28.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/56


Regionsudvalgets udtalelse »revision af emas og eu's miljømærke«

2009/C 120/11

REGIONSUDVALGET

finder, at organisationernes miljøledelsessystemer og produkters miljømærker er en god markedsbaseret måde at fremme forskellige samfundsaktørers miljøansvar på og forbedre miljøbeskyttelsen;

anser EMAS-ordningen for at være et nyttigt redskab for mange forskellige slags organisationer, som på vidt forskellige måder kan drage nytte heraf, f.eks. gennem mindre negativ indvirkning på miljøet, besparelser (udgifter til energi og affald), et mere miljøvenligt image, sikkerhed for, at miljølovgivningen overholdes, mere effektiv drift osv.;

finder det også nødvendigt at definere anvendelsesområdet for en miljøpræstationsevaluering for organisationer under EMAS-ordningen samt de relevante krav til miljørevision på forskellige niveauer, nemlig det primære (produktion), sekundære (indkøb) og tertiære (andet) analyseniveau. Ikke alle små og mellemstore virksomheder eller kommunale og regionale myndigheder sidder inde med den fornødne viden, kendskab og ekspertise, som kræves til miljørevisionerne, men er nødt til at anvende eksterne konsulenter;

anser bevarelsen af en forudgående evalueringsprocedure for vigtig for mærkets troværdighed og pålidelighed. Opfyldelse af ISO-standarden forudsætter, at den instans, der har ansvaret for mærket, både på forhånd og efterfølgende kontrollerer, at det produkt, der ønsker EU's miljømærke, opfylder mærkets kriterier. Forslaget om at overgå fra evaluering til registrering og efterfølgende overvågning vil alvorligt true mærkets troværdighed og pålidelighed.

Hovedordfører

:

Britt Lundberg (FI/ALDE), medlem af Ålands selvstyreregering

Basisdokumenter

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fællesskabets miljømærkeordning KOM(2008) 401 endelig — 2008/0152 (COD)

og

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) KOM(2008) 402 endelig — 2008/0154 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Fælles henstillinger (EMAS OG EU's miljømærke)

1.

finder, at revisionen af EMAS-ordningen og EU's miljømærkeordning er særdeles tiltrængt og støtter på det kraftigste EU's målsætninger om fremme af en bæredygtig produkt- og forbrugspolitik, som f.eks. er fastlagt i Lissabon-aftalen og Fællesskabets strategi for en bæredygtig udvikling, herunder også for at opfylde EU's klimapolitiske målsætninger;

2.

er af den opfattelse, at revisionerne især er påkrævede, fordi ingen af ordningerne har opnået den oprindelige tilsigtede udbredelse og gennemslagskraft;

3.

finder, at organisationernes miljøledelsessystemer og produkters miljømærker er en god markedsbaseret måde at fremme forskellige samfundsaktørers miljøansvar på og forbedre miljøbeskyttelsen;

4.

mener, at også den lokale og regionale sektors aktører i langt større grad kan drage nytte af disse programmer, og at der i den reviderede lovgivning og medlemsstaternes støttetiltag bør gøres opmærksom på den offentlige sektors små og også større organisationers muligheder for at drage nytte heraf;

5.

finder, at skønt forslaget vedrørende EMAS-ordningen indeholder temmelig udførlige bestemmelser, procedurer og forpligtelser, er det fortsat foreneligt med principperne om subsidiaritet og proportionalitet (gennemførelsen overlades til medlemsstaterne eller til deres regionale og lokale myndigheder). Miljømærkeordningen udelukker ikke, men kan fungere parallelt med nationale og regionale ordninger, forudsat at de er baseret på stramme kriterier;

6.

mener, at ingen af de to ordninger, der begge er baseret på frivillig deltagelse, vil skabe unødvendige vanskeligheder. Udviklingen og revisionen af miljømærkets kriterier er fleksibel, og forslaget om EMAS-ordningen indeholder mere fleksible regler;

7.

er af den opfattelse, at forslagene er i overensstemmelse med Kommissionens strategi for bedre lovgivning (forenkling af lovgivningen og reduktion af virksomheders og myndigheders administrative byrde).

