Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om afgift på finansielle transaktioner (initiativudtalelse)

2011/C 44/14

Ordfører: Lars NYBERG

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 18. februar 2010 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

»Afgift på finansielle transaktioner«

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 23. juni 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 464. plenarforsamling den 14.-15. juli 2010, mødet den 15. juli, med 121 stemmer for, 55 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Resumé og konklusioner

1.1   Den samlede værdi af alle finansielle transaktioner er steget fra cirka 15 gange værdien af det globale BNP i 1990 til omkring 70 gange værdien i 2007 (1). Værdien af spothandler i forhold til BNP har næsten ikke ændret sig, hvilket vil sige, at denne firedobling af de finansielle transaktioner næsten udelukkende består af derivater, først og fremmest rentederivater. I andet semester 2008 skete der et fald i handlen med derivater, men omfanget steg igen i første semester 2009. Finanssektorens adfærd synes ikke at have ændret sig meget.

1.2   I 2007 tegnede finanssektoren – hvis hovedopgave er at understøtte realøkonomien – sig for 40 % af det samlede virksomhedsoverskud i USA, men stod kun for 7 % af BNP. Der er også sket en koncentration omkring få markedspladser – navnlig London og New York - og en koncentration omkring nogle få, meget store finansielle institutioner. Enorme pengesummer er blevet pumpet ind i denne sektor for at redde disse institutioner, hvilket har ført til hidtil usete budgetunderskud.

1.3   En afgift på finansielle transaktioner (AFT) kunne have afgørende indflydelse på de finansielle institutioners adfærd, da den ville reducere antallet af meget kortfristede finansielle transaktioner, som ofte også er risikofyldte.

1.4   EØSU har i princippet sagt ja til en AFT i sin udtalelse om de Larosière-gruppens rapport (2): »EØSU finder, at en overgang fra kortsigtethed til langsigtethed, hvor bonusserne ikke beregnes på grundlag af spekulative aktiviteter, er nødvendig. I den forbindelse støtter EØSU tanken om at beskatte finansielle transaktioner«. Med den foreliggende udtalelse ønsker EØSU at deltage i de igangværende drøftelser om denne afgift og gå mere i dybden med en sådan afgifts målsætninger og virkninger.

1.5   Forslaget om en afgift på handel med værdipapirer blev oprindeligt udarbejdet af J.M. Keynes i 1936. Hans mål var at mindske den destabiliserende aktiespekulation og styrke det langsigtede grundlag for aktiekurserne. I løbet af 1970'erne blev idéen videreudviklet af James Tobin. Hans mål var at sænke hastigheden på det finansielle marked og at bringe den bedre i takt med realøkonomien ved hjælp af en afgift på internationale valutaspothandler. Målet var det samme som en af de målsætninger, der nu diskuteres, nemlig at lægge en dæmper på de kortfristede transaktioner.

1.6   Tobin foreslog at sende indtægterne fra afgiften til IMF eller Verdensbanken, men indtægterne var ikke hans primære sigte: »Jo bedre afgiften opfylder de økonomiske mål, der var min primære bevæggrund, jo færre indtægter genererer den …«.

1.7   Idéen om en afgift er endnu en gang kommet på tale efter finanskrisen i 2008, men denne gang gældende for alle finansielle transaktioner mellem finansielle institutioner.

1.8   Ifølge EØSU bør det primære sigte med en AFT være at ændre finanssektorens adfærd ved at mindske omfanget af kortfristede finansielle transaktioner i spekulationsøjemed. På denne måde kan aktiviteterne i finanssektoren underlægges markedets prismekanisme. Nogle af disse transaktioner har Lord Turner fra det britiske finanstilsyn sågar kaldt samfundsmæssigt nytteløse. Det vil være muligt at opnå den ønskede virkning, da afgiften på finansielle transaktioner rammer de hyppigste transaktioner hårdest.

1.9   Hvis en AFT mindsker den kortfristede handel med værdipapirer og derivater, vil den også mindske profitten i finanssektoren, hvilket kunne føre til et fald i bonusser, men samtidig til et fald i skatteindtægterne fra profitten. Traditionelle bankforretninger, som er baseret på lån til virksomheder og private husholdninger og finansieret via bankindskud, og hvor indtjeningen skabes via renteforskellen, vil ikke blive påvirket. Denne type bankforretninger, hvor opsparede midler bruges optimalt til investeringer, kunne igen blive finanssektorens vigtigste forretningsområde. De nye finansielle vanskeligheder i løbet af 2010 og IMF's og EU's søgen efter metoder til at finansiere fremtidige finanskriser bør ikke få os til at forpasse denne mulighed for at forbedre finanssektoren pga. kortsigtethed.

