MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Reform af den fælles fiskeripolitik /* KOM/2011/0417 endelig */
INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Indledning....................................................................................................................... 2 2........... Reformens mål................................................................................................................ 3 2.1........ Flere fisk til at fiske på
bæredygtig vis............................................................................. 3 2.2........ En fremtid for fiskeri- og
akvakulturerhvervet og erhvervets arbejdspladser...................... 5 2.3........ Blomstrende kystsamfund............................................................................................... 6 2.4........ Opfylde oplyste forbrugeres
virkelige behov.................................................................... 7 2.5........ Bedre styring gennem regionalisering............................................................................... 7 2.6........ Mere intelligent finansiering.............................................................................................. 8 2.7........ International projicering af den
fælles fiskeripolitiks principper.......................................... 8
1.
Indledning
Grønbogen om reform af den fælles
fiskeripolitik[1]
konkluderede, at de væsentligste formål med den fælles fiskeripolitik ikke
bliver opfyldt: Fiskebestandene er overfiskede, dele af fiskerflåden befinder
sig i en sårbar økonomisk situation trods betydelig statsstøtte,
arbejdspladserne i fiskerierhvervet et uattraktive, og situationen er meget
usikker for mange af de kystsamfund, der er afhængige af fiskeriet. Udfaldet af
det brede samråd, der fulgte i kølvandet på grønbogen, bekræftede denne analyse[2]. På denne baggrund foreslår Kommissionen en
ambitiøs reform af den fælles fiskeripolitik. Reformen handler om at skabe en
bedre fremtid for både fisk og fiskere og for det havmiljø, der er
grundforudsætningen for deres eksistens. Den fælles fiskeripolitik har et
enormt potentiale for at levere byggeklodserne til et bæredygtigt fiskeri, der
respekterer økosystemet og samtidig forsyner EU-borgerne med sunde fiskevarer
af høj kvalitet, skaber driftige kystsamfund, rentable produktions- og
forarbejdningsindustrier samt attraktive og sikrere jobs. Reformen vil bidrage til Europa
2020-strategien[3] ved
at arbejde hen imod en bæredygtig og inklusiv vækst, større samhørighed i
kystområderne og robuste økonomiske resultater for industrien. Ved at have til
formål at sikre en holdbar udnyttelse af de levende marine ressourcer indgår
reformen også som en central komponent i flagskibsinitiativet "Et
ressourceeffektivt Europa"[4]. Bæredygtighed er det centrale element i den
foreslåede reform. At fiske på bæredygtig vis betyder, at fiskeriet på alle
niveauer ikke er til fare for fiskebestandenes reproduktionskapacitet, og at
det sikrer et højt udbytte på lang sigt. Dette kræver forvaltning af den mængde
fisk, der udtages fra havet gennem fiskeri. Kommissionen foreslår, at senest i
2015 skal bestandene udnyttes på et bæredygtigt niveau, som giver det
"maksimalt bæredygtige udbytte". Kommissionen foreslår også, at der
senest i 2016 sættes en stopper for den praksis, der består i at kaste uønskede
fisk over bord. Denne udsmidning repræsenterer et uacceptabelt ressourcespild. De bedste beregninger[5] viser, at hvis bestandene udnyttes op til
det maksimalt bæredygtige udbytte, vil dette forøge bestandenes størrelse med
omkring 70 %. De samlede fangster vil vokse med omkring 17 %,
fortjenstmarginer vil kunne multipliceres med en faktor på tre,
investeringsafkastet vil være seks gange højere, og bruttoværditilvæksten for
