25.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 7. april 2011

om et forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro

(CON/2011/32)

2011/C 155/01

Indledning og retsgrundlag

Den 28. januar 2011 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (1) (herefter »forslaget til forordning«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forslaget til forordning indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) grundlæggende opgave, som er at fremme betalingssystemernes smidige funktion, som anført i traktatens artikel 127, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

ECB glæder sig over og støtter Europa-Kommissionens forslag om at indføre slutdatoer for overgang til SEPA-ordningen for kreditoverførsler og SEPA-ordningen for direkte debiteringer (Single Euro Payments Area) ved hjælp af en EU-retsakt. ECB og Eurosystement har gentagne gange påpeget behovet for fastsættelse af ambitiøse, men realistiske slutdatoer for overgang til SEPA-ordningen for kreditoverførsler og SEPA-ordningen for direkte debiteringer for at høste fuld fordel af SEPA. Selv om der er betydelige potentielle fordele ved SEPA-projektet, kan den primært markedsdrevne aktuelle tilgang ikke betegnes som værende fuldt ud vellykket. Den usikkerhed, der hersker på markedet som følge af de vanskelige økonomiske forhold, ulemperne for pionerer inden for et netværksforretningsområde og dobbeltomkostningerne ved både at anvende SEPA-ordninger og traditionelle betalingssystemer har fået mange markedsaktører, særlig på udbudssiden, til at efterspørge EU-lovgivning, hvori der fastsættes en slutdato for overgang til SEPA. En almengyldig EU-retsakt, som er bindende i sin helhed, og som finder direkte anvendelse i alle medlemsstater, vurderes således at være nødvendig for en vellykket overgang til SEPA, da projektet ellers vil være i en alvorlig risiko for at mislykkes.

Særlige bemærkninger

ECB har ved flere lejligheder påpeget behovet for en klar vejledning med hensyn til interbankgebyrer for direkte debiteringer (2). Med artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (3) indførtes et midlertidigt automatisk interbankgebyr for grænseoverskridende direkte debiteringer, sammen med en midlertidig godkendelse af nationale interbankgebyrer for direkte debiteringer. Ingen af disse artikler finder anvendelse efter den 1. november 2012, og for at undgå et retligt tomrum, som vil hæmme overgangen til SEPA-ordningen for direkte debiteringer, er det vigtigt, at der findes en langsigtet løsning for interbankgebyrer for direkte debiteringer. Artikel 6 i forslaget til forordning, som vedrører interbankgebyrer for direkte debiteringer, bidrager til at opnå en sådan retssikkerhed.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. april 2011.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  KOM (2010) 775 endelig.

(2)  Jf. den fælles erklæring fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank af 24. marts 2009, der præciserer visse principper for en fremtidig forretningsmodel for SEPA-ordningen for direkte debitering (SDD) og Single Euro Payments Area, syvende statusrapport, fra teori til praksis, oktober 2010, side 17, som begge findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(3)  EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11.


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Første sætning i betragtning 2 i forslaget til forordning

»SEPA's succes er meget vigtig i økonomisk, monetær samt politisk henseende.«

»SEPA's succes er meget vigtig i såvel økonomisk, som politisk henseende.«

Begrundelse

SEPA er vigtig i økonomisk og politisk henseende, men spiller ingen rolle i pengepolitikken, og ordet »monetær« bør derfor slettes.

Ændringsforslag 2

Tredje og ny fjerde sætning i betragtning 6 i forslaget til forordning

»Pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner, betalingstransaktioner med store beløb mellem betalingstjenesteudbydere og betalinger via mobiltelefon bør ikke være omfattet af de pågældende bestemmelser, idet disse betalingstjenester ikke kan sammenlignes med kreditoverførsler og direkte debiteringer.«

»Pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner, betalingstransaktioner med store beløb mellem betalingstjenesteudbydere og betalinger via mobiltelefon bør ikke være omfattet af de pågældende bestemmelser, idet disse betalingstjenester ikke kan sammenlignes med kreditoverførsler og direkte debiteringer som anført i denne forordning. Betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb bør heller ikke være omfattet af denne forordning.«

Begrundelse

ECB foreslår at tilføje »som anført i denne forordning« for at præcisere, at pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner og lignende ikke er kreditoverførsler og direkte debiteringer som omhandlet i forslaget til forordning. Hvad angår begrundelsen for den nye fjerde sætning, som ECB foreslår, henvises til ændringsforslag 5.

