Torsdag, den 7. maj 2009
P6_TC1-COD(2009)0027

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 7. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 1, artikel 63, nr. 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Formålet med Fællesskabets politik vedrørende et fælles europæisk asylsystem er ifølge Haagprogrammet at oprette et fælles asylområde ved at indføre en effektiv harmoniseret procedure baseret på EU's værdier og humanitære tradition.

(2)

Takket være indførelsen af fælles minimumsstandarder er der de senere år gjort store fremskridt med henblik på indførelsen af det fælles europæiske asylsystem. Der er imidlertid fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om indrømmelse af international beskyttelse og de former, denne beskyttelse antager.

(3)

Kommissionen meddelte i sin strategiske plan på asylområdet ║, der blev vedtaget i juni 2008, at den dels ville arbejde for at udvikle det fælles europæiske asylsystem ved at foreslå en revision af de eksisterende retlige instrumenter for at sikre en større harmonisering af de gældende standarder, dels øge støtten til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, bl.a. ved at fremlægge et lovgivningsforslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, der skal give mulighed for at øge samordningen af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og sikre en effektiv gennemførelse af de fælles regler.

(4)

Det Europæiske Råd mindede ved vedtagelsen i september 2008 af den europæiske pagt om indvandring og asyl ║ højtideligt om, at enhver udlænding, der er udsat for forfølgelse, har ret til at få hjælp og beskyttelse på Den Europæiske Unions område i medfør af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 og andre tilknyttede traktater. Der er desuden i Det Europæiske Råd udtrykkeligt opnået enighed om, at der i 2009 skal oprettes et europæisk asylstøttekontor, der skal have til formål at lette udvekslingen af oplysninger, analyser og erfaringer mellem medlemsstaterne og udvikle det konkrete samarbejde mellem de administrationer, der har til opgave at behandle asylansøgninger.

(5)

Formålet med det praktiske samarbejde på asylområdet er inden for de europæiske retlige rammer at forbedre konvergensen og kvaliteten i medlemsstaternes beslutningsprocedurer på dette område. Der er i de senere år allerede blevet iværksat et betydeligt praktisk samarbejde, navnlig en fælles tilgang for så vidt angår oplysninger om hjemland og indførelse af et fælles europæisk uddannelsesprogram på asylområdet.

(6)

I forbindelse med medlemsstater, hvis nationale asylsystem er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres navnlig som følge af disse landes geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, bør asylstøttekontoret støtte gennemførelsen af bindende solidaritetsmekanismer med henblik på ▐ at fremme en bedre omfordeling fra disse medlemsstater til andre medlemsstater af personer under international beskyttelse, under anvendelse af faste, gennemskuelige og utvetydige regler, samtidig med at kontoret påser, at asylstøttesystemerne ikke misbruges.

(7)	For at fremme og udvikle disse mekanismer er det nødvendigt at oprette et specifikt organ i form af et europæisk asylstøttekontor (║ asylstøttekontoret), der har til opgave at støtte og koordinere foranstaltningerne.

(8)

Asylstøttekontoret bør for at kunne opfylde sit mandat på bedst mulig vis være uafhængigt rent teknisk og have juridisk, administrativ og økonomisk selvstændighed. Med henblik herpå bør asylstøttekontoret være et fællesskabsorgan, der har status som juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

(9)

For at nyde godt af ekspertise og støtte fra De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat (║ UNHCR ║) og ikke-statslige organisationer bør asylstøttekontoret handle i tæt samarbejde med disse . Med henblik herpå bør UNHCR's og de ikke-statslige organisationers rolle fuldt ud anerkendes, og de bør fuldt ud inddrages i asylstøttekontorets arbejde. Asylstøttekontoret bør desuden handle i tæt samarbejde med medlemsstaternes kompetente instanser, som udfører opgaver på asylområdet, med nationale indvandrings- og asylmyndigheder eller andre forvaltningsorganer og anvende sådanne myndigheders kapacitet og ekspertise samt med Kommissionen. Medlemsstaterne bør samarbejde med asylstøttekontoret, for at det kan opfylde sin funktion.

(10)

Asylstøttekontoret bør være et europæisk ekspertisecenter på asylområdet og have til opgave at lette, koordinere og styrke de mange aspekter af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Asylstøttekontorets mandat bør omfatte tre store opgaver, nemlig støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.

(11)	Asylstøttekontoret bør ikke have direkte eller indirekte beføjelser i forbindelse med de beslutninger, medlemsstaternes myndigheder træffer, om individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

(12)

For at yde hurtig og effektiv operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for stort pres på deres asylsystemer, bør asylstøttekontoret koordinere udsendelsen af asylstøtteteam bestående af eksperter på området til medlemsstater, der anmoder om det. Sådanne teams bør navnlig yde ekspertise inden for tolkning, kendskab til oplysninger vedrørende hjemlande og til behandling og forvaltning af asylsager. Asylstøtteteamordningen bør være omfattet af denne forordning for at sikre, at teamene indsættes, hvor det er effektivt.

(13)

Asylstøttekontoret bør udføre sin funktion på en sådan måde, at det kan tjene som referencegrundlag i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet af den støtte, det yder, og de oplysninger, det videregiver, som følge af den åbenhed, til medlemsstater, der anmoder om det, der er forbundet med dets procedurer og virkemåde, og i kraft af dets omhu ved udførelsen af de opgaver, det er pålagt.

(14)

Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i bestyrelsen, så de kan føre effektiv kontrol med asylstøttekontorets virksomhed. Bestyrelsen bør om muligt bestå af de operative chefer for de nationale myndigheder, der har ansvaret for asylpolitikken, eller deres repræsentanter. Den bør have de nødvendige beføjelser til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige procedurer for asylstøttekontorets beslutningstagning og udpege den administrerende direktør. For fuldt ud at inddrage UNHCR i asylstøttekontorets arbejde og i lyset af organisationens ekspertise på asylområdet bør UNHCR være medlem af bestyrelsen uden stemmeret. I betragtning af asylstøttekontorets opgaver og den administrerende direktørs rolle, bør Europa-Parlamentet inddrages ved udvælgelsen af de kandidater, der foreslås til denne stilling.

(15)	For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret bør det bistås af et forretningsudvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter, som har til opgave at rådgive asylstøttekontorets administrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen.

