[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 7.2.2011

KOM(2011) 37 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

TREDJE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND (2009)SEK(2011) 139 endelig

INDHOLDSFORTEGNELSE

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TREDJE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND (2009) 1

1. INDLEDNING 3

2. ÅRSRAPPORT 2009 3

2.1. De vigtigste udviklingstendenser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af de operationelle programmer (OP) 3

2.1.1. Den Europæiske Fiskerifonds gennemførelse i de enkelte medlemsstater 3

2.1.2. Kommissionens budgetgennemførelse 5

2.2. Den økonomiske situation i fiskerisektoren 5

2.3. Samordning af EFF med strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) 7

2.4. Teknisk bistand 7

2.4.1. Medlemsstaternes udnyttelse af budgettet for teknisk bistand 7

2.4.2. Kommissionens udnyttelse af budgettet for teknisk bistand 7

3. Status over revisionsstrategier, forvaltnings- og kontrolsystemer og årlige kontrolrapporter 8

4. Finansiel gennemførelse i medlemsstaterne 9

INDLEDNING

Efter artikel 68 i forordningen om Den Europæiske Fiskerifond (EFF-forordningen)[1] skal Kommissionen senest den 31. december hvert år forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om den faktiske gennemførelse af Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Rapporten skal baseres på Kommissionens gennemgang og vurdering af medlemsstaternes årsrapporter og andre foreliggende oplysninger.

Den tredje årsrapport dækker gennemførelsen af EFF i 2009, som er det tredje år af EFF-programmeringsperioden (2007-2013). Rapporten er suppleret med et arbejdsdokument fra Kommissionen, som består af et kort resumé af gennemførelsen af EFF i hver medlemsstat og fire skemaer med detaljerede oplysninger om den finansielle gennemførelse[2].

ÅRSRAPPORT 2009

De vigtigste udviklingstendenser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af de operationelle programmer (OP)

Den Europæiske Fiskerifonds gennemførelse i de enkelte medlemsstater

Den forsinkede vedtagelse af EFF-forordningen bevirkede, at vedtagelsen af OP'erne i medlemsstaterne også blev forsinket. Derfor havde Kommissionen ved udgangen af 2008 kun godkendt få forvaltnings- og kontrolsystemer og revisionsstrategier. Af denne årsag fokuseredes der i årsrapporterne for 2007 og 2008 mere på programmeringen end på den faktiske gennemførelse.

I de fleste medlemsstater startede den egentlige gennemførelse af EFF i 2009. Den samlede EFF-gennemførelse ved udgangen af det tredje år lå på 18,4 % (793 894 729 EUR), hvad angår forpligtelser, og på 4,1 % (175 029 780 EUR), hvad angår betalinger. Ud af betalingerne på 4,1 % tegnede mellemliggende betalinger sig for 66 208 380 EUR, mens resten var forfinansieringsbetalinger.

Den langsomme gennemførelse skyldtes flere ting, som medlemsstaternes ikke var herre over. Programmeringsfasen blev markant forsinket. Ud over den allerede omtalte forsinkede vedtagelse af EFF-forordningen og gennemførelsesforordningen kan som en anden årsag nævnes, at det i de medlemsstater, som besluttede at gennemføre omstruktureringsforordningen[3], var nødvendigt med yderligere revision af OP'er. Det var også nødvendigt for medlemsstaterne at give forrang til programmeringen og oprettelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer for større EU-fonde. Dette forsinkede godkendelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer for EFF. Hertil kom, at udarbejdelsen af konforme forvaltnings- og kontrolsystemer for første gang blev forvaltet af relativt små fiskeriforvaltninger, som samtidig skulle afslutte gennemførelsen af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) 2000-2006. Mange medlemsstater udbetalte penge til støttemodtagerne i 2009, men disse betalinger kunne følgelig ikke refunderes af Kommissionen, før forvaltnings- og kontrolsystemerne var godkendt. De 10 OP'er, for hvilke forvaltnings- og kontrolsystemerne ikke var blevet godkendt ved udgangen af december 2009, repræsenterede ca. 75 % af EFF-budgettet for hele perioden. Eftersom disse årsager til forsinkelse ikke længere består, forventes det, at gennemførelsen vil komme til at gå hurtigere i den resterende del af programmets løbetid.

