Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

og Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Mere intelligent energibeskatning i EU: Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Rådet besluttede den 29. april 2011 under henvisning til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Mere intelligent energibeskatning i EU: Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 4. oktober 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 475. plenarforsamling den 26.-27. oktober 2011, mødet den 27. oktober, følgende udtalelse med 158 stemmer for, 4 imod og 13 hverken for eller imod:

1.1.1 På et tidspunkt, hvor en lang række medlemsstater er ved at udforme deres strategier til at komme ud af den økonomiske og finansielle krise, frembyder revisionen af energibeskatningsdirektivet en vifte af muligheder for at forene de miljømæssige og økonomiske målsætninger. Denne revision giver de medlemsstater, der ønsker det, mulighed for at omdanne en del af skatten på arbejdskraft eller kapital til en afgiftsform, som i overensstemmelse med Europa 2020-strategien opmuntrer til en adfærd, der er både miljøvenlig og fremmer energieffektiviteten.

1.1.2 Europa kan ikke stille sig tilfreds med de målsætninger, som EU har fastsat på energiområdet. Nu bør EU skabe forudsætningerne for at opfylde disse målsætninger. For at opnå dette, er det nødvendigt at sende et stærkt »prissignal«. Dette er et effektivt, om end ikke det eneste middel, som kan skabe en mentalitets- og adfærdsændring.

1.1.3 Omarbejdningen af energibeskatningsdirektivet (EBD) er unægteligt et fremskridt i forhold til den oprindelige version. Indførelsen af to faktorer til måling/beskatning af energi, gør direktivet mere præcist og relevant. CO2-afgiftsfaktoren er et godt supplement til EU-emissionshandelsordningen (EU ETS).

1.1.4 Med udgangspunkt i de to beskatningsfaktorer skal de fleste energiformer behandles/beskattes på lige fod på grundlag af deres CO2-emission og energiindhold. Opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at elektricitet ikke ligestilles med de øvrige energiformer.

1.1.5 Uanset hvor hårdt det umiddelbart må virke, så er prissignalet i form af høje afgifter på brændstoffer med til at forberede de europæiske energiforbrugere på uundgåelige mangelsituationer og restriktioner. Dette sker gennem fremme af investeringer og en intensivering af indsatsen for at opnå energibesparelser, udvikle de vedvarende energikilder og gøre dem mere attraktive, øge modstandskraften mod oliekriser osv.

Derimod trænger dette prissignal, som er forbundet med afgifterne, ikke igennem, når det gælder brændsel til opvarmning, og vil måske heller ikke gøre det efter omarbejdningen af EBD. Dermed nyder forbrugerne ikke fordel af investeringer i energibesparende foranstaltninger for brændsel til opvarmning og rammes hårdt af de uforudsigelige markedsudsving.

1.1.6 Hvis forbrugerne fik større incitament til at spare på brændslet, ville det også komme virksomhederne i sektoren til gode, idet det ville fremskynde fornyelsen af udstyret og resultere i nye markedsmuligheder.

1.1.7 De industrisektorer, som forbruger meget energi, og som ikke tidligere faldt ind under EBD's anvendelsesområde, er nu med rette blevet genindlemmet heri.

Visse andre sektorer er imidlertid stadig helt eller delvist fritaget. Det gælder f.eks.:

Det er vanskeligt at se logikken i alle disse undtagelser, ikke mindst fordi de forplumrer budskabet for dem, som ikke nyder godt af dem.

1.1.8 I modsætning til hvad der står i Kommissionens meddelelse, udstikker det nye energibeskatningsdirektiv ingen rammer, tager ikke stilling, giver ikke engang nogen henstillinger med hensyn til medlemsstaternes anvendelse af en del af eller hele provenuet fra den nye afgiftsordning til at nyorientere udbuddet mod nye teknologier eller renere energi.

1.1.9 EØSU kan imidlertid ikke undgå at bemærke, at EBD er med til at udvikle det indre marked ved at sigte mod og muliggøre en harmonisering af energiafgifterne.

