19.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 160/1

Meddelelse fra Kommissionen om frivillige ordninger og standardværdier i EU's bæredygtighedsordning for biobrændstoffer og flydende biobrændsler

2010/C 160/01

1. INDLEDNING

I 2009 indførte EU verdens mest omfattende og avancerede bindende bæredygtighedsordning. Direktivet om vedvarende energi (1) fastlægger disse bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Der er for biobrændstoffer fastlagt tilsvarende kriterier i direktivet om brændstofkvalitet (2). De finder anvendelse for biobrændstoffer/flydende biobrændsler produceret i EU og for importerede biobrændstoffer/flydende biobrændsler. Medlemsstaterne skal sikre, at bæredygtighedskriterierne er opfyldt af de økonomiske aktører, når biobrændstoffer/flydende biobrændsler tages i betragtning med henblik på de formål (3), der er opregnet i direktivet om vedvarende energi, direktivet om brændstofkvalitet, EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (4) og forordningen om CO2 fra personbiler (5).

Bæredygtighedsordningen indeholder to værktøjer, som skal begrænse de økonomiske aktørers administrative byrde:

1)	muligheden for at anvende anerkendte »frivillige ordninger« eller »bilaterale og multilaterale aftaler« med henblik på at vise, at nogle eller alle bæredygtighedskriterier er opfyldt og

2)	muligheden for at anvende de i direktivet fastlagte »standardværdier« med henblik på at vise, at bæredygtighedskritieriet om besparelser i drivhusgasemissionerne er opfyldt.

Kommissionen kan træffe afgørelse om, at de frivillige ordninger eller bilaterale og multilaterale aftaler, som Unionen har indgået, indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterierne. Kommissionen kan tilføje standardværdier for nye produktionsmetoder for biobrændstoffer/flydende biobrændsler og ajourføre de eksisterende værdier. Denne meddelelse fastlægger, hvordan Kommissionen vil varetage sine forpligtelser med henblik på sådanne afgørelser. Den indeholder oplysninger til medlemsstater, tredjelande, økonomiske aktører og ikke-statslige organisationer.

Sideløbende med denne meddelelse har Kommissionen vedtaget en meddelelse om den praktiske gennemførelse af EU's bæredygtighedsordning for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og om regler for medregning af biobrændstoffer (6), som har til formål at fremme en ensartet gennemførelse af bæredygtighedsordningen.

Denne meddelelse anvender numrene på artiklerne i direktivet om vedvarende energi for at henvise til særlige bestemmelser. Tabellen angiver, hvor de tilsvarende bestemmelser for biobrændstoffer kan findes i direktivet om brændstofkvalitet. Henvisningerne i denne meddelelse til »direktivet« vedrører direktivet om vedvarende energi. I tilfælde, hvor direktivet om brændstofkvalitet indeholder en tilsvarende bestemmelse, gælder henvisningerne også for dette direktiv.

Tabel 1: De artikler og bilag, der henvises til i denne meddelelse

Direktivet om vedvarende energi	Direktivet om brændstofkvalitet
Artikel 17: Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler	Artikel 7b: Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
Artikel 18: Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler	Artikel 7c: Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer
Artikel 19: Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler	Artikel 7d: Beregning af vugge til gravemissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer
Artikel 24: Gennemsigtighedsplatform (7)	Findes ikke (8)
Artikel 25: Udvalg	Findes ikke
Bilag V: Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med	Bilag IV: Regler for beregning af vugge til grav-emissionen af drivhusgasser fra biobrændstoffer

2. FRIVILLIGE ORDNINGER

De økonomiske aktører skal over for medlemsstaterne dokumentere, at bæredygtighedskriterierne vedrørende besparelser i drivhusgasemissioner, arealer med høj biodiversitetsværdi og arealer med stort kulstoflager (9) er opfyldt (10). Det kan gøres på tre måder:

1)	ved at give den relevante nationale myndighed data i overensstemmelse med de krav, medlemsstaten har fastlagt (et »nationalt system«) (11)

2)	ved at anvende en »frivillig ordning«, som Kommissionen har anerkendt til formålet (12)

3)	i overensstemmelse med bestemmelserne i en bilateral eller multilateral aftale, som Unionen har indgået med tredjelande, og som Kommissionen har anerkendt til formålet (13).

