[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.5.2008

KOM(2008) 331 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Fiskerimuligheder for 2009 Politikerklæring fra Europa-Kommissionen

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Fiskerimuligheder for 2009Politikerklæring fra Europa-Kommissionen

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Status for ressourcerne 4

3. Principper for 2008 6

4. Fiskerimuligheder, der fastsættes som led i den fælles fiskeripolitik 6

4.1. Fastsættelse af TAC’er 6

4.2. Fastsættelse af fiskeriindsatsen 6

5. Rentabilitetsproblemer 7

6. Opfølgning på aspekter, der skal forvaltes af medlemsstaterne 7

7. Forvaltning i overensstemmelse med langsigtede planer 8

8. Arbejdsmetode vedrørende aspekter, som endnu ikke er omfattet af langsigtede planer 8

9. Bedre fangstopgørelser, data og vurderinger 9

10. Mindre udsmid 10

11. Dybhavsarter 10

12. Middelhavet og Sortehavet 11

13. Østersøen 11

14. Tekniske foranstaltninger 11

15. Tidsplan for forslag 12

16. Konklusion 12

BILAG I 14

BILAG II 15

1. INDLEDNING

Hvert år træffer EU beslutning om fiskerimulighederne, dvs. fiskekvoter og antal havdage, for de europæiske fiskere og de europæiske farvande. Disse beslutninger træffes på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen.

Kommissionens forslag udarbejdes i overensstemmelse med en række vejledende principper. For det første skal de årlige fiskerimuligheder i overensstemmelse med hovedmålene i den fælles fiskeripolitik[1] fastlægges på et niveau, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt synspunkt. For det andet bør årlige udsving holdes inden for forud fastsatte grænser, idet der tages hensyn til behovet for at sikre stabile og forudsigelige rammer for de erhvervsdrivende, der er afhængige af fiskeriet. For det tredje skal internationale forpligtelser overholdes, bl.a. forpligtelsen til at genopbygge bestande, så de når deres maksimale produktivitet[2]. Endelig skal aktørerne i overensstemmelse med meddelelsen fra 2006 om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning i en tidlig fase inddrages i drøftelserne om fiskerimuligheder.

I overensstemmelse med den nye arbejdsmetode, der blev foreslået i 2006, gøres der i denne meddelelse rede for Kommissionens planer med hensyn til udarbejdelsen af dens forslag til samlet tilladt fangstmængde (TAC) og fiskeriindsats i 2009 set ud fra dens forpligtelse over for bæredygtigt fiskeri. I 2009 foregår arbejdet på grundlag af påtrængende udfordringer for den fælles fiskeripolitik. På trods af at den fælles fiskeripolitik har fungeret i adskillige år, er ressourcernes tilstand fortsat foruroligende. En lang række bestande udnyttes, så det går ud over bæredygtigheden. Niveauerne for fiskerimulighederne har været sat for højt til, at bestandene er bæredygtige. Indsatsforvaltningsordningerne har ikke fungeret som forventet. Der er alvorlige problemer med håndhævelse af fiskerimuligheder, og der skal gøres noget ved problemerne med gennemførelsen. Der er også behov for tekniske foranstaltninger.

Samtidig med at Kommissionen redegør for sine holdninger til fiskerimulighederne i 2009, vil den derfor forslå, hvad der kan gøres for at løse problemerne. Det drejer sig bl.a. om at revidere begrænsninger med hensyn til fastsættelse af årlige justeringer af TAC'er og kvoter. I et særskilt forslag vil der også blive opstillet forbedringer af tekniske foranstaltninger. I 2008 vil Kommissionen endvidere tage fat på en mere regionalt orienteret tilgang til fiskeriforvaltning. Der vil blive sat mere fokus på at få den fælles fiskeripolitiks forskellige elementer til at fungere sammen med henblik på at gøre fiskeriet mere bæredygtigt på den mest hensigtsmæssige måde i de enkelte regioner. Andre politikområder vil gradvis blive knyttet tættere sammen med den langsigtede bæredygtige udnyttelse af fiskebestandene.

Kommissionen har forpligtet sig til at høre aktørerne om politikerklæringen i denne meddelelse, og den opfordrer medlemsstaterne og erhvervslivet til at drøfte, hvordan Kommissionens arbejdsmetoder med hensyn til forelæggelser af de årlige fiskerimuligheder kan forbedres. Der vil blive planlagt yderligere høringer i 2008 vedrørende forbedring af fiskeriforvaltningens øvrige aspekter.