1.2.1 Udvalget støtter Kommissionens indsats, som er rettet mod at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger. Omarbejdningen af EBD er helt klart et skridt i den rigtige retning, idet den bl.a. tager sigte på at:

1.2.2 EØSU beklager imidlertid, at omarbejdningen af EBD ikke er mere ambitiøs og kohærent. Kommissionen har således, endnu inden teksten har været fremlagt (og dannet grundlag for forhandlinger) i Rådet, taget initiativ til at indføje undtagelser eller fravigelser i teksten, som enten har til formål at undgå at genere visse medlemsstater eller at imødekomme andre.

I den kommende forhandlingsproces i Rådet risikerer Kommissionen at stå uden nogen manøvremuligheder, ud over endeligt og med stor risiko at udvande selve ånden i omarbejdningen, således som den er blevet fremlagt.

1.2.3 Der kan forventes fodslæberi og endda modstand fra medlemsstaterne. Udvalget mener imidlertid, at EU, og mere specifikt Kommissionen, bør være i stand til at pålægge medlemsstaterne foranstaltninger, især når visse af medlemsstaterne oplever, at der på nationalt niveau blokeres for de beslutninger, der er nødvendige for at nå de mål på EU-niveau, som alle er enige om.

1.2.4 Kommissionen bør i øvrigt forberede sig på og modstå den forventede lobbyindsats fra dem, som ønsker at undgå enhver forandring ved at slå på »mulige meromkostninger« eller »farlige tab af konkurrenceevne«. Selv om Kommissionen naturligvis skal opmuntre medlemsstaterne til at tage højde for visse følsomme om end sjældne situationer, bør den også holde fokus rettet mod de europæiske energimål og fremhæve de strategiske fordele ved innovation inden for vedvarende energi samt den afledte jobskabelse og vækst, den øgede livskvalitet osv.

1.2.5 Udvalget foreslår, at Kommissionen for at afbøde medlemsstaternes forventede tøven udformer foranstaltninger, som kan ledsage de påtvungne ændringer, og så vidt muligt indarbejder dem i den foreslåede tekst. Denne strategi er efter udvalgets opfattelse at foretrække frem for indrømmelser givet forud for forhandlingerne med medlemsstaterne, ikke mindst fordi den vil give forbrugerne mulighed for bedre at forberede sig på de ønskede omstillinger.

2.1.1 Den behandlede tekst er ikke et nyt direktiv, men en omarbejdning af energibeskatningsdirektivet (EBD). Omarbejdningen ventes at træde i kraft den 1. januar 2013. Det er samme dag, som EU's emissionshandelsordning (ETS) går ind i sin tredje fase.

2.1.2 For hver enkelt form for brændstof eller brændsel indfører det reviderede direktiv to beskatningsfaktorer, hver med sit mål:

2.1.5 Der mindes om, at det nuværende energibeskatningsdirektiv ligesom forslaget til omarbejdning indfører minimumsafgiftssatser. Det står således medlemsstaterne frit for at fastsætte højere afgifter, hvilket de fleste af dem i øvrigt gør.

2.2.1 Dette forslag til omarbejdning er det seneste i en række af direktiver, der tidligere er blevet udarbejdet og vedtaget. Det gælder bl.a.:

2.2.2 Ud over at diskutere forslaget om revision af EBD baserer nærværende udtalelse sig også på de supplerende oplysninger i meddelelsen (2) og det notat (3), som Kommissionen har udarbejdet.

2.2.3 Det er vigtigt at lægge mærke til, at Kommissionens indsats for at gennemføre denne EU-politik er i tråd med den internationale situation, der har stor indvirkning på en række områder som eksempelvis:

— Lovgivningen: Chicago-konventionen sætter strenge, bindende begrænsninger for beskatning af luftfart.