En frivillig ordning bør omfatte nogle af eller alle de bæredygtighedskritier, der er nævnt i direktivet (14). Den kan også dække andre forhold vedrørende bæredygtighed (15), som ikke er omfattet af direktivets kriterier (16).

Når Kommissionen modtager en anmodning om anerkendelse af en frivillig ordning, vurderer den, om ordningen opfylder de relevante krav. Vurderingsproceduren beskrives nedenfor.

2.1. Vurderings- og anerkendelsesprocedure

Kommissionen vil i forbindelse med vurderingen af ordningerne:

—	indlede vurderingsproceduren efter modtagelsen af en anmodning om anerkendelse

—	vurdere en ordning uanset dens ophav, om den f.eks. er tilrettelagt af en statslig myndighed eller af private organisationer

—	vurdere en ordning, uanset om en anden anerkendt ordning allerede omfatter den samme type råmaterialer, område osv.

—	vurdere en ordning i forhold til direktivets bæredygtighedskriterier (17) og de vurderings- og anerkendelseskrav, der er fastlagt i næste afsnit

—	vurdere, om ordningen også kan tjene som en kilde med nøjagtige data om andre bæredygtighedsforhold (18), som ikke er omfattet af direktivets bæredygtighedskriterier (19).

Hvis det fremgår af vurderingen, at en ordning opfylder bæredygtighedskriterierne og vurderings- og anerkendelseskravene, vil Kommissionen:

—	indlede den procedure (20), som resulterer i Kommissionens vedtagelse af en afgørelse

—	anerkende ordningen uanset dens ophav, om den f.eks. er udarbejdet af en statslig myndighed eller af private organisationer

—	anerkende ordningen, uanset om en anden anerkendt ordning allerede omfatter den samme type råmaterialer, areal osv.

—	som hovedregel anerkende ordningen for den maksimale tilladte periode på fem år (21)

—	angive i afgørelsen, hvilke(n) del(e) af direktivets bæredygtighedskriterier, der er omfattet af ordningen

—	angive i afgørelsen, om ordningen eventuelt indeholder nøjagtige data om andre bæredygtighedsforhold (22)

—	henvise til afgørelsen på Kommissionens gennemsigtighedsplatform, når den er offentliggjort i EU-Tidende.

Hvis det fremgår af vurderingen, at en ordning ikke opfylder kravene, vil Kommissionen oplyse den anmodende organisation herom.

Hvis en frivillig ordning, efter at den er blevet anerkendt, ændres indholdsmæssigt på en måde, der kan påvirke grundlaget for den oprindelige anerkendelse, forventer Kommissionen, at sådanne ændringer anmeldes til Kommissionen. Kommissionen vil således være i stand til at vurdere, om den oprindelige anerkendelse forbliver gyldig.

2.2. Vurderings- og anerkendelseskrav

En frivillig ordning bør omfatte nogle eller alle de bæredygtighedskritier, der er nævnt i direktivet (23). Ordningen skal omfatte et kontrolsystem (24). Kravene til dette system fremgår af dette afsnit.

2.2.1. Dokumentationsforvaltning

Det bør være en betingelse for at deltage i frivillige ordninger, at de økonomiske aktører:

—	har et system, der kan auditeres, med henblik på dokumentation for de krav, de gør gældende eller forventer opfyldt

—	opbevarer al dokumentation i mindst fem år og

—	påtager sig ansvaret for at forberede alle de oplysninger, der vedrører audit af en sådan dokumentation.

Dette system, der kan auditeres, bør normalt være et kvalitetsstyringssystem i henhold til punkt 2 og 5.2 i modul D1 (»kvalitetssikring af fremstillingsprocessen«) i bilag II til afgørelsen om fælles rammer for markedsføring af produkter (25).

