17.6.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 151/16 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet
KOM(2007) 263 endelig — 2007/0098 (COD)
(2008/C 151/06)
Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 16. juli 2007 under henvisning til EF-traktatens artikel 71 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet
Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Rafael Barbadillo López til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 18. december 2007.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 441. plenarforsamling den 16.-17. januar 2008, mødet den 16. januar, følgende udtalelse enstemmigt:
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1 |
EØSU konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen går ind for at regulere adgangen til vejtransporterhvervet gennem en forordning, så man undgår forskelle i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse af reglerne i national ret. Vedtagelse af denne forordning indebærer ophævelse af direktiv 96/26/EF. |
1.2 |
EØSU hilser forslaget til forordning velkomment, da det vil harmonisere reglerne for adgang til vejtransporterhvervet og markedet for vejtransport af såvel passagerer som varer. Det vil bidrage til gennemførelse af Lissabonstrategiens mål med mere klare, enkle og kontrollable regler og dermed til mere loyale konkurrencevilkår. |
1.3 |
Den nye forordning falder i tråd med »Handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union«, idet den moderniserer reglerne for adgang til vejtransporterhvervet med indførelsen af elektroniske registre. |
1.4 |
Forordningen indfører begrebet »transportleder«, som er den person, der faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde, og som skal opfylde høje uddannelseskrav. Der opstilles strengere regler for forbindelserne mellem transportlederen og virksomheden. EØSU ønsker, at stoppe fremgangsmåden med at leje kvalifikationsbeviser i de tilfælde, hvor virksomheden ledes af en fysisk person, der ikke er indehaver af et kvalifikationsbevis. |
1.5 |
EØSU finder det nødvendigt, at der i forordningen indarbejdes den liste, hvoraf det fremgår, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af overtrædelser samt hvilken hyppighed af mindre grove overtrædelser der skal medføre, at vandelskravet til transportlederen ikke er opfyldt, når de forekommer inden for rammerne af det transportarbejde, denne står som leder af. |
1.6 |
I forordningsforslagets artikel 5, litra c), stilles der krav om en driftscentral. EØSU ønsker en præcisering af dens karakteristika, når der er tale om små og mellemstore virksomheder. |
1.7 |
EØSU henleder opmærksomheden på kravet om, at transportvirksomheden skal råde over et tilstrækkeligt antal parkeringspladser som en form for anerkendelse af, at virksomheden er permanent etableret i en medlemsstat. Dette kan vise sig at blive et meget dyrt krav for især små og mellemstore virksomheder, og EØSU beder indtrængende de lokale myndigheder om at hjælpe med at sørge for de nødvendige pladser eller samarbejde med disse virksomheder om forvaltningen af fælles parkeringsarealer. |
1.8 |
Efter EØSU's mening bør man, når det drejer sig om selvstændige, udarbejde en ordning, der giver dem lov til at godtgøre deres økonomiske grundlag uden nødvendigvis at fremskaffe en bankgaranti, da dette ville indebære store omkostninger for virksomheder, som ikke har pligt til at føre et forenklet regnskab i de berørte medlemsstater. |
1.9 |
EØSU ser positivt på den obligatoriske minimumsuddannelse på 140 timer inden den prøve, der skal attestere de faglige kvalifikationer, samt på kravet om, at medlemsstaterne godkender kursuscentrene. Dette vil være med til at forbedre transportledernes kvalifikationer. |
1.10 |
EØSU opfordrer Kommissionen til at etablere en fælles sanktionsordning for alle EU's medlemsstater, som skal anvendes ved overtrædelse af forordningens bestemmelser. |
1.11 |
EØSU hilser det velkomment, at der etableres nationale elektroniske transportvirksomhedsregistre, forbundet i et net, som en måde at forbedre det administrative samarbejde på og gøre overvågningen af virksomheder, der opererer i forskellige medlemsstater, mere effektiv. |
2. Indledning
2.1 |
Hensigten med forslaget til forordning er at modernisere de gældende regler om adgang til vejtransporterhvervet for at sikre, at de anvendes mere ensartet og effektivt. Der fastlægges minimumsbetingelser for 'hæderlighed', 'økonomisk evne' og 'faglig dygtighed', som virksomheder skal opfylde for at få tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. |
2.2 |
