2003 og sundhedskontrollen i 2008, som frakoblede direkte betalinger fra produktion og samtidig stillede krav om krydsoverensstemmelse, søger forordningen nu at målrette støtten bedre mod visse tiltag, områder eller støttemodtagere og at bane vejen for konvergens hvad angår støtten inden for og mellem medlemsstaterne. Forordningen har også en afdeling om koblet støtte.

En fælles ordning for hele EU, grundbetalingsordningen, træder i stedet for enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning fra og med 2014. Ordningen vil fungere på grundlag af betalingsrettigheder, der tildeles på nationalt eller regionalt plan til alle landbrugere afhængigt af deres støtteberettigede hektarer i det første år for ordningens anvendelse. Dermed bliver brugen af den regionale model, som var en mulighed i den nuværende periode gjort almengyldig, hvorved alle landbrugsarealer kommer ind i systemet. Reglerne om forvaltningen af rettigheder og den nationale reserve følger i vid udstrækning nuværende regler.

Med henblik på en mere ligelig fordeling af støtten bør værdien af rettighederne udvikle sig hen imod en ensartet værdi på nationalt og regionalt plan. Det skal ske gradvis for at undgå større forstyrrelser.

Et af de vigtige aspekter er at fremme det generelle miljøresultat af den fælles landbrugspolitik gennem mere økologiske direkte betalinger, hvor alle landbrugere skal følge bestemte landbrugsmetoder, som er til gavn for klima og miljø, og som går længere end krydsoverensstemmelseskravene og desuden er grundlag for foranstaltninger under søjle II.

Med definitionen på aktiv landbruger bliver der fokuseret yderligere på landbrugere, der reelt udøver landbrugsaktiviteter, således at støtten bliver legitim. Desuden skal der ske en gradvis reduktion og nedsættelse af støtten til store landbrugere, idet der tages passende hensyn til beskæftigelsen.

Der vil også blive tale om følgende betalinger:

– en betaling (30 % af det årlige nationale loft) for landbrugere, der benytter landbrugsmetoder, som er til gavn for klimaet og miljøet: afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og økologiske fokusområder. Økologisk landbrugsdrift kan automatisk få denne betaling, hvorimod landbrugere i Natura 200-områder vil skulle opfylde de relevante krav, i det omfang at de er i overensstemmelse med Natura 2000-lovgivningen

– en frivillig betaling (op til 5 % af det årlige nationale loft) for landbrugere i områder med specifikke naturlige begrænsninger (områder, som er afgrænset på samme måde som inden for udvikling af landdistrikter). Med denne betaling erkendes det, at der er et behov for indkomststøtte til at opretholde en tilstedeværelse i områder med specifikke naturlige begrænsninger, og den supplerer eksisterende støtte inden for udvikling af landdistrikterne

– en betaling (op til 2 % af det årlige nationale loft) for unge landbrugere til opstart, og den kan suppleres med startstøtte inden for udvikling af landdistrikterne. and

Samtidig fastlægger forordningen en forenklet ordning for mindre landbrugere (op til 10 % af det årlige nationale loft), som dermed kan få udbetalt et fast beløb i stedet for alle de direkte betalinger, hvilket giver en administrativ forenkling, som gør det lettere for disse landbrugere at opfylde deres forpligtelser med tilknytning til økologi, krydsoverensstemmelse og kontrol.

Der bliver en ordning om frivillig koblet støtte for specifikke typer af landbrugsdrift eller specifikke landbrugssystemer, som oplever visse vanskeligheder, og som er af særlig betydning af økonomiske og/eller sociale årsager. Støtten ydes, i det omfang det er nødvendigt, til at opretholde nuværende produktionsniveauer (op til 5 % af det årlige nationale loft med mulighed for en højere procentsats i visse tilfælde).

Desuden opretholder forordningen muligheden for supplerende nationale direkte betalinger for Bulgarien og Rumænien, og der er en specifik betaling for bomuld.

Med hensyn til forenkling vil det nye direkte betalingssystem blive baseret på en enkelt type af betalingsrettigheder, og overførselsreglerne vil blive strømlinet, hvilket forenkler forvaltningen heraf. Med en harmonisering af bestemmelserne om koblede betalinger under et enkelt afsnit bliver den retlige rammer mere brugervenlig, og ordningen for mindre landbrugere vil med de forenklede krav og procedurer mindske bureaukratiet for mindre landbrugere og gøre dem mere konkurrencedygtige.

4.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

FFR-forslaget foreskriver, at en væsentlig del af EU's budget fortsat bør afsættes til landbruget, som er en fælles politik af strategisk betydning. I løbende priser foreslås det således, at den fælles landbrugspolitik bør fokusere på sine kerneaktiviteter med 317,2 mia. EUR afsat til søjle I og 101,2 mia. EUR til søjle II i perioden 2014-2020.

Søjle I- og søjle II-finansiering suppleres med yderligere midler på 17,1 mia. EUR bestående af 5,1 mia. EUR til forskning og innovation, 2,5 mia. EUR til fødevaresikkerhed og 2,8 mia. EUR til fødevarebistand til socialt dårligt stillede under andre udgiftsområder i FFR samt af 3,9 mia. EUR i en ny reserve til kriser i landbruget og op til 2,8 mia. EUR i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen uden for FFR, således at det samlede budget udgør 435,6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

Hvad angår fordeling af støtten blandt medlemsstaterne, foreslås det, at alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af EU-gennemsnittet vil få fjernet en tredjedel af denne forskel. De nationale lofter i forordningen om direkte betalinger beregnes på dette grundlag.

Fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne er baseret på objektive kriterier, der er knyttet til de politiske målsætninger under hensyntagen til den nuværende fordeling. Som det er tilfældet i dag, bør mindre udviklede regioner fortsat kunne få højere medfinansieringssatser, der også vil gælde for bestemte foranstaltninger såsom vidensoverførsel, producentorganisationer, samarbejde og Leader.

Der indføres en vis fleksibilitet mellem søjlerne (op til 5 % af de direkte betalinger): fra søjle I til søjle II, for at medlemsstaterne skal kunne styrke deres politik til udvikling af landdistrikterne, og fra søjle II til søjle I for de medlemsstater, hvor størrelsen af de direkte betalinger ligger under 90 % af gennemsnittet for EU.

Oplysninger om de finansielle følger af forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik er anført i den finansieringsoversigt, der ledsager forslagene.

2011/0280 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til tiltrædelsesakten af 1979, særlig stk. 6 i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet hertil,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[7],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[9],

efter at have hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[10],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder"[11] omhandler potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, forordning (EF) nr. 247/2006, forordning (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003[12]. I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 73/2009 og erstatte den med en ny tekst. Reformen bør desuden så vidt muligt strømline og forenkle bestemmelserne.

(2) Denne forordning bør indeholde alle grundlæggende elementer i forbindelse med udbetaling af EU-støtte til landmænd og fastsætte kriterier og betingelser for adgang til disse betalinger, som er uløseligt knyttet til de grundlæggende elementer.

(3) Det bør præciseres, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik[13] [HZR] og de bestemmelser, der vedtages i henhold dertil, finder anvendelse på de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. For at sikre sammenhængen med andre retsakter vedrørende den fælles landbrugspolitik er nogle regler, der for øjeblikket er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, nu fastlagt i forordning (EU) nr. […] [HZR], herunder navnlig regler, der skal sikre overholdelse af de forpligtelser, der følger af bestemmelserne om direkte betalinger, herunder kontrol og anvendelse af administrative foranstaltninger og administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, regler vedrørende krydsoverensstemmelse, som f.eks. de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, overvågning og evaluering af de relevante foranstaltninger og regler for tilbagebetaling af uberettigede betalinger.

(4) Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(5) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning og for at undgå konkurrenceforvridning mellem eller forskelsbehandling af landbrugerne bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om: vedtagelse af regler om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder; vedtagelse af regler om tildeling af betalingsrettigheder; vedtagelse af foranstaltninger vedrørende tilbageførsel af ikke-aktiverede betalingsrettigheder til den nationale reserve; vedtagelse af betingelser om meddelelse af overførsel af betalingsrettigheder til de nationale myndigheder og om tidsfristerne for sådanne meddelelser; fastsættelse af det årlige loft for betalingen for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet; fastlæggelse af det årlige loft for betaling for områder med naturbetingede begrænsninger; fastlæggelse af det årlige loft for betalinger til unge landmænd; fastlæggelse af årlige lofter for frivillig koblet støtte, fastlæggelse af proceduren for godkendelse og vurdering af beslutninger inden for rammerne af frivillig koblet støtte; fastlæggelse af proceduren for godkendelse af og meddelelser til producenterne om godkendelse af arealer og sorter til den afgrødespecifikke betaling for bomuld; fastlæggelse af bestemmelser om beregning af nedsættelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld, vedtagelse af regler for almindelige anmeldelseskrav. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[14].

(6) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter med omgående virkning, hvor det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende særlige forvaltningsforanstaltninger, der har til formål at løse hastende og uforudsete problemer i en eller flere medlemsstater, er nødvendigt af særligt hastende årsager.

(7) Denne forordnings mål kan gennemføres mere effektivt på EU-plan via den flerårige garanti for EU-finansiering og gennem fokus på klart prioriterede opgaver i medfør af sammenhængen mellem denne forordning og andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, forskellene mellem de forskellige landdistrikter og de begrænsede finansielle ressourcer i medlemsstaterne i et udvidet EU. Denne forordning er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Da anvendelsesområdet for denne forordning er begrænset til det, der er nødvendigt for at nå dens mål, overholder den proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i nævnte traktat.

(8) For at tage hensyn til den nye lovgivning om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttrædelse, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om ændring af listen over støtteordninger omfattet af denne forordning.

(9) For at tage hensyn til specifikke nye elementer og beskytte modtagernes rettigheder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om vedtagelse af yderligere definitioner om adgang til støtte i henhold til denne forordning, fastsættelse af de rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte de minimumsaktiviteter, der skal udføres på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning samt de betingelser, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til produktion og betingelserne for fastsættelse af, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes på permanente græsarealer.

(10) For at beskytte modtagernes rettigheder bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til bestemmelserne om finansiel disciplin.

(11) Med henblik på at sikre at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik overholder de årlige lofter i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [HZR], bør niveauet for direkte støtte i hvert kalenderår tilpasses. Tilpasningen af de direkte betalinger bør kun foretages for betalinger til landmænd, der overstiger 5 000 EUR i det pågældende kalenderår. I betragtning af niveauet for de direkte betalinger til landbrugerne i Bulgarien og Rumænien som følge af indfasningsordningen for alle direkte betalinger, der bevilges i disse medlemsstater, bør dette instrument for finansiel disciplin først anvendes i disse medlemsstater fra den 1. januar 2016.

(12) For at tage hensyn til udviklingen i de samlede maksimale beløb for direkte betalinger, der kan ydes, herunder som følge af medlemsstaternes afgørelser om overførsel mellem søjle 1 og 2, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 med henblik på at gennemgå de nationale lofter og nettolofterne, der er fastsat i denne forordning.

(13) Erfaringerne fra anvendelsen af forskellige støtteordninger til landbrugere viser, at støtte i en række tilfælde er blevet ydet til modtagere, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug, som fx jernbaneselskaber, ejendomsselskaber og selskaber, der forvalter sportsanlæg. For at sikre en bedre målretning af støtte bør medlemsstaterne undlade at yde direkte betalinger til sådanne fysiske og juridiske personer. Mindre deltidslandbrugere bidrager direkte til landdistrikternes levedygtighed, og de bør derfor ikke hindres i at modtage direkte betalinger.

(14) For at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde i forbindelse med forvaltningen af udbetaling af små beløb, bør medlemsstaterne generelt undlade at bevilge direkte betalinger, hvis beløbet er lavere end 100 EUR, eller hvis det støtteberettigede areal på den bedrift, der ansøges om støtte til, er på under en hektar. Eftersom strukturerne i medlemsstaternes landbrugsøkonomier varierer betydeligt og kan adskille sig meget fra den gennemsnitlige bedriftsstruktur i EU, bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende minimumstærskler, som afspejler deres særlige situation. På grund af den ganske særlige bedriftsstruktur i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør medlemsstaterne have mulighed for at afgøre, om disse regioner skal anvende en minimumstærskel. Medlemsstaterne bør under hensyntagen til deres landbrugssektorers særlige struktur endvidere kunne vælge, hvilken af de to typer minimumstærskler de ønsker at gennemføre. Da betalinger kan tildeles landbrugere med såkaldte "jordløse" bedrifter, vil det ikke fungere at anvende det hektarbaserede kriterium. Disse landbrugere bør derfor tildeles et støtterelateret minimumsbeløb. For at sikre ligebehandling af landbrugere, hvis direkte betalinger er omfattet af indfasning i Bulgarien og Rumænien, bør minimumstærsklen baseres på de endelige beløb, der skal ydes efter udløbet af indfasningsprocessen.

(15) Fordelingen af den direkte indkomststøtte blandt landbrugerne er kendetegnet ved, at en uforholdsmæssig del af betalingerne tildeles et ret lille antal store modtagere. På grund af stordriftsfordele behøver store modtagere ikke den samme støtte pr. enhed, for at målet med indkomststøtte kan nås effektivt. Muligheden for at tilpasse sig gør det desuden lettere for store modtagere at arbejde med lavere støtte pr. enhed. Det er derfor rimeligt at indføre et system for store modtagere, hvor støtten nedsættes gradvis og i sidste ende begrænses til en bedre fordeling af betalinger mellem landbrugerne. Et sådant system bør dog tage hensyn til omfanget af lønnet arbejde for at undgå uforholdsmæssige virkninger for store bedrifter med mange ansatte. Disse maksimumsgrænser bør ikke finde anvendelse på betalinger, som ydes i forbindelse med landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, da de nyttige mål, de forfølger, kan forringes som følge heraf. For at gøre nedsættelsen af betalinger effektiv bør medlemsstaterne opstille en række kriterier med henblik på at undgå misbrug begået af landbrugere, som søger at unddrage sig dens virkninger. Indtægterne fra reduktion og nedsættelse af betalinger til store modtagere bør forblive i de medlemsstater, hvor de er fremkommet, og skal anvendes til finansiering af projekter med et væsentligt bidrag til innovation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af … om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[15].

(16) For at nedsættelsen af betalinger kan gennemføres bedst muligt, navnlig med hensyn til procedurerne for tildeling af direkte betalinger til landbrugere og de tilsvarende overførsler til udvikling af landdistrikterne, bør der fastsættes nettolofter for hver medlemsstat, så betalingerne til landbrugerne begrænses i overensstemmelse med nedsættelsen. For at tage hensyn til de særlige forhold vedrørende landbrugsstøtte, der ydes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder[16] og Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003[17], og for at tage hensyn til at disse direkte betalinger ikke er underlagt et loft, bør nettoloftet for de berørte medlemsstater ikke omfatte disse direkte betalinger.

(17) Det bør anføres, at de bestemmelser i denne forordning, som kan få en medlemsstat til at gennemføre foranstaltninger, der kan sidestilles med statsstøtte, ikke er omfattet af reglerne om statsstøtte, fordi de pågældende bestemmelser også indeholder passende betingelser for ydelse af støtte eller forudsætter, at Kommissionen vedtager sådanne betingelser med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

(18) For at nå den fælles landbrugspolitiks mål skal de fælles støtteordninger tilpasses udviklingen, om nødvendigt inden for korte frister. Der skal derfor foretages en eventuel revision af ordningerne, navnlig i lyset af den økonomiske udvikling eller budgetsituationen, hvilket betyder, at modtagerne ikke kan regne med, at støttebetingelserne forbliver uændrede.

(19) Landbrugerne i de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 eller senere, modtager direkte betalinger via en indfasningsordning, der er fastsat i deres respektive tiltrædelsesakter. For Bulgarien og Rumænien vil en sådan mekanisme stadig være i kraft i 2014 og 2015. Medlemsstaterne fik endvidere mulighed for at yde supplerende nationale direkte betalinger. Muligheden for at yde sådanne betalinger bør bibeholdes for Bulgarien og Rumænien, indtil de er fuldstændigt indfasede.

(20) Med henblik på at sikre en bedre fordeling af støtten mellem landbrugsarealer i EU, herunder i de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, bør en ny grundbetalingsordning erstatte enkeltbetalingsordningen, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere[18], og som er fortsat i forordning (EF) nr. 73/2009, som kombinerede de tidligere støtteordninger i én fælles ordning med afkoblede direkte betalinger. Et sådant skridt bør medføre udløbet af betalingsrettigheder, der er opnået i henhold til disse forordninger, og tildeling af nye, som dog stadig skal baseres på antallet af støtteberettigede hektar til rådighed for landbrugere i det første år for gennemførelsen af ordningen.