Formålet med ændringen af EMAS-forordningen

8.

anser EMAS-ordningen for at være et nyttigt redskab for mange forskellige slags organisationer, som på vidt forskellige måder kan drage nytte heraf, f.eks. gennem mindre negativ indvirkning på miljøet, besparelser (udgifter til energi og affald), et mere miljøvenligt image, sikkerhed om, at miljølovgivningen overholdes, mere effektiv drift osv.;

9.

støtter fastlæggelsen af kvantitative og målbare mål for antallet af EMAS-registrerede organisationer fem og ti år efter forordningens ikrafttræden;

10.

finder, at det vil støtte opfyldelsen af målet, hvis der også stilles krav om, at medlemsstaterne skal opstille egne mål for at øge antallet af EMAS-registrerede organisationer;

11.

anser det for særdeles vigtigt, at kendskabet til EMAS udbredes med alle midler, da EMAS f.eks. i den offentlige sektor i de nordiske lande hverken er videre kendt eller anvendt;

12.

mener, at der i forordningens struktur bør tages hensyn til de organisationer, der planlægger at anvende EMAS, og deres perspektiv. Et vigtigt emne for disse organisationer er EMAS ordningens struktur, der er gemt bort i forslagets bilag II. Der kan lettest rettes op på denne mangel ved at ændre bilag II til en særskilt artikel med overskriften »EMAS forordningens struktur og krav«;

13.

betragter forslaget om, at de nationale eller regionale miljøledelsessystemer bør kunne opnå hel eller delvis EMAS-anerkendelse, som et godt forslag, der, såfremt det gennemføres, vil gøre det lettere for organisationerne at skifte fra disse ordninger til EMAS. Det vil give EMAS-ordningen et stort antal potentielle ansøgere til EMAS-registrering, som allerede er på vej mod at blive egnet til EMAS. På den anden side vil det øge de lokale ordningers troværdighed, da de vil blive en del af EMAS-familien;

14.

finder, at Kommissionen kan opstille mindstekrav for ordninger, som er delvis EMAS kompatible, så ansøgningerne ikke indgives om separate dele af et miljøledelsessystem, som endnu ikke kan defineres som et miljøledelsessystem;

15.

mener, at sådanne mindstekrav f.eks. kan være følgende: en miljøpolitik, hvor man forpligter sig til løbende forbedringer; miljøkortlægning, hvor man fastlægger, hvilke miljøforhold i organisationen der har en væsentlig indvirkning på miljøet; opfyldelse af kravene i miljølovgivningen; miljømål, som omfatter de væsentligste miljøforhold; et miljøprogram eller en handlingsplan, som fastlægger ansvar, foranstaltninger og tidsfrister for gennemførelse af miljømål; tilstrækkelige resurser til gennemførelse af miljøprogrammet; intern kommunikation om miljøledelsessystemet på organisationens forskellige niveauer samt en ekstern revision af miljøledelsessystemet;

16.

mener, at retningslinjerne om miljørapportering i forslagets bilag IV skal udvikles yderligere. Det er umuligt for især små og mellemstore virksomheder på serviceområdet samt f.eks. kommunale aktører at beregne en række af de planlagte indikatorer såsom materialeudnyttelse. Antallet af anvendte materialer er så stort, at indsamlingen af data om selv de vigtigste materialer ofte er en umulig opgave. Også organisationernes indvirkning på biodiversiteten er for de fleste små og mellemstore virksomheders og små offentlige organisationers vedkommende ubetydelig, og der bør ikke stilles rapporteringskrav herom, som berører dem;

17.