— Markedet: Forskning har gjort det muligt at udvinde skiferolie. Denne opdagelse har gjort, at man kan udnytte nye kilder og derved øge udbuddet af fossil energi. Den har også vendt op og ned på naturgasmarkedet; prisen på naturgas på verdensmarkedet er faldet drastisk, hvilket har gjort andre former for energi – bl.a. vedvarende energi – mindre attraktive.

— Strategi: Begivenhederne i Nordafrika og Mellemøsten påvirker i høj grad ikke blot prisen på brændstof, men også medlemsstaternes indstilling til de berørte energiformer.

— Miljø: Der skal tages højde for Kyoto-aftalen og forhandlingerne i Cancun, og om nødvendigt bør EU's strategi og politikker justeres.

— Den offentlige mening: Begivenhederne i Fukushima illustrerede, i hvor høj grad den offentlige mening kan blive påvirket af en begivenhed, der var lige så alvorlig, som den var uventet. Det kan medlemslandene og EU ikke sidde overhørige i forbindelse med deres strategier og beslutninger. Tværtimod må de hurtigst muligt indrette deres politikker herefter.

2.2.4 Det er således spørgsmålet, hvordan problematikken omkring beskatning af energi skal indgå i en international sammenhæng:

2.3.1 Det tidligere direktiv (2003/96/EF) var konsekvensen af et forslag fra Kommissionen i 1996. Langvarige forhandlinger i Rådet førte til omfattende ændringer af dette forslag for at tage højde for nationale særtræk. Ændringerne bestod i, at der blev foreslået en meget progressiv gennemførelse med bl.a. overgangsperioder, undtagelser og andre dispensationer. Endelig i 2003 blev direktivforslaget fra 1996 vedtaget.

2.3.2 Dets gennemførelse i medlemsstaterne, udviklingen på energimarkedet og erkendelsen af energiforbrugets påvirkning af miljø og klima har sat fokus på direktivets svagheder og på, hvordan det kan forbedres (jf. nedenfor).

2.3.3 Arbejdet med at revidere dette direktiv blev påbegyndt i 2005. Et første forsøg med fokus på erhvervsmæssig brug af dieselolie blev påbegyndt i 2007, men nåede ikke frem til Rådet. Det Europæiske Råd anmodede i sine konklusioner fra marts 2008 om et nyt forslag til revision, hvilket var angivet som en prioritet for Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse 2011.

Kommissærkollegiet vedtog den 12. april 2011 forslaget til omarbejdning af bestemmelserne i energibeskatningsdirektivet.

3.1 Omarbejdningen af EBD-direktivet sigter først og fremmest på at opfylde EU's nye prioriteter, således som de defineres i Europa 2020-strategien bl.a. gennem:

3.2 Den er også et svar på 20-20-20-målene i EU's klima- og energistrategi 2013-2020:

3.3 Derudover har omarbejdningen til formål at rette op på svagheder eller udfylde huller i det tidligere EBD:

4.1.1 Som nævnt i indledningen er forslagets vigtigste punkt (artikel 1) definitionen af to beskatningsfaktorer. Endvidere er de beregnede satser ifølge forslaget (artikel 4) minimumssatser, som medlemsstaterne har lov til at overskride, og som vil blive taget op til fornyet vurdering hvert tredje år.

4.1.2 Forslagets andet vigtige punkt er, at medlemsstaterne (i artikel 4, stk. 3) som noget nyt forpligtes til at anvende de samme afgiftssatser på alle produkter med samme anvendelse (motorbrændstof eller brændsel til opvarmning), beregnet ud fra deres CO2-emission og deres energiindhold.

4.1.3 I det oprindelige direktiv blev minimumsafgiftssatserne fastsat pr. produkt (og en given anvendelse), men uden at knytte de forskellige produkter sammen.

4.1.4 Med denne ændring er medlemsstaterne nødt til at foretage en ny beregning af deres (nationale) afgiftsniveauer med henblik på at sikre, at de overholder de samme proportioner som dem, der er defineret for de europæiske minimumsafgiftssatser (jf. tabel A, B og C i det reviderede energibeskatningsdirektivs bilag I).