(21) Som følge af den successive integration af forskellige sektorer i enkeltbetalingsordningen og den deraf følgende overgangsperiode, der ydes til landbrugerne, er det blevet stadig vanskeligere at begrunde de store individuelle forskelle i hektarstøtten, der opstår på grund af anvendelsen af historiske referencer. Direkte indkomststøtte bør derfor fordeles mere ligeligt mellem medlemsstaterne ved at mindske sammenkædningen med historiske referencer og inden for de generelle rammer for EU's budget. For at sikre en mere ligelig fordeling af den direkte støtte og samtidig tage hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau og råvareomkostninger, vil størrelsen af den direkte støtte pr. hektar gradvis blive tilpasset. Alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af gennemsnittet kommer til at dække en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og dette niveau. Denne konvergens vil forholdsmæssigt blive finansieret af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet. Desuden bør alle betalingsrettigheder, der aktiveres i 2019 i en medlemsstat eller i en region, have en ensartet enhedsværdi efter en konvergens til denne værdi, som bør finde sted i overgangsperioden i lineære trin. For at undgå drastiske økonomiske følger for landbrugere bør medlemsstater, der har anvendt enkeltbetalingsordningen og navnlig den historiske model, have mulighed for at tage historiske faktorer i betragtning ved beregningen af værdien af betalingsrettigheder i det første år for anvendelsen af den nye ordning. I debatten om den næste flerårige finansielle ramme, der starter i 2021, bør målet om at opnå fuldstændig konvergens ved lige fordeling af den direkte støtte i hele EU i den pågældende periode tages op.

(22) Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen viser, at nogle af dens vigtigste elementer bør bibeholdes, herunder fastsættelsen af nationale lofter for at sikre, at den samlede støtte ikke overstiger de nuværende budgetgrænser. Medlemsstaterne bør også fortsat have en national reserve, der kan bruges til at gøre det lettere for nye unge landbrugere at komme med i ordningen eller til at tilgodese særlige behov i bestemte områder. Regler for overdragelse og udnyttelse af betalingsrettigheder bør bevares, men forenkles, hvor det er muligt.

(23) For at beskytte modtagernes rettigheder og for at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af grundbetalingsordningen, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel traktatens artikel 290 om vedtagelse af regler om landbrugernes støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen, herunder i tilfælde af arv og arveforskud, arv i henhold til en forpagtningskontrakt, ændring af retlig status eller benævnelse og bedriftssammenlægning eller –opdeling; vedtagelse af regler om beregning af værdien og antallet af eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder, herunder muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning, regler om betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi og antal og bestemmelser om tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af betalingsrettigheder; om fastsættelse og beregning af værdien og antallet af betalingsrettigheder fra den nationale reserve; vedtagelse af regler om ændring af betalingsrettighedernes enhedsværdi, især i forbindelse med rettighedsandele, og kriterier for tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, der ikke søgte om støtte i 2011.

(24)             For at sikre korrekt forvaltning af betalingsrettigheder bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om regler om anmeldelse og aktivering af betalingsrettigheder.

(25) Særlige foranstaltninger bør fortsat gælde for hamp, for at sikre at ulovlige afgrøder ikke kan skjules mellem afgrøder, der er berettigede til grundbetaling, og den fælles markedsordning for hamp dermed påvirkes ugunstigt. Der bør derfor kun ydes betalinger for arealer tilsået med hampesorter, der frembyder visse garantier med hensyn til indhold af psykotrope stoffer. For at beskytte folkesundheden bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 vedrørende regler om, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol.

(26) Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater gennem en komponent af de direkte betalinger, som skal være grønnere, og som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige indsatsområder. Disse fremgangsmåders obligatoriske beskaffenhed bør også vedrøre landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i "Natura 2000"-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter[19] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle[20], eftersom disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91[21], bør kunne få gavn af den "grønnere" komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer. Overholdes den grønnere komponent ikke, medfører det sanktioner, jf. artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR].

(27) For at sikre at de forpligtelser, der er fastlagt i foranstaltningen "afgrødediversificering" anvendes på en forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde og fører til miljømæssig merværdi, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om vedtagelse af definitionen af "afgrøde" og bestemmelser vedrørende anvendelsen af foranstaltningen.

(28) For at sikre at arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, bevares som sådanne af landbrugerne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om regler om anvendelse af foranstaltningen.

(29) For at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af de "miljømæssige indsatsområder" og under hensyntagen til medlemsstaterne særlige forhold, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om den yderligere definition af andre typer miljømæssige indsatsområder, der kan tages i betragtning, forudsat, at procentsatsen i nævnte foranstaltning overholdes.

(30) Med henblik på at fremme bæredygtig udvikling af landbruget i områder med særlige naturbetingede begrænsninger bør medlemsstaterne kunne benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at bevilge en årlig områdeafhængig betaling i tillæg til grundbetalingen til alle, der driver landbrug i sådanne områder. En sådan betaling erstatter ikke støtte ydet under programmerne for udvikling af landdistrikter og ydes ikke til landbrugere i områder, der er udpeget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[22], men som ikke er udpeget i henhold til artikel 46, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[23] [RDR].

(31) Unge landbrugeres iværksættelse og udvikling af nye økonomiske aktiviteter i landbrugssektoren er finansielt udfordrende og udgør et element, der bør tages i betragtning i forbindelse med fordelingen og målretningen af direkte betalinger. Denne udvikling er af afgørende betydning for konkurrenceevnen i EU's landbrugssektor, og derfor bør der gennemføres en indkomststøtte til unge landbrugere, som indleder en landbrugsaktivitet, med henblik på at lette de unge landbrugeres etablering og den strukturelle tilpasning af deres bedrifter efter den første etablering. Medlemsstaterne bør kunne anvende en del af deres nationale loft for direkte betalinger til at bevilge en årlig områdeafhængig betaling i tillæg til grundbetalingen til unge landbrugere. Betalingen bør kun udbetales i en periode på højst fem år, idet den kun bør omfatte den indledende periode og ikke blive driftsstøtte.

(32) For at beskytte modtagernes rettigheder og for at undgå forskelsbehandling bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 vedrørende betingelserne for en juridisk persons berettigelse til at modtage betaling til unge landbrugere, herunder især anvendelsen af aldersgrænsen på en eller flere fysiske personer, der udgør en juridisk person.

(33) Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til koblet støtte i bestemte sektorer i klart definerede tilfælde. De midler, der kan anvendes til koblet støtte, bør begrænses til et passende niveau, samtidig med at en sådan støtte tillades i medlemsstater eller bestemte regioner, der står over for særlige situationer, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er særlig vigtige af økonomiske, miljømæssige og/eller sociale årsager. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 5 % af deres nationale lofter til denne støtte eller 10 %, hvis deres niveau af koblet støtte oversteg 5 % i mindst et af årene i perioden 2010-2013. I behørigt begrundede tilfælde, hvor visse følsomme behov i en region er påvist, og efter godkendelse fra Kommissionen bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende mere end 10 % af deres nationale loft. Koblet støtte bør kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i disse regioner. Denne støtte bør også være tilgængelig for landbrugere, der den 31. december 2013 er i besiddelse af særlige betalingsrettigheder tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder. Med hensyn til godkendelse af frivillig koblet støtte, der overstiger 10 % af det årlige nationale loft pr. medlemsstat, bør Kommissionen have yderligere beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(34)             For at sikre effektiv og målrettet anvendelse af EU-midlerne og for at undgå dobbelt finansiering under andre lignende støtteinstrumenter bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om vedtagelse af bestemmelser om betingelserne for at yde frivillig koblet støtte og denne støttes overensstemmelse med andre EU‑foranstaltninger samt om kumulering af støtte.

(35) Hvad angår støtte til bomuldssektoren, var det i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 nødvendigt, at en del af den fortsat var knyttet til dyrkningen af bomuld gennem en afgrødespecifik betaling pr. støtteberettiget hektar, for at undgå risikoen for produktionsforstyrrelser i de bomuldsproducerende regioner, på baggrund af alle faktorer, som påvirker dette valg. Dette bør fastholdes i overensstemmelse med målene i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet til tiltrædelsesakten af 1979 som bilag.

(36) For at gøre det muligt at anvende den afgrødespecifikke betaling for bomuld bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om vedtagelse af regler og betingelser for godkendelse af arealer og sorter til den afgrødespecifikke betaling for bomuld samt fastsættelse af vilkår for bevilling af specifik betaling, betingelser for støtteberettigelse og dyrkningspraksis, kriterier for godkendelse af brancheorganisationer, producenternes forpligtelser og regler, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke overholder disse kriterier.

(37) I henhold til kapitel 2 i forordning (EF) nr. 637/2008 af 23. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og om fastlæggelse af nationale omstruktureringsprogrammer for bomuldssektoren[24] forelægger hver bomuldsproducerende medlemsstat hvert fjerde år og første gang senest den 1. januar 2009 Kommissionen et udkast til et fireårigt omstruktureringsprogram eller forelægger senest den 31. december 2009 Kommissionen et enkelt udkast til et ændret omstruktureringsprogram for en periode på otte år. Erfaringen viser, at bomuldssektoren bedre kunne omstruktureres gennem andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne, som finansieres under forordning (EU) nr. […] [RDR], hvilket også vil forbedre mulighederne for koordinering med foranstaltninger inden for andre sektorer. Erhvervede rettigheder og berettigede forventninger hos bedrifter, der allerede deltager i omstruktureringsprogrammer, bør dog respekteres. Alle igangværende programmer på fire eller otte år bør derfor fortsættes indtil deres udløb. Ved udgangen af denne periode bør programmerne dog ophøre. De midler, der er til rådighed fra de fireårige programmer, bør derefter integreres i de tilgængelige EU-midler til udvikling af landdistrikterne fra og med 2014. De midler, der er tilgængelige efter udløbet af de otteårige programmer, kan ikke anvendes i programmer til udvikling af landdistrikterne i 2018 som følge af programmeringsperioden og kan derfor med fordel overføres til støtteordninger under denne forordning, jf. andet afsnit af artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 637/2008. Forordning (EF) nr. 637/2008 vil derfor være forældet fra den 1. januar 2014 eller den 1. januar 2018, for så vidt angår medlemsstater med henholdsvis fire- eller otteårige programmer. Forordning (EF) nr. 637/2008 bør derfor ophæves.

(38) Der bør indføres en enkel og særlig ordning for disse landbrugere med det formål at mindske de administrative omkostninger til forvaltning og kontrol af direkte støtte. Til dette formål bør der gennemføres en fast betaling, som erstatter alle direkte betalinger. Der bør indføres regler, som kan sikre en betydelig forenkling af procedurerne ved bl.a. at lempe forpligtelserne for små landbrugere, som f.eks. i forbindelse med ansøgning om støtte, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, krydsoverensstemmelse og kontrol i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR], uden at det forringer muligheden for at opfylde reformens overordnede mål, idet EU‑lovgivningen omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. […] [HZR] finder anvendelse på mindre landbrugere. Formålet med ordningen er at støtte mindre bedrifters eksisterende landbrugsstruktur i EU uden at bremse udviklingen af mere konkurrencedygtige strukturer. Adgang til ordningen bør derfor begrænses til eksisterende bedrifter.

(39) For at beskytte landbrugernes rettigheder bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om regler for så vidt angår betingelser for deltagelse i ordningen, hvis den deltagende landbrugers situation ændrer sig.

(40) Af forenklingshensyn og for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, bør direkte betalinger i disse regioner forvaltes inden for rammerne af de støtteprogrammer, som er indført ved forordning (EF) nr. 247/2006. Denne forordnings bestemmelser vedrørende grundbetalingsordningen og de supplerende betalinger samt koblet støtte bør derfor ikke gælde for disse regioner.

(41) Medlemsstaterne skal indgive meddelelser med henblik på at gennemføre denne forordning samt overvåge, analysere og forvalte direkte betalinger. For at sikre den rette anvendelse af bestemmelserne i denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes meddelelser eller med henblik på kontrol, overvågning, evaluering og revision af direkte betalinger, gennemførelse af internationale aftaler, herunder indberetningspligt i henhold til disse aftaler, og fastsættelse af typen og karakteren af de oplysninger, der skal indberettes, indberetningsmetoder og adgang til oplysninger eller informationssystemer samt betingelser for og midler til offentliggørelse af oplysningerne.

(42) EU‑lovgivningen om beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[25] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[26] finder anvendelse.

(43) For at styrke deres politik for udvikling af landdistrikter bør medlemsstaterne have mulighed for at overføre midler fra det direkte betalingsloft til støtte til landudvikling. Medlemsstater, hvis niveau for direkte støtte er under 90 % af EU's gennemsnitlige støtteniveau, bør også have mulighed for at overføre midler fra støtten til landudvikling til det direkte betalingsloft. Sådanne valg træffes én gang, inden for bestemte grænser og for hele denne forordnings anvendelsesperiode.

(44) For at sikre en gnidningsløs overgang fra den ordning, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, til bestemmelserne i denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 vedrørende de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte landbrugernes erhvervede rettigheder og berettigede forventninger.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

BEGRUNDELSE......................................................................................................................... 2

1........... BAGGRUND FOR FORSLAGET................................................................................ 2

2........... RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE   5

3........... FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD...................................................................... 7

4........... BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER..................................................................... 9

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik..................... 10

AFSNIT I ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER.................................................. 23

AFSNIT II ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DIREKTE BETALINGER..................... 25

KAPITEL 1 Fælles regler for direkte betalinger........................................................................... 26

KAPITEL 2 Bestemmelser for Bulgarien og Rumænien................................................................ 30

AFSNIT III GRUNDBETALINGSORDNINGEN OG HERMED FORBUNDNE BETALINGER     31

KAPITEL 1 Grundbetalingsordningen......................................................................................... 31

Afdeling 1 Oprettelse af grundbetalingsordningen......................................................................... 31

Afdeling 2 Den nationale reserve................................................................................................. 34

Afdeling 3 Gennemførelse af grundbetalingsordningen.................................................................. 36

KAPITEL 2 Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet.......................... 39

KAPITEL 3 Betaling for områder med naturlige begrænsninger.................................................... 41

KAPITEL 4 Betalinger til unge landbrugere................................................................................. 43

AFSNIT IV KOBLET STØTTE................................................................................................ 44

KAPITEL 1 Frivillig koblet støtte................................................................................................ 44

KAPITEL 2 Afgrødespecifik betaling for bomuld........................................................................ 47

AFSNIT V Ordning for mindre landbrugere................................................................................ 50

AFSNIT VI nationale omstruktureringsprogrammer for bomuldssektoren..................................... 52

AFSNIT VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER................................................................... 53

KAPITEL 1 Meddelelser og nødsituationer................................................................................. 53

KAPITEL 2 Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser............................................ 54

KAPITEL 3 Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.............................................. 55

BILAG I Støtteordninger............................................................................................................ 57

BILAG II De nationale lofter, der er omhandlet i artikel 6............................................................ 58

BILAG III Nettolofter omhandlet i artikel 7................................................................................. 59

BILAG IV Koefficienter, der skal anvendes i henhold til artikel 10, stk. 1..................................... 60

BILAG V Finansielle bestemmelser vedrørende Bulgarien og Rumænien, der er omhandlet i artikel 16 og 17      61

BILAG VI Gennemsnitlig størrelse af landbrugsbedrifter i henhold til artikel 36, stk. 5................... 62

BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL................................................................................ 63

FINANSIERINGSOVERSIGT.................................................................................................. 71

AFSNIT I ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes:

a)           fælles regler for betalinger ydet direkte til landbrugerne i henhold til en af de støtteordninger, der er anført i bilag I (i det følgende benævnt "direkte betalinger")

b)           særlige regler om:

i)       en grundbetaling til landbrugere (i det følgende benævnt "grundbetalingsordningen")

ii)       en betaling til landbrugere, der benytter landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

iii)      en frivillig betaling til landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger

iv)      en betaling til unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet

v)      en frivillig ordning for koblet støtte

vi)      en afgrødespecifik betaling for bomuld

vii)     en forenklet ordning for små landmænd

viii)    en ramme, som giver Bulgarien og Rumænien mulighed for at supplere de direkte betalinger.

Artikel 2

Ændring af bilag I

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på ændring af listen over støtteordninger i bilag I.

Artikel 3

Anvendelse i regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

Artikel 11 finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi som defineret i traktatens artikel 349 og på direkte betalinger ydet til de mindre øer i Det Ægæiske Hav i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1405/2006.

Afsnit III, IV og V finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi.

