21.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 21/1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om nødvendigheden af en integreret tilgang til byfornyelse (sonderende udtalelse)

2011/C 21/01

Ordfører: Angelo GRASSO

På vegne af det spanske formandskab anmodede det spanske boligministerium den 2. december 2009 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om en sonderende udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om

Nødvendigheden af en integreret tilgang til byfornyelse.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 4. maj 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 463. plenarforsamling den 26.-27. maj 2010, mødet den 26. maj, følgende udtalelse med 87 stemmer for, 4 imod og 2 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Byen er blevet et energispildende system og den vigtigste årsag til ændringer af miljøet. Derfor er koordineret handling på EU-niveau med henblik på en mere beslutsom udvikling af byfornyelsespolitikker et af de vigtigste midler til at bekæmpe skadelige CO2-emissioner og klimaændringer.

1.2   EØSU ønsker en strategi for byer og storbyområder med henblik på byfornyelse af kvarterer, der er nedslidt socialt, miljømæssigt eller i henseende til bygninger og byplanlægning.

1.3   Desværre er de traditionelle byplanlægningsværktøjer uegnede til en sådan strategi, bl.a. fordi byer er meget forskellige indbyrdes med hensyn til beliggenhed, position og præstationer, så det er umuligt at foreslå ensartede løsninger. EØSU foreslår derfor EU at indføre interventionsinstrumenter, der anvender indikatorsystemer for bykvalitet, baseret på tærskler for socio-urbane og miljømæssige mangler, og indekser for byfornyelse, der kan måle administrativ effektivitet, indsatsens succesrate og beboernes grad af tilfredshed.

1.4   EØSU gentager i denne udtalelse en række forslag fra tidligere udtalelser. Udvalget håber, at forslaget om at nedsætte en gruppe på højt plan om »byudvikling og bæredygtighed« (1) vil blive gennemført med henblik på at uddybe og udvide debatten om bæredygtige byer.

1.5   For at sætte gang i »en urban renæssance«, som skal fremme en integreret byfornyelsesmodel og sætte fokus på demografiske ændringer i befolkningen, social samhørighed, reformer vedrørende byernes økonomiske fundament, opgradering af naturarven, dematerialiseringsprocesser, den energieffektive by og biodiversitet, finder udvalget det nødvendigt med et stærkt samarbejde mellem de forskellige forvaltningsniveauer (Kommissionen, regeringer, regioner og lokale myndigheder), der imidlertid skal være præget af en mindre rigid anvendelse af nærhedsprincippet og ikke udelukkende være baseret på en hierarkisk kompetenceramme. I dette øjemed slår EØSU til lyd for fremme af tematiske net mellem byer, der begunstiger gennemførelsen af bæredygtige byfornyelsesprocesser.

1.6   Forbedret energieffektivitet i bygninger og infrastruktur bør være en strategisk faktor for byfornyelsens politiske engagement i EU i kraft af de fordele i form af reduceret energiefterspørgsel og en ikke ubetydelig mængde nye arbejdspladser, som denne vil skabe i Europa. EØSU ser gerne, at EU forfølger sine mål via stadig bedre integration med de sektorprogrammer, der er under udarbejdelse om EU's innovationspolitik, EU's transportpolitik 2010-2020 og SET-planen (Strategic Energy technology). EØSU ser også gerne øgede investeringer via EIB og EU's finansielle instrumenter (Jessica, Jaspers osv.) og fremme af effektive offentlig-private partnerskaber.

1.7   Udvalget håber, at integration af et bæredygtigt transportsystem og energisystem vil fungere som bindemiddel for byfornyelsespolitikken. Denne integrationspolitik bør i øvrigt understøttes af EU-finansiering til bæredygtige transportnet og en politik for vedvarende energi, som er uundværlige for byfornyelse i forstæderne.

1.8   Udvalget foreslår desuden, at medlemsstaterne vedtager skattepolitikker, der kan anspore borgerne til at samarbejde om at omskabe alle byens bygninger til energigeneratorer.

1.9   EØSU tilskynder til fremme af kulturudvikling og erhvervstiltag, især for små og mellemstore virksomheder, som kan identificere innovative løsninger for byfornyelse og oprettelse af grønne job.

1.10   EØSU mener i øvrigt, at man for at fremme en ansvarlig og omfattende deltagelse af borgerne i gennemførelsen af integrerede byfornyelsesprogrammer bør indlede en dialog med og høring af forskellige befolkningsgrupper inden for byområderne, herunder kvinder, unge og personer med særlig risiko for eksklusion. Man er nødt til i samarbejde med repræsentative net af borgere og sektorer at lancere en oplysningskampagne på europæisk niveau om konkrete sparemuligheder ved produktion af ren energi. Den aktuelle kampagne er ikke målrettet nok og råder over for få ressourcer.

1.11   Byfornyelsespolitikkerne for de europæiske byer bør for at kunne konkurrere med de asiatiske storbyer sammenkoble den traditionelle omlægning af fysiske steder med den dematerialisering, som kan opnås gennem telekommunikation, og derigennem bevare miljøet og forhindre, at byerne igen begynder at fortære de grønne områder.

1.12   Ifølge EØSU er det i øvrigt strategisk klogt at investere en betydelig indsats i uddannelse af den ledende klasse med henblik på at skabe øget ansvarlighed, kreativitet og kvalitet. Dette for at forbedre ledernes evne til at træffe beslutninger i forbindelse med gennemførelsen af byfornyelses- og byudviklingspolitikker, der stemmer overens med de målsætninger for bæredygtig vækst, som EU slår til lyd for. Samtidig minder EØSU om betydningen af samarbejdet med GD for Regionalpolitik og slår til lyd for en styrkelse af dette. Men udvalget finder det ligeledes absolut nødvendigt at styrke den operationelle enhed, som beskæftiger sig med bypolitik i GD for Regionalpolitik for at fremskynde de processer, der er forbundet med gennemførelsen af de udviklingsprogrammer, som Kommissionen har planlagt.

2.   Indledning

2.1   I de sidste ti år er debatten om bypolitik i EU blevet intensiveret markant – og Leipzig-charteret fra maj 2007 om bæredygtige europæiske byer er et af de vigtigste vidnesbyrd om medlemsstaternes vilje til at udforme fælles strategier og principper for byudviklingspolitikken. I forlængelse heraf er det spanske EU-formandskab meget opmærksom på dette emne og har bedt EØSU og Regionsudvalget om at drøfte emnet og bidrage til debatten i anledning af et uformelt ministerrådsmøde.

2.2   Overvejelserne går på vigtige problemer, som skal løses i byerne gennem byfornyelsespolitikker, for gennem en integreret tilgang at nå frem til en grad af urban bæredygtighed, der passer til følgende krav:

—

større energieffektivitet i den aldrende europæiske boligmasse, der er kilde til skadelige emissioner med alvorlig negativ effekt for livskvaliteten i byerne, ved at sætte nyt skub i beskæftigelsen og ved at stimulere innovation og teknologisk udvikling;

—

en stærkere social samhørighed gennem et integreret byfornyelsesprogram for nedslidte kvarterer med henblik på at fremme social integration, bekæmpelse af social udelukkelse, uddannelse osv.

—

et bæredygtigt miljø bl.a. gennem byfornyelse af nedslidte kvarterer, tilpasning af den eksisterende boligmasse til målsætningerne om energieffektivitet, beboelighed og adgangsforhold med henblik på at undgå urbanisering af flere grønne områder.

3.   Integreret byplanlægning

3.1   Beskyttelsen af miljøet på forskellige niveauer i byerne og forbedringen af beboeres livskvalitet bør høre til blandt de vigtigste operationelle mål for EU's og medlemsstaternes regionalpolitik.

3.2   EØSU vil med denne udtalelse vise, at det er enigt i behovet for at udvikle integrerede byplanlægningspolitikker i overensstemmelse med perspektiverne i EU 2020-strategien og det spanske rådsformandskabs program (2).

3.2.1   EØSU tilslutter sig indholdet i EU-2020-arbejdspapiret og er enigt i aktionsområderne, for så vidt som byfornyelsespolitikkerne skal tage hensyn til visse innovative begreber:

—

forbedring af de menneskelige ressourcer, især med hensyn til den ældre del af befolkningens behov, integration af nye indvandrere, fattigdomsbekæmpelse, navnlig blandt børn, større solidaritet blandt generationerne,

—

videnbaseret vækst,

—

udvikling af et samfund med deltagelsesdemokrati og kreativitet;

—

udvikling af en økonomi, der er konkurrencedygtig og indbyrdes forbundet og som tager hensyn til socialøkonomien og det grønne marked.

3.2.2   EØSU mener, at det spanske formandskabs program er i tråd med disse begreber, al den stund det i overensstemmelse med Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder har til hensigt at fremme målsætningen om retten til et aktivt medborgerskab og at forsvare grundlæggende rettigheder.

3.2.3   Disse målsætninger befordrer en form for byfornyelse, hvor de fysiske rammer er imødekommende og åbne for alle borgere uanset sprog, herkomst eller religion.

4.   Visse særlige byproblemer

4.1   I overensstemmelse med de principper, som trækkes frem i førnævnte dokumenter, skal byfornyelse ses i relation til store forandringer i byernes form og art (3):

—

uhæmmet urbanisering (urban sprawl) eller med et andet udtryk »den diffuse by« med umådeholdent forbrug af jord og negativ stordriftsøkonomi;

—

forfald i byernes funktionelle struktur med kritiske følger for det historiske centrum, nedslidte forstæder og industriområder;

—

overvejende konservative løsninger på krisen, dvs. reaktioner der hverken er særlig kreative eller fantasifulde, og ikke mindst er uegnede til en globaliseret verden;

—

udskiftningen af et system baseret på »funktioner« med et system baseret på »opbevaringsbeholdere«, der skal opfattes som komplekse og flygtige lokaliteter i monotone storbyområder;

—

tabet af fornemmelsen af grænser, der måske nok bevarer sin administrative betydning, men har tendens til at tabe sin geografiske, symbolske og politiske mening;

—

svindet i de grønne områder rundt om byerne med alvorlige tab for biodiversiteten til følge,

—

øget transporttid for pendlere, hvilket indvirker negativt på livskvaliteten,

—

de traditionelle byområder har i dag tendens til at være lukkede og specialiserede rum (udelukkende beboelse; rene forlystelsesparker; undervisning er henvist til skoler og universiteter; kulturen samles i museer, teatre etc.). Det lukkede rum forherliger det private som trin-højere-norm (både som livsstil og som retsbegreb og –praksis) på bekostning af behovet for fællesskab.

4.2   Man kan modstille det lukkede rum med det ubegrænsede rum, som repræsenteres af immaterielle relationer, hvor tidsbegrebet har tendens til at træde i stedet for fysiske afstande.

4.3   Byfornyelse bør derfor kombinere den traditionelle omstrukturering af fysiske steder med den dematerialisering, som især finder udtryk i telekommunikationsteknologierne. Problemet består i virkeligheden i skismaet mellem sindet, der fra nu af skal tænke globalt, og kroppen, der ikke kan være i stadig bevægelse eller eksistere løsrevet fra fysiske steder, men ønsker at opholde sig på steder af høj kvalitet.

4.4   Byfornyelsesprocessen bliver på den måde resultatet af synergien mellem og inddragelsen af tre forskellige bydimensioner:

—   byen som torv: centreret om mennesket med fuldstændig harmoni mellem boligområder og byområdet, mellem social samhørighed og økonomisk udvikling;

—   den »glokale« (globale/lokale) by: resultatet af en bedre balance mellem globaliseringsprocesser og evnen til at anvende de lokale ressourcer, særtræk og særlige fortrin;

—   den bæredygtige by: en sådan by skal være i stand til ved egen hjælp at løse de problemer, den selv skaber, uden at overføre dem til andre eller til fremtidige generationer.

5.   En helhedstilgang til byfornyelse

5.1   Udvalget håber på en »ny renæssance for byerne« (4), der er karakteriseret ved:

—

mere territorial samhørighed;

—

kulturel fornyelse;

—

reformer vedrørende byernes økonomiske fundament for at overvinde den nuværende kraftige recession; og

—

opgradering af den overleverede natur gennem dematerialiseringsprocesser og øget biodiversitet.

5.2   En politik, der er baseret på tanken om »en ny renæssance for byerne«, vil udvide betydningen af »den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer« (5) ved at betragte de lokale myndigheders betydningsfulde rolle for overvindelsen af krisen som en strukturel størrelse, der ikke alene indvirker på den økonomiske krise, men også på revurderingen af samtlige ressourcer i samfundet.

5.3   På den måde vil en integreret byfornyelsesmodel tage form af en konkret repræsentation af »the green new deal « (6) med et holistisk interventionssystem omfattende menneskelige, naturlige og fysiske ressourcer, der især bør lade sig inspirere af en ny definition af rigdom, som ikke kun er funderet på akkumulation, men først og fremmest på ressourcebesparelser og på øget velfærd for borgerne (7).

Denne model forudsætter, at de lokale myndigheder påtager sig et »leadership« for at fremme aktiv deltagelse af borgerne og den lokale økonomi med henblik på at sætte skub i udviklingen af markeder og grøn teknologi. Forslaget om en gruppe på højt plan om bæredygtig udvikling kan være med til at fremme udviklingen af tematiske net mellem byer, herunder små og mellemstore, med henblik på at indfri disse målsætninger.

6.   Et holistisk byfornyelsesinterventionssystem omfatter:

6.1   Menneskelige ressourcer

6.1.1   Lissabonstrategiens målsætning om at skabe et mere konkurrencedygtigt samfund gennem øget viden og kreativitet bør på harmonisk vis kombineres med målsætningen for planlægningsdokumentet EU 2020, der understreger betydningen af at stimulere samhørighedsprocesser via støttepolitikker for ugunstigt stillede befolkningsgrupper, især for de ældre, bedre integration, især af nye indvandrere, bekæmpelse af fattigdom og større solidaritet mellem generationerne.

6.1.2   EU har skabt et kulturelt og praktisk rum

—

for udviklingen af »community building« med henblik på adgang til byplanlægning for alle interessenter: teknisk-faglige organisationer (byplanlæggere, arkitekter, ingeniører osv.), entreprenører og boligformidlere;

—

for udviklingen af nye kundskaber og kreativitet via fremme af nye former for forskning og undervisning med inddragelse af universiteterne og ved at fremme kreativ planlægning i byerne (8). Den bedste måde at øge effektiviteten af disse åbninger er ved at fremme offentlig-private partnerskaber.

6.1.3   Disse politikker bør tages op til fornyet overvejelse

—

for at fremme god forvaltningspraksis i byerne, herunder bynære områder og landdistrikter, med det formål at øge velstanden og det psykologiske, åndelige og sociale velbefindende;

—

for at skabe nye arbejdspladser, navnlig for de unge og indvandrere, og omskole de traditionelle arbejdere og kontorfolk, som på det nærmeste er forsvundet med den nuværende krise. Med dette for øje foreslår EØSU at fremhjælpe en ny »carbon army« i forbindelse med den bæredygtige omlægning af byerne.

6.1.4   Ifølge demografiske prognoser vil over halvdelen af befolkningen i 2060 være over 48 år. Hvis de nye migrationsstrømme konsolideres (især de unges mod byerne), vil forfaldet i landområderne og i andre ugunstigt stillede områder fortsætte. I denne situation bør følgende tiltag overvejes på lokalt niveau:

—

Uvikling af en kultur, som skaber synergier mellem offentlige og private initiativer, får de små og mellemstore virksomheder til at vokse og stimulerer et bymiljø baseret på deltagelse og kreativitet;

—

Udvikling af mekanismer til at styrke dialog og samråd med befolkningsgrupper i byerne, herunder med kvinder, unge og personer med særlig stor risiko for eksklusion;

—

Forbedring af levestandarden via innovative løsninger for et bæredygtigt socialt boligbyggeri, sundhedsvæsen og uddannelsessystem.

6.1.5   De nye arbejdspladser, som vil opstå med »the new green deal« og reduktionen af emissionerne kræver nye uddannelses- og formidlingspolitikker. Det bliver nødvendigt med en indsats for

—

at lette adgangen til EU's informationsplatforme (om miljø, effektiv energianvendelse, transport, økonomi m.m.);

—

at koble sig på Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF) for at sikre hurtig overførsel af nye teknologier på lokalt plan;

—

at udvikle en stærk strategi for udbredelse af bedste praksis med hensyn til integration af grøn teknologi i bysamfundene.

6.2   Naturressourcer

6.2.1   Naturressourcernes fortrinsstilling frem for de fysiske ressourcer sætter studiet af bymæssig metabolisme i fokus for at gennemføre omlægningsprocesser baseret på råstofbesparelse og bortskaffelse af affald.

6.2.2   Viden om bymæssig metabolisme er et vigtigt instrument for at opfylde målsætningerne om at forbedre bymiljøets kvalitet, som defineret af internationale aftaler om bevarelse af miljøet (Kyoto, biodiversitet, vand etc.) for at afbøde klimaforandringer (9).

6.3   Fysiske ressourcer

6.3.1   Byfornyelse som resultat af de igangværende transformationsprocesser bør i mindre og mindre grad være karakteriseret af separate, definerede og afgrænsede interventioner og stadig mere orienteret mod udvikling af polyvalente sammenhænge, der er præget af de forskellige områders kvalitet og variation samt samspil mellem de enkelte elementer: elasticitet, evne til at ændre form og imødekommenhed.

6.3.2   EØSU mener ikke, at restaurering af bygninger og infrastruktur kan ses løsrevet fra den voksende betydning, som må tillægges miljømæssige begrænsninger, integrationsprocesser og interaktive processer.

6.4   Immaterielle ressourcer

6.4.1   Det Europæiske Råd ser med programmet e-Europe (1999), Lissabonkonventet (2000) og de operationelle programmer i-2010 »e-society« som den vigtigste EU-udviklingsfaktor. Derfor har Rådet i sinde at fremme projekter, der kan fremskynde udviklingen af et samfund, som er i stand til gribe de elektroniske og interaktive muligheder. I dette øjemed identificeres foranstaltninger, der vil gøre det muligt for alle europæiske borgere at træde ind i den digitale tidsalder og at råde over en on line-forbindelse, med henblik på at skabe et åbent og inklusivt samfund baseret på samarbejde.

6.4.2   Det betror således byerne den opgave at tiltrække viden, at forny relationerne mellem den offentlige administration og borgerne, og at stimulere omstruktureringen af produktionsapparatet (10).

6.4.3   Det er ingen tvivl om, at der er brug for hurtige og massive investeringer i innovativ byteknologi, eftersom konkurrencen fra Fjernøsten er meget stærk (11).

7.   Mod en grøn »new deal« for byerne

7.1   Byfornyelse er et komplekst emne, som bør gøres til genstand for en strategi for at være effektiv.

7.2   Det mest presserende spørgsmål er nok spørgsmålet om en tæt forbindelse mellem bymiljøfornyelse og den økonomiske krise. Byfornyelsesprocesser skal ifølge EØSU ses i sammenhæng med principperne for grøn økonomi og som en mulighed for en grøn »new deal« for Europa (12). Formålet med denne kunne være integration af de forskellige typer byer: den økologiske by, den materielle by og IT-byen med henblik på at styrke den solidariske by.

I denne optik må man revurdere sit syn på det naturlige miljøs rolle som leverandør af goder og tjenester, der er væsentlige for menneskelivet.

8.   Den økologiske by

8.1   Styrkelse af det økologiske net

8.1.1   Udvalget finder det særlig vigtigt at studere byen som økosystem og at se på den naturlige infrastrukturs traditionelle værdi (i hvor høj grad leverer den rent vand og ren luft og beskytter mod vind, samt jordens frugtbarhed og bestøvning), der er vanskelig eller bekostelig at erstatte med teknologiske løsninger, hvis effektivitet ikke tåler sammenligning med de biotiske systemer.

8.1.2   Det skønnes, at Europa i 2050 vil have mistet 11 % af sine naturressourcer i forhold til år 2000 (13). De offentlige institutioner må derfor have særlig fokus på konsekvenserne af dette fænomen og øge deres investeringer i beskyttelse af økosystemer, herunder også økosystemerne i byerne.

8.2   Energiproduktion fra fornyelige kilder

8.2.1   Byen er et strategisk element for udvikling af vedvarende energi. Teknologiske forbedringer og renovation af varme- og kuldeinstallationer, som repræsenterer 40-50 % af den globale efterspørgsel på energi, er central for den europæiske »20-20-20«-politik, der sigter mod at forbedre energipræstationerne (reduktion af drivhusgasser på 20 %, af energiforbruget på 20 % og forbruget af vedvarende energi op på 20 %).

8.2.2   Øget energiproduktion fra fornyelige kilder i overensstemmelse med SET-planen (Strategic Energy Technology Plan) er meget betydningsfuld i kraft af dens beskæftigelsesmæssige effekt. Bysamfundene bør således være de første, der erhverver de nye teknologier. Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om at finansiere SET-planen synes meget hensigtsmæssig for formålet.

9.   Den materielle by

9.1   Øget energieffektiviteten i bygninger

9.1.1   Øget energieffektivitet i bygninger og infrastruktur er en strategisk faktor for omstruktureringen af byerne i EU. Takket være ny teknologi er den potentielle effektivitetsforøgelse enorm og det forventes, at efterspørgslen på primær energi kan reduceres med ca. 300 exajoules med en heraf følgende årlig nedbringelse af CO2 med 20-25 gigaton inden år 2050. De nuværende årlige investeringer i teknologier, der kan øge effektiviteten, andrager ca. 60 mia. euro i EU.

9.1.2   En undersøgelse foretaget af Kommissionen i 2005 vurderede, at de investeringer, der kræves for en 20 %'s energibesparelse, direkte eller indirekte vil skabe en mio. arbejdspladser. Besparelserne vil blive koncentreret om oplysning af bygninger, teknisk kontorudstyr, elektroniske husholdningsapparater og kombineret varme- og el-produktion.

9.1.3   Efter EØSU's mening skal målet ikke begrænses til energibesparelser, men være at omskabe enhver bygning til en energigenerator (every building a power station).

9.1.4   Dette kræver betydelige investeringer i forskning de kommende år med henblik på at ændre måden, man bygger byer på, så deres metabolisme optimeres gennem anvendelsen af nye materialer og stadig mere raffinerede logistiske løsninger på byggepladserne.

9.1.5   Istandsættelsen af de overleverede bygninger kræver synergi på det finansielle plan såvel som samarbejdspolitikker på globalt plan, for så vidt som

—

tab af konkurrenceevne vil få negative konsekvenser for beskæftigelsen;

—

bygningerne skal kunne konkurrere med de internationale systemer, navnlig i Asien, der oplever en kraftig ekspansion. Byfornyelsestiltag skal derfor også ses som et grundlag for eksport;

—

det er nødvendigt at inddrage de fattigste europæiske lande i denne proces;

—

indsatsen må ikke skilles fra problemet med socialt boligbyggeri, der angår millioner af europæiske borgere.

9.2   Et integreret infrastruktursystem

9.2.1   EU's dokumenter om social samhørighed understreger betydningen af at integrere alle typer infrastruktur. Der er tale om et koncept, der går længere end til bare at sikre gode forbindelser mellem regionerne. I Europa er der afsat 600 mio. euro til investeringer i modernisering af forskellige net inden 2020. 90 mio. af disse skal bruges på intelligent infrastruktur.

9.2.2   Integreret infrastruktur skal også udgøre et vigtigt mål for byfornyelse. Den skal sikre adgang til

—

tjenesteydelser som sundhedsvæsen, undervisning og bæredygtig energi, som ved hjælp af telekommunikationsnettene bliver interaktive f.eks. i form af telemedicin og on line-undervisning;

—

transportsystemerne, hvor bæredygtig integration indebærer en styrkelse af forbindelserne mellem jernbanetransport, transport ad vandvejene, adgang til lufthavne, udvikling af intermodale transportkæder og avancerede trafikforvaltningssystemer samt bedre gang- og cykelstier. Et integreret transportsystem er til støtte for en bypolitik, der tager sigte på at undgå diffus urbanisering for derved at mindske de energiudgifter og de sociale udgifter, der er forbundet med pendlertrafik og kommercielle transaktioner;

—

et bæredygtigt transportsystem, som er tæt forbundet med et effektivt energisystem. Herved kan man cementere en europæisk byfornyelsespolitik, som i første række skal finansiere bæredygtige transport- og energisystemer i forstæder, der kan se frem til byfornyelse;

—

energinet. Væksten i sektoren for eldreven transport (se direktivet om vedvarende energi) og inden for telekommunikation og IT skaber en eksponentiel forøgelse af energiforbruget. Det er derfor nødvendigt at udarbejde et intelligent distributionsnet, som kan minimere tab og øge effektiviteten, tilpasses udviklingen i behovene og er i stand til at absorbere overskud fra solenergiproduktion. Det gælder i øvrigt om at fremme etableringen af et net af genopladnings- og brintstationer i byerne, som forsynes med energi produceret lokalt fra fornyelige energikilder;

—

telematiknet, især bredbåndsinternet, der allerede er af afgørende betydning for virksomheder og husholdninger.

10.   IT-byen

10.1   De super-interaktive platforme, der er under dannelse i byerne ved hjælp af den nye generation af kommunikationsteknologier, vil fremskynde omstruktureringsprocesserne i byerne og indføre vigtige nyskabelser, med følgende målsætninger:

—

at gøre op med tanken om, at vejinfrastrukturen er den centrale, og i stedet fremme synergi mellem vej, GPS og IT ved at skabe et net, der gør det muligt at etablere interaktive logistiske systemer, forbinde boliger med resten af verden, udvide deres rolle og omskabe dem alt efter sammenhængen til et sted, hvor man arbejder, nyder fritiden, modtager behandling osv.;

—

at integrere de offentlige tjenesteydelser med de private. Dette vil give anledning til en omstrukturering af den offentlige forvaltnings platforme (byggetilladelser, matrikel, skattevæsen etc.), så adgangen til dem bliver interaktiv for virksomheder, husholdninger og borgernes egne digitale apparater;

—

at gennemføre radikale fremskridt i forbindelse med leveringen af sundhedsydelser til stærkt reducerede priser. De nye netværksteknologier og apparaternes minimale størrelse og bærbarhed muliggør online-plejeprocedurer og overvågning i hjemmet af de vigtigste livsfunktioner;

—

at mindske asymmetrien i relationerne mellem borgere og sagkyndige (teknikere, læger, politikere m.fl.) med det resultat, at de traditionelle topstyrede relationer udvikles i retning af nye samarbejdsstrukturer;

—

omhyggeligt at overvåge hele byens livscyklus med henblik på at gennemføre solide besparelser i forvaltningen af byens ressourcer.

11.   Den solidariske by

11.1   De faktorer, som her er blevet taget i betragtning, er helt sikkert vigtige, men er samtidig kun instrumenter for en byfornyelsesproces, hvis primære formål er at øge den sociale samhørighed med respekt for dette ofte fremførte grundlæggende princip for vores europæiske samfund.

11.2   Øget social samhørighed kræver en revision af forvaltningssystemerne på alle niveauer fra EU-niveau til det lokale niveau for at tackle kompleksiteten og forskelligheden i de relationer, der karakteriserer vores samfund. Det handler om at ændre kæden af relationer i retning af en tilgang baseret på samarbejde, reduktion af asymmetri og udvikling af begrebet »leadership«.

11.3   En tilgang baseret på samarbejde er en grundlæggende praksis for bæredygtig forvaltning, der skal give alle interesserede parter adgang til beslutningstagningen. Denne praksis opstod med aktiveringen af de forskellige borgerfora, og den har udvidet sit potentiale gennem udviklingen af interaktive støtteteknologier. Denne tilgang er blevet sammenfattet i følgende slogan fra det amerikanske National Academy of Public Administration: »Spørg ikke, hvad vi kan gøre for Dem. Spørg, hvad vi kan gøre sammen« (14).

11.4   Reduktion af asymmetri: mulighed for adgang til stadig mere effektive videnssystemer i realtid og mulighed for at indgå i en dialog i realtid mindsker afstanden mellem dem, der besidder knowhow, og dem, der tidligere kun var passive brugere. Dette ændrer relationerne mellem mennesker og betydningen af det bymæssige rum, der bliver katalysator for nye relationer (f.eks. ambulatorier/skadestuer, som flyttes fra hospitaler til metrostationer, store supermarkeder osv.)

11.5   Udviklingen af begrebet »leadership«: omlægningen af de relationelle systemer og udvidelsen af mulighederne for samarbejde stimulerer nye roller for det offentliges repræsentanter, som på én gang skal kunne varetage en ledende og en befordrende rolle.

11.6   Den substantielle udvikling af relationssystemet åbner mulighed for omfattende ændringer i organisationsmodellerne, ikke mindst i de lokale forvaltninger, i retning væk fra aktioner, der er typiske for strategiske planer, hen imod indførelse af fælles platforme, som er typiske for forvaltning, der er inspireret af bæredygtighed. Platformmodellen, som EU allerede har afprøvet ved organiseringen af produktions- og videnssektorer, vil kunne udvides, så man kan konstruere et tæt net af relationer, der inddrager samtlige interesserede parter fra bysamfundene ved at fremme en subsidiaritetspolitik mellem stærke og svage samfund. Man kan således tale om

—

en »community building«-platform, der skal samle den størst mulige vifte af interesserede parter og grupper af lokale samfund,

—

en vidensplatform, der skal udvikle innovative politikker for viden og forskning samt befordre en kreativ omstrukturering af byen,

—

en teknologisk platform: der skal levere den knowhow, der er nødvendig for at igangsætte og forvalte de innovative processer,

—

en ressourceplatform til at

—

udvikle innovative finansinstrumenter som frugten af et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor med Jessica-programmet og Jasper-programmet som forbillede,

—

gennemføre finanspolitikker, der øger ligheden og favoriserer borgere med lave indtægter ved at inddrage dem i globale strategier for byfornyelse,

—

udvikle regnskabspolitikker, der baseres på den økonomiske værdi af varer og tjenesteydelser og medtænker omkostningerne ved råstofudvinding og bortskaffelse af affald. Dette med tanke på en skattepolitik, der modvirker spild af råstoffer. Indtægterne herfra bør anvendes til investeringer i socialt svage områder.

Bruxelles, den 26. maj 2010

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 123.

(2)  Arbejdspapir fra Kommissionen om høring om fremtidens »EU-2020«-strategi, Bruxelles 2009, og ministeriet for udenrigs- og samarbejdsanliggender, statssekretariatet vedrørende EU: Programme for the Spanish Presidency of the Council of the European Union 1 January - 30 june 2010: »Innovating Europe«, det spanske statstidende, Madrid, 2010.

(3)  En fremragende behandling af de vigtigste problemer i forbindelse med byfornyelse findes i: Massimo Cacciari, La città, Pazzini Stampatore Editore, Villa Verucchio (RN), 2004.

(4)  Richard Rogers, Toward an Urban Renaissance, Urban Task Force, London, 2005. Kan downloades fra: www.urbantaskforce.org.

(5)  EU's Regionsudvalg: Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer, Bruxelles 2008. Kan downloades fra: http://portal.cor.europa.eu/europe2020/Pages/Library.aspx.

(6)  Følgende dokumenter foreslås: A green new deal for Europe fra Wuppertal Institut, Rethinking the Economic Recovery: A Global Green New Deal fra ONU-Environmental Programme, A green new-deal dell'inglese New economic foundation, Toward a Transatlantic Green New Deal: Tackling the Climate and Economic Crises, offentliggjort af Worldwatch Institute for Heinrich Böll-fonden.

(7)  Dette ville gøre det muligt fuldt ud at gennemføre anbefalingerne i meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet »BNP og mere - Måling af fremskridt i en verden i forandring« (KOM(2009) 433 endelig) på lokalt niveau. Se: http://www.beyond-gdp.eu/. Anbefalingerne er baseret på en rapport udarbejdet af Stieglitz, Sen og Fitoussi under EU's auspicier på det franske formandskabs initiativ. Rapporten kan downloades fra: http://www.stiglitz-sen-fitoussi.fr/en/index.htm.

(8)  Jan Jacob Trip, Creative city development in the Lisbon strategy, TU Delft, 2009. Xavier Vives, Lluís Torrens, The strategies of european metropolitan areas in the context of the European Union enlargement, Pla Estratègic Metropolità de Barcelona, 2005.

(9)  Rudolf de Groot, Function-analysis and valuation as a tool to assess land use conflicts in planning for sustainable, multi-functional landscapes, Landscape and Urban Planning 75 (2006), s. 175-186.

(10)  World economic forum, The Lisbon review 2002-2006, kan downloades fra: www.weforum.org/pdf/gcr/lisbonreview/report2006.pdf;

i2010 – Informationssamfundet og medierne som middel til vækst og beskæftigelse. Kan downloades fra http://europa.eu/legislation_summaries/employment_and_social_policy/job_creation_measures/c11328_it.htm.

Fondazione Ugo Bordoni, Dossier EU i 2010. Tilgængelig på internetadressen: http://www.fub.it/osservatorio/dossieruei2010/liniziativai2010.

(11)  For erfaringer med u-cities se:

 

MIT: http://web.mit.edu/cre/research/ncc/casestudies.html;

 

Milla digital: http://www.milladigital.org/ingles/home.php;

 

Tokyo: http://www.tokyo-ubinavi.jp/en/about.html;

 

Singapur: http://www.itu.int/ubiquitous;

 

Hongkong: http://www.info.gov.hk/digital21/eng/strategy/2008/Foreword.htm;

 

Arabianranta (Helsinki): https://www.taik.fi/en/about_taik/arabianranta_.html.

(12)  Dette punkt er baseret på: New economic foundation, A green new-deal, London, 2009, som kan downloades fra: www.neweconomics.org/projects/green-new-deal.

(13)  Europa-Kommissionen The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB). Kan downloades fra: http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/economics/.

(14)  Kan downloades fra: http://www.collaborationproject.org/display/home/Home.