finder det også nødvendigt at definere anvendelsesområdet for en miljøpræstationsevaluering for organisationer under EMAS-ordningen samt de relevante krav til miljørevision på forskellige niveauer, nemlig det primære (produktion), sekundære (indkøb) og tertiære (andet) analyseniveau. Ikke alle små og mellemstore virksomheder eller kommunale og regionale offentlige organisationer sidder inde med den fornødne viden, kendskab og ekspertise, som kræves til miljørevisionerne, men er nødt til at anvende eksterne konsulenter;

18.

betvivler hensigtsmæssigheden ved de omkostninger, de offentlige myndigheder og private virksomheder har i forbindelse med anvendelsen af EMAS og økomærket; anser større deltagelse i begge ordninger for mulig, hvis afgifterne kan fjernes eller mindskes. Der bør imidlertid skelnes mellem EMAS på den ene side og økomærket på den anden på grund af forskellige omkostningsstrukturer for de deltagende organisationer;

19.

mener, at virksomheder skal fritages for nogle administrative byrder, når de indfører EMAS, dog må en reduktion af bureaukratiet ikke under nogen omstændigheder føre til, at offentlige myndigheder, forbrugere eller organisationer, der kunne forventes at tilslutte sig ordningen, opfatter EMAS-ordningen som mindre troværdig.

EU's miljømærke

20.

finder, at de opstillede målsætninger peger i den rigtige retning, især når det gælder inddragelse af forskellige aktører i opstillingen af kriterier for miljømærket samt fremskyndelsen af godkendelsesproceduren, da det giver mulighed for hurtigere at få nye produkter optaget i miljømærkeordningen;

21.

slår til lyd for, at »EU« tilføjes til mærket, så det bliver tydeligere for offentligheden, at økomærket er et EU-initiativ;

22.

anser den kortere procedure for udarbejdelse af kriterier i andre miljømærkeordninger for nyttig for godkendte produktgrupper, eftersom f.eks. det nordiske svanemærke og Tysklands blå engel er så kendte mærker i deres egne lande, at de kan være en løftestang for EU's miljømærke;

23.

støtter forslaget om afskaffelse af årlige gebyrer for miljømærkede produkter, da det for mange SMV'ers vedkommende fjerner den økonomiske hindring for at tilslutte sig ordningen;

24.

bifalder forslaget om, at de relevante aktører skal udarbejde en håndbog til offentlige udbudsmyndigheder. Det vil gøre det lettere for de offentlige udbudsmyndigheder at integrere kriterierne for miljømærkningen i udbudsprocedurerne. En håndbog er en tiltrængt støtte til de lokale og regionale myndigheders arbejde;

25.

anser bevarelsen af en forudgående evalueringsprocedure for vigtig for mærkets troværdighed og pålidelighed. EU's miljømærke er en mærkningsordning baseret på en livscyklusevaluering i henhold til ISO 14024, som er godkendt af tredjepart. Opfyldelse af ISO-standarden forudsætter, at den instans, der har ansvaret for mærket, både på forhånd og efterfølgende kontrollerer, at det produkt, der ønsker EU's miljømærke, opfylder mærkets kriterier. Forslaget om at overgå fra evaluering til registrering og efterfølgende overvågning vil alvorligt true mærkets troværdighed og pålidelighed;

26.

støtter ikke forslaget om at gøre kriterierne for nationale/regionale mærkningsordninger lige så stramme som kriterierne for EU's miljømærke, hvad angår de produktgrupper, hvor EU's miljømærkes kriterier allerede findes. Hvor stramme mærkningskrav der anvendes i forskellige mærkningsordninger, må vurderes på det relevante område og i forhold til både miljø og marked. Mange af mærkets vigtigste faktorer, f.eks. miljøets tilstand, miljøbelastning og miljøets resistens, varierer særdeles meget mellem Fællesskabets forskellige regioner;

27.

anser det for yderst vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen styrker deres oplysnings- og informationsindsats vedrørende miljømærket. Samarbejdet med handelslivets aktører kan i denne forbindelse være den mest effektive fremgangsmåde, da det fra forbrugernes perspektiv er i butikkerne, beslutninger om valg og køb af produkter oftest træffes, og derfor har butikkerne store muligheder for at påvirke disse beslutninger;

28.

mener, at et af de vigtigste mål bør være at stille stadigt flere produkter og tjenesteydelser, som opfylder kravene til EU's miljømærkning, til rådighed for forbrugerne. Dette mål skal fremmes ved at støtte udviklingen af produktdesignteknikker, der opfylder de fastlagte krav til den pågældende produktkategori i hele produktets livscyklus. Udvalget anbefaler derfor, at de kompetente myndigheder gennemfører programmer, der fremmer miljøvenligt design (der blandt andet tager udgangspunkt i de eksisterende krav til miljømærkning), støtter virksomheder med henblik herpå og støtter pilotprojekter.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

EMAS-forordning

Artikel 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 7

Fritagelse for små organisationer

1.

Registreringsorganerne forlænger efter anmodning fra små organisationer den i artikel 6, stk. 1, omhandlede periode på tre år til op til fem år og/eller den i artikel 6, stk. 2, omhandlede periode på ét år til op til to år, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er ikke nogen miljørisiko

b)

organisationen har ikke planlagt nogen operationelle ændringer af sit miljøledelsessystem, og

c)

der er ikke nogen væsentlige lokale miljøproblemer.

2.

For at opnå en fritagelse indgiver den i stk. 1 omhandlede organisation en anmodning til det registreringsorgan, som har registreret organisationen, med dokumentation for, at betingelserne for en fritagelse er opfyldt.

3.

Organisationer, som fritages i op til 2 år fra den årlige validering i medfør af stk. 1, sender den ikkevaliderede miljøpræstationsrapport til registreringsorganet i hvert af de år, hvor de er fritaget fra at have en valideret miljøpræstationsrapport.

Artikel 7

Fritagelse for små organisationer

1.

Registreringsorganerne forlænger efter anmodning fra små organisationer den i artikel 6, stk. 1, omhandlede periode på tre år til op til fem år og/eller den i artikel 6, stk. 2, omhandlede periode på ét år til op til to år, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er ikke nogen miljørisiko

b)

organisationen har ikke planlagt nogen operationelle ændringer af sit miljøledelsessystem, og

c)

der er ikke nogen væsentlige lokale miljøproblemer.

2.

For at opnå en fritagelse indgiver den i stk. 1 omhandlede organisation en anmodning til det registreringsorgan, som har registreret organisationen, med dokumentation for, at betingelserne for en fritagelse er opfyldt.

3.

Organisationer, som fritages i op til 2 år fra den årlige validering i medfør af stk. 1, sender den ikkevaliderede miljøpræstationsrapport til registreringsorganet i hvert af de år, hvor de er fritaget fra at have en valideret miljøpræstationsrapport.

4.

I organisationer, der har opnået en forlængelse i op til fem år i henhold til artikel 6, stk. 1, tilpasses revisionscyklus hertil.

Begrundelse

EMAS III-forordningens erklærede målsætning om navnlig at lette byrderne for SMV'erne bringes i fare her, eftersom det godt nok vil være muligt at forlænge valideringscyklus i en periode på op til fem år, men da den obligatoriske treårige revisionscyklus på den anden side fastholdes. Cyklusserne bør tilpasses til hinanden.

Ændringsforslag 2

ECOLABEL-forordning

Artikel 9, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

4.

Inden to måneder efter modtagelse af en registreringsansøgning kontrollerer det ansvarlige organ den i stk. 2 omhandlede dokumentation.

Hvis den forelagte dokumentation er fyldestgørende, giver det ansvarlige organ hvert produkt et registreringsnummer.

4.

Inden to måneder efter modtagelse af en registreringsansøgning kontrollerer det ansvarlige organ den i stk. 2 omhandlede dokumentation.

Hvis den forelagte dokumentation er fyldestgørende og er blevet kontrolleret af det ansvarlige organ, giver det ansvarlige organ hvert produkt et registreringsnummer.

Begrundelse

For at opfylde ISO-standarden skal det ansvarlige organ foretage en forudgående kontrol af, at produktet, som der ansøges om miljømærkning for, opfylder miljømærkningskravene. Forslaget om at gå fra vurdering til registrering og efterfølgende overvågning risikerer at skabe alvorlig tvivl om mærkets troværdighed og pålidelighed (det er ikke nok med stikprøvekontrol).

Ændringsforslag 3

EMAS-forordning

Artikel 43, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.

Kommissionen forvalter og gør følgende offentligt tilgængelige:

a)

et register over miljøverifikatorer og EMAS-registrerede organisationer

b)

en database med miljøredegørelser og miljøpræstationsrapporter i elektronisk format.

2.

Kommissionen forvalter og gør følgende offentligt tilgængelige:

a)

et register over miljøverifikatorer og EMAS-registrerede organisationer

b)

en database med miljøredegørelser og miljøpræstationsrapporter i elektronisk format.

c)

en database over bedste EMAS-praksis inden for forskellige miljøsektorer (f.eks. energi, affald, indkøb, kommunikation osv.)

Begrundelse

Effekten af at anvende EMAS-ordningen ville øges, hvis der fandtes en letanvendelig håndbog, som beskrev EMAS-organisationernes resultater inden for forskellige miljøbeskyttelsessektorer (affald, energi, indkøb osv.). Eksempler på god praksis, herunder også med udgiftsbesparelser som følge, kan også anspore organisationer til at tilslutte sig EMAS.

Ændringsforslag 4

EMAS-forordning

Artikel 39, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.

Uden at det i øvrigt berører Fællesskabets lovgivning, herunder navnlig inden for områderne konkurrence, beskatning og statsstøtte, træffer medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, foranstaltninger, som gør det lettere for organisationer at blive eller forblive EMAS-registreret. Disse foranstaltninger skal have en af nedenstående former:

a)

enklere regler, således, at en EMAS-registreret organisation anses for at overholde visse miljøkrav, der er fastsat i andre retlige instrumenter, og som udpeges af tilsynsmyndighederne

2.

Uden at det i øvrigt berører Fællesskabets lovgivning, herunder navnlig inden for områderne konkurrence, beskatning og statsstøtte, træffer medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, foranstaltninger, som gør det lettere for organisationer at blive eller forblive EMAS-registreret. Disse foranstaltninger skal have en af nedenstående former:

a)

enklere regler, f.eks. længere miljøtilladelser og færre rapporteringskrav for overholdelse af tilladelse,

således, at en EMAS-registreret organisation anses for at overholde visse miljøkrav, der er fastsat i andre retlige instrumenter, og som udpeges af tilsynsmyndighederne

Begrundelse

Lovgivningen bør give et klart fingerpeg om, at EMAS-organisationerne skal opnå administrative lempelser, bl.a. hvad angår miljøtilladelser.

Ændringsforslag 5

EMAS-forordning

Artikel 45, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.

Medlemsstaterne kan indgive en skriftlig anmodning til Kommissionen for at få anerkendt eksisterende miljøledelsessystemer eller dele heraf, som er certificeret i overensstemmelse med passende certificeringsprocedurer, der anerkendes på nationalt eller regionalt niveau, og anses for at opfylde de tilsvarende krav i denne forordning.

1.

Medlemsstaterne og organisationer, som koordinerer nationale eller regionale EMAS ordninger, kan indgive en skriftlig anmodning til Kommissionen for at få anerkendt eksisterende miljøledelsessystemer eller dele heraf, som er certificeret i overensstemmelse med passende certificeringsprocedurer, der anerkendes på nationalt eller regionalt niveau, og anses for at opfylde de tilsvarende krav i denne forordning.

Begrundelse

Det giver ikke mening at begrænse retten til at indgive forslag i henhold til artikel 29 til medlemsstaterne, da de aktører, som står for regionale miljøledelsessystemer, kender disse systemer bedst og derfor kan indgive forslag om EMAS-kompatibilitet på et velinformeret grundlag.

Ændringsforslag 6

EMAS-forordning

Artikel 4, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 4 –   Forberedelse af registreringen

5.

Organisationerne forelægger materielle beviser og dokumentation for, at de overholder alle de lovbestemte miljøkrav, der er udpeget som gældende.

Organisationerne kan anmode om en erklæring om overholdelse af miljøkrav hos den eller de kompetente tilsynsmyndigheder, jf. artikel 33, stk. 5.

Organisationer uden for Fællesskabet skal også henvise til den tilsvarende miljølovgivning, der gælder for lignende organisationer i de medlemsstater, hvor organisationen agter at anmode om registrering.

Artikel 4 –   Forberedelse af registreringen

5.

Organisationerne forelægger materielle beviser og dokumentation for, at de overholder alle de lovbestemte miljøkrav, der er udpeget som gældende.

Organisationerne kan anmode om en erklæring om overholdelse af miljøkrav hos den eller de kompetente tilsynsmyndigheder, jf. artikel 33, stk. 5.

Organisationer uden for Fællesskabet skal også henvise til den tilsvarende miljølovgivning, der gælder for lignende organisationer i de medlemsstater, hvor organisationen agter at anmode om registrering.

Begrundelse

Det er inkonsekvent og i modstrid med ideen om EMAS som et system med »kontrolleret« ejerskab at give mulighed for en lovlighedserklæring fra myndighederne. Det ville desuden udhule den væsentlige fordel, som EMAS repræsenterer for myndighederne. EMAS ville ikke føre til mindre bureaukrati og færre administrative byrder, men tværtimod øge disse. Begunstigelse af EMAS-registrerede organisationer gennem undtagelse fra lovbestemmelser og afgiftsnedslag ville ikke længere kunne begrundes, og dermed ville et væsentligt incitament for EMAS-registrering forsvinde.

Ændringsforslag 7

EMAS-forordning

Artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 7 —   Fritagelse for små organisationer

1.

Registreringsorganerne forlænger efter anmodning fra små organisationer den i artikel 6, stk. 1, omhandlede periode på tre år til op til fem år og/eller den i artikel 6, stk. 2, omhandlede periode på ét år til op til to år, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er ikke nogen miljørisiko

b)

organisationen har ikke planlagt nogen operationelle ændringer af sit miljøledelsessystem, og

c)

der er ikke nogen væsentlige lokale miljøproblemer.

Artikel 7 —   Fritagelse for små organisationer

1.

Miljøverifikatoren Registreringsorganerne forlænger efter anmodning fra små organisationer den i artikel 6, stk. 1, omhandlede periode på tre år til op til fem år og/eller den i artikel 6, stk. 2, omhandlede periode på ét år til op til to år, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er ikke nogen miljørisiko

b)

organisationen har ikke planlagt nogen operationelle ændringer af sit miljøledelsessystem, og

c)

der er ikke nogen væsentlige lokale miljøproblemer.

Begrundelse

Gennemførelse af en formel procedure med tilsynsmyndigheden til forlængelse af valideringscyklus fører til unødigt bureaukrati og er kontraproduktivt for SMV'er. Indtil nu har valideringscyklus kunnet forlænges gennem en direkte aftale mellem miljøverifikatoren og virksomheden uden særlig ansøgning. Det hidtidige procedure har vist sig at være effektiv, og tager også hensyn til, at miljøverifikatoren har det bedste indblik i virksomhedens situation.

Ændringsforslag 8

EMAS-forordning

Artikel 28, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 28

Akkrediteringsvirksomhed

1.

Akkrediteringsorganer, som udpeges af medlemsstaterne i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 765/2008, er ansvarlige for akkrediteringen af miljøverifikatorer og tilsyn med de aktiviteter, der gennemføres af miljøverifikatorer i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 28

Akkrediteringsvirksomhed

1.

Akkrediteringsorganer, som — under overholdelse af den eksisterende kompetencefordeling i hver enkelt medlemsstat - udpeges af medlemsstaterne i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 765/2008, er ansvarlige for akkrediteringen af miljøverifikatorer og tilsyn med de aktiviteter, der gennemføres af miljøverifikatorer i overensstemmelse

Begrundelse

I ellevte betragtning i forordning (EF) 765/2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 hedder det:

»(11)

Etableringen af et centralt nationalt akkrediteringsorgan bør ikke berøre opgavefordelingen i medlemsstaterne.«

Ændringsforslag 9

EMAS-forordning

Artikel 12, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 12 —   Forpligtelser i forbindelse med registreringsprocessen

2.

Registreringsorganerne opretter og fører et register over organisationer, der er registreret i deres medlemsstat, herunder over organisationernes miljøredegørelse eller miljøpræstationsrapporter i elektronisk format, og de ajourfører registeret månedligt.

Registeret skal være offentligt tilgængeligt på et websted.

Artikel 12 —   Forpligtelser i forbindelse med registreringsprocessen

2.

Registreringsorganerne opretter og fører et register over organisationer, der er registreret i deres medlemsstat, herunder over organisationernes seneste miljøredegørelse eller miljøpræstationsrapporter i elektronisk format, og de ajourfører registeret månedligt.

Registeret skal være offentligt tilgængeligt på et websted.

Begrundelse

Når der henvises til miljøredegørelser og miljøpræstationsrapporter bør det præciseres, at det er de senest udarbejdede.

Der er på den anden side organisationer, som kun giver adgang til miljøredegørelsen efter anmodning (i henhold til artikel 6, stk. 3) for at kunne føre register over interesserede personer. De er derfor uvillige til at offentliggøre deres miljøredegørelse uden forudgående anmodning.

Det bør ikke være et krav til organisationerne, at deres miljøredegørelse eller miljøpræstationsrapport skal kunne læses på et websted uden forudgående anmodning. I stedet kunne de kompetente organer yde en lignende service, hvor det er nødvendigt at anmode om at konsultere en organisations redegørelse eller rapport. Det relevante register kunne så stilles til rådighed, når der blev udtrykt ønske om det.

Ændringsforslag 10

EMAS-forordning

Artikel 14, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 14 —   Suspension eller ophævelse af organisationers registrering

3.

En registreret organisations registrering suspenderes eller ophæves, alt efter omstændighederne, hvis organisationen ikke inden for en måned efter registreringsorganets anmodning herom fremsender følgende materiale:

a)

de validerede ajourføringer af miljøredegørelserne, miljøpræstationsrapporten eller den i artikel 24, stk. 9, omhandlede erklæring

b)

en udfyldt formular, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilag VI.

Artikel 14 —   Suspension eller ophævelse af organisationers registrering

3.

En registreret organisations registrering suspenderes eller ophæves, alt efter omstændighederne, hvis organisationen ikke inden for en måned tre måneder efter registreringsorganets anmodning herom fremsender følgende materiale:

a)

de validerede ajourføringer af miljøredegørelserne, miljøpræstationsrapporten eller den i artikel 24, stk. 9, omhandlede erklæring

b)

en udfyldt formular, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilag VI.

Begrundelse

Som det blev bemærket på mødet i Rådets arbejdsgruppe den 12. januar 2009 i Bruxelles, bør fristen for tilvejebringelse af de manglende dokumenter forlænges til tre måneder fra datoen for anmodningen, så organisationerne får tid til at forberede dokumenterne og om nødvendigt få dem valideret, da dette også afhænger af verifikatoren.

Bruxelles, den 12. februar 2009

Luc VAN DEN BRANDE

Formand for Regionsudvalget