Endvidere gjorde ydre faktorer i forbindelse med den økonomiske krise det endnu vanskeligere for medlemsstaterne at absorbere midlerne. Den finansielle og økonomiske krise lagde en dæmper på private investeringer og bremsede erhvervsinvesteringsprojekter. Samtidig gik de økonomiske stramninger ud over den nationale medfinansiering. Det var de private støttemodtagere i fiskeriet, akvakulturen og forarbejdningssektoren, der blev hårdest ramt af kreditstramningerne, som gjorde de i forvejen usikre økonomiske udsigter for fiskerisektoren generelt endnu mere usikre.

Følgelig tegnede akse 1 (hvor kombinationen af foranstaltninger vedrørende endeligt og midlertidigt ophør og høj støtteintensitet letter den finansielle absorption) sig for de fleste betalinger godkendt af medlemsstaterne (56 % eller 66 432 494 EUR), mens akse 2 og 3 tegnede sig for henholdsvis 17 % (20 622 766 EUR) og 25 % (29 489 870 EUR).

Der er indgået forpligtelser for 18,4 % af de samlede EFF-bevillinger til konkrete projekter - i visse medlemsstater for over 30 % - og dette viser dog, at det går fremad med gennemførelsen. Forpligtelserne for de enkelte akser udgjorde 7,7 % (333 489 343 EUR) for akse 1, 5,3 % (226 739 180 EUR) for akse 2, 4,7 % (200 252 175 EUR) for akse 3 og 0,4 % (15 872 583 EUR) for akse 4. Disse tal viser et vist fremskridt ikke blot for akse 1, men også for støtte under akse 2 og 3. Dette indikerer, at der måske er ved at komme gang i gennemførelsen af private og kollektive investeringsprojekter trods virkningerne af den finansielle og økonomiske krise.

Akse 4 var langsommere om at komme i gang, fordi det tog længere tid at oprette lokale partnerskaber og vedtage lokaludviklingsstrategier. Forsinkelsen skyldes, at denne bottom-up-tilgang, hvor der kom en geografisk dimension ind i OP'erne, som ellers traditionelt fokuserede på sektorstøtte, var ny. Ved udgangen af 2009 var der dog allerede udvalgt over 90 lokale fiskeriaktionsgrupper i ni af de enogtyve medlemsstater, der gennemfører akse 4. Når vi når frem til midten af 2011, forventes der at være oprettet i alt 245 lokale fiskeriaktionsgrupper.

For at fremskynde EFF-gennemførelsen og lade EFF-støtten komme alle støttemodtagere i fiskeriet, akvakulturen og forarbejdningsindustrien til gavn må medlemsstaterne handle så hurtigt som muligt i tråd med den finansielle disciplin. Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med at fremme programgennemførelsen ved hjælp af bedre udformning af foranstaltninger, forenklet forvaltning af ansøgninger, anvendelse af facilitatorer eller finansieringsteknik eller endog ændringer af OP'er, hvis sådanne ændringer er i tråd med EFF-målene. Anbefalingerne i den efterfølgende FIUF-evaluering – såsom større inddragelse af aktører i forbindelse med projektudvælgelse og –overvågning, forbedret kommunikation om EFF, teknisk bistand til projektholdere, forenklede ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer og bedre overvågning – er særdeles relevante i den forbindelse. Visse medlemsstater anvender allerede med held foranstaltninger, der afbøder situationen ved hjælp af garantier, lånemidler og andre finansielle instrumenter. Andre igen anvender en forenklet procedure for mindre projekter, så processen med evaluering af ansøgninger kan fremskyndes. Kommissionen vil udvide dialogen med medlemsstaterne for bedre at kommunikere og udbrede sådan praksis.

Ifølge EFF-forordningen skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2011 sende overvågningsudvalget og Kommissionen en mellemliggende evaluering af deres OP'er. EFF-komitéen godkendte på sit møde den 16. oktober 2009 Kommissionens idé om at etablere et evalueringsnetværk med det formål at udvikle fælles evalueringsmetoder og –standarder med henblik på at opstille retningslinjer for evaluatorerne i medlemsstaterne, så der kan foretages harmoniserede mellemliggende evalueringer af høj kvalitet i alle medlemsstater. Det endelige mål med disse evalueringer er at undersøge, hvor effektive OP'erne er, med henblik på at forbedre kvaliteten af EFF-støtten og dens gennemførelse.

Kommissionens budgetgennemførelse

Der blev i 2009 indgået forpligtelser for 14,56 % (626 982 387 EUR) af de samlede bevillinger for perioden 2007-2013 (4 304 949 019 EUR), heraf 476 025 821 EUR til konvergensområder og 150 956 566 EUR til ikkekonvergensområder. Betalingerne i 2009 udgjorde 4,1 % (175 029 780 EUR) af de samlede bevillinger for perioden 2007-2013, heraf 61,93 % til konvergensområder (108 408 149 EUR) og 38,06 % til ikkekonvergensområder (66 621 631 EUR). Disse betalinger bestod til dels af endnu en forfinansieringsrate (108 821 400 EUR). Der blev ved omstruktureringsforordningen åbnet mulighed for udbetaling af forfinansieringsrate nummer to, og 7 medlemsstater benyttede sig heraf i 2009. De øvrige betalinger var mellemliggende betalinger på i alt 66 208 380 EUR. For nærmere oplysninger henvises til rapportens punkt 4 (skema, der viser den finansielle gennemførelse i medlemsstaterne) og KOM-arbejdsdokumentet, der supplerer denne rapport (skema I, II, III og IV).

Ved udgangen af 2009 var der i ingen medlemsstat risiko for frigørelse. 2007-forpligtelserne var fuldt dækket af forfinansieringsbetalinger og mellemliggende betalinger.

Den økonomiske situation i fiskerisektoren

Begrænsning af fiskerikapacitet og økonomiske resultater

Medlemsstaterne har indtil nu vedtaget 52 planer for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 22 i EFF-forordningen. Som følge af omstruktureringsforordningens vedtagelse ændredes i 2009 desuden 7 operationelle programmer for at få en højere EU's medfinansieringssats i forbindelse med akse 1. I alt vedtog medlemsstaterne 13 flådejusteringsordninger, ifølge hvilke der skal ophugges 367 fartøjer svarende til 32 448 GT og 50 934 kW.

I perioden 1.1.2007–31.12.2009 reduceredes EU-flåden fra 1 970 860 GT til 1 797 292 GT og fra 7 168 605 kW til 6 627 994 kW. De kumulerede tal fra medlemsstaternes årsrapporter om EFF-gennemførelsen for 2007-2009 viser, at den planlagte flådereduktion med EFF-støtte i nævnte periode er på 138 427 GT og 442 232 kW. Disse tal viser, at midtvejsmålet for perioden 2007-2013, nemlig en GT-reduktion på 7 % (~ 140 000 GT) og en kW-reduktion på 15 % ved udgangen af 2010, var nået. Betænkelighederne i denne forbindelse ved, om kW-målinger foretages korrekt, vil blive undersøgt ved kontrol i henhold til gennemførelsesforordningen.

Ifølge rapporten om medlemsstaternes bestræbelser i 2009 på at skabe en bæredygtig ligevægt mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder skyldtes under 50 % af den samlede reduktion af EU-flåden, at der var ydet EU-støtte. Dette indikerer, at de økonomiske problemer og de overfiskede bestande er med til at reducere flåden. Resultatet er, at der trækkes en betydelig mængde kapacitet ud, uden at der ydes offentlig støtte, og uden at den erstattes af ny kapacitet.

Ifølge den seneste årlige økonomiske rapport om EU-fiskerflåden (The 2009 Annual Economic Report on the European Fishing Fleet) kan det forventes, at EU-flåden klarede sig økonomisk endnu dårligere i 2009. I 2008 havde EU-flådernes i gennemsnit et forholdsvis ringe overskud (svarende til ca. 4 % af den samlede indkomst), og deres bruttoværditilvækst faldt markant (med 20 % i forhold til 2007). I 2009 var brændstofpriserne i gennemsnit lavere end året før, så der kan forventes en marginal stigning i besætningsmedlemmernes indkomster og fortjeneste i forhold til 2008. Ikke desto mindre fortsatte den økonomiske krise med at påvirke efterspørgslen efter fiskerivarer, hvilket havde negativ indvirkning på fiskepriserne og dermed på EU-flådernes økonomiske resultater i 2009. Konklusionen er, at der kan forventes et fald i beskæftigelsen i visse store flåder, især flåder med højt brændstofforbrug, og en beskeden eller ringe økonomisk gevinst i andre flådekategorier, som så igen kan bevirke, at det bliver vanskeligere at tiltrække private investeringer.

Innovation i fiskerisektoren – bedste EEF-praksis

Fiskeri- og akvakultursektoren er baseret på naturressourcer, som findes i begrænset mængde, og udsat for konkurrence fra tredjelande, og derfor afhænger sektorens fremtid i vidt omfang af, om sektoren er i stand til at forny sig og øge varernes værdi, så den bliver mere bæredygtig og rentabel. Derfor fokuseres der i stadigt flere EFF-medfinansierede projekter på miljøninnovation. I visse projekter anvendes der i fiskerisektoren ikt-applikationer såsom innovativt elektronisk apparatur, der kobles sammen med fiskeredskaber, og som minimerer både utilsigtet bifangst og skader forårsaget af sæler. Der sker også innovation i akvakultursektoren såsom test af ny teknologi med henblik på at give akvakulturprodukter større næringsværdi. Et andet eksempel er innovationsplatformen for fiskeri, som blev oprettet for at spare omkostninger og energi, forbedre produktkvaliteten og rentabiliteten og begrænse fiskeriets indvirkning på økosystemet.

Efterhånden som de lokale fiskeriaktionsgrupper går i gang med at gennemføre deres integrerede lokalstrategier som led i EFF, begynder der under akse 4 at blive udviklet innovative projekter, hvori de udfordringer, som fiskeriområderne står overfor, tages op. Hertil kommer, at der under akse 4 fokuseres meget på diversificering, og derfor giver denne akse også kvinder en enestående mulighed for at spille en vigtig rolle i skabelsen af alternative økonomiske aktiviteter og innovation i lokale fiskerisamfund såsom fiskeriturismeprojekter, som skal skabe interesse om den traditionelle kultur og livsstil i fiskeriet. Kvinder og kvindeorganisationer deltager i mange fiskeriområder i partnerskaber med lokale fiskeriaktionsgrupper og får støtte til at øge lokale fiskerivarers værdi og til at diversificere deres indkomstkilder. EFF-tilskud gør, at skaldyrsfiskere får større muligheder for at øge værdien af deres varer ved at anskaffe sig det udstyr, der er nødvendigt for at sælge skaldyr direkte og arrangere guidede ture og prøvesmagninger for at skabe større opmærksomhed om deres arbejde, deres varer og det miljø, de arbejder i.

Samordning af EFF med strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

OP'erne viser, at alle medlemsstater er opmærksomme på behovet for ved gennemførelsen af EFF at sikre sammenhæng og samordning med strukturfondene, især EFRU og ESF, men også ELFUL. OP'erne indeholder oplysninger om de systemer, der er indført (eller ved at blive indført) i medlemsstaterne for at undgå overlapning, jf. artikel 6 i EFF-forordningen.

Den nye akse 4 blev gennemført i snævert samarbejde med Leader-programmet under ELFUL, eftersom disse to strenge i lokaludviklingen har meget til fælles (lokalt partnerskab, integreret lokalstrategi, territorial tilgang, netværk osv.). Der findes flere former for sådant samarbejde. For eksempel kan der anvendes samme partnerskab til at gennemføre to finansieringsstrenge på samme område. Denne metode er normalt blevet anvendt af medlemsstater, som ønsker at afsætte et begrænset budget til akse 4 (Finland, Frankrig, Sverige osv.). Medlemsstater med større budgetter (Polen, Rumænien, Bulgarien osv.) har generelt valgt at oprette specifikke grupper til at gennemføre akse 4. Der er også et veletableret samarbejde mellem netværket for landdistriktsudvikling og netværket af fiskeriområder (FARNET) både i medlemsstaterne og på EU-plan.

Teknisk bistand

Medlemsstaternes udnyttelse af budgettet for teknisk bistand

Af de hidtil modtagne og godkendte årsrapporter fremgår det, at 18 medlemsstater indgik forpligtelser for midler på budgettet for teknisk bistand. De medlemsstater, der indgik forpligtelser for større beløb til teknisk bistand, var: Spanien (5 904 139 EUR), Rumænien (1 896 429 EUR), Portugal (1 599 693 EUR), Litauen (1 511 932 EUR) og Italien (1 128 831 EUR). Formålet med de finansierede foranstaltninger var at udvide den administrative kapacitet, at udvikle it, at iværksætte undersøgelser, at øge reklame- og informationsaktiviteter og at støtte forvaltningen og gennemførelsen af OP'er.

Kommissionens udnyttelse af budgettet for teknisk bistand

I 2009 anvendte Kommissionen 3 564 291 EUR af EFF's budget til teknisk bistand til følgende:

Informationsteknologi

Kommissionen bevilgede 527 322 EUR til it-tjenesteydelser og it-relaterede tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af GD MARE-informationssystemer, der er nødvendige for at kunne gennemføre EFF.

Støtteenhed for netværket af fiskeriområder (FARNET)

Der blev indgået forpligtelser for 1 979 992 EUR til støtteenheden for netværket af fiskeriområder (FARNET), som Kommissionen oprettede i maj 2009 for at bistå med gennemførelsen af EFF's akse 4. Støtteenheden for FARNET fungerer som en platform for netværk mellem de lokale fiskeriaktionsgrupper og for udveksling af god praksis. I 2009 anvendte støtteenheden de fleste ressourcer til direkte kapacitetsforøgelse både hos de lokale fiskeriaktionsgrupper og medlemsstaternes forvaltninger for at bistå dem med at gennemføre initiativer, der er fundamentalt forskellige fra tidligere programmer.For yderligere oplysninger henvises til www.farnet.eu.

Undersøgelser

Under GD MARE's rammekontrakt om socioøkonomiske undersøgelser indgik Kommissionen forpligtelser for 399 953 EUR til en undersøgelse vedrørende en socioøkonomisk analyse af fiskeriområder. Hovedformålet med undersøgelsen er at gennemgå statistiske data og socioøkonomiske indikatorer for 24 fiskeriområder i EU (NUTS 4 og NUTS 5) og at levere et bidrag til drøftelserne om den fremtidige fælles fiskeripolitik, navnlig for så vidt angår argumenterne for offentlig indgriben i fiskeriområderne. Undersøgelsen vil blive afsluttet og offentliggjort ved udgangen af 2010.

Under GD MARE's rammekontrakt om undersøgelser i forbindelse med gennemførelsen af EFF indgik Kommissionen forpligtelser for 395 864 EUR til en efterfølgende evaluering af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (2000-2006). Undersøgelsen er offentliggjort på:

http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/studies/fifg_evaluation/index_en.htm.

Under GD BUDG's rammekontrakt om gennemførelse af revision og kontrol for Kommissionens tjenestegrene indgik Kommissionen forpligtelser for 261 160 EUR til revision af gennemførelsen af det midlertidige særlige initiativ til fremme af omstruktureringen af EU-flåden, som er berørt af den økonomiske krise (omstruktureringsforordningen).

Midlertidigt ansatte

Kommissionen indgik forpligtelser for 850 000 EUR til løn til midlertidigt ansatte, der medvirker i gennemførelsen af EFF, bl.a. for at sikre ordentlig sprogdækning, så alle medlemsstater kan behandles ens.