Artikel 4

Definitioner

1.           I denne forordning forstås ved:

a)           "landbruger": en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer – uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold til national ret – hvis bedrift befinder sig på EU's område som defineret i artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union samt artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som udøver landbrugsaktivitet

b)           "bedrift": alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver, og som befinder sig på en og samme medlemsstats område

c)           "landbrugsaktivitet":

– avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål

– bevarelse af landbrugsarealet i en stand, der gør det passende til græsning eller dyrkning uden særlige forberedende foranstaltninger ud over brug af traditionelle landbrugsmetoder og –maskiner eller

– minimumsaktiviteter, der fastsættes af medlemsstaterne, på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller produktion

d)           "landbrugsprodukter": de produkter, som er anført på listen i bilag I til traktaten, med undtagelse af fiskevarer, samt bomuld

e)           "landbrugsareal": areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal eller areal med permanente afgrøder.

f)            "agerjord": arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, herunder arealer, der er udtaget i henhold til artikel 22, 23 og 24 i forordning (EF) 1257/1999, artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 29 i forordning (EU) […] [RDR], uanset om arealerne er arealer i væksthuse og under fast eller mobilt overdække

g)           "permanente afgrøder": afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid

h)           "permanente græsarealer": arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller længere; det kan omfatte andre sorter, der er egnet til græsning, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder

i)            "græs og andet grøntfoder": alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten (uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej)

(j)           "planteskoler": følgende arealer med unge træagtige planter på friland, der er beregnet til udplantning:

– vinplanteskoler og vinplanteskoler for podestammer

– planteskoler for frugter og bær

– planteskoler for prydplanter

– skovplanteskoler (ekskl. planteskoler, der drives i skov til dækning af bedriftens eget forbrug)

– træer og buske til tilplantning af haver, parker, vejkanter og skråninger (f.eks. planter til hække, rosenbuske og andre prydbuske, prydnåletræer) samt podestammer og unge planter heraf.

k)           "lavskov med kort omdriftstid": arealer udlagt med sorter henhørende under KN-kode 06029041, som skal defineres af medlemsstater, som består af træagtige, flerårige afgrøder, hvis rodnet eller stubbe forbliver i jorden efter høst, og hvorfra der vokser nye skud det følgende år, og hvis maksimale omdriftstid medlemsstaterne fastsætter.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om:

a)      fastsættelse af yderligere definitioner om adgang til støtte under denne forordning

b)      fastsættelse af rammerne for de af medlemsstaterne definerede minimumsaktiviteter, der skal foretages på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand egnet til græsning eller produktion

c)      fastsættelse af de kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c)

d)      fastsættelse af kriterierne om, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes på permanente græsarealer, jf. stk. 1, litra h).

AFSNIT II ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DIREKTE BETALINGER

KAPITEL 1 Fælles regler for direkte betalinger

Artikel 5

Finansiering af direkte betalinger

De støtteordninger, der er anført i bilag I til denne forordning, finansieres i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. […] [HZR].

Artikel 6

Nationale lofter

1.           For hver medlemsstat og for hvert år fastlægges det nationale loft, der omfatter summen af alle tildelte betalingsrettigheder, den nationale reserve og de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 33, 35, 37 og 39, som angivet i bilag II.

2.           For at tage hensyn til udviklingen i de samlede maksimale beløb for direkte betalinger, der kan ydes, herunder som følge af medlemsstaternes afgørelser i henhold til artikel 14, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at gennemgå de nationale lofter, der er fastsat i bilag II.

Artikel 7

Nettolofter

1.           Medmindre andet følger af artikel 8, må de samlede direkte betalinger, der kan ydes i en medlemsstat i henhold til afsnit III, IV og V i et kalenderår, efter anvendelse af artikel 11, ikke overstige de lofter, der er fastsat i bilag III til denne forordning.

For at undgå at de samlede direkte betalinger overstiger de lofter, der er fastsat i bilag III, foretager medlemsstaterne en lineær nedsættelse af beløbene af de direkte betalinger med undtagelse af de direkte betalinger, der ydes i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006 og forordning (EF) nr. 1405/2006.

2.           For hver medlemsstat og for hvert år stilles resultatet af den anslåede nedsættelse i artikel 11, som afspejles i forskellen mellem de nationale lofter, der er anført i bilag II, plus det beløb, der er til rådighed i henhold til artikel 44, og de nettolofter, der er fastsat i bilag III, til rådighed som EU‑støtte til foranstaltninger inden for rammerne af udvikling af landdistrikterne, som ifølge forordning (EU) nr. [RDR] finansieres med midler fra ELFUL.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på gennemgang af listen over støtteordninger i bilag III.

Artikel 8

Finansiel disciplin

1.           Tilpasningssatsen, der er fastsat i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. […] (HZR), finder kun anvendelse på direkte betalinger på over 5 000 EUR, som ydes til landbrugere i det pågældende kalenderår.

2.           Som led i den gradvise indførelse af direkte betalinger, jf. artikel 16, finder denne artikels stk. 1 anvendelse på Bulgarien og Rumænien fra den 1. januar 2016.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 vedrørende bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til denne artikels stk. 1 og 2.

Artikel 9

Aktiv landbruger

1.         Der ydes ikke direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, hvis:

            a)         det årlige beløb til direkte betalinger udgør under 5 % af de samlede indtægter fra alle ikke-landbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår eller

            b)         deres landbrugsarealer holdes overvejende naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og de på disse arealer ikke udfører minimumsaktiviteterne fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c).

2.         Stk. 1 finder ikke anvendelse på landbrugere, der modtog under 5 000 EUR i direkte betalinger for det foregående år.

3.         Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om:

            a)         kriterier for fastsættelse af direkte betalinger, jf. artikel 1 og 2, især i det første år for tildeling af betalingsrettigheder, hvis værdien af betalingsrettighederne endnu ikke er endeligt fastsat samt for nye landbrugere

            b)         undtagelser fra bestemmelsen om, at indtægterne i det seneste regnskabsår anvendes, hvis sådanne tal ikke foreligger og

            c)         kriterier for fastsættelse af, hvornår en landbrugers landbrugsareal anses for overvejende at være holdt naturlig i en stand egnet til græsning eller dyrkning.

Artikel 10

Minimumskrav for at modtage direkte betalinger

1.           Medlemsstaterne kan beslutte ikke at yde direkte betalinger til en landbruger, hvis:

a)      de samlede direkte betalinger, der ansøges om, eller som bevilges, inden nedsættelserne og udelukkelserne i artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR] træder i kraft, i et givet kalenderår er under 100 EUR

b)      det støtteberettigede areal på den bedrift, hvortil der er ansøgt om eller bevilget direkte betalinger, inden nedsættelserne og udelukkelserne i artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR] træder i kraft, er mindre end 1 hektar.

Medlemsstaterne kan for at tage hensyn til deres landbrugsøkonomis struktur justere tærsklerne i litra a) og b) inden for begrænsningerne i bilag IV.

2.           Hvis landbrugere, der modtager dyrerelateret koblet støtte, jf. afsnit IV, har færre hektar end den tærskel, medlemsstaten har valgt med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), anvender medlemsstaten også stk. 1, litra a).

3.           De pågældende medlemsstater kan beslutte ikke at anvende stk. 1 i regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

4.           For perioden 2014 og 2015 beregnes det beløb, der ansøges om, eller som ydes, jf. stk. 1, i Bulgarien og Rumænien på grundlag af det beløb, der er anført i bilag V.A for det pågældende år.

Artikel 11

Gradvis reduktion og nedsættelse af betalingen

1.           De direkte betalinger, der ydes til landbrugere i henhold til denne forordning i et givet kalenderår, nedsættes som følger:

– med 20 % for rater fra 150 000 EUR til 200 000 EUR

– med 40 % for rater fra 200 000 EUR til 150 000 EUR

– med 70 % for rater fra 250 000 EUR til 300 000 EUR

– med 100 % for rater over 300 000 EUR.

2.           Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at trække lønninger, som landbrugeren i realiteten har betalt og opgivet i det foregående år, inkl. skatter og arbejdsmarkedsbidrag, fra det samlede beløb for de direkte betalinger, som landbrugeren havde ret til, uden hensyntagen til de betalinger, der skal ydes i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel 2.

3.           Medlemsstaterne sikrer, at der ikke ydes betaling til landbrugere, for hvilke det er fastslået, at de fra datoen for offentliggørelsen af Kommissionens forslag til forordning kunstigt har skabt betingelser for at undgå virkningerne af denne artikel.

Artikel 12

Flere ansøgninger

Det areal, der svarer til det antal støtteberettigede hektar, som en landbruger har indgivet en ansøgning om grundbetaling for i henhold til kapitel 1 i afsnit III, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte betaling og enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 13

Statsstøtte

Uanset artikel 146, stk. 1, i forordning [fusionsmarkedsordningsforordningen], finder artikel 107, 108 og 109 i traktaten ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 14

Fleksibilitet mellem søjlerne

1.           Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2013 beslutte at stille op mod 5 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til denne forordning, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til at yde direkte betalinger.

              Denne beslutning anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i dette stykke.

              Procentsatsen, der oplyses i stk. 2, bør være den samme for årene i stk. 1.

2.           Inden den 1. august 2013 kan Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning beslutte at stille op til 5 % af beløbet til rådighed for støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020, som fastsat i forordning (EU) nr. […] [RDR]. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.

            Denne beslutning anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i dette          stykke.

            Procentsatsen, der oplyses i stk. 2, bør være den samme for årene i første afsnit i stk.    1.

Artikel 15

Revision

De støtteordninger, der er nævnt i bilag I, anvendes uden at foregribe en eventuel revision, der til enhver tid kan foretages på baggrund af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.

KAPITEL 2 Bestemmelser for Bulgarien og Rumænien

Artikel 16

Gradvis indførelse af direkte betalinger

I Bulgarien og Rumænien fastlægges de nationale lofter for betalinger, jf. artikel 33, 35, 37, 39 og 51 i 2014 og 2015 på grundlag af de beløb, der er anført i bilag V.A.

Artikel 17

Supplerende nationale direkte betalinger og direkte betalinger

1.           I 2014 og 2015 kan Bulgarien og Rumænien anvende nationale direkte betalinger med henblik på at supplere betalinger, der ydes under grundbetalingsordningen, jf. kapitel 1 i afsnit III, og i Bulgariens tilfælde også med henblik på at supplere betalinger, der ydes i forbindelse med den afgrødespecifikke betaling for bomuld, jf. kapitel 2 i afsnit IV.

2.           Det samlede beløb for nationale direkte betalinger, der ydes som supplement til grundbetalingsordningen i 2014 og 2015, må ikke overstige de beløb, der er anført i bilag V.B for hvert af disse år.

3.           For Bulgarien må det samlede beløb for nationale direkte betalinger, der ydes som supplement til den afgrødespecifikke betaling for bomuld, ikke overstige det beløb, der er anført i bilag V.C for hvert af de år, der er omhandlet i det pågældende bilag.

4.           Supplerende nationale direkte betalinger ydes efter objektive kriterier og på en sådan måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

AFSNIT III GRUNDBETALINGSORDNINGEN OG HERMED FORBUNDNE BETALINGER

KAPITEL 1 Grundbetalingsordningen

Afdeling 1 Oprettelse af grundbetalingsordningen

Artikel 18

Betalingsrettigheder

1.           Støtte under grundbetalingsordningen stilles til rådighed for landbrugere, hvis de i henhold til denne forordning opnår betalingsrettigheder ved første tildeling i henhold til artikel 21, fra den nationale reserve i henhold til artikel 23 eller ved overførsel i henhold til artikel 27.

2.           Betalingsrettigheder, der er opnået under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, udløber den 31. december 2013.

Artikel 19

Loft for grundbetalingsordningen

1.           Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen ved at trække de årlige beløb, der fastsættes i henhold til artikel 33, 35, 37 og 39, fra det årlige nationale loft, der er anført i bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

2.           Summen af alle tildelte betalingsrettigheder og den nationale reserve skal for hver medlemsstat og hvert år svare til det respektive nationale loft, der fastsættes af Kommissionen i henhold til stk. 1.

3.           Hvis det loft, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1, ændres i forhold til det foregående år, foretager en medlemsstat en lineær nedsættelse eller forhøjelse af summen af alle betalingsrettigheder for at sikre overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 20

Regional fordeling af de nationale lofter

1.           Medlemsstaterne kan før den 1. august 2013 beslutte at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan. De definerer i så fald regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur.

2.           Medlemsstaterne fordeler det nationale loft, jf. artikel 19, stk. 1, mellem regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

3.           Medlemsstaterne kan beslutte, at de regionale lofter skal være underlagt årlige gradvise ændringer i overensstemmelse med forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, såsom landbrugspotentialet eller miljøkriterier.

4.           I det omfang, det er nødvendigt for at overholde de gældende regionale lofter, der er fastsat i henhold til stk. 2 eller 3, foretager medlemsstaterne en lineær nedsættelse eller forøgelse af værdien af betalingsrettighederne i hver af de pågældende regioner.

5.           Medlemsstaterne underretter Kommissionen inden den 1. august 2013 om deres beslutning, jf. artikel 1, og om foranstaltninger vedrørende anvendelse af stk. 2 og 3.

Artikel 21

Første tildeling af betalingsrettigheder

1.           I henhold til artikel 2 tildeles landbrugere kun betalingsrettigheder, hvis de ansøger om tildeling heraf under grundbetalingsordningen inden den 15. maj 2014, med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder.

2.           Landbrugere, der i 2011 aktiverede mindst en betalingsrettighed under enkeltbetalingsordningen eller søgte om støtte under den generelle arealbetalingsordning, begge i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/2009, modtager betalingsrettighederne under enkeltbetalingsordningens første år, forudsat at de er berettiget til at modtage direkte betalinger i henholde til artikel 9.

              Uanset første afsnit modtager landbrugere betalingsrettigheder i grundbetalingsordningens første år, forudsat at de er berettiget til at modtage direkte betalinger i overensstemmelse med artikel 9, og forudsat at de i 2011:

a)           ikke aktiverede nogen rettigheder under enkeltbetalingsordningen, men udelukkende producerede frugt, grøntsager og/eller udelukkende dyrkede vin

b)           under den generelle arealbetalingsordning ikke ansøgte om støtte og kun var i besiddelse af landbrugsarealer, der ikke var holdt i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i henhold til artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009.

Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, er antallet af betalingsrettigheder pr. landbruger lig med antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 25, stk. 2, som landbrugeren anmelder for 2014 i henhold til artikel 26, stk. 1.

3.           Ved salg eller forpagtning af bedriften eller en del af denne kan fysiske eller juridiske personer, der opfylder stk. 2, ved kontrakt undertegnet inden den 15. maj 2014 overføre rettighederne til at modtage betalingsrettigheder som omhandlet i stk. 1 til én landbruger, forudsat at sidstnævnte opfylder betingelserne i artikel 9.

4.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder, der indgives i året for tildeling af betalingsrettigheder, såfremt disse betalingsrettigheder endnu ikke kan fastlægges endeligt, og såfremt denne tildeling er berørt af usædvanlige omstændigheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 22

Værdien af betalingsrettigheder og konvergens

1.           For hvert relevant år beregnes enhedsværdien for betalingsrettighederne ved at dividere det nationale eller regionale loft fastsat i henhold til artikel 19 eller 20 efter anvendelse af den lineære nedsættelse i henhold til artikel 23, stk. 1, med antallet af betalingsrettigheder tildelt på nationalt eller regionalt plan for 2014 i henhold til artikel 21, stk. 2.

2.           Medlemsstater, som anvendte enkeltbetalingsordningen, jf. forordning (EF) nr. 73/2009, kan begrænse beregningen af enhedsværdien for betalingsrettigheder, der er omhandlet i stk. 1, til et beløb, der svarer til mindst 40 % af det nationale eller regionale loft fastsat i henhold til artikel 19 eller 20 efter anvendelse af den lineære nedsættelse i henhold til artikel 23, stk. 1.

3.           Medlemsstater, der benytter muligheden i stk. 2, bruger den del af loftet, der er tilbage efter anvendelsen af det pågældende stykke, til at forhøje værdien af betalingsrettighederne, hvis summen af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen beregnet i henhold til stk. 2 er lavere end den sum af betalingsrettigheder, herunder særlige rettigheder, landbrugeren var i besiddelse af den 31. december 2013 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009. Til det formål forhøjes den nationale eller regionale enhedsværdi for hver af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder med en andel af forskellen mellem summen af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen beregnet i henhold til stk. 2 og summen af betalingsrettigheder, herunder særlige rettigheder, landbrugeren var i besiddelse af den 31. december 2013 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009.

Ved beregningen af forhøjelsen kan en medlemsstat også tage hensyn til støtte, der ydes i kalenderåret 2013 i henhold til artikel 52, artikel 53, stk. 1, og artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009, hvis medlemsstaten ikke har besluttet at anvende frivillig koblet støtte i henhold til afsnit IV i denne forordning på de relevante sektorer.