Den nuværende regulering af adgangen til transporterhvervet er samlet i Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996, som fastlægger de betingelser mht. 'hæderlighed', 'økonomisk evne' og 'faglig dygtighed', som virksomheder mindst skal opfylde for at få tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet, dvs. transportere gods eller personer i eller uden for deres eget land. Disse betingelser er de eneste fælles krav, som virksomhederne skal leve op til for at få lov til at arbejde på Fællesskabets marked for vejtransport. Derudover indeholder direktivet en bestemmelse om gensidig anerkendelse af nogle af de dokumenter, der er nødvendige for at få sådanne tilladelser. |
2.3 |
Direktivet anvendes imidlertid meget forskelligt i de forskellige medlemsstater. Den uensartede anvendelse skaber forstyrrelser i det indre marked for vejtransport og modvirker loyal konkurrence. Det er grunden til, at man har valgt en forordning til at indføre de foreslåede ændringer. |
2.4 |
De vigtigste nyskabelser i forordningen er følgende: |
2.4.1 |
For dem, der stiller deres faglige kompetence til rådighed for en virksomhed, indfører forordningen begrebet »transportleder«, som bør være den person, der vedvarende og faktisk leder vejtransportvirksomhedens transportarbejde. Denne skal klart identificeres og udpeges over for de kompetente myndigheder. Der opstilles dermed strengere regler for forbindelserne mellem transportlederen og virksomheden. Attestation af faglig kompetence kræver en obligatorisk minimumsuddannelse på 140 timer inden den prøve, som skal bestås af alle ansøgere til stillingen som transportleder. Desuden fastsætter forordningen et minimumssystem for godkendelse af kursus- og prøvecentre. |
2.4.2 |
Det bør være etableringsmedlemsstatens opgave at føre tilsyn med, at virksomhederne til enhver tid opfylder kravene i denne forordning. Det kræves derfor, at virksomhederne har et stabilt og faktisk etableret forretningssted i denne medlemsstat. |
2.4.3 |
Der indføres sammenlignelige økonomiske indikatorer til måling af en virksomheds økonomiske grundlag. Metoden, som skal sikre, at virksomheden kan klare sine forpligtelser på kort sigt, bygger på årsregnskabet og indebærer, at den nuværende metode, hvor der er fastsat et mindstekrav til kapital og reserver, opgives. Desuden kan virksomheder, der ønsker det, godtgøre deres økonomiske grundlag med en bankgaranti. |
2.4.4 |
Myndighederne har pligt til at kontrollere, at kravene til hæderlig vandel, økonomisk grundlag og faglige kvalifikationer er opfyldt. Er de ikke det, har myndighederne pligt til at udstede en advarsel til den pågældende vognmand, og hvis ikke forholdene bringes i orden, pligt til at påføre ham administrative sanktioner, som kan gå fra inddragelse af transporttilladelsen til diskvalifikation som transportleder. |
2.4.5 |
For at gøre det lettere at udøve den frie etableringsret bør etableringsmedlemsstaten anerkende et kvalifikationsbevis udstedt i henhold til bestemmelserne i denne forordning efter en fælles model som tilstrækkelig dokumentation. |
2.4.6 |
Forordningen sigter på at forbedre organiseringen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne for at opnå en mere effektiv kontrol med virksomheder, der arbejder i flere medlemsstater. Til dette formål indføres der elektroniske registre, forbundet i et net, der vil lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. For at sikre en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne foreslås det, at der oprettes nationale kontaktpunkter, og at der fastsættes visse fælles procedureregler med hensyn til frister og med hensyn til, hvilke oplysninger der mindst skal fremsendes. |
2.4.7 |
Kommissionen får beføjelse til: at opstille en liste over kategorier, typer og grovhed af overtrædelser, der kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet; at tilpasse denne forordnings to bilag til den tekniske udvikling, dvs. bilaget om de kundskaber, medlemsstaterne skal stille krav om for at anerkende faglige kvalifikationer, samt bilaget, der indeholder en model for beviset for faglige kvalifikationer; at opstille en liste over, hvilke overtrædelser der i alle tilfælde skal medføre, at tilladelsen til at udøve erhvervet suspenderes eller tilbagekaldes, eller at der udstedes en erklæring om uegnethed. Disse foranstaltninger skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
3. Generelle bemærkninger
3.1 |
Forslaget til forordning vil bidrage til gennemførelsen af Lissabonstrategien, da den vil skabe mere loyale konkurrencevilkår i sektoren og mere gennemskuelige forhold for vognmandskunderne. Da vejtransport er den dominerende transportform i industriens produktions- og distributionssystem samt for personers mobilitet, vil EU's konkurrenceevne blive stærkere. |