STATUS OVER REVISIONSSTRATEGIER, FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER OG ÅRLIGE KONTROLRAPPORTER

Medlemsstaterne skal sende deres forvaltnings- og kontrolsystemer til Kommissionen senest ét år efter, at deres OP'er er blevet godkendt. Revisionsstrategierne skal indsendes senest 9 måneder efter godkendelse. På grund af den sene vedtagelse af OP'er havde Kommissionen ved udgangen af 2008 kun godkendt meget få forvaltnings- og kontrolsystemer samt revisionsstrategier. Ved udgangen af 2009 havde 18 medlemsstat indsendt deres revisionsstrategier, og heraf blev 17 godkendt, mens 1 ikke var færdigbehandlet. Ved udgangen af 2009 var der indsendt 26 forvaltnings- og kontrolsystemer. 13 af dem blev godkendt, mens der for 10 af dem forholdt det sig således, at de blev afvist, eller at perioden for undersøgelse af dem blev afbrudt, og 3 af dem var endnu ikke færdigbehandlet. På grund af den lave gennemførelsesprocent for programmerne var de fleste af revisionsmyndighederne tvunget til i deres årsrapporter at nægte revisionspåtegning som følge af utilstrækkelig revisionsaktivitet.

FINANSIEL GENNEMFØRELSE I MEDLEMSSTATERNE

SKEMA: FINANSIEL GENNEMFØRELSE I KONVERGENS- OG IKKEKONVERGENSOMRÅDER |

Medlemsstat | Bevillinger a | Forpligtelser b | Betalinger c | % b / a | % c / a |

Belgien | Perioden 2007-2013 | 26 261 648,00 | 8 455 876,00 | 3 676 630,00 | 32,20 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 4 263 970,00 | 4 263 970,00 | 1 838 315,00 |

Bulgarien | Perioden 2007-2013 | 80 009 708,00 | 25 934 823,00 | 11 201 359,11 | 32,41 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 11 598 136,00 | 11 598 136,00 | 5 600 679,55 |

Tjekkiet | Perioden 2007-2013 | 27 106 675,00 | 10 580 186,00 | 3 794 934,50 | 39,03 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 3 693 682,00 | 3 693 682,00 | 0,00 |

Danmark | Perioden 2007-2013 | 133 675 169,00 | 55 028 771,00 | 18 714 523,66 | 41,17 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 18 707 336,00 | 18 707 336,00 | 9 357 261,83 |

Tyskland | Perioden 2007-2013 | 155 865 417,00 | 65 750 908,00 | 27 993 156,33 | 42,18 % | 17,96 % |

Regnskabsår: 2009 | 22 094 648,00 | 22 094 648,00 | 17 082 577,14 |

Estland | Perioden 2007-2013 | 84 568 039,00 | 29 992 004,00 | 10 594 324,53 | 35,46 % | 12,53 % |

Regnskabsår: 2009 | 10 889 823,00 | 10 889 823,00 | 4 674 561,80 |

Irland | Perioden 2007-2013 | 42 266 603,00 | 13 609 245,00 | 5 917 324,00 | 32,20 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 6 862 613,00 | 6 862 613,00 | 2 958 662,00 |

Grækenland | Perioden 2007-2013 | 207 832 237,00 | 90 288 908,00 | 29 096 513,18 | 43,44 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 29 925 751,00 | 29 925 751,00 | 0,00 |

Spanien | Perioden 2007-2013 | 1 131 890 912,00 | 479 587 587,00 | 158 464 726,00 | 42,37 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 160 824 795,00 | 160 824 795,00 | 0,00 |

Frankrig | Perioden 2007-2013 | 216 053 084,00 | 88 940 498,00 | 52 399 052,53 | 41,17 % | 24,25 % |

Regnskabsår: 2009 | 30 235 817,00 | 30 235 817,00 | 22 151 622,53 |

Italien | Perioden 2007-2013 | 424 342 854,00 | 175 722 574,00 | 59 407 998,00 | 41,41 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 59 569 412,00 | 59 569 412,00 | 0,00 |

Cypern | Perioden 2007-2013 | 19 724 418,00 | 8 119 763,00 | 2 761 418,52 | 41,17 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 2 760 358,00 | 2 760 358,00 | 0,00 |

Letland | Perioden 2007-2013 | 125 015 563,00 | 44 767 413,00 | 29 139 082,74 | 35,81 % | 23,31 % |

Regnskabsår: 2009 | 16 282 146,00 | 16 282 146,00 | 20 387 993,74 |

Litauen | Perioden 2007-2013 | 54 713 408,00 | 21 002 300,00 | 9 604 620,53 | 38,39 % | 17,55 % |

Regnskabsår: 2009 | 7 086 453,00 | 7 086 453,00 | 5 774 681,97 |

Luxembourg | Perioden 2007-2013 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 % | 0,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 0,00 | 0,00 | 0,00 |

Ungarn | Perioden 2007-2013 | 34 850 860,00 | 10 774 860,00 | 4 879 120,40 | 30,92 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 5 229 751,00 | 5 229 751,00 | 2 439 560,20 |

Malta | Perioden 2007-2013 | 8 372 329,00 | 2 778 812,00 | 1 172 126,06 | 33,19 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 1 356 456,00 | 1 356 456,00 | 586 063,03 |

Nederlandene | Perioden 2007-2013 | 48 578 417,00 | 19 997 810,00 | 11 648 010,18 | 41,17 % | 23,98 % |

Regnskabsår: 2009 | 6 798 367,00 | 6 798 367,00 | 8 247 520,99 |

Østrig | Perioden 2007-2013 | 5 259 318,00 | 2 177 383,00 | 1 810 257,13 | 41,40 % | 34,42 % |

Regnskabsår: 2009 | 738 212,00 | 738 212,00 | 1 104 609,87 |

Polen | Perioden 2007-2013 | 734 092 574,00 | 241 826 781,00 | 102 772 960,36 | 32,94 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 121 825 117,00 | 121 825 117,00 | 51 386 480,18 |

Portugal | Perioden 2007-2013 | 246 485 249,00 | 102 283 331,00 | 34 507 934,00 | 41,50 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 34 639 430,00 | 34 639 430,00 | 0,00 |

Rumænien | Perioden 2007-2013 | 230 714 207,00 | 67 440 811,00 | 32 299 988,49 | 29,23 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 30 156 234,00 | 30 156 234,00 | 0,00 |

Slovenien | Perioden 2007-2013 | 21 640 283,00 | 8 031 420,00 | 3 029 639,62 | 37,11 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 3 921 112,00 | 3 921 112,00 | 1 514 819,81 |

Slovakiet | Perioden 2007-2013 | 13 688 528,00 | 5 735 396,00 | 2 181 455,18 | 41,90 % | 15,94 % |

Regnskabsår: 2009 | 1 821 708,00 | 1 821 708,00 | 265 061,26 |

Finland | Perioden 2007-2013 | 39 448 827,00 | 16 239 518,00 | 8 427 052,63 | 41,17 % | 21,36 % |

Regnskabsår: 2009 | 5 520 715,00 | 5 520 715,00 | 5 665 634,74 |

Sverige | Perioden 2007-2013 | 54 664 803,00 | 22 503 333,00 | 8 172 258,21 | 41,17 % | 14,95 % |

Regnskabsår: 2009 | 7 650 134,00 | 7 650 134,00 | 4 345 722,21 |

Det Forenede Kongerige | Perioden 2007-2013 | 137 827 889,00 | 44 774 819,00 | 19 295 904,46 | 32,49 % | 14,00 % |

Regnskabsår: 2009 | 22 530 211,00 | 22 530 211,00 | 9 647 952,23 |

Total | Perioden 2007-2013 | 4 304 949 019,00 | 1 662 345 130,00 | 652 962 370,35 | 38,61 % | 15,17 % |

Regnskabsår: 2009 | 626 982 387,00 | 626 982 387,00 | 175 029 780,08 |

[1] Artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EUT L 120 af 15.8.2006).

[2] Skema I - Finansiel gennemførelse i konvergensområder

Skema II - Finansiel gennemførelse i ikkekonvergensområder

Skema III - EFF-programmerede beløb pr. prioriteret akse og pr. medlemsstat

Skema IV - EFF-godkendte udgifter pr. prioriteret akse og pr. medlemsstat

[3] Rådets forordning (EF) nr. 744/2008 af 24. juli 2008 om et midlertidigt særligt initiativ til fremme af omstruktureringen af EF-fiskerflåderne, som er berørt af den økonomiske krise (EUT L 202 af 31.7.2008).