Ved "en landbruger, der anses for at eje betalingsrettigheder", forstås i første afsnit en landbruger, der ejer betalingsrettigheder den 31. december 2013, og som har fået tildelt eller endeligt overdraget betalingsrettigheder inden denne dato.

4.           Ved anvendelsen af stk. 3 kan en medlemsstat på grundlag af objektive kriterier i tilfælde af salg, overdragelse eller hel eller delvis udløb af en forpagtning af landbrugsarealer efter den dato, der er fastsat i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009, og før den dato, der er fastsat i henhold til artikel 26 i denne forordning, fastsætte, at forhøjelsen eller en del af forhøjelsen af værdien af betalingsrettigheder, der skulle tildeles den pågældende landbruger, skal tilbageføres til den nationale reserve, hvis forhøjelsen ville føre til en uventet fortjeneste for den pågældende landbruger.

Disse objektive kriterier fastsættes på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, og omfatter mindst følgende:

a)      en minimumsvarighed af forpagtningen

b)      den andel af de modtagne betalinger, der tilbageføres til den nationale reserve.

5.           Senest fra ansøgningsår 2019 skal alle betalingsrettigheder i en medlemsstat eller, ved anvendelse af artikel 20, den berørte region have ensartet enhedsværdi.

6.           Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 tilstræber medlemsstaterne i overensstemmelse med de generelle principper for EU-retten at tilnærme værdien af betalingsrettighederne på nationalt eller regionalt plan. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne de foranstaltninger, der skal træffes inden den 1. august 2013. Disse foranstaltninger omfatter årlige gradvise ændringer af betalingsrettighederne i overensstemmelse med objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Foranstaltningerne i stk. 1 anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i pågældende stykke.

Afdeling 2 Den nationale reserve

Artikel 23

Oprettelse og brug af den nationale reserve

1.           Hver medlemsstat opretter en national reserve. I det første år for anvendelsen af grundbetalingsordningen foretager medlemsstaterne til det formål en lineær procentuel nedsættelse af loftet for grundbetalingsordningen på nationalt plan for at oprette den nationale reserve. Nedsættelsen må ikke overstige 3 % undtagen om nødvendigt for at dække tildelingsbehovene for 2014 i artikel 4.

2.           Medlemsstaterne kan forvalte den nationale reserve på regionalt plan.

3.           Medlemsstaterne opretter betalingsrettigheder fra den nationale reserve i overensstemmelse med objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

4.           Medlemsstaterne bruger den nationale reserve til at tildele betalingsrettigheder som en prioritet til unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet.

              I første afsnit forstås ved "unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet" fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i artikel 36, stk. 2, der ikke har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko, og som ikke har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for indledningen af den nye landbrugsaktivitet. For en juridisk person gælder, at de(n) fysiske person(er), der kontrollerer den juridiske person, ikke må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko og ikke må have haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.

5.           Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til:

a)      at tildele betalingsrettigheder til landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en form for offentlig intervention for at undgå, at jorden opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder

b)      lineært at forhøje værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan, hvis den nationale reserve overstiger 3 % i et givet år, såfremt tilstrækkelige beløb fortsat er til rådighed for tildeling i henhold til denne artikels stk. 4, litra a) og b), samt stk. 7.

6.           Ved anvendelsen af stk. 4, og stk. 5, litra a), fastsætter medlemsstaterne værdien af de betalingsrettigheder, landbrugerne tildeles, på grundlag af den nationale eller regionale gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i tildelingsåret.

7.           Hvis en landbruger har ret til at modtage betalingsrettigheder eller forhøje værdien af de eksisterende i medfør af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsbeslutning truffet af den kompetente myndighed i en medlemsstat, modtager landbrugeren det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller retsakt på en dato, der fastsættes af medlemsstaten. Denne dato må ikke ligge senere end den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen efter datoen for domstolsafgørelsen eller forvaltningsbeslutningen, dog med forbehold af artikel 25 og artikel 26.

Artikel 24

Genopbygning af den nationale reserve

1.           Den nationale reserve tilføres midler via beløb, der stammer fra:

a)      betalingsrettigheder, der ikke berettiger til betalinger i to på hinanden følgende år som følge af anvendelsen af:

i)        artikel 9

ii)       artikel 10, stk. 1

b)      betalingsrettigheder, der ikke er blevet aktiveret i henhold til artikel 25 i to år, medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder

c)      betalingsrettigheder, som landbrugerne frivilligt fører tilbage

d)      anvendelse af artikel 22, stk. 4.

2.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger vedrørende tilbageførsel af ikke-aktiverede betalingsrettigheder til den nationale reserve. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Afdeling 3 Gennemførelse af grundbetalingsordningen

Artikel 25

Aktivering af betalingsrettigheder

1.           Støtte under grundbetalingsordningen ydes til landbrugere efter aktivering ved anmeldelse, jf. artikel 26, stk. 1, af en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar i den medlemsstat, hvor den er blevet tildelt. Aktiverede betalingsrettigheder giver ret til årlig betaling af de beløb, der er fastsat deri, uden at det berører bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineær reduktion i overensstemmelse med artikel 7, artikel 37, stk. 2, og artikel 51, stk. 1, samt nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR].

2.           I dette afsnit forstås ved "støtteberettiget hektar":

a)      ethvert af bedriftens landbrugsarealer, som anvendes til landbrugsaktivitet, eller, hvis arealet også anvendes til andre formål, som fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller

b)      ethvert areal, der i 2008 gav en ret til betalinger i henhold til enkeltbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og afsnit V, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, og som:

i)        ikke længere er i overensstemmelse med definitionen af støtteberettiget i litra a), som følge af gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[27] og direktiv 2009/147/EF, eller

ii)       i den periode, hvor den pågældende landbruger har den relevante forpligtelse, tilplantes med skov i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999 eller artikel 43 i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller i henhold til en national ordning, hvis betingelser er i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, 2 og 3, i sidstnævnte forordning og artikel 23 i forordning (EU) nr. […] [RDR], eller

iii)      i den periode, hvor den pågældende landbruger har den relevante forpligtelse, er et areal, der udtages i henhold til artikel 22, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1257/1999 eller artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 29 i forordning (EU) nr. […] [RDR].

Hvis en bedrifts landbrugsareal også anvendes til andre formål end landbrugsaktiviteter, jf. første afsnit, litra a), anses dette areal for at være anvendt fortrinsvis til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme. Medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af dette afsnit på deres område.

For at være støtteberettigede skal arealer være i overensstemmelse med definitionen af støtteberettiget hektar i hele kalenderåret, medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

3.           Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede, hvis de anvendte sorter højst har et indhold af tetrahydrocannabinol på 0,2 %.

Artikel 26

Anmeldelse af støtteberettigede hektar

1.           Ved anvendelsen af artikel 25, stk. 1, anmelder landbrugeren de parceller, der svarer til de støtteberettigede hektar, som ledsager en betalingsrettighed. Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til landbrugerens rådighed på en dato, som medlemsstaten fastsætter, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [HZR].

2.           Medlemsstaterne kan under behørigt begrundede omstændigheder bemyndige landbrugeren til at ændre sin anmeldelse, såfremt han som minimum bevarer antallet af hektar svarende til sine betalingsrettigheder og overholder betingelserne for ydelse af grundbetaling for det pågældende areal.

Artikel 27

Overdragelse af betalingsrettigheder

1.           Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettigheder kun overdrages til en landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.

Ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettighederne dog også kun anvendes i den medlemsstat, hvor de er fastlagt.

2.           Betalingsrettigheder kan kun overdrages inden for samme region eller mellem regioner i en medlemsstat, hvis værdien af betalingsrettigheder pr. hektar som følge af anvendelsen af artikel 22, stk. 1, eller artikel 22, stk. 2, er den samme.

3.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nødvendige betingelser om meddelelse af overførsel af betalingsrettigheder til de nationale myndigheder og om tidsfristerne for sådanne meddelelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 28

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om:

a)      regler om landbrugeres støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen i tilfælde af arv og arveforskud, arv under en forpagtningskontrakt, ændring af retlig status eller benævnelse samt bedriftssammenlægning eller -opdeling

b)      regler om beregning af værdien og antallet eller forhøjelsen eller nedsættelsen af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder i henhold til dette afsnits bestemmelser, herunder regler om:

i)        muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning

ii)       betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi

iii)      tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af rettigheder

c)      om fastsættelse og beregning af værdien og antallet af betalingsrettigheder fra den nationale reserve

d)      om ændring af betalingsrettighedernes enhedsværdi i tilfælde af dele af betalingsrettigheder

e)      de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende i tildeling af betalingsrettigheder til landbrugere, som ikke aktiverede nogen rettigheder i 2011, eller som ikke søgte om støtte under enkeltbetalingsordningen i 2011, jf. artikel 21, stk. 2, og i tildelingen af betalingsrettigheder, hvis kontraktklausulen artikel 21, stk. 3, anvendes

f)       om kriterier for tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 23, stk. 4 og 5

g)      regler om anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder

h)      regler om, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, jf. artikel 25, stk. 3.

KAPITEL 2 Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

Artikel 29

Almindelige regler

1.           Landbrugere, der har ret til en betaling under grundbetalingsordningen, der er omhandlet i kapitel 1, skal på deres støtteberettigede hektar som defineret i artikel 25, stk. 2, anvende følgende landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet:

a)           have tre forskellige afgrøder på agerjorden, hvis denne dækker mere end tre hektar og ikke er fuldstændig udlagt til græsproduktion (tilsået eller naturligt forekommende), fuldstændig braklagt eller fuldstændig opdyrket med afgrøder under vand i en betydelig del af året.

b)           vedligeholde eksisterende permanente græsarealer på deres bedrift og

c)           have miljømæssige fokusområder på landbrugsarealet.

2.           Med forbehold af stk. 3 og 4 samt bestemmelserne om finansiel disciplin, lineære nedsættelser i henhold til artikel 7 og eventuelle nedsættelser og sanktioner, der pålægges i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR], yder medlemsstaterne betalingen i dette kapitel til landbrugere, der benytter de relevante landbrugsmetoder i stk. 1 og i overensstemmelse med artikel 30, 31 og 32.

3.           Landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF, er berettiget til den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, såfremt de benytter de metoder, der er omhandlet i dette kapitel, for så vidt disse metoder på den pågældende bedrift er forenelige med målene i disse direktiver.

4.           Landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion er i sig selv berettigede til den supplerende betaling, der er omhandlet i dette kapitel.

              Første afsnit finder kun anvendelse på de enheder af en bedrift, der bruges til økologisk produktion i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 834/2007.

5.           Den betaling, der er nævnt i stk. 1, ydes som en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar, der anmeldes i henhold til artikel 26, stk. 1, idet beløbet beregnes årligt ved at dividere det beløb, der følger af anvendelsen af artikel 33, stk. 1, med det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til artikel 26.

Artikel 30

Afgrødediversificering

1.           Hvis landbrugerens agerjord dækker mere end tre hektar og ikke er fuldstændig udlagt til græsproduktion (tilsået eller naturligt forekommende), fuldstændig braklagt eller fuldstændig opdyrket med afgrøder under vand i en betydelig del af året, skal dyrkningen på agerjord bestå af mindst tre forskellige afgrøder. Ingen af de tre afgrøder må dække mindre end 5 % af agerjorden, og hovedafgrøden må ikke overstige 70 % af agerjorden.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om fastsættelse af definitionen af "afgrøde" og bestemmelser om anvendelse af en nøjagtig beregning af andele for forskellige afgrøder.

Artikel 31

Permanente græsarealer

1.           Landbrugerne bevarer som permanente græsarealer de områder af deres bedrifter, der er anmeldt som sådanne i den ansøgning, der er indgivet i henhold til artikel 74, stk. 1, i forordning (EU) nr. XXX (HZR) for ansøgningsåret 2014 (i det følgende benævnt "referencearealer udlagt som permanente græsarealer").

Referencearealer udlagt som permanente græsarealer øges, hvis landbrugeren er forpligtet til at omlægge arealer til permanente græsarealer i 2014 og/eller i 2015, jf. artikel 93 i forordning (EU) nr. […] (HZR).

2.           Landbrugere må højst omlægge 5 % af referencearealer udlagt som permanente græsarealer. Grænsen finder ikke anvendelse i ved force majeure eller særlige omstændigheder.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastsættelse af regler vedrørende udvidelse af referencearealer udlagt som permanente græsarealer, jf. andet afsnit i stk. 1, fornyelse af permanente græsarealer, omlægning af agerjord til permanente græsarealer, hvis den tilladte reduktion i henhold til stk. 2 overskrides, samt ændring af referencearealer udlagt som permanente græsarealer ved overdragelse af jord.

Artikel 32

Miljømæssigt fokusområde

1.           Landbrugere skal sikre, at mindst 7 % af deres støtteberettigede landbrugsareal, jf. artikel 25, stk. 2, bortset fra arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, som miljømæssigt fokusområde, herunder f.eks. braklagte arealer, terrasser, landskabstræk, bræmmer og skovklædte områder, jf. artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii).

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 55 med henblik på yderligere at definere typerne af miljømæssige fokusområder, der er nævnt i stk. 1, og at tilføje og definere andre typer miljømæssige fokusområder, der kan tages i betragtning i forbindelse med overholdelsen af den procentsats, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 33

Finansielle bestemmelser

1.           For at finansiere den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, bruger medlemsstaterne 30 % af det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II.

2.           Medlemsstaterne kan anvende den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, på nationalt plan eller på regionalt plan, hvis artikel 20 finder anvendelse. Hvis den anvendes på regionalt plan, anvender medlemsstaterne en andel af det loft, der er nævnt i stk. 3, i hver region. For hver region beregnes denne andel ved at dividere det regionale loft, der er fastsat i henhold til artikel 20, stk. 2, med det loft, der er fastsat i henhold til artikel 19, stk. 1.

3.           Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter det tilsvarende loft for den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, på årsbasis. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 3 Betaling for områder med naturlige begrænsninger

Artikel 34

Almindelige regler

1.           Medlemsstaterne kan yde betaling til landbrugere, der har ret til en betaling under grundbetalingsordningen, jf. kapitel 1, og hvis bedrifter er helt eller delvist beliggende i områder med naturbetingede begrænsninger, som er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [RDR].

2.           Medlemsstaterne kan beslutte at yde den betaling, der er omhandlet i stk. 1, til alle områder, som falder inden for rammerne af dette stykke, eller på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier med det formål at begrænse betalingen til nogle af de områder, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [RDR].

3.           Med forbehold af stk. 2 og bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineære nedsættelser i henhold til artikel 7 og eventuelle nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [HZR], ydes betalingen i stk. 1 på årsbasis pr. støtteberettiget hektar beliggende i områder, som medlemsstaterne har besluttet at yde betaling til, efter aktivering af betalingsrettigheder for de hektar, den pågældende landbruger ejer.

4.           Den supplerende betaling pr. hektar, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at dividere det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 35, med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til artikel 26, stk. 1, og beliggende i områder, hvor medlemsstaterne har besluttet at yde betaling i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.

5.           Medlemsstaterne kan anvende betalingen i dette kapitel på regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i dette stykke.

I det tilfælde definerer medlemsstaterne regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. kendetegnene for deres naturbetingede begrænsninger og agronomiske betingelser.

Medlemsstaterne fordeler det nationale loft, jf. artikel 35, stk. 1, mellem regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Betalingen på regionalt plan beregnes ved at dividere det regionale loft beregnet i overensstemmelse med tredje afsnit med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til artikel 26, stk. 1, og beliggende i områder, hvor medlemsstaterne har besluttet at yde betaling i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.

Artikel 35

Finansielle bestemmelser

1.           For at finansiere den betaling, der er omhandlet i artikel 34, kan medlemsstaterne senest den 1. august 2013 beslutte at anvende op til 5 % af deres nationale loft, der er fastsat i bilag II.

Denne beslutning anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i dette stykke.

Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 revidere deres beslutning med virkning fra den 1. januar 2017.

2.           I overensstemmelse med den del af det nationale loft, der skal anvendes af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, fastsætter Kommissionen det tilsvarende loft for denne betaling på årsbasis ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 4 Betalinger til unge landbrugere

Artikel 36

Generelle regler

1.           Medlemsstaterne yder en årlig betaling til landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen, jf. kapitel 1.

2.           I dette kapitel forstås ved "unge landbrugere":

a)      fysiske personer, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder på bedriften, eller som har etableret en bedrift inden for de seneste fem år forud for ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [HZR], og

b)      som er under 40 år på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. litra a).

3.           Med forbehold af bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineære nedsættelser, jf. artikel 7, og eventuelle nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [HZR], ydes betalingen i denne artikels stk. 1 på årsbasis, når landbrugeren har aktiveret betalingsrettighederne.