4.1.5 Denne forpligtelse gælder både motorbrændstoffer og brændsel til opvarmning. Den vil gælde fra 2013, for så vidt angår brændsel til opvarmning, og fra 2023, når det gælder motorbrændstoffer. Formålet med denne forsinkelse er at tage højde for de store forskelle, der findes mellem medlemsstaterne.

4.1.6 Da minimumsafgiftssatserne for elektricitet angives i en separat tabel (tabel D), gælder kravet om proportionalitet og tilpasning af afgiftsniveauerne imidlertid ikke elektricitet.

4.1.7 Med hensyn til elektricitet opkræves energiafgiften fortsat hos den endelige forbruger (»ved strømstikket«) for at undgå dobbeltbeskatning – dvs. både på produktions- og på forbrugstidspunktet.

4.1.8 Da forbrug af strøm ikke medfører udledning af CO2, kan CO2-afgiften kun pålægges elproducenterne. Store anlæg friholdes af EBD, da de er omfattet af EU's emissionshandelsordning.

Strøm fra kernekraftværker beskattes ikke i forhold til CO2 (ingen emissioner), men på grundlag af energiforbruget.

4.1.9 For at integrere direktiv 2003/87/EF om kvoter for drivhusgasemissioner og undgå enhver form for overlapning foreslås det i det omarbejdede direktiv (artikel 14, stk. 1, litra d)), at energiprodukter, som anvendes til aktiviteter, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning, fritages for CO2-afgifter. Samtidig falder aktiviteter, som ikke indtil nu har været omfattet af EU's emissionshandelsordning, nu inden for EBD's anvendelsesområde.

4.2.1 Forslaget tager endvidere højde for, at der i nogle sektorer er risiko for carbon leakage (artikel 14a), og det foreslås, at der indtil 2020 ydes en afgiftsgodtgørelse for alle berørte anlæg. Denne godtgørelse beregnes ud fra det gennemsnitlige årlige forbrug af energiprodukter i en given referenceperiode.

4.2.2 Aktiviteter, som indtil nu har været fritaget for afgifter (artikel 2), falder fra nu af ind under direktivets anvendelsesområde, enten på grundlag af CO2-komponenten eller energiindholdet.

4.2.3 Med hensyn til differentierede afgiftssatser (artikel 5) er den eneste ændring, at taxier ikke længere omfattes af denne bestemmelse.

4.2.4 Lufttransport (undtagen privat) og søtransport (undtagen privat lystsejlads) inden for EU er undtaget fra bestemmelserne i EBD.

4.2.5 Motorbrændstoffer kan beskattes som brændsel (artikel 8) i følgende specifikke sektorer:

4.2.6 Hvad landbruget og dets udledning af CO2 angår, har Kommissionen til hensigt (artikel 14a) at analysere, om det drejer sig om en sektor, som berøres af carbon leakage. I så fald vil Kommissionen bemyndige medlemsstaterne til at yde en afgiftsgodtgørelse til landbrugsbedrifterne.

Med hensyn til beskatning af energiindholdet vil Kommissionen endvidere (artikel 15, stk. 3) tillade en fuldstændig fritagelse, hvis landbrugssektoren kan komme med en modydelse inden for energieffektivitet. Det er op til de enkelte medlemsstater at vurdere, hvordan dette skal fortolkes.

4.2.7 Biobrændstoffer (artikel 16) beskattes ikke længere som de fossile brændstoffer. Den generelle energiafgift (på energiindholdet) finder anvendelse.

4.2.8 Der er imidlertid forskel, når det gælder CO2-afgiften. Ikke alle biobrændstoffer er vedvarende energikilder. Nogle af dem kan udlede mere CO2, end de forbruger. Vedvarende biobrændstoffer pålægges ikke denne afgift, da deres udledning principielt betragtes som værende lig nul. Ikke-vedvarende biobrændstoffer pålægges CO2-afgift på samme måde som de konventionelle energiprodukter.

4.2.9 Indtil 2023 kan medlemsstaterne fortsat anvende særlige afgiftssatser, der er lavere end EBD's minimumsafgiftssatser.

4.2.10 Hvad angår forbruget af brændsel til opvarmning og elektricitet i husholdningerne (samt i velgørende organisationer) bevarer medlemsstaterne (artikel 15, stk. 1, litra h)) retten til at yde en – enten fuld eller delvis – fritagelse.

5.1.1 Det, at der vil blive anvendt to faktorer til beregning af energiafgifterne, er unægteligt et fremskridt i forhold til det tidligere direktiv. For det første opfylder det to af Europa 2020-strategiens mål, nemlig reduktion af henholdsvis CO2-emissionerne og energiforbruget.

For det andet betyder det, at man mere præcist (end med kun et enkelt kriterium) vil kunne måle de negative virkninger af energiforbruget i form af forurening og overforbrug af verdens reserver.

5.1.2 Forslaget til revision af EBD indfører en CO2-afgift på nationalt niveau i hver enkelt medlemsstat. Der mindes om, at der allerede findes en anden mekanisme på europæisk niveau, nemlig køb af kvoter inden for rammerne af EU's emissionshandelsordning.

Et anlæg, som falder ind under EU's emissionshandelsordning, vil ikke derudover kunne pålægges afgift som følge af EBD, men vil være fritaget herfor. EBD forhindrer således dobbelt CO2-beskatning ved de to ordninger. Omvendt gør EBD det muligt at anvende et skatteinstrument, som også dækker små anlæg, der indtil nu på grund af deres ringe størrelse ikke har været omfattet af EU ETS.

EØSU støtter dette forslag om at integrere emissionshandelsordningen i EBD, for derigennem rettes der op på det forhold, at 50 % af CO2-emissisionerne fra brændstoffer og brændsler ikke omfattes af EU ETS.

5.1.3 Visse energiformer forurener mere end andre. Energiformer med større energitæthed giver mulighed for et større forbrug. Den rimelige balance mellem de forskellige energikilder, som det reviderede direktiv lægger op til, er dermed i princippet kohærent og retfærdig.

Den medfører imidlertid store afgiftsstigninger for visse energiformer, der i øjeblikket er lavere beskattet i nogle medlemsstater. Det mest slående eksempel er dieselolie, som burde pålægges en højere minimumsafgiftssats end benzin, da dieselolien har en CO2-udledning, der er en smule højere, men især fordi dieseloliens energiindhold er højere. I mange medlemsstater er situationen imidlertid den stik modsatte. Da dieselolie beskattes lavere og er billigere end benzin, har bilparken en overvægt af køretøjer med dieselmotorer.

5.1.4 Udvalget er enigt i Kommissionens analyse, hvoraf det fremgår, at eftersom dieselolie er betragteligt billigere end benzin, forstyrres markedet for raffinering i øjeblikket af, at efterspørgslen efter dieselolie er stor, mens efterspørgslen efter benzin er lille. Højere afgifter på dieselolie kan dermed ikke undgå at genoprette balancen.

5.1.5 EØSU advarer imidlertid også Kommissionen om, at det i høj grad kan skabe forstyrrelse på bilmarkedet og øge husholdningernes byrde til biltransport, hvis der vendes op og ned på prisforskellen mellem benzin og dieselolie. Også her bør der være tale om en gradvis overgang.

5.1.6 Paradoksalt nok har de høje afgifter på motorbrændstoffer beskyttet forbrugerne mod oliekriser. Således får den høje pris forbruget til at falde præventivt, og de høje afgifter reducerer den andel af brændstoffets pris, som er følsom over for markedsudsving (chok).

5.1.7 I flere årtier har producenterne kunnet investere i F&U, og det er lykkedes dem at reducere motorernes brændstofforbrug. På trods af de tilbagevendende oliekriser har transportsektoren aldrig været lammet.

5.1.8 Med baggrund i denne analyse noterer EØSU sig, at CO2-afgiften er den samme for motorbrændstoffer og brændsel til opvarmning. Den vil være 20 euro pr. ton CO2, eller hvad der svarer til 0,0533 euro pr. liter for alle dieselolier (hvad enten det er til opvarmning eller ej).

5.1.9 Derfor mener EØSU, at energiafgiften på brændsel til opvarmning bør gøres mærkbar for forbrugerne, hvilket den umuligt kan være, når den er på 0,0054 euro pr. liter!

EØSU henstiller, at afgiften forhøjes gradvist, men mærkbart med henblik på at:

5.2.1 Fem medlemsstater tillader lavere afgifter på erhvervsmæssig brug af dieselolie (lastbiler, busser, taxier osv.) end på privates brug heraf. Revisionen af EBD sætter en stopper for denne mulighed og pålægger medlemsstaterne at genoprette balancen.

Forureningen fra dieselolie er den samme, uanset hvordan olien anvendes (erhvervsmæssigt eller privat), og det giver god mening og er navnlig i overensstemmelse med principperne i 2020-strategien at gøre en ende på denne afgiftslempelse Desuden viser den eksponentielle udvikling af vejtransport, som overvejende anvender diesel, at det er nødvendigt at tilskynde til at sætte en stopper for denne tendens eller endda knække kurven og reducere lastvognstrafikken.

Den samlede effekt af de to foranstaltninger, som vil føre til en forhøjelse af afgifterne på dieselolie (en genopretning af balancen i forhold til benzin (jf. ovenfor) og en afskaffelse af muligheden for afgiftslempelse for erhvervsmæssig brug), vil imidlertid i visse medlemsstater føre til store stigninger i prisen på dieselolie. Visse stærkt organiserede og mobiliserbare brancher vil kunne forventes enten at lægge pres på deres nationale regeringer eller at iværksætte omfattende sociale aktioner.

EØSU advarer derfor Kommissionen om farerne ved alt for omfattende eller hurtige forandringer og om, at medlemsstaterne uundgåeligt vil være tilbageholdende. Udvalget foreslår således, at der planlægges ledsageforanstaltninger for på den ene side at leve op til Europa 2020-strategiens krav og på den anden side at opmuntre medlemsstaterne til at støtte revisionen af EBD.

5.2.2 Medlemsstaterne skal sikre sig, at de beskatter alle energiformer retfærdigt og proportionelt med deres udledning af CO2 og deres energiindhold (jf. ovenfor). Elektricitet underlægges imidlertid ikke dette krav om lige vilkår.

EØSU undrer sig over denne undtagelse og opfordrer Kommissionen til at justere sit forslag, således at elektricitet betragtes på samme måde som de øvrige energiformer.

5.2.3 Aktiviteter, som i det tidligere direktiv var fritaget for energiafgifter, skulle nu være ligestillet med de øvrige aktiviteter og dermed beskattet på samme måde efter CO2-udledning og energiindhold.

Fritagede aktiviteter var: metallurgiske aktiviteter og kemisk reduktion, elektrolyseprocesser, elektrointensive virksomheder (hvor elomkostningerne udgør mere end 50 % af produktionsomkostningerne) samt aktiviteter i forbindelse med produktion af ikke-metalholdige mineralske produkter (cement, glas, kalk osv.).

Ved denne ændring viser forfatterne til det reviderede direktiv en klar kohærens: Dels beskattes alle forurenende eller energiintensive aktiviteter uden undtagelse, dels opmuntres der for så vidt angår alle disse aktiviteter til investeringer med henblik på at nedbringe deres energimæssige virkninger.

EØSU kan derfor kun støtte, at man således søger at genskabe retfærdighed og kohærens. Udvalget er imidlertid bekymret over de sociale og økonomiske virkninger af de pågældende aktiviteter. Det foreslår derfor, at der også her planlægges ledsageforanstaltninger med henblik på at:

Desuden sætter udvalget spørgsmålstegn ved, hvad der reelt vil blive konsekvensen af denne ændring, som består i at lade disse aktiviteter falde ind under EBD's anvendelsesområde, mens de aktiviteter, som hører ind under EU ETS, straks fjernes igen.