3.2 |
EØSU bifalder, at Kommissionen udmønter sit løfte fra programmet for »bedre lovgivning« om at ajourføre og forenkle fællesskabsretten i praksis ved at sikre en mere harmoniseret, enkel, kontrollabel og effektiv anvendelse af reglerne. |
3.3 |
Den nye forordning ligger med indførelsen af elektroniske registre på linje med filosofien bag handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union. |
3.4 |
EØSU konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen går ind for at regulere adgangen til vejtransporterhvervet gennem en forordning i stedet for et direktiv, hvilket betyder, at indholdet direkte gennemføres af medlemsstaterne, så man undgår alt for store forskelle i gennemførelsen. |
3.5 |
Den nye forordning indfører fællesbetegnelsen »vejtransporterhvervet«, der både omfatter buskørselserhvervet og godskørselserhvervet. |
3.6 |
Adgangen til erhvervet knyttes til den nye funktion som »transportleder«, som betegner den person, der hidtil har opfyldt kvalifikationskravet og stillet sin attest på faglige kvalifikationer til rådighed for en virksomhed, for at den kunne få en tilladelse. Dette vil indebære strengere regler for transportlederens forbindelser med virksomheden. |
3.7 |
Der er nogle uklarheder omkring indholdet af transportlederens arbejde og hans mulighed for at stille sine kvalifikationer til rådighed for mere end én virksomhed ad gangen. Disse uklarheder bør fjernes for at undgå den praksis med udlejning af kvalifikationsbeviser, som finder sted i øjeblikket. I et fremtidsperspektiv vil det være hensigtsmæssigt at sikre selvstændige virksomhedsejere, der ønsker at udøve transporterhvervet, større støtte til uddannelse. Det vil forbedre deres kvalifikationer og gøre virksomhedsforvaltningen mere uafhængig. |
3.8 |
EØSU mener, at det er i selve forordningen, at Kommissionen bør etablere og harmonisere en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af overtrædelser samt hvilken hyppighed af mindre grove overtrædelser der skal medføre, at vandelskravet til transportlederen og dermed til selve virksomheden ikke er opfyldt. |
3.9 |
EØSU finder det på sin plads, at der stilles krav om et obligatorisk kursus inden den prøve, der skal attestere de faglige kvalifikationer, for at sikre ansøgerne et højere uddannelsesniveau, og bifalder den obligatoriske godkendelse af kursus- og prøvecentrene. |
4. Særlige bemærkninger
4.1 |
EØSU bifalder indførelsen af begrebet »transportleder«, som betegner den person, der hidtil har stillet sine faglige kvalifikationer til rådighed for virksomheder med tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. |
4.2 |
EØSU beder Kommissionen om at afklare, om der findes én »vejtransporttilladelse«, eller om denne betegnelse kun anvendes i forordningen, og der så i praksis findes to adskilte tilladelser til hhv. passagertransport og godstransport. |
4.3 |
Udvalget bifalder, at forordningen ikke kun finder anvendelse på alle vejtransportvirksomheder, der er etableret i EU, men også på andre virksomheder, der ønsker at udøve dette erhverv. |
4.4 |
EØSU gør opmærksom på, at forordningen ikke finder anvendelse på virksomheder, der kun udfører visse former for ikke-erhvervsmæssig buskørsel, og hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel. Køretøjerne føres i dette tilfælde af virksomhedens egne ansatte. EØSU finder det nødvendigt at have kendskab til vejtransportlovgivning og tilrettelæggelse af tjenester for at sikre, at arbejdet bliver udført tilfredsstillende. |
4.5 |
Det burde fastslås i forordningen som et nyt krav for udøvelse af vejtransporterhvervet udover de allerede kendte, at virksomheder rent faktisk skal være etableret i en af medlemsstaterne på fast basis, så man undgår »postkasseselskaber«. |
4.6 |
Det forekommer ikke at være i god overensstemmelse med hensigten om at harmonisere, at forordningen ikke forhindrer medlemsstaterne i at stille yderligere betingelser, som virksomhederne skal opfylde for at få tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet, i forbindelse med opfyldelse af vandelskravet som fastlagt i forordningsforslagets artikel 6. |
4.7 |
EØSU opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan transportlederen faktisk og vedvarende skal kunne lede virksomhedens transportarbejde, når han har lov til samtidigt at lede op til fire virksomheder med højst tolv køretøjer i alt. Med denne bestemmelse bliver det vanskeligt at udrydde den nuværende praksis med leje af kvalifikationsbeviser. |
4.8 |
EØSU finder det mest hensigtsmæssigt, at listen over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af overtrædelser samt hvilken hyppighed af mindre grove overtrædelser der skal medføre, at vandelskravet til transportlederen ikke er opfyldt, indarbejdes i selve forordningen, og at man ikke udskyder fastlæggelsen af den til et senere tidspunkt. |
4.9 |
Udvalget bifalder, at en virksomhed skal være faktisk og varigt etableret i den medlemsstat, som udsteder en vejtransporttilladelse til den, jf. artikel 5, litra a), hvori det kræves, at virksomheden skal råde over et forretningssted i denne medlemsstat med lokaler, hvor virksomhedens dokumenter opbevares. Udvalget henleder dog opmærksomheden på kravet om, at den skal råde over en driftscentral beliggende i denne medlemsstat med et tilstrækkeligt antal parkeringspladser. Dette er et meget kostbart krav for små og mellemstore virksomheder. Problemet med parkeringspladserne kunne løses med hjælp fra de lokale myndigheder, der kunne medvirke til at fremskaffe de nødvendige parkeringspladser eller samarbejde med disse virksomheder om forvaltningen af fælles parkeringsarealer. |
4.10 |
EØSU ser en vis modsætning i, at det på den ene side fastslås i forordningen, at medlemsstaterne fastsætter betingelser, som en virksomhed skal opfylde for at leve op til vandelskravet, mens det på den anden side fastslås, at medlemsstaterne fastsætter, at en virksomhed opfylder dette krav, hvis en række betingelser, som opregnes i forordningen, er opfyldt. |
4.11 |
EØSU forstår ikke, hvorfor det stilles som en betingelse for opfyldelse af kravet til en virksomheds økonomisk grundlag, at den løbende skal kunne opfylde sine aktuelle og potentielle forpligtelser regnskabsåret igennem. Udvalget finder det tidligere mindstekrav til kapital og reserver mere hensigtsmæssigt. Nu stilles der i stedet krav om, at en virksomhed pr. 31. december skal råde over omsætningsaktiver til en vis værdi og have en »quick ratio« på 80 % eller derover. |
4.12 |
Efter EØSU's mening bør man, når det drejer sig om selvstændige, udarbejde en ordning, der giver dem lov til at godtgøre deres økonomiske grundlag uden nødvendigvis at fremskaffe en bankgaranti, da dette ville indebære store omkostninger for virksomheder, som ikke har pligt til at føre et forenklet regnskab i de berørte medlemsstater. |
4.13 |
I alle tilfælde bør formålet med at stille krav til det økonomiske grundlag være, at virksomheder med tilladelse til at udøve erhvervet tilbyder visse markedsgarantier, men det bør ikke indebære, at de skal beskytte leverandører og kreditorer, da dette ville fordreje risikobegrebet, som er en integreret del af enhver erhvervsaktivitet. |
4.14 |
EØSU bifalder den obligatoriske minimumsuddannelse på 140 timer inden kvalifikationsprøven samt kravet om, at medlemsstaterne skal godkende de organisationer, der tilbyde uddannelsen, da det vil højne uddannelsesniveauet i transportsektoren. |
4.15 |
EØSU mener, at der går for lang tid (5 år) mellem de kompetente myndigheders kontrol af, at virksomhederne stadig opfylder alle kravene (før skete det mindst hvert femte år). Men udvalget er tilfreds med, at der udover standardkontrollen vil blive foretaget kontrol af virksomheder, der er klassificeret i risikozonen. |
4.16 |
Udvalget finder det rimeligt, at man, når der er konstateret en risiko for, at en virksomhed ikke længere opfylder et af kravene for adgang til erhvervet, giver den en frist til at bringe sine forhold i orden på højst seks måneder (tidligere et år). |
4.17 |
EØSU påskønner, at hver medlemsstat opretter et nationalt elektronisk register over vejtransportvirksomheder, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse registre kobles sammen på EU-plan senest den 31. december 2010, og at det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne reguleres. Udvalget er desuden enig i forslaget om at opstille regler for beskyttelse af persondata, som indføres i registeret, eller som påtænkes videregivet til tredjemand. |
4.18 |
EØSU bifalder, at der etableres en ordning for anerkendelse af kvalifikationsbeviser, der er opnået inden denne forordnings ikrafttrædelse. |
4.19 |
Det er nødvendigt at etablere en fælles sanktionsordning for alle EU's medlemsstater, som skal anvendes ved overtrædelse af forordningens bestemmelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. |
4.20 |
EØSU konstaterer med interesse, at Kommissionen hvert andet år på grundlag af rapporterne fra medlemsstaterne vil udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet om udøvelsen af vejtransporterhvervet. |
Bruxelles, den 16. januar 2008
Dimitris DIMITRIADIS
Formand for
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg