52010DC0636

/* KOM/2010/0636 endelig udg */ MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 15.11.2010

KOM(2010) 636 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer

{SEK(2010) 1323}{SEK(2010) 1324}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Mål og aktioner 4

2.1. Aktionsområder 5

2.2. Gennemførelse af strategien 6

3. Konklusion 6

1. INDLEDNING

Hver sjette indbygger i EU har et handicap[1], som går fra et let handicap til et svært handicap, og dette betyder, at ca. 80 mio. mennesker ofte hindres i en fuldstændig deltagelse i samfundslivet og økonomien på grund af omgivelsesbestemte og holdningsmæssige barrierer. For handicappede er andelen af fattige 70 % højere end gennemsnittet[2], til dels som følge af en begrænset adgang til beskæftigelse.

Mere end en tredjedel af personer over 75 år har handicap, som i en vis udstrækning giver dem begrænsninger, og mere end 20 % har en stærk begrænsning[3]. Endvidere vil disse procenttal stige, da befolkningen i EU bliver ældre.

EU og medlemsstaterne har et omfattende mandat til forbedring af handicappedes sociale og økonomiske situation.

- I artikel 1 i EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret), er det fastlagt, at "den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes". I artikel 26 er det fastlagt, at "Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet." Herudover forbyder artikel 21 enhver form for forskelsbehandling på grund af handicap.

- Det er et krav i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen bekæmper enhver form for forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19).

- De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (FN-konventionen), der er det første juridisk bindende internationale menneskeretsinstrument, som Unionen og medlemsstaterne er en del af, vil snart finde anvendelse i hele Unionen[4]. FN-konventionen kræver, at staterne beskytter og sikrer alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for personer med handicap.

I henhold til FN-konventionen omfatter handicappede personer med en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige forhindringer kan hæmme mennesker med handicap i at deltage på lige fod med andre i samfundslivet.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at fjerne hindringerne for et Europa uden barrierer, og følge Europa-Parlamentets og Rådets beslutninger og resolutioner op[5]. Denne strategi danner ramme for en aktion på EU-niveau sammen med nationale aktioner, der skal behandle de forskellige situationer, der gør sig gældende for handicappede mænd, kvinder og børn.

Det er af afgørende betydning, at handicappede deltager fuldt ud i økonomien og samfundet, hvis det med EU's strategi, Europa 2020[6], skal lykkes at skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Opbygning af et samfund, hvor alle inddrages, giver også markedsmuligheder og fremmer innovation. Der er store forretningsmæssige fordele ved at gøre tjenester og produkter tilgængelige for alle i betragtning af efterspørgslen fra et stigende antal ældre forbrugere. EU's marked for hjælpemidler (med en skønnet årlig værdi på mere end 30 mia. EUR[7]) er f.eks. fortsat opsplittet, og midlerne er dyre. De politiske og lovgivningsmæssige rammer afspejler ikke de handicappedes behov effektivt, og dette gælder også udviklingen af produkter og tjenester. Mange varer og tjenester og mange bygninger er fortsat ikke i tilstrækkelig grad tilgængelige.

Den økonomiske nedgang har haft en uheldig virkning på handicappedes situation, som gør det endnu mere nødvendigt at handle. Strategien sigter på en forbedring af den enkeltes liv, men også på at skabe fordele for samfund og økonomi uden at påføre industrien og forvaltningerne urimelige byrder.

2. MÅL OG AKTIONER

Det overordnede mål i denne strategi er at styrke de handicappede, således at de kan nyde godt af alle deres rettigheder og fuldt ud deltage i samfundet og den europæiske økonomi, bl.a. gennem det indre marked. En opnåelse heraf og en sikring af en effektiv gennemførelse af FN-konventionen i hele Unionen kræver overensstemmende tiltag. Med denne strategi udpeges der aktioner på EU-niveau, som supplerer de nationale, og i strategien fastlægges de mekanismer[8], der er nødvendige for at gennemføre FN-konventionen på EU-niveau, også internt i EU-institutionerne. I strategien fastlægges også den støtte, der er nødvendig i forbindelse med finansiering, forskning, kampagner, statistikker og indsamling af data.

Strategien fokuserer på en fjernelse af barrierer[9]. Kommissionen har udpeget otte hovedområder for aktioner: tilgængelighed, deltagelse, ligebehandling, beskæftigelse, uddannelse, social sikring, sundhed og foranstaltninger udadtil. Inden for hvert område er der fastlagt nøgleaktioner med det overordnede mål på EU-niveau fremhævet i en ramme. Disse områder blev udvalgt på grundlag af det potentiale, de har for at bidrage til de generelle mål i strategien, og FN-konventionen, de relaterede politikdokumenter fra EU-institutionerne og Europarådet, resultaterne i EU's handlingsplan for handicapområdet 2003-2010 og en høring af medlemsstaterne, de interesserede parter og offentligheden. Henvisningerne til de nationale aktioner drejer sig i højere grad om en supplering af aktionerne på EU-niveau end at dække alle nationale forpligtelser i henhold til FN-konventionen. Kommissionen vil også behandle handicappedes situation gennem strategien Europa 2020, dennes flagskibsinitiativer og genlanceringen af det indre marked.

2.1. Aktionsområder

1 — Tilgængelighed

Definitionen af "tilgængelighed" betyder, at handicappede har adgang på lige fod med andre til det fysiske miljø, transport, informations- og kommunikationsteknologier og –systemer (IKT) og andre faciliteter og tjenester. Der er fortsat omfattende barrierer inden for alle disse områder. I EU-27 er kun 5 % af de offentlige websteder f.eks. fuldt ud i overensstemmelse med standarderne for webtilgængelighed, omend flere til dels er tilgængelige. Mange fjernsynskanaler tilbyder fortsat kun få programmer med undertekster og synstolkning[10].

Tilgængelighed er en forudsætning for at kunne deltage i samfundet og økonomien, men EU har fortsat meget, der skal gøres for at opnå dette. Kommissionen foreslår anvendelse af lovgivningsinstrumenter og andre instrumenter, såsom standardisering, for bedst muligt at opnå tilgængelighed i bygninger, IKT og transport i overensstemmelse med den digitale dagsorden og flagskibsinitiativet "Innovation i EU". På grundlag af principperne om bedre regulering vil Kommissionen undersøge fordelene ved at vedtage administrative bestemmelser for at sikre tilgængelighed i forbindelse med produkter og tjenester, herunder foranstaltninger til øget anvendelse af offentlige indkøbskontrakter (hvilket har vist sig at være yderst effektivt i USA[11]). Kommissionen vil medvirke til at lade tilgængelighed og "design for alle" indgå i læseplaner og uddannelser for relevante erhverv. Kommissionen vil ligeledes fremme et EU-dækkende marked for teknologiske hjælpemidler. Kommissionen vil efter yderligere høringer af medlemsstaterne og andre interesserede parter overveje at fremsætte forslag om en EU-lov om tilgængelighed inden 2012. Denne lovgivning kunne omfatte udarbejdelse af specifikke standarder for særlige sektorer for grundlæggende at forbedre det indre markeds funktion med hensyn til tilgængelige produkter og tjenester.

EU-aktionen vil støtte og supplere de nationale aktiviteter til gennemførelse af tilgængelighed og fjernelse af eksisterende barrierer og forbedring af udbuddet og udvalget af teknologiske hjælpemidler.

Sikre tilgængelighed i forbindelse med varer, tjenester, herunder offentlige tjenester, og hjælpemidler for handicappede. |

2 — Deltagelse

Der er fortsat mange hindringer for handicappedes fulde udnyttelse af deres grundlæggende rettigheder, herunder rettighederne i forbindelse med det europæiske unionsborgerskab, og begrænsninger for deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Disse rettigheder omfatter også retten til fri bevægelighed, bopælssted og levemåde, og retten til fuld adgang til kulturelle aktiviteter, fritids- og sportsaktiviteter. En person med et anerkendt handicap, der flytter til et andet EU-land, kan f.eks. miste adgangen til nationale ydelser, såsom gratis eller billigere offentlig transport.

Kommissionen vil arbejde på:

- at overvinde hindringer for udøvelse af handicappedes rettigheder som enkeltpersoner, forbrugere, studerende, økonomiske og politiske aktører, løse problemerne i forbindelse med mobilitet internt i EU og lette og fremme anvendelsen af en EU-model for et parkeringskort for handicappede

- at fremme et skift fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet ved at bruge strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at støtte udvikling af tjenester i nærmiljøet og skabe opmærksomhed omkring handicappedes situation, hvis de bor i døgninstitutioner, især børn og ældre

- at forbedre tilgængeligheden til sports- og fritidsorganisationer, kulturelle organisationer, aktiviteter, begivenheder, arrangementer og sammenkomster, varer og tjenester, herunder også audiovisuelle, fremme deltagelse i sportsarrangementer og støtte afholdelse af særlige begivenheder for handicappede, undersøge metoder til at gøre det lettere at anvende tegnsprog og blindskrift ved henvendelser til EU-institutionerne, tage spørgsmål om tilgængelighed op ved valg for at lette EU-borgernes udøvelse af deres valgrettigheder, støtte en tværnational overførsel af ophavsretbeskyttede værker i et tilgængeligt format og fremme brugen af de undtagelsesbestemmelser, som er fastlagt i direktivet om ophavsret[12].

EU-aktionen vil støtte nationale aktiviteter, der sigter på:

- at gennemføre en overgang fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet, bl.a. gennem anvendelse af strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til uddannelse af menneskelige ressourcer og tilpasning af den sociale infrastruktur, udvikling af støtteordninger vedrørende individuel støtte, fremme af ordentlige arbejdsvilkår for professionelle plejere og støtte til familier og uformelle plejere

- at give adgang til sports- og fritidsorganisationer, kulturelle organisationer og aktiviteter og bruge mulighederne for undtagelser i direktivet om ophavsret.

Opnå, at handicappede fuldt ud deltager i samfundslivet ved: - at give dem mulighed for at nyde godt af alle fordele ved unionsborgerskabet - at fjerne administrative og holdningsmæssige barrierer for en fuldstændig og ligeværdig deltagelse - at tilbyde tjenester i nærmiljøet af høj kvalitet, herunder adgang til individuel støtte. |

3 — Ligebehandling

Mere end halvdelen af alle europæere mener, at forskelsbehandling på grund af handicap eller alder er vidt udbredt i Unionen[13]. Som krævet i artikel 1, 21 og 26 i EU-chartret og i artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vil Kommissionen fremme ligebehandling af mennesker med handicap gennem en tostrenget strategi. Den vil bl.a. udnytte den eksisterende EU-lovgivning til at sikre beskyttelse mod forskelsbehandling, gennemføre en aktiv politik til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme lige muligheder i EU-politikkerne. Kommissionen vil også have opmærksomheden henledt på de kumulative virkninger af forskelsbehandling, som handicappede kan komme ud for af andre grunde, såsom nationalitet, alder, race eller etnisk oprindelse, køn, religion eller tro eller seksuel orientering.

Kommissionen vil også sikre, at direktiv 2000/78/EF[14] om bekæmpelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse gennemføres fuldt ud; den vil fremme mangfoldighed og bekæmpe forskelsbehandling gennem kampagner på EU-niveau og nationalt niveau og støtte de ngo'ers arbejde på EU-niveau, som er aktive inden for dette område.

EU-aktionen vil støtte og supplere nationale politikker og programmer til fremme af ligebehandling, f.eks. ved at arbejde for, at medlemsstaternes lovgivning om rets- og handleevne er i overensstemmelse med FN-konventionen.

Udrydde forskelsbehandling på grund af handicap i EU. |

4 — Beskæftigelse

Kvalitetsjob sikrer økonomisk uafhængighed, fremmer den personlige udvikling og er den bedste sikring mod fattigdom. Erhvervsraten for handicappede ligger imidlertid kun på ca. 50 %[15]. For at nå EU's vækstmål er det nødvendigt at flere handicappede kommer i betalt beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked. Kommissionen vil udnytte hele potentialet i strategien vedrørende Europa 2020 og dagsordenen for denne vedrørende nye kvalifikationer og job ved at give medlemsstaterne analyser, retningslinjer for politiker, informationsudvekslinger og anden støtte. Kommissionen vil forbedre kendskabet til beskæftigelsessituationen for kvinder og mænd med handicap, udpege udfordringer og foreslå midler til afhjælpning heraf. Kommissionen vil lægge særlig vægt på unge med handicap i overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse. Kommissionen vil tage spørgsmålet om intern jobmobilitet på det åbne arbejdsmarked og i beskyttede værksteder op gennem udveksling af informationer og gensidig læring. Den vil ligeledes behandle spørgsmålet om selvstændig virksomhed og kvalitetsjob, herunder aspekter som arbejdsvilkår og karrieremuligheder, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil øge sin støtte til frivillige initiativer, som fremmer mangfoldighedsledelse på arbejdspladsen, såsom chartre om mangfoldighed, underskrevet af arbejdsgiverne, og et initiativ om virksomhedernes sociale ansvar.

EU-aktionen vil støtte og supplere den nationale indsats, der analyserer arbejdsmarkedssituationen for handicappede, bekæmper den støttekultur og de understøttelsesfælder i forbindelse med handicappede, som kan fratage dem lysten til at komme ind på arbejdsmarkedet, medvirker til at integrere handicappede på arbejdsmarkedet ved at gøre brug af Den Europæiske Socialfond, udvikler aktive arbejdsmarkedspolitikker, gør arbejdspladser mere tilgængelige, udvikler arbejdsformidlingstjenester, støtter strukturer og uddannelse på arbejdspladsen og fremmer anvendelsen af den generelle gruppefritagelsesforordning[16], som giver mulighed for at give statsstøtte uden forhåndsmeddelelse til Kommissionen.

Give langt flere handicappede mulighed for selv at tjene til deres udkomme på det åbne arbejdsmarked. |

5 — Uddannelse

I gruppen af 16-19-årige er andelen af unge, som ikke er under uddannelse, 37 % for stærkt handicappede og 25 % for dem, der i en vis udstrækning er handicappede, sammenholdt med 17 % for ikke-handicappede[17]. Adgangen til almindelig uddannelse for børn med store handicap er vanskelig, og nogle gange er udannelsen opdelt. Handicappede, især børn, skal integreres ordentligt i det almindelige uddannelsessystem og have individuel støtte af hensyn til barnet. Samtidig med at man fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvarsområde med hensyn til indholdet af undervisningen og uddannelsessystemernes organisation, vil Kommissionen støtte målet om en integreret kvalitetsuddannelse under initiativet Unge på Vej. Kommissionen vil øge kendskabet til handicappedes uddannelsesniveau og muligheder og øge deres mobilitet ved at lette adgangen til programmet Livslang Læring.

EU-aktionen vil støtte den nationale indsats gennem ET 2020, der er en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet[18], for at fjerne lovgivningsmæssige og organisatoriske hindringer for handicappede i den almene uddannelse og i systemerne for livslang læring, give støtte i tide til integreret uddannelse og individualiseret læring og tidligt påpege særlige behov, tilbyde en passende uddannelse og støtte til professionelle, der arbejder på alle niveauer inden for uddannelse, og aflægge rapport om deltagelseskvoter og resultater.

Fremme en integreret uddannelse og livslang læring for elever og studerende med handicap. |

6 – Social sikring

Lavere deltagelse i almen uddannelse og på arbejdsmarkedet fører til indkomstforskelle og fattigdom for handicappede og ligeledes til social udstødelse og isolation. De handicappede skal være i stand til at nyde godt af sociale sikringssystemer og programmer til mindskelse af fattigdom, handicaprelateret støtte, offentlige boligprogrammer og andre serviceydelser samt pensionsordninger og støtteprogrammer. Kommissionen vil have opmærksomheden henledt på disse spørgsmål via Den Europæiske Platform mod Fattigdom. Dette vil også omfatte en vurdering af de sociale sikringssystemers tilstrækkelighed og bæredygtighed og af ESF-støtten. Med fuld respekt for medlemsstaternes kompetenceområder vil Unionen støtte nationale foranstaltninger, der sikrer kvalitet og bæredygtighed i sociale sikringssystemer for handicappede, bl.a. gennem udveksling og gensidig læring om politikker.

Fremme anstændige levevilkår for handicappede. |

7 — Sundhed

Handicappede kan have begrænset adgang til sundhedstjenester, herunder rutinebehandlinger hos læger, hvilket fører til sundhedsmæssige uligheder, uafhængigt af deres handicap. De har krav på lige adgang til sundhedspleje, herunder forebyggende sundhedspleje og særlige sundheds- og revalideringstjenester af høj kvalitet til en rimelig pris, hvor der tages hensyn til deres behov, herunder kønsspecifikke behov. Dette er hovedsagelig en opgave for medlemsstaterne, som har ansvaret for at organisere og udbyde sundhedstjenester og medicinsk behandling. Kommissionen vil støtte udvikling af politikker vedrørende lige adgang til sundhedspleje, herunder sundheds- og revalideringstjenester af høj kvalitet, der er udformet for handicappede. Kommissionen vil lægge særlig vægt på handicappede, når der gennemføres politikker til afhjælpning af uligheder inden for sundhedsområdet, fremme aktioner inden for arbejdsmiljøområdet for at mindske risici for handicap som følge af erhvervsarbejde, forbedre genindslusningen af arbejdstagere med handicap[19] og arbejde på at forebygge sådanne risici.

EU-aktionen vil støtte de nationale foranstaltninger, der skal give sundhedstjenester og -faciliteter uden forskelsbehandling til en rimelig pris, skabe større opmærksomhed omkring handicap i lægeuddannelserne og i læseplanerne for de ansatte i sundhedssektoren, tilbyde passende revalideringstjenester, fremme tjenester indenfor mental sundhed og udvikle tjenester til tidlig intervention og behovsvurdering.

Fremme lige adgang til sundhedstjenester og tilhørende faciliteter for handicappede. |

8 — Foranstaltninger udadtil

Unionen og medlemsstaterne bør fremme handicappedes rettigheder i deres foranstaltninger udadtil, bl.a. ved en udvidelse af Unionen og i programmerne vedrørende naboskab og udvikling. Kommissionen vil, når det er hensigtsmæssigt, generelt arbejde for bekæmpelse af forskelsbehandling for at fremhæve handicap som et menneskerettighedsspørgsmål i EU's foranstaltninger udadtil, skabe større bevidsthed om FN-konventionen og handicappedes behov, herunder tilgængelighed, inden for området nødhjælp og humanitær bistand, konsolidere netværket af korrespondenter vedrørende handicapspørgsmål, øge kendskabet til handicapspørgsmål i EU-delegationerne, sikre, at kandidatlande og potentielle kandidatlande gør fremskridt inden for fremme af handicappedes rettigheder, og at de finansielle instrumenter til tiltrædelsesstøtte anvendes til forbedring af handicappedes situation.

EU-aktionen vil støtte og supplere nationale initiativer, der tager handicapspørgsmål op i dialog med lande, der ikke er medlemmer, og hvor det er hensigtsmæssigt inddrage spørgsmål om handicap og gennemførelsen af FN-konventionen under hensyntagen til forpligtelserne fra Accra om bistandseffektivitet. Kommissionen vil støtte aftaler og forpligtelser om handicapspørgsmål i internationale fora (FN, Europa-Rådet, OECD).

Fremme af handicappedes rettigheder i forbindelse med EU-foranstaltninger udadtil. |

2.2. Gennemførelse af strategien

Denne strategi kræver et fælles og fornyet tilsagn fra EU-institutionernes og alle medlemsstaternes side. Aktionerne inden for de vigtigste ovenstående områder skal støttes med følgende generelle instrumenter:

1 — Kampagner

Kommissionen vil arbejde på at sikre, at handicappede har kendskab til deres rettigheder, og man vil lægge særlig vægt på adgang til materiale og informationskanaler. Kommissionen vil fremme kendskabet til konceptet "design for alle" med hensyn til produkter, tjenester og miljøer.

EU-aktionen vil støtte og supplere nationale kampagner om handicappedes evner og bidrag og fremme udveksling af god praksis i gruppen på højt niveau vedrørende handicapspørgsmål.

Kampagner vedrørende handicapspørgsmål og fremme af et bredere kendskab blandt handicappede til deres rettigheder, og hvorledes disse kan udøves. |

2 — Finansiel støtte

Kommissionen vil arbejde på at sikre, at EU-programmerne på de politikområder, der er relevante for handicappede, giver mulighed for støtte, f.eks. i forskningsprogrammer. Udgifter til foranstaltninger, der giver handicappede mulighed for at deltage i EU-programmer, bør være godtgørelsesberettigede. EU's støtteinstrumenter, især strukturfondene, skal gennemføres under hensyntagen til tilgængelighed og uden forskelsbehandling.

EU-aktionen vil støtte og supplere den nationale indsats, der skal forbedre tilgængeligheden og bekæmpe forskelsbehandling gennem generel støtte, en korrekt anvendelse af artikel 16 i de generelle bestemmelser for strukturfondene[20] og gennem en optimering af kravene til tilgængelighed ved offentlige indkøbskontrakter. Alle foranstaltninger bør gennemføres i overensstemmelse med den europæiske konkurrencelovgivning, især bestemmelserne om statsstøtte.

Den bedst mulige udnyttelse af EU's støtteinstrumenter med henblik på tilgængelighed og bekæmpelse af forskelsbehandling og øget synlighed af handicaprelevante støttemuligheder i programmer efter 2013. |

3 — Statistikker og indsamling af data samt overvågning

Kommissionen vil arbejde på at strømline oplysninger vedrørende handicap indsamlet gennem EU's sociale undersøgelser (EU-statistikken om indkomstforhold og levevilkår, arbejdsstyrkeundersøgelsen - adhoc-modulet, interviewundersøgelse om sundhed i EU), udvikle en særlig undersøgelse af hindringerne for social integration af handicappede og fremlægge en række indikatorer til overvågning af deres situation i forbindelse med vigtige mål i Europa 2020 (uddannelse, beskæftigelse og mindskelse af fattigdom). EU's agentur for grundlæggende rettigheder er blevet anmodet om at bidrage til denne opgave inden for rammerne af agenturets mandat gennem indsamling af data, forskning og analyser.

Kommissionen vil også oprette et webbaseret redskab, der giver et overblik over de praktiske foranstaltninger og den lovgivning, der er anvendt for at gennemføre FN-konventionen.

EU-aktionen vil støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved indsamling af statistikker og data, som viser de barrierer, der afskærer handicappede fra at udøve deres rettigheder.

Supplering af indsamlingen af periodiske handicaprelaterede statistikker med henblik på overvågning af handicappedes situation. |

4 — Mekanismer, der kræves i FN-konventionen

Den reguleringsramme, der kræves i FN-konventionens artikel 33 (kontaktpunkter, koordinationsmekanismer, uafhængige mekanismer og inddragelse af handicappede og deres organisationer), skal gennemføres på to niveauer: over for medlemsstaterne inden for en lang række EU-politikker og internt i EU-institutionerne. På EU-niveau vil der blive etableret koordinationsmekanismer på grundlag af eksisterende faciliteter både mellem Kommissionens tjenestegrene og EU-institutionerne og mellem EU og medlemsstaterne. Gennemførelsen af denne strategi og af FN-konventionen vil løbende blive drøftet i gruppen på højt niveau vedrørende handicapspørgsmål med repræsentanter for medlemsstaterne og deres nationale kontaktpunkter, Kommissionen, de handicappede og deres organisationer og andre interesserede parter. Der vil fortsat blive fremlagt situationsrapporter til uformelle ministermøder.

Der vil også blive etableret en ramme for overvågning, herunder en eller flere selvstændige mekanismer, for at fremme, sikre og overvåge gennemførelsen af FN-konventionen. Når FN-konventionen er indgået, og når man har overvejet, hvilken rolle en række eksisterende EU-organer og –institutioner skal spille, vil Kommissionen foreslå en reguleringsramme uden overflødige administrative byrder for at lette gennemførelsen af FN-konventionen i EU.

Ved udgangen af 2013 vil Kommissionen aflægge rapport om de fremskridt, som er opnået gennem denne strategi, og som dækker gennemførelsen af aktioner, nationale fremskridt og EU-rapporten til FN-udvalget om handicappedes rettigheder[21]. Kommissionen vil bruge statistikker og dataindsamling for at give et billede af ændringerne i forskellen mellem handicappede og befolkningen som helhed og for at etablere handicaprelaterede indikatorer i tilknytning til målene i Europa 2020 vedrørende uddannelse, beskæftigelse og mindskelse af fattigdom. Dette vil give mulighed for en revision af strategien og aktionerne. Der er planlagt en yderligere rapport i 2016.

3. KONKLUSION

Det er meningen, at denne strategi skal udnytte det samlede potentiale i EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og FN-konventionen og fuldt ud udnytte Europa 2020 og dette tiltags instrumenter. Strategien sætter en proces i gang for at styrke handicappede, således at de fuldt ud kan deltage i samfundet på lige vilkår med andre. I takt med aldringen af den europæiske befolkning vil disse aktioner have en håndgribelig virkning på livskvaliteten blandt en stigende andel af befolkningerne. EU-institutionerne og medlemsstaterne opfordres til at samarbejde inden for rammerne af denne strategi for at opbygge et Europa for alle uden barrierer.

[pic][pic][pic][pic][pic][pic]

[1] EU's arbejdsstyrkeundersøgelse, adhoc-modulet om beskæftigelse af handicappede (LFS AHM), 2002.

[2] EU-statistikken om indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC), 2004.

[3] LFS AHM og EU- SILC 2007.

[4] Vedtaget i 2007 og underskrevet af alle medlemsstaterne og EU; ratificeret i oktober 2010 af 16 medlemsstater (BE, CZ, DK, DE, ES, FR, IT, LV, LT, HU, AT, PT, SI, SK, SE, UK), mens de øvrige er i gang med processen. FN-konventionen vil være bindende for EU og udgøre en del af EU-lovgivningen.

[5] Rådets resolutioner (SOC 375 af 2. juni 2010) og 2008/C 75/01 og Europa-Parlamentets beslutning B6-0194/2009, P6_TA(2009)0334.

[6] KOM(2010) 2020.

[7] Deloitte & Touche, Access to Assistive Technology in the European Union, 2003, og BCC Research, 2008.

[8] Artikel 33 i FN's konvention.

[9] Eurobarometer fra 2006 om forskelsbehandling: 91 % mener, at der bør bruges flere penge på at fjerne fysiske barrierer for de handicappede.

[10] EF (2007), SEK (2007) 1469, s. 7.

[11] Afsnit 508 i loven om revalidering og loven om arkitektmæssige barrierer.

[12] Direktiv 2001/29/EF. Den 14.9.2009 blev der underskrevet et aftalememorandum mellem interesserede parter.

[13] Særnummer Eurobarometer 317.

[14] Rådets direktiv 2000/78/EF (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

[15] EU's undersøgelse af arbejdsstyrken 2002, adhoc-modul.

[16] Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3).

[17] EU's undersøgelse af arbejdsstyrken 2002, adhoc-modul.

[18] Rådets konklusion af 12. maj 2009 om ET 2020 (EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2).

[19] En fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 - KOM(2007) 62.

[20] Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).

[21] FN-konventionens artikel 35 og 36.