Ændringsforslag 3

Anden sætning i betragtning 9 i forslaget til forordning

»Hvis der skal oprettes et integreret marked for elektroniske betalingssystemer, hvor der gøres brug af euro, skal kreditoverførsler og direkte debiteringer kunne foregå uden tekniske hindringer og være omfattet af en ordning med grundlæggende regler, som hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne tilslutter sig, og som er de samme for både grænseoverskridende og rent indenlandske kreditoverførsler og direkte debiteringer.«

»Hvis der skal oprettes et integreret marked for elektroniske betalingssystemer, hvor der gøres brug af euro, skal kreditoverførsler og direkte debiteringer kunne foregå uden tekniske hindringer, være omfattet af en ordning med grundlæggende regler, som hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne, der har euroen som valuta, tilslutter sig, og som er de samme for både grænseoverskridende og rent indenlandske kreditoverførsler og direkte debiteringer.«

Begrundelse

Interoperabilitet er af afgørende vigtighed for at sikre, at betalinger kan gennemføres effektivt i hele Unionen. De dobbelte krav, dvs. at reglerne er de samme for både rent indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler og direkte debiteringer og kravet om, at hovedparten af betalingstjenesteudbyderne skal tilslutte sig, som fremgår af betragtning 9 og artikel 4, stk. 1, i forslaget til forordning, er vigtige foranstaltninger til sikring af, at betalingsordningerne bliver paneuropæiske. Under hensyn til udviklingen af nye betalingstjenester, vurderes tilslutningen fra betalingstjenesteudbydere i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, ikke at være en prioritet som følge af det lave antal transaktioner i euro i visse af disse medlemsstater. Det foreslås derfor at begrænse betingelsen i artikel 4, stk. 1, litra b), (jf. ændringsforslag 14) og følgelig betragtning 9 til hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne, der har euroen som valuta. Derved undgås der på den ene side uoverstigelige forhindringer ved indførelsen af innovative kreditoverførsler og direkte debiteringer og på den anden side sikres det, at ordningen bliver paneuropæisk.

Ændringsforslag 4

Første sætning i betragtning 16 i forslaget til forordning

»I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som svarer til kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager.«

»I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som er klassificeret som kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager.«

Begrundelse

Dette forslag har til formål at præcisere, at visse traditionelle betalingsinstrumenter er klassificeret som kreditoverførsler eller direkte debiteringer, på trods af deres meget specifikke funktionaliteter.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 2, litra b), i forslaget til forordning

»2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

[…]

b)

betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb, hvor både den oprindelige initiativtager og den endelige modtager af betalingen er en betalingstjenesteudbyder«

»2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

[…]

b)

betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb, «

Begrundelse

Betalinger, som foretages ved hjælp af betalingssystemer for store beløb, har aldrig været omfattet af SEPA og bør derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for forslaget til forordning. I den forbindelse bør forslaget til forordning klart fokusere på hovedmassen af detailbetalinger, da en inddragelse af betalingssystemer for store beløb vil kræve en separat og mere kompleks EU-retsakt som følge af meget forskellige serviceniveauer. Under hensyn til kompleksiteten af betalingssystemer for store beløb, de tekniske udfordringer, som banksektoren ville stå over for i forbindelse med en overgang hertil, og at detailbetalinger, som afvikles inden for betalingssystemerne for store beløb, udgør mindre end 1 % af det samlede antal detailbetalinger i euroområdet, mener ECB ikke, at der er behov for en sådan EU-retsakt.

ECB og de nationale centralbanker mener dog, i deres rolle som operatør af de enkelte systemkomponenter i Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system (TARGET2), i henhold til ESCB-statuttens artikel 3.1, fjerde led, og artikel 22, at indførelsen af standarden ISO 20022 XML er et strategisk vigtigt punkt.

Ændringsforslag 6

Artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning

»2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

[…]

c)

betalingstransaktioner ved hjælp af et betalingskort, herunder hævning af kontanter fra en betalingskonto, hvis de ikke fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til eller fra en betalingskonto, der er identificeret ved nummeret til identifikation af betalingskontoen (BBAN) eller det internationale nummer til identifikation af betalingskontoen (IBAN).«

»2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

[…]

c)

betalingskorttransaktioner , herunder hævning af kontanter fra en betalingskonto, .«

Begrundelse

ECB er enig i, at kortbetalinger og hævning af kontanter skal fritages fra anvendelsesområdet for forslaget til forordning, men mener, at kortbetalinger, bortset fra hævning af kontanter fra en betalingskonto, altid fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til eller fra en betalingskonto, der er identificeret ved BBAN- eller IBAN-nummeret. Endvidere er kortbetalinger ikke omfattet af Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning, og de er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for forslaget til forordning. Følgelig foreslår ECB at fjerne henvisningen til brugen af BBAN og IBAN for at undgå en fortolkning, hvorefter forslaget til forordning de facto omfatter kortbetalinger, hvilket er i modstrid med hensigten med denne bestemmelse.

Ændringsforslag 7

Artikel 1, stk. 4, i forslaget til forordning (ny)

»Ingen nuværende tekst«

»4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, når de handler i deres egenskab af monetære myndigheder eller andre offentlige myndigheder.«

Begrundelse

Aktiviteter udført af ECB eller en national centralbank i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, og artikel 3 i ESCB-statutten bør udelukkes fra anvendelsesområdet for forslaget til forordning af hensyn til centralbankernes uafhængighed (jf. traktatens artikel 130). I den forbindelse foreslår ECB, at den samme undtagelse, som fremgår af artikel 1, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (2) indsættes i forslaget til forordning.

Ændringsforslag 8

Artikel 2 i forslaget til forordning (ny definition)

»Ingen nuværende tekst«

»»betalingskort«:

en anordning, der gør det muligt for betaleren, at i) gennemføre betalingstransaktioner i en kortmodtagende anordning eller på fjernbasis, herunder pr. mail, telefon eller via internettet, eller ii) at få adgang til kontanter i en pengeautomat«

Begrundelse

ECB forstår, at formålet med artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning er at udelukke traditionelle korttransaktioner fra forordningens anvendelsesområde, samtidig med at transaktioner, hvor et betalingskort primært anvendes til at identificere betaleren, når denne indleder en direkte debitering eller en kreditoverførende transaktion, inkluderes. Da hovedparten af kortbetalinger afvikles endeligt via en kreditoverførsel eller en direkte debiteringstransaktion, kan det foreliggende forslag fortolkes således, at det også omfatter korttransaktioner i almindelighed. Af hensyn til retssikkerheden foreslår ECB, at der indføjes en definition af betalingskort, og at artikel 7, stk. 2, i forslaget til forordning omarbejdes, således at direkte betalingstransaktioner, som er indledt ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet fritages (jf. ændringsforslag 17). Endvidere fritager artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning betalingstransaktioner ved hjælp af et betalingskort fra forordningens anvendelsesområde uden at definere begrebet betalingskort.

Ændringsforslag 9

Artikel 2 i forslaget til forordning (ny definition)

»Ingen nuværende tekst«

»»betalingssystemer for store beløb«:

betalingssystemer, hvis hovedformål er at behandle, cleare og/eller afvikle enkeltstående betalingstransaktioner af høj prioritet og hovedsagelig på et større beløb«

Begrundelse

Den foreslåede nye artikel 1, stk. 2, litra b), i forslaget til forordning (jf. ændringsforslag 5) indeholder termen »betalingssystemer for store beløb«, som bør defineres.

Ændringsforslag 10

Artikel 2 i forslaget til forordning (ny definition)

»Ingen nuværende tekst«

»»detailbetalingssystemer«:

betalingssystemer, hvis hovedformål er at behandle, cleare og/eller afvikle betalingstransaktioner, som videresendes samlet, og som hovedsagelig består af mindre beløb og med lavere prioritet.«

Begrundelse

Med artikel 4, stk. 2, i forslaget til forordning indføres begrebet interoperabilitet mellem betalingssystemer, hvilket kun bør gælde for detailbetalingssystemer (jf. ændringsforslag 15). I lyset heraf bør termen »detailbetalingssystemer« defineres.

Ændringsforslag 11

Artikel 2, stk. 1, i forslaget til forordning

»1)   »kreditoverførsel«: en betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner initieres af betaleren på grundlag af det samtykke, som betaleren har meddelt sin udbyder af betalingstjenester«

»1)   »kreditoverførsel«: en betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner initieres af betaleren på grundlag af en instruktion, som betaleren har givet sin udbyder af betalingstjenester«

Begrundelse

Da en kreditoverførsel kræver konkret handling, som er mere end blot et samtykke fra betaleren, bør definitionen heraf være mere specifik.