Endelig spørger EØSU sig selv, om der ikke kunne være en risiko for carbon leakage fra aktiviteter, der tidligere har været fritaget. EU's emissionshandelsordning omfatter beskyttelsesmekanismer, som kunne være en kilde til inspiration for EBD.

5.2.4 Medlemsstaterne vil fortsat have lov til at anvende differentierede afgiftssatser for stort set alle aktiviteter, hvor dette tidligere var tilladt. At lade den lokale offentlige transport nyde godt af dette vil imidlertid helt sikkert ikke få den til at investere i nedbringelse af forureningen eller reduktion af brændstofforbruget. Til gengæld vil denne opretholdelse kunne retfærdiggøres ved, at det kan være et middel til at opmuntre borgerne til at benytte offentlig, snarere end privat transport.

EØSU er imidlertid ikke sikker på, at det er berettiget at opretholde undtagelsen til fordel for affaldsindsamling, ambulancer, den offentlige forvaltning, handicappede, de væbnede styrker osv.

Derfor henstiller udvalget til, at forslaget ændres, således at de udmærkede grunde til at udelukke taxier fra at nyde godt af differentierede afgiftssatser også kommer til at finde anvendelse på andre transportformer.

5.2.5 Med udgangspunkt i samme analyse som for de differentierede afgiftssatser undrer EØSU sig over, hvad der kan være grunden til at fritage luft- og søtransport inden for EU fra EBD.

5.2.6 Selv om luft- og søtransport i fremtiden, alene på grund af deres CO2-emission, skulle kunne falde ind under EU's emissionshandelsordning, er EØSU bekymret over, at disse to brancher, som er storforbrugere af energi, ikke pålægges afgifter på energiforbrug.

Som følge af internationale konventioner kan disse to transportformer ikke beskattes af »energiindholdet«. Udvalget foreslår derfor, at der forhandles på globalt niveau med henblik på at få tilnærmet disse konventioner til europæisk lovgivning.

5.2.7 EØSU sætter også spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at medlemsstaterne får ret til at fritage (bl.a.) husholdningerne fra afgifter på brændsel til opvarmning og elektricitet.

Som følge af denne mulighed sættes hele resten af EBD's kohærens på spil. Princippet i EBD er således, at man går ud fra, at prissignalet får de berørte aktører til at reducere deres CO2-emission og energiforbrug. Hvorfor skulle husholdningerne, som har et stort forbrug af energi, ikke forstå dette budskab?

EØSU anbefaler derfor, at denne mulighed for at fritage husholdningerne for afgift på brændsel til opvarmning fjernes fra forslaget, idet der dog tages hensyn til særlige ulemper, som måtte gælde for forbrugerne på lokalt eller nationalt plan.

5.2.8 Revisionen af EBD sikrer af hensyn til kohærensen, at aktiviteter, der indtil nu har været friholdt, nu atter falder inden for direktivets rammer, og at erhvervsmæssig brug af dieselolie ikke mere får særbehandling i forhold til privat brug.

Men når det nu er tilfældet, hvordan forklarer man så, at andre sektorer (f.eks. landbrug, byggeri, offentlige arbejder osv.) fortsat nyder særbehandling, idet de beskattes af motorbrændstoffer efter de satser, der gælder for brændsel, og som jo er meget lavere? Dette kan især undre, da disse sektorer burde gå forrest med et godt eksempel. I kraft af deres aktiviteter og deres synlighed er de centrale for forbedringen af den fysiske planlægning og boligmassen.

5.2.9 EØSU kan godt undre sig over, hvad der kan retfærdiggøre denne undtagelse. Der kan ikke være tale om hverken økonomiske, sociale eller miljømæssige grunde. Udvalget er bekymret for, at denne tilgang kan bruges til at bremse eller blokere for gennemførelsen af det nye EBD under påskud af, at den virker vilkårlig og diskriminerende.