4.           Betalingen i stk. 1 ydes pr. landbruger i en periode på højst fem år. Denne periode reduceres med det antal år, der er gået mellem etableringen og den første indgivelse af ansøgningen som omhandlet i stk. 2, litra a).

5.           Medlemsstaterne beregner hvert år summen af betalingen i stk. 1 ved at gange tallet svarende til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder med antallet af rettigheder landbrugeren har aktiveret i henhold til artikel 26, stk. 1.

Medlemsstaterne skal ved anvendelse af første afsnit overholde følgende grænser vedrørende antallet af aktiverede betalingsrettigheder:

a)      i medlemsstater, hvor landbrugsbedrifternes gennemsnitsstørrelse, jf. bilag VI, er mindre end eller lig med 25 hektarer, højst 25 aktiverede betalingsstørrelser

b)      i medlemsstater, hvor landbrugsbedrifters gennemsnitsstørrelse, jf. bilag VI, er over 25 hektarer, mindst 25 aktiverede betalingsrettigheder og højst et antal, som ikke overstiger gennemsnitsstørrelsen.

6.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om betingelserne for en fysisk persons berettigelse til at modtage betalinger i henhold til stk. 1, og især anvendelsen af aldersgrænsen fastsat i stk. 2, litra b) for en eller flere personer, der udgør en juridisk person.

Artikel 37

Finansielle bestemmelser

1.       Med henblik på at finansiere den betaling, der er omhandlet i artikel 36, benytter medlemsstaterne en procentsats af det årlige nationale loft, jf. bilag II, der ikke overstiger 2 %. De underretter senest den 1. august 2013 Kommissionen om hvilken procentsats, der forventes at finansiere betalingen.

Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 revidere denne forventede procentsats med virkning fra den 1. januar 2017. De underretter senest den 1. august 2016 Kommissionen om den reviderede procentdel.

2.       Med forbehold af loftet på 2 % i stk. 1, hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givent år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er under 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på alle betalingerne, der ydes til alle landbrugere i henhold til artikel 25.

3.       Hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givent år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er på 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på betalinger, der ydes i henhold til artikel 36, for at overholde loftet.

4.           På baggrund af den anslåede procentsats, som medlemsstaterne har oplyst om i overensstemmelse med stk. 1, fastsætter Kommissionen det tilsvarende loft for betalingen i artikel 36 på årsbasis ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

AFSNIT IV KOBLET STØTTE

KAPITEL 1 Frivillig koblet støtte

Artikel 38

Generelle regler

1.           Medlemsstaterne kan yde koblet støtte til landbrugere på de betingelser, der fastsættes i dette kapitel.

              Koblet støtte kan ydes til følgende sektorer og produktioner: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre‑ og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager og lavskov med kort omdriftstid.

2.           Koblet støtte kan kun ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er udsat for særlige vanskeligheder og tilskrives særlig stor betydning af økonomiske og/eller sociale og/eller miljømæssige årsager.

3.           Uanset stk. 2 kan koblet støtte også ydes til landbrugere, der den 31. december 2013 havde betalingsrettigheder i overensstemmelse med afdeling 2, kapitel 3, afsnit III, og artikel 71m i forordning (EF) nr. 1782/2003 og i overensstemmelse med artikel 60 og artikel 65, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder under grundstøtteordningen, jf. kapitel 1 i afsnit III i denne forordning.

4.           Koblet støtte kan kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i de berørte regioner.

5.           Koblet støtte udbetales årligt og ydes inden for definerede kvantitative grænser og på grundlag af faste arealer og udbytter eller et fast antal dyr.

6.           Koblet støtte, der ydes i henhold til denne artikel, skal være i overensstemmelse med andre EU-foranstaltninger og -politikker.

7.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om:

a)      betingelserne for at yde den støtte, der er omhandlet i dette kapitel

b)      reglerne om sammenhæng med EU's øvrige foranstaltninger og kumulering af støtte.

Artikel 39

Finansielle bestemmelser

1.           For at finansiere den frivillige koblede støtte kan medlemsstaterne beslutte senest den 1. august i det år, der går forud for det første år for gennemførelsen af sådan støtte, at anvende op til 5 % af deres nationale loft, der er fastsat i bilag II.

2.           Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte at anvende indtil 10 % af de årlige nationale lofter, der er anført i bilag II, forudsat at:

a)           de indtil den 31. december 2013 anvendte den generelle arealbetalingsordning, som er fastsat i afsnit V i forordning (EF) nr. 73/2009, finansierede foranstaltninger i henhold til artikel 111 i nævnte forordning eller er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 69, stk. 5, eller – for Maltas vedkommende – artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning og/eller

b)           de i mindst et år i perioden 2010-2013 tildelte mere end 5 % af beløbet, der er til rådighed til direkte betalinger, jf. afsnit III, IV og IV i forordning (EF) nr. 73/2009, med undtagelse af afsnit IV, afdeling 6, til finansiering af foranstaltninger i afsnit III, kapitel 2 i afdeling 2 i forordning (EF) nr. 73/2009, støtten i nævnte forordnings artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i) til iv), stk. 1, litra b) og e), eller foranstaltningerne i kapitel 1, med undtagelse af afsnit I, afdeling 6.

3.           Uanset stk. 2, kan medlemsstater, der i mindst et år i perioden 2010-2013 tildelte mere end 10 % af beløbet, der er til rådighed til direkte betalinger, jf. afsnit III, IV og IV i forordning (EF) nr. 73/2009, med undtagelse af afsnit IV, afdeling 6, til finansiering af foranstaltninger i afsnit III, kapitel 2 i afdeling 2 i forordning (EF) nr. 73/2009, støtten i nævnte forordnings artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i) til iv), stk. 1, litra b) og e), eller foranstaltningerne i kapitel 1, med undtagelse af afsnit I, afdeling 6 beslutte at bruge end 10 % af det årlige nationale loft i bilag II efter godkendelse fra Kommissionen i henhold til artikel 41.

4.           Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 genoverveje deres beslutning i henhold til stk. 1, 2 og 3, og med virkning fra 2017 beslutte:

a)      at øge den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2, og hvor det er relevant, ændre betingelserne for tildeling af støtte

b)      at sænke den procentsats, der anvendes til finansiering af koblet støtte og eventuelt ændre betingelserne for tildeling af støtte

c)      at ophøre med at yde støtte i henhold til dette kapitel.

5.           På grundlag af den beslutning, hver enkelt medlemsstat træffer i henhold til stk. 1-4 vedrørende den andel af deres nationale loft, der skal anvendes, fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det tilsvarende loft for støtten på årsbasis. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 40

Anmeldelse

1.           De beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er omhandlet i nævnte artikel, og med undtagelse af den beslutning, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra c), skal underretningen indeholde oplysninger om de berørte regioner, de udvalgte driftsformer eller landbrugssektorer og den støtte, der ydes.

2.           De beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2 og 3, eller i givet fald i artikel 39, stk. 4, litra a), omfatter også en detaljeret beskrivelse af den særlige situation i den berørte region og de særlige karakteristika for de driftsformer eller bestemte landbrugssektorer, som bevirker, at den procentsats, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe de vanskeligheder, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, og som begrunder en øget støtte.

Artikel 41

Kommissionens godkendelse

1.           Kommissionen godkender ved en gennemførelsesretsakt, den beslutning, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, eller eventuelt artikel 39, stk. 4, litra a), hvis følgende behov i regionen eller sektoren er påvist:

a)      nødvendigheden af at opretholde et vist niveau af specifik produktion på grund af manglende alternativer og mindske risikoen for nedlæggelse af produktionen og deraf følgende sociale og/eller miljømæssige problemer

b)      nødvendigheden af at sikre stabile forsyninger til den lokale forarbejdningsindustri og derved undgå de negative sociale og økonomiske konsekvenser af omstrukturering

c)      behovet for at kompensere for ulemper, der rammer landbrugere i en særlig sektor som følge af fortsatte forstyrrelser på det pågældende marked

d)      nødvendigheden af at gribe ind, hvis anden støtte, der er tilgængelig i henhold til denne forordning, forordning (EU) nr. […] [RDR] eller en godkendt statsstøtteordning, anses for at være utilstrækkelig til at dække de behov, der er omhandlet i litra a), b) og c).

2.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om proceduren for vurdering og godkendelse af beslutningerne i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 2 Afgrødespecifik betaling for bomuld

Artikel 42

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel ("afgrødespecifik betaling for bomuld").

Artikel 43

Støtteberettigelse

1.           Den afgrødespecifikke betaling for bomuld ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, være tilsået med godkendte sorter og reelt høstes under normale vækstforhold.

Den afgrødespecifikke betaling for bomuld ydes for bomuld af sund og sædvanlig handelskvalitet.

2.           Medlemsstaterne godkender de arealer og sorter, der er nævnt i stk. 1, i henhold til de bestemmelser og betingelser, der er nævnt i stk. 3.

3.           For at sikre en effektiv forvaltning af den afgrødespecifikke betaling for bomuld tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 vedrørende regler og betingelser for godkendelse af arealer og sorter til den afgrødespecifikke betaling for bomuld.

4.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om proceduren for godkendelse og meddelelser til producenterne om denne godkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 44

Basisarealer, fastsatte udbytter og referencebeløb

1.           De nationale basisarealer fastsættes som følger:

– Bulgarien: 3 342 ha

– Grækenland: 250 000 ha

– Spanien: 48 000 ha

– Portugal: 360 ha.

2.           De fastsatte udbytter i referenceperioden fastsættes som følger:

– Bulgarien: 1,2 ton/ha

– Grækenland: 3,2 ton/ha

– Spanien: 3,5 ton/ha

– Portugal: 2,2 ton/ha.

3.           Støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar område fastsættes ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

– Bulgarien: 253,02 EUR i 2014, 253,02 EUR i 2015 og 661,79 EUR i 2016 og derefter.

– Grækenland: 238,86 EUR

– Spanien: 369,33 EUR

– Portugal: 232,57 EUR

4.           Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger det basisareal, der er fastsat i stk. 1, nedsættes den støtte, der er nævnt i stk. 3, for denne medlemsstat forholdsmæssigt med overskridelsen af basisarealet.

5.           For at gøre det muligt at anvende den afgrødespecifikke betaling for bomuld tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 vedrørende regler for betingelserne for ydelse af den afgrødespecifikke betaling for bomuld, betingelserne for støtteberettigelse og dyrkningspraksis.

6.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte bestemmelser om beregning af den nedsættelse, der er nævnt i stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 45

Godkendte brancheorganisationer

1.           I dette kapitel forstås ved en "godkendt brancheorganisation" en retlig enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og hvis arbejde bl.a. består i:

a)      at medvirke til en bedre koordinering af den måde, bomulden bringes i omsætning på, især ved forsknings- og markedsundersøgelser

b)      at udarbejde standardkontrakter, der er i overensstemmelse med EU's regler

c)      at dirigere produktionen i retning af produkter, der er bedre tilpasset markedets behov og forbrugerefterspørgslen, især med hensyn til kvalitet og forbrugerbeskyttelse

d)      at opdatere metoder og måder at forbedre produktkvaliteten på

e)      at udvikle markedsføringsstrategier for at fremme afsætningen af bomuld ved hjælp af kvalitetscertificeringsordninger.

2.           Den medlemsstat, hvor egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender brancheorganisationer, som overholder de kriterier, der fastsættes i henhold til stk. 3.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om:

a)      kriterier for godkendelse af brancheorganisationer

b)      forpligtelser for producenterne

c)      regler, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke overholder disse kriterier.

Artikel 46

Ydelse af betaling

1.           Landbrugere ydes den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. støtteberettiget hektar, jf. artikel 44.

2.           Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. støtteberettiget hektar inden for det basisareal, der er fastsat i artikel 44, stk. 1, forhøjet med et beløb på 2 EUR.

AFSNIT V Ordning for mindre landbrugere

Artikel 47

Generelle regler

1.           Landbrugere, der har betalingsrettigheder, som er tildelt i 2014 i henhold til artikel 21, og som opfylder de minimumsbetingelserne i artikel 10, stk. 1, kan vælge at deltage i en forenklet ordning på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, i det følgende benævnt "ordningen for mindre landbrugere".

2.           Betalinger under ordningen for mindre landbrugere erstatter de betalingerne, der ydes i henhold til afsnit III og IV.

3.           Landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, undtages fra de landbrugsmetoder, der er omhandlet i kapitel 2 i afsnit III.

4.           Medlemsstaterne sikrer, at der ikke ydes betaling til landbrugere, hvor det er fastslået, at de fra datoen for offentliggørelsen af Kommissionens forslag til denne forordning har opdelt deres bedrifter med det ene formål at blive omfattet af ordningen for mindre landbrugere. Dette gælder også for de landbrugere, hvis bedrifter er opstået som følge af en sådan opdeling.

Artikel 48

Bidrag

Landbrugere, der ønsker at deltage i ordningen for mindre landbrugere indsender en ansøgning senest den 15. oktober 2014.

Landbrugere, der ikke har ansøgt om at deltage i ordningen for mindre landbrugere den 15. oktober 2014, som beslutter at trække sig efter denne dato, eller som udvælges til at modtage støtte i henhold til artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. […] [RDR] vil ikke længere have mulighed for at deltage i ordningen.

Artikel 49

Betalingens størrelse

1. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af betalingen til ordningen for mindre landbrugere på et af følgende niveauer, jf. dog stk. 2 og 3:

a)      et beløb, der ikke overstiger 15 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. støttemodtager

(b)     et beløb svarende til den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar ganget med et tal svarende til antallet af hektarer med højst tre.

Det nationale gennemsnit i litra a) fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af landbrugere, der har opnået betalingsrettigheder i henhold til artikel 21, stk. 1.

Det nationale gennemsnit i litra b) fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i 2014 i henhold til artikel 26.

2. Beløbet i stk. 1 er på mindst 500 EUR og højst 1 000 EUR. Uanset artikel 51, stk. 1, hvis anvendelsen af stk. 1 medfører en beløb under 500 EUR eller over 1 000 EUR, rundes beløbet op eller ned til minimums‑ eller maksimumssatsen.

3. Uanset stk. 2 kan betalingen, jf. stk. 1, i Cypern og Malta fastsættes til et beløb, som er lavere end 500 EUR, men ikke lavere end 200 EUR.

Artikel 50

Særlige betingelser

1. Under deltagelsen i ordningen for mindre landbrugere skal landbrugerne:

a)         som minimum have et antal hektar svarende til det antal rettigheder, der besiddes

b)         opfylde minimumskriterierne i artikel 10, stk. 1, litra b).

2. Betalingsrettigheder, der aktiveres i 2014 i henhold til artikel 25 og 26 af en landbruger, som deltager i ordningen for små landbrugere, betragtes som aktiverede betalingsrettigheder, så længe landbrugeren deltager i ordningen.

De betalingsrettigheder, som en landbruger har under deltagelsen i ordningen, betragtes ikke som uudnyttede betalingsrettigheder, der kan føres tilbage til den nationale reserve som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra b).

3. Uanset artikel 27 kan betalingsrettigheder, som landbrugere, der deltager i ordningen for små landbrugere, har, ikke overdrages, medmindre der er tale om arv eller arveforskud.

Landbrugere, der ved arv eller arveforskud tildeles betalingsrettigheder fra en landbruger, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, er berettiget til at deltage i ordningen, hvis de opfylder betingelserne for at modtage støtte under grundbetalingsordningen, og hvis de arver alle denne landbrugers betalingsrettigheder.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55, for så vidt angår betingelser for deltagelse i ordningen, hvis den deltagende landbrugers situation ændrer sig.

Artikel 51

Finansielle bestemmelser

1. Til finansiering af betalingerne i dette afsnit skal medlemsstaterne fratrække beløbet, der svarer til de beløb, som de mindre landbrugere er berettigede til i form af grundbetaling, jf. afsnit III, kapitel 1, betaling til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, som omhandlet i afsnit III, kapitel 3, betaling til unge landbrugere, jf. afsnit III, kapitel 4, og koblet støtte, som omhandlet i afsnit IV, fra det samlede beløb, der er til rådighed for de respektive betalinger.

Forskellen mellem summen af alle betalinger under ordningen for mindre landbrugere og det samlede beløb, der finansieres i henhold til første afsnit, finansieres ved en lineær nedsættelse af alle betalinger i henhold til artikel 25.

De faktorer, som ligger til grund for fastsættelsen af beløbene i første afsnit skal være de samme i hele den periode, som landbrugeren deltager i ordningen.

2. Hvis det samlede betalingsbeløb, som udbetales under ordningen for mindre landbrugere, overstiger 10 % af det årlige nationale loft i bilag II, skal medlemsstaterne anvende en lineær nedsættelse på de beløb, der betales i henhold til dette afsnit, for at overholde den angivne procentsats.

AFSNIT VI nationale omstruktureringsprogrammer for bomuldssektoren

Artikel 52

Anvendelse af det årlige budget for omstruktureringsprogrammerne

1.           For medlemsstater, der har anvendt det første afsnit i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 637/2008, overføres det relevante årlige budget, der er til rådighed i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, med virkning fra den 1. januar 2014 som yderligere EU-midler til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, der finansieres i henhold til forordning (EU) nr. […] [RDR].

2.           For medlemsstater, der har anvendt andet afsnit i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 637/2008, medtages deres årlige budget, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, med virkning fra den 1. januar 2017 i deres nationale loft som fastsat i bilag II til denne forordning.

AFSNIT VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1 Meddelelser og nødsituationer

Artikel 53

Anmeldelseskrav

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om de nødvendige foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes meddelelser i medfør af denne forordning eller med henblik på kontrol, overvågning, evaluering og revision af direkte betalinger, gennemførelse af internationale aftaler, herunder indberetningspligt i henhold til disse aftaler. Den bør i den forbindelse tage højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder.

De indsamlede oplysninger kan, hvis det er hensigtsmæssigt, videregives eller stilles til rådighed for internationale organisationer, kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden, såfremt der tages hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

2.           Idet der tages hensyn til behovet for at gøre de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, hurtige, effektive, pålidelige og omkostningseffektive tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at fastlægge:

a)      karakteren og typen af de oplysninger, der skal meddeles

b)      meddelelsesmetoderne

c)      reglerne vedrørende adgang til oplysninger eller informationssystemer, der stilles til rådighed

d)      betingelserne for og medierne til offentliggørelse af oplysningerne.

3.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter:

a)      regler for tilvejebringelse af de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne artikel

b)      ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, samt regler om indhold, form, timing, hyppighed og frister for meddelelser

c)      procedurer for at overføre eller stille oplysninger og dokumenter til rådighed for medlemsstaterne, internationale organisationer, kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden, såfremt der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 54

Foranstaltninger for at løse specifikke problemer

1.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige og begrundede i nødstilfælde for at løse specifikke problemer. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

2.           I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit 1, vedtager Kommissionen omgående gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 56, stk. 3.

KAPITEL 2 Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 55

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

3.           Den i stk. 1 omhandlede delegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 56

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af "Komitéen for Direkte Betalinger". Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 i nævnte forordning.

KAPITEL 3 Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 57

Ophævelse

1.           Forordning (EF) nr. 637/2008 ophæves.

Den gælder dog indtil den 31. december 2017 for medlemsstater, der har gjort brug af den mulighed, der er omhandlet i andet afsnit af artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning.

2.           Forordning (EF) nr. 73/2009 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VII, jf. dog stk. 3.

3.           Henvisningerne i denne forordning til forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EF) nr. 1782/2003 læses som henvisninger til disse forordninger, således som de var i kraft før deres ophævelse.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

For at sikre en gnidningsløs overgang fra den ordning, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, til bestemmelserne i denne forordning tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 vedrørende de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte landbrugernes erhvervede rettigheder og berettigede forventninger.

Artikel 59

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på [syvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Dog anvendes artikel 14, artikel 20, stk. 5, artikel 22, stk. 6, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 1 og artikel 39 fra denne forordnings ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG I Støtteordninger

Sektor || Retsgrundlag || Bemærkninger

Grundbetaling || Afsnit III, kapitel 1, i denne forordning || Afkoblet betaling

Betaling til landbrugere, der benytter landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet || Afsnit III, kapitel 2, i denne forordning || Afkoblet betaling

Betaling til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger || Afsnit III, kapitel 3, i denne forordning || Afkoblet betaling

Betalinger til unge landbrugere || Afsnit III, kapitel 4, i denne forordning || Afkoblet betaling

Frivillig koblet støtte || Afsnit IV, kapitel 1, i denne forordning ||

Bomuld || Afsnit IV, kapitel 2, i denne forordning || Arealstøtte

Betaling til små landbrugere || Afsnit V i denne forordning || Afkoblet betaling

Posei || Afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 || Direkte betalinger i henhold til foranstaltninger, der er fastsat i programmerne

Ægæiske Øer || Kapitel III i forordning (EF) nr. 1405/2006 || Direkte betalinger i henhold til foranstaltninger, der er fastsat i programmerne

BILAG II De nationale lofter, der er omhandlet i artikel 6

|| || || || || || (i 1 000 EUR)

Kalenderår || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 og efterfølgende år

Belgien || 553 521 || 544 065 || 534 632 || 525 205 || 525 205 || 525 205

Bulgarien || 655 661 || 737 164 || 810 525 || 812 106 || 812 106 || 812 106

Tjekkiet || 892 698 || 891 875 || 891 059 || 890 229 || 890 229 || 890 229

Danmark || 942 931 || 931 719 || 920 534 || 909 353 || 909 353 || 909 353

Tyskland || 5 275 876 || 5 236 176 || 5 196 585 || 5 156 970 || 5 156 970 || 5 156 970

Estland || 108 781 || 117 453 || 126 110 || 134 749 || 134 749 || 134 749

Irland || 1 240 652 || 1 239 027 || 1 237 413 || 1 235 779 || 1 235 779 || 1 235 779

Grækenland || 2 099 920 || 2 071 481 || 2 043 111 || 2 014 751 || 2 014 751 || 2 014 751

Spanien || 4 934 910 || 4 950 726 || 4 966 546 || 4 988 380 || 4 988 380 || 4 988 380

Frankrig || 7 732 611 || 7 694 854 || 7 657 219 || 7 619 511 || 7 619 511 || 7 619 511

Italien || 4 023 865 || 3 963 007 || 3 902 289 || 3 841 609 || 3 841 609 || 3 841 609

Cypern || 52 273 || 51 611 || 50 950 || 50 290 || 50 290 || 50 290

Letland || 163 261 || 181 594 || 199 895 || 218 159 || 218 159 || 218 159

Litauen || 396 499 || 417 127 || 437 720 || 458 267 || 458 267 || 458 267

L-1016 Luxembourg || 34 313 || 34 250 || 34 187 || 34 123 || 34 123 || 34 123

Ungarn || 1 298 104 || 1 296 907 || 1 295 721 || 1 294 513 || 1 294 513 || 1 294 513

Malta || 5 316 || 5 183 || 5 050 || 4 917 || 4 917 || 4 917

Nederlandene || 806 975 || 792 131 || 777 320 || 762 521 || 762 521 || 762 521

Østrig || 707 503 || 706 850 || 706 204 || 705 546 || 705 546 || 705 546

Polen || 3 038 969 || 3 066 519 || 3 094 039 || 3 121 451 || 3 121 451 || 3 121 451

Portugal || 573 046 || 585 655 || 598 245 || 610 800 || 610 800 || 610 800

Rumænien || 1 472 005 || 1 692 450 || 1 895 075 || 1 939 357 || 1 939 357 || 1 939 357

Slovenien || 141 585 || 140 420 || 139 258 || 138 096 || 138 096 || 138 096

Slovakiet || 386 744 || 391 862 || 396 973 || 402 067 || 402 067 || 402 067

Finland || 533 932 || 534 315 || 534 700 || 535 075 || 535 075 || 535 075

Sverige || 710 853 || 711 798 || 712 747 || 713 681 || 713 681 || 713 681

Forenede Kongerige || 3 624 384 || 3 637 210 || 3 650 038 || 3 662 774 || 3 662 774 || 3 662 774

BILAG III Nettolofter omhandlet i artikel 7

|| || || || || || (I mio. EUR)

Kalenderår || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 og efterfølgende år

Belgien || 553.5 || 544.1 || 534.6 || 525.2 || 525.2 || 525.2

Bulgarien || 656.2 || 733.6 || 799.7 || 801.2 || 801.2 || 801.2

Tjekkiet || 892.5 || 891.7 || 890.9 || 890.0 || 890.0 || 890.0

Danmark || 942.8 || 931.6 || 920.4 || 909.3 || 909.3 || 909.3

Tyskland || 5 275.3 || 5 235.6 || 5 196.1 || 5 156.5 || 5 156.5 || 5 156.5

Estland || 108.8 || 117.5 || 126.1 || 134.7 || 134.7 || 134.7

Irland || 1 240.7 || 1 239.0 || 1 237.4 || 1 235.8 || 1 235.8 || 1 235.8

Grækenland || 2 253.2 || 2 226.5 || 2 199.8 || 2 173.1 || 2 173.1 || 2 173.1

Spanien || 4 978.9 || 4 994.4 || 5 010.0 || 5 031.4 || 5 031.4 || 5 031.4

Frankrig || 7 732.6 || 7 694.9 || 7 657.2 || 7 619.5 || 7 619.5 || 7 619.5

Italien || 4 023.6 || 3 962.8 || 3 902.1 || 3 841.4 || 3 841.4 || 3 841.4

Cypern || 52.3 || 51.6 || 51.0 || 50.3 || 50.3 || 50.3

Letland || 163.3 || 181.6 || 199.9 || 218.2 || 218.2 || 218.2

Litauen || 396.5 || 417.0 || 437.6 || 458.1 || 458.1 || 458.1

L-1016 Luxembourg || 34.3 || 34.2 || 34.2 || 34.1 || 34.1 || 34.1

Ungarn || 1 289.2 || 1 288.0 || 1 286.8 || 1 285.7 || 1 285.7 || 1 285.7

Malta || 5.3 || 5.2 || 5.0 || 4.9 || 4.9 || 4.9

Nederlandene || 807.0 || 792.1 || 777.3 || 762.5 || 762.5 || 762.5

Østrig || 707.5 || 706.9 || 706.2 || 705.5 || 705.5 || 705.5

Polen || 3 038.9 || 3 066.4 || 3 093.9 || 3 121.4 || 3 121.4 || 3 121.4

Portugal || 573.2 || 585.8 || 598.4 || 611.0 || 611.0 || 611.0

Rumænien || 1 468.0 || 1 684.0 || 1 880.9 || 1 924.0 || 1 924.0 || 1 924.0

Slovenien || 141.6 || 140.4 || 139.3 || 138.1 || 138.1 || 138.1

Slovakiet || 384.4 || 389.5 || 394.5 || 399.4 || 399.4 || 399.4

Finland || 533.9 || 534.3 || 534.7 || 535.1 || 535.1 || 535.1

Sverige || 710.9 || 711.8 || 712.7 || 713.7 || 713.7 || 713.7

Forenede Kongerige || 3 534.9 || 3 547.1 || 3 559.2 || 3 571.3 || 3 571.3 || 3 571.3

BILAG IV Koefficienter, der skal anvendes i henhold til artikel 10, stk. 1

Medlemsstat || Grænse for EUR-tærsklen (artikel 10, stk. 1, litra a)) || Grænse for hektartærsklen (artikel 10, stk. 1, litra b))

Belgien || 400 ||                                 2

Bulgarien || 200 ||                                 0,5

Tjekkiet || 200 ||                                 5

Danmark || 300 ||                                 5

Tyskland || 300 ||                                 4

Estland || 100 ||                                 3

Irland || 200 ||                                 3

Grækenland || 400 ||                                 0,4

Spanien || 300 ||                                 2

Frankrig || 300 ||                                 4

Italien || 400 ||                                 0,5

Cypern || 300 ||                                 0,3

Letland || 100 ||                                 1

Litauen || 100 ||                                 1

Luxembourg || 300 ||                                 4

Ungarn || 200 ||                                 0,3

Malta || 500 ||                                 0,1

Nederlandene || 500 ||                                 2

Østrig || 200 ||                                 2

Polen || 200 ||                                 0,5

Portugal || 200 ||                                 0,3

Rumænien || 200 ||                                 0,3

Slovenien || 300 ||                                 0,3

Slovakiet || 200 ||                                 2

Finland || 200 ||                                 3

Sverige || 200 ||                                 4

Det Forenede Kongerige || 200 ||                                 5

BILAG V Finansielle bestemmelser vedrørende Bulgarien og Rumænien, der er omhandlet i artikel 16 og 17

A.        Beløb til beregning af de nationale lofter for betalinger omhandlet i artikel 16:

(i 1 000 EUR)

|| 2014 || 2015

Bulgarien || 805 847 || 808 188

Rumænien || 1 802 977 || 1 849 068

B.         Sum af supplerende nationale direkte betalinger til grundbetalingsordningen, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2:

(i 1 000 EUR)

|| 2014 || 2015

Bulgarien || 150 186 || 71 024

Rumænien || 330 971 || 156 618

C.        Sum af supplerende nationale direkte betalinger til den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3:

(i EUR)

|| 2014 || 2015

Bulgarien || 556 523 || 295 687

BILAG VI Gennemsnitlig størrelse af landbrugsbedrifter i henhold til artikel 36, stk. 5

Medlemsstat || Gennemsnitlig størrelse af landbrugsbedrift (i hektar)

Belgien || 29

Bulgarien || 6

Tjekkiet || 89

Danmark || 60

Tyskland || 46

Estland || 39

Irland || 32

Grækenland || 5

Spanien || 24

Frankrig || 52

Italien || 8

Cypern || 4

Letland || 16

Litauen || 12

Luxembourg || 57

Ungarn || 7

Malta || 1

Nederlandene || 25

Østrig || 19

Polen || 6

Portugal || 13

Rumænien || 3

Slovenien || 6

Slovakiet || 28

Finland || 34

Sverige || 43

Det Forenede Kongerige || 54

BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EC) nr. 73/2009. || Denne forordning || Forordning (EU) nr. […] (HZR)

Artikel 1 || Artikel 1 || -

- || Artikel 2 || -

Artikel 2 || Artikel 4 || -

- || Artikel 5, stk. 2 || -

Artikel 3 || Artikel 5 || -

Artikel 4, stk. 1 || - || Artikel 92

Artikel 4, stk. 2 || - || Artikel 96

Artikel 5 || - || Artikel 94

Artikel 6, stk. 1 || - || Artikel 95

Artikel 6, stk. 2 || - || -

Artikel 7 || - || -

Artikel 8, stk. 1 og 2 || Artikel 7, stk. 1 og 3 || -

- || Artikel 7, stk. 2 || -

Artikel 9 || - || -

Artikel 10 || - || -

Artikel 11, stk. 1 og 2 || - || Artikel 25, stk. 1 og 2

- || Artikel 8 || -

Artikel 12, stk. 1 og 2 || - || Artikel 12

Artikel 12, stk. 3 || - || Artikel 14

Artikel 12, stk. 4 || - || -

Artikel 13 || - || Artikel 13, stk. 2

Artikel 14 || - || Artikel 68

Artikel 15 || - || Artikel 69

Artikel 16 || - || Artikel 70

Artikel 17 || - || Artikel 71

Artikel 18 || - || Artikel 72

Artikel 19 || - || Artikel 73

Artikel 20 || - || Artikel 75

Artikel 21 || - || Artikel 75, stk. 4

Artikel 22 || - || Artikel 96

Artikel 23 || - || Artikel 97

Artikel 24 || - || Artikel 99

Artikel 25 || - || Artikel 100

Artikel 26 || - || Artikel 63

Artikel 27, stk. 1 || - || Artikel 102, stk. 3

Artikel 27, stk. 2 || - || Artikel 49

Artikel 27, stk. 3 || - || Artikel 69, stk. 3

- || Artikel 9 || -

Artikel 28, stk. 1 og 2 || Artikel 10, stk. 1, 3 og 4 || -

- || Artikel 10, stk. 2 || -

Artikel 28, stk. 3 || Artikel 23 stk. 1, litra d), nr. ii) || -

- || Artikel 23, stk. 1, litra a), i), c) og d) || -

- || Artikel 11 || -

Artikel 29 || - || Artikel 76

Artikel 30 || - || Artikel 62

Artikel 31 || - || Artikel 2, stk. 2

Artikel 32 || Artikel 15 || -

Artikel 33, stk. 1 || Artikel 18, stk. 1 || -

- || Artikel 18, stk. 2 || -

Artikel 34, stk. 1 og 2 || Artikel 25, stk. 1 og 2 || -

Artikel 35 || Artikel 26 || -

Artikel 36 || - || -

Artikel 37 || Artikel 12 || -

- || Artikel 14 || -

Artikel 38 || - || -

Artikel 39, stk. 1 || Artikel 25, stk. 3 || -

Artikel 40, stk. 1 || Artikel 6, stk. 1 || -

Artikel 40, stk. 2 || Artikel 19, stk. 3 || -

Artikel 41, stk. 1 || Artikel 23, stk. 1 || -

Artikel 41, stk. 2 || Artikel 23, stk. 3 og 4 || -

Artikel 41, stk. 3 || Artikel 23, stk. 5, litra a) || -

Artikel 41, stk. 5 || Artikel 23, stk. 5, litra b) || -

- || Artikel 23, stk. 2, 6 og 7 || -

Artikel 41, stk. 6 || Artikel 22, stk. 4 || -

Artikel 42 || Artikel 24, stk. 1, litra b) || -

Artikel 43, stk. 1 og 2 || Artikel 25, stk. 1 og 2 || -

Artikel 43, stk. 3 || - || -

Artikel 44 || - || -

Artikel 45 || - || -

- || - || -

- || Artikel 19, stk. 1 og 2 || -

Artikel 46, stk. 1 og 4 || Artikel 20, stk. 1 og 4 || -

Artikel 46, stk. 5 || - || -

- || Artikel 21 ||

Artikel 47, stk. 1 || - || -

Artikel 47, stk. 2 || Artikel 22, stk. 1 (regional anvendelse) || -

- || Artikel 22, stk. 1 (national anvendelse) || -

- || Artikel 22, stk. 2, 3, 5, 6 og 7 || -

Artikel 48 || - || -

Artikel 49 || - || -

Artikel 50 || - || -

Artikel 51 || - || -

Artikel 52 || - || -

Artikel 53 || - || -

Artikel 54 || - || -

Artikel 55 || - || -

Artikel 56 || - || -

Artikel 57 || - || -

Artikel 58 || - || -

Artikel 59 || - || -

Artikel 60 || - || -

Artikel 61 || - || -

Artikel 62 || - || -

Artikel 63 || - || -

Artikel 64 || - || -

Artikel 65 || - || -

Artikel 66 || - || -

Artikel 67 || - || -

Artikel 68 || - || -

Artikel 69 || - || -

Artikel 70 || - || -

Artikel 71 || - || -

Artikel 72 || - || -

Artikel 73 || - || -

Artikel 74 || - || -

Artikel 75 || - || -

Artikel 76 || - || -

Artikel 77 || - || -

Artikel 78 || - || -

Artikel 79 || - || -

Artikel 80 || - || -

Artikel 81 || - || -

Artikel 82 || - || -

Artikel 83 || - || -

Artikel 84 || - || -

Artikel 85 || - || -

Artikel 86 || - || -

Artikel 87 || - || -

Artikel 88 || Artikel 42 || -

Artikel 89 || Artikel 43 || -

Artikel 90 || Artikel 44 || -

Artikel 91 || Artikel 45 || -

Artikel 92 || Artikel 46 || -

Artikel 93 || - || -

Artikel 94 || - || -

Artikel 95 || - || -

Artikel 96 || - || -

Artikel 97 || - || -

Artikel 98 || - || -

Artikel 99 || - || -

Artikel 100 || - || -

Artikel 101 || - || -

Artikel 102 || - || -

Artikel 103 || - || -

Artikel 104 || - || -

Artikel 105 || - || -

Artikel 106 || - || -

Artikel 107 || - || -

Artikel 108 || - || -

Artikel 109 || - || -

Artikel 110 || - || -

Artikel 111 || - || -

Artikel 112 || - || -

Artikel 113 || - || -

Artikel 114 || - || -

Artikel 115 || - || -

Artikel 116 || - || -

Artikel 117 || - || -

Artikel 118 || - || -

Artikel 119 || - || -

Artikel 120 || - || -

Artikel 121 || Artikel 16 || -

Artikel 122 || - || -

Artikel 123 || - || -

Artikel 124 || - || -

Artikel 124, stk. 6 || - || Artikel 98

Artikel 125 || - || -

Artikel 126 || - || -

Artikel 127 || - || -

Artikel 128 || - || -

Artikel 129 || - || -

Artikel 130 || - || -

Artikel 131 || - || -

Artikel 132 || Artikel 17 || -

Artikel 133 || - || -

- || Artikel 28 || -

- || Artikel 29 || -

- || Artikel 20 || -

- || Artikel 31 || -

- || Artikel 32 || -

- || Artikel 33 || -

- || Artikel 34 || -

- || Artikel 35 || -

- || Artikel 36 || -

- || Artikel 37 || -

- || Artikel 47 || -

- || Artikel 48 || -

- || Artikel 49 || -

- || Artikel 50 || -

- || Artikel 51 || -

Artikel 134 || - || -

Artikel 135 || - || -

Artikel 136 || - || -

- || Artikel 52 || -

Artikel 137 || - || -

Artikel 138 || Artikel 3 || -

Artikel 139 || Artikel 13 || -

Artikel 140 || Artikel 53 || -

Artikel 141 || Artikel 56 || -

Artikel 142 || Artikel 55 || -

Artikel 142, litra r) || Artikel 54 || -

Artikel 143 || - || -

Artikel 144 || - || -

Artikel 145 || - || -

Artikel 146 || Artikel 55 || -

Artikel 146a || - || -

Artikel 147 || Artikel 56 || -

Artikel 148 || - || -

Artikel 149 || Artikel 57 || -

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

-        Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[28]

Politikområde 05 under udgiftsområde 2.

1.3. Forslagets/initiativets art (lovgivningsramme for den fælles landbrugspolitik efter 2013)

x Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[29]

x Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

x Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

For at fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst inden for EU's landbrug og udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien har den fælles landbrugspolitik følgende mål:

- levedygtig fødevareproduktion

- bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik

- ligevægtig rumlig udvikling.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål for politikområde 05:

Specifikt mål nr. 1:

At levere offentlige miljøgoder

Specifikt mål nr. 2:

At kompensere for vanskelige produktionsvilkår i områder med specifikke naturlige begrænsninger

Specifikt mål nr. 3:

At sætte ind på modvirkning af klimaændringer og tilpasning til dem

Specifikt mål nr. 4:

At forvalte EU-budgettet (den fælles landbrugspolitik) i overensstemmelse med høje standarder for finansiel forvaltning

Specifikt mål for ABB 05 02 - Interventioner på landbrugsmarkeder:

Specifikt mål nr. 5:

At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden

Specifikt mål for ABB 05 03 - Direkte støtte:

Specifikt mål nr. 6:

At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne

Specifikke mål for ABB 05 04 – Udvikling af landdistrikter:

Specifikt mål nr. 7.

At nære grøn vækst via innovation

Specifikt mål nr. 8:

At støtte beskæftigelsen og bevare den sociale struktur i landdistrikterne

Specifikt mål nr. 9.

At forbedre økonomien i landdistrikterne og fremme diversificering

Specifikt mål nr. 10.

At åbne mulighed for strukturelt forskelligartede driftssystemer i landbruget

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte kvantitative mål for effektindikatorerne. Politikken kan pege i en bestemt retning, men de overordnede økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, der kan måles med sådanne indikatorer, vil i den sidste ende også afhænge af en række ydre faktorer, som ifølge de seneste erfaringer hverken er ubetydelige og forudsigelige. Der arbejdes videre med analyser, som bliver klar til perioden efter 2013.

Hvad angår direkte betalinger får medlemsstaterne mulighed for til en vis grad at bestemme, hvordan de vil implementere visse af komponenterne i ordningen for direkte betalinger.

Hvad angår udvikling af landdistrikter vil de ventede resultater og virkninger afhænge af de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at fastsætte mål i deres programmer.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Forslagene indebærer, at der oprettes en fælles overvågnings- og evalueringsramme, hvormed virkningerne af den fælles landbrugspolitik kan måles. I ramme skal indgå alle instrumenter, der benyttes i overvågningen og evalueringen af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, især direkte betalinger, markedsforanstaltninger, foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og anvendelse af krydsoverensstemmelse.

Virkningerne af disse foranstaltninger skal holdes op mod følgende mål:

a)       en levedygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugernes indkomst, landbrugets produktivitet og prisstabilitet

b)       bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand

c)       ligevægtig rumlig udvikling med fokus på beskæftigelse, vækst og fattigdom i landdistrikterne.

Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter definere, hvilket sæt af indikatorer der er specifikt for disse mål og områder.

Dertil kommer, at der inden for udvikling af landdistrikter foreslås en styrkelse af det fælles overvågnings- og evalueringssystem. Systemet skal sigte mod: a) at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne; b) at bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne; c) at støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering. Kommissionen vil ved hjælp af en gennemførelsesretsakt opstille en liste over fælles indikatorer med tilknytning til politiske prioriteter.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forslagene skal fastlægge de retlige rammer for den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2013, således at denne politiks flerårige strategiske mål, der er en direkte udløber af Europa 2020-strategien for de europæiske landdistrikter, og de relevante krav i traktaten bliver opfyldt.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Den fremtidige fælles landbrugspolitik bliver ikke blot en politik, der styrer en mindre, omend central del af EU's økonomi, men også en politik med strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljø og territorial ligevægt. Den fælles landbrugspolitik vil derfor som en ægte fælles politik udnytte de budgetmæssige ressourcer så effektivt som muligt til at bevare et bæredygtigt landbrug overalt i EU, behandle tværnationale emner såsom klimaændringer og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne.

Som nævnt i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020"[30] er den fælles landbrugspolitik en ægte europæisk politik. I stedet for at have 27 særskilte landbrugspolitikker og -budgetter har medlemsstaterne lagt deres ressourcer sammen i én fælles europæisk politik med ét fælles europæisk budget. Det betyder naturligvis også, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for en meget stor del af EU's budget. Men denne tilgang er både mere effektiv og økonomisk end ukoordinerede nationale tilgange.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der er foretaget en omfattende konsekvensanalyse på grundlag af en vurdering af de aktuelle politikrammer, en vidtfavnende høring af interesserede parter og en analyse af fremtidige udfordringer og behov. Der er mere herom i den konsekvensanalyse og begrundelse, der ledsager de enkelte lovgivningsforslag.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

De lovgivningsforslag, som denne finansieringsoversigt vedrører, skal anskues i sammenhæng med forslaget om én rammeforordning med fælles regler for fondene under den fælles strategiske ramme (ELFUL, EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF). Den forordning vil medvirke kraftigt til at reducere de administrative byrder, udnytte EU-midlerne effektivt og gøre forenkling til virkelighed. Det understøtter også det nye princip om en fælles strategisk ramme for alle disse fonde og de kommende partnerskabsaftaler, som også kommer til at omfatte disse fonde.

Den fælles strategiske ramme, som bliver skabt, skal omsætte mål og prioriteter i Europa 2020-strategien til prioriteter for ELFUL samt EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF, hvorved der sikres integreret brug af disse fonde til at nå fælles mål.

Den fælles strategiske ramme fastlægger desuden koordinationsmekanismer med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Endvidere vil der for den fælles landbrugspolitiks vedkommende blive opnået betydelige synergi- og forenklingsvirkninger ved, at forvaltnings- og kontrolreglerne for landbrugspolitikkens første (EFRU) og anden (ELFUL) søjle harmoniseres og bringes på linje med hinanden. Den nøje tilknytning mellem EFRU og ELFUL bør bevares, og eksisterende strukturer i medlemsstaterne bør støttes.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

x Forslag/initiativ af begrænset varighed (for forordningerne om direkte betalinger, udvikling af landdistrikter og overgangsordning)

– x   Forslag/initiativ gældende fra 01/01/2014 til 31/12/2020

– x   Finansielle virkninger i den periode, den flerårige finansielle ramme omfatter. For udvikling af landdistrikter, virkninger for betalinger frem til 2013.

x Forslag/initiativ af ubegrænset varighed (for forordningen om den fælles markedsordning og HZR)

– Iværksættelse fra 2014.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) [31]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[32]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

x Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Bemærkninger

Der er ikke tale om nogen væsentlig ændring i forhold til den aktuelle situation. Størsteparten af de udgifter, som lovgivningsforslagene om reform af landbrugspolitikken vedrører, vil blive forvaltet ved delt forvaltning med medlemsstaterne. En ganske lille del vil dog fortsat blive forvaltet centralt direkte af Kommissionen.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Kommissionen vil hvert fjerde år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om kontrol og evaluering af den fælles landbrugspolitik, første gang senest i 2017.

Dette bliver suppleret af særbestemmelser på alle landbrugspolitikkens områder, idet der i gennemførelsesbestemmelserne bliver fastsat detaljerede krav til rapportering og underretning.

Hvad angår udvikling af landdistrikter er der tillige regler for kontrol på programniveau, som bliver rettet ind med de andre fonde, og som vil blive koblet til ex ante-evalueringer, løbende evalueringer og ex post-evalueringer.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Den fælles landbrugspolitik tilgodeser mere end syv millioner støttemodtagere, der er omfattet af en lang række forskellige støtteordninger, som hver har deres detaljerede og undertiden komplekse kriterier for tildeling af støtte

Den faldende fejlrate inden for den fælles landbrugspolitiks område kan allerede nu betegnes som en tendens. Således bekræfter den seneste fejlrate på 2 % den generelt positive vurdering af de foregående år. Det er hensigten at fortsætte bestræbelserne, således at man kan nå ned på en fejlrate på mindre end 2 %.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner, at det nuværende system, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 videreføres og styrkes. Der er tale om en tvungen administrativ struktur på medlemsstatsniveau, der som kerne har akkrediterede betalingsorganer, som har ansvaret for at udføre kontrollen på støttemodtagerniveau ifølge principperne i punkt 2.3. Hvert år skal chefen for det enkelte betalingsorgan fremlægge en revisionserklæring, som bekræfter, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer fungerer korrekt, og at de bagvedliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Et uafhængigt revisionsorgan skal afgive udtalelse om alle tre elementer.

Kommissionen vil fortsætte sin revision af landbrugsudgifterne ifølge en risikobaseret metode, således at revisionerne bliver rettet mod de områder, hvor risikoen er størst. Påvises det ved denne revision, at der er afholdt udgifter i strid med EU-reglerne, udelukker Kommissionen ved den efterprøvende regnskabsafslutning de pågældende beløb fra EU-finansiering.

Omkostningerne til kontrol er analyseret i detaljer i bilag 8 til konsekvensanalysen af de enkelte lovgivningsforslag.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner at de nuværende detaljerede kontrolsystemer og sanktioner, betalingsorganerne skal anvende, videreføres og styrkes, idet de har nogle fælles hovedtræk og nogle særregler, der er tilpasset til den enkelte ordning. Generelt indebærer systemerne fuldstændig administrativ kontrol af 100 % af støtteansøgningerne, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner, som afhænger af den risiko, den pågældende ordning er behæftet med. Påvises der ved kontrollen på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol. I den forbindelse er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) langt det vigtigste, idet det i regnskabsåret 2010 dækkede ca. 80 % af alle udgifter under EGFL og ELFUL. Kommissionen får beføjelse til at nedsætte antallet af kontroller på stedet i de medlemsstater, hvor kontrolsystemerne fungerer korrekt og fejlraterne er lave.

Ifølge pakken skal medlemsstaterne endvidere forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig, pålægge sanktioner, som er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning samt inddrive uberettiget udbetalte beløb med renter. Der er en mekanisme for automatisk afslutning af sager om uregelmæssigheder, idet ikke inddrevne beløb dækkes af medlemsstaten, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen, dog otte år, hvis anmodningen er indbragt for retten. En sådan mekanisme vil være et stærkt incitament for medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt udbetalte beløb hurtigst muligt.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Beløbene i denne finansieringsoversigt er anført i løbende priser og som forpligtelser.

I tillæg til de ændringer, der følger af lovgivningsforslagene, og som er anført i tabellerne nedenfor, medfører lovgivningsforslagene andre ændringer, som ikke har finansielle virkninger.

For alle år i perioden 2014-2020 kan anvendelsen af finansiel disciplin dog ikke udelukkes i denne fase. Dette afhænger dog ikke af reformforslagene som sådan, men af andre faktorer, som f.eks. gennemførelse af direkte støtte eller den fremtidige udvikling på landbrugsmarkederne.

Hvad angår direkte støtte, er de udvidede nettolofter for 2014 (kalenderåret 2013) i forslaget om overgangsordningen højere end de beløb til direkte støtte, der er angivet i tabellerne nedenfor. Formålet med denne forhøjelse er at sikre en fortsættelse af den nuværende lovgivning i et scenarie, hvor alle andre elementer forbliver uændrede, jf. dog et eventuelt behov for anvendelse af ordningen for finansiel disciplin.

Reformforslagene indeholder bestemmelser, der sikrer medlemsstaterne en fast grad af fleksibilitet med hensyn til deres tildelinger til henholdsvis direkte støtte og udvikling af landdistrikterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at udnytte denne fleksibilitet, vil dette have finansielle konsekvenser inden for de givne finansielle rammer, som ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Denne finansieringsoversigt omfatter ikke eventuel brug af krisereserven. Det skal understreges, at de beløb, der medregnes under markedsrelaterede udgifter, forudsætter, at der ikke i nogen af sektorerne gennemføres offentlige opkøb til intervention og andre kriseforanstaltninger.

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Tabel 1: Beløb til den fælles landbrugspolitik, herunder supplerende beløb i henhold til forslagene vedrørende den flerårige finansielle ramme og reform af den fælles landbrugspolitik

i mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || ||

I forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Udgiftsområde 2 || || || || || || || || || ||

Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (2) (3) (4) || 44 939 || 45 304 || 44 830 || 45 054 || 45 299 || 45 519 || 45 508 || 45 497 || 45 485 || 317 193

Anslåede formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 4 704

P1 Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (med formålsbestemte indtægter) || 45 611 || 45 976 || 45 502 || 45 726 || 45 971 || 46 191 || 46 180 || 46 169 || 46 157 || 321 897

P2 Udvikling af landdistrikter (4) || 14 817 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 101 157

I alt || 60 428 || 60 428 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

Udgiftsområde 1 || || || || || || || || || ||

Landbrugsforskning og -innovation under den fælles strategiske ramme || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 682 || 696 || 710 || 724 || 738 || 753 || 768 || 5 072

Socialt dårligst stillede personer || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

I alt || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 1 061 || 1 082 || 1 104 || 1 126 || 1 149 || 1 172 || 1 195 || 7 889

Udgiftsområde 3 || || || || || || || || || ||

Fødevaresikkerhed || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 2 450

|| || || || || || || || || ||

Uden for forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Reserve til kriser i landbruget || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 531 || 541 || 552 || 563 || 574 || 586 || 598 || 3 945

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) || || || || || || || || || ||

Heraf maksimalt tilgængelig for landbruget: (5) || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

|| || || || || || || || || ||

I ALT || || || || || || || || || ||

I ALT Kommissionens forslag (i forslag til flerårlig finansiel ramme + uden for forslag til flerårlig finansiel ramme) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 62 274 || 62 537 || 62 823 || 63 084 || 63 114 || 63 146 || 63 177 || 440 156

I ALT Forslag til flerårlig finansiel ramme (dvs. ekskl. reserve og EGF) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 61 364 || 61 609 || 61 877 || 62 119 || 62 130 || 62 141 || 62 153 || 433 393

Bemærk:

(1)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

(2)           Beløbene vedrører det foreslåede årlige loft for den første søjle. Det skal dog også bemærkes, at negative udgifter i henhold til forslaget flyttes fra regnskabsafslutning (aktuelt under budgetpost 05 07 01 06) til formålsbestemte indtægter (under post 67 03). Se tabellen med indtægtsoverslaget nedenfor.

(3)           I tallene for 2013 indgår beløb til dyre- og plantesundhedsforanstaltninger samt markedsforanstaltninger i fiskerisektoren.

(4)           Beløbene i tabellen ovenfor er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabellerne i de følgende afsnit er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(5)           I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig) stilles der et beløb på op til 2,5 mia. EUR til rådighed under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at støtte de landbrugere, der lider tab som følge af globaliseringen. I ovenstående tabel er fordelingen på de enkelte år i løbende priser kun vejledende. Forslaget til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM/2011/0403 endelig af 29. juni 2011) fastsætter et maksimalt årligt beløb til EGF på 429 mio. EUR i 2011-priser.

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Tabel 2: Indtægts- og udgiftsoverslag for politikområde 05 under udgiftsområde 2

In million EUR (current prices)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 123 || 123 || || || || || || 246

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 187

heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 864 || 864 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 433

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || 2 622 || 2 641 || 2 670 || 2 699 || 2 722 || 2 710 || 2 699 || 18 764

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 43 081 || 43 297 || 43 488 || 43 454 || 43 454 || 43 454 || 303 105

05 03 - Direkte støtte (med reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 42 917 || 43 125 || 43 303 || 43 269 || 43 269 || 43 269 || 302 027

|| || || || || || || || || ||

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 101 185

05 04 - Udvikling af landdistrikter (med reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 619 || 14 627 || 14 640 || 14 641 || 14 641 || 14 641 || 102 263

|| || || || || || || || || ||

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I alt || 60 229 || 60 229 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || 59 212 || 59 436 || 59 682 || 59 901 || 59 890 || 59 879 || 59 867 || 417 867

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 3: Forslagenes finansielle konsekvenser for hvert budgetkapitel (indtægter og udgifter)

In million EUR (current prices)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || || I ALT 2014-2020

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 ||

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || -689 || -670 || -641 || -612 || -589 || -601 || -612 || -4 413

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || -460 || -492 || -534 || -577 || -617 || -617 || -617 || -3 913

05 03 - Direkte støtte – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til udvikling af landdistrikter || || || 0 || -164 || -172 || -185 || -186 || -186 || -186 || -1 078

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 28

05 04 - Udvikling af landdistrikter – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til direkte støtte || || || 0 || 164 || 172 || 185 || 186 || 186 || 186 || 1 078

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 60 229 || 60 229 || -1 076 || -1 089 || -1 102 || -1 115 || -1 133 || -1 144 || -1 156 || -7 815

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || -1 145 || -1 158 || -1 171 || -1 184 || -1 202 || -1 213 || -1 225 || -8 298

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 4: Forslagenes konsekvenser for de markedsrelaterede udgifter

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || Retsgrundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Ekstraordinære foranstaltninger: strømlinet og udvidet anvendelsesområde for retsgrundlag || || Artikel 154, 155 og 156 || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af intervention for hård hvede og sorghum || || Tidligere artikel 10 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede || (2) || Tidligere artikel 27 i forordning nr. 1234/2007 || 500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -3 500.0

Privat oplagring (hørfibre) || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Støtte til bomuld - omstrukturering || (3) || Tidligere artikel 5 i forordning nr. 637/2008 || 10.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -28.0

Etablering af sammenslutninger for frugt- og grøntsagsproducenter || || Tidligere artikel 117 || 30.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || -15.0 || -15.0 || -30.0 || -30.0 || -90.0

Skolefrugtordning || || Artikel 21 || 90.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 420.0

Afskaffelse af humle-PO || || Tidligere artikel 111 || 2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -15.9

Fakultativ privat oplagring af skummetmælkspulver || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af støtte til brug af skummetmælkspulver som foder/kasein og brug af kasein || || Tidligere artikel 101 og 102 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fakultativ privat oplagring af smør || (4) || Artikel 16 || 14.0 || [-1.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-85.0]

Afskaffelse af afgift til fremme af forbruget af mælk || || Tidligere artikel 309 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

I ALT 05 02 || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag (5) || || || || -446.3 || -446.3 || -446.3 || -461.3 || -461.3 || -476.3 || -476.3 || -3 213.9

Bemærk:

(1)           Behovene for 2013 er anslået på grundlag af Kommissionens budgetforslag for 2012, dog ikke for a) frugt- og grøntsagssektoren, hvor behovene er baseret på finansieringsoversigterne for de respektive reformer, og b) alle retlige ændringer, der allerede er aftalt.

(2)           Beløbet for 2013 svarer til Kommissionens forslag KOM(2010) 486. Med virkning fra 2014 finansieres foranstaltningen under udgiftsområde 1.

(3)           Rammen for Grækenlands omstruktureringsprogram for bomuld (4 mio. EUR/år) overføres til udvikling af landdistrikterne fra 2014. Rammen for Spanien (6,1 mio. EUR/år) overføres til enkeltbetalingsordningen fra 2018 (allerede vedtaget).

(4)           Anslået virkning, hvis foranstaltningen ikke anvendes.

(5)           Ud over udgifter under kapitel 05 02 og 05 03 forventes det, at direkte udgifter under kapitel 05 01, 05 07 og 05 08 vil blive finansieret af de indtægter, der tildeles EGFL.

Tabel 5: Reformforslagenes konsekvenser for den direkte støtte

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || 2013 (1) || 2013 justeret (2) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || || || ||

Direkte støtte || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 341.0 || 381.1 || 589.6 || 768.0 || 733.2 || 733.2 || 733.2 || 4 279.3

- Allerede vedtagne ændringer: || || || || || || || || || || || ||

Indfasning EU-12 || || || || || 875.0 || 1 133.9 || 1 392.8 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 10 008.1

Bomulds­omstrukturering || || || || || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 6.1 || 6.1 || 6.1 || 18.4

Sundhedstjek || || || || || -64.3 || -64.3 || -64.3 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -552.8

Tidligere reformer || || || || || -9.9 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -204.2

|| || || || || || || || || || || ||

- Ændringer som følge af nye forslag til reform af den fælles landbrugspolitik || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

heraf: reduktion || || || || || 0.0 || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

|| || || || || || || || || || || ||

I ALT 05 03 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

UDGIFTER I ALT || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 42 876.4 || 42 916.5 || 43 125.0 || 43 303.4 || 43 268.7 || 43 268.7 || 43 268.7 || 302 027.3

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

Tabel 6: Komponenter af direkte støtte

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Bilag II || || || || || 42 407.2 || 42 623.4 || 42 814.2 || 42 780.3 || 42 780.3 || 42 780.3 || 256 185.7

Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (30 %) || || || || || 12 866.5 || 12 855.3 || 12 844.3 || 12 834.1 || 12 834.1 || 12 834.1 || 77 068.4

Maksimumsbeløb, der kan tildeles betaling til unge landbrugere (2 %) || || || || || 857.8 || 857.0 || 856.3 || 855.6 || 855.6 || 855.6 || 5 137.9

Grundbetalingsordning, betaling til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger, frivillig koblet støtte || || || || || 28 682.9 || 28 911.1 || 29 113.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 173 979.4

Maksimumsbeløb, der kan tages fra ovennævnte linjer til finansiering af ordningen for små landbrugere (10 %) || || || || || 4 288.8 || 4 285.1 || 4 281.4 || 4 278.0 || 4 278.0 || 4 278.0 || 25 689.3

Vinoverførsler omfattet af bilag II[33] || || || || || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 959.1

Reduktion || || || || || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

Bomuld || || || || || 256.0 || 256.3 || 256.5 || 256.6 || 256.6 || 256.6 || 1 538.6

POSEI/mindre øer i Det Ægæiske Hav || || || || || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 2 504.4

Tabel 7: Reformforslagenes konsekvenser for overgangsforanstaltningerne for ydelse af direkte støtte i 2014

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013

|| || || 2013 (1) || 2013 justeret || 2014 (2)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 73/2009 || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 541.9

Indfasning EU-10 || || || || || 616.1

Sundhedstjek || || || || || -64.3

Tidligere reformer || || || || || -9.9

I ALT 05 03 || || || || ||

UDGIFTER I ALT || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 41 072.4

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           I de udvidede nettolofter indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

Tabel 8: Reformforslagenes konsekvenser for udviklingen af landdistrikter

i mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Tildeling til udvikling af landdistrikter || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Programmer for udvikling af landdistrikterne || || || 14 788.9 || 14 423.4 || || || || || || || ||

Støtte til bomuld - omstrukturering || (2) || || || || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 28.0

Resultat af reduktion af direkte støtte || || || || || || 164.1 || 172.1 || 184.7 || 185.6 || 185.6 || 185.6 || 1 077.7

Ramme for udvikling af landdistrikter, ekskl. teknisk bistand || (3) || || || || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -59.4

Teknisk bistand || (3) || || 27.6 || 27.6 || 8.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 29.4

Præmie for innovativt lokalt samarbejde || (4) || || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 0.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 30.0

I ALT 05 04 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || 4.0 || 168.1 || 176.1 || 188.7 || 189.6 || 189.6 || 189.6 || 1 105.7

UDGIFTER I ALT (uden reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 101 185.5

UDGIFTER I ALT (med reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 619.2 || 14 627.2 || 14 639.8 || 14 640.7 || 14 640.7 || 14 640.7 || 102 263.2

Bemærk:

(1)           Tilpasninger i overensstemmelse med eksisterende lovgivning gælder kun indtil udgangen af regnskabsåret 2013.

(2)           Beløbene i tabel 1 (afsnit 3.1) er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabel 8 er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(3)           Beløbet for 2013 til teknisk bistand er fastsat med udgangspunkt i den indledende ramme for udvikling af landdistrikter (overførsler fra søjle 1 er ikke medtaget).

Teknisk bistand for 2014-2020 er fastsat til 0,25 % af den samlede ramme for udvikling af landdistrikter.

(4)           Omfattet af beløbet til teknisk bistand.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

Bemærk:        Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter.

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: AGRI ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Ÿ Andre administrationsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

I ALT GD AGRI || Bevillinger || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[34] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 ‑ 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || ||

Betalinger || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

RESULTATER

Type resultater || Resultaternes gnsntl. omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkost­ninger

SPECIFIKT MÅL nr. 5: At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Frugt og grøntsager: Afsætning via producentorganisationer[35] || Andel af værdien af den produktion, der afsættes via producentorganisationer i forhold til den samlede produktion || || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 5 810.0

- Vin: National bevillingsramme – omstrukture­ring35 || Antal hektar || || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || || 3 326.0

- Vin: National bevillingsramme – investering35 || || || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || || 1 252.6

- Vin: National bevillingsramme – destillation af biprodukter35 || Hekto­liter || || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || || 686.4

- Vin: National bevillingsramme – konsumalkohol35 || Antal hektar || || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || || 14.2

- Vin: National bevillingsramme – anvendelse af koncentreret most35 || Hekto­liter || || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || || 261.8

- Vin: National bevillingsramme – salgsfremstød35 || || || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 1 875.3

- Andet || || || || 720.2 || || 739.6 || || 768.7 || || 797.7 || || 820.3 || || 808.8 || || 797.1 || || 5 452.3

Subtotal for specifikt mål nr. 5 || || 2 621.8 || || 2 641.2 || || 2 670.3 || || 2 699.3 || || 2 721.9 || || 2 710.4 || || 2 698.7 || || 18 763.5

SPECIFIKT MÅL nr. 6: At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Direkte indkomsstøtte[36] || Antal støttede hektar (mio.) || || 161.014 || 42 876.4 || 161.014 || 43 080.6 || 161.014 || 43 297.1 || 161.014 || 43 488.1 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 303 105.0

Subtotal for specifikt mål nr. 6 || || 42 876.4 || || 43 080.6 || || 43 297.1 || || 43 488.1 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 303 105.0

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

Bemærk: For de specifikke mål nr. 1-4 og 7-10 er resultatmålene endnu ikke fastsat (se punkt 1.4.2).

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer[37] || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Andre administra­tionsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administra­tionsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Bemærk: Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter. Tallene for perioden 2014-2020 bygger på situationen i 2011.

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034

XX 01 01 02 (i delegationer) || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[38] ||

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy || i hovedsædet || || || || || || ||

i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT[39] || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte ||

Eksternt personale ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– x   Forslaget/initiativet er foreneligt med FORSLAGENE TIL den flerårige finansielle ramme FOR 2014-2020

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– X  Forslaget vedrørende udvikling af landdistrikter (ELFUL) indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS

Samfinansierede bevillinger I ALT[40] || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– x   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– x   for egne indtægter

– x   for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[41]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

|| || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Se tabel 2 og 3 i punkt 3.2.1.

[1]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et budget for Europa 2020 (KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[2]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder, KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[3]               Jf. især Europa-Parlamentets beslutning af 23.6.2011, 2011/2015 (INI) og formandskabets konklusioner fra den 18. marts 2011.

[4]               Den nuværende lovgivningsmæssige ramme omfatter Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (direkte betalinger), Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (markedsordning), Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (udvikling af landdistrikterne) og Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (finansiering).

[5]               Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der er omfattet af den fælles strategiske ramme og fastlægger generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophæver forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6.10.2011.

[6]               Bilag 9 til konsekvensanalysen indeholder en oversigt over de 517 modtagne bidrag.

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               EUT C […] af […], s. […].

[9]               EUT C […] af […], s. […].

[10]             EUT C […] af […], s. […].

[11]             KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[12]             EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

[13]             EUT L …

[14]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[15]             EUT L […] af […], s. […].

[16]             EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.

[17]             EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.

[18]             EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 73/2009.

[19]             EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

[20]             EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

[21]             EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

[22]             EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Ophævet ved og afløst af forordning (EU) nr. … [RDR].

[23]             EUT L …

[24]             EUT L 178 af 5.7.2008, s. 1.

[25]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[26]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[27]             EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[28]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).  ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[29]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[30]             KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011.

[31]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[32]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[33]             I den direkte støtte i perioden 2014-2020 indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

[34]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[35]             Baseret på den hidtidige gennemførelse og skøn i budgetforslaget 2012. For producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren er beløbene i overensstemmelse med reformen af sektoren, og som anført i aktivitetsredegørelserne i 2012-budgetforslaget vil resultaterne ført være kendt hen mod slutningen af 2011.

[36]             Baseret på potentielt støtteberettigede arealer i 2009.

[37]             Baseret på en gennemsnitlig omkostning på 127 000 EUR for stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte).

[38]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[39]             Omfatter ikke delloftet på budgetpost 05.010404.

[40]             Dette fastsættes i de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger.

[41]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.