2.2.2. Uafhængig audit af tilstrækkelig standard

Som hovedregel bør en frivillig ordning sikre, at de økonomiske aktører undergår en audit, inden der gives tilladelse til, at de deltager i ordningen (26).

En sådan audit kan navnlig for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer udføres som en »gruppeaudit«. I så fald kan alle de berørte enheder kontrolleres på grundlag af et udsnit af enheder (27), hvis relevant ifølge en egnet standard (28). Gruppeaudit af overensstemmelse med ordningens arealrelaterede kriterier kan kun accepteres, når de berørte arealer ligger tæt på hinanden og ligner hinanden. Gruppeaudit af beregning af drivhusgasbesparelser kan kun accepteres, hvis enhederne har ensartede produktionssystemer og produkter.

Hertil kommer, at der i den frivillige ordning skal være sørget for en regelmæssig, retrospektiv audit af et udsnit af krav, der gøres gældende i henhold til ordningen (29). Det er kontrollanternes ansvar at fastlægge størrelsen af det udsnit, der er behov for, for at opnå det nødvendige konfidensniveau.

For begge typer af den ovennævnte audit skal der udpeges en kontrollant, som:

—	er ekstern: den økonomiske aktør eller selve ordningen skal ikke foretage audit

—	er uafhængig: auditorerne skal være uafhængige i forhold til de aktiviteter, der auditeres, og ikke befinde sig i en interessekonflikt

—	har de generelle kvalifikationer: kontrolorganet skal have de generelle kvalifikationer med henblik på at udføre audit, og

—	har de passende specifikke kvalifikationer: auditorerne skal have de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre en audit af ordningens kriterier.

I anmodningerne om anerkendelse af frivillige ordninger, skal det angives, dette sikres ved udpegelsen af kontrollanten. Eksempler på måder, hvorpå dette kan vises, er angivet i tabel 2.

Det foretrækkes, men er ikke afgørende, at auditorerne, når dette er muligt og passende, er akkrediteret til den type auditopgaver, de skal udføre (30).

Tabel 2: Eksempler på, hvordan det kan dokumenteres, at kontrollanterne overholder kravene

Kontrollantens kvalifikationer

Krav, der er opfyldt

Erfaring med at udføre audit efter ISO-standard (31) 19011 om retningslinjer for audit af kvalitetsstyringssystemer og af miljøledelsessystemer.

—	Uafhængighed

—	Generelle kvalifikationer

—	Specifikke kvalifikationer vedrørende direktivets kriterier og andre miljørelaterede emner

Akkreditering efter ISO-standard 14065 om krav til drivhusgasvaliderings- og verifikationsorganer til brug ved akkreditering eller anden form for anerkendelse (32).

—	Uafhængighed

—	Generelle kvalifikationer

—	Specifikke kvalifikationer vedrørende erklæringer om drivhusgasser

Erfaring med at udføre audit efter ISO-standard 14064-3 om en specifikation med vejledning om validering og verifikation af erklæringer om drivhusgasser.

—	Uafhængighed

—	Generelle kvalifikationer

—	Specifikke kvalifikationer vedrørende erklæringer om drivhusgasser

Erfaring med at udføre audit efter den internationale standard for erklæringsopgaver »assurance engagement« (ISAE) 3000 vedrørende andre erklæringsopgaver end audit eller gennemgang af historiske finansielle oplysninger.

—	Uafhængighed

—	Generelle kvalifikationer

Akkreditering efter ISO-vejledning 65 (33) om generelle krav til organer, der udfører produktcertificering (34).

