Onsdag, den 11. marts 2009
P6_TC1-COD(2008)0069

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 255, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (2). Forordningen bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)	I traktaten om Den Europæiske Union fastslås princippet om åbenhed i artikel 1, stk. 2, hvori det hedder, at traktaten udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

(3)

Åbenhed giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system. Åbenhed bidrager til at styrke principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(4)

Åbenhed kan også styrke principperne for god forvaltning i EU-institutionerne som fastlagt i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder  (3) (»chartret«). Der bør defineres passende interne procedurer og stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at gennemføre princippet om åbenhed i praksis. [am 1] ▐ [am 2] ▐ [am 3]

(5)

Den høring, som Kommissionen har foretaget, viste, at der er bred opbakning fra civilsamfundet bag Europa-Parlamentets anmodning om at få vedtaget et egentligt instrument vedrørende informationsfrihed, som skal finde anvendelse på EU's institutionelle rammer, i overensstemmelse med retten til god forvaltning i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [am 92]

(6)

Formålet med nærværende forordning er at give retten til aktindsigt størst mulig virkning og at fastsætte de generelle principper ▐og de begrænsninger af hensyn til offentlige eller private interesser, der gælder for denne aktindsigt, i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 2, under hensyntagen til erfaringerne fra den indledende gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 og Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2006 med henstillinger til Kommissionen om adgang til institutionernes tekster (4). Denne forordning berører ikke den eksisterende ret til aktindsigt for medlemsstater, dømmende myndigheder eller undersøgelsesorganer. [am 4]

(7)

I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 2, omhandler denne forordning de generelle principper og de begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser, der skal gælde for retten til aktindsigt, og som enhver anden form for EU-lovgivning skal være i overensstemmelse med ▐. [am 16]

(8)	I overensstemmelse med EU-traktatens artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 1, gælder retten til aktindsigt også i forbindelse med dokumenter, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager. ▐ [am 5]

(9)

Da spørgsmålet om aktindsigt ikke er genstand for bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med erklæring nr. 41, der er knyttet til Amsterdam-traktatens slutakt, lade sig lede af denne forordning hvad angår dokumenter vedrørende aktiviteter, der henhører under denne traktat.

(10)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. september 2006 forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (5). Hvad angår adgang til dokumenter, der indeholder miljøoplysninger, bør nærværende forordning følge forordning (EF) nr. 1367/2006.

(11)

Rådet og Kommissionen optræder som lovgivende myndighed, herunder endog i henhold til delegeret kompetence, når de under medvirken af Europa-Parlamentet vedtager lovregler af generel rækkevidde, der har retskraft i eller for medlemsstaterne, i form af forordninger, direktiver, rammeafgørelser, beslutninger og afgørelser, på grundlag af de relevante bestemmelser i traktaterne. [am 6]

(12)

I overensstemmelse med de demokratiske principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, og Domstolens praksis om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 bør adgangen til dokumenter ▐udvides i de tilfælde, hvor institutionerne optræder som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegeret kompetence. Retsakter bør affattes på en klar og forståelig måde (6) og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; forberedende dokumenter og alle tilhørende oplysninger, herunder juridiske udtalelser og den interinstitutionelle procedure, bør rettidigt gøres lettilgængelige for borgerne på internettet. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør aftale en bedre lovgivningspraksis, bedre modeller og teknikker til affattelse af lovgivning samt tekniske løsningsmodeller, som kan benyttes til at spore forberedende dokumenters livscyklus og til at dele disse dokumenter med de institutioner og organer, der medvirker i proceduren, i overensstemmelse med denne forordning, og de bør offentliggøre aftalen i Den Europæiske Unions Tidende. [am 8]

(13)	Et interinstitutionelt register over lobbyister og andre interesserede parter er et naturligt redskab til fremme af åbenhed og gennemsigtighed i lovgivningsprocessen. [am 11]

(14)	At der er åbenhed i lovgivningsprocessen er af største vigtighed for borgerne. Derfor bør institutionerne aktivt formidle dokumenter, som udgør en del af lovgivningsprocessen. En aktiv formidling af dokumenter bør også foregå på andre områder.

(15)

Som en foranstaltning til supplering af denne forordning bør Kommissionen foreslå en retsakt, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om fælles regler for videreanvendelse af information og dokumenter i institutionernes besiddelse for, med de nødvendige tilpasninger, at gennemføre principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer  (7). [am 22]

(16)

Uden at dette berører national lovgivning om aktindsigt, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne om loyalt samarbejde og retssikkerhed, når de gennemfører akter fra EU-institutionerne, ikke undergrave opfyldelsen af denne forordnings målsætning, herunder graden af åbenhed, som forordningen søger at sikre på EU-plan, og medlemsstaterne bør navnlig sikre, at deres nationale bestemmelser om gennemførelse af EU-lovgivning giver EU-borgerne og andre berørte personer en klar og præcis forståelse for deres rettigheder og pligter, og at de nationale domstole sættes i stand til at sikre, at disse rettigheder og pligter respekteres. [am 100]

(17)

Selv om denne forordning hverken tilsigter eller medfører en ændring af national lovgivning om aktindsigt, er det dog klart, at medlemsstaterne, i kraft af princippet om loyalt samarbejde, der anvendes i forbindelserne mellem institutionerne og medlemsstaterne, på nationalt plan bør sikre borgerne mindst den samme grad af åbenhed som på EU-plan ved gennemførelsen af EU-regler . Tilsvarende bør medlemsstaterne, uden at dette berører national parlamentarisk kontrol, sørge for ikke at hindre behandlingen af EU-klassificerede dokumenter . [am 20]

(18)

Dokumenter vedrørende ikke-lovgivningsmæssige procedurer som f.eks. bindende foranstaltninger uden generel rækkevidde og foranstaltninger vedrørende interne organisatoriske forhold, administrative og budgetmæssige akter samt akter af politisk karakter, der ikke er obligatoriske, såsom konklusioner, henstillinger og resolutioner, bør være lettilgængelige i overensstemmelse med princippet om god forvaltning som omhandlet i chartrets artikel 41, og samtidig bør effektiviteten i institutionernes beslutningsproces opretholdes. For hver enkelt kategori af dokumenter bør den ansvarlige institution og, i givet fald, de øvrige medvirkende institutioner give borgerne indblik i arbejdsgangen i de interne procedurer, der følges, og oplyse, hvilke enheder i organisationen der måtte være ansvarlige, disse enheders sagsområde, de fastsatte tidsfrister og en kontaktadresse. Der kan etableres særlige ordninger i forhold til de i proceduren interesserede parter, selv i de tilfælde, hvor der ikke kan gives aktindsigt; institutionerne bør tage behørigt hensyn til Den Europæiske Ombudsmands henstillinger. [am 9]

(19)

Institutionerne bør aftale fælles retningslinjer for registrering og klassificering af deres interne dokumenter samt arkivering heraf til historiske formål i overensstemmelse med principperne i denne forordning. Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 af 1. februar 1983 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab  (8) bør derefter ophæves. [am 10]

(20)

For at udvikle institutionernes aktiviteter inden for områder, der kræver en vis grad af fortrolig behandling, er det hensigtsmæssigt at indføre et omfattende sikkerhedssystem til behandling af EU-klassificerede oplysninger. Ved »EU-klassificerede oplysninger« bør forstås alle oplysninger og ethvert materiale, der i tilfælde af udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse i forskellig grad ville kunne forvolde EU's interesser eller en eller flere af EU's medlemsstater skade, uanset om sådanne oplysninger og sådant materiale hidrører fra EU eller modtages fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer. I overensstemmelse med de demokratiske principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, bør Europa-Parlamentet have adgang til EU-klassificerede oplysninger, navnlig når en sådan adgang er en nødvendig forudsætning for, at institutionen kan udføre sine lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige opgaver i henhold til traktaterne. [am 13]

(21)

Fællesskabsinstitutionerne og -organerne bør behandle personoplysninger på en loyal og gennemskuelig måde i fuld overensstemmelse med de registreredes rettigheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) og i retspraksis fra De Europæiske Fællesskabers Domstol (»Domstolen«). Institutionerne bør definere deres interne procedurer under behørig hensyntagen til henstillingerne fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 har Domstolens praksis samt afgørelser og udtalelser fra Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse tydeliggjort forholdet mellem den nævnte forordning og forordning (EF) nr. 45/2001, således at det er fastslået, at det er forordning (EF) nr. 1049/2001, der finder anvendelse på begæringer om aktindsigt i dokumenter med personoplysninger, og at enhver anvendelse af undtagelser fra aktindsigtsreglerne med henblik på at beskytte personoplysninger skal baseres på behovet for at beskytte privatlivets fred og den enkeltes integritet. [am 7]

(22)

Retten til aktindsigt i offentlige dokumenter berører ikke retten til adgang til personoplysninger i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. Når en person anmoder om indsigt i oplysninger om sig selv (egenacces), bør en institution af egen drift undersøge, om den pågældende person har ret til indsigt i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. [am 99]

(23)

Artikel 4 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer udelukker medlemmernes dokumenter fra anvendelsesområdet for den definition af »dokument«, der er anvendt i denne forordning. Disse dokumenter er, når de bliver fremsendt til institutionerne uden for lovgivningsprocessens rammer, stadig beskyttet af artikel 6 i medlemmernes statut. Derfor bør fortolkningen af denne forordning tage behørigt hensyn til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har ret til beskyttelse af deres politiske aktiviteter, således som det er fastslået i medlemmernes statut, for at beskytte Den Europæiske Unions demokratiske principper. [am 116]

(24)	Der bør fastlægges klare regler for udlevering af dokumenter, der hidrører fra medlemsstaterne, og af dokumenter fra tredjeparter, som indgår i retssager, eller som institutionerne har erhvervet i kraft af særlige undersøgelsesbeføjelser, som de har fået overdraget ved EF-lov.

(25)

De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået, at forpligtelsen til at høre medlemsstaterne, hvis en begæring om aktindsigt vedrører et dokument, der hidrører fra dem, ikke giver medlemsstaterne vetoret eller ret til at påberåbe sig national love eller lovbestemmelser, og at den institution, der modtager en begæring om aktindsigt, kun kan give afslag på aktindsigt ud fra undtagelserne i denne forordning. Der er dog stadig behov for at klarlægge status for de dokumenter, som hidrører fra tredjeparter, for at sikre, at navnlig oplysninger vedrørende lovgivningsprocedurer ikke deles i højere grad med tredjeparter (herunder administrative myndigheder i tredjelande) end med de EU-borgere, som lovgivningen skal finde anvendelse på. [am 93+110]

(26)	I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 1, bør Kommissionen omgående gøre alle dokumenter, der omhandler de igangværende internationale forhandlinger om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), offentligt tilgængelige. [am 109]

(27)

For at skabe større åbenhed i forbindelse med institutionernes arbejde bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen give aktindsigt ikke blot i dokumenter, institutionerne har udarbejdet, men også i dokumenter, de har modtaget. ▐ En medlemsstat kan anmode Europa-Parlamentet, Kommissionen eller Rådet om ikke at meddele tredjemand uden for institutionerne et dokument fra denne stat uden dens forudgående samtykke. Hvis en sådan anmodning ikke efterkommes, bør den institution, som har modtaget anmodningen, begrunde sit afslag. I henhold til EF-traktatens artikel 296 er ingen medlemsstat forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. [am 14]

(28)

Som udgangspunkt bør alle ▐ dokumenter , som institutionerne har affattet eller modtaget, og som vedrører deres aktiviteter, registreres og være offentligt tilgængelige. Uden at dette berører Europa-Parlamentets kontrolfunktion, bør aktindsigt i hele dokumentet eller en del heraf dog kunne udsættes . [am 15]

(29)	Institutionerne bør sikre, at informationsteknologiens udvikling gør det nemmere at udøve retten til aktindsigt og ikke resulterer i en reduktion af den informationsmængde, der er tilgængelig for offentligheden. [am 17]

(30)	For at sikre, at retten til aktindsigt fuldt ud respekteres, bør der gælde en administrativ procedure med to faser med yderligere mulighed for domstolsprøvelse eller klage til Ombudsmanden.

(31)	Institutionerne bør på en konsekvent og koordineret måde informere offentligheden om de foranstaltninger, der er vedtaget for at gennemføre denne forordning, og uddanne deres personale til at bistå borgerne, når de ønsker at udøve de rettigheder, der følger af denne forordning ▐. [am 19] ▐ [am 21]

(32)	I henhold til EF-traktatens artikel 255, stk. 3, og principperne og reglerne i denne forordning indarbejder hver enkelt institution særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i institutionens dokumenter i sin forretningsorden (10)  (11)  (12). [am 23]

(33)

For at sikre, at denne forordning finder anvendelse fuldt ud på alle Unionens aktiviteter bør alle organer, der er oprettet af institutionerne, anvende de principper, der er fastsat heri. Alle de øvrige EU-institutioner opfordres til at vedtage tilsvarende foranstaltninger, jf. EU-traktatens artikel 1. [am 12]

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

Almene principper

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er:

a)

i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255 at fastlægge de principper, betingelser og begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser, der skal gælde for retten til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (║»institutionerne«) samt fra alle de øvrige agenturer og organer, der er oprettet af disse institutioner, med henblik på at sikre , at ▐ offentligheden får den videst mulige aktindsigt i sådanne dokumenter [am 24]

b)	at fastsætte bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af denne ret mest muligt

c)	at fremme gennemsigtighed i forvaltningen og god forvaltningsskik inden for institutionerne med henblik på at sikre en forbedret aktindsigt i deres dokumenter . [am 25]

Artikel 2

Personer, der har ret til aktindsigt ▐ [am 27]

1.   Enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning af fysiske eller juridiske personer har ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, der er fastsat i denne forordning. [am 28]

▐ [am 29, 30, 31, 32, 33 + 34]

2.     Denne forordning finder ikke anvendelse på dokumenter, der er omfattet af artikel 4 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. [am 114]

3.     Der bør garanteres fri offentlig adgang til dokumenter vedrørende traktatbrudsmekanismer og -procedurer for at sikre, at princippet om institutionel åbenhed anvendes uindskrænket. [am 108]

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.     Denne forordning finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder.

2.     Der gives offentligheden adgang til dokumenterne enten i elektronisk form i Den Europæiske Unions Tidende, gennem en officiel institutions register eller efter skriftlig begæring.

Der skal i overensstemmelse med artikel 11 sikres direkte adgang til dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med en lovgivningsprocedure.

3.     Denne forordning berører ikke den udvidede ret til aktindsigt, der kan følge af folkeretlige instrumenter eller retsakter vedtaget af institutionerne til gennemførelse heraf eller medlemsstaternes lovgivning, i dokumenter, som institutionerne er i besiddelse af. [am 35]

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »dokument«: data eller indhold af enhver art uanset medium (skrevet på papir eller opbevaret elektronisk, lyd- eller billedoptagelser, audiovisuelle optagelser) vedrørende emner, der har at gøre med politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under institutionens kompetenceområde ; oplysninger , der findes i elektroniske lagrings-, behandlings- og søgesystemer (inklusive eksterne systemer, der anvendes i forbindelse med institutionens arbejde), udgør et dokument eller dokumenter. En institution, der har til hensigt at indføre et nyt elektronisk lagringssystem eller at foretage væsentlige ændringer i et eksisterende system, vurderer de sandsynlige konsekvenser for retten til aktindsigt som fastlagt ved denne forordning og handler således, at målsætningen om åbenhed fremmes.

Funktionerne til søgning af information, som institutionerne oplagrer i elektroniske lagringssystemer, tilpasses for at efterkomme gentagne anmodninger fra offentligheden, som det ikke er muligt at efterkomme ved at anvende de værktøjer, der umiddelbart er tilgængelige til udnyttelse af systemet [am 36]

b)    »klassificerede dokumenter«:

dokumenter, hvis udlevering kunne påvirke beskyttelsen af Den Europæiske Unions eller en eller flere medlemsstaters væsentlige interesser, navnlig inden for offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, og som kan klassificeres helt eller delvist [am 37]

c)    »lovgivningsmæssige dokumenter«:

i princippet dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med procedurer til vedtagelse, herunder i henhold til delegeret kompetence, af akter, der er retligt bindende i eller for medlemsstaterne, og hvis vedtagelse ifølge traktaten kræver Europa-Parlamentets inddragelse eller medvirken; undtagelsesvis betragtes generelle foranstaltninger, der i henhold til traktaterne vedtages af Rådet og Kommissionen uden Europa-Parlamentets medvirken, som »lovgivningsmæssige« [am 101]

d)    »ikke-lovgivningsmæssige dokumenter«:

dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med procedurer til vedtagelse af akter, der ikke er obligatoriske, såsom konklusioner, henstillinger og resolutioner, eller akter, der er retligt bindende i eller for medlemsstaterne, men ikke er af generel rækkevidde som de under litra c) nævnte akter [am 39]

e)   »administrative dokumenter«:

dokumenter vedrørende institutionernes beslutningsproces eller foranstaltninger vedrørende interne organisatoriske, administrative eller budgetmæssige forhold i den pågældende institution [am 40]

f)    »arkiv«:

en institutions redskab til struktureret styring af registreringen af alle institutionens dokumenter vedrørende en igangværende eller nyligt afsluttet procedure [am 41]

g)    »historiske arkiver«:

den del af institutionernes arkiver, som i overensstemmelse med litra a) er blevet udvalgt til permanent opbevaring [am 42]

h)   »tredjepart«:

enhver fysisk eller juridisk person eller enhed uden for den pågældende institution, herunder medlemsstaterne, andre institutioner og organer i eller uden for fællesskabsregi og tredjelande.