Ændringsforslag 12

Artikel 2, stk. 2, i forslaget til forordning

»2)   »direkte debitering«: en betalingstjeneste med henblik på at debitere en betalers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren på grundlag af betalerens samtykke«

»2)   »direkte debitering«: en betalingstjeneste med henblik på at debitere en betalers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren på grundlag af betalerens samtykke, som denne har meddelt betalingsmodtageren, betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester eller betalerens egen betalingstjenesteudbyder«

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med andre relevante afledte EU-retsakter og af hensyn til retssikkerheden foreslås det at bringe definitionen af »direkte debiteringer« i forslaget til forordning i overensstemmelse med definitionen heraf i artikel 2, stk. 14, i forordning (EF) nr. 924/2009 og i artikel 4, stk. 28, i direktiv 2007/64/EF.

Ændringsforslag 13

Artikel 2, stk. 7, i forslaget til forordning

»7)   »betalingsordning«: et sæt regler, praksisser og standarder for gennemførelse af betalinger mellem ordningens deltagere, der adskiller sig fra infrastruktur eller betalingssystemer, som ligger til grund for ordningens funktion på tværs af og i medlemsstater«

»7)   »betalingsordning«: et fælles sæt regler, praksisser og standarder, som er aftalt mellem betalingstjenesteudbydere med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner«

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med andre relevante afledte EU-retsakter og af hensyn til retssikkerheden bør definitionen af »betalingsordning« i forslaget til forordning bringes i overensstemmelse med definitionen af »direkte debiteringsordning« i artikel 2, stk. 15, i forordning (EF) nr. 924/2009 under hensyn til de fælles elementer i »ordning«, som indgår i begge definitionerne.

Ændringsforslag 14

Artikel 4, stk. 1, i forslaget til forordning

»1.   Betalingstjenesteudbydere gennemfører kreditoverførsler og direkte debitering i henhold til en betalingsordning, som opfylder følgende betingelser:

a)

den har de samme regler for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler og direkte debiteringer på tværs af og i medlemsstaterne

b)

deltagerne i ordningen repræsenterer hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne.«

»1.   Betalingstjenesteudbydere gennemfører kreditoverførsler og direkte debitering i henhold til en betalingsordning, som opfylder følgende betingelser:

a)

den har de samme regler for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler og direkte debiteringer på tværs af og i medlemsstaterne

b)

b) deltagerne i ordningen repræsenterer hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af de medlemsstater, der har euroen som valuta.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 3.

Ændringsforslag 15

Artikel 4, stk. 2, i forslaget til forordning

»2.   Betalingssystemer og, hvis det er relevant, betalingsordninger gøres teknisk interoperable ved brug af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer.«

»2.   Detailbetalingssystemer gøres teknisk interoperable ved brug af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer.«

Begrundelse

Artikel 4, stk. 2, i forslaget til forordning kræver, at betalingssystemer og betalingsordninger, hvis det er relevant, gøres teknisk interoperable uden at definere konkret, hvad der menes med en sådan teknisk interoperabilitet. Det vil være ønskeligt med en mere præcis formulering, der beskriver, hvad denne term indebærer. I fraværet heraf foreslår ECB at fjerne henvisningen til betalingsordninger, da teknisk interoperabilitet mellem sådanne ordninger ikke betragtes som praktisk muligt. Af endnu større betydning er det, at detailbetalingssystemer og betalingssystemer for store beløb er meget forskellige henset til behandling, clearing og afvikling, på trods af at begge typer systemer kan anvendes til behandling af detailbetalingstransaktioner. Generelt set anvender detailbetalingssystemer betalingssystemer for store beløb til udligning af deres saldi. Det bør præciseres, at der kun kan forventes interoperabilitet blandt betalingssystemer af samme type. At kræve interoperabilitet mellem detailbetalingssystemer og betalingssystemer for store beløb vil ikke kun rejse spørgsmål om proportionalitet, da detailbetalinger, som behandles i betalingssystemer for store beløb som TARGET2 og EURO1, udgør mindre end 1 % af det samlede antal detailbetalinger i euroområdet, men vil også kunne have utilsigtede sideeffekter henset til risiko og stabilitet.

Ændringsforslag 16

Artikel 5, stk. 1 og 2, i forordningsforslaget.

»1.   Senest [indsæt konkret dato 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres kreditoverførsler i overensstemmelse med de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 2.

2.   Senest [indsæt konkret dato 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres direkte debiteringer i overensstemmelse med artikel 6 og de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 3.«

»1.   Senest den 31. januar 2013 gennemføres kreditoverførsler i overensstemmelse med de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 2.