—	Uafhængighed

—	Generelle kvalifikationer

Anmodninger til Kommissionen om anerkendelse skal indeholde dokumentation for, at auditeringen vil blive korrekt planlagt, udført og rapporteret. Dette indebærer normalt, at auditoren:

—	identificerer de af den økonomiske aktørs aktiviteter, som er relevante for ordningens kriterier

—	identificerer den økonomiske aktørs relevante systemer og den overordnede struktur med hensyn til ordningens kriterier samt kontrollerer, at de relevante kontrolsystemer reelt er gennemført

—	i det mindste etablerer en »begrænset garanti« (35) på baggrund af arten og kompleksiteten af den økonomiske aktørs aktiviteter

—	analyserer de risici, som kan medføre væsentligt ukorrekte angivelser, på grundlag af verifikatorens faglige viden og de oplysninger, som den økonomiske aktør har fremlagt

—	udarbejder en verifikationsplan, som svarer til risikoanalysen samt omfanget og kompleksiteten af den økonomiske aktørs aktiviteter, hvori fastlægges de indsamlingsmetoder, som vil blive anvendt med hensyn til den økonomiske aktørs aktiviteter

—	gennemfører verifikationsplanen ved at indsamle data i henhold til de definerede indsamlingsmetoder samt enhver anden form for relevant dokumentation, som skal danne grundlag for kontrollantens udtalelse

—	anmoder den økonomiske aktør om at fremlægge eventuelt manglende dele af revisionsspor, redegør for variationer eller reviderer krav eller beregninger, før vedkommende udarbejder sin endelige udtalelse.

2.2.3. Massebalancesystem

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler har typisk en produktionskæde med mange led, lige fra marken til distributionen af brændstoffet. Råmaterialet omdannes ofte til et mellemprodukt og derefter til et endeligt produkt. Det er i forbindelse med det endelige produkt, at der skal foreligge dokumentation for overensstemmelsen med direktivets krav. Med henblik herpå skal der stilles krav med hensyn til de råmaterialer og/eller mellemprodukter, der er anvendt.

Den metode, hvorved der skabes forbindelse mellem oplysninger og påstande vedrørende råmaterialer eller mellemprodukter og påstande vedrørende endelige produkter, kaldes materialestyring. Leverandørkæden omfatter normalt alle faser fra produktionen af råmaterialer til overgangen af brændstoffer til forbrug. Den metode, der er fastlagt i direktivet vedrørende materialestyringen, er massebalancemetoden (36).

Den frivillige ordning skal indebære, at kontrollen af massebalancesystemet udføres samtidig med kontrollen af, om ordningens kriterier er blevet overholdt korrekt (37). Dette bør omfatte en kontrol af al den dokumentation eller de systemer, der anvendes for at overholde kravene i massebalancesystemet.

Med massebalancesystemet menes (38) et system, hvor »bæredygtighedskarakteristika« forbliver knyttet til »partier«. Bæredygtighedskarakteristikaene kan f.eks. være:

—	dokumentation for, at overensstemmelse med direktivets bæredygtighedskriterier er opfyldt og/eller

—	en erklæring om, at de anvendte råmaterialer er fremkommet på en måde, som er i overensstemmelse med direktivets arealrelaterede bæredygtighedskriterier og/eller

—	en værdi for drivhusgasemissionerne og/eller

—	en beskrivelse af de anvendte råmaterialer (39) og/eller

—	en erklæring om, at »produktionen har fået et type X-certifikat under den anerkendte frivillige ordning Y« osv.

Bæredygtighedskarakteristikaene skal omfatte oplysninger om oprindelseslandet for råmaterialerne, bortset fra flydende biobrændsler (40).

Når partier med forskellige (eller ingen) bæredygtighedskarakteristika blandes (41), forbliver de enkelte partiers størrelse (42) og bæredygtighedskarakteristika knyttet til blandingen (43). Såfremt en blanding opdeles, kan der til alle partier, der trækkes ud heraf, knyttes alle grupper af bæredygtighedskarakteristika (44) (med tilhørende størrelse), så længe alle de partier, der er trukket ud af blandingen, tilsammen har samme størrelse som hver af de grupper bæredygtighedskarakteristika, der fandtes i blandingen. En »blanding« kan antage enhver form, hvor partier normalt er i kontakt med hinanden, som f.eks. i en beholder eller i et forarbejdnings- eller forsyningsanlæg (defineret som et præcist afgrænset geografisk sted, hvor produkter kan blandes).

Systemets ligevægt kan være tidsmæssigt uafbrudt, i hvilket tilfælde et »underskud«, dvs. at der på et eller andet tidspunkt er blevet udtaget mere materiale, end der er blevet tilført, ikke bør forekomme. Alternativt kan der opnås en ligevægt i løbet af en passende periode under regelmæssigt tilsyn. I begge tilfælde er det nødvendigt, at der indføres passende ordninger med henblik på at sikre, at ligevægten overholdes.

2.3. Atypiske ordninger

Afsnit 2.2. beskriver de krav, Kommissionen vil vurdere med henblik på anerkendelsen af den »typiske« frivillige ordning, som direkte omfatter et eller flere af direktivets kriterier. »Atypiske« ordninger kan indtage forskellige former såsom kort, der viser, om bestemte geografiske områder opfylder eller ikke opfylder kriterierne, beregningsredskaber til brug for vurderingen af besparelser i drivhusgasser eller regionale drivhusgasværdier inden for landbruget, der gælder for et bestemt råmateriale. Kommissionen vil for disse ordninger fastsætte en egnet vurderingsprocedure, når den modtager en anmodning om anerkendelse af en sådan ordning. Kommissionen vil overveje, om de ovennævnte principper og krav skal anvendes, eller om der er behov for en anden metode.

2.4. Ajourføring

Da der kun kan oparbejdes erfaring, efter vurderingerne er indledt, er der behov for fleksibilitet. Kommissionen kan genoptage den nævnte procedure til fornyet overvejelse på grundlag af den erfaring, der oparbejdes, eller udviklingen på markedet, herunder det arbejde, standardiseringsorganerne udfører. I sådanne tilfælde vil Kommissionen gøre opmærksom herpå på gennemsigtighedsplatformen.

2.5. Frivillige ordninger for flydende biobrændsler

Med hensyn til flydende biobrændsler kan Kommissionen ikke udtrykkeligt anerkende en frivillig ordning som kilde til nøjagtige data angående det arealrelaterede kriterium (45). Imidlertid tilskynder Kommissionen medlemsstaterne til, når den vedtager en afgørelse om, at en frivillig ordning indeholder nøjagtige data for så vidt angår biobrændstoffer, også at acceptere sådanne ordninger for flydende biobrændsler.

2.6. Anerkendelse af bilaterale eller multilaterale aftaler

Unionen kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande, der indeholder bestemmelser om bæredygtighedskriterier, der svarer til kriterierne i direktivet (46). Det kan, efter at en sådan aftale er indgået, være nødvendigt i lighed med de frivillige ordninger (47) at anerkende den med henblik på direktivets formål. Denne procedure skal indeholde hensyn til de relevante dele af afsnit 2.2.2.

3. STANDARDVÆRDIER

Direktivet indeholder »standardværdier«, som de økonomiske aktører kan anvende til at vise, at de overholder bæredygtighedskriterierne om besparelser i drivhusgasser. Det skulle begrænse de økonomiske aktørers administrative byrde, da virksomhederne kan vælge at anvende disse forudfastsatte værdier i stedet for at beregne en faktisk værdi (48). Standardværdierne fastsættes forsigtigt, således at det er usandsynligt, at de økonomiske aktører ved anvendelsen af standardværdier angiver værdier, der er bedre end de faktiske værdier. Standardværdierne kan tilpasses den tekniske og videnskabelige udvikling (49).

3.1. Baggrunden for beregningen af standardværdier

Direktivets standardværdier er udarbejdet på grundlag af tre elementer: et videnskabeligt datasæt, direktivets metodologi (50) og en regel for omsætningen af typiske værdier til standardværdier. De videnskabelige data vedrørende en bestemt produktionsvej for biobrændstof/flydende biobrændsel behandles ifølge metodologien, hvorved der forekommer en typisk værdi for produktionsvejen. Der anvendes dernæst en faktor på + 40 % på emissionerne fra »forarbejdningselementet«, hvorved en typisk værdi bliver til en forsigtig standardværdi. En sådan faktor anvendes ikke på »transport og distribution«, da bidraget til de samlede emissioner er lille (51). Ligeledes anvendes der ikke en faktor på »dyrkning«, da forsigtigheden på dette punkt sikres ved hjælp af en række begrænsninger af, hvornår standardværdierne må anvendes (52).

3.2. Fremtidig ajourføring og tilføjelse af standardværdier

De videnskabelige data indsamles af uafhængige eksperter (53) og offentliggøres på FFC's websted (54). Kommenteringen af dataene med videnskabeligt berettigede krav skal ske ved direkte kontakt med eksperterne, så dataene efter behov kan blive gennemgået på ny i den næste cyklus af ajourføringer (55).

Direktivet indeholder både:

—	»generelle produktionsveje«, dvs. produktionsveje, der er karakteriseret ved typen af råmaterialer og typen af biobrændstoffer/flydende biobrændsler, såsom »ethanol fra sukkerroer«, og

—	»særlige produktionsveje«, dvs. produktionsveje, der er karakteriseret ved en mere specifik beskrivelse end generelle produktionsveje, såsom »ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)«.

Kommissionen har til hensigt at tilføje standardværdier for flere generelle produktionsveje, hvis:

—	de er af betydning på EU's marked, og der foreligger mindst ét anlæg/én produktionsvej, eller der er tale om en generel produktionsvej, som med rimelighed kan forventes at blive anvendt i EU i den nære fremtid, og

—	der er relevante data til rådighed, som eksperterne har vurderet er af en tilfredsstillende kvalitet og sikkerhed.

Kommissionen vil med henblik på tilføjelsen af særlige produktionsveje tage hensyn til to yderligere kriterier, nemlig:

—	om der er en signifikant forskel mellem standardværdierne for de særlige og generelle produktionsveje og

—

(i tilfælde af særlige produktionsveje, hvis standardværdier for besparelser i drivhusgasser er mindre end for generelle produktionsveje) om det vurderes, at mindst en tiendedel af EU's forbrug ifølge den pågældende generelle produktionsvej for biobrændstof/flydende biobrændsel er produceret ved en praksis, der medfører emissioner, som er større end dem, der afspejles ved standardværdien for denne generelle produktionsvej.

Kommissionen har ikke til hensigt at tilføje standardværdier for særlige produktionsveje, som tager udgangspunkt i råmaterialernes geografiske oprindelse eller produktionsstedet for biobrændstofferne/de flydende biobrændsler, men snarere en særlig praksis, teknologi osv.

Kommissionen vil ajourføre/tilføje standardværdier efter behov, hvert andet år første gang i 2010 og derefter samtidig med den rapport, som Kommissionen skal aflægge hvert andet år fra 2012 vedrørende standardværdierne for fremtidige biobrændstoffer (56). Imidlertid kan ajourføring finde sted indimellem, hvis omstændighederne kræver det. Kommissionen vil under forberedelsen heraf vurdere, om forudsætningerne for tilføjelsen af særlige produktionsveje som nævnt ovenfor er opfyldt. Når de berørte parter ønsker at foreslå ændringer af produktionsvejene eller tilføjelse af nye produktionsveje, følges den samme procedure som for kommentarer til data (se ovenfor).

4. KONKLUSIONER

I 2009 indførte EU verdens mest omfattende og avancerede bindende bæredygtighedsordning. I denne meddelelse har Kommissionen beskrevet, hvordan den de kommende år har tænkt sig at anvende to værktøjer fra bæredygtighedsordningen, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe den admnistrative byrde for erhvervslivet: vurdering og anerkendelse af frivillige ordninger og bilaterale ordninger eller multilaterale aftaler samt tilføjelse og ajourføring af standardværdier. Dette skulle få bæredygtighedsordningen til at fungere lettere. De frivillige ordninger kan få en indvirkning på markedet for råmaterialer ud over biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvilket som en følgevirkning kan fremme en bæredygtig produktion af landbrugsråvarer. Bilaterale eller multilaterale aftaler kan yderligere fremme dette. Bortset fra disse processer, der er iværksat som følge af EU's nye politik for vedvarende energi, vil Kommissionen også arbejde aktivt via internationale fora for at fremme bæredygtighedskriterierne på globalt niveau.

(1) Direktiv 2009/28/EF.

(2) Direktiv 98/70/EF som ændret ved direktiv 2009/30/EF.

(3) Yderligere oplysninger kan findes i http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform_en.htm

(4) EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1.

(5) Forordning (EF) nr. 443/2009.

(6) Se side 8 i denne EUT.

(7) Websted: http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform_en.htm

(8) Kommissionen offentliggør også dokumenter, som er relevante for direktivet om brændstofkvalitet, på webstedet for direktivet om brændstofkvalitet.

(9) Artikel 17, stk. 2-5.

(10) Artikel 18, stk. 1.

(11) Artikel 18, stk. 3.

(12) Artikel 18, stk. 4, andet afsnit. Artikel 18, stk. 7.

(13) Artikel 18, stk. 4, første afsnit. Artikel 18, stk. 7.

(14) Frivillige ordninger forventes ikke at omfatte det kriterium, der vedrører krav til landbrug og miljø samt standarder for landbrugere i EU (artikel 17, stk. 6). Jf. afsnit 2.2 i meddelelsen om den praktiske gennemførelse af bæredygtighedsordningen.

(15) F.eks. de forhold, der henvises til i artikel 18, stk. 4, andet afsnit.

(16) Det forhold, at sådanne andre bæredygtighedsforhold dækkes i en frivillig ordning, kan imidlertid ikke af medlemsstaterne anvendes som begrundelse for at afslå at tage hensyn til biobrændstoffer/flydende biobrændsler, som ikke er dækket af ordningen, såfremt disse biobrændstoffer/flydende biobrændsler opfylder det i direktivet fastlagte bæredygtighedskriterium.

(17) De anmodende organisationer skal angive, hvilket kriterium (eller dertil knyttede aspekter) i artikel 17, stk. 2-5, og hvilke oplysninger i de efterfølgende kommissionsafgørelser, der henvises til i artikel 18, stk. 3, 3. afsnit, de ønsker anerkendelse af.

(18) Artikel 18, stk. 4, andet afsnit. De anmodende organisationer bedes angive, om sådanne forhold er dækket af den ordning, de indgiver.

(19) Kommissionen vil, afhængig af mulighederne, eventuelt ikke gøre dette straks, men har til hensigt at gøre det snarest muligt.

(20) Involvere udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed, som er nedsat i henhold til artikel 25, stk. 2.

(21) Artikel 18, stk. 6.

(22) I det mindste for så vidt angår de forhold, der er nævnt i artikel 18, stk. 4, andet afsnit.

(23) Jf. fodnote [15].

(24) Udtrykket »audit«/»auditor« og »kontrol«/»kontrollant« anses for ensbetydende i denne meddelelse.

(25) Afgørelse nr. 768/2008/EF.

(26) Der kan være undtagelser til denne regel på grund af en bestemt ordnings særlige art (f.eks. ordninger, som kun består af faste værdier for beregninger af drivhusgas). I sådanne tilfælde bør dette klart forklares, når ordningen indgives til anerkendelse.

(27) Det er kontrollanternes ansvar at fastlægge størrelsen af det udsnit, der er behov for for at opnå det nødvendige konfidensniveau.

(28) F.eks. International Social and Environmental Accreditation and Labelling Alliance (ISEAL) standard P035, establishing Common Requirements for the Certification of Producer Groups.

(29) De økonomiske aktører, der er omfattet af udsnittet, bør variere fra periode til periode.

(30) En sådan akkreditering skal foretages af medlemmerne af det internationale akkrediteringsforum, af de organer, der henvises til i artikel 4 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller af organer, som har indgået bilaterale aftaler med det europæiske akkrediteringssamarbejde.

(31) Den Internationale Standardiseringsorganisation.

(32) Akkreditering i forhold til denne standard omfatter ofte på samme tid akkreditering efter et særligt »drivhusgasprogram« såsom EU's emissionshandelssystem. I så fald skal eventuelle yderligere krav ifølge dette program ikke tages i betragtning i forbindelse med tabellen. Der ses bort fra dem, når de er i strid med direktivet.

(33) Den tilsvarende europæiske standard er EN 45011.

(34) Akkreditering efter denne standard omfatter ofte samtidig akkreditering i forhold til særlige krav vedrørende f.eks. et produkt. I et sådant tilfælde skal yderligere krav i henhold til dette program ikke tages i betragtning i forbindelse med tabellen. Der ses bort fra dem, når de er i strid med direktivet.

(35) »En begrænset garanti« (»limited assurance level«) betyder, at risikoen begrænses til et acceptabelt niveau, hvilket udgør grundlag for en negativ udtalelse fra auditoren, som f.eks. »på grundlag af vores vurdering er der ingen forhold, der giver os anledning til at tro, at der foreligger fejl i dokumentationen«, mens en »rimelig garanti« betyder, at risikoen begrænses til et acceptabelt lavt niveau, hvilket udgør grundlag for en positiv udtalelse, som f.eks. »på grundlag af vores vurdering foreligger der i dokumentationen ingen væsentligt ukorrekte angivelser« (jf. ISAE 3000).

(36) Artikel 18, stk. 1.

(37) En frivillig ordning behøver ikke at indeholde et sådant krav, såfremt den kun omfatter et enkelt led i kæden (f.eks. det sted, hvor råmaterialet produceres).

(38) I henhold til artikel 18, stk. 1.

(39) F.eks. med henblik på at kræve en standardværdi.

(40) Jf. artikel 7a, stk. 1, litra a), i direktivet om brændstofkvalitet.

(41) Når partier med de samme bæredygtighedskarakteristika blandes, er det kun størrelsen af partiet, der tilpasses tilsvarende. Bæredygtighedskarakteristika er sandsynligvis de samme, når de samme råmaterialer anvendes, og der anvendes »standardværdier« eller »regionale faktiske værdier«.

(42) Når der forekommer behandlingstrin eller tab, bør der anvendes en passende omregningsfaktor med henblik på den tilsvarende tilpasning af partiets størrelse.

(43) Hvis karakteristikaene omfatter forskellige værdier for drivhusgasemissioner, skal de holdes adskilt. Disse værdier kan ikke gøres gennemsnitlige med henblik på at vise, at bæredygtighedskravene overholdes.

(44) Dette betyder, at når en »bæredygtighedskarakteristik« beskriver råmaterialet, f.eks. »raps«, kan denne karakteristik adskille sig fra partiets fysiske indhold, f.eks. en blanding af raps og solsikkeolie.

(45) Jf. artikel 18, stk. 4, og henvisningen til artikel 17, stk. 3-5 heri.

(46) Den procedure, Unionen skal anvende med henblik på at indgå en international aftale, er fastlagt i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(47) Artikel 18, stk. 4.

(48) Artikel 19, stk. 1.

(49) Artikel 19, stk. 7.

(50) Bilag V, del C.

(51) Jf. artikel 19, stk. 7, litra a).

(52) Artikel 19, stk. 2-4.

(53) Institut for Miljø og Bæredygtighed under Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) er en del af JEC-konsortiet (et konsortium sammensat af Kommissionens Fælles Forskningscenter, the automotive manufacturers’ association for Research & Development in Europe (EUCAR) og the oil companies’ European association of environment, health and safety in refining (CONCAWE)).

(54) http://re.jrc.ec.europa.eu/biof/html/input_data_ghg.htm Kommissionen vil på gennemsigtighedsplatformen offentliggøre et regneark, der viser beregningen af standardværdierne fra disse data.

(55) Jf. betragtning 83 til direktivet om vedvarende energi.

(56) Dem, som er omfattet af bilag V, del B og E, jf. artikel 19, stk. 5.