fangstsektoren vil stige med næsten 90 %. Med et bæredygtigt fiskeri vil fangstsektoren
ikke længere være afhængig af offentlig støtte. Det vil også gøre det nemmere
at opnå stabile priser på gennemsigtige vilkår, hvilket vil være til klar
fordel for forbrugerne. En stærk, effektiv og økonomisk rentabel industri, der
fungerer på markedsvilkår, vil kunne spille en større og mere aktiv rolle i
forbindelse med forvaltningen af bestandene. Den vil også kunne medvirke til at
reducere flådens overkapacitet, som er en af hovedårsagerne til vore dages
overfiskning. At der fiskes på bæredygtig vis er en
forudsætning for kystsamfundenes fremtid, og der vil i nogle tilfælde være
behov for særlige foranstaltninger for at hjælpe deres ikke-industrielle
kystflåder. Kommissionen foreslår, at den fælles fiskeripolitik udvikles som en
del af den bredere maritime økonomi. Det vil resultere i en mere sammenhængende
politik for EU's have og kystområder og være til større gavn for den indsats,
der gøres for at hjælpe kystområderne med at diversificere deres indtægtskilder
og derigennem forbedre livskvaliteten i de pågældende områder. Fisk er ressourcegrundlaget for sektoren. Fisk
er også kilde til sunde proteiner for mennesker. En bæredygtig fiskeri- og
akvakultursektor i kyst- og landområderne er i hele samfundets interesse og vil
kunne bidrage til at dække forbrugernes stigende efterspørgsel efter
kvalitetsfisk og kvalitetsskaldyr. Reformpakken for den fælles fiskeripolitik
består af følgende elementer: · Et lovgivningsmæssigt forslag til grundforordning (til erstatning af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002). · Et lovgivningsmæssigt forslag til en markedspolitik (til erstatning af
Rådets forordning (EF) nr. 104/2000). · En meddelelse om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension. · En rapport om Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 for så vidt angår
kapitlerne Bevarelse og bæredygtighed og Justering af fiskeri
samt artikel 17, stk. 2, om begrænsning af flådeadgangen til 12 sømil. Inden for rammerne af de flerårige finansielle
rammer og de finansielle overslag agter Kommissionen at fremsætte et
lovgivningsmæssigt forslag til det fremtidige finansieringsinstrument 2014-2020
til støtte for den fælles fiskeripolitik. Forslaget forventes vedtaget senere i
2011.
2.
Reformens mål
2.1.
Flere fisk til at fiske på bæredygtig vis
Fiskebestandene bør bringes op på sunde
niveauer og fastholdes under sunde vilkår. De bør udnyttes op til et niveau,
der giver det maksimalt bæredygtige udbytte. Dette niveau kan defineres
som den højeste fangst, der uden risiko kan tages år efter år, og som
fastholder fiskepopulationen på et niveau, der giver maksimal produktivitet.
Dette mål er fastsat i FN's havretskonvention og blev i 2002 vedtaget på
verdenstopmødet om bæredygtig udvikling som det mål, verden bør nå senest i
2015. Dette mål vil også gøre det muligt for den reformerede fælles
fiskeripolitik at yde et bedre bidrag til opnåelsen af en god miljøtilstand i
havmiljøet i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet[6]. Det mål, der består i at nå det maksimalt
bæredygtige udbytte senest i 2015, er nu klart indskrevet i den foreslåede
grundforordning. Udsmidning af fisk
er ikke længere acceptabelt. Udsmidning giver industrien et dårligt image og
har en skadelig indflydelse på den bæredygtige udnyttelse af bestanden, marine
økosystemer og fiskeriets rentabilitet og kan påvirke kvaliteten af den
videnskabelige rådgivning. At få sat en stopper for udsmidning må være et af
målene for den fælles fiskeripolitik efter reformen. Den foreslåede
grundforordning indeholder nu en forpligtelse for industrien til at lande fangster
af regulerede arter. Denne forpligtelse træder i kraft for grupper af arter i
