5.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/34

—

beklager, at væsentlige aspekter som søfartsuddannelse, oprettelse europæiske fonde for kystområder og beskyttelse af havbunden er blevet overset;

—

påpeger, at brugen og beskyttelsen af havbunden ikke behandles korrekt i meddelelsen og mener, at denne politik også skal omfatte generelle strategiske bestemmelser vedrørende dumpning og udlægningen af pipelines og kabler på havbunden samt anvendelsen af disse;

—

gentager den anmodning, som det fremsatte i sin udtalelse »En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene«, om at undersøge muligheden for at revidere EU's støttesystem i retning af et enkelt og forenklet system for alle eller hovedparten af havspørgsmål inden for en europæisk kyst- og øfond;

—

anmoder af ovenstående grunde Kommissionen om at fremlægge en køreplan med de vigtigste målsætninger for EU's havpolitik, der skal nås på mellemlang og lang sigt (inden henholdsvis 2015 og 2020);

—

kan stadig ikke se en klar sammenhæng mellem blåbogen om havpolitikken og direktivet om havstrategien og beder derfor Kommissionen om at præcisere sammenhængen og se nærmere på begge spørgsmål

—

opfordrer på ny til, at der etableres en europæisk havplatform omfattende lokale og regionale myndigheder og andre aktører, der kan bidrage til at samle den eksisterende ekspertise og udveksle bedste praksis.

Ordfører

:

Saima KALEV (EE/UEN-AE), Borgmester i Jögeva

1.

bifalder og godkender Kommissionens meddelelse om emnet »En integreret EU-havpolitik«. Udvalget glæder sig over, at der nu gøres et forsøg på at udarbejde en helhedsstrategi for dette væsentlige område, der afdækker alle aspekter af menneskets forhold til havene. Derved skabes en sammenhængende politisk ramme, der vil muliggøre den bedst mulige bæredygtige udvikling af alle havrelaterede aktiviteter;

2.

anerkender den indsats, utallige interesserede aktører har ydet under høringsprocessen, men frygter imidlertid, at så væsentlige aspekter som søfartsuddannelse, oprettelse europæiske fonde for kystområder og beskyttelse af havbunden er blevet overset;

3.

er enig i, at alle problemstillinger, der vedrører havene, er indbyrdes forbundne og må løses ved hjælp af en koordineret indsats. For at opnå de ønskede resultater er det vigtigt på en koordineret måde (f.eks. via et enkelt websted) at give oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort inden for alle indsatsområder. Alle obligatoriske aktiviteter/bestemmelser må nødvendigvis bygge på videnskabelige fakta og evalueringer, der tager højde for lokale variationer i økosystemer og regionale forskelle i menneskets anvendelse af havets ressourcer;

4.

er overbevist om, at EU's havpolitik kunne blive en særdeles stærk politik på lang sigt, eftersom mere end 50 % af EU's område er dækket af vand, herunder alle dets biologiske, fysiske og geologiske ressourcer;

5.

gør opmærksom på, at en væsentlig bestanddel af havmiljøet, nemlig spørgsmålet om anvendelse og beskyttelse af havbunden, hvilket er en kompetence, der tilfalder den enkelte medlemsstat, ikke har fundet nogen genklang i meddelelsen om den integrerede havpolitik. Udvalget mener, at denne politik som et første skridt kan omfatte generelle strategiske bestemmelser vedrørende dumpning, men også udlægningen af pipelines og kabler på havbunden samt anvendelsen af disse;

6.

fremhæver, at havpolitikken er grænseoverskridende og kræver en effektiv forvaltning på flere niveauer samt et samarbejde medlemsstaterne imellem;

7.

støtter en integreret indsats på tværs af sektorerne, hvis gennemførelse forudsætter et øget samarbejde og en effektiv koordinering af al havrelateret politik på de forskellige beslutningsniveauer. I den forbindelse må der findes en balance mellem konkurrenceevne, bæredygtighed og miljøbeskyttelse;

8.

mener, at de lokale og regionale myndigheder spiller en væsentlig rolle for udformning og gennemførelse af politikken samt etablering af retsgrundlaget. Med hensyn til integreringen af politiske tiltag i de enkelte sektorer tilkommer der de lokale og regionale myndigheder en vigtig rolle i arbejdet med at oplyse borgerne om havenes muligheder og om, hvordan menneskets aktiviteter påvirker havmiljøet.