Der offentliggøres en udførlig liste over alle kategorier af akter, som er omfattet af definitionerne i litra a) til e), i Den Europæiske Unions Tidende og på institutionernes internetwebsteder. Institutionerne aftaler og offentliggør endvidere fælles kriterier for arkivering. [am 43]

Artikel 5

Klassificerede dokumenter

1.     Ud fra offentlige hensyn, jf. artikel 6, stk. 1, klassificerer en institution, uden at dette berører den parlamentariske kontrol på EU-plan og på nationalt plan, et dokument, hvis udlevering kunne undergrave beskyttelsen af Den Europæiske Unions eller en eller flere medlemsstaters væsentlige interesser.

Oplysninger klassificeres som følger:

a)    »EU TOP SECRET«:

denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Den Europæiske Unions eller én eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser overordentlig alvorlig skade

b)    »EU SECRET «:

denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Den Europæiske Unions eller én eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser alvorlig skade

c)    »EU CONFIDENTIAL «:

denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser skade

d)    »EU RESTRICTED«:

denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse vil være uhensigtsmæssig for Den Europæiske Unions eller en eller flere af dens medlemsstaters interesser.

2.     Oplysninger klassificeres kun i nødvendigt omfang.

Så vidt muligt anfører udstederen på de klassificerede dokumenter en dato eller periode, efter hvilken indholdet kan nedklassificeres eller afklassificeres.

I modsat fald skal vedkommende tage klassificeringen op til revision mindst hvert femte år for at undersøge, om den oprindelige klassifikationsgrad stadig er nødvendig.

Klassifikationsgraden skal fremgå klart og korrekt, og den opretholdes kun, så længe der er grund til at beskytte oplysningerne.

Ansvaret for klassificering af oplysninger og for eventuel senere nedklassificering eller afklassificering påhviler alene den udstedende institution eller den institution, der har modtaget det klassificerede dokument fra tredjemand eller en anden institution.

3.     Uden at dette berører andre EU-institutioners ret til aktindsigt udleveres klassificerede dokumenter kun til tredjemand med udstederens samtykke.

Når en institution afviser at give aktindsigt, skal afgørelsen imidlertid begrundes på en sådan måde, at den i artikel 6, stk. 1, beskyttede interesse ikke lider skade.

Når mere end én institution er inddraget i behandlingen af et klassificeret dokument, gives der den samme klassificering, og der indledes mægling, hvis de pågældende institutioner har en forskellig vurdering af, hvilket beskyttelsesniveau der skal gives.

Dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige procedurer klassificeres ikke; gennemførelsesforanstaltninger er klassificerede inden vedtagelsen, for så vidt som klassificeringen er nødvendig og har til formål at forebygge en negativ indvirkning på selve foranstaltningen. Internationale aftaler, der vedrører deling af fortrolige oplysninger, og som er indgået på vegne af Den Europæiske Union eller Fællesskabet, kan ikke give et tredjeland eller en anden international organisation ret til at forhindre Europa-Parlamentet i at få adgang til fortrolige oplysninger.

4.     Begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter efter de i artikel 17 og 18 foreskrevne procedurer kan kun behandles af de personer, der har ret til at gøre sig bekendt med de pågældende dokumenter. Disse personer vurderer ligeledes, hvilke henvisninger der kan gives til klassificerede dokumenter i det offentlige register.

5.     Klassificerede dokumenter indføres kun i en institutions register eller gøres kun offentligt tilgængelige med udstederens samtykke.

6.     Når en institution afslår at give aktindsigt i et klassificeret dokument, skal afgørelsen begrundes på en sådan måde, at de interesser, der er beskyttet af de i artikel 6, stk. 1, fastsatte undtagelser, ikke lider skade.

7.     Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at principperne i denne forordning overholdes i forbindelse med behandlingen af begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter, uden at dette berører national parlamentarisk kontrol.

8.     Institutionernes sikkerhedsforskrifter om klassificerede dokumenter offentliggøres.

9.     Europa-Parlamentet har adgang til klassificerede dokumenter via et særligt tilsynsudvalg bestående af medlemmer, der er udpeget af Formandskonferencen. Disse medlemmer gennemgår en særlig sikkerhedsgodkendelsesprocedure og forpligter sig højtideligt ved ed til ikke på nogen måde at videregive de oplysninger, som de får adgang til.

Europa-Parlamentet vedtager i sine interne bestemmelser i overensstemmelse med sine traktatfæstede forpligtelser sikkerhedsstandarder og -sanktioner svarende til dem, der er fastsat i Rådets og Kommissionens interne sikkerhedsforskrifter. [am 44]

Artikel 6

Generelle undtagelser fra retten til aktindsigt [am 45]

1.    Uden at dette berører de i artikel 5 omhandlede tilfælde, afslår institutionerne ▐ at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til: [am 46]

a)	intern offentlig sikkerhed i Den Europæiske Union eller en eller flere af dens medlemsstater [am 47]

b)	forsvar og militære anliggender

c)

c)privatlivets fred og det enkelte individs integritet i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig de gældende bestemmelser for institutionerne i henhold til EF-traktatens artikel 286, samt princippet om gennemsigtighed i forvaltningen og god forvaltningsskik som fastsat i artikel 1, litra c), i denne forordning [am 49]

d)	internationale forbindelser

e)	Fællesskabets eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik

f)	miljøet, som for eksempel ynglesteder for sjældne arter.

2.   Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlige eller private interesser i forbindelse med : [am 48]

a)	en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser

b)	intellektuelle ejendomsrettigheder

c)	juridisk rådgivning og domstolsbehandling , undtagen juridisk rådgivning i forbindelse med procedurer, der fører til en retsakt eller en ikke-lovgivningsmæssig retsakt til almindelig anvendelse [am 50]

d)	formålet med inspektioner, undersøgelser og revision

e)	objektivitet og uvildighed ved offentlige indkøbsprocedurer, indtil den kontraherende institution har truffet afgørelse, eller inden for en udvælgelseskomité som led i en procedure, der fører til ansættelse af personale, indtil ansættelsesmyndigheden har truffet afgørelse . [am 51]

▐ [am 52]

3.   Undtagelserne i stk. 2 ║ finder anvendelse, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at de udleveres. ▐ En stærk offentlig interesse foreligger , når de dokumenter , der anmodes om, er blevet udarbejdet eller modtaget i forbindelse med procedurer med henblik på vedtagelse af EU-retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter til almindelig anvendelse. Ved afvejningen af den offentlige interesse i en udlevering lægges der særlig vægt på, om de dokumenter, der anmodes om, vedrører beskyttelsen af grundlæggende rettigheder eller retten til at leve i et sundt miljø. [am 53]

4.     Definitionen af en mere tungtvejende offentlig interesse tager behørigt hensyn til, at medlemmer af Europa-Parlamentet har ret til beskyttelse af deres politiske aktivitet og uafhængighed, særlig hvad angår artikel 6, stk. 2, i medlemmernes statut. [am 115]

5 .    Dokumenter, hvis udlevering ville udgøre en risiko for miljøbeskyttelsesværdier som f.eks. ynglesteder for sjældne arter, må kun udleveres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1367/2006. [am 54]

6.    Personoplysninger udleveres ikke, hvis udleveringen vil krænke privatlivets fred eller den pågældende persons integritet. Sådanne krænkelser foreligger ikke:

—	hvis oplysningerne udelukkende vedrører den pågældende persons erhvervsmæssige aktiviteter, medmindre udleveringen i betragtning af de særlige omstændigheder må formodes at ville skade den pågældende person

—	hvis oplysningerne udelukkende vedrører en offentlig person, medmindre udleveringen i betragtning af de særlige omstændigheder må formodes at ville skade den pågældende person eller andre personer, der har forbindelse til ham eller hende

—	hvis oplysningerne allerede er blevet offentliggjort med den pågældende persons samtykke.

Personoplysninger skal imidlertid udleveres, hvis en tungtvejende offentlig interesse kræver udlevering. I givet fald skal institutionen eller organet angive den offentlige interesse. Institutionen eller organet skal begrunde, hvorfor den offentlige interesse i det konkrete tilfælde vejer tungere end den pågældende persons interesser.

Når en institution eller et organ nægter at give aktindsigt i et dokument under henvisning til stk. 1, skal institutionen eller organet overveje, om det er muligt at give delvis aktindsigt. [am 90, 96 + 102]

7.   Hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, skal den resterende del af dokumentet udleveres.

8.   Undtagelserne som fastlagt i denne artikel finder ikke anvendelse på dokumenter, der er fremsendt som led i procedurer, der fører til en retsakt eller en ikke-lovgivningsmæssig retsakt til almindelig anvendelse. Undtagelserne finder kun anvendelse i den periode, hvor beskyttelsen er begrundet i dokumentets indhold. Undtagelserne finder anvendelse i højst 30 år. Med hensyn til dokumenter, der er omfattet af undtagelsen vedrørende privatlivets fred og den enkeltes integritet, kan undtagelsen om nødvendigt finde anvendelse efter udløbet af dette tidsrum. [am 55]

9.     Undtagelserne som fastlagt i denne artikel fortolkes ikke som henvisende til oplysninger af almen interesse vedrørende modtagere af EU-midler, som der er adgang til inden for rammerne af ordningen for finansiel gennemsigtighed. [am 56]

Artikel 7

Høring af tredjeparter [am 57]

1.   Med hensyn til dokumenter fra tredjepart udleveres de af institutionerne uden høring af udstederen, hvis det er indlysende, at ingen af undtagelserne i denne forordning finder anvendelse. Høring af tredjepart finder sted, hvis denne part ved indgivelsen af dokumentet har anmodet om, at det behandles på en særlig måde, for at vurdere, om en undtagelse i denne forordning finder anvendelse. Dokumenter, der stilles til rådighed for institutionerne for at påvirke den politiske beslutningsproces, bør offentliggøres. [am 58]

2.   Hvis en begæring vedrører et dokument, der hidrører fra en medlemsstat

—	ikke er fremsendt af den pågældende medlemsstat i dens egenskab af medlem af Rådet, eller

—	ikke vedrører oplysninger, der er forelagt Kommissionen i forbindelse med gennemførelse af fællesskabspolitikker og -lovgivning ,

høres myndighederne i den pågældende medlemsstat. ▐ Den institution, der er i besiddelse af dokumentet, udleverer det, medmindre medlemsstaten giver en begrundelse for at ville holde det tilbage ud fra de undtagelser, der er nævnt i artikel 4 eller i tilsvarende bestemmelser i intern lovgivning, eller på grundlag af EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra a), gør indsigelse under henvisning til, at udbredelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. Institutionen vurderer, om de af medlemsstaten fremsatte begrundelser er rimelige. [am 91]

3.   Fremsættes der over for en medlemsstat begæring om aktindsigt i et dokument i dens besiddelse, som hidrører fra en institution, rådfører medlemsstaten sig, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres, med den pågældende institution for at træffe en afgørelse, som ikke bringer opfyldelsen af denne forordnings målsætning i fare , uden at dette berører national parlamentarisk kontrol . Medlemsstaten kan i stedet henvise begæringen til institutionen. [am 60]

Artikel 8

Reproduktion af dokumenter

Denne forordning berører ikke eksisterende regler om ophavsret, som kan begrænse tredjeparts ret til at ▐ reproducere eller gøre brug af frigivne dokumenter. [am 82]

Artikel 9

Princippet om god forvaltning

Med udgangspunkt i kodeksen for god forvaltningsskik vedtager og offentliggør institutionerne generelle retningslinjer om rækkevidden af forpligtelserne vedrørende fortrolighed og tavshedspligt, der er fastslået i EF-traktatens artikel 287, forpligtelsen til at sikre en saglig og åben forvaltning samt beskyttelsen af personoplysninger i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. Disse retningslinjer definerer ligeledes de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af manglende efterlevelse af denne forordning i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne samt institutionernes interne regler. [am 107]

AFSNIT II

Åbenhed i lovgivningsarbejdet og i det ikke-lovgivningsmæssige arbejde

Artikel 10

Åbenhed i lovgivningsarbejdet

1.     I overensstemmelse med de demokratiske principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, og Domstolens praksis om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, giver institutioner, der optræder som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegeret kompetence, den videst mulige adgang til deres aktiviteter.

2.     Dokumenter vedrørende deres lovgivningsprogrammer, forudgående høringer af civilsamfundet, konsekvensanalyser og andre forberedende dokumenter, der har relation til en lovgivningsprocedure, skal være tilgængelige på et brugervenligt, interinstitutionelt websted og offentliggøres i en særlig serie af Den Europæiske Unions Tidende.

3.     Forslag til retsakter og andre juridiske EU-tekster affattes på en klar og forståelig måde, og institutionerne aftaler fælles retningslinjer og modeller vedrørende affattelsen for at øge retssikkerheden i overensstemmelse med Domstolens relevante praksis.

4.     Under lovgivningsproceduren offentliggør hver institution og hvert organ, der medvirker i beslutningsprocessen, sine forberedende dokumenter og alle tilhørende oplysninger, herunder juridiske udtalelser, i en særlig serie af Den Europæiske Unions Tidende samt på et fælles internetwebsted, der gengiver den pågældende procedures livscyklus.

5.     Initiativer eller dokumenter, der hidrører fra interesserede parter og på nogen måde har til formål at påvirke beslutningsprocessen, offentliggøres.

6.     Retsakter, der er blevet vedtaget, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 12 .

7.     I kraft af princippet om loyalt samarbejde, der er retningsgivende for forbindelserne mellem institutionerne og medlemsstaterne, søger medlemsstaterne for ikke at undergrave opfyldelsen af denne forordnings målsætning at sikre, at der etableres en ensartet grad af åbenhed i forbindelse med nationale foranstaltninger til gennemførelse af akter fra Den Europæiske Unions institutioner, særlig ved klart at offentliggøre henvisningerne til de nationale foranstaltninger. Målsætningen er at give borgerne en klar og præcis forståelse af deres rettigheder og pligter i henhold til konkrete EU-bestemmelser og at sætte de nationale domstole i stand til at sikre, at disse rettigheder og pligter respekteres i overensstemmelse med principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den enkelte. [am 103]

Artikel 11

Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

1.    I overensstemmelse med principperne i denne forordning aftaler institutionerne, hvilken opbygning og udformning Den Europæiske Unions Tidende skal have, under hensyntagen til den allerede eksisterende interinstitutionelle aftale.

Ud over de retsakter, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2, og Euratom-traktatens artikel 163, første afsnit, og med forbehold af denne forordnings artikel 6 , offentliggøres følgende dokumenter i Den Europæiske Unions Tidende:

▐

a)	de fælles holdninger, som Rådet har fastlagt efter procedurerne i EF-traktatens artikel 251 og 252 og begrundelserne herfor samt Europa-Parlamentets holdninger i disse procedurer

b)	andre direktiver end dem, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2, andre beslutninger end dem, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1, henstillinger og udtalelser ▐

c)	konventioner, der er undertegnet mellem medlemsstater i henhold til EF-traktatens artikel 293

d)	de internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået, eller som er indgået i henhold til EU-traktatens artikel 24. ▐

e)	de fælles holdninger, der er omhandlet i EU-traktatens artikel 34, stk. 2

f)	rammeafgørelser og afgørelser, der er nævnt i EU-traktatens artikel 34, stk. 2

g)	de konventioner, der er udarbejdet af Rådet i henhold til EU-traktatens artikel 34, stk. 2 .

2.     På forslag af styrelsesudvalget for Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer træffer Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab afgørelse om, hvilke andre dokumenter der skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (13). [am 74 + 105]

Artikel 12

Institutionernes forvaltningsskik med hensyn til åbenhed [am 77]

1.   Institutionerne skal udvikle god forvaltningsskik for at fremme udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning. Institutionerne skal organisere og opbevare de oplysninger, som er i deres besiddelse, på en sådan måde, at der uden nogen ekstra indsats kan gives offentligheden adgang til oplysningerne. [am 78]

2.     For at sikre, at principperne om åbenhed og god forvaltning føres effektivt ud i livet, aftaler de berørte institutioner fælles gennemførelsesregler og procedurer for indgivelse, klassificering, afklassificering, registrering og formidling af dokumenter.

For at lette en ægte debat mellem beslutningsprocessens aktører og med forbehold af åbenhedsprincippet gør institutionerne det klart for borgerne, såfremt og hvornår der i beslutningsprocessens specifikke faser ikke kan gives direkte adgang til dokumenter. Disse begrænsninger gælder ikke, når der først er truffet beslutning. [am 79]

3 .    Institutionerne oplyser på en rimelig og gennemskuelig måde borgerne om deres organisationsplan ved at angive deres interne enheders sagsområder, den interne arbejdsgang og de vejledende frister i procedurer, der henhører under deres sagsområder, samt hvilke tjenestegrene borgeren skal henvende sig til for at få støtte, oplysninger eller administrativ klageadgang. [am 80]

4.   Institutionerne nedsætter et interinstitutionelt artikel 255-udvalg til at undersøge og udveksle den bedste praksis, spore hindringer for adgang og brugbarhed samt ikke-offentliggjorte datakilder, behandle eventuelle konflikter, fremme interoperabilitet, genanvendelse og fusion af registre, standardisere dokumentkoder via en europæisk standardiseringsorganisation, skabe en fælles EU-portal for at sikre aktindsigt i alle EU's dokumenter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt. [am 81]

Artikel 13

Finansiel åbenhed

Oplysninger om EU-budgettet, dets gennemførelse og modtagere af EU-midler og -tilskud offentliggøres og gøres tilgængelige for borgerne.

Sådanne oplysninger bør også være tilgængelige via et særligt websted og en særlig database, hvor der kan søges på grundlag af de ovenstående oplysninger, for at fremme finansiel åbenhed i EU. [am 85]

AFSNIT III

Adgangsmetoder

Artikel 14

Direkte adgang til dokumenter

1.     Institutionerne skal i videst muligt omfang give offentligheden direkte adgang til dokumenter i elektronisk form eller gennem et register i overensstemmelse med den pågældende institutions regler. [am 71]

2.    Institutionerne giver offentligheden direkte adgang til alle dokumenter i elektronisk form eller via et register, især de dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer vedrørende vedtagelse af EU- retsakter, eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter til almindelig anvendelse ▐. [am 72]

3.   Om muligt gøres andre dokumenter, navnlig dokumenter vedrørende udvikling af politik eller strategi, direkte tilgængelige i elektronisk form.

4.   I de tilfælde, hvor der ikke gives direkte adgang gennem registret, skal registret i videst muligt omfang angive, hvor dokumentet findes.

5.    Institutionerne opretter en fælles grænseflade for deres dokumentregistre og sikrer navnlig et enkelt adgangspunkt med direkte adgang til dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer, der fører til vedtagelse af retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter til almindelig anvendelse . [am 73]

Artikel 15

Registre

1.   For at gøre borgernes udnyttelse af deres rettigheder i henhold til denne forordning effektiv giver hver institution adgang til et register over dokumenter. Der bør gives adgang til registret i elektronisk form. Henvisninger til dokumenterne indføres hurtigst muligt i registret.

2.   Registret skal for hvert dokument indeholde et referencenummer (herunder i givet fald den interinstitutionelle reference), emne og/eller en kort beskrivelse af dokumentets indhold samt den dato, hvor dokumentet blev modtaget eller udarbejdet og indført i registret. Henvisninger indføres på en sådan måde, at de ikke hindrer beskyttelsen af de i artikel 6 omhandlede interesser.

3.    Uden at det berører institutionernes interne regler, skal hver enkelt institutions register eller registersystem (når samme institution har flere registre) navnlig indeholde henvisninger til

—	ind- og udgående dokumenter samt institutionens officielle post, når denne post omfattes af definitionen i artikel 4, litra a)

—	dagsordener og mødereferater samt dokumenter til omdeling før møder og andre dokumenter, der omdeles under møder.

Hver institution

—	vedtager og offentliggør senest den … (14) interne regler for registrering af dokumenter

—	sørger senest den … (15) for, at dens register fuldt ud kan tages i brug. [am 70]

Artikel 16

Begæringer

1.   Begæring om aktindsigt skal indgives i skriftlig form, herunder elektronisk form, på et af de i EF-traktatens artikel 314 omhandlede sprog og være affattet tilstrækkelig præcist til, at institutionen kan identificere det ønskede dokument. Den, der fremsætter begæringen, er ikke forpligtet til at begrunde denne.

2.   Er en begæring ikke tilstrækkelig præcis, ▐ anmoder institutionen inden 15 arbejdsdage den, der har fremsat begæringen, om at præcisere denne og bistår vedkommende hermed, f.eks. ved at give oplysninger om anvendelse af offentlige registre over dokumenter. ▐ [am 62]

3.   Vedrører en begæring et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den pågældende institution sammen med den, der har fremsat begæringen, uformelt søge at nå frem til en rimelig og praktisk løsning.

4.   Institutionerne skal give borgerne oplysninger om og være dem behjælpelige med hensyn til, hvordan og hvor begæringer om aktindsigt kan indgives.

Artikel 17

Behandling af oprindelige begæringer

1.   En begæring om aktindsigt i et dokument skal behandles straks. En bekræftelse af modtagelsen fremsendes til den, der har fremsat begæringen. Inden højst 15 arbejdsdage fra registreringen af begæringen skal institutionen enten meddele den, der har fremsat begæringen, aktindsigt og inden for samme periode give adgang til det ønskede dokument i overensstemmelse med artikel 10 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag, og oplyse vedkommende om retten til at genfremsætte begæringen i henhold til stk. 4 i denne artikel. [am 63]

2.   I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører meget lange dokumenter eller hvis der er tale om et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 nævnte frist forlænges med yderligere højst 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en nærmere begrundelse. [am 64]

3.   Giver institutionen den, der har fremsat begæringen, helt eller delvist afslag, kan vedkommende inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling eller, når den, der har fremsat begæringen, sætter spørgsmålstegn ved, om de relevante interesser faktisk vil lide skade, og/eller anfører, at der er en mere tungtvejende interesse i udlevering af dokumentet, kan vedkommende anmode Den Europæiske Ombudsmand om at fremsætte en uafhængig og objektiv udtalelse om spørgsmålet om skade og/eller mere tungtvejende offentlig interesser .

Forud for afgivelsen af Den Europæiske Ombudsmands udtalelse suspenderes tidsfristen i første afsnit i højst 30 arbejdsdage.

Efter afgivelsen af Den Europæiske Ombudsmands udtalelse eller senest efter 30 arbejdsdage kan den, der har fremsat begæringen, inden højst 15 arbejdsdage genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling. [am 104]

4.   Har institutionen ikke afgivet svar inden for den fastsatte frist, kan den, der har fremsat begæringen, genfremsætte denne.

Artikel 18

Behandling af genfremsatte begæringer

1.   En genfremsat begæring skal behandles straks. Inden 15 arbejdsdage fra registreringen af en sådan begæring skal institutionen enten meddele den, der har fremsat begæringen, aktindsigt og inden for samme periode give adgang til de ønskede dokumenter i overensstemmelse med artikel 10 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag. Afslår institutionen helt eller delvist begæringen om aktindsigt, oplyser den, der har fremsat begæringen, om rekursmulighederne. [am 66]

2.   I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører meget lange dokumenter eller hvis der er tale om et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 nævnte frist forlænges med højst 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en nærmere begrundelse. [am 67]

3.   Afslår institutionen helt eller delvist begæringen om aktindsigt, kan den, der har fremsat begæringen, indbringe sagen for Retten i Første Instans mod institutionen og/eller indgive en klage til ombudsmanden efter reglerne i EF-traktatens artikel 230 og 195.

4.   Har institutionen ikke afgivet svar inden for den fastsatte frist, anses dette for et afslag på begæringen, og den, der har fremsat begæringen, kan herefter iværksætte domstolsprøvelse af institutionens beslutning og/eller klage til Ombudsmanden efter reglerne i EF-traktaten.

▐ [am 68]

Artikel 19

Aktindsigt efter begæring

1.   Den, der har fremsat begæringen, vælger, om aktindsigten skal udøves ved læsning på stedet eller ved udlevering af en kopi, herunder eventuelt en elektronisk kopi.

2.   Hvis et dokument er offentligt tilgængeligt, og kan den, der har fremsat begæringen, let få adgang hertil, kan institutionen opfylde sin forpligtelse til at give aktindsigt ved at oplyse vedkommende om, hvorledes denne kan få adgang til dokumentet.

3.   Dokumenterne leveres i en eksisterende udgave og et eksisterende format (herunder i elektronisk form eller i et alternativt format såsom blindskrift, magnaprint eller bånd), idet der fuldt ud tages hensyn til, hvad den, der har fremsat begæringen, foretrækker.

4.   Den, der har fremsat begæringen, kan pålægges at betale omkostningerne ved kopiering og fremsendelse af kopier. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger ved kopieringen og fremsendelsen. Læsning af dokumenter på stedet, kopier af mindre end tyve sider i A4-format og direkte adgang til dokumenter i elektronisk form eller gennem registret er gratis. I forbindelse med udskrifter eller elektroniske kopier, som er baseret på oplysninger, der findes i elektroniske lagrings-, behandlings- og søgesystemer, kan den, der har fremsat begæringen, også pålægges at betale de faktiske omkostninger ved søgning efter det eller de pågældende dokumenter. Der opkræves ikke noget supplerende gebyr, hvis institutionen allerede har kopieret det eller de pågældende dokumenter. Den, der har fremsat begæringen, underrettes på forhånd om størrelsen af et eventuelt gebyr og beregningsmetoden. [am 69]

5.   Denne forordning griber ikke ind i specifikke betingelser for aktindsigt, der er fastlagt ved EF-lov eller national lov, som for eksempel betaling af et gebyr.

Artikel 20

Information

1.   Hver institution træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at informere borgerne om deres rettigheder i henhold til denne forordning.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med institutionerne om at informere borgerne.

Artikel 21

Informationsansvarlig

1.     Hvert generaldirektorat inden for hver institution udpeger en informationsansvarlig, der har ansvaret for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning og god forvaltningsskik inden for det pågældende generaldirektorat.

2.     Den informationsansvarlige tager stilling til, hvilke oplysninger det er hensigtsmæssigt at give offentligheden om:

a)	gennemførelsen af denne forordning

b)	god forvaltningsskik

og sikrer formidling af disse oplysninger i passende form og på passende måde.

3.     Den informationsansvarlige vurderer, om tjenestegrenene inden for generaldirektoratet følger god forvaltningsskik.

4.     Den informationsansvarlige kan henvise den person, der anmoder om oplysninger, til et andet direktorat, hvis de pågældende oplysninger falder uden for direktoratets sagsområde og ind under sagsområdet for et andet direktorat i den samme institution, forudsat at den informationsansvarlige er i besiddelse af de relevante oplysninger. [am 106]

AFSNIT IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Rapporter

1.     Hvert år offentliggør hver institution en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag, og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret.

2.     Senest de offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordnings principper og fremsætter henstillinger, herunder om nødvendigt forslag til en revision af denne forordning for at tage højde for ændringer i situationen og et handlingsprogram for foranstaltninger, som institutionerne skal træffe. [am 83]

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1049/2001 ophæves med virkning fra […].

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  …

(2)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(3)  EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1.

(4)  EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 151.

(5)  EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.

(6)   Interinstitutionel overenskomst af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1).

(7)   EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90.

(8)   EFT L 43 af 15.2.1983, s. 1.

(9)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(10)  EFT L 340 af 31.12.1993, s. 43. ║

(11)  EFT L 46 af 18.2.1994, s. 58. ║

(12)  EFT L 263 af 25.9.1997, s. 27.

(13)  Se artikel 7 i SEK(2008)2109.

(14)   Seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(15)   Et år efter denne forordnings ikrafttræden.