henhold til en ambitiøs, men realistisk tidsplan, sammen med forskellige
ledsageforanstaltninger. Landingsforpligtelsen bør dog ikke omfatte arter med
en høj forventet overlevelsesprocent efter genudsmidning i havet. Flerårige forvaltningsplaner er fortsat det redskab, der vil blive brugt til at sikre, at der er
politisk vilje til en bæredygtig udnyttelse af ressourcer. Disse planer vil
erstatte den nuværende tilgang, der bygger på individuelle bestande, således at
hovedparten af bestandene bliver omfattet af forvaltningsplaner, der dækker
flere bestande. Medlemsstaterne i Middelhavsområdet skal udarbejde nationale
forvaltningsplaner for fiskeriet i deres territorialfarvande. Dette bør før
til, at der udarbejdes EU-planer for Middelhavsfiskeri med en international
dimension. EU bør søge at opnå tilsvarende langsigtede tilsagn fra partnerlande
uden for EU. Forvaltningen af fiskeriet skal bygge på velbegrundet
videnskabelig vejledning og respektere økosystemtilgangen og
forsigtighedstilgangen. Kommissionen vil fortsat hente vejledning hos
videnskabelige rådgivende organer i overensstemmelse med garanterede
kvalitetsstandarder. Overlapninger mellem de forskellige rådgivende organers
arbejde vil blive elimineret for at strømline og maksimere synergien i
rådgivningsprocessen. Partnerskaber mellem forskningsverdenen og
fiskerierhvervet kan forbedre kvaliteten og
tilgængeligheden af data og viden. De kan også fremme en gensidig, fælles
forståelse mellem virksomheder og forskere uden at kompromittere sidstnævntes
uafhængighed. Der bør derfor tilskyndes til indgåelse af sådanne partnerskaber. Komplette og pålidelige data er vitale
for udformningen af politikker, både i forberedelsesfasen og i gennemførelses-
og håndhævelsesfasen[7].
Den fælles fiskeripolitik vil efter reformen indeholde klare, fornyede
forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til indsamling af og adgang til
data. Kommissionen har planer om et integreret europæisk informationssystem for
fiskeriforvaltning. Det vil sikre en effektiv respons på brugernes behov,
forbedre dataenes kvalitet og muliggøre en avanceret fiskeriforvaltning. Det
vil forenkle regler og indberetningsforpligtelser, hvor det er muligt, og
reducere omkostningerne. Medlemsstaterne vil skulle vedtage og koordinere
nationale programmer for dataindsamling, videnskabelig forskning og innovation
for at udnytte EU's forskningsrammeprogrammer bedst muligt.
2.2.
En fremtid for fiskeri- og
akvakulturerhvervet og erhvervets arbejdspladser
Den fælles fiskeripolitik må skabe
forudsætningerne for en stærk, rentabel og konkurrencedygtig industri, der
tilbyder attraktive jobs. Fiskeri- og akvakulturerhvervet må fungere effektivt
og være finansielt robust uden behov for offentlig støtte. Med den foreslåede grundforordning indføres
der en markedsbaseret drivkraft for et stærkt og profitabelt fiskerierhverv
gennem indfasning af omsættelige kvoteandele, som skal bidrage til
effektivitet på juridisk sikre vilkår. Som erfaringerne i visse medlemsstater
og i lande uden for EU har vist, kan ordninger med omsættelige kvoteandele
mindske fiskekapaciteten og forbedre den økonomiske levedygtighed uden
omkostninger for skatteyderne. I henhold til Kommissionens forslag vil disse
kvoteandele være omsættelige, omend kun inden for en given medlemsstat.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-lovgivningen fastlægge kriterier,
der kan benyttes til at fastslå, at der eksisterer en reel økonomisk
forbindelse mellem et fartøjs fiskeri og de befolkningsgrupper, der er
afhængige af fiskeriet og den hermed forbundne industri. Medlemsstaterne kan
regulere de omsættelige kvoteandele for at sikre en tæt forbindelse mellem
disse og fiskerisamfundene (f.eks. ved at begrænse omsætteligheden inden for flådesegmenter)
og forhindre spekulation. Ikke-industrielle kystflåders særlige kendetegn,
deres specifikke tilknytning til kystsamfund og nogle af disse små og
mellemstore virksomheders sårbarhed berettiger, at den obligatoriske anvendelse
af omsættelige kvoteandele begrænses til større fartøjer. Medlemsstaterne kan
udelukke fartøjer på op til 12 m fra dette system, men dog ikke fartøjer,
der fisker med trukne redskaber. Flådernes overkapacitet er fortsat en af de
største hindringer for tilvejebringelsen af et bæredygtigt fiskeri. Den nye
ordning, hvor flådenedskæringer kommer til at finde sted på fiskeriets eget
initiativ via omsættelige kvoteandele, vil ikke nødvendiggøre offentlig
finansiering, og den fjerner tilskyndelser til overkapacitet. Nogle virksomheder
vil have et incitament til at forøge deres kvoteandele, mens andre kan vælge at
forlade erhvervet. Under denne ordning forventes indkomsterne at stige med over
20 %, og besætningernes lønninger forventes at stige med mellem 50 %
og over 100 % i 2022. Omstruktureringen af fangstsektoren efter denne
model vil også forbedre forarbejdningsindustriens resultater takket være en
betydelig forøgelse af bruttoværditilvæksten, som igen vil skabe flere
jobmuligheder[8]. Et
andet formål med reformen er at styrke fiskeriets fremtidige udvikling og
begrænse tabet af arbejdspladser. Reformen vil føre til et omstruktureret
fiskerierhverv, og der skal træffes foranstaltninger til håndtering af
beskæftigelsesdimensionen af denne omstrukturering. Med henblik herpå vil det være
særdeles vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter på alle niveauer. Omsættelige kvoteandele giver også en social
løsning til dem, der ønsker at forlade sektoren, da de vil kunne sælge deres
rettigheder til andre til markedspris. At skabe attraktive jobs og anstændige
arbejdsvilkår er presserende anliggender for flåderne generelt, og de er
særligt vigtige for mange ikke-industrialiserede kystflåder. En forbedring af
dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og af lønsomheden
inden for fangstsektoren vil tilsammen være et effektivt middel til at sikre,
at fiskerfartøjer bliver sikrere og bedre arbejdspladser[9], og til samtidig at gøre fiskeriet til en
attraktiv og sikker levevej. Den fælles fiskeripolitik skal efter reformen
bidrage til moderniseringen af arbejdsvilkårene om bord på fartøjer og dermed
være med til sikre, at moderne sundheds- og sikkerhedsstandarder overholdes.
Kommissionen og Rådet har tilskyndet medlemsstaterne til at ratificere ILO's
konvention fra 2007 om "arbejdsforhold i fiskeriet". I betragtning af
ovenstående vil Kommissionen føre en aktiv dialog med arbejdsmarkedets parter. For at kunne dække den stigende globale
efterspørgsel efter fisk og skaldyr er det vigtigt at fremme en bæredygtig
udvikling af akvakultur. I EU er akvakultur en varieret form for
virksomhed og omfatter alt fra ekstensiv og traditionel opdræt af fisk i
kystfarvande og damme til højteknologiske industrialiserede aktiviteter, særlig
havbrug. Akvakultur er også en vigtig økonomisk aktivitet, som understøtter en
bæredygtig økonomisk vækst i land- og kystsamfund, og den kan bidrage til at
bevare og beskytte forskellige miljøfaktorer som f.eks. ekstensiv akvakultur i
vådområder. En akvakultur, der er bæredygtig, og som
producerer sikre kvalitetsprodukter, er afgørende for opbygningen af erhvervets
potentiale og forbedringen af dets konkurrencekraft[10]. EU må fremme en bæredygtig,
konkurrencedygtig og diversificeret akvakultur, som bygger på den mest
avancerede forskning og teknologi, og som ikke bremses af adgangsproblemer og
administrative hindringer. Der er en klar EU-dimension, eftersom
strategiske valg på nationalt plan kan påvirke udviklingen i nabomedlemsstater.