2.   Senest den 31. januar 2014 gennemføres direkte debiteringer i overensstemmelse med artikel 6 og de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 3.«

Begrundelse

ECB er enig i, at kravene til kreditoverførsler og direkte debiteringer skal træde i kraft inden for en kort tidsramme, navnlig da SEPA-ordningen for kreditoverførsler blev indført i januar 2008 og SEPA-ordningen for direkte debiteringer i november 2009. Under hensyn til betalingssektorens behov for en tilstrækkelig lang indkøringstid foreslår ECB, at der fastsættes konkrete datoer, helst med udgangen af januar 2013 for kreditoverførsler og udgangen af januar 2014 for direkte debiteringer.

Ændringsforslag 17

Artikel 7, stk. 2, i forslaget til forordning

»2.   Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at fritage de betalingstransaktioner indledt ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, som fører til direkte debitering fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, indtil [indsæt konkret dato 60 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].«

»2.   Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at fritage de betalingstransaktioner indledt ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, som fører til en direkte debiteringstransaktion, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1 til 3, indtil [indsæt konkret dato 60 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 8 og ændringsforslag 20.

Ændringsforslag 18

Artikel 12, stk. 1, i forslaget til forordning

»1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 5, stk. 4, for en ubegrænset periode. I særligt hastende tilfælde finder artikel 15 anvendelse.«

»1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 5, stk. 4, for en ubegrænset periode. Kommissionen udarbejder forslag til delegerede retsakter i tæt samarbejde med Eurosystemet og, hvor det er relevant, med de andre medlemmer af ESCB, og i samråd med tjenesteudbydere og repræsentanter for brugerne. I særligt hastende tilfælde finder artikel 15 anvendelse.«

Begrundelse

For at undgå at hæmme udviklingen af nye og innovative betalingssystemer er det yderst vigtigt, at de tekniske krav, der fastsættes i delegerede retsakter, kan ændres på en smidig og effektiv måde. Kommissionen bør udøve sine delegerede beføjelser i tæt samarbejde med Eurosystemet og, hvor det er relevant, med de andre medlemmer af ESCB og på grundlag af en høring af betalingssektoren og andre interessenter bl.a. for at sikre, at ændringer foretages under hensyn til betalingssektorens konjunkturcyklus.

Ændringsforslag 19

Punkt 1, litra d), i bilaget til forslaget til forordning

»d)

Datafeltet har ved overførsler plads til 140 tegn. Betalingsordninger kan have plads til flere tegn, medmindre det redskab, der anvendes til at overføre oplysninger, har tekniske begrænsninger med hensyn til tegn; i så fald finder redskabets teknisk betingede grænse anvendelse.«

»d)

Datafeltet har ved overførsler plads til minimum 140 tegn. Betalingsordninger kan have plads til flere tegn, medmindre det redskab, der anvendes til at overføre oplysninger, har tekniske begrænsninger med hensyn til tegn; i så fald finder redskabets teknisk betingede grænse anvendelse.«

Begrundelse

Betalingsordninger bør ikke begrænses af det antal tegn, som der er plads til, hvorfor det foreslås at sætte 140 tegn som et minimum.

Ændringsforslag 20

Punkt 3, litra f), i bilaget til forslaget til forordning

»f)

Samtykke gives både til betalingsmodtageren og til betalerens betalingstjenesteudbyder (direkte eller indirekte gennem betalingsmodtageren), og mandaterne opbevares sammen med senere ændringer og/eller annulleringer, af betalingsmodtageren eller af tredjemand på betalingsmodtagerens vegne.«

»f)

Samtykke gives både til betalingsmodtageren og direkte eller indirekte gennem betalingsmodtageren til betalerens betalingstjenesteudbyder , og mandaterne opbevares sammen med senere ændringer og/eller annulleringer, af betalingsmodtageren eller af tredjemand på betalingsmodtagerens vegne.«

Begrundelse

Formuleringen af punkt 3, litra f) i bilaget til forslaget til forordning kan fortolkes ukorrekt, således at de eksisterende mandater, der ikke udtrykkeligt omfatter både betalingsmodtageren og betalerens betalingstjenesteudbyder, er ugyldige og skal undertegnes på ny. Det vil kunne blive meget byrdefuldt som følge af det meget store antal eksisterende mandater vedrørende direkte debitering. For at undgå enhver tvivl, bør det derfor præciseres, at samtykke til betalerens betalingstjenesteudbyder kan gives indirekte via betalingsmodtageren.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2)  EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.