1.10   Det andet mål med en AFT er at rejse offentlige midler. Denne nye indtægtskilde kunne anvendes til at fremme den økonomiske udvikling i udviklingslande, til at finansiere klimapolitik i udviklingslande eller til at lette presset på de offentlige finanser. Sidstnævnte punkt indebærer også, at den finansielle sektor vil tilbagebetale den offentlige støtte. På længere sigt skulle indtægterne gerne udgøre en ny generel offentlig indtægtskilde.

1.11   Afgiften på finansielle transaktioner ville have en progressiv karakter, idet de finansielle institutioners kunder og institutionerne selv, når de handler for egen regning, udgør den rigeste del af samfundet. Dertil kommer, at finanssektoren ikke menes at bidrage med en rimelig del af skatten.

1.12   Afgiften på finansielle transaktioner bør have så bredt et anvendelsesområde som muligt og gælde for såvel nationale markeder som udenlandske børser. EØSU anbefaler for et globalt systems vedkommende en AFT, der er så lav som 0,05 %. Med et europæisk system vil en lavere sats være hensigtsmæssig for at sikre, at den ikke skaber forvridninger på finansmarkedet.

1.13   Indførelsen af en afgift mindsker altid værdien af aktiverne, men får den også effekt, hvor handlen finder sted, hvis der ikke er tale om en verdensomspændende afgift? En undersøgelse har vist, at den nuværende stempelafgift i Storbritannien har sænket omsætningen med 20 %, men den har ikke i videre omfang drevet handlen væk fra London.

1.14   Indførelsen af denne afgift ville nærmest ikke medføre nogen administrative, tekniske eller økonomiske omkostninger, da disse transaktioner allerede foregår via computer. Der findes imidlertid endnu ikke noget digitalt marked for OTC-transaktioner (over the counter), men man er i gang med at udarbejde EU-lovgivning herom. Behovet for at inkludere alle transaktioner, og dermed også OTC-markedet i en organiseret børs, viser, at regulering og afgifter som f.eks. en AFT er komplementære og ikke alternative størrelser.

1.15   Hvis den finansielle sektor ændrer adfærd og i højere grad fokuserer på det langfristede økonomiske grundlag, og de offentlige indtægter samtidig øges, giver AFT det, der kaldes et dobbelt udbytte. Men det er også klart, at jo højere skattesatsen er, jo større er effekten på de handlede kortfristede transaktioner, og jo mindre er indtægterne følgelig. Der skal derfor findes en afgiftssats, som skaber balance mellem de to målsætninger for afgiften: adfærdsændring og skatteindtægt.

1.16   Hvis afgiften blev indført i hele Europa, ville skatteindtægterne beløbe sig til omkring 1,5 % af BNP, og heraf ville størstedelen komme fra det britiske finansmarked. Hvis den blev indført på verdensplan, ville skatteindtægterne beløbe sig til omkring 1,2 % af verdens samlede BNP. Resultaterne er også nogenlunde ens for Europa og USA.

1.17   På sit møde i Toronto den 26.-27. juni foreslog G20 ikke en global afgift på finansielle transaktioner. EØSU mener, at et europæisk system stadig bør stå på dagsordenen for finansielle reformer.

2.   Baggrund

2.1   Der er blevet peget på mange årsager til den finanskrise, der på dramatisk vis brød ud efter, at Lehman Brothers (3) gik fallit i 2008. Der har bl.a. været peget på billige penge via lave renter, spredning af meget risikofyldte værdipapirer via securitisation, svigt mht. regulering og tilsyn, tilgængelige økonomiske midler til spekulation pga. en langvarig omfordeling af indkomst fra arbejde til kapital, finansmarkedets internationale karakter osv.

2.2   Finanssektoren er set i forhold til BNP næsten blevet større end, hvad man kunne forestille sig. I 1990 svarede værdien af de finansielle transaktioner til omkring 15 gang verdens BNP. Ved krisen i 2008 var den steget til 70 gange verdens BNP (4). Spottransaktioner udgør næsten den samme procentdel af verdens BNP som i 1990, så den firedobbelte stigning i finansielle transaktioner består næsten udelukkende af derivater. Det drejer sig hovedsagelig om »over the counter«-transaktioner (OTC), direkte aftaler mellem en kunde og en finansiel institution, og de fleste af disse vedrører renterelaterede derivater (5). Selv langfristede transaktioner som realkreditobligationer er blevet trukket ind på det kortfristede marked, da de ofte skifter ejere. Baggrundene for mange af de nye handler kan være såvel risikoafdækning som ren spekulation.

2.2.1   Udviklingen af derivatmarkedet er et nyt aspekt af det økonomiske system, som ikke altid er knyttet til realøkonomien på samme måde som den traditionelle kapital. Der findes mange former for derivater, som optioner, futures, forwards og swaps, og de kan være baseret på f.eks. forskellige varer, udenlandske valutaer, rentesatser, men også ren gambling.

