11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/36

1.1

EØSU støtter Kommissionens initiativ vedrørende lancering af ISA-programmet, da det er overbevist om, at dette program på effektiv vis fortsat vil opretholde og styrke interoperabiliteten i det europæiske indre markeds nye komplekse systemer.

1.2

EØSU mener, at det er vigtigt til sikring af den konkrete udøvelse af de frihedsrettigheder, som er nedfældet i traktaten, at interoperabilitetsmekanismerne iværksættes i fuldt omfang til gavn ikke alene for myndigheder og institutioner, men også for borgere, virksomheder og det organiserede civilsamfund generelt.

1.3

Det er indlysende, at der må iværksættes en specifik strategi for beskyttelse af persondata og økonomiske data, hvilket EØSU flere gange har understreget i sine udtalelser (1): »informationssikkerhedsaspektet (kan) på ingen måde (…) adskilles fra en bedre beskyttelse af personlige oplysninger samt de friheder og rettigheder, som den europæiske menneskerettighedskonvention sikrer«.

1.4

EØSU understreger nødvendigheden af, at brugerne – hvad enten der er tale om privatpersoner, erhvervsvirksomheder eller forvaltninger – råder over interoperable systemer, som allerede findes på markedet med garanti for databeskyttelse. Her og nu er det på det juridiske plan nødvendigt at få fastlagt et europæisk system for retsforfølgelse/straf for misbrugere af nettene og dataene og i den forbindelse også arbejde på at gøre EU's retlige procedurer interoperable.

1.5

EØSU mener, at der endnu ikke er gjort nok for at hindre en fragmentering af markedet og sikre et system af sammenkoblede, interaktive og tilgængelige offentlige myndigheder med en reel paneuropæisk dimension.

1.6

EØSU anmoder om, at forslaget om et ISA-program ledsages af et beslutsomt fællesskabsinitiativ, som forpligter medlemsstaterne og Kommissionen gennem bindende instrumenter, der kan give en styrket europæisk interoperabilitetsramme et nyt sikkert og solidt grundlag.

1.7

Det er meget vigtigt, at den nye europæiske interoperabilitetsstrategi sammen med den europæiske ramme udstikker prioriteringer for fællesskabsstrategien, som indebærer øgede bestræbelser i retning af at få etableret rammebestemmelser og fælles tjenester såvel som klare budgetoverslag.

1.8

Det er efter EØSU's mening nødvendigt at nå frem til en digital konvergens, som kan sikre:

for at undgå »e-udstødelse« og sikre et højt niveau for pålidelighed og tillid mellem brugere og tjenesteleverandører.

1.9

EØSU finder det nødvendigt at forbedre koordineringen og samarbejdet med de øvrige fællesskabsprogrammer, der medvirker til at skabe nye idéer og løsninger med hensyn til paneuropæisk interoperabilitet.

1.10

EØSU understreger vigtigheden af åbent software, specielt inden for e-forvaltning, for at garantere sikkerhed og kontinuitet såvel som fortroligheden af oplysninger og betalinger, samt vigtigheden af, at kildekoden kendes, og det mener, at man bør anspore til anvendelse af open source-software, der gør det muligt at undersøge, udskifte, redistribuere og genbruge edb-løsninger af stor værdi for de offentlige myndigheder.

1.11

Man bør efter EØSU's mening styrke den europæiske referenceramme for interoperabilitet med en flerdimensionel indfaldsvinkel, som omfatter de politiske aspekter af enighed om fælles prioriteter, de juridiske aspekter af lovgivningsmæssig samordning samt de tekniske, semantiske og organisatoriske aspekter.

1.12

Efter EØSU's mening bør der udarbejdes en europæisk metode til beregning af cost-benefit-forholdet for de interoperable »PEGS«-tjenester, som de offentlige myndigheder har oprettet.

1.13

EØSU mener, at en informations- og uddannelseskampagne på området er en absolut nødvendig forudsætning for, at initiativet kan lykkes. Det er også vigtigt at skabe en social dialog på europæisk plan og regelmæssigt afholde paneuropæiske konferencer om online-tjenesterne for at udbrede kendskabet til, understøtte og vejlede forvaltningernes indsats i de forskellige lande inden for en fælles udviklingsramme.

—

betydningen af at styrke de europæiske initiativer til gavn for ikke alene myndigheder og institutioner, men også for borgere, virksomheder og det organiserede civilsamfund generelt,

—

behovet for en effektiv certificeringsmyndighed på europæisk niveau, der kan garantere passende sikkerhedsniveauer med henblik på netadgang og udveksling af information,

—

betydningen af at sikre maksimal synlighed, tilgængelighed og interoperabilitet for slutbrugerne,

—

behovet for at fremme initiativer på forskellige niveauer, der kan sikre vedvarende uddannelse af brugere og muliggøre anvendelse af disse netinfrastrukturer, herunder også foranstaltninger på området livslang læring,

—

nødvendigheden af i betragtning af oplysningernes følsomhed at sikre nettenes sikkerhedsniveau gennem passende beskyttelsesinstrumenter og eventuelt protokoller for sikker dataoverførsel – både centralt og i medlemslandene.

3.1

Kommissionens forslag går ud på – via lanceringen af ISA-programmet (interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder) – at fremme en effektiv elektronisk interaktion på tværs af landegrænser og sektorer mellem de europæiske offentlige myndigheder, hvilket gør det muligt at levere elektroniske offentlige tjenesteydelser, der bidrager til at iværksætte fællesskabspolitikkerne og -aktiviteterne med særligt henblik på det indre marked, idet man undgår, at der opstår forskellige elektroniske hindringer i de enkelte medlemsstater.

3.2

ISA-programmet skal støtte og fremme:

3.3

Budgetrammen, som er foreslået til gennemførelse af ISA-programmet for perioden 2010-2015, er fastsat til 164,1 mio. euro, hvoraf en tranche på 103,5 mio. euro er øremærket for perioden indtil den 31. december 2013 i overensstemmelse med den finansielle programmering for 2007-2013, idet de resterende 60,6 mio. er forbeholdt de to sidste år, 2014 og 2015.

4.1

EØSU støtter kraftigt initiativerne med henblik på at sikre et optimalt og effektivt fungerende udvidet europæisk indre marked, og mener, at det er vigtigt til sikring af den konkrete udøvelse af de frihedsrettigheder, som er nedfældet i traktaten, at interoperabilitetsmekanismerne iværksættes i fuldt omfang til gavn ikke alene for myndigheder og institutioner, men også for borgere, virksomheder og det organiserede civilsamfund generelt.

4.2

EØSU mener, at til trods for gennemførelsen af tre på hinanden følgende flerårige programmer (IDA I, IDA II og IDABC) er de foranstaltninger, der er truffet, fortsat utilstrækkelige til at hindre en fragmentering af markedet og sikre de sammenkoblede offentlige myndigheder en reel paneuropæisk dimension og sætte dem i stand til at levere tjenester uden hindringer og diskrimination, således at markedets enhed bevares, og borgernes og virksomhedernes fulde udøvelse af deres rettigheder sikres i hele EU.

4.3

EØSU støtter initiativet vedrørende lancering af ISA-programmet, på den betingelse at dette ikke blot udgør en ren og skær forlængelse og refinansiering af de programmer, som er gennemført i tidsrummet fra 1993 og indtil dato, men at ISA-programmet sikrer en reel og effektiv »europæisk interoperabilitetsstrategi« og en »europæisk interoperabilitetsramme« (10), to elementer, der er nødvendige for et integreret indre marked og en konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk økonomi inden for rammerne af den relancerede Lissabon-agenda.

4.4

EØSU anmoder om, at forslaget om et ISA-program ledsages af et beslutsomt fællesskabsinitiativ, som forpligter medlemsstaterne og Kommissionen gennem bindende instrumenter, der kan give en styrket europæisk interoperabilitetsramme et nyt sikkert og solidt grundlag og de offentlige og private operatører og de nationale og internationale brugere sikre og gennemsigtige fælles kanaler.

4.5

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt, at den nye europæiske interoperabilitetsstrategi sammen med den fælles ramme udstikker prioriteringer for fællesskabsstrategien for at sikre en faktisk gennemførelse af de forslag til direktiver og forordninger, som er under udarbejdelse.

4.6

EØSU mener, at koordineringen og samarbejdet med de øvrige fællesskabsprogrammer, der medvirker til at skabe nye idéer og løsninger med hensyn til paneuropæisk interoperabilitet – specielt rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (IKT-støtteprogrammet) og EU's syvende rammeprogram for FTU – fortsat er utilstrækkelig, og anbefaler, at der nedsættes et tværgående programudvalg med interoperabilitet som indsatsområde med deltagelse af de ansvarlige for styringen af samtlige berørte programmer, som skal koordinere udarbejdelsen af forslagsindkaldelser.

4.7

EØSU er af den opfattelse, at man ved udformningen af nye operationelle rammer bør kontrollere, at disse er fuldt kompatible med principperne om paneuropæisk interoperabilitet ved hjælp af mekanismer for forhåndsunderretning i lighed med dem, der er indført til udarbejdelse af nye tekniske standarder og normer (11). Den største hindring er af kulturel art, idet der stadig er forvaltninger, som hverken er parate til eller overbevist om nødvendigheden af at indføre åbne teknologisk-innovative løsninger, som indgår i en europæisk interoperabilitetsramme.

4.8

EØSU mener, at en informations- og uddannelseskampagne på området er en absolut nødvendig forudsætning for, at initiativet kan lykkes. Det er også vigtigt regelmæssigt at afholde paneuropæiske konferencer om online-tjenesterne med henblik på en løbende kontrol og nyorientering af arbejdsprogrammet, blandt andet med udgangspunkt i sammenlignende evalueringer af forvaltningernes indsats på de forskellige niveauer.

4.9

Digital konvergens forudsætter interoperabilitet, hvad angår materiel, platforme og tjenester, sikkerhed og pålidelighed, styring af identiteter og rettigheder (12), tilgængelighed og ukompliceret anvendelse, brug af edb-systemer og en systemarkitektur, som er sprogligt neutrale, samt en stor indsats i form af vedvarende uddannelse af brugerne, især de svageste, for at undgå social udstødelse.

4.10

EØSU understreger vigtigheden af åbent software, specielt inden for e-forvaltning, for at garantere sikkerhed og kontinuitet såvel som fortroligheden af oplysninger og betalinger, samt vigtigheden af, at »kildekoden kendes, og at man derved kan vedligeholde koden og sikre dennes stabilitet og sikkerhed, selv uden udviklerens hjælp« (13).

4.11

Efter EØSU's mening bør der udarbejdes en europæisk metode til beregning af cost-benefit-forholdet for de interoperable »PEGS«-tjenester (14), som de offentlige myndigheder har oprettet, der ikke alene tager højde for investeringsafkast og fordele med hensyn til ejendomsret, fleksibilitet og færre administrative byrder, men også og især den generelle positive betydning for et velfungerende og pålideligt indre marked for borgere og virksomheder.

4.12

Man bør efter EØSU's mening styrke den europæiske referenceramme for interoperabilitet med en flerdimensionel indfaldsvinkel, som omfatter de politiske aspekter af enighed om fælles prioriteter, de juridiske aspekter af lovgivningsmæssig samordning samt de tekniske, semantiske og organisatoriske aspekter.

4.13

EØSU mener, at det vil være god social praksis, at de nationale myndigheder inden for rammerne af den uformelle dialog EUPAN/TUNED (15) går ind i en dialog på europæisk plan med personalerepræsentanter fra de berørte forvaltninger for at stille den information til rådighed for borgerne, som de har brug for for at kunne deltage.

4.14

Med hensyn til de eksisterende generiske instrumenter og de nye instrumenter inden for rammerne af den konceptuelle GPSCM-model (16), der er opstillet af Kommissionen og medlemsstaterne, er det nødvendigt:

4.15

Efter EØSU's mening bør der fastlægges en fælles ramme for de åbne tekniske forskrifter og standarder på dette område, der udarbejdes af CEN, CENELEC og ETSI, således at de kan finde anvendelse på alle berørte parter.

4.16

EØSU mener, at man bør anspore til anvendelse af open source-software, for så vidt som dette gør det muligt at undersøge, udskifte, redistribuere og genbruge edb-løsninger af stor værdi for de offentlige myndigheder, både hvad angår omkostningseffektivitet, kontrol af anvendelsen af standarder, funktionel dækning ud over de begrænsninger, som er udstukket i licensaftaler og i form af copyright, langsigtet levedygtighed af de vedtagne løsninger og tilpasning til de lokale behov.