2. STATUS FOR RESSOURCERNE

I mange sektorer har bevarelsespolitikken ikke medført bæredygtighed. De fleste demersale bestande er blevet mindre og er ikke bæredygtige, idet de udnyttes uden for sikre biologiske grænser. Arter som lodde og tobis, der anvendes til fiskemelsproduktion, er blevet sjældnere. Atlantisk tun overfiskes, og der er et alvorligt kontrolproblem. Sværdfiskbestanden er dog sundere. Mange andre pelagiske bestande fiskes på en bæredygtig måde. I Middelhavet overvåges kun to demersale og to små pelagiske arter. De demersale bestande er uden for sikre biologiske grænser, men de to pelagiske bestande udnyttes ikke fuldt ud.

Videnskabelige instanser vurderer hvert år, om bestandene og deres fremtidige reproduktion er truet, dvs. om de er uden for "sikre biologiske grænser". Især på grund af unøjagtige fangstopgørelser, er status for ca. 57 % af bestandene ukendt. Blandt de bestande, man kender status for, er 68 % udsat for stor risiko for nedfiskning, og kun ca. 32 % af bestandene bliver ifølge oplysningerne fisket på en bæredygtig måde. Hos 88 % af bestandene er overfiskningen så alvorlig, at der ville blive fanget flere fisk, hvis der blev fisket i mindre omfang. Denne andel ligger langt over forholdene uden for EU, hvor de samlede gennemsnit er, at 25 % af bestandene bliver overfisket[3]. Ca. 19 % af bestandene er i en så dårlig tilstand, at de ifølge videnskabelig rådgivning ikke bør befiskes (jf. tabellerne i bilag I).

Set ud fra et større tidsperspektiv har overfiskning ført til en situation, hvor fiskebestandene i EU's farvande bidrager meget mindre til den europæiske økonomi og til fødevareforsyningerne, end de gjorde tidligere. De demersale bestande i Nordsøen giver nu kun en femtedel af det udbytte, de gav for 25 år siden. Lignende tendenser ses i de fleste områder, der foreligger oplysninger om (jf. figur 1).

Anslåede landinger af demersale arter fra Nordsøen (1970-2004) | Anslåede landinger af kulmule, glashvarre og jomfruhummer i Atlanterhavet ud for Den Iberiske Halvø |

[pic]

Figur 1. Diagram til venstre: Anslåede landinger fra Nordsøen (1970-2004). Diagram til højre: Anslåede landinger af de vigtigste demersale arter (kulmule, glashvarre, havtaske og jomfruhummer) i Atlanterhavet ud for Den Iberiske Halvø. Data fra ICES (2005) i begge tilfælde.

Denne produktivitetsnedgang har medført stigende afhængighed af importerede råvarer til den europæiske fødevareindustri og til det europæiske marked. Mens 75 % af fiskevarerne til det europæiske marked i begyndelsen af 70'erne kom fra egne ressourcer, tegner egenproduktionen sig nu kun for ca. 40 % (jf. figur 2).

Forhold mellem EU-15's produktion og import af fisk 1961-2001 (%) (kilde: Eurostat) |

[pic]Figur 2. Forholdet mellem producerede og importerede fiskevarer (fødevarer og nonfood) i EU.

På trods af en betydelig indsats har der ikke siden 2003 været tydelige tegn på hverken bestandsgenopretning eller mindre overfiskning. Fiskeriforvaltningen i EU fungerer ikke efter hensigten, og målsætningen om at opnå langsigtet bæredygtighed er ikke blevet opfyldt.

3. PRINCIPPER FOR 2008

I lyset af nedfiskningen og de alt for store fiskerimuligheder i forhold til den videnskabelige rådgivning går Kommissionen fortsat ind for fiskerimuligheder, der er bæredygtige ifølge den videnskabelige rådgivning, og som for nedfiskede bestande kan give store muligheder for genopretning af bestande.

Fiskerimuligheder bør fastsættes:

- i overensstemmelse med langsigtede planer

- under overholdelse af relevante internationale aftaler

- og under overholdelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, og især ved imødekommelse af behovet for at reducere fiskeri af overfiskede bestande og for at genoprette nedfiskede bestande.

- Kommissionen lægger kraftigt vægt på, at disse principper overholdes. Det bliver der gjort nærmere rede for i det følgende.

4. FISKERIMULIGHEDER, DER FASTSÆTTES SOM LED I DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK

4.1. Fastsættelse af TAC’er

Overfiskning og nedfiskning af bestande skyldes delvis, at TAC'er og fiskeriindsats har været fastsat på et for højt niveau. De TAC'er, som Rådet har fastsat, har i gennemsnit være 48 % større end de fangstmængder, som ifølge de videnskabelige instanser ville være bæredygtige i henhold til forsigtighedstilgangen[4]. Når dertil lægges de kendte problemer med håndhævelsen, har fastsættelsen af kvoter på et for højt niveau bidraget til at holde de marine ressourcer nede på et lavt niveau. I denne meddelelse beskrives nye metoder til fastsættelse af TAC'er med henblik på at undgå sådanne problemer.

4.2. Fastsættelse af fiskeriindsatsen

Fiskeriindsatsen er blevet forvaltet parallelt med TAC'erne for at reducere udsmid og for at reducere mulighederne for ulovlige, urapporterede og uregulerede fangster. Forvaltning af indsatsen er samtidig en bevarelsesforanstaltning, hvor de prognoser, der anvendes som grundlag for forslag til TAC'er, ikke foreligger. Det har været en del af de langsigtede planer for torsk, rødspætte og tunge i Nordsøen, tunge i den østlige del af Den Engelske Kanal og bestandene af sydlig kulmule.

Fiskeriindsatsen og fiskeridødeligheden er for torsks vedkommende fortsat for høj. Fra 2004 til 2006 faldt indsatsen kun med 12 % i Kattegat, 9 % i Skagerrak, Nordsøen og den østlige del af Den Engelske Kanal, 24 % i farvandet vest for Skotland og 17 % i Det Irske Hav.

Lignende situationer gør sig gældende for de øvrige bestande, der er omfattet af havdageordningen.

Den eksisterende ordning er ikke i stand til at give de nødvendige ekstra reduktioner, fordi det nuværende system gør det muligt at afbøde faldet i havdage via komplekse undtagelser. Systemet giver endda fiskerirettigheder til inaktive fartøjer, som kan overdrages til aktive fartøjer. Reduktionen af havdage har ikke været særligt effektiv til at begrænse den faktiske fiskeriindsats. Realistiske mål for en reduktion af indsatsen kan derfor ikke nås blot ved at nedskære antallet af havdage.

Man har drøftet muligheden for et indsatsforvaltningssystem baseret på lofter for kW-dage. Ved en sådan metode ville medlemsstaterne kunne afveje flådekapacitet over for fiskerimuligheder. Medlemsstaterne ville samtidig kunne finjustere tildelingen af kW-dage med henblik på at fremme fiskeri med lille udsmid og undgåelse af torsk. Rådet og Kommissionen blev på Rådets samling i december 2007 enige om en erklæring herom:

"Rådet og Kommissionen er enige om, at en ordning med kW-dage vil være bedre tilpasset forvaltningen af fiskerindsatsen i de områder, der er omfattet af den flerårige ordning for torsk, fladfisk og sydlig kulmule. De tilstræber at drøfte en sådan tilgang i løbet af 2008 på grundlag af de tanker, som Kommissionen fremsatte i forbindelse med udarbejdelsen af TAC- og kvotepakken for 2008. De sigter mod at gennemføre en sådan tilgang i 2009."

Rådet godkendte endvidere en tidlig, frivillig anvendelse af systemet med kW-dage for at lette overgangen til det fuldt udbyggede system for kW-dage i forbindelse med den reviderede genopretningsplan for torsk i 2009.

Det nye system vil blive foreslået i forbindelse med revisionen af genopretningsplanen for torsk for de kommende år og – med henblik på øjeblikkelig anvendelse i 2009 – som led i forslaget om TAC 2009.

5. RENTABILITETSPROBLEMER

Brændstofpriserne nåede op på et højt niveau i slutningen af 2007, og sandsynligvis forbliver de høje eller stiger yderligere. Dette er yderst problematisk for fartøjer, der anvender brændstofintensive fangstmetoder, f.eks. trawlere, især bomtrawlere. Høje brændstofpriser vil forstærke behovet for at begrænse fiskeriet til det, der er nødvendigt for at få de største fangster. Det vil virke mod hensigten at fastsætte urealistisk høje fiskerimuligheder på kort sigt.

6. OPFØLGNING PÅ ASPEKTER, DER SKAL FORVALTES AF MEDLEMSSTATERNE

I henhold til 2008-forordningen om fiskerimuligheder har medlemsstaterne bedre muligheder for at tage initiativ til at reducere udsmid af hvilling og torsk, til at bestemme håndhævelsesmetoder vedrørende beskyttede områder under Natura 2000 og til at omfordele fiskeridage blandt grupper af fiskeredskaber med henblik på at reducere fiskeridødeligheden for torsk. Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at rapportere om resultatet af disse initiativer, og den vil gennemgå resultaterne, inden den foreslår, at de videreføres.

7. FORVALTNING I OVERENSSTEMMELSE MED LANGSIGTEDE PLANER

Fiskeriforvaltning fungerer godt, når den planlægges ordentligt. Der skal være en forståelse af fiskebestandenes produktionspotentiale, og udnyttelsen af dem skal planlægges på lang sigt. Der er behov for gode biologiske data og videnskabelige vurderinger. Det er nødvendigt at finde på metoder til at øge fiskeproduktionen, forbedre effektiviteten og reducere udsmid og unødvendige konsekvenser for havmiljøet. Sådanne metoder bør kunne gennemføres i praksis og give så stabile indkomster og beskæftigelsesmuligheder som muligt.

Der bør især lægges vægt på, at bestandene bliver omfattet af en langsigtet forvaltning, og for nedfiskede bestande er det nødvendigt med genopretningsplaner. Der er sket store fremskridt siden reformen i 2002, og der er udarbejdet planer for mange bestande (33 % af fangsterne og 28 % af bestandene af pelagiske fisk og 45 % af fangsterne og 32 % af bestandene af demersale fisk forvaltes i henhold til langsigtede planer), men der skal gøres mere for at opstille langsigtede planer.

Langsigtede planer har fortsat en central placering i Kommissionens politik for 2008. Eksisterende planer skal gennemføres. Der vil i 2008 blive foreslået yderligere planer for laks i Østersøen, sild vest for Skotland og nordlig kulmule. Genopretningsplanen for torsk tages op til revision. Der vil blive taget hensyn til høringer af aktører, der blev gennemført i 2007, og til ny videnskabelig rådgivning. Arbejdet med at lade flere bestande være omfattet af langsigtet forvaltning (bl.a. brisling og sild i Østersøen) vil fortsætte, og de bør kunne opnå det maksimale bæredygtige udbytte, en reduktion af udsmid og færre konsekvenser for havmiljøet. Langsigtede forvaltningsplaner vil også blive anvendt til at udforme den økosystembaserede tilgang til fiskeri.

8. ARBEJDSMETODE VEDRØRENDE ASPEKTER, SOM ENDNU IKKE ER OMFATTET AF LANGSIGTEDE PLANER

For aspekter, hvor der endnu ikke er fastlagt langsigtede planer, fastsættes TAC-beslutningerne på grundlag af den årlige videnskabelige rådgivning fra ICES og STECF. Der er udarbejdet regler[5] [6] om fastsættelse af TAC, så man sikrer en fair behandling og erhvervslivet får så stor stabilitet som muligt. Disse regler vil blive videreført, men med visse ændringer, der følger den seneste videnskabelige rådgivning.

I 2007 rapporterede STECF om det sandsynlige resultat af reglerne i Kommissionens politikerklæringer[7]. Rådgivningen var generelt positiv, men der blev peget på to alvorlige mangler:

For det første hindrede reglerne ofte nedfiskede bestande i at blive genoprettet. Skønt der ved reglerne fastsættes en befiskningsgrad for en bestand ud fra et forsigtighedshensyn, når bestanden er på et normalt niveau, har de ikke ført til en reduktion af befiskningsgraden for bestande, der allerede er nedfiskede. I sådanne situationer bliver bestandene mindre modstandsdygtige over for fiskeri, og befiskningsgraden skal reduceres, hvis bestanden skal genoprettes. F.eks. er torskebestanden vest for Skotland faldet med mere end 15 % om året. TAC-reduktioner på mindre end 15 % om året har ikke beskyttet denne bestand.

For det andet kunne reglerne hindre erhvervslivet i at drage fordel af stigninger i disponible fangster fra bestande, der er genoprettet. Bestande kan være i stand til at blive genoprettet hurtigere end med 15 % om året, men ifølge reglerne kan TAC'erne ikke forhøjes mere end det. Der er f.eks. sildebestande, der er blevet genoprettet fra lave niveauer meget hurtigere end med 15 % om året.

Det er nødvendigt at ændre reglerne, og der er udarbejdet nye regler, jf. bilag II. For bestande, der er nedfisket til et lavt biomasseniveau, foreslås det nu at reducere fiskeridødeligheden med op til 30 % om året, samtidig med at TAC'erne højst ændres med 20 %. Reduktionerne bør fastholdes, indtil det er lykkedes at reducere fiskeridødeligheden til det niveau, som ifølge STECF's rådgivning er det niveau, hvor det højeste udbytte kan fås på lang sigt. For bestande, der er blevet genoprettet til over det niveau, der tillader det højeste udbytte, udvides 15 %-grænsen for TAC-stigninger til 25 %. Endvidere bør TAC'erne reduceres med mindst 25 %, når STECF anbefaler nulfangst. Ved at udvide intervallet for ændringer af TAC'er kan der fastsættes større reduktioner, når der er behov for det, men der kan også fastsættes større stigninger, hvis bestandene vokser tilstrækkeligt.

STECF vil blive anmodet om at evaluere virkningerne af disse ændringer. Hvis det er nødvendigt, kan der foretages yderligere ændringer.

9. BEDRE FANGSTOPGØRELSER, DATA OG VURDERINGER

Der er blevet peget på store svagheder i kontrolsystemet under den fælles fiskeripolitik[8] i en grad, så den senere tids indsats for at opnå bæredygtig udnyttelse af bestandene ikke kan bære frugt. Når der ikke findes et effektivt kontrolsystem, fortsætter overfiskeriet, og bestandene udtyndes yderligere, hvilket fører til mindre TAC'er, som igen ikke overholdes.

Med henblik på en god kvoteforvaltning skal systemet for landingsopgørelser være effektivt, og det skal omfatte automatisk krydstjek, så man kan undgå kvoteoverskridelser og opdage uoverensstemmelser. Sådan er situationen ikke for øjeblikket. De videnskabelige instanser har kun været i stand til at udarbejde prognoser for fiskebestandes størrelser, fiskeridødelighed og fangstmængder for ca. 27 % af bestandene (jf. bilag I) på grund af unøjagtige landingsdata fra fiskerisektoren og på grund af problemer med at indhente data om udsmid og fiskeriindsats. Problemerne ser ud til at være voksende: Dårlige data fører til dårlige beslutninger, som atter medfører dårlig bevarelsesstatus og nedfiskede bestande. Medlemsstaterne mindes om, at de skal gennemføre krydstjek af data og være bedre til at fremsende data.

For at gøre noget ved disse mangler er der et påtrængende behov for en reform af den fælles fiskeripolitiks kontrolsystem. Kommissionen vil i oktober 2008 foreslå en revision af kontrolforordningen, som samtidig vil omfatte en forbedring af fartøjsovervågningssystemet (FOS) og hurtigere indførelse af den elektroniske logbog.

10. MINDRE UDSMID

I 2008 skal medlemsstaterne undersøge, hvordan udsmid af hvilling og torsk kan reduceres. Kommissionen vil på grundlag af STECF's rådgivning og medlemsstaternes erfaringer foreslå supplerende foranstaltninger til gennemførelse af de foranstaltninger, der har fungeret godt.

Den bedste metode til at reducere udsmid er dog at befiske bestande med anvendelse af lav fiskeridødelighed, så bestande af større fisk kan udnyttes uden udsmid af mindre fisk.

Kommissionen vil også revidere incitamenterne til fangstmetoder med lille udsmid. Medlemsstaterne vil endvidere kunne anvende det nye system med kW-dage til at fremme sådanne metoder.

Der vil desuden blive fremsat forslag vedrørende reduktion af udsmid og uønskede bifangster i visse fiskerier som lovet i meddelelsen fra 2007 om politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæiske farvande[9].

Ud over disse initiativer har medlemsstaterne via Den Europæiske Fiskerifond mulighed for at støtte reduktion af udsmid via deres operationelle programmer. Forordningen om dataindsamling indeholder bestemmelser om måling af udsmid ved hjælp af programmet med observatører om bord, som finansieres over EU-budgettet.

Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at udvikle og gennemføres sådanne initiativer.

11. DYBHAVSARTER

I september 2008 fremlægger Kommissionen sit forslag vedrørende TAC'er for dybhavsarter i 2009 og 2010. Aktørerne vil blive opfordret til at kontakte de videnskabelige instanser (især ICES) i juni 2008 vedrørende de anbefalede fiskerimuligheder. STECF's udtalelse offentliggøres den 4. juli 2008. Rådgivning fra de regionale rådgivende råd (RAC) til Kommissionen bør fremsendes senest den 8. juli, så der kan blive taget hensyn til aktørernes holdninger. Rådet vil blive opfordret til at vedtage forslaget på sin novembersamling.

Reglerne i bilag II kommer også til at gælde for dybhavsarter. Da forslaget imidlertid vedrører TAC'er for to år, vil reglerne finde anvendelse i to år i træk.

Kommissionen vil basere sine kommentarer på efterårsmødet i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav på FAO's internationale retningslinjer for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav. Beslutninger vedrørende lukkede områder eller fiskeriindsats gennemføres via den årlige hovedforordning om fiskerimuligheder for 2009.

12. MIDDELHAVET OG SORTEHAVET

I 2008 blev der for første gang fastsat TAC'er og kvoter for Sortehavet. Fastsættelsen af TAC'er for 2009 sker ifølge reglerne i bilag I, og yderligere arter kan blive omfattet. Der afholdes forberedende videnskabelige møder i april og juni 2008, og resultaterne heraf vurderes af STECF i juli. For Middelhavet er der for øjeblikket kun fastsat TAC for atlantisk tun. I 2008 vil arbejdet fokusere på gennemførelsen af Middelhavsforordningen (1967/2006), navnlig med hensyn til fastlæggelse af langsigtede forvaltningsplaner og fiskeribeskyttede områder. Det er foruroligende, at medlemsstaterne har ladet gennemførelsen af forordningen blive i høj grad forsinket. Den manglende overholdelse skal afhjælpes hurtigst muligt. Kommissionen vil følge nøje op på dette problem i 2008.

STECF vil blive anmodet om videnskabelig rådgivning vedrørende vurderinger af bestande og fiskerier. Det vil være med til at forbedre det videnskabelige grundlag, f.eks. i forbindelse med Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Med henblik på vurderinger vedrørende såvel Sortehavet som Middelhavet vil videnskabsfolk fra tredjelande blive inviteret.

13. ØSTERSØEN

Det er af afgørende betydning, at 2008-TAC'erne for torsk i Østersøen overholdes. Kommissionen vil følge nøje op på dette.

I september 2008 fremlægger Kommissionen sit forslag vedrørende 2009-TAC'er for bestande i Østersøen. Rådet vil blive opfordret til at vedtaget forslaget i oktober. Efter ICES's udtalelse af 23. maj vil medlemsstaterne blive hørt om udestående videnskabelige spørgsmål, der skal forelægges for STECF. Rådgivning fra RAC til Kommissionen bør fremlægges inden udgangen af juni.

14. TEKNISKE FORANSTALTNINGER

Kommissionen vil i 2008 foreslå en ny forordning om tekniske foranstaltninger for områder i Atlanterhavet, som forventes at indeholde mange af de regler, der for øjeblikket er fastsat i bilag III til forordningen om fiskerimuligheder.

15. TIDSPLAN FOR FORSLAG

I begyndelsen af juli vil der foreligge videnskabelig rådgivning fra STECF om de fleste demersale bestande, og der kan da iværksættes en tidligere begyndelse på drøftelserne om fiskerimuligheder. Det er umuligt at rykke beslutningsprocessen i efteråret mere end nogle få uger frem, fordi rådgivningen vedrørende de store fælles bestande af pelagiske arter først vil foreligge i oktober. Det er nødvendigt, at den foreligger, inden der kan forhandles om en samlet pakke af fiskerimuligheder.

Tidsplanen ser således ud:

Forordningen om fiskerimuligheder | Dato for Kommissionens forslag | Muligt vedtagelsestidspunkt |

Sortehavet | September | Rådets oktobersamling |

Østersøen | September | Rådets oktobersamling |

Dybhavsarter | September | Rådets novembersamling |

Alle øvrige områder | Oktober/november | Rådets decembersamling |

Eftersom den videnskabelige rådgivning foreligger tidligere end i de foregående år, kan Kommissionen hovedforslag offentliggøres i oktober. På det tidspunkt er der imidlertid mange elementer vedrørende de bilaterale konsultationer med Norge og andre internationale konsultationer, der ikke vil være truffet beslutning om endnu. Forslaget kommer derfor til at indeholde mange elementer, der ikke vil være truffet beslutning om endnu, og der kan ikke fremlægges konkrete tal.

I midten af 2009 forventes der at foreligge videnskabelig rådgivning vedrørende alle bestande. Dermed får man mere tid til udbyggede overvejelser og drøftelser. Man bedes fremkomme med eventuelle ønsker om ændringer af tidsplanen for forslaget og beslutninger i 2009.

16. KONKLUSION

Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes og aktørernes holdninger til den oven for beskrevne tilgang.

Kommentarer fra de regionale rådgivende råd og Det Rådgivende Udvalg for Fiskevarer og Akvakulturprodukter er meget velkomne. Disse råd og kommentarer vil være en hjælp for Kommissionen til at leve op til dens ansvar med hensyn til forvaltning af bæredygtigheden i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

Kommissionens tilgang til forvaltning med henblik på bæredygtighed er ansvarlig: Fravær af dokumentation er ikke dokumentation for bæredygtighed.

Kommentarer fra aktørerne er kun nyttige for Kommissionen, hvis de bygger på en evidensbaseret tilgang til bæredygtigt fiskeri, eller sagt på en anden måde: Aktørernes kommentarer skal underbygges af data.

Der er behov for kvalitetsoplysninger om fiskeriet og bestandene, for at der kan ydes troværdig rådgivning. Aktørerne opfordres til at sikre komplet og effektiv gennemførelse af de eksisterende systemer for fangstopgørelser og dataindsamling. Det er en afgørende forudsætning for, at fiskeriforvaltningen kan fungere. Med solide facts kan aktørerne også bedre rådgive Kommissionen om bæredygtige fangstmetoder.

Kommissionen vil fortsætte med specifik teknisk opfølgning (især vedrørende systemer til forvaltning af fiskeriindsatsen) i forhold til medlemsstaterne og aktørerne fra 2. kvartal 2008.

For at man kan udnytte høringsresultaterne i tide, anmoder Kommissionen om, at bidrag vedrørende denne meddelelse indsendes senest den 30. juni 2008.

I 2008 vil Kommissionen udforme yderligere høringsprocedurer med henblik på at forbedre bevarelsespolitikken, især med hensyn til bedre overholdelse af bestemmelserne.

BILAG I

Tabel 1. Videnskabelig rådgivning om bestandens tilstand | Antal bestande |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

Uden for sikre biologiske grænser | 30 | 29 | 26 | 26 | 26 | 28 |

Inden for sikre biologiske grænser | 12 | 10 | 14 | 11 | 12 | 13 |

Bestandens tilstand er ukendt pga. dårlige data | 48 | 53 | 53 | 57 | 58 | 55 |

Tabel 2. Videnskabelig rådgivning om overfiskning | Antal bestande |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

Bestandens befiskningsgrad kendes i forhold til det maksimalt bæredygtige udbytte | 34 | 23 | 32 | 33 |

Bestanden overfiskes[10] | 32 | 21 | 30 | 29 |

Bestanden befiskes med det maksimalt bæredygtige udbytte | 2 | 2 | 2 | 4 |

Tabel 3. Videnskabelig hasterådgivning | Antal bestande |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

Videnskabelig rådgivning om fiskestop | 24 | 13 | 12 | 14 | 20 | 18 |

Tabel 4. Forskel mellem TAC'er og bæredygtige fangster |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

TAC's overskridelse i forhold til bæredygtig fangst (%) | 43 % | 48 % | 57 % | 47 % | 44 % | 49 % |

Tabel 5. Oversigt over videnskabelig rådgivning om fiskerimuligheder | Antal fiskebestande |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

Bestande, for hvis størrelse og fiskeridødelighed der kan udarbejdes prognoser | 40 | 34 | 40 | 31 | 29 | 30 |

Bestande, for hvilke der foreligger videnskabelig rådgivning om fiskerimuligheder | 59 | 52 | 54 | 65 | 61 | 59 |

Bestande, for hvilke der ikke foreligger videnskabelig rådgivning | 31 | 40 | 39 | 29 | 35 | 37 |

BILAG II

Regler vedrørende TAC'er

TAC-beslutninger skal træffes på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF.

Der bør anvendes forskellige regler afhængigt af risikoniveau for de enkelte bestande. Bestande er udsat for høj risiko, når de falder til under "forsigtighedsniveauet" (Bpa) - det niveau, hvor der er risiko for, at bestandens fremtidige produktivitet bliver lavere. Et andet tegn på høj risiko er, når fiskeridødeligheden er større end "forsigtighedsraten" (Fpa). Ved fiskeridødelighed forstås den årlige fangst divideret med bestandens gennemsnitlige størrelse gennem året som helhed.

Hvis en bestand er mindre end Bpa eller befiskes mere end Fpa, er den "uden for sikre biologiske grænser" og omvendt.

Videnskabelig rådgivning | Fastsættelse af TAC |

Bestand, der befiskes med det maksimalt bæredygtige udbytte | TAC'en søges fastsat til fangsten ifølge prognosen svarende til den fiskeridødelighed, der på lang sigt giver det højeste udbytte, men TAC'en må ikke ændres med mere end 25 %. |

Bestand, der overfiskes i forhold til det maksimale bæredygtige udbytte, men som ligger inden for sikre biologiske grænser | TAC'en søges fastsat til det højeste niveau af enten a) fangsten ifølge prognosen svarende til det højeste udbytte på lang sigt[11] eller b) befiskning med en uændret fiskeridødelighed, men TAC'en må ikke ændres med mere end 15 %. |

Bestand, der er uden for sikre biologiske grænser | TAC'en søges fastsat til den fangst ifølge prognosen, der vil medføre en reduktion af fiskeridødeligheden på 30 %, men fiskeridødeligheden må ikke falde så meget, at det går ud over udbyttet på lang sigt11, og TAC'en må ikke reduceres med mere end 20 %. |

Bestanden er omfattet af en langsigtet plan, og der er videnskabelig rådgivning om, hvilken fangst der svarer til planen | TAC'en skal fastsættes i henhold til den relevante plan. |

Bestanden består af en kortlivet art, og der kan ikke udarbejdes en prognose for et år | Der fastsættes en foreløbig TAC, som ændres, når der i årets løb foreligger nye oplysninger. |

Bestandens tilstande kendes ikke præcist, og STECF anbefaler en hensigtsmæssig fangstmængde | TAC'en søges fastsat ifølge STECF's rådgivning, men TAC'en må ikke ændres med mere end 15 %. |

Bestandens tilstande kendes ikke præcist, og STECF anbefaler at reducere fiskeriindsatsen | TAC'en bør reduceres med op til 15 %, og STECF bør anmodes om at anbefale et hensigtsmæssigt indsatsniveau. |

Bestandens tilstande kendes ikke præcist, og STECF udtaler, at bestanden vokser | TAC'en bør forhøjes med op til 15 %. |

Bestandens tilstande kendes ikke præcist, og STECF udtaler, at bestanden bliver mindre | TAC'en bør reduceres med op til 15 %. |

STECF anbefaler nulfangst, størst mulig fangstreduktion eller lignende | TAC'en bør reduceres med mindst 25 %. Der bør gennemføres genopretningsforanstaltninger, herunder reduktion af fiskeriindsatsen og indførelse af mere selektive fiskeredskaber. |

Der foreligger ikke rådgivning fra STECF | TAC bør tilnærmes seneste faktiske fangstmængder, men bør højst ændres med 15 % om året, eller medlemsstaterne bør udarbejde en gennemførelsesplan med henblik på hurtigt at tilvejebringe rådgivning. |

[1] Artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59).

[2] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (KOM(2006) 360).

[3] The state of world fisheries and aquaculture 2006. De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO). Rom, 2007.

[4] I forbindelse med denne beregning er en TAC, der er fastsat, selv om fangsten ifølge den videnskabelige rådgivning skulle være nul, medregnet som en 100 % overskridelse.

[5] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007. Politikerklæring fra Europa-Kommissionen. KOM(2006) 499 endelig.

[6] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2008. Politikerklæring fra Europa-Kommissionen. KOM(2007) 295 endelig.

[7] STECF HCR report 2007.

[8] Særberetning nr. 7/2007 fra Den Europæiske Revisionsret om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af Fællesskabets fiskeressourcer overholdes (EUT C 317 af 28.12.2007, s. 1).

[9] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - En politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri (KOM(2007) 136).

[10] Også kaldet "overudnyttes".

[11] Målt ved en fiskeridødelighed svarende til et marginalt udbytte på 10 % af det marginale udbytte ved en fiskeridødelighed tæt på nul (F0.1).