21.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/13

Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

(2007/C 311/10)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL

opfordringen fra Det Europæiske Råds forårsmøde 2000 i Lissabon til at modernisere Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at leve op til kravene i det videnbaserede samfund og de stigende socioøkonomiske og demografiske udfordringer, som EU står over for i en globaliseret verden (1)

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2002 i Barcelona, der satte som overordnet mål at gøre Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til »en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010«, og som med henblik herpå godkendte en række fælles mål for at forbedre disse systemer (2)

det detaljerede arbejdsprogram vedrørende opfølgningen af disse fælles mål, der almindeligvis benævnes »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010«, og som indeholdt en vejledende fortegnelse over indikatorer, der skal bruges til at måle resultaterne af arbejdet med gennemførelsen af de tretten konkrete mål gennem den åbne koordinationsmetode

4.	Rådets konklusioner af 5. maj 2003, der opstillede referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks), der skal anvendes som »et af værktøjerne til overvågning af gennemførelsen af det detaljerede arbejdsprogram« (3)

kommunikéet fra Maastricht af 14. december 2004 inden for rammerne af København-processen, der gjorde forbedring af erhvervsuddannelsesstatistikkernes omfang, præcision og troværdighed til en prioritet under henvisning til, at tilstrækkelige data og indikatorer er nøglen til forståelse af, hvad der sker på erhvervsuddannelsesområdet, og at det er nødvendigt med yderligere tiltag og beslutninger fra alle involverede parters side (4)

6.	kommunikéet fra Bergen af 19.-20. maj 2005 inden for rammerne af Bologna-processen, som efterlyste sammenlignelige oplysninger om mobilitet blandt ansatte og studerende og om de studerendes sociale og økonomiske forhold i de deltagende lande som grundlag for senere at gøre status (5)

7.	Rådets konklusioner af 24. maj 2005, som opfordrede Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om »de fremskridt, der er gjort hen imod opstilling af et sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks til opfølgning af Lissabon-målene med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse« (6)

8.	Rådets konklusioner af 19. maj 2006, som opfordrede Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om, hvordan arbejdet skrider frem med hensyn til udarbejdelsen af en europæisk indikator for sprogkundskaber (7)

9.	Rådets konklusioner af 13. november 2006, hvori Kommissionen blev opfordret til at »tage udformningen af EUD-elementet inden for det sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks op«

10.	de centrale budskaber vedrørende uddannelse og erhvervsuddannelse fra Rådet til Det Europæiske Råds forårsmøde 2007, der fremhævede, at »uddannelsespolitikker og -praksis kræver en stærkere videnbase«, og at »der er behov for at udvikle en evalueringskultur og fremme yderligere forskning« (8)

11.

Kommissionens meddelelse af 22. februar 2007 om »et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse«, hvori der fremlægges 20 kerneindikatorer, som Kommissionen anser for at være i tråd med politikmålsætningerne i arbejdsprogrammet for »uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (9)

NOTERER SIG

den rapport om udarbejdelsen af en europæisk indikator for sprogkundskaber, som er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 13. april 2007, der har titlen: »Rammerne for den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber« (10), herunder Kommissionens planer om inden de kommende prøverunder at sikre, at undersøgelsen dækker alle officielle EU-sprog, som der undervises i Den Europæiske Union.

TAGER I BETRAGTNING

at arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 udgør den strategiske ramme for Rådets indsats på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet

at drøftelserne om de fremtidige politiske retningslinjer, der skal følge op på arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, er ved at komme i gang og bør intensiveres i de kommende år

at indkredsning, opstilling og gennemførelse af et sammenhængende sæt indikatorer er en løbende proces, der skal synkroniseres med den strategiske ramme, som udgøres af 2010-arbejdsprogrammet og dets efterfølger.

BEKRÆFTER PÅ NY

at udarbejdelsen af nye indikatorer fuldt ud skal respektere medlemsstaternes ansvar for at tilrettelægge deres uddannelsessystemer og ikke må pålægge de berørte organisationer og institutioner urimelige administrative eller finansielle byrder

at periodisk overvågning af resultater og fremskridt ved hjælp af indikatorer og benchmarks er et væsentlig led i Lissabon-processen og gør det muligt at påvise stærke og svage punkter, så der kan leveres strategiske retningslinjer for arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

at de fem benchmarks, som Rådet vedtog i maj 2003, fortsat er relevante som retningslinjer for den politiske indsats inden for rammerne af arbejdsprogrammet for 2010

at det er nødvendigt fortsat at forbedre kvaliteten af de data, der leveres af det europæiske statistiske system, navnlig for at sikre pålidelige, internationalt sammenlignelige og hvor det er relevant kønsspecifikke data

at det sideløbende hermed er nødvendigt at styrke samarbejdet med andre internationale organisationer, der er aktive på dette område, for at gøre de internationale data mere sammenhængende og sammenlignelige, for at undgå overlapninger og for at opfylde EU-databehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af det europæiske statistiske system (ESS).

ANERKENDER

betydningen af en samlet og vedholdende indsats for at opstille et sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks i nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen

Kommissionens meddelelse om »et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse« som et