(16)

For at sikre asylstøttekontoret fuld selvstændighed og uafhængighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne hovedsagelig kommer fra et fællesskabsbidrag. Finansieringen af kontoret bør finde sted på grundlag af en aftale med budgetmyndigheden som fastlagt i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (4). Fællesskabets budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Fællesskabets bidrag og enhver støtte, der ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

(17)

For at asylstøttekontoret kan opfylde sin funktion, og for så vidt det er nødvendigt for at udføre dets opgaver, bør det samarbejde med andre fællesskabsorganer, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (5) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 (6). Det bør desuden samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande, internationale organisationer, der er kompetente på de områder, der er omfattet af denne forordning, og tredjelande inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten med henblik på at sikre, at de internationale og fællesskabsretlige standarder på asylområdet overholdes .

(18)

For at asylstøttekontoret kan opfylde sin funktion, bør det være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med Fællesskabet, i henhold til hvilke de har indført og anvender fællesskabsretten på de områder, der er omfattet af denne forordning, såsom ║ Norge, Island og Schweiz. Asylstøttekontoret kan desuden efter aftale med Kommissionen og med henblik på at sikre, at de internationale og fællesskabsretlige standarder på asylområdet overholdes, indgå samarbejdsaftaler med andre tredjelande end dem, der har indgået aftaler med Fællesskabet, i henhold til hvilke de har indført og anvender fællesskabsretten. Asylstøttekontoret bør dog under ingen omstændigheder udvikle en selvstændig udenrigspolitik.

(19)	Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) (finansforordningen), og i særdeleshed artikel 185 heri, bør finde anvendelse på kontoret.

(20)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8), bør finde ubegrænset anvendelse på asylstøttekontoret, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (9).

(21)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (10) bør finde anvendelse på asylstøttekontoret.

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11), bør finde anvendelse på asylstøttekontorets behandling af personoplysninger.

(23)

De nødvendige bestemmelser vedrørende asylstøttekontorets lokaler og faciliteter i værtsmedlemsstaten samt de særlige regler, der skal finde anvendelse på kontorets samlede personale og deres familiemedlemmer, bør fastsættes i en hjemstedsaftale. Endvidere bør værtsmedlemsstaten sikre de bedst mulige vilkår for, at asylstøttekontoret kan fungere efter hensigten, herunder med hensyn til børnenes skolegang og transport, så kontoret kan tiltrække højt kvalificeret personale fra så stort et geografisk område som muligt.

(24)

Målene for denne forordning, nemlig at lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt bidrage til en bedre gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(25)

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ║ ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

(26)	I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og principperne i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og forordningen bør anvendes i overensstemmelse med artikel 18 vedrørende retten til asyl -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

OPRETTELSE AF ET EUROPÆISK ASYLSTØTTEKONTOR OG DETS FUNKTION

Artikel 1

Oprettelse af et europæisk asylstøttekontor

Der oprettes et europæisk asylstøttekontor (║ asylstøttekontoret ║) for derved at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet.

Artikel 2

Det Europæiske Asylstøttekontors funktioner

1.   Asylstøttekontoret letter, koordinerer og styrker de mange aspekter af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet for derved at bidrage til en bedre gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder de aspekter, der vedrører forbindelserne med tredjelande.

2.   Asylstøttekontoret yder operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for stort pres på deres asylsystemer, bl.a. ved at koordinere asylstøtteteam bestående af eksperter på asylområdet.

3.   Asylstøttekontoret yder videnskabelig og teknisk bistand til Fællesskabets politik og lovgivning på alle de områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på asylspørgsmål, for derved fuldt ud at kunne støtte det praktiske samarbejde på asylområdet og udføre sine opgaver på bedste vis. Det udgør en uafhængig informationskilde, hvad angår spørgsmål, der vedrører disse områder.

4.   Asylstøttekontoret udfører sin funktion på en sådan måde, at det kan tjene som referencegrundlag i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet af den bistand, det yder, og de oplysninger, det videregiver, som følge af den åbenhed, der er forbundet med dets procedurer og virkemåde, og i kraft af dets omhu ved udførelsen af de opgaver, det er pålagt, og ved hjælp af de databærere, der er nødvendige for opfyldelsen af dets mandat.

5.   Asylstøttekontoret udfører sine opgaver, uden at det har indflydelse på de opgaver, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er pålagt, og arbejder tæt sammen med agenturet og med UNHCR.

6.     Asylstøttekontoret har ingen direkte eller indirekte beføjelser i forbindelse med de beslutninger, som medlemsstaternes myndigheder træffer angående individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

KAPITEL 2

DET EUROPÆISKE ASYLSTØTTEKONTORS OPGAVER

Afsnit 1

Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet

Artikel 3

Udveksling af oplysninger og god praksis

Asylstøttekontoret tilrettelægger, fremmer og koordinerer alle foranstaltninger, der gør det muligt at udveksle oplysninger og indkredse og udveksle god praksis mellem medlemsstaterne på asylområdet.

Artikel 4

Oplysninger om hjemlande

Asylstøttekontoret tilrettelægger, fremmer og koordinerer foranstaltninger vedrørende oplysninger om hjemlande, navnlig følgende:

a)

indsamling ved brug af alle relevante informationskilder, både statslige og ikke-statslige organisationer, samt internationale organisationer og EU-institutioner, af relevante, pålidelige, præcise og aktuelle oplysninger om hjemlande for asylansøgerne og de personer, der ansøger om international beskyttelse , på en gennemsigtig og upartisk måde

b)	forvaltning og udvikling af en portal til indsamling af oplysninger om hjemlande og vedligeholdelsen heraf , samt sikring af dens tilgængelighed og gennemsigtighed

c)	udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og anvendelse af oplysningerne vedrørende hjemlande

d)	upartisk analyse af oplysningerne om hjemlande og udarbejdelse af rapporter om disse lande i overensstemmelse med litra a), på vej mod fælles vurderingskriterier .

Artikel 5

Støtte til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået international beskyttelse

I forbindelse med medlemsstater, hvis nationale asylsystem er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres navnlig som følge af disse landes geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, koordinerer asylstøttekontoret udvekslingen af oplysninger og alle andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af instrumenter og mekanismer til overførsler inden for Fællesskabet af personer, der har fået international beskyttelse i EU ▐.

Artikel 6

Støtte til uddannelse

1.   Asylstøttekontoret fastlægger og udvikler i nært samarbejde med UNHCR og relevante ikke-statslige organisationer uddannelser for de ansatte i alle nationale administrationer og retsinstanser samt nationale forvaltningsorganer eller andre organer, der i medlemsstaterne formelt er inddraget i asylproceduren .

2.   Asylstøttekontoret forvalter og udvikler en europæisk læseplan for asylområdet , der som et minimum omfatter undervisning i internationale asylretlige og menneskeretlige standarder samt gældende fællesskabsret om asyl.

3.   De uddannelser, asylstøttekontoret tilbyder, kan være generelle, men også specifikke eller temabaserede.

4.   De specifikke eller tematiske uddannelser skal bl.a. omfatte:

a)	spørgsmål vedrørende behandlingen af asylansøgninger fra mindreårige, udsatte personer og personer med særlige behov

b)	genkendelse af tegn og symptomer på tortur

c)	samtaleteknikker

d)	anvendelse af lægerapporter og juridiske ekspertudtalelser i asylprocedurer

e)	spørgsmål i forbindelse med fremskaffelse og anvendelse af oplysninger om hjemlandene

f)	specifikke juridiske spørgsmål eller spørgsmål vedrørende retspraksis.

5.   Uddannelserne skal bl.a. have til formål at sikre en høj kvalitet af de berørte aktørers uddannelse og fastlægge en række nøgleprincipper og god praksis, der kan tjene som eksempel til efterfølgelse, for derved at bidrage til at skabe større ensartethed i praksis, de administrative metoder og retspraksis i medlemsstaterne.

6.   Asylstøttekontoret giver de eksperter, som er en del af asylindsatsholdet, jf. artikel 15 , de specialuddannelser, der er relevante for deres opgaver og beføjelser, og afholder regelmæssige øvelser med de pågældende eksperter i overensstemmelse med den tidsplan for specialuddannelser og øvelser, som er fastlagt i asylstøttekontorets årlige arbejdsprogram.

7.   Asylstøttekontoret kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstaterne og ikke-statslige organisationer på disse områder.

Artikel 7

Støtte til de eksterne aspekter af asylpolitikken

Hvad angår forbindelserne til tredjelande, koordinerer asylstøttekontoret efter aftale med Kommissionen udvekslingen af oplysninger og alle andre foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål i tilknytning til gennemførelsen af instrumenter og mekanismer vedrørende den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem.

Asylstøttekontoret koordinerer udvekslingen af oplysninger og alle andre foranstaltninger i forbindelse med genbosættelse af flygtninge inden for EU , under iagttagelse af principperne om solidaritet og byrdefordeling.

Asylstøttekontoret kan inden for rammerne af sit mandat og i overensstemmelse med artikel 49 fremme tredjelandes kapacitet i forbindelse med programmer for regional beskyttelse.

Afsnit 2

Støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres

Artikel 8

Særligt pres

Asylstøttekontoret koordinerer og støtter alle fælles foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludselig ankommer et meget stort antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse.

Artikel 9

Indsamling og analyse af oplysninger

1.   For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, indsamler asylstøttekontoret på grundlag af bl.a. oplysninger, medlemsstaterne , UNHCR og andre relevante organisationer har sendt det, alle oplysninger, der er nyttige i forbindelse med indkredsningen, forberedelsen og fastlæggelsen af nødforanstaltninger med henblik på at klare det særlige pres, bl.a. inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … [om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne]  (12).

2.   På grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne indsender, foretager asylstøttekontoret ║ en systematisk opgørelse over og analyse af, hvilke strukturer og personaleressourcer, der er til rådighed til navnlig oversættelse, tolkning og bistand til en første indsamling af oplysninger til støtte for medlemsstaternes fastsættelse af flygtningenes status , samt medlemsstaternes kapacitet til at modtage asylansøgere ║ for derved at fremme en gensidig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarlige på asylområdet.

Artikel 10

Foranstaltninger til støtte af medlemsstaterne

Asylstøttekontoret koordinerer foranstaltninger til at støtte medlemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. følgende:

a)	det etablerer et system til tidlig varsling med henblik på at gøre medlemsstaterne og Kommissionen opmærksom på, hvis der vil komme mange personer, der vil ansøge om international beskyttelse

b)

det implementerer, på forslag fra Kommissionen og efter høring af UNCHR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer under international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydige regler

c)	det koordinerer alle foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der er udsat for pres, for derved at lette den første gennemgang af asylansøgningerne, der behandles af de kompetente nationale myndigheder

d)	det koordinerer alle foranstaltninger, der gør det muligt for den medlemsstat, der er udsat for pres, hurtigt at etablere passende modtagelsesfaciliteter, navnlig nødindlogering, transportmidler og lægelig bistand

e)	det koordinerer asylstøtteteamene, der fungerer som fastsat i kapitel 3 i denne forordning.

Afsnit 3

Bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

Artikel 11

Indsamling og udveksling af oplysninger

1.   Asylstøttekontoret tilrettelægger, koordinerer og fremmer udvekslingen af oplysninger mellem de nationale asylmyndigheder indbyrdes og mellem Kommissionen og de nationale asylmyndigheder om gennemførelsen af alle retsakter, der henhører under de fællesskabsretlige regler på asylområdet. Det kan med henblik herpå oprette databaser, der bygger på faktuelle og retlige oplysninger samt oplysninger om retspraksis vedrørende retsakter om asyl på nationalt, europæisk og internationalt plan.

2.   Asylstøttekontoret indsamler navnlig følgende oplysninger:

a)	║ nationale administrationers og myndigheders behandling af ansøgninger om international beskyttelse

b)	║ de nationale lovgivninger på asylområdet og udviklingen heraf, herunder retspraksis.

Artikel 12

Asylstøttekontorets rapporter og andre dokumenter

1.   Asylstøttekontoret udarbejder hvert år en rapport om situationen på asylområdet i EU. I rapporten evaluerer asylstøttekontoret bl.a. resultaterne af de foranstaltninger, der er gennemført som følge af denne forordning og foretager en samlet sammenlignende analyse for derved at sikre medlemsstaterne et bedre kendskab til gældende god praksis og forbedre kvaliteten og effektiviteten af og ensartetheden i det fælles europæiske asylsystem. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og Kommissionen.

2.   Asylstøttekontoret kan på anmodning af Kommissionen, efter udtalelse af det forretningsudvalg, der er omhandlet i artikel 32, og i tæt samarbejde med sine arbejdsgrupper og Kommissionen udarbejde tekniske dokumenter om gennemførelsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, såsom retningslinjer og operationelle manualer. UNHCR bør indtage en ledende rolle ved udviklingen af EU's retningslinjer for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder. På områder hvor der allerede eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse danne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis.

3.     På foranledning af Europa-Parlamentet kan kontoret udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gældende fællesskabsret på asylområdet, der vedrører international beskyttelse.

KAPITEL 3

ASYLSTØTTETEAM

Artikel 13

Koordinering

1.     Den eller de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, kan anmode asylstøttekontoret om at få udsendt et asylstøtteteam . Den eller de anmodende medlemsstater skal navnlig give en beskrivelse af situationen, angive formålet med og de forventede betingelser for udsendelsen, jf. artikel 18, stk. 1.

2.     Foranlediget af en sådan anmodning kan kontoret koordinere den nødvendige tekniske og operationelle bistand til medlemsstaten eller medlemsstaterne samt den tidsbegrænsede udsendelse af asylstøtteteamet til den eller de anmodende medlemsstaters område på grundlag af en operativ plan, jf. artikel 18.

Artikel 14

Teknisk assistance

Asylstøtteteamene yder den ekspertise, der er aftalt i den operative plan, jf. artikel 18, navnlig ekspertise, hvad angår tolketjenester, kendskab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen af asylsager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, asylstøttekontoret gennemfører i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 10.

Artikel 15

Asylindsatsreserve

1.   Asylstøttekontorets forretningsudvalg træffer på forslag af dets administrerende direktør og med tre fjerdedeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede antal af eksperter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylstøtteteamene (herefter benævnt »asylindsatsreserven«). Samme procedure anvendes ved alle senere ændringer af profilen for og det samlede antal af eksperter i asylindsatsreserven.

2.   Medlemsstaterne bidrager til asylindsatsreserven gennem udnævnelse af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra en national ekspertpulje etableret i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret.

Artikel 16

Udsendelse af asylstøtteteam

1.   Medlemsstaterne meddeler på anmodning af asylstøttekontoret straks antallet af, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille til rådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøtteteam. Medlemsstaterne stiller på anmodning af asylstøttekontoret eksperter til rådighed, medmindre de står i en usædvanlig situation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesmedlemsstatens autonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berøres ikke.

2.     Kan medlemsstaterne ikke bidrage med den ekspertise, der skønnes nødvendig for dets indsats, kan kontoret tage de nødvendige skridt til med det rådgivende forums hjælp at indhente den fornødne hjælp fra relevante eksperter og organisationer.

3.   Når asylstøttekontorets administrerende direktør fastlægger sammensætningen af et asylstøtteteam med henblik på udsendelse, tager han hensyn til den specifikke situation, som den medlemsstat, der har anmodet om bistand, står i. Asylstøtteteamet sammensættes i overensstemmelse med den operative plan, der er omhandlet i artikel 18.

Artikel 17

Proceduren for beslutning om udsendelse af asylstøtteteam

1.   En anmodning om udsendelse af asylstøtteteam, jf. artikel 16, stk. 1, skal indeholde en beskrivelse af situationen, eventuelle mål og forventede behov i forbindelse med udsendelsen. Om nødvendigt kan den administrerende direktør udsende eksperter fra asylstøttekontoret for at vurdere situationen i den medlemsstat, der anmoder om bistand.

2.   Den administrerende direktør informerer straks forretningsudvalget om udsendelsen af asylstøtteteam.

3.   Den administrerende direktør træffer beslutning om anmodningen om udsendelse af asylstøtteteam hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidig skriftligt den medlemsstat, der har anmodet om bistand, og forretningsudvalget om beslutningen, og anfører i den de vigtigste grunde for den.

4.   Beslutter den administrerende direktør ║ at udsende et eller flere asylstøtteteam, udarbejder asylstøttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, straks en operativ plan i henhold til artikel 18.

5.   Så snart den operative plan er godkendt, underretter den administrerende direktør de medlemsstater, hvis eksperter skal sættes ind i asylstøtteteamene, om det nødvendige antal og de ønskede profiler. Disse oplysninger skal sendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 19, og skal angive den dato, hvor udsendelsen skal finde sted. Der fremsendes også en kopi af den operative plan.

6.   Er den administrerende direktør ║ fraværende eller forhindret, træffes beslutningerne om udsendelse af asylstøtteteamene af den stedfortrædende kontorchef.

Artikel 18

Operativ plan

1.   Den administrerende direktør og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, fastlægger en operativ plan, hvori de præcise betingelser for udsendelsen af asylstøtteteamene fastsættes. Den operative plan skal indeholde følgende:

a)	en beskrivelse af situationen med angivelse af fremgangsmåde og formål med udsendelsen, herunder det operative mål

b)	den forventede varighed af udsendelsen af asylstøtteteamene

c)	det geografiske ansvarsområde på de steder, hvor asylstøtteteamene vil blive sat ind, i den medlemsstat, der har anmodet om bistand

d)	en beskrivelse af opgaver og særlige instrukser, herunder om de databaser, medlemmerne af asylstøtteteamene kan foretage søgninger i, og det udstyr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten

e)	asylstøtteteamenes sammensætning.

2.   Alle ændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administrerende direktør og medlemsstat, der anmoder om bistand. Asylstøttekontoret sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operative plan til de deltagende medlemsstater.

Artikel 19

Nationale kontaktpunkter

Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation med asylstøttekontoret om alle spørgsmål vedrørende asylstøtteteamene. Det nationale kontaktpunkt skal kunne kontaktes til enhver tid.

Artikel 20

Kontaktpunkt på fællesskabsplan

1.   Den administrerende direktør udpeger en eller flere af asylstøttekontorets eksperter, der skal fungere som kontaktpunkt på fællesskabsplan med ansvar for koordineringen. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

2.   Kontaktpunktet på fællesskabsplan tager sig på vegne af asylstøttekontoret af alle spørgsmål vedrørende udsendelsen af asylstøtteteam. Det er bl.a. ansvarligt for:

a)	at fungere som forbindelsesled mellem asylstøttekontoret og værtsmedlemsstaten

b)	at fungere som forbindelsesled mellem asylstøttekontoret og medlemmerne af asylstøtteteamene og yde bistand på vegne af asylstøttekontoret i alle spørgsmål vedrørende betingelserne for udsendelsen af asylstøtteteam

c)	at overvåge, at den operative plan gennemføres korrekt

d)	at rapportere til asylstøttekontoret om alle spørgsmål vedrørende udsendelsen af asylstøtteteam.

3.   Asylstøttekontorets administrerende direktør kan give kontaktpunktet tilladelse til at bidrage til bilæggelsen af uenigheder vedrørende gennemførelsen af den operative plan og udsendelsen af asylstøtteteam.

4.   Kontaktpunktet på fællesskabsplan tager ved varetagelsen af sine opgaver kun imod instrukser fra asylstøttekontoret.

Artikel 21

Civilretligt erstatningsansvar

1.     Erstatningsansvaret for skader, som asylstøtteteamets medlemmer forårsager i forbindelse med deres virksomhed i en værtsmedlemsstat, påhviler værtsmedlemsstaten i henhold til dennes nationale lovgivning.

2.     Er skader forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten søge de beløb, som den har udbetalt til ofrene, eller til personer, der er indtrådt i deres krav, refunderet hos oprindelsesmedlemsstaten.

3.     Bortset fra de tilfælde, hvor der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, giver en medlemsstat over for værtsmedlemsstaten eller enhver anden medlemsstat afkald på erstatningskrav for skader, medlemsstaten har lidt, dog med forbehold for eventuelle krav mod tredjemand.

4.     Tvistigheder mellem medlemsstater om anvendelsen af stk. 2 og 3 i denne artikel, som ikke kan bilægges ved forhandling, forelægges De Europæiske Fællesskabers Domstol i henhold til traktatens artikel 239.

5.     Bortset fra de tilfælde, hvor der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, afholder asylstøttekontoret udgifterne i forbindelse med skader på asylstøttekontorets udstyr opstået under udsendelsen, dog med forbehold for eventuelle krav mod tredjemand.

Artikel 22

Strafferetligt ansvar

For så vidt angår strafbare handlinger, der begås af asylstøtteteamets medlemmer, eller som de udsættes for, under deres udsendelse, er teamets medlemmer stillet på samme måde som værtsmedlemsstatens tjenestemænd.

Artikel 23

Udgifter

Asylstøttekontoret dækker alle nedenstående udgifter, som medlemsstaterne afholder, når de stiller deres eksperter til rådighed med henblik på udsendelse af asylstøtteteam:

a)	rejseudgifter fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten

b)	udgifter til vaccinationer

c)	udgifter som følge af særlige forsikringsbehov

d)	udgifter til sundhedsydelser

e)	dagpenge, herunder til dækning af udgifter til indkvartering

f)	udgifter i forbindelse med asylstøttekontorets tekniske udstyr.

KAPITEL 4

ASYLSTØTTEKONTORETS STRUKTUR

Artikel 24

Asylstøttekontorets organer

Asylstøttekontorets ledelses- og forvaltningsstruktur består af:

a)	en bestyrelse

b)	en administrerende direktør og dennes personale

c)	et forretningsudvalg

d)	et rådgivende forum.

Artikel 25

Bestyrelsens sammensætning

1.   Bestyrelsen består af et medlem udpeget af hver enkelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen.

2.   En suppleant kan repræsentere eller ledsage hvert bestyrelsesmedlem. Når suppleanten ledsager et medlem, deltager den pågældende uden at have stemmeret.

3.   Medlemmerne af bestyrelsen udpeges på grundlag af deres erfaring og kompetence på højt niveau på asylområdet.

4.   UNHCR er automatisk medlem af bestyrelsen uden stemmeret.

5.   Bestyrelsens medlemmer udnævnes for tre år. Mandatet kan forlænges. Ved udløbet af deres mandat og ved udtræden fortsætter medlemmerne deres hverv, indtil der er truffet foranstaltning til genudnævnelse eller afløsning.

Artikel 26

Bestyrelsens formandskab

1.   Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Næstformanden afløser formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.   Formanden og næstformanden vælges for tre år, og mandatet kan forlænges én gang. Ophører en formand eller næstformand ║ med at være medlem af bestyrelsen under deres mandatperiode som formand eller næstformand, ophører mandatperioden dog automatisk samtidig.

Artikel 27

Bestyrelsesmøder

1.   Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden. Asylstøttekontorets administrerende direktør deltager i drøftelserne.

2.   Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ og efter anmodning fra en tredjedel af medlemmerne. Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen.

3.   Bestyrelsen kan indkalde enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør.

4.   Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

5.   Bestyrelsens sekretariat varetages af asylstøttekontoret.

Artikel 28

Afstemningsregler

1.   Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

2.   Asylstøttekontorets administrerende direktør skal ikke være berettiget til at deltage i afstemningen.

3.   Formanden deltager i afstemningen.

4.   Medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager i de fællesskabsretten på asylområdet, deltager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse inden for rammerne af sine beføjelser til forvaltning af asylstøttekontoret, jf. artikel 29, på grundlag af fællesskabsretsakter, disse medlemsstater ikke deltager i.

5.   I bestyrelsens forretningsorden fastlægges afstemningsreglerne, herunder reglerne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt reglerne om beslutningsdygtighed.

Artikel 29

Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsen sikrer, at asylstøttekontoret udfører de opgaver, det har fået overdraget. Den er asylstøttekontorets planlægnings- og overvågningsorgan. Den har bl.a. til opgave:

a)	at fastsætte sin forretningsorden

b)	at udnævne den administrerende direktør på de betingelser, der er fastsat i artikel 30; at udøve disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og om nødvendigt suspendere eller afskedige den pågældende

c)	at vedtage den almindelige årsberetning om asylstøttekontorets virksomhed og sende den senest den 15. juni i det følgende år til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, og Revisionsretten; beretningen offentliggøres

d)

hvert år inden den 30. september på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør og efter udtalelse fra Kommissionen, med et flertal på tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer, at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for det kommende år og sende det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; arbejdsprogrammet vedtages i overensstemmelse med Fællesskabets årlige budgetprocedure og lovgivningsprogram inden for det område, der er relevant for asylspørgsmål

e)	at udøve sine funktioner i tilknytning til asylstøttekontorets budget, jf. kapitel 5

f)	at vedtage de praktiske foranstaltninger til gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, jf. artikel 43 i nærværende forordning

g)	at fastsætte asylstøttekontorets sprogordning, jf. artikel 42

h)	at fastsætte asylstøttekontorets organisatoriske struktur og vedtage dets personalepolitik under overholdelse af bestemmelserne i artikel 39

i)	efter at have anmodet om en udtalelse fra Kommissionen at vedtage en flerårig plan for personalepolitikken

j)	at træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asylstøttekontorets mandat som defineret i denne forordning

k)	at træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigt udviklingen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den informationsportal, der er omhandlet i artikel 4, litra b)

l)	at træffe alle beslutninger vedrørende etableringen og om nødvendigt udviklingen af asylstøttekontorets interne arbejdsstrukturer

m)	at udøve disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør

n)	at vedtage forretningsordenen på grundlag af et udkast, der er forelagt af den administrerende direktør, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom.

Artikel 30

Udnævnelse af den administrerende direktør

1.   Asylstøttekontorets administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen for en periode på fem år i henhold til den i denne artikel omhandlede samarbejdsprocedure. Den administrerende direktør udnævnes på grundlag af dennes personlige kvalifikationer og erfaringer på asylområdet samt dennes administrative og ledelsesmæssige kompetencer. Samarbejdsproceduren forløber således:

a)	efter et stillingsopslag og en gennemskuelig udvælgelsesprocedure udarbejder Kommissionen en liste over ansøgere, som inden udnævnelse vil blive anmodet om at præsentere sig for Rådet og det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål

b)	Europa-Parlamentet og Rådet tilkendegiver derefter deres holdning og foretrukne rækkefølge

c)	bestyrelsen udnævner den administrerende direktør under hensyntagen til nævnte holdninger.

I de sidste ni måneder af denne femårsperiode foretager Kommissionen en evaluering af navnlig:

—	den administrerende direktørs resultater

—	asylstøttekontorets opgaver og behov i de kommende år

2.   Bestyrelsen kan på forslag af Kommissionen under hensyntagen til evalueringsrapporten forlænge den administrerende direktørs mandat én gang med højst tre år, men kun ║, hvor en sådan forlængelse kan begrundes i asylstøttekontorets opgaver og behov.

3.   Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs mandat. Inden for en måned inden forlængelsen af mandatet opfordres den administrerende direktør ▐ til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Artikel 31

Den administrerende direktørs funktioner

1.   Asylstøttekontoret ledes af den administrerende direktør, som varetager sit hverv i uafhængighed. Den administrerende direktør aflægger referat om sine aktiviteter til bestyrelsen.

2.   Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af sine opgaver.

4.   Den administrerende direktør er asylstøttekontorets befuldmægtigede.

5.   Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere kontorchefer. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træder en af kontorcheferne i hans sted.

6.   Den administrerende direktør er ansvarlig for:

a)	at sikre den daglige ledelse af asylstøttekontoret

b)	at udarbejde forslag til asylstøttekontorets arbejdsprogrammer, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse

c)	at gennemføre arbejdsprogrammerne og de beslutninger, der træffes af bestyrelsen

d)	at udarbejde de rapporter om hjemlande, der er nævnt i artikel 4, litra d)

e)	at udarbejde et udkast til de finansielle bestemmelser for asylstøttekontoret, der vedtages af bestyrelsen, jf. artikel 38, samt gennemførelsesbestemmelser hertil

f)	at udarbejde et udkast til overslag over asylstøttekontorets indtægter og udgifter samt gennemførelse af dets budget

g)	at udøve de i artikel 39 nævnte beføjelser over for asylstøttekontorets personale

h)	alle personalespørgsmål; at træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den informationsportal, der er omhandlet i artikel 4, litra b)

i)	at træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af asylstøttekontorets interne administrative strukturer.

Artikel 32

Forretningsudvalget

1.   Asylstøttekontoret opretter for at kunne arbejde effektivt og hurtigt et forretningsudvalg bestående af otte medlemmer udpeget blandt medlemmerne af bestyrelsen.

2.   Kommissionen er medlem af forretningsudvalget. Asylstøttekontorets bestyrelse fastsætter reglerne for udnævnelsen af de øvrige medlemmer af forretningsudvalget.

3.   Forretningsudvalget mødes regelmæssigt efter indkaldelse fra den administrerende direktør eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer mindst fire gange om året. Procedurerne for dets virksomhed fastsættes i asylstøttekontorets forretningsorden og offentliggøres.

4.   Varigheden af mandatet for forretningsudvalgets medlemmer er den samme som for medlemmerne af bestyrelsen.

5.   Forretningsudvalget holder om nødvendigt møder om særlige emner.

6.   Forretningsudvalget har til opgave at rådgive asylstøttekontorets administrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen, enten på bestyrelsens anmodning eller på eget initiativ, om asylstøttekontorets arbejdsprogram og alle dets aktiviteter og i alle de situationer, hvor asylstøttekontoret skal træffe hurtige beslutninger, navnlig i forbindelse med kapitel 3 om udsendelse af asylstøtteteam i medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

7.   Asylstøttekontoret yder forretningsudvalget den nødvendige tekniske og logistiske bistand og varetager sekretariatsfunktionen i forbindelse med møderne.

8.   Repræsentanter fra UNHCR kan deltage i forretningsudvalgets møder uden stemmeret efter anmodning fra forretningsudvalget.

9.   Forretningsudvalget kan indbyde enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i dets møder.

Artikel 33

Arbejdsgrupper

1.   Asylstøttekontoret kan inden for rammerne af sit mandat, således som det er fastsat i denne forordning, nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente instanser i medlemsstaterne, der er aktive på asylområde, herunder specialiserede dommere. Suppleanter, som udpeges samtidig med eksperterne, kan træde i stedet for disse.

2.   Kommissionen deltager altid i arbejdsgrupperne. UNHCR's repræsentanter kan helt eller delvis deltage i møderne i asylstøttekontorets arbejdsgrupper afhængig af arten af, hvilke spørgsmål der behandles.

3.   Arbejdsgrupperne kan indkalde alle, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i møderne, bl.a. repræsentanter for ikke-statslige organisationer, der er aktive på asylområdet.

║

KAPITEL 5

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 34

Budget

1.   Alle asylstøttekontorets indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår og optages i asylstøttekontorets budget.

2.   Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

3.   Med forbehold af andre indtægter omfatter asylstøttekontorets indtægter:

a)	et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget

b)	eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne

c)	beløb, der opkræves for publikationer, uddannelse og andre ydelser leveret af asylstøttekontoret

4.   Asylstøttekontorets udgifter omfatter bl.a. aflønning af personalet, udgifter til administration og infrastruktur, driftsudgifter og udgifter i tilknytning til de aftaler eller kontrakter, asylstøttekontoret indgår.

Artikel 35

Opstilling af budgettet

1.   Hvert år opstiller den administrerende direktør et udkast til overslag over asylstøttekontorets indtægter og udgifter for det følgende år, der omfatter stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

2.   Bestyrelsen opstiller på grundlag af udkastet et overslag over asylstøttekontorets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

3.   Udkastet til overslaget over asylstøttekontorets indtægter og udgifter sendes senest den 10. februar til Kommissionen. Bestyrelsen sender senest den 31. marts det endelige overslag, der bl.a. omfatter en foreløbig stillingsfortegnelse, til Kommissionen.

4.   Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter kaldet »budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

5.   På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der ydes over det almindelige budget i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 272.

6.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud til asylstøttekontoret.

7.   Budgetmyndigheden vedtager asylstøttekontorets stillingsfortegnelse.

8.   Budgettet vedtages af asylstøttekontorets bestyrelse. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

9.   Bestyrelsen underretter snarest muligt budgetmyndigheden om eventuelle projekter, som den har til hensigt at gennemføre, og som kan få væsentlige finansielle følger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom leje eller køb af bygninger. Den underretter desuden Kommissionen herom.

10.   Hvis en af budgetmyndighedens parter meddeler, at den agter at afgive udtalelse om et projekt, videresender den denne til bestyrelsen inden seks uger fra underretningen om det pågældende projekt.

Artikel 36

Gennemførelse af budgettet

1.   Den administrerende direktør gennemfører asylstøttekontorets budget.

2.   Den administrerende direktør forelægger hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 37

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.   Asylstøttekontorets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i henhold til artikel 128 i finansforordningen.

2.   Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører asylstøttekontorets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til asylstøttekontorets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør, i henhold til artikel 129 i finansforordningen, på eget ansvar asylstøttekontorets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

4.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om asylstøttekontorets endelige årsregnskab.

5.   Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

6.   Det endelige årsregnskab offentliggøres.

7.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

8.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 146, stk. 3, i finansforordningen.

9.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 38

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for asylstøttekontoret vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 ║ af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (13), hvis det er nødvendigt på grund af de særlige forhold, der karakteriserer asylstøttekontorets drift, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

KAPITEL 6

BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONALE

Artikel 40

Personale

1.   Vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber og de regler, som EU-institutionerne sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på asylstøttekontorets personale, herunder den administrerende direktør.

2.   Bestyrelsen vedtager i samråd med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

3.   Asylstøttekontoret udøver over for sine ansatte de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå kontrakter.

4.   Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udsender til asylstøttekontoret.

Artikel 40

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for asylstøttekontoret.

KAPITEL 7

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 41

Retlig status

1.   Asylstøttekontoret er et fællesskabsorgan oprettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 185 . Det har status som juridisk person.

2.   Asylstøttekontoret nyder i hver medlemsstat den mest vidtgående retsevne som national ret tillægger juridiske personer. Det kan herunder erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og kan optræde som part i retssager.

3.   Asylstøttekontoret repræsenteres af sin administrerende direktør.

4.   Asylstøttekontoret har hjemsted i […].

Artikel 42

Sprogordning

1.   Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (14), finder anvendelse på asylstøttekontoret.

2.   Medmindre der træffes bestemmelse om andet i henhold til traktatens artikel 290, skal den almindelige årsberetning om asylstøttekontorets virksomhed og kontorets årlige arbejdsprogram, jf. artikel 29, litra c) og d), udarbejdes på alle Fællesskabets officielle sprog.

3.   De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med asylstøttekontorets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

4.   Bestyrelsen fastsætter de praktiske foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af sprogordningen.

Artikel 43

Aktindsigt

1.    Kontoret udvikler en god administrativ praksis, så der sikres størst mulig åbenhed vedrørende dets aktiviteter. ║ Forordning (EF) nr. 1049/2001 ║ finder anvendelse på asylstøttekontorets dokumenter.

2.   Bestyrelsen vedtager de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

3.   Der kan klages til ombudsmanden over de beslutninger, som asylstøttekontoret træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for Domstolen for De Europæiske Fællesskaber på de i traktatens artikel 195 og 230 fastsatte betingelser.

4.   Asylstøttekontorets behandling af personoplysninger er omfattet af ║ forordning (EF) nr. 45/2001 ║.

Artikel 44

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme oplysninger

1.   Asylstøttekontoret anvender principperne for sikkerhed i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (15). Dette omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede oplysninger.

2.   Asylstøttekontoret anvender desuden sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-klassificerede følsomme oplysninger, således som ║ Kommissionen har vedtaget og gennemført dem.

Artikel 45

Bekæmpelse af svig

1.     Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999 finder ubegrænset anvendelse i forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2.     Asylstøttekontoret tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 og indfører straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele asylstøttekontorets personale.

3.     I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Den Europæiske Revisionsret og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagere af midler fra asylstøttekontoret og de organer, der fordeler dem.

Artikel 46

Ansvarsordning

1.   Asylstøttekontorets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Domstolen for De Europæiske Fællesskaber har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsklausuler i de aftaler, asylstøttekontoret indgår.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal asylstøttekontoret i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets tjenestegrene eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.   De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5.   De ansattes personlige ansvar over for asylstøttekontoret fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 47

Evaluering og revision

1.   Senest tre år efter asylstøttekontoret bliver operationelt jf. artikel 54, lader asylstøttekontoret foretage en uafhængig ekstern evaluering af sine resultater på grundlag af det mandat, bestyrelsen har givet det efter samråd med Kommissionen. Denne evaluering vedrører asylstøttekontorets indvirkning på det praktiske samarbejde på asylområdet og det fælles europæiske asylsystem. Der ses i evalueringen bl.a. nærmere på, om der er et behov for at ændre eller udvide asylstøttekontorets opgaver, herunder på de finansielle følger af en sådan eventuel ændring eller udvidelse. Evalueringen omfatter endvidere en undersøgelse af, hvorvidt forvaltningsstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af asylstøttekontorets opgaver. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters synspunkter, både på fællesskabsplan og på nationalt plan.

2.   Bestyrelsen træffer efter samråd med Kommissionen afgørelse om tidsplanen for fremtidige evalueringer under hensyntagen til den evaluering, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 48

Administrativ kontrol

Asylstøttekontorets virke er underlagt ombudsmandens tilsyn i overensstemmelse med traktatens artikel 195.

Artikel 49

Samarbejde med associerede tredjelande

1.   Lande, som har indgået aftaler med Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områder, der er omfattet af denne forordning, kan deltage i asylstøttekontorets arbejde. I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler træffes der foranstaltninger til nærmere fastsættelse af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde. Dette omfatter bl.a. bestemmelser om deltagelse i initiativer, der iværksættes af asylstøttekontoret, og om finansielle bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender, skal disse aftaler under alle omstændigheder være i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd ║ og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber.

2.   Hvad angår spørgsmål, der henhører under asylstøttekontorets aktiviteter, skal asylstøttekontoret inden for rammerne af dets mandat , såfremt det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver og efter samråd med Kommissionen, fremme det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af EU's politik for forbindelser med tredjelande , og kan tillige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten samarbejde om tekniske aspekter med de kompetente myndigheder i tredjelande på de områder, der er omfattet af denne forordning inden for rammerne af arbejdsaftaler indgået med disse myndigheder.

Artikel 50

Asylstøttekontorets samarbejde med UNHCR

Asylstøttekontoret samarbejder med UNHCR på de områder, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af de arbejdsaftaler, der indgås med UNHCR.

Asylstøttekontoret kan yde tilskud til UNHCR. Sådanne tilskud skal have til formål at finansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR's ekspertise på asylområdet på et stabilt og bæredygtigt grundlag. Foranstaltningerne skal indgå i de privilegerede samarbejdsrelationer mellem asylstøttekontoret og UNHCR som fastsat i denne artikel og i artikel 2, stk. 5, artikel 9, stk. 1, artikel 25, stk. 4, artikel 32, stk. 8, artikel 33, stk. 2, og artikel 51, stk. 4. I medfør af artikel 75 i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 finder de relevante bestemmelser i finansforordningen samt gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendelse.

Artikel 51

Det rådgivende forum

1.     Asylstøttekontoret arbejder tæt sammen med institutioner i civilsamfundet og de relevante kompetente organer, der er aktive inden for asylpolitik på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk eller internationalt plan og opretter med henblik herpå et rådgivende forum.

2.     Lokale myndigheder, der spiller en vigtig rolle og besidder stor ekspertise inden for det asylpolitiske område, skal indgå i det rådgivende forum.

3.     Det rådgivende forum tjener til udveksling af oplysninger og samling af viden. Det sikrer et tæt samarbejde mellem asylstøttekontoret og de relevante berørte parter.

4.     Det rådgivende forum er åbent for alle berørte kompetente parter, jf. stk. 1. Asylstøttekontoret retter henvendelse til medlemmerne af det rådgivende forum, hvis der et særligt behov i forbindelse med de områder, der er fastslået som prioriterede arbejdsområder for kontoret.

UNHCR er fast medlem af det rådgivende forum.

5.     Asylstøttekontoret anmoder navnlig det rådgivende forum om:

a)	at fremsætte forslag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram, der skal vedtages i henhold til artikel 29, litra d)

b)	at give bestyrelsen tilbagemeldinger, og foreslå foranstaltninger som opfølgning på den årsberetning, der er omhandlet i artikel 29, litra c), samt årsrapporten om situationen på asylområdet i EU, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, samt

c)	at underrette den administrerende direktør og bestyrelsen om resultaterne af og anbefalingerne fra konferencer, seminarer og møder vedrørende asylstøttekontorets arbejde.

6.     Den administrerende direktør har beføjelse til at koordinere det rådgivende forums arbejde.

7.     Det rådgivende forum holder møde mindst to gange om året.

Artikel 52

Samarbejde med Frontex, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og andre fællesskabsorganer samt internationale organisationer

Asylstøttekontoret samarbejder med fællesskabsorganer, hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområde, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt internationale organisationer på de områder, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af arbejdskontrakter, der indgås med disse organer i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser og bestemmelserne vedrørende disse organers kompetence.

Samarbejdet skal gøre det muligt at skabe synergi mellem de berørte organer og undgå overlapninger af det arbejde, der udføres i henhold til disse forskellige organers mandater.

Artikel 53

Hjemstedsaftale og vilkår

De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for asylstøttekontoret i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på asylstøttekontorets administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, asylstøttekontorets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem asylstøttekontoret og værtsmedlemsstaten, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den. Asylstøttekontorets værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at asylstøttekontoret kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 54

Påbegyndelse af asylstøttekontorets virksomhed

Asylstøttekontoret skal senest være operationelt et år efter denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionen har ansvaret for asylstøttekontorets oprettelse og indledende drift, indtil det har operationel kapacitet til at gennemføre sit eget budget.

Med henblik herpå:

—	kan en tjenestemand i Kommissionen fungere som midlertidig direktør og varetage asylstøttekontorets administrerende direktørs funktioner, indtil den administrerende direktør indtræder i sit embede, efter at bestyrelsen har udnævnt den pågældende i henhold til i artikel 30

—	kan Kommissionens tjenestemænd under den midlertidige direktørs eller den administrerende direktørs ansvar udføre de opgaver, der er pålagt asylstøttekontoret.

Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, der er omfattet af asylstøttekontorets bevillinger, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når asylstøttekontorets stillingsfortegnelse er vedtaget.

Artikel 55

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C ║

(2)  EUT C ║

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 7.5.2009.

(4)   EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(5)  EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(6)  EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

(7)   EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(8)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(9)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(10)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(11)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(12)  EUT L …

(13)   EUT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(14)  EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.

(15)   EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.