2.2.2   Statistikkerne viser, at der i andet halvår 2008 var et fald i handlen med derivater. Faldet var imidlertid ikke specielt stort; kun et fald til niveauet for tre år siden. Desuden begyndte tallet igen at stige i første halvår 2009 (6). Igen gjaldt disse ændringer primært rentederivaterne. Vi kan deraf konkludere, at der ikke er sket de helt store ændringer i finanssektorens adfærd. På den anden side er securitisation, som var den vigtigste udløsende faktor bag finanskrisen, næsten blevet udryddet fra markedet (7).

2.2.3   I 2007, lige inden krisen, tegnede finanssektoren sig for 40 % af det samlede virksomhedsoverskud i USA, men stod kun for 7 % af BNP (8). Når finanssektoren står for 40 % af overskuddet, har den afveget fra sin rolle som finansiel formidler. I den henseende er finanssektorens oligopolistiske karakter i visse lande ikke hensigtsmæssig, når det gælder effektiv finansiering af realøkonomien.

2.2.4   Der er også sket en koncentration omkring få markedspladser – navnlig London og New York. Samtidig er der sket en koncentration omkring nogle få, meget store finansielle institutioner. Deres størrelse skabte sloganet »for store til at gå fallit«, hvilket senere tvang mange regeringer til at redde nogle af bankerne for at forhindre finanssektoren i at bryde sammen. Enorme summer blev pumpet ind i sektoren, hvilket forårsagede hidtil usete budgetunderskud.

2.3   I de Larosière-rapporten blev der fremsat mange forslag om at ændre det finansielle system med det sigte at forhindre fremtidige kriser (9). Dette blev hurtigt fulgt op af fire forslag fra Kommissionen til forordninger om makro- og mikrotilsyn med den finansielle sektor (10) samt en række forslag om at ændre reglerne i den finansielle sektor (11). Sideløbende hermed er der også gang i intense drøftelser i USA.

2.3.1   Nye lovforslag har primært handlet om tilsyn og regulering af visse finansinstitutter og har delvist erstattet selvreguleringen i finanssektoren. Kun en mindre del af forslagene har haft til sigte at ændre adfærden i finanssektoren. Hidtil har der ikke været fremsat forslag om at regulere instrumenterne i finanssektoren, selv om nogle af de virkelige årsager til finanskrisen er at finde her.

2.4   Ej heller er der blevet fremsat noget formelt EU-forslag om en AFT, selv om de generelle drøftelser de seneste år har fået mere vind i sejlene. EØSU mener, at en sådan afgift kunne have afgørende indflydelse på de finansielle institutioners adfærd og på de finansielle instrumenter. Dette kunne ske ved at reducere mængden af de kortfristede finansielle transaktioner, der for øjeblikket er dominerende.

2.4.1   G20-lederne bad på deres møde i Pittsburgh i september 2009 Den Internationale Valutafond (IMF) om »at udarbejde en rapport til vort næste møde (juni 2010) med en oversigt over de valg, de forskellige lande har truffet eller overvejer for at få finanssektoren til at yde et fair og væsentligt bidrag til at betale for de omkostninger, som er forbundet med regeringernes indgriben for at redde banksystemet«. I den foreløbige rapport fra IMF i april 2010 lå hovedvægten på foranstaltninger til at modvirke fremtidige finanskriser, hovedsagelig bestående af en »finansiel stabiliseringsafgift« kombineret med en afviklingsordning. EØSU ønsker ikke i den foreliggende udtalelse at fremsætte specifikke kommentarer om disse forslag, men vil begrænse sig til de korte drøftelser i IMF om en AFT i forbindelse med den nuværende krise.

2.4.2   EØSU har i princippet sagt ja til en AFT i sin udtalelse om de Larosière-gruppens rapport: »EØSU finder, at en overgang fra kortsigtethed til langsigtethed, hvor bonusserne ikke beregnes på grundlag af spekulative aktiviteter, er nødvendig. I den forbindelse støtter EØSU tanken om at beskatte finansielle transaktioner«. Med den foreliggende udtalelse ønsker EØSU at deltage i de igangværende drøftelser om denne afgift og gå mere i dybden med målsætningerne for og virkningerne af en sådan afgift.

3.   Indledning

3.1   Forslaget om en afgift på handel med værdipapirer blev oprindeligt udarbejdet af J.M. Keynes i 1936 med det sigte at mindske den destabiliserende aktiespekulation og styrke det langsigtede grundlag for aktiekurserne.