5.2.10 Særligt hvad angår landbrugssektoren vil EØSU gerne advare Kommissionen om, at det reviderede EBD er temmelig uklart, og at medlemsstaterne vil kunne kræve præciseringer og sikkerhed, inden de godkender dette forslag.

5.3.1 Det nye EBD kan ikke være en enkel og ensartet løsning. Energipolitikken i EU er mere end nogen andre steder flerdimensionel og kompleks. Den kræver enten en kombination af flere løsninger eller en kompleks løsning.

EØSU noterer sig imidlertid, at forfatterne til det reviderede direktiv har anstrengt sig for at forenkle principper, mål og gennemførelse.

5.3.2 Samtidig indgår det omarbejdede EBD, som det fremgår af ovenstående, i et komplekst og righoldigt sæt af lovgivningsmæssige rammer. Det indeholder i øvrigt en lang række henvisninger til andre tekster og direktiver. Hele denne gensidige afhængighed mellem de forskellige tekster betyder, at man undgår, at de samme oplysninger gentages igen og igen i flere forskellige direktiver.

Energiområdet og miljøområdet udvikler sig imidlertid hele tiden. Muligheden for at ajourføre koderne i nomenklaturen (artikel 2, stk. 5) illustrerer dette. Derudover kan enhver ændring i en referencetekst have en uventet eller uønsket betydning for andre tekster.

EØSU foreslår for det første, at de tekster, der henvises til, indgår i bilagene. Endvidere bør man, hvor dette er relevant, gøre det klart, om visse elementer i bilagene kan fastfryses for at sikre, at der er kohærens i det fremtidige EBD.

5.3.3 I beregningen af minimumssatsen indgår ifølge artikel 4 »den samlede byrde (…) i form af alle indirekte afgifter«, herunder altså rent nationale foranstaltninger som f.eks. visse medlemsstaters CO2-afgift. Anvendelsesområdet for afgifterne og de fritagelser for CO2-afgiften, medlemsstaterne vælger at tillade, kan imidlertid afvige fra de fritagelser for denne afgift, som EBD tillader.

Efter EØSU's opfattelse kunne Kommissionen godt præcisere, at de to CO2-afgifter bør lægges sammen af medlemsstaterne, i det øjeblik direktivet gennemføres i den nationale lovgivning.

5.3.4 Revisionen er koncentreret om energiafgifter. Kommissionen anerkender i øvrigt, at EBD ikke dækker medlemsstaternes anvendelse af afgiftsprovenuet som følge af EBD.

Europa 2020-strategien prioriterer bæredygtig vækst med henblik på en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.

EØSU undrer sig over, at det fremtidige EBD ikke omfatter konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemsstaterne gør en fælles og samordnet indsats for at skabe en mere bæredygtig, grøn og konkurrencedygtig økonomi. F.eks. kunne følgende foranstaltninger overvejes:

5.3.5 CO2-emissioner angives i ton. Energiindholdet angives i gigajoule (GJ). Det enkelte energiprodukts minimumsafgiftssats beregnes i forhold til dets CO2-emission og energiindhold. Disse minimumssatser skal omdannes til den sædvanlige fakturerings- og beskatningsenhed – typisk liter for brændstoffer og visse brændselsformer, kilowatt/time (kWh) for elektricitet osv. Denne konvertering kræver, at Kommissionens tjenestegrene foretager en beregning. De regler og hypoteser, som ligger bag disse beregninger, forklares imidlertid ikke, hvorfor repræsentanter for medlemsstaterne ikke har mulighed for at nå til de samme resultater.

EØSU minder om, at det er nødvendigt at harmonisere disse omregningsmetoder, og foreslår derfor, at teksten beskriver de anvendte metoder og enheder, som så vidt muligt bør tilnærmes de enheder, der anvendes til beskatning i medlemsstaterne.

Bruxelles, den 27. oktober 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg