[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 25.9.2009

KOM(2009) 494 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2008

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2008

1. INDLEDNING

1.1. Anvendelsesområde

I Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (i det følgende benævnt "Eurodac-forordningen")[1] fastsættes det, at Kommissionen en gang om året skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale enheds virksomhed[2]. Denne sjette årsrapport indeholder oplysninger om forvaltningen af systemet og dets resultater i 2008. I rapporten vurderes Eurodacs resultater og omkostningseffektivitet samt kvaliteten af den centrale enheds tjenester.

1.2. Udvikling på det retlige og det politiske område

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008[3] et forslag om ændring af Eurodac-forordningen for at tage fat på de spørgsmål (vedrørende Eurodac-forordningens effektivitet og forbedring af systemets supportfunktion for at gøre det lettere at anvende Dublinforordningen), der var fremhævet i dens rapport om evalueringen af Dublinsystemet, der blev offentliggjort i juni 2007 ("evalueringsrapporten")[4].

I 2008 blev Eurodac-forordningens anvendelsesområde udvidet til også at omfatte Schweiz, som (efter at landet havde givet Kommissionen besked om, at det var rede til at deltage i systemet i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, litra a), i Eurodac-forordningen) blev tilsluttet Eurodac den 12. december 2008[5].

2. EURODACS CENTRALE ENHED[6]

2.1. Forvaltning af systemet

På grund af den stigende mængde oplysninger, der skal forvaltes (nogle transaktionskategorier skal opbevares i ti år), den naturlige forældelse af den tekniske platform (leveret i 2001) og uforudsigelige tendenser i Eurodacs transaktionsmængder som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse[7] er der ved at blive foretaget en opgradering af Eurodac-systemet, som efter planerne forventes tilendebragt i første kvartal i 2010. Kommissionen undertegnede i 2006 aftalen om det sikrede kommunikationsnet "secure-Trans European Services for Telematics between Administrations" (s-TESTA). Medlemsstaterne påbegyndte i 2007 deres migration fra det tidligere anvendte TESTA II-netværk til s-TESTA. Der var 18 medlemsstater, der startede med at migrere til det nye system, der er mere sikkert og pålideligt. I løbet af 2008 fulgte de resterende medlemsstater efter.

2.2. Tjenesternes kvalitet og omkostningseffektivitet

Kommissionen har gjort sig stor umage med at levere en kvalitetsservice til medlemsstaterne, som er de endelige brugere af Eurodacs centrale enhed[8]. Eurodacs centrale enhed var i 2008 til rådighed 99,84 % af tiden.

I 2008 fik Kommissionen indberetning om to "falske hit", dvs. forkert identifikation ved hjælp af AFIS, mens den i 2007 modtog indberetning om ét tilfælde. Selv om medlemsstaterne har pligt til at kontrollere samtlige hit omgående som beskrevet i artikel 4, stk. 6, i Eurodac-forordningen, er de for øjeblikket ikke forpligtet til at anmelde falske hit til Kommissionen[9]. Da der kun er indberettet i alt tre falske hit ud af flere end 1,5 millioner søgninger og flere end 300 000 hit, må systemet imidlertid stadig anses for at være yderst præcist.

Udgifterne til vedligeholdelse og drift af den centrale enhed var i 2008 på 605 720,67 EUR. Udgifterne faldt sammenlignet med året før, eftersom tallet for 2007 også omfattede udgifterne til en vigtig opgradering af beredskabssystemets, det såkaldte Business Continuity System[10], kapacitet. Udgifterne i 2008 udgør imidlertid stadigvæk en stigning sammenlignet med de foregående år (2004/2005/2006) som følge af de øgede systemvedligeholdelsesudgifter.

Besparelserne i Eurodac-udgifterne skyldtes effektiv brug af eksisterende ressourcer og infrastruktur, som Kommissionen forvalter, bl.a. brugen af S-TESTA-netværket.

Kommissionen tilvejebragte også (via IDABC-programmet) kommunikations- og sikkerhedstjenesterne til udveksling af oplysninger mellem den centrale enhed og de nationale enheder. Disse omkostninger, som de enkelte medlemsstater oprindeligt skulle have afholdt i overensstemmelse med forordningens artikel 21, stk. 2 og 3, blev i sidste ende dækket af Kommissionen, som anvendte de til rådighed stående fælles infrastrukturer og dermed skabte besparelser for de nationale budgetter.

2.3. Databeskyttelse og datasikkerhed

I Eurodac-forordningens artikel 18, stk. 2, fastsættes en kategori af transaktioner, der giver mulighed for at foretage såkaldte "særlige søgninger" på anmodning af en person, hvis oplysninger er lagret i den centrale database, for derved at garantere den pågældendes ret til som registreret at få adgang til sine egne oplysninger.

I 2008 skete der et voldsomt fald i antallet af sådanne "særlige søgninger": I 2008 blev der foretaget 56 sådanne søgninger sammenlignet med 195 i 2007, hvilket er et fald på 71,3 %.

Det var en glædelig udvikling, at antallet af medlemsstater, der anvendte særlige søgninger, næsten blev halveret (8 mod 15 det foregående år).

Som drøftet i tidligere årsrapporter og i evalueringsrapporten er Kommissionen imidlertid stadig bekymret over anvendelsen af sådanne søgninger og finder stadig, at der foretages for mange. For bedre at kunne overvåge dette fænomen har Kommissionen i sit forslag til ændring af Eurodac-forordningen indføjet et krav til medlemsstaterne om at sende en kopi af den anmodning om indsigt, som den registrerede har stilet til den kompetente nationale tilsynsmyndighed.

I samordning med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse har Kommissionen til hensigt at gribe ind over for de medlemsstater, der vedvarende misbruger denne vigtige bestemmelse om databeskyttelse.

3. TAL OG RESULTATER

Bilaget til denne årsrapport indeholder tabeller med faktuelle data frembragt af den centrale enhed i perioden 1.1.2008–31.12.2008. Eurodac-statistikkerne tager udgangspunkt i registrerede fingeraftryk af samtlige personer fra alderen 14 år og op, som har indgivet en asylansøgning i medlemsstaterne, som er pågrebet i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse, eller som opholdt sig ulovligt på en medlemsstats område (hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt at tjekke muligheden for, at de pågrebne personer forudgående har indsendt en asylansøgning).

Det bør bemærkes, at Eurodac-oplysninger om asylansøgninger ikke kan sammenlignes med de data, Eurostat udarbejder, da sidstnævnte er baseret på månedlige statistikker fra justits- og indenrigsministerierne. Disse forskelle kan forklares ud fra en række årsager af metodologisk karakter. For det første omfatter Eurostats data alle asylansøgere, dvs. uanset alder. For det andet er Eurostats data indsamlet således, at der sondres mellem personer, der ansøger om asyl i referencemåneden (dette kan også omfatte gentagne ansøgninger), og personer, der ansøger om asyl for første gang.

3.1. Vellykkede transaktioner

En "vellykket transaktion" er en transaktion, som den centrale enhed har kunnet behandle korrekt uden afvisning på grund af manglende validering, fingeraftryksfejl eller utilstrækkelig kvalitet[11].

Den centrale enhed modtog i 2008 i alt 357 421 vellykkede transaktioner, hvilket udgør en stigning på 19,1 % i forhold til 2007 (300 018). Hvad angår antallet af datatransaktioner for asylansøgere ( kategori 1 [12]), fortsatte den stigende tendens i 2007 også i 2008: de statistiske data fra Eurodac viser en stigning på 11,3 % (til 219 557) i forhold til 2007 (197 284). En sådan stigning afspejler den generelle stigning i antallet af asylansøgninger i EU i 2008.

Tendensen vedrørende antallet af personer, der blev pågrebet i forbindelse med en ulovlig passage af en ydre grænser ( kategori 2 [13]) ændrede sig ligeledes i 2008. Efter et fald på 8 % mellem 2006 og 2007 (til 38 173) steg antallet af transaktioner med 62,3 % i 2008 (til 61 945). Italien (32 052 sammenlignet med 15 053 i 2007), Grækenland (20 012 sammenlignet med 11 376 i 2007) og Spanien (7 068, sammenlignet med 9 044 i 2007) indsender langt størstedelen af fingeraftrykkene i kategori 2 efterfulgt af Ungarn (1 220), Det Forenede Kongerige (344) og Bulgarien (307). I 2008 var der 7 medlemsstater (Tjekkiet, Estland, Irland, Island, Luxembourg, Norge og Portugal), der ingen kategori 2-transaktioner indsendte. Problemet med forskellen mellem antallet af kategori 2-oplysninger, der sendes til Eurodac og andre statistiske kilder vedrørende omfanget af ulovlig passage af grænserne medlemsstaterne, som Eurodacs statistiske data viste, skyldes højst sandsynlig den vage definition i artikel 8, stk. 1, i Eurodac-forordningen[14]. Dette problem vil blive løst ved hjælp af en præcisering af definitionen i forbindelse med den igangværende ændring af Eurodac-forordningen.

I 2008 skete der en stærk stigning i antallet af tilfælde, hvor muligheden for at sende[15] kategori 3 -transaktioner[16] (oplysninger om personer, der er pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig på en medlemsstats område), blev udnyttet. Efter en mindre stigning mellem 2006 og 2007 (til 64 561) steg antallet af transaktioner til 75 919 i 2008, hvilket svarer til en stigning på 17,6 %. Irland og Malta er fortsat de to eneste medlemsstater, der ikke indsendte kategori 3-transaktioner.

3.2. "Hit"

3.2.1. Hit: kategori 1 over for kategori 1

Tabel 3 i bilaget viser for de enkelte medlemsstater antallet af asylansøgninger, som svarede til asylansøgninger, der allerede var registreret i en anden ("udenlandske hit") eller i den samme medlemsstat ("lokale hit")[17]. Tabellen giver også en idé om asylansøgernes sekundære bevægelser inden for EU. Bortset fra de "logiske" ruter mellem nærliggende medlemsstater kan det ses, at et stort antal af asylansøgerne i Frankrig (1 739) og i Belgien (625) tidligere havde indgivet deres ansøgning i Polen, eller at det højeste antal udenlandske hit i Grækenland (316) og Italien (680) fremkom ved at sammenholde oplysninger på asylansøgere registreret i Det Forenede Kongerige. I sidstnævnte tilfælde er strømmene symmetriske, og de fleste hit for kategori 1-transaktioner foretaget af Det Forenede Kongerige fremkommer i forbindelse med oplysninger indsendt af Italien (768). Det er slående, at 42,2 % af de samlede efterfølgende ansøgninger blev indgivet i samme medlemsstat som den tidligere ansøgning. I Belgien, Cypern, Tjekkiet, Polen og Det Forenede Kongerige var over halvdelen af de efterfølgende ansøgninger indgivet i den samme medlemsstat.

3.2.2. Flere samtidige ansøgninger

Af de i alt 219 557 asylansøgninger, der blev registreret i Eurodac i 2008, udgjorde 38 445 ansøgninger "flere samtidig ansøgninger", hvilket betyder, at i 38 445 tilfælde var fingeraftrykkene for den samme person allerede registreret som en kategori 1-transaktion (i den samme eller i en anden medlemsstat). En første gennemgang af statistikkerne for systemet synes derfor at antyde, at 17,5 % af asylansøgningerne i 2008 udgjorde efterfølgende ansøgninger (dvs. andengangs eller mere), hvilket udgør en stigning på 1,5 % sammenholdt med det foregående år. Videregivelse af en kategori 1-transaktion betyder imidlertid ikke i samtlige tilfælde, at den pågældende har indgivet en ny asylansøgning. Det er i nogle medlemsstater praksis at tage fingeraftryk efter tilbagetagelse i henhold til Dublinforordningen, hvilket fører til en fordrejning af statistikkerne vedrørende flere samtidige ansøgninger: når der på ny tages og videregives fingeraftryk for ansøgeren efter dennes ankomst som følge af en overførsel i henhold til Dublinforordningen, giver det et forkert billede, nemlig at ansøgeren på ny har ansøgt om asyl. Kommissionen har til hensigt at løse dette problem og har i forslaget til ændring af Eurodac-forordningen indført krav om, at overførsler ikke skal registreres som nye asylansøgninger.

3.2.3. Hit: kategori 1 over for kategori 2

Disse hit giver en idé om, hvilke ruter der benyttes af personer, der ulovligt er indrejst på EU's område forud for deres ansøgning om asyl. Som de tidligere år fremkommer der flest hit ved at sammenholde disse oplysninger med oplysninger indsendt af Grækenland og Italien og i langt mindre udstrækning af Spanien og Ungarn. De fleste af disse hit er "lokale" (hvilket betyder, at personer, der ulovligt er indrejst på deres område, efterfølgende ansøger om asyl i det samme land[18]). Når samtlige medlemsstater tages i betragtning, fremgår det, at mere end halvdelen (64,4 %) af de personer, der pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en grænse, og som beslutter at indgive en asylansøgning, gør dette i den samme medlemsstat, som de ulovligt rejste ind i.

De fleste af de personer, der ulovligt indrejste i EU via Grækenland og dernæst rejste videre, søgte hovedsageligt til Det Forenede Kongerige, Norge, Italien og Nederlandene. Personer, der indrejste i Italien, rejste hovedsageligt videre til Det Forenede Kongerige, Norge, Schweiz[19] og Sverige. Personer, der indrejste via Spanien, rejste ofte videre til Frankrig og Italien, mens de, der indrejste via Ungarn, hovedsageligt rejste videre til Østrig.

3.2.4. Hit: kategori 3 over for kategori 1

Disse hit giver en idé om, hvor ulovlige indvandrere først ansøgte om asyl, inden de rejste til en anden medlemsstat. Det skal imidlertid erindres, at det ikke er obligatorisk at videregive oplysninger om kategori 3-transaktioner, og at ikke alle medlemsstater gør systematisk brug af denne kontrolmulighed.

De foreliggende oplysninger tyder på, at personer, der blev pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig i Tyskland, ofte tidligere havde ansøgt om asyl i Sverige eller Østrig, og at personer, der blev pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig i Frankrig, ofte tidligere havde ansøgt om asyl i Det Forenede Kongerige eller Italien. En nyere tendens er, at asylansøgere, der først ansøgte i Italien, opholder sig ulovligt i stort antal i Norge. Det er værd at bemærke, at gennemsnitligt ca. 19,6 % af de personer, der ulovligt opholdt sig på området, tidligere havde ansøgt om asyl i en medlemsstat.

3.3. Transaktionsforsinkelser

Eurodac-forordningen giver for øjeblikket kun en meget vag frist for videregivelse af fingeraftryk, hvilket kan forårsage store forsinkelser i praksis. Spørgsmålet er af afgørende betydning, idet forsinkelser i videregivelsen kan føre til resultater, der er i strid med de principper, der ligger til grund for den i Dublinforordningen fastlagte ansvarsfordeling. Spørgsmålet om overdrevne forsinkelser mellem optagelsen af fingeraftryk og indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed er blevet påpeget i de foregående årsrapporter og understreget som et gennemførelsesproblem i evalueringsrapporten.

I 2008 skete der en samlet stigning i antallet af forsinkelser i overførslerne (den største forsinkelse var på 22,09 dage)[20], efter at situationen havde været bedre det foregående år. Kommissionen må på ny gentage, at en forsinket videregivelse kan føre til ukorrekt udpegelse af en medlemsstat som følge af to forskellige scenarier beskrevet i årsrapporten for 2006, nemlig "forkerte hit"[21] og "manglende hit"[22].

Resultatet af forværringen i situationen, hvad angår overførslen af fingeraftryk, ses tydeligt i antallet af manglende og forkerte hit.

I 2008 opdagede den centrale enhed 450 "manglende hit", hvilket er en syv en halv gangs fordobling af tallet for 2007 (60). 324 hit var "forkerte hit" (233 i 2007). På grundlag af disse resultater opfordrer Kommissionen igen medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at indsende deres oplysninger i overensstemmelse med artikel 4 og 8 i Eurodac-forordningen.

Kommissionen har i sit forslag til ændring af Eurodac-forordningen foreslået en tidsfrist på 48 timer for videregivelse af oplysninger til Eurodacs centrale enhed.

3.4. Kvaliteten af transaktionerne

Gennemsnitligt var niveauet for afviste transaktioner i 2008 for samtlige medlemsstater på 6,4 %, hvilket er næsten det samme niveau som de foregående år (2006: 6,03 %, 2007: 6,13 %). I seks medlemsstater er afvisningsprocenten på over 10 %: Estland (26,67 %), Malta, Finland, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. 13 medlemsstater har en afvisningsprocent på over gennemsnittet. Det bør understreges, at afvisningsprocenten ikke afhænger af teknologien eller svagheder i systemet. Årsagerne til de afviste transaktioner er først og fremmest en lav kvalitet af de fingeraftryksbilleder, som medlemsstaterne indsender, menneskelige fejl eller en forkert konfigurering af den medlemsstats udstyr, som indsendte fingeraftrykkene. På den anden side bør det også bemærkes, at tallene i nogle tilfælde indeholder flere forsøg på at sende de samme fingeraftryk, efter at de var blevet afvist af systemet på grund af dårlig kvalitet. Selv om Kommissionen erkender, at noget af forsinkelsen kan skyldes, at det midlertidigt er umuligt at tage fingeraftryk (beskadigede fingerspidser eller andre helbredsrelaterede forhold, der forhindrer, at der straks tages fingeraftryk), trækker den igen problemet med de generelt høje afvisningsprocenter, der allerede blev fremhævet i andre årsrapporter, frem og opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale Eurodac-operatører en særlig uddannelse samt til at konfigurere deres udstyr korrekt for at mindske afvisningsprocenten.

4. KONKLUSIONER

Eurodacs centrale enhed tilvejebragte igen i 2008 meget tilfredsstillende resultater for så vidt angår hastighed, søgningsresultater, sikkerhed og omkostningseffektivitet.

Som en logisk følge af den overordnede stigning i antallet af asylansøgninger i EU i 2008 steg også antallet af kategori 1-transaktioner registreret i Eurodac. Antallet af kategori 2-transaktioner steg med 62,3 %, mens antallet af kategori 3-tranaktioner steg med 17,6 %.

De nyligt øgede og alt for lange forsinkelser i overførslen af oplysninger til Eurodacs centrale enhed vækker fortsat bekymring.

Tabel 1: Eurodacs centrale enhed, status over databaseindholdet pr. 31.12.2008

[pic]

Tabel 2: Vellykkede transaktioner til Eurodacs centrale enhed i 2008

[pic]

Tabel 3: Fordelingen af hit - kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger i 2008

[pic]

Tabel 4: Fordelingen af hit - kategori -oplysninger sammenholdt med kategori 2-oplysninger i 2008

[pic] |

Tabel 5: Fordelingen af hit - kategori 3-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger i 2008

[pic]

Tabel 6: Afviste transaktioner i 2008 (i %)

[pic]

Tabel 7: Gennemsnitlig længde af tidsrummet fra optagelsen af fingeraftryk til indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed i 2008

[pic]

Tabel 8: Falske hit i 2008, kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger

[pic]

Tabel 9: Fordeling af manglende hit i 2008 for kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 2-oplysninger på grund af forsinket indsendelse af kategori 2-oplysninger

[pic]

Table 10: Fordeling i 2008 af hit over for blokerede sager (artikel 12 i forordning (EF) nr. 2725/2008)

[pic]

Tabel 11: Antallet af kategori 9–sager fordelt på medlemsstater i 2008

[pic]

[1] EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

[2] Artikel 24, stk. 1, i Eurodac-forordningen.

[3] Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen, KOM(2008) 825.

[4] Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af Dublinsystemet, KOM(2007) 299 endelig {SEK(2007) 742}.

[5] Kommissionen bistod Schweiz med tilkoblingen til Eurodac-systemet, herunder den forudgående driftstestning.

[6] En generel beskrivelse af Eurodacs centrale enhed samt definitioner på de forskellige former for transaktioner, der behandles i den centrale enhed, og på de hit, der kan forekomme, findes i den første årsrapport om Eurodacs centrale enheds virksomhed. Se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Første årsrapport til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurodacs centrale enheds virksomhed, SEK(2004) 557, s. 6.

[7] Samtlige EU-medlemsstater samt Norge og Island anvender Dublin- og Eurodac-forordningerne, hvorfor begrebet "medlemsstater" i denne rapport dækker de 29 stater, der bruger Eurodac-databasen.

[8] Tjenesterne omfatter ikke blot den centrale enheds direkte tjenester (f.eks. matchingkapacitet, lagring af oplysninger osv.), men også kommunikations- og sikkerhedstjenester vedrørende videregivelsen af oplysninger mellem den centrale enhed og de nationale adgangspunkter.

[9] Kommissionen har i forbindelse med revideringen af Eurodac-forordningen foreslået at tilføje en forpligtelse for medlemsstaterne til at oplyse om alle falske hit.

[10] Det såkaldte Business Continuity System anvendes i tilfælde af, at den centrale enhed ikke er tilgængelig, og det har desuden en vis afprøvningskapacitet, der gør det muligt for medlemsstaterne eller tiltrædende lande at afprøve nye løsninger.

[11] Tabel 2 i bilaget viser vellykkede transaktioner pr. medlemsstat fordelt på kategorier mellem 1.1.2008 og 31.12.2008.

[12] Oplysninger vedrørende asylansøgninger . Fingeraftryk (aftryk af samtlige ti fingre) af asylansøgere indsendes med henblik på sammenligning med fingeraftryk af alle andre asylansøgere, der tidligere har indgivet deres ansøgning i en anden medlemsstat. De samme oplysninger sammenlignes også med kategori 2-oplysninger (se nedenfor). Oplysningerne opbevares i ti år bortset fra enkelte specifikke tilfælde, der er fastlagt i forordningen (f.eks. en person, der opnår statsborgerskab i en af medlemsstaterne), idet oplysningerne for den pågældende i sådanne tilfælde slettes.

[13] Oplysninger om udlændinge, der blev pågrebet i forbindelse med en ulovlig passage af en ydre grænser, og som ikke blev afvist . Disse oplysninger (aftryk af samtlige ti fingre) indsendes udelukkende til lagring med henblik på sammenligning med asylansøgeroplysninger, der efterfølgende indsendes til den centrale enhed. Disse oplysninger opbevares i to år bortset fra tilfælde, som slettes øjeblikkeligt, når den pågældende opnår opholdstilladelse, forlader medlemsstatens område eller opnår statsborgerskab i en af dem.

[14] "Medlemsstaterne optager i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention og i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder omgående fingeraftryk af samtlige fingre af alle udlændinge, der er fyldt 14 år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med ulovlig passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises ."

[15] Og dermed sammenligne oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på området med tidligere registrerede fingeraftryk for asylansøgere.

[16] Oplysninger vedrørende udlændinge, som opholder sig ulovligt i en medlemsstat . Disse oplysninger, som ikke lagres, sammenholdes med oplysninger om asylansøgere lagret i den centrale database. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil videregive oplysninger af denne kategori.

[17] Statistikkerne vedrørende lokale hit i tabellerne svarer ikke nødvendigvis til de hitresultater, der videregives af den centrale enhed og registreres af medlemsstaterne. Årsagen er, at medlemsstaterne ikke altid anvender den mulighed, der er indeholdt i artikel 4, stk. 4, hvor den centrale enhed anmodes om at foretage en søgning i deres egne oplysninger, der allerede er lagret i den centrale database. Selv når en medlemsstat ikke gør brug af den mulighed, skal den centrale enhed imidlertid af tekniske årsager altid foretage en sammenligning med samtlige oplysninger (nationale og udenlandske), der er lagret i den centrale enhed. I disse konkrete tilfælde vil den centrale enhed, selv hvis der findes en match over for nationale oplysninger, simpelthen svare "intet hit", fordi medlemsstaten ikke bad om sammenligningen af de indsendte oplysninger med egne oplysninger.

[18] En asylansøgning har forrang frem for ulovlig indrejse, hvorfor det ikke er nødvendigt at indsende en kategori 2-transaktion i tilfælde, hvor en person pågrebet ved grænsen samtidigt også ansøger om asyl.

[19] De statistiske data vedrørende Schweiz skal opvejes mod det forhold, at landet kun har været tilkoblet Eurodac siden 12.12.2008, hvorfor disse data udgør mindre end 3 ugers aktivitet i systemet.

[20] Den årlige gennemsnitlige forsinkelse i videregivelse af kategori 1-oplysninger for medlemsstaten med de største forsinkelser.

[21] Scenariet med et såkaldt " forkert hit " betyder, at en tredjelandsstatsborger indgiver en asylansøgning i en medlemsstat (A), hvis myndigheder tager den pågældendes fingeraftryk. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 1-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl . Hvis medlemsstat B indsender fingeraftrykkene først, bliver de fingeraftryk, der indsendes af medlemsstat A, registreret i den centrale database senere end fingeraftrykkene indsendt af medlemsstat B, og en sammenholdelse af oplysninger indsendt af medlemsstat B med oplysninger indsendt af medlemsstat A vil dermed resultere i et hit. Medlemsstat B vil således blive anset for at være ansvarlig i stedet for medlemsstat A, hvor der først blev indgivet en asylansøgning.

[22] Scenariet med det såkaldte " manglende hit " betyder, at en tredjelandsstatsborgere pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en grænse , og den pågældendes fingeraftryk tages af myndighederne i den medlemsstat (A), som den pågældende er indrejst i. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 2-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl . Ved den lejlighed tages den pågældendes fingeraftryk af myndighederne i medlemsstat (B). Hvis denne medlemsstat (B) indsender fingeraftrykkene (kategori 1-transaktion) først, vil den centrale enhed først registrere en kategori 1-transaktion, og medlemsstat (B) vil behandle ansøgningen i stedet for medlemsstat (A). Når en kategori 2-transaktion modtages på et senere tidspunkt, vil der ikke være tale om forkert hit, da der ikke kan søges på kategori 2-oplysningerne.