9.

gør opmærksom på, at en vellykket gennemførelse af en integreret EU-havpolitik kræver, at de lokale og regionale myndigheder yder et reelt bidrag hertil, og at disse myndigheder fortsat vil være villige til at engagere sig på området;

10.

er enig med Kommissionen i, at Regionsudvalgets inddragelse kan give denne proces en yderligere merværdi. Regionsudvalget vil bidrage med et koncept, der medvirker til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i processen og leverer et effektivt bidrag;

11.

overvejer, hvordan man kan støtte de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af gennemførelsesstrategien og realiseringen af de planlagte tiltag og samtidig tage hensyn til de forskellige specielle forhold i medlemsstaterne og i de særlige kystregioner, der kræver øget samarbejde, herunder øer, øgrupper og regioner i den yderste periferi, samt til den internationale dimension;

12.

anbefaler, at der tages hensyn til regionernes forskellige ressourcer og de synspunkter, der blev fremført under høringsprocessen;

13.

er enig i meddelelsens konstatering af, at ændringer i havpolitikken vil få størst betydning for kystområderne og de dermed forbundne indre farvande og flodmundinger;

14.

arbejder konsekvent for en udbygning af de lokale og regionale myndigheders kapacitet, sikring af de nødvendige midler samt med dette mål for øje: oprettelsen af en europæisk fond for kystområder og øer; gentager den anmodning, som Regionsudvalget fremsatte i sin udtalelse »En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene«, om at undersøge muligheden for at revidere EU's støttesystem i retning af et enkelt og forenklet system for alle eller hovedparten af havspørgsmål inden for en europæisk kyst- og øfond; bevillingerne skal bruges til gavn for den miljømæssige og økologiske situation i havene.

15.

fastholder sit synspunkt fra en tidligere udtalelsen (CdR 84/2005) om, at det er nødvendigt at støtte innovationer og erhvervsudvikling, navnlig med henblik på sikre udviklingen af ny havteknologi;

16.

er enig i, at en integreret havpolitik vil bidrage til at løse de problemer, der opstår på områder som globalisering og konkurrenceevne, klimaforandringer, trusler mod havmiljøet, søfartssikkerhed og bæredygtighed;

17.

mener ligeledes, at det er nødvendigt, at denne politik baseres på ekspertise inden for forskning i havmiljø, teknologi og innovation, på Lissabon-dagsordenen for beskæftigelse samt Gøteborg-dagsordenen for bæredygtighed;

18.

er enig med Kommissionen i spørgsmålet om merværdi, som udvalget tog op i sin udtalelse CdR 258/2006. En integreret tilgang bidrager til at forebygge konflikter, skabe synergier og sikre en livlig informationsudveksling med borgere og naboregioner;

19.

anerkender, at Kommissionen med den foreliggende meddelelse bestræber sig på at skabe grundlaget for den beslutningsproces, der er nødvendig for en integreret EU-havpolitik og for de dertil hørende tværsektorielle instrumenter samt præsentere de vigtigste tiltag, som den nuværende Kommission agter at indlede i denne mandatperiode. I den sammenhæng hilser udvalget det velkommen, at Kommissionen i sin årlige politikstrategi for 2009 (KOM(2008) 72) bekræfter, at havpolitikken hører til dens politiske prioritetsområder. Udvalget beklager imidlertid, at der kun afsættes 6 mio. EUR til dette område i 2009 ved at omfordele de midler, der er til rådighed under fiskeripolitikken;

20.

bifalder, at Kommissionen ved udformningen af disse tiltag vil tage udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet, bevarelse af konkurrenceevnen, miljøhensyn og høring af de berørte parter;

21.

anmoder af ovenstående grunde Kommissionen om at fremlægge en køreplan med de vigtigste målsætninger for EU's havpolitik, der skal nås på mellemlang og lang sigt (inden henholdsvis 2015 og 2020);

22.

mener, at tidshorisonten for et dokument, der angår så vigtigt et emne som en integreret EU-havpolitik, må udvides væsentligt og gå ud over den nuværende mandatperiode;

23.

mener, at det er yderst vigtigt at samarbejde med, konsultere og støtte de regionale samt faglige arbejdsgrupper og organisationer, der i EU er aktive i regionerne omkring Atlanterhavet, Det Nordlige Ishav, Middelhavet, Sortehavet, Østersøen og Nordsøen; anmoder Kommissionen om at organisere gennemførelsen af den integrerende havpolitik inden for de nævnte områder;

24.

gør opmærksom på, at kompetencefordelingen ved en integreret tilgang er klart afgrænset, og at EU derfor nødvendigvis må bruge de traktatfæstede kompetencer i forbindelse med aktioner inden for de relevante områder, f.eks. miljø, transport, fiskeri, regional- og industripolitik, under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet;

25.

støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at udvikle en integreret havpolitik på nationalt plan i tæt samarbejde med de berørte parter, særligt kystregionerne, og ser frem til retningslinjer fra Kommissionen herfor og for høring af de berørte parter, som anerkender de regionale og lokale myndigheders særlige kompetencer i forbindelse med en integreret havpolitik;

26.

anser det for væsentligt, at der er truffet afgørelse om at foreslå en række retningslinjer for udarbejdelsen af disse nationale integrerede havpolitikker i 2008 og fremlægge årsrapporter vedrørende medlemsstaternes foranstaltninger på dette område fra 2009;

27.

anbefaler, at der ligeledes udarbejdes retningslinjer til støtte for de lokale og regionale myndigheder; anmoder Kommissionen om i forbindelse med retningslinjerne for gode styreformer på nationalt og regionalt niveau at overveje følgende som grundlæggende principper: forslag om overordnede maritime målsætninger, metoder til, hvordan disse målsætninger kan nås ved hjælp af en integreret tilgang, præcise frister for, hvornår disse målsætninger skal være nået;

28.

har den holdning, at integrationen ikke sikres gennem den planlagte koordinering, idet retningslinjerne kan fortolkes forskelligt, og strukturerne for høringsprocessen ikke stemmer overens med strukturerne for beslutningstagningen;

29.

foreslår, at der udarbejdes en overskuelig oversigt og et sammendrag af bedste praksis til regionerne;

30.

anbefaler, at der etableres et klart system, som sikrer, at regionerne kontinuerligt yder et effektivt bidrag, og at mulige konflikter mellem regionerne bilægges på retfærdig vis;

31.

fremhæver, at der med det formål for øje må udarbejdes gennemførelsesstrategier for regionerne;

32.

foreslår, at beslutningstagningsprocesserne for havspørgsmål i dialog med de lokale og regionale myndigheder, fremskyndes. Regionsudvalget gør opmærksom på, at såvel medlemsstaterne som de lokale og regionale myndigheder umiddelbart må involveres i udformningen af gennemførelsesstrategien. Målene for denne strategi bør fastlægges i fællesskab, hvorved det bekræftes, at alle disse aktiviteter fremmer en integration, der går på tværs af sektorer. Spørgsmålene vedrørende opgavefordeling og finansiering kan håndteres på samme måde;

33.

bifalder, at der gives støtte til et forbedret samarbejde mellem medlemsstaternes kystvagter samt beslutningen om at iværksætte tiltag til oprettelse af et bedre interoperabelt overvågningssystem med det formål at koordinere eksisterende overvågnings- og sporingssystemer, der tjener til opretholdelse af søfartssikkerheden, havmiljøbeskyttelsen, fiskerikontrollen, grænsekontrollen og andre retshåndhævelsesfunktioner; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et første pilotprojekt herom i Middelhavet med henblik på at udvide det til hele Europa;;

34.

bifalder Kommissionens plan om at udarbejde en køreplan i 2008 for at lette medlemsstaternes udvikling af fysisk planlægning på det maritime område;

35.

mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen i 2008 tager initiativ til et europæisk havobservations- og -datanetværk og overvejer behovet for en multidimensionel kortlægning af medlemsstaternes farvande med henblik på at forbedre adgangen til data af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at lancere et første pilotprojekt herom i Nordsøen med henblik på at udvide det til hele Europa.

36.

er enig med Kommissionen i, at der med henblik på at gøre søtransport i Europa mere effektiv og sikre dens konkurrenceevne på lang sigt må skabes et europæisk søtransportområde uden barrierer og i samarbejde med de øvrige dele af transportsystemerne;

37.

går ind for, at der udarbejdes en omfattende søtransportstrategi for 2008-2018, som bl.a. bør sigte mod at fremme motorveje til søs og short sea shipping. Denne strategi bør ud over at tage hensyn til nettet af større europæiske havne, som er tilknyttet de transeuropæiske transportnet, også tage særligt hensyn til de små og mellemstore havne, eftersom disse effektivt betjener regionerne i den yderste periferi og øerne og også bidrager til at undgå overbelastning af de store havne og vejene;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem europæiske havne for at bidrage til at sikre a) størst mulig transport af varer i EU ad søvejen, herunder import-, eksport- og transitvarer, da dette er den mest miljøvenlige transportform, b) størst mulig omkostnings- og miljøeffektivitet i søhandelen med varer, navnlig i lyset af den forventede yderligere vækst i varebevægelserne;

39.

noterer sig høringsprocessens svar på, hvordan den tematiske strategi til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet (1) og forslaget til et havstrategidirektiv (2) skal integreres i fremtidens fælles havpolitik, idet Kommissionen ser disse tiltag som en del af den integrerede strategi;

40.

fremhæver, at de nævnte strategier udgør det miljøpolitiske grundlag for den integrerede havpolitik, idet de fremmer en miljøstrategi, der har til formål at behandle miljømæssige, sociale og økonomiske spørgsmål på lige fod. I den forbindelse er der også fastlagt tidsfrister på miljøområdet (opnåelse af en god miljøstandard inden 2020);

41.

Ifølge forslaget til direktiv om en havstrategi skal udarbejdelsen og gennemførelsen af foranstaltninger foregå hurtigere i regioner, hvor havets tilstand er kritisk, med henblik på, at der kan opnås en tilfredsstillende miljøstatus. I sådanne regioner er det af allerstørste betydning, at Kommissionen koordinerer de forskellige involverede sektorers programmer og strategier samt yder tilstrækkelig finansiel støtte. For at opnå en reelt integreret havpolitik er det nødvendigt at inddrage landbaserede aktiviteter som f.eks. landbrug, spildevandsbehandling, transport og energifremstilling. Sådanne regioner kan fungere som pilotområder for en egentlig og fuldstændig integreret havpolitik.

42.

kan stadig ikke se en klar sammenhæng mellem blåbogen om havpolitikken og direktivet om havstrategien og beder derfor Kommissionen om at præcisere sammenhængen og se nærmere på begge spørgsmål for derved at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med den ovennævnte indsats;

43.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan de enkelte Natura 2000 offshore-områder i EU kan forbindes;

44.

har den holdning, at den integrerede kystzoneforvaltning beror på et velgennemtænkt koncept, der kan bidrage til udarbejdelsen af havpolitikken med en række værdifulde og gennemprøvede procedurer og foreslår, at man derudover undersøger, hvordan regionernes og lokalområdernes erfaringer med en integreret anvendelse af kystregionerne, herunder eksisterende lokale kystpartnerskaber bestående af lokale myndigheder og de berørte parter, kan bidrage til en integreret kystzoneforvaltning, der er omkostningseffektiv og bundstyret, og at man samtidig undersøger, hvordan den integrerede kystzoneforvaltning og havpolitikken kan bringes i overensstemmelse med hinanden;

45.

anbefaler, at der til fremme af samarbejdet på det tekniske og ledelsesmæssige område etableres tætte forbindelser til de lokale og regionale myndigheder, der skal gennemføre medlemsstaternes havpolitiske foranstaltninger. Derigennem skal der inden 2015 skabes en god miljøstandard for alt overfladevand fra kysten og en kilometer ind i landet (3);

46.

henviser nærmere bestemt til den holdning, det har indtaget til den europæiske havnepolitik i sin udtalelse 237/2007 om Kommissionens meddelelse om en europæisk havnepolitik KOM(2007) 616;

47.

bifalder forslaget om en ny havnepolitik, der tager højde for havnenes mange funktioner på baggrund af den generelle europæiske logistik;

48.

anbefaler at anvende strukturfondsmidler til at muliggøre investeringer i de regionale havnestrukturer og lignende projekter;

49.

bifalder forslaget om at reducere emissionen fra skibe i havne, navnlig ved at fjerne skattemæssige ulemper ved at få leveret strøm fra land og om at udvikle og støtte EU- eller verdensomspændende tekniske normer for overførsel af strøm fra land til skibe;

50.

mener også, at det er nødvendigt at udstede retningslinjer om anvendelsen af EU's relevante miljølovgivning på havneudviklingen;

51.

fremhæver også behovet for at sikre en bæredygtig energiforsyning og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at støtte alle vedvarende havenergiformer, herunder vind-, bølge- tidevands- og havstrømsenergi. Støtten skal især ydes til instrumenter til fremme af forskning og teknologisk udvikling samt en finansiel strategi f.eks. i form af tilstrækkelige feed in-tariffer. Endvidere bør administrative hindringer for udviklingen af vedvarende havenergi fjernes;

52.

mener, at lokalt ejede »trust havne«, der ikke har vinding for øje, bør beskyttes mod forfald, fordi deres sociale og rekreative nytte og som trækplaster for turister går videre end deres oprindelige økonomiske funktion til gavn for oplandet;

53.

bifalder Kommissionens positive holdning vedrørende støtte til tværsektoriel klyngedannelse og oprettelse af regionale maritime ekspertisecentre samt fremme af et europæisk netværk for maritim klyngedannelse;

54.

opfordrer i den forbindelse til, at der skabes klarhed over strukturerne og udformningen af de enheder, der skal etableres, og at det præciseres, hvilket politisk bidrag hver struktur skal yde, og hvilken rolle henholdsvis Kommissionen og Regionsudvalget spiller i den forbindelse;

55.

støtter beslutningen om, i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter, at revurdere de punkter, hvor søfartserhvervene ikke er omfattet af EU's arbejdsmarkedslovgivning;

56.

er mht. forbedringen af sikkerheden for søfartserhvervene af den opfattelse, at medlemsstaterne har et stort ansvar for den nødvendige ratificering af internationale aftaler såsom den konsoliderede ILO-konvention om beskyttelse af søfarende fra februar 2006 og ILO-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der blev vedtaget af ILO i juni 2007;

57.

er glad for beslutningen om at fremme et certifikat for maritim ekspertise;

58.

anbefaler, at der træffes foranstaltninger til en forbedring af søfartsuddannelserne, så den faglige uddannelse er internationalt anerkendt og med tilbud om videreuddannelse, der sikrer, at man råder over faglært arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer;

59.

er overbevist om, at kystregioner er de første, der kommer til at lide under klimaændringer, og anbefaler derfor prioriterede tiltag såsom: reduktion af emissioner fra skibe, udvikling og udvidelse af vedvarende maritime energikilder, stop for nedgangen i havets biodiversitet kystbeskyttelse og bifalder derfor Kommissionens beslutning om at iværksætte pilotaktioner for at reducere konsekvenserne af og foretage tilpasninger til klimaforandringerne i kystområder;

60.

anmoder om, at Kommissionen gør det klart, hvorvidt man ser et lignende behov andre steder end kystområder;

61.

er enig i, at de internationale bestræbelser på at mindske skibenes olieforurening bør støttes;

62.

bifalder beslutningen om, aktivt at støtte den internationale indsats for at mindske drivhusgasemissionerne fra skibe;

63.

opfordrer til en ændring af direktivet om energibeskatning, så det omfatter en forpligtelse fra medlemsstaternes side til ikke at beskatte elektricitet, som leveres til skibe, der ligger i havn, højere end bunkerolie, da det nuværende system, som foreslås i direktivet, giver et incitament til luftforurening, idet 80 % af luftforureningen i havnebyer skyldes forbrænding af bunkerolie;

64.

udtrykker tilfredshed med Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe SO2- og NOx-niveauerne og emissionen af fine partikler fra skibe på EU-have og især i havne. Da dette ikke er nok i det lange løb, opfordrer Regionsudvalget til yderligere nedbringelse og anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at nedbringe emissionen fra skibe til samme niveau som det, der er tilladt for biler, senest i 2030;

65.

henstiller, at emissionerne fra skibe integreres i EU's emissionshandelsordning;

66.

stiller sig positivt til Kommissionens beslutning om, under behørig hensyntagen til igangværende arbejde på internationalt plan at fremsætte forslag om ophugning af forældede skibe på en effektiv, sikker og miljømæssigt bæredygtig måde;

67.

støtter en håndfast indsats for at eliminere udsmid og ødelæggende fiskerimetoder, f.eks. højsøbundtrawlfiskeri på følsomme habitater; især må man undersøge samspillet mellem lande med hensyn til overfiskningen;

68.

bifalder en håndfast indsats for at eliminere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i regioner, hvor datamateriale og forskning har vist, at en sådan indsats er nødvendig;

69.

anerkender behovet for at fremme og befordre betingelserne for kystfiskeri, som der er stor tradition for i de europæiske farvande, og som er mere selektivt og miljøvenligt;

70.

anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvordan en integreret politik på de to sidstnævnte områder kan gennemføres mere effektivt end hidtil;

71.

støtter, at udviklingen af et miljømæssigt sikkert akvakulturerhverv i Europa fremmes.

72.

bifalder, at man har til hensigt at fremlægge en omfattende europæisk strategi for havforskning i 2008;

73.

opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af oprette et netværk af »europæiske havforskningsinstitutter« inden for rammerne af den nye havforskningsstrategi;

74.

mener ligeledes, at det er nødvendigt at iværksætte fælles, tværgående indkaldelser af forslag under det 7. forskningsrammeprogram med henblik på at fremme en integreret tilgang og øge kendskabet til tværgående maritime anliggender såsom virkningen af klimaændringer, den stigende vandstand i havene og skiftende vejrmønstre på anvendeligheden af havne og skibsfart generelt;

75.

bifalder, at der gives støtte til forskning i at forudsige, afbøde og tilpasse sig til klimaforandringernes konsekvenser for maritime aktiviteter, havmiljøet, kystområder og øer, og opfordrer Kommissionen til at arbejde henimod en europæisk strategi for tilpasning til klimaforandringernes indvirkning på kystområder, som er baseret på en grundig vurdering af de stigende omkostninger ved at tilpasse sig klimaændringen, som kystområderne må afholde. Målet er at undgå, at sådanne omkostninger bliver en hindring for økonomisk vækst i kystområderne;

76.

stiller sig positivt til beslutningen om at støtte oprettelsen af et europæisk partnerskab for havvidenskab med henblik på en samordnet dialog mellem forskningssektoren, erhvervslivet og de politiske beslutningstagere;

77.

spørger, hvordan Kommissionen støtter dette partnerskab, hvordan dette giver sig udslag i praksis, hvordan dette partnerskab hænger sammen med den høringsstruktur, Kommissionen har lagt op til, og på hvilke måder dette partnerskab adskiller sig fra sidstnævnte;

78.

understreger betydningen af regionale data og deres overregionale fortolkning;

79.

anser en sammenligning af statistikker for påkrævet med henblik på at fremme den sektorspecifikke konkurrenceevne og evnen til fornyelse (hvilket fremgik af udvalgets udtalelse 258/2006, men ikke af den »blå bog«);

80.

anmoder om en præcisering af, hvorvidt regionerne kan få indflydelse på pilotprojekter, forsknings- og udviklingsprojekter samt licitationer af prøveprojekter;

81.

opfordrer på ny til, at der etableres en europæisk havplatform omfattende lokale og regionale myndigheder og andre aktører, der kan bidrage til at samle den eksisterende ekspertise og udveksle bedste praksis; foreslår, at der snarest muligt udarbejdes en overskuelig oversigt over bedste praksis til regionerne, eventuelt på basis af allerede eksisterende europæiske oversigter over bedste maritime praksis på regionalt niveau, herunder eksempler på: fastsættelse af generelle maritime målsætninger, gode styreformer, sektorpolitikker og deres integration samt regionale maritime handlingsplaner.

82.

anser det for væsentligt at fremme bæredygtig turisme ved kyst og hav inden for rammerne af det planlagte turismeinitiativ;

83.

vil gerne have præciseret, hvordan de lokale og regionale myndigheder samt kystregionerne efter Kommissionens mening kan bidrage til at sikre en bedre livskvalitet i kystområderne. Hvor er der mulige synergieffekter med andre politikområder i EU;

84.

går ind for, at Kommissionen hurtigst muligt udformer en database med oplysninger om alle EU-finansierede regionalpolitiske projekter, som falder inden for rammerne af havpolitikken, og at der via denne database spredes eksempler på god praksis. Databasen kan endvidere skabe gennemsigtighed hvad angår disponible EU-midler til havrelaterede projekter og kystområder;

85.

bifalder forslaget om en EU-strategi for katastrofeforebyggelse med fokus på risiciene for kystområderne, og hvor der bl.a. kan peges på nødhavne, hvor olietankere og andre skibe med farlig last kan søge hen i tilfælde af, at de har problemer. Hvad angår sikkerhedsforanstaltningerne til søs bør der også tages højde for vintersejladsens særlige aspekter;

86.

mener, at Kommissionens beslutning om at fremme udviklingen af det maritime potentiale hos regionerne og øerne i EU's yderste periferi er vigtig. Perifere kyst- og øområders særlige problemer kan løses gennem havpolitikkens og andre EU-politikområders fælles anstrengelse.

87.

bifalder beslutningen om at satse på samarbejdet inden for rammerne af udvidelsespolitikken, den europæiske naboskabspolitik og den nordlige dimension;

88.

støtter forslaget om en strategi for den eksterne del af EU's havpolitik ved hjælp af en struktureret dialog med de vigtigste partnere;

89.

beder om en præcisering af, hvordan man systematisk og optimalt kan anvende den eksisterende ekspertise, der til dels er regionalt baseret (et eksempel er Helsinki-Kommissionen (HELCOM) til beskyttelse af Østersøen), i forbindelse med de eksterne relationer.

90.

er enig med Kommissionen i, at det er påkrævet at påbegynde udarbejdelsen af et europæisk atlas over havene;

91.

støtter forslaget om, at der fra 2008 hvert år afholdes en havets dag i Europa og at de lokale og regionale myndigheder og øvrige aktører med deres sagkundskab inddrages straks fra starten;

92.

opfordrer til, at maritime anliggender i langt højere grad gøres synlige for borgerne ved hjælp af uddannelsessystemet, medierne, internettet og andre informationskilder;

93.

mener, at nationalparker til havs kan være et middel både til at højne befolkningens bevidsthed og til at værne om følsomme havområder;

94.

foreslår, at der udarbejdes en omfattende pakke af foranstaltninger, der skaber øget opmærksomhed om det maritime Europa og navnlig tager hensyn til vores maritime arv.