4.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 295/67

A.

der henviser til, at EU er den mest konkurrencedygtige aktør med hensyn til handel med tjenesteydelser; der endvidere henviser til, at EU er verdens største eksportør og den største leverandør af tjenesteydelser, og tegner sig for mere end 28 % af verdens samlede eksport og derfor er stærkt interesseret i at sikre, at der åbnes nye markeder for varer, tjenesteydelser og investeringer,

B.

der henviser til, at tjenesteydelsessektoren i 2007 udgjorde mere end 75 % af det samlede BNI i EU-25; der henviser til, at tjenesteydelsernes andel af BNI i 2007 udgjorde omkring 78 % for USA, 52 % for Afrika og 60 % for Asien;

C.

der henviser til, at handelen med tjenesteydelser indtil dato udgør 25 % af verdenshandelen, der endvidere henviser til, at sektoren byder på enorme muligheder, og at der skabes flere arbejdspladser inden for denne sektor end inden for nogen anden af økonomiens sektorer,

D.

der henviser til, at beskæftigelsesudbuddet skal øges, samtidig med at der skabes flere kvalitetsjob; der bemærker, at der skabes flest deltidsjob i servicesektoren, og at der skal tages hensyn til henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) ved udviklingen af denne økonomiske sektor,

E.

der henviser til, at det multilaterale handelssystem, der er indarbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO), fortsat er den mest effektive ramme for opnåelse af fair og lige handel med varer og tjenesteydelser på globalt grundlag gennem udarbejdelsen af hensigtsmæssige regler og garanti for overholdelse af disse regler; der desuden henviser til, at WTO's rolle i forbindelse med GATS er nødt til at afspejle, at servicesektoren ikke er ensartet og ikke gør det muligt at foretage kvantitative målinger af liberaliseringsgraden eller af de øvrige handelshindringer,

F.

der henviser til, at GATS er og skal udgøre den multilaterale ramme for regulering af handelen med tjenesteydelser; der henviser til, at dette ikke forhindrer stater og især EU i at forhandle om bilaterale aftaler med langt mere vidtrækkende omfang, for så vidt angår særlige forpligtelser, men at de skal tage hensyn til, at bilaterale aftaler kan påvirke den multilaterale rammes udvikling og betydning i negativ retning,

G.

der henviser til, at en effektiv tjenesteydelsesstruktur er en forudsætning for økonomisk fremgang; der endvidere henviser til, at adgang til tjenesteydelser på verdensklasseniveau hjælper eksportører og producenter af varer og tjenesteydelser i udviklingslandene med at udnytte deres konkurrencemæssige styrke; der yderligere henviser til, at en række udviklingslande også har kunnet gøre fremstød på internationale markeder for tjenesteydelser ved at udnytte udenlandske investeringer og ekspertviden; der henviser til, at liberaliseringen af tjenesteydelser således er blevet et hovedelement i mange udviklingsstrategier,

H.

der henviser til, at handelshindringer og hindringer bag grænserne ikke kun begrænser handelen med varer men også i betydelig grad rammer handelen med tjenesteydelser og de offentlige indkøb,

I.

der henviser til, at der ved åbningen af markedet for tjenesteydelser bør sondres klart mellem industrilande og udviklingslande og mellem de enkelte udviklingslande for at tage højde for deres forskellige udviklingsniveau,

J.

der henviser til, at visse udviklingslande, og især de mindst udviklede lande, bør styrke deres forvaltning og etablere effektive strukturer og infrastrukturer til fremme af handelen og de voksende markeder for tjenesteydelser,

K.

der henviser til, at det er vigtigt, at Parlamentet rettidigt har adgang til ordlyden af de forskellige forhandlingsmandater, som Kommissionen har fået overdraget,

1.

bemærker, at den internationale handel, der sigter mod at stimulere udviklingen og mindske fattigdommen, også skal bidrage til sociale fremskridt og skabe kvalitet i arbejdet, at handelsbestemmelserne skal fastlægges i overensstemmelse med ILO's sociale normer, og at foranstaltninger til bekæmpelse af enhver form for udnyttelse på arbejdspladsen (især forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde) og anerkendelse af fagforeningernes rettigheder er af afgørende betydning for en afbalanceret samhandel, der er til gavn for alle; bekræfter behovet for at undersøge samspillet mellem handelsmæssige og sociale anliggender;

2.

henleder opmærksomheden på EU-tjenesteyderes stærke eksterne konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til under handelsforhandlingerne at tilstræbe både den gradvise og gensidige åbning af adgangen til markedet for tjenesteydelser og en politik med øget gennemsigtighed og forudsigelighed med hensyn til love og bestemmelser, ledsaget af strenge bestemmelser og sanktioner med henblik på bekæmpelse af korruption og monopoler, således begge aftaleparters borgere og iværksættere kan få adgang til en større række tjenesteydelser;

3.

anerkender fuldt ud den eksisterende sondring mellem forskellige tjenesteydelser, navnlig behovet for at skelne mellem kommercielle og ikke-kommercielle tjenesteydelser; understreger behovet for en nuanceret tilgang til åbningen af markedet for tjenesteydelser af almen interesse;

4.

minder om, at Kommissionen skal tage hensyn til de forskellige medlemsstaters interesser og udviklingslandenes interesser samt til den økonomiske ulighed mellem forskellige kategorier af personer, når den forhandler om oversigter over forpligtelser;

5.

er af den opfattelse, at et effektivt fungerende indre marked for tjenesteydelser er vigtigt for EU-virksomhedernes globale konkurrenceevne; understreger, at det i denne forbindelse er vigtigt med en rettidig og korrekt gennemførelse og omsættelse af fællesskabslovgivningen, herunder direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (10);

6.

understreger, at tjenesteydelsessektoren kan tilbyde mange løsninger på miljøproblemer, og mener, at tjenesteydelser er et af hovedelementerne i værditilvæksten i EU's eksport af knowhow; understreger, at der bør tages hensyn til tjenesteydelsessektorens betydning ved udarbejdelsen af en politik for en bæredygtig udvikling;

7.

glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på at sikre, at globaliseringens positive følger videregives til forbrugerne; understreger, at fair konkurrence inden for tjenesteydelser sammen med en høj grad af forbrugerbeskyttelse er altafgørende for at sikre, at forbrugerne drager fordel af det liberaliserede europæiske marked;

8.

er overbevist om, at tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i enhver økonomi, og mener, at en mere vidtgående åbning af adgangen til markedet for tjenesteydelser, der tager højde for de forskellige økonomiske realiteter, derfor er af betydning ikke kun for industrilande men også for udviklingslande;

9.

understreger, at EU er nødt til at tage hensyn til forskelle i udviklingsniveauet, når der stilles krav om deregulering og liberalisering af tjenesteydelser, og påpeger derfor, at EU ikke kan og bør påtvinge andre lande en universalmodel;

10.

er at den opfattelse, at liberaliseringen af en ny tjenesteydelsessektor, navnlig i udviklingslandene, for at sikre positive resultater i alle tilfælde skal ledsages af nye regler og tilsyns- og gennemførelsesmekanismer for at kontrollere virkningerne for befolkningen og miljøet og begrænse eventuelt misbrug af en dominerende stilling eller fusion foregå i etaper og ledsages af de nødvendige hjælpeforanstaltninger;

11.

er klar over, at de nye forslag til regler om national regulering vil blive indarbejdet i et bilag til GATS, hvilket betyder, at aftalen skal ændres; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om arbejdet i arbejdsgruppen om national regulering under GATS og til at fremlægge eventuelle beslutninger om ændring af GATS-aftalen for Parlamentet i henhold til den fælles beslutningsprocedure;

12.

anerkender staternes suverænitet og således deres ret til at regulere alle tjenesteydelsesområder, især området med offentlige tjenesteydelser, uanset om der er blevet indgået forpligtelser inden for rammerne af GATS forudsat, at sådanne reguleringer foretages i overensstemmelse med artikel VI i GATS om national regulering; mener, at markeder for tjenesteydelser kræver klare og juridisk entydige bestemmelser, for at kunne fungere effektivt;

13.

understreger, at de effektivitetsgevinster, som kunne opnås takket være åbningen af markeder for konkurrence om tjenesteydelser, hvis den følges op af nationale lovgivningstiltag, kunne gøre det muligt for mindre udviklede lande at tilbyde deres borgere en bredere vifte af tjenesteydelser; understreger betydningen af alment tilgængelige og bæredygtige tjenesteydelser til overkommelige priser og af høj kvalitet;

14.

understreger behovet for bestemmelser og standarder for at styre liberaliseringen; tilskynder til overholdelse af miljø- og kvalitetsnormer på rimelig og objektiv vis uden, at der skabes unødvendige handelshindringer;

15.

glæder sig over, at Kommissionen har offentliggjort Fællesskabets pakke med forslag under de løbende GATS-forhandlinger; mener imidlertid, at Kommissionen bør føre en mere detaljeret drøftelse om den nuværende udvikling med Parlamentet og dets ansvarlige udvalg;

16.

påpeger, at handel med tjenesteydelser i vid udstrækning sker ved overførsel af ekspertviden mellem landene, og at den frie handel med tjenesteydelser derfor gør det muligt at overføre omfattende knowhow på en hurtig og effektiv måde og derfor er et vigtigt led i enhver udviklingsstrategi;

17.

erkender, at det for ofte forholder sig sådan, at der opstår problemer med at tilvejebringe rimelige og gennemsigtige tjenesteydelser i visse udviklingslande som følge af, at virksomheder i industrilandene medvirker;

18.

anmoder Kommissionen om en nærmere redegørelse for specifikke tjenesteydelsessektorer som software, film, logistik og finansielle tjenesteydelser, der spiller en central rolle i visse udviklingslande, og som udbydes og distribueres på verdensplan; anmoder endvidere Kommissionen om en nærmere analyse af, hvordan dette påvirker det europæiske marked for tjenesteydelser;

19.

anmoder Kommissionen om en detaljeret redegørelse for de vigtigste udbydere af datamining på verdensplan; anmoder endvidere Kommissionen om detaljerede oplysninger om placering, operatører, størrelse og servicekvalitet i denne sektor;

20.

minder om artikel XIX i GATS, hvori det hedder, at medlemsstaterne senest fem år efter WTO-overenskomstens ikrafttræden og regelmæssigt derefter indleder efterfølgende forhandlingsrunder med henblik på gradvist at øge liberaliseringsniveauet; minder endvidere om, at sådanne forhandlinger skal ske efter helhedsprincippet og derfor skal sættes i forhold til de interesser, der gør sig gældende på andre forhandlingsområder;

21.

minder om, at GATS-principperne ikke forbyder hverken privatisering eller deregulering; understreger derfor, at hver stat er frit stillet til at liberalisere hvilken som helst tjenesteydelsessektor; understreger, at GATS-oversigterne behandler de obligatoriske forpligtelser for hvert WTO-medlem, for så vidt angår handel med tjenesteydelser, og at hvert medlem frit kan åbne sit marked ud over GATS-forpligtelserne forudsat, at princippet om den mest begunstigede nation i artikel II eller V i GATS om økonomisk integration overholdes;

22.

minder om, at Doha-udviklingsrunden skal lægge hovedvægten på udvikling og følgelig, at forhandlingerne om handel med tjenesteydelser både skal være i EU's interesse og tjene den økonomiske vækst i de fattigste lande;

23.

understreger behovet for at sikre udviklingslandene politisk frihed med hensyn til, i hvor høj grad de hver især vil åbne for samhandelen, for at give dem mulighed for selv at bestemme, hvor hurtigt liberaliseringen skal ske, og hvor omfattende den skal være;

24.

noterer sig anmodningen fra udviklingslandene til især EU og USA om at forbedre forhandlingstilbudene i modus 4; mener, at det er nødvendigt at finde frem til den rette balance for at tilfredsstille begge parter; anmoder om, at Kommissionen underretter det om eventuelle afvigelser fra de oprindelige anmodninger;

25.

tilskynder til et klart og entydigt forpligtelsesniveau i de løbende forhandlinger om de kommende bilaterale og regionale handelsaftaler; understreger, at det er vigtigt, at disse aftaler indeholder bestemmelser om menneskerettigheder og sociale normer;

26.

noterer sig de resultater, som er blevet opnået i den økonomiske partnerskabsaftale (EPA) med den vestindiske gruppe af AVS-landene, de såkaldte Cariforumlande (CARIFORUM); mener, at handel med tjenesteydelser er et instrument til udvikling, forudsat at der findes en forsvarlig og gennemsigtig national lovgivning vedrørende tjenesteydelser; anmoder om, at det sikres, at alle har adgang til almene, tilgængelige og bæredygtige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet;

27.

bemærker, at investeringskapitlet i partnerskabsaftalen med Cariforumlandene sikrer udenlandske investorer de forventede fordele, som et resultat af de forpligtelser, der blev indgået i henhold til denne aftale;

28.

støtter især aftalen om modus 4 i aftalen mellem EU og Cariforumlandene; mener, at dette er et middel til at undgå hjerneflugt;

29.

mener i forbindelse med forhandlingen om frihandelsaftalen mellem EU og ASEAN (FTA), at aspekter i aftalen, der berører offentlige indkøb, investeringer og tjenesteydelser, bør tage højde for de forskellige udviklingstrin, som ASEAN-medlemmerne befinder sig på, og respektere alle deltagernes ret til at regulere offentlige tjenesteydelser, især dem, der vedrører grundlæggende behov, hvilket imidlertid ikke bør forhindre private virksomheder i at udfylde det tomrum, hvor staten ikke er i stand til at stille de tjenesteydelser til rådighed, som borgerne har brug for;

30.

er i forbindelse med forhandlingen om frihandelsaftalen mellem EU og Korea opmærksom på de vanskeligheder, som udenlandske virksomheder vil komme til at stå over for, når de forsøger at få adgang til det koreanske marked for tjenesteydelser, herunder bankvæsen, forsikring, telekommunikation, nyhedsagenturer og juridisk bistand; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til, når dette spørgsmål tages op under forhandlingerne om frihandelsaftalen at tage hensyn til den stigende bekymring, der hersker i EU, med hensyn til risikoen for en krise i bank- og forsikringssektoren, hvor liberaliseringen ikke blev understøttet af en forsvarlig og gennemsigtig national lovgivning;

31.

understreger, for så vidt angår forhandlingen om frihandelsaftalen mellem EU og Indien, betydningen af vort partnerskab med Indien og behovet for at opnå en ambitiøs aftale, der indebærer væsentlige og omfattende forpligtelser og så få restriktioner som muligt for adgangen til det indiske marked på tværs af alle udbudsformer; fremhæver, at mindst 90 % af handelen med tjenesteydelser i overensstemmelse med kravet om væsentlig dækning i artikel V i GATS bør liberaliseres set i forhold til både den sektormæssige dækning og handelsvolumen; understreger, at restriktionerne er specielt strenge inden for finansielle tjenesteydelser, værdipapirer, regnskabsføring, telekommunikation, distribution, postvæsen og budtjenester og juridisk bistand;

32.

er med hensyn til forhandlingen om en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaternes samarbejdsråd bekymret over gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med finansielle tjenesteydelser og navnlig i forbindelse med investeringer, der foretages med statsejede investeringsfonde;

33.

bemærker, at ingen af WTO-medlemmerne hidtil har påtaget sig forpligtelser inden for sektoren for vanddistribution; understreger, at det, såfremt en stat forpligter sig på en sådan måde, ikke forhindrer staten i at fastlægge de niveauer for kvalitet, sikkerhed, priser eller andre politiske målsætninger, som den anser for hensigtsmæssige, og at den samme lovgivning vil finde anvendelse for både udenlandske og lokale leverandører,

34.

understreger betydningen af kulturelle tjenesteydelser inden for bl.a. den audiovisuelle sektor og musik- og forlagssektoren både for EU-industrierne og for vore handelspartnere; opfordrer Kommissionen til at sørge for en bedre balance i handelen med kulturelle tjenesteydelser samtidig med, at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret sikres;

35.

understreger, at især turistsektoren i stor udstrækning bidrager til økonomien i en række udviklingslande; finder det derfor særdeles vigtigt, at EU yder støtte via udviklingssamarbejde og faglig bistand;

36.

mener, at en forsigtig og gradvis åbning af markedet for finansielle tjenesteydelser i udviklingslande, der er baseret på en forud fastlagt forsvarlig og gennemsigtig national lovgivning, kan give borgere og iværksættere adgang til midler med henblik på jobskabelse på lokalt plan og bekæmpelse af fattigdom, eftersom de ikke længere er tvunget til at henholde sig til statsmonopoler eller institutioner;

37.

mener, at EU, hvis den skal øge sin eksterne konkurrenceevne, skal træffe foranstaltninger i henhold til sin handelspolitik for at styrke sikkerheden inden for elektroniske transaktioner og elektronisk handel og forbedre databeskyttelsen;

38.

bemærker, at tjenesteydelser, især finansielle tjenesteydelser har indflydelse på mange kompetenceområder, og understreger, at denne beslutning drejer sig om handel med tjenesteydelser, dvs. opnåelse af markedsadgang ved frivillig åbning af markeder via en forhandlingsmetode, der tager udgangspunkt i udbud og efterspørgsel; foreslår, at områder, som f.eks. finanskontrol, regulering og andre spørgsmål, som omhandler andre aspekter af finansielle tjenesteydelser behandles i det passende forum;

39.

går stærkt ind for Kommissionens synspunkt om, at markedsadgang og den frie handel med tjenesteydelser er at væsentligt element i Lissabonagendaen om vækst og beskæftigelse; understreger, at åbne markeder sammen med en afvejet og reguleret fri handel med tjenesteydelser vil være til fordel for alle deltagerlande og -regioner;

40.

bemærker, at virksomhederne i EU i stigende grad er aktive på internationalt plan, at det er tredjelande, der for en stor dels vedkommende står bag den globale økonomiske vækst, og at forbedret markedsadgang derfor ville bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne;

41.

mener, at handel med tjenesteydelser er et nødvendigt supplement til handel med varer, men at de bør behandles separat;

42.

mener, at serviceøkonomien er blevet den kvantitativt vigtigste økonomiske sektor i OECD-landenes økonomier, og at øget handel og tilgængelige tjenesteydelser vil føre til yderligere økonomisk vækst og fremme virksomhedernes vækst og udvikling og forbedre andre industriers ydeevne, idet tjenesteydelser formidler vigtige input i en stadig mere sammenvævet globaliseret verden;

43.

erkender, at opnåelse af markedsadgang for tjenesteydelser er en vanskelig proces i de løbende forhandlinger som et led i Doha-udviklingsrunden i WTO; opfordrer Kommissionen til at stræbe efter en afvejet pakke med et ambitiøst tilbud på tjenesteydelser, især inden for finansielle tjenesteydelser, hvor industrien i EU har konkurrencemæssig ekspertviden og stærke vækstmuligheder; bemærker, at det er nødvendigt at overholde bestemmelser og normer for at forhindre ikke-toldmæssige hindringer, som kan vise sig at være problematiske på tjenesteydelsesområdet;

44.

opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at tage hensyn til forsyningspligtydelser og de eventuelle følger af markedsåbningen for organisationen heraf under handelsforhandlingerne;

45.

bemærker, at EU i forbindelse med finansielle tjenesteydelser har et af de mest åbne markeder i verden, men understreger, at EU må føre mere offensive og afbalancerede forhandlinger om handel med tjenesteydelser og bakke op om principperne om åbenhed, udvikling og gensidighed;

46.

understreger betydningen af, at de myndigheder, som er ansvarlige for finansielle tjenesteydelser, holder trit med alle udviklinger på de europæiske og globale markeder for finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide den europæiske lovgivningsramme såvel som uddybe lovgivningsdialogen mellem EU og dens handelsparterne med henblik på at mindske handelshindringerne;

47.

opfordrer Kommissionen til at undersøge tredjelandes »offshore«-praksis, som er en trussel mod åbningen af markeder til gensidig fordel;

48.

opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at arbejde hen imod en mere integreret og sammenhængende handelspolitik, især på investeringsområdet; påpeger, at medlemsstaterne ikke bør overvurdere risiciene ved udenlandske investeringer men tilstræbe en effektiv åbning af deres økonomier og en fælles strategi i forbindelse med statsejede investeringsfonde; bemærker, at det er nødvendigt at evaluere spørgsmål, såsom forsyningssikkerhed, især i forbindelse med statsejede virksomheders udenlandske investeringer i energisektoren; minder om, at en sådan evaluering ikke kan anvendes som en protektionistisk foranstaltning;

49.

henleder Kommissionens opmærksomhed på de eventuelle risici med hensyn til overholdelse af konkurrencereglerne i EU som følge af manglende gensidighed i WTO-aftalen om offentlige indkøb;

50.

opfordrer Kommissionen til at bekæmpe forfalskninger hårdere, især i Internet, bl.a. ved at tilskynde til bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder og styrke midlerne til kontrol med og evaluering af falskneri; anmoder endvidere Kommissionen om at forelægge et forslag for Parlamentet og Rådet med henblik på at stille kvalitative og statistiske oplysninger om falskneri til rådighed for Fællesskabet og medlemsstaterne på europæisk plan, navnlig på internettet;

51.

deler Kommissionens fulde støtte til multilaterale handelsforhandlinger, men bemærker, at frihandelsaftaler i forbindelse med handel med tjenesteydelser, navnlig finansielle tjenesteydelser, er bedre egnet til at opnå markedsadgang; mener, at de økonomiske partnerskabsaftaler, der indgås med AVS-landene, kan omfatte både varer, tjenesteydelser og investeringer, men kun hvis disse lande ønsker det;

52.

understreger, at en effektiv adgang til markedet for finansielle tjenesteydelser skaber bedre muligheder for konkurrence, gennemsigtighed og diversificering; bemærker, at en effektiv markedsadgang, især i nyindustrialiserede lande, kunne føre til en stærkere udvikling af lokale finansmarkeder til fordel for firmaer, som ønsker at etablere sig, såvel som give forbrugerne større valgmuligheder og bedre produkter;

53.

opfordrer Kommissionen til i betragtning af AVS-landenes svage finansielle, administrative og institutionelle kapaciteter at sikre, at de internationalt vedtagne normer for regulering og kontrol inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser overholdes, når der forhandles om og gennemføres handelsaftaler med lande, som anses for at være skattely;

54.

mener, at adgang til finansielle tjenesteydelser (mikrokreditter, adgang til bankkonti, grundlæggende bankservice, pantebreve, leasing og factoring, forsikringer, pensioner og inden- og udenlandske overførsler) især er nødvendige, hvis den enkelte i udviklingslandene skal kunne involvere sig i grundlæggende økonomiske aktiviteter; anmoder derfor Kommissionen om at fremme en bedre adgang til markedet for tjenesteydelser i udviklingslande og at tilskynde til klare regler om forsigtighedstilsyn, udvikling af konkurrencedygtige markeder og uddannelse inden for finansielle tjenesteydelser;

55.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Verdenshandelsorganisationen og dens medlemslande.