Efter reformen vil medlemsstaterne være forpligtet til at udforme nationale
strategiplaner baseret på et sæt strategiske EU-retningslinjer med det
formål at skabe favorable forhold for denne økonomiske aktivitet og forbedre
dens konkurrenceevne, støtte dens bæredygtige udvikling og innovation og
stimulere til diversifikation. Åbne koordinationsmetoder kan føre til, at
udvekslingen af information og bedste praksis mellem medlemsstaterne går et
skridt videre (f.eks. adgang til områder og farvande, licensudstedelse).
2.3.
Blomstrende kystsamfund
Kommissionens er fast besluttet på at gøre en
aktiv indsats for at fremme vækst og beskæftigelse i kystfiskeriet og i
samfund, der er afhængige af akvakultur. Fiskeriet spiller ofte en afgørende
rolle i kystområder på EU's fastland og i EU's randområder. De ikke-industrialiserede kystflåders
og akvakulturens samfundsmæssige og økonomiske betydning i bestemte områder
kræver, at der træffes særlige foranstaltninger for disse flåder.
Foranstaltningerne bør være til støtte for en miljøvenlig, intelligent og
inklusiv vækst og bør bidrage til et bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig
akvakultursektor, der kun påvirker miljøet i ringe grad, og de bør derudover
føre til innovation, indkomstdiversifikation, omstilling, videnskabelig
forbedring og en kultur for regeloverholdelse.
2.4.
Opfylde oplyste forbrugeres virkelige behov
I forbindelse med markedsføringen af
fiskeri- og akvakulturprodukter må der gøres mere for at tage hensyn til
forbrugernes interesser og øge tilliden til disse produkter. Forslaget vil
medføre en forstærket informationsindsats over for forbrugerne om produkter og
produktionsmetoder, og frivillig mærkning med f.eks. oplysninger om
produktionstekniker og miljøanprisninger kan om nødvendigt blive gjort nemmere.
Producentorganisationer vil blive sat i stand
til at planlægge deres produktion bedre ved hjælp af årsplaner, der forener
bæredygtigt fiskeri med udbud, der er bedre tilpasset til efterspørgslen, både
i henseende til kvantitet og kvalitet. Dette vil bidrage til at efterkomme
bestemte ønsker og forbedre produktkvaliteten. En forbedret informationsindsamling
og informationsspredning takket være markedskendskab vil forbedre
forståelsen af fiskeri- og akvakulturmarkeder og forbrugernes ønsker.
2.5.
Bedre styring gennem regionalisering
En centraliseret top-down-tilgang gør det
vanskeligt at tilpasse den fælles fiskeripolitik til forholdene i de
forskellige havområder i EU. Medlemsstaterne og de forskellige interessenter
kommer til at tage et større ansvar for ressourceforvaltningen på fiskeriniveau
og for sammenhængen mellem denne forvaltning og andre tiltag i de enkelte
havområder. Kommissionen foreslår en ambitiøs dagsorden
med hensyn til regionalisering og forenkling. Den fiskerilovgivning, der
vedtages centralt i EU, bør fokusere på målsætninger, mål, fælles
minimumsstandarder og resultater samt tidsrammerne for leveringen af disse
resultater. De centrale afgørelser vedtages på EU-plan, men medlemsstaterne får
større frihed til at træffe afgørelse om andre foranstaltninger på
fiskeriforvaltningsområdet, under Kommissionens overvågning og i fuld
overensstemmelse med EU-retten. For at sikre en effektiv forvaltning kunne
medlemsstaterne f.eks. selv fastlægge det ønskede mix af tekniske
bevaringsforanstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af udsmidning. De
ville derpå hver især gennemføre disse foranstaltninger i deres nationale
lovgivning. Regionaliseringen fortsætter hele vejen ned og kommer til at
omfatte en højere grad af selvforvaltning for fiskeriet gennem større inddragelse
af fiskerne i den politik, der føres, og en højere grad af accept af denne
politik, hvilket vil medvirke til at sikre en bedre overholdelse af reglerne.
Kommissionen foreslår, at fiskernes faglige organisationer tildeles en større
rolle og flere ressourcer for at give dem flere muligheder for at sikre en
bæredygtig ressourceudnyttelse, både når det gælder planlægning og
gennemførelse. Effektive producentorganisationer kommer til at spille en aktiv
rolle i forbindelse med planlægningen af deres medlemmers fiskerivirksomhed og
stabiliseringen af markederne og i forbindelse med forvaltningen af
medlemmernes kvoter, fiskeriindsatsen og flåderne med det formål at optimere
deres kvoteudnyttelse og bringe en ende på udsmidning gennem bytning og leasing
af kvoter og håndtering af uønskede fangster. På baggrund af de hidtidige erfaringer agter Kommissionen
at fastholde de rådgivende råd og udvide deres rolle, når det gælder
rådgivning om den bevarelsespolitik, der skal føres inden for rammerne af
regionaliseringsmodellen. Tilsvarende bør de rådgivende råd udvide deres
aktiviteter til andre områder af havforvaltningen, der har indflydelse på
fiskeriet. I betragtning af de særlige forhold i Sortehavet, der et havområde,
der deles mellem fire stater, der ikke er medlemmer af Unionen, foreslår
Kommissionen, at der oprettes et rådgivende råd for Sortehavet. Dette organ vil
kunne rådgive Kommissionen om bevaringspolitik, forskning, dataindsamling og
innovation og forstærke samarbejdet mellem Rumænien, Bulgarien og deres
nabolande omkring Sortehavet. Det kan komme til at spille en vigtig rolle for
udviklingen af en regional samarbejdsmodel, der er tilpasset Sortehavets
særlige kendetegn. Akvakultursektorens specifikke karakter kræver
et særligt organ for høring af og rådgivning til interessenter om de dele af
den førte politik, der kan påvirke akvakultursektoren. Derfor foreslår
Kommissionen, at der oprettes et nyt rådgivende råd for akvakultur. For de spørgsmål, som de rådgivende råd ikke
tager sig af, vil Kommissionen sikre, at alle berørte parter inddrages i det
størst mulige omfang på en omkostningseffektiv måde. Der vil også blive
udviklet en fleksibel og strømlinet mekanisme, der kan forsyne Kommissionen med
rådgivning og ekspertbistand. Hvor vellykket den foreslåede reform af den
fælles fiskeripolitik bliver, kommer i stor udstrækning til at afhænge af en
vindende kombination af overholdelse fra virksomhedernes side og en
effektiv håndhævelse fra de offentlige myndigheders side.
Reformforslagene bygger på den nye kontrolforordning og forordningen om
ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri[11].
Desuden indføres der med grundforordningen det såkaldte konditionalitetsprincip,
ifølge hvilket medlemsstaterne eller individuelle virksomheder kun får adgang
til bestemte finansielle eller andre ressourcer, hvis de overholder den fælles
fiskeripolitiks regler.
2.6.
Mere intelligent finansiering
EU's økonomiske støtte bør i fremtiden være
strengt gearet mod at nå målene for den fælles fiskeripolitik efter reformen og
samtidig dække hele rækken af aktiviteter lige fra primærproduktion til
forarbejdning og markedsføring. Den fremtidige offentlige finansiering af
sektoren vil blive grundigt ændret og forenklet for at afspejle formålene med
den nye fælles fiskeripolitik. Den vil blive udformet helt i overensstemmelse
med Europa 2020-målene. Kommissionen foreslår også en modernisering af interventionsordningen
under den fælles markedsordning. Systemet afspejler ikke længere forandringerne
i forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Det kan ikke længere forsvares at
bruge offentlige penge til destruktion af fisk. Den aktuelle ordning vil blive
erstattet af en forenklet lagringsmekanisme, som skal give et vist minimum af
stabilitet på markedet.
2.7.
International projicering af den fælles
fiskeripolitiks principper
EU's eksterne foranstaltninger skal være i
overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og målsætninger,
nemlig bæredygtighed og behovet for at beskytte marine økosystemer. Alle de
foranstaltninger, der træffes, skal tage sigte på at udvikle og udnytte de
bedste tilgængelige videnskabelige kundskaber, og der vil blive etableret et
stærkere samarbejde for at fremme overholdelsen af reglerne. Kommissionen har i
en særskilt meddelelse fremlagt de nye retningslinjer for den fælles
fiskeripolitiks eksterne dimension efter reformen. EU vil spille en større rolle i de regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer for derigennem at styrke dem. EU vil til
samme formål gøre ligeså i multilaterale organisationer såsom FN og FAO
(levnedsmiddel- og landbrugsorganisationen). EU vil også fremme en bæredygtig
ressourceforvaltning gennem en udvidelse af dialogen med vigtige partnerlande
og et yderligere engagement med lande uden for EU. EU vil også intensivere sin
indsats på forskellige områder, navnlig i kampen mod ulovligt, urapporteret og
ureguleret fiskeri og med henblik på at reducere flådekapaciteten. Aftaler om bæredygtigt fiskeri med tredjelande
skal indrettes på en sådan måde, at der opnås en mere bæredygtig forvaltning af
fiskeressourcerne, og det vil ske ved hjælp af en gennemsigtighedsklausul, der
garanterer, at EU-fartøjer kun fisker ressourcer, som partnerlandet ikke kan
eller vil fiske selv. Aftaler om bæredygtigt fiskeri skal fokusere mere på
forskning, kontrol og overvågning. Alle fremtidige aftaler bør indeholde en
menneskerettighedsklausul. EU vil fortsætte med at fremme og håndhæve den
fælles fiskeripolitiks mål for de såkaldte nordlige aftaler, som
foreskriver en deling af ressourceforvaltningen mellem EU og tredjelande, med
hvilke EU deler bestande i farvandene i det nordlige Atlanterhav, Det Arktiske
Hav, Østersøen og Nordsøen. Oversigt over de nye foranstaltninger, der
foreslås i reformpakken Bevarelse og bæredygtighed || Maksimalt bæredygtigt udbytte som bevarelsesmål med tidsfrist (2015) || Eliminering af udsmid gennem landingsforpligtelse og nødvendige forvaltningsregler med tidsfrist for indførelse || Flerårige planer, der fokuserer på grundlæggende mål, grænser og tidsrammer, og som er baseret på en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning || Medlemsstaterne skal have tilladelse til at træffe foranstaltninger i henhold til EU's lovgivning om flerårige planer og tekniske bevarelsesforanstaltninger || Hurtige procedurer vil vedtagelse af de foranstaltninger på fiskeriområdet, der er nødvendige af hensyn til miljøforvaltningen (Natura 2000) Data og videnskab || Forpligtelse for medlemsstaterne til at indsamle data og stille data til rådighed og til at udarbejde flerårige programmer for dataindsamling || Nationale fiskeriforskningsprogrammer med regional samordning mellem medlemsstaterne || Fokusere STECF's arbejde på de centrale spørgsmål Adgang til ressourcer og flådekapacitet || Omsættelige kvoteandele blive obligatoriske for store flåder – med omsættelighed på nationalt plan || Afskaffelse af flåderelaterede tilskud Akvakultur || Nationale strategiplaner 2014-2010 til fremme af akvakultur || Oprettelse af et nyt rådgivende råd for akvakultur Markedspolitik || Bemyndigelse af producentorganisationer og brancheorganisationer til at udvide deres rolle og ansvar i relation til produktions- og markedsføringsplanlægning med særlig vægt på bæredygtig fiskeressourceforvaltning og mindskelse af akvakultursektorens påvirkning af miljøet || Ændring af interventionsordningen med indførelse af én enkelt interventionsmekanisme for lagring || Fastsættelse af interventionspriser på et decentralt og passende niveau || Forbedring af forbrugeroplysninger og gennemgang af handelsnormer Styring || Udvidelse af de rådgivende råds rolle i forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik på regionalt plan || Ny tilgang til inddragelse af interessenter i horisontale spørgsmål, der ikke varetages af de rådgivende råd Finansielt instrument || Fuld overensstemmelse med Europa 2020-strategien || Konditionalitetsbestemmelser om overholdelse af reglerne – gældende for både medlemsstater og individuelle virksomheder Den eksterne dimension || Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer – øget EU-engagement i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for at styrke videnskab, kontrol og regeloverholdelse i disse fora og derved forbedre deres resultater || Multilateralt – fælles indsats sammen med EU's vigtigste partnere for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og mindske overkapaciteten || Bedre sammenhæng mellem EU's fiskeri-, udviklings-, handels- og miljøpolitik || Aftaler om bæredygtigt fiskeri – forbedring af det videnskabelige grundlag og klar identificering af overskudsressourcer i partnerlande for at sikre, at vore flåders fiskeri i disse lande foregår på bæredygtig vis. Større finansielt bidrag fra industrien og etablering af styringsrammer af høj kvalitet. Alle fremtidige aftaler bør indeholde en menneskerettighedsklausul [1] KOM(2009) 163 endelig af 22. april 2009. [2] Se også SEK(2010) 428 endelig af 16. april 2010:
Sammenfatning af samrådet om reformen af den fælles fiskeripolitik. [3] Kommissionens meddelelse om Europa 2020 – En strategi
for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020 af 3. marts 2010)
indeholder en beskrivelse af den strategi, der skal hjælpe EU med at komme med
at komme stærkere ud af krisen og gøre EU til en intelligent, bæredygtig og
inklusiv økonomi kendetegnet ved høj beskæftigelse og produktivitet og ved
social samhørighed. Europa 2020 giver en vision for EU's sociale markedsøkonomi
i det 21. århundrede. [4] Meddelelse fra Kommissionen om flagskibsinitiativet
"Et ressourceeffektivt Europa" under Europa 2020-strategien,
KOM(2011) 21 af 26. januar 2011. [5] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene –
Konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik [om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2371/2002]. [6] Som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). [7] Særberetning nr. 7/2007 om de kontrol-, inspektions- og
sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af Fællesskabets
fiskeressourcer overholdes, med Kommissionens svar. [8] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Konsekvensanalyse,
der ledsager Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om den fælles fiskeripolitik [om ophævelse af forordning (EF) nr. 2371/2002]. [9] Medlemsstaterne bør hurtigt ratificere Den
Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 2007 om arbejdsforhold i
fiskeriet, da dette vil udgøre endnu et vigtigt skridt i retning af at sikre
anstændige arbejdsforhold om bord på fiskerfartøjer. Konventionen træder i
kraft, når den er blevet ratificeret af 10 af ILO's 180 medlemslande
(heriblandt otte kystnationer). Konventionen tager sigte på at forbedre
arbejdssikkerheden, sundhedsbeskyttelsen og lægehjælpsmulighederne for
personer, der arbejder på havet og sikre dem samme forhold og
socialsikringsbeskyttelse som andre arbejdstagere. [10] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet: En bæredygtig fremtid for akvakultursektoren - Ny fremdrift til
strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur, KOM(2009) 162
endelig af 8. april 2009. [11] Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009
om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af
reglerne i den fælles fiskeripolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af
29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse
ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.