3.2   I løbet af 1970'erne fremsatte James Tobin forslag om en afgift på valutahandel, »Tobin-afgiften«, med det sigte at mindske den destabiliserende valutakursspekulation. Med kapitalens fri bevægelighed blev det lettere at foretage spekulative angreb på valutaer. Tobins mål var at sænke hastigheden på det finansielle marked og at bringe det bedre i takt med realøkonomien samt at styrke pengepolitikkens rolle. Afgiften skulle anvendes på valutaspothandler, og afgiftssatsen skulle ligge på 0,5 %. Selv om afgiften ikke var rettet mod alle finansielle transaktioner (spothandler udgør for tiden mindre end 10 % af alle transaktioner på verdensplan), var sigtet det samme som det sigte, der nu diskuteres, dvs. at mindske omfanget af de kortfristede transaktioner.

3.2.1   Tobin foreslog at sende indtægterne fra afgiften til IMF eller Verdensbanken, men indtægterne var ikke hans primære sigte: »Jo bedre afgiften opfylder de økonomiske mål, der var min primære bevæggrund, jo færre indtægter genererer den …« (12).

3.3   Under finanskrisen i 2008 kom idéen om en afgift endnu en gang på tale og var denne gang ikke begrænset til valutatransaktioner, men gældende for alle finansielle transaktioner. Det bør fremhæves, at selv med dette brede anvendelsesområde er finansielle transaktioner, der involverer private husholdninger og virksomheder, ikke omfattet. Afgiften bør være begrænset til transaktioner mellem finansielle institutioner. Blandt dem, der foreslår en AFT, er der mange forskellige civilsamfundsorganisationer, økonomer og personer i finanssektoren som f.eks. Lord Turner, formand for det britiske finanstilsyn, The British Financial Services Authority og nu også Det Europæiske Råd i dets forslag til G20-mødet den 17. juni 2010 (13). Modstanderne af indførsel af en AFT er bl.a. IMF, OECD og Verdensbanken.

3.4   Hvad er hovedmålsætningerne med en sådan afgift? Hvad skal den opkræves af? Hvor høj skal den være? Kan den indføres i et enkelt land, eller er det nødvendigt at indføre den i hele EU eller i hele verden? Hvilke resultater kan vi forvente? Udvalget diskuterer disse spørgsmål og giver nogle tal på baggrund af studier foretaget af det østrigske institut for økonomisk forskning (WIFO) (14) og centret for økonomiske og politiske studier(CEPR) og Political Economy Research Institute (PERI, University of Masschusetts, Amherst) (15).

3.5   En mekanisme, der kan påvirke adfærden i den finansielle sektor, fungerer ifølge Keynes' og Tobins udsagn, fordi AFT har indvirkning på de kortfristede transaktioner. Som følge af de kortfristede transaktioners hyppighed vil en AFT hæve omkostningerne ved kortfristede transaktioner i forhold til de langfristede. Regeringerne kan således styre den finansielle sektor ved at ændre de relative omkostninger og ved hjælp af markedets prismekanisme i højere grad få sektoren til at satse på det langsigtede grundlag for realøkonomien.

4.   Målsætninger

4.1   Et grundigt kig på det finansielle marked viser, at den øgede volumen hovedsagelig består af kortfristede transaktioner, som ofte har karakter af spekulation eller risikoafdækning. Set i relation til realøkonomien er mange af disse transaktioner uforholdsmæssigt store. Eftersom kortsigtede udsving har en tendens til at lægge op til langsigtede udsving i aktivpriserne, kan de også afvige fra udviklingen i realøkonomien (16). Nogle af disse transaktioner har Lord Turner kaldt samfundsmæssigt nytteløse.

4.1.1   EØSU mener derfor, at det primære sigte med en AFT bør være at ændre finanssektorens adfærd ved at mindske omfanget af kortfristede finansielle transaktioner i spekulationsøjemed. Kortfristede transaktioner tegner sig for størstedelen af stigningen i aktiviteterne i den finansielle sektor i det første årti af det 21. århundrede. Finanssektoren er nødt til igen at påtage sig sit faste ansvar for realøkonomien.

4.1.2   IMF nævner de adfærdsmæssige virkninger af en AFT i sin rapport, men som noget negativt. Som et af de negative aspekter siger rapporten, at afgiften ikke er nogen god måde at finansiere en fremtidig afviklingsordning på. Det har aldrig været sigtet med en AFT. En anden indvending går på, at det er bedre at beskatte de transaktioner direkte, som man ønsker at begrænse. Det er præcis det, der sker med AFT, eftersom den rammer de kortfristede transaktioner hårdest.

4.1.3   En reduktion af mængden af kortfristede handler mindsker også deres andel af de finansielle institutioners aktiviteter. Dette betyder en større andel af andre aktiviteter såsom at virke som bindeled mellem sparere og låntagere. Den finansielle sektor er ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå andre økonomiske målsætninger. En effektiv finanssektor vil udnytte opsparinger bedst muligt til investeringer i realøkonomien.

4.1.4   Traditionelle bankforretninger er baseret på udlån til virksomheder og private husholdninger, hvor indtjeningen skabes via renteforskellen. Som led i deres kundeservice hjælper bankerne kunderne med at rejse kapital på kapitalmarkederne, afdække og sikre valuta- og vareengagementer i forbindelse med internationale forretninger såvel som at afdække råvare-futures i landbrugssektoren. I forbindelse med disse tjenesteydelser dækker bankerne deres egen risiko gennem transaktioner med andre banker, som regel i realtid. Kundeservice kan omfatte mange, meget kortsigtede transaktioner. Derudover kommer bankernes overskud fra handel med værdipapirer og derivater for egen regning. Alt dette bør ikke fjernes fra det finansielle marked, da det delvist repræsenterer bankernes interne handel for at sikre likviditet. Men hvis en AFT mindsker den kortfristede handel med værdipapirer og derivater, vil den også mindske provenuet i finanssektoren, hvilket sandsynligvis også vil føre til mindre bonusser og skatteindtægter. De traditionelle bankforretninger vil næsten ikke blive påvirket, og de finansielle institutioners overskud vil blive lavere og primært være afhængigt af den traditionelle bankvirksomhed.

4.1.5   Der er forskellige synspunkter i litteraturen herom, men én virkning kunne være mindre udsving i aktivpriserne. Med færre spekulative transaktioner, kan aktivpriserne tænkes at blive mere stabile. Det andet synspunkt er, at lejlighedsvise handler kan være meget svingende og tilfældige uden at have nogen dæmpende virkning på omfanget.

4.1.6   I sammenfatningen af de potentielle virkninger af en AFT på forskellige finansielle institutioners adfærd ønsker udvalget at understrege, at disse ændringer kunne mindske omfanget af de meget hyppige handler. De nye finansielle vanskeligheder i løbet af 2010 og IMF's og EU's søgen efter metoder til at finansiere fremtidige finanskriser bør ikke få os til at forpasse denne chance for at forbedre finanssektoren.

4.2   Det andet hovedsigte med en AFT er at rejse offentlige midler. En AFT ville skabe betydelige indtægter. Diskussionen om, hvad denne nye indtægtskilde kunne anvendes til, spænder fra at fremme udviklingslandenes økonomiske udvikling, at finansiere udviklingslandenes klimapolitik og til at lette presset på de offentlige finanser som følge af finanskrisen. Efter de seneste politiske drøftelser i EU, er det mest sandsynligt, at afgiften vil blive anvendt som en offentlig indtægtskilde.

4.2.1   Ifølge Kommissionen har man godkendt en finansiel støtte på op til 30 % af EU's BNP. Denne procentsats skal fordobles, når det gælder Det Forenede Kongerige. Når vi ser på de offentlige udgifter til at få den finansielle sektor helskindet gennem krisen, bør man bemærke, at omkring halvdelen aldrig er kommet til udbetaling, og at en stor del med tiden vil blive betalt tilbage. De 13 % dækker kapitaltilførsel (bankers egenkapital), køb af aktiver og direkte støtte. Mange af garantierne synes slet ikke at blive anvendt.

4.2.2   Indtægterne fra AFT kunne i første omgang bruges til at dække de udestående omkostninger. Eftersom de fleste af de offentlige penge skulle bruges til at redde bankerne, bør de største indtægter også skaffes via en AFT pga. det finansielle markeds koncentration. Men de samlede offentlige udgifter har været meget højere, herunder tab af sociale sikringsbidrag, udgifter til automatiske stabilisatorer, højere rentebetalinger på offentlige lån osv. Selv IMF skriver, at »de store skattemæssige, økonomiske og sociale omkostninger ved finansielle kriser peger i retning af et bidrag fra den finansielle sektor til de generelle indtægter, som går længere end at dække skattemæssige udgifter til direkte støtte« (17).

4.2.3   I fremtiden skal AFT i stedet betragtes som en generel, ny, offentlig indtægtskilde. I betragtning af at finansielle ydelser er fritaget for moms og brugerne af bankernes tjenesteydelser således betaler mindre skat på bankernes tjenesteydelser end på de fleste andre tjenester og i lyset af de store overskud i den finansielle sektor, synes det særligt berettiget at hæve skatterne i denne sektor.

4.2.4   Ifølge en undersøgelse foretaget af OECD vil USA tegne sig for næsten halvdelen af alle OECD-landenes offentlige underskud i 2011. I samme år skønnes budgetunderskuddet, udtrykt som en procentdel af BNP, at være ca. 6 % i euroområdet. De virkelige udfordringer ligger ikke kun i eurolande så som Grækenland, men også i Det Forenede Kongerige, hvor underskuddet skønnes at ligge omkring 12 %.

4.2.5   Et alternativ til en AFT, som blev diskuteret i den foreløbige IMF-rapport, er en afgift på finansielle aktiviteter, som opkræves af overskud og honorarer. Det er en enkel måde at beskatte finansielle aktiviteter på, men den vigtigste forskel i forhold til en AFT er, at afgiften på finansielle aktiviteter rammer alle aktiviteter og ikke har forskellig indvirkning på kort- og langfristede transaktioner. Det er udelukkende en metode til at hæve skatteprovenuet fra bankerne.

4.2.6   Selv med en fast takst ville AFT have en progressiv karakter, idet de finansielle institutioners kunder og institutionerne selv, når de handler for egen regning, repræsenterer den rigeste del af samfundet. Selv om det er vigtigt, at vi fokuserer på, hvordan en AFT kan gøres til et så effektivt middel som muligt i finanssektoren, er det også nødvendigt at tage højde for, hvordan afgiften rammer. I Kommissionens arbejdspapir (18) hedder det, at »innovative kilder ofte anses for at have den fordel at blive mødt med større politisk accept, navnlig når skattetrykket pålægges grupper eller sektorer, der i øjeblikket ikke menes at løfte en rimelig andel af skattetrykket.«

4.2.7   Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om »i tilstrækkelig god tid inden det næste G20-topmøde at udarbejde en konsekvensanalyse af en global skat på finansielle transaktioner, der viser både fordele og ulemper « (19). Tilsvarende kan EØSU pege på mange tekniske aspekter af en AFT, som bør undersøges. Kommissionens arbejdspapir (20) imødekommer ikke alle Europa-Parlamentets ønsker. EØSU ønsker derfor at fremhæve, at der i forbindelse med et formelt forslag om en AFT er behov for en komplet konsekvensanalyse.

5.   Udformning

5.1   Generelt anvendelsesområde

5.1.1   Skattegrundlaget skal ikke alene være internationale, men alle finansielle transaktioner. Selvom ordet »alle« anvendes, er der i de fleste beregninger begrænsninger mht. enten, hvilken type transaktion der er dækket, eller værdien af den beskattede transaktion. I CEPR/PERI-undersøgelsen ser man på forskellige skattegrundlag. I WIFO-undersøgelsen har man valgt en altomfattende model.

5.1.2   Et kriterium for valget af, hvilke transaktioner der skal beskattes, bør være, at der fokuseres på de mest kortfristede. Et andet udgangspunkt er at have et så bredt anvendelsesområde som muligt. Et tredje valg går på, om afgiften bør rettes mod nationale markeder eller også omfatte udenlandske børser.

5.1.3   Hvis både nationale og udenlandske transaktioner inkluderes, er alle finansielle transaktioner omfattet af afgiften. Et ønske om ikke at forvride realøkonomien kunne være et argument for at udelukke spothandler.

5.1.4   Hvis man undlader at inkludere alle transaktioner, vil det have visse konsekvenser for konkurrencesituationen mellem forskellige transaktioner. Sådanne virkninger er ønskelige, hvis de i højere grad belaster de kortfristede, spekulative transaktioner end de langfristede, ikke-spekulative transaktioner. Sådan vil det faktisk forholde sig, da denne afgift vil ramme de hyppigste transaktioner hårdest.

5.1.5   Brugen af den nominelle værdi af en finansiel transaktion som grundlag for en afgift er blevet kritiseret for at være et næsten imaginært grundlag. Som et alternativ til en AFT kunne man beskatte de penge, der faktisk modtages af de finansielle institutioner, når de handler med derivater, dvs. det gebyr, den præmie eller hvad, kunden nu betaler. EØSU mener imidlertid, at udviklingen i de finansielle transaktioner udtrykt i nominelle værdier i forhold til BNP er en nyttig metode til navnlig at vise ændringerne over tid i omfanget af handlerne på det finansielle marked.

5.2   Geografisk anvendelsesområde

5.2.1   Bør en AFT være national, regional (EU) eller global? En global afgift er uden tvivl at foretrække. Hvis det ikke er muligt, er der et klart behov for, at hele EU er omfattet. Der er dog også eksempler, som viser, at selv en national afgift er en mulighed, navnlig i lande med en stor finanssektor. Man kunne forvente, at det ville have stor indflydelse på, hvor handlen finder sted. Erfaringerne viser imidlertid, at det ikke ser ud at være noget problem (21).

5.2.2   Indførelsen af en afgift mindsker altid værdien af det pågældende aktiv, men får det også effekt, hvor handlen finder sted? En undersøgelse har vist, at Storbritanniens stempelafgift på 0,5 %, der opkræves på aktier og visse obligationer, har mindsket omsætningen med 20 %, og denne kan derfor ikke påstås at have skræmt handlen væk fra London (22).

5.3   Afgiftssats

5.3.1   Der er blevet foreslået forskellige satser for afgiften på mellem 0,1 og 0,01 %. Den oftest nævnte sats er på 0,05 %. Med et globalt system anbefaler udvalget en AFT med denne sats. Den er tilstrækkeligt lav til at kunne indføres uden risiko for, at den påvirker de kortfristede transaktioner så meget, at den skaber ubalance på det finansielle marked. Hvis der indføres en AFT i form af et europæisk system bør en lavere sats dog overvejes.

5.3.2   Hvis den finansielle sektor ændrer adfærd og i højere grad satser på det langfristede økonomiske grundlag, og de offentlige indtægter samtidig øges, giver AFT det, der kaldes et dobbelt udbytte. Men det er også klart, at jo højere satsen er, jo større er effekten på de handlede kortfristede transaktioner, og jo mindre er indtægterne følgelig. Der skal derfor findes en afgiftssats, som skaber balance mellem de to målsætninger for afgiften: adfærdsændring og skatteindtægt.

5.3.3   Alle eksempler fra den virkelige verden på skatter eller andre afgifter har altid været opkrævet på visse, men ikke alle finansielle transaktioner. Når den opkræves på alle transaktioner, kan man ikke på forhånd vide præcist, hvad resultatet bliver. Afgiftssatsen bør derfor tages op til revision efter f.eks. 3 år for at se, om den bør sættes op eller ned.

5.4   Feasibility

5.4.1   Et andet spørgsmål er, hvor let denne type afgift kan inddrives. De fleste af de transaktioner, der foreslås beskattet, foregår allerede via computer. Det betyder, at der nærmest ikke er forbundet nogen administrative, tekniske eller økonomiske omkostninger ved at indføre denne afgift. Der skal naturligvis udvikles et specielt computerprogram. Der er allerede blevet gennemført visse forsøg.

5.4.2   Det er nødvendigt at undersøge, om der skabes eller findes innovative finansielle produkter, som ikke beskattes, eller som sågar skabes specifikt for at undgå beskatning. De bør indgå i beskatningsgrundlaget.

5.4.3   Der findes endnu ikke noget digitalt marked for OTC-transaktioner (over the counter). Der er ved at blive udarbejdet EU-lovgivning herom. Behovet for at inkludere OTC-markedet i en organiseret børs viser, at regulering og afgifter som f.eks. en AFT, er komplementære og ikke alternative størrelser.

6.   Virkninger

6.1   Reduktion af omfanget af kortfristede finansielle transaktioner

6.1.1   Der findes ingen præcise overslag over, hvordan en AFT ville påvirke de kortfristede handler. Det eneste, vi har, er formodninger. Det er det virkelige problem, når man skal drøfte en AFT. Vi har således ingen statistikker om hovedsigtet, som er at reducere mængden af de kortfristede handler. De eneste statistiske overslag, vi har, vedrører omfanget af de eventuelle skatteindtægter.

6.1.2   En af virkningerne af en afgift på finansielle transaktioner er, at den erfaringsmæssigt mindsker likviditeten. Men hvad er det optimale likviditetsniveau? Ville økonomierne have klaret sig bedre end tilfældet var i 1990 eller 2000, hvis de havde haft den ekstremt store likviditet, der fandtes i 2007? Svarer likviditeten til den samlede mængde finansielle transaktioner? Svaret burde være nej, når flere af disse transaktioner er baseret på de samme værdipapirer. Den samlede sum af transaktioner kan derfor ikke give noget specielt godt skøn over den »reelle« likviditet. Hvis man vender tilbage til finanssektorens vigtigste opgave, nemlig at fungere som finansielt bindeled, virker det fornuftigt at lade likviditeten følge udviklingen i BNP. Udvalget ved ikke præcist, hvor stor reduktionen bør være. Det står dog klart, at ændringen bør gå i retning af at reducere likviditeten fra 2007-niveauet.

6.1.3   Da en AFT vil ramme de hyppigste transaktioner hårdest, burde der ud over en reduktion i antallet af transaktioner også ske en ændring i forholdet mellem lang- og kortfristede transaktioner. Et af de fremførte argumenter imod en AFT går på, at den risikerer at gøre finansmarkedet mindre gennemsigtigt, da de kortfristede transaktioner ville blive mindre hyppige. I betragtning af det aktuelle omfang af de kortfristede transaktioner ville selv en stor nedskæring ikke fjerne alle dag-til-dag-transaktioner. Man kan dårligt hævde, at denne side af den finansielle sektor var uigennemsigtigt i f.eks. år 2000.

6.1.3.1   Som beskrevet i WIFO-undersøgelsen har den øgede anvendelse af derivater ført til, at der er blevet skudt over målet mht. både de kortsigtede og langsigtede priser. Et mindre brug af derivater med denne baggrund kunne reducere prisudsvingene på det finansielle marked og ikke det modsatte, som det undertiden hævdes.

6.1.3.2   Den finansielle handel er næsten ligeligt fordelt mellem banker og andre finansielle institutioner. Der foreligger ingen tal for fordelingen mellem kort- og langfristede transaktioner.

6.2   Omfanget af offentlige indtægter

6.2.1   WIFO-undersøgelsen går ud fra, at omfanget af transaktioner, der skal beskattes, vil falde med 65 %, hvis afgiftssatsen er 0,05 %. Ifølge deres beregninger vil en lavere afgiftssats medføre et mindre fald i transaktionerne, og en højere vil føre til et større fald.

6.2.1.1   Hvis afgiften kun blev indført i Storbritannien, ville en AFT ifølge denne undersøgelse føre til skatteindtægter svarende til næsten 7 % af landets BNP. I Tyskland, som er det EU-land, der næst efter Storbritannien tegner sig for den største andel af finansielle transaktioner, ville det være lidt mere end 1 % af BNP. Hvis afgiften blev indført i hele Europa, ville skatteindtægterne beløbe sig til omkring 1,5 % af BNP, og heraf ville størstedelen komme fra det britiske finansmarked. Hvis den blev indført på verdensplan, ville skatteindtægterne beløbe sig til omkring 1,2 % af verdens samlede BNP.

6.2.2   I CEPR/PERI-undersøgelsen ligger de forskellige beregninger for, hvor meget de finansielle transaktioner ville falde, på mellem 25 og 50 %. For at kunne sammenligne tallene med WIFO-undersøgelsen anføres kun tallene for en halvering af beskatningsgrundlaget. Tallene er i denne undersøgelse opdelt på de forskellige typer aktiver, der handles. Tallene, der i undersøgelsen er anført i USD, er omregnet til procenter af USA's BNP.

6.2.3   De to undersøgelser giver nogenlunde ens resultater for Europa og USA. CEPR/PERI-undersøgelsen viser desuden, at spothandler udgør en meget lille del af de samlede transaktioner.

(1)  Oplysninger fra Den Internationale Betalingsbank (BIS).

(2)  De Larosière-gruppens rapport – EUT C 318/11, 23.11.2009, s. 57.

(3)  Global finansiel servicevirksomhed.

(4)  Stephan Schulmeister, A General Financial Transaction Tax, WIFO Working Papers 344/2009.

(5)  Den Internationale Betalingsbank (BIS); i: Davas/ von Weizsäcker, Financial Transaction Tax: Small is Beautiful, 2010.

(6)  Se fodnote 5.

(7)  H.W. Sinn ved en præsentation af EEAG-gruppens økonomiske rapport for 2010 den 23. februar 2010 i Bruxelles.

(8)  Helene Schubert, Østrigs nationalbank.

(9)  De Larosière-gruppens rapport – EUT C 318/11, 23.12.2009, s. 57.

(10)  Makro- og mikrotilsyn – EUT C 277/25, 17.11.2009, s. 117.

(11)  Kreditvurderingsbureauer – EUT C 277/25, 17.11.2009, s. 117.

»Det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel« og »Harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked« – EUT C …

(12)  Tobin, James: A Proposal for International Monetary Reform, 1978

(13)  Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010: »EU bør føre an i bestræbelserne for at fastsætte en global tilgang for indførelsen af en ordning med afgifter og skatter for de finansielle institutioner med henblik på at bevare lige vilkår på verdensplan og vil kraftigt forsvare denne holdning over for sine G20-partnere. Indførelsen af en global afgift på finansielle transaktioner bør undersøges nærmere og udvikles yderligere i den forbindelse«.

(14)  Stephan Schulmeister, A General Financial Transaction Tax, WIFO Working Papers 344/2009.

(15)  Baker, Pollin, McArthur, Sherman: The Potential Revenue from Financial Transactions Taxes. CEPR/PERI, december 2009.

(16)  Se fodnote 14.

(17)  IMF »A fair and substantial contribution by the financial sector«, midtvejsrapport til G20.

(18)  SEK(2010) 409 endelig - Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Innovativ finansiering på globalt plan (foreligger d.d. ikke på dansk).

(19)  PE432.992v01-00 Forslag til beslutning.

(20)  SEK (2010) 409 endelig.

(21)  Der findes samme type afgifter i Sydkorea, Hongkong, Australien, Taiwan og Indien, og lignende afgifter i Belgien, Argentina og Brasilien.

(22)  The Institute for Fiscal Studies 2002: Stamp duty on share transactions: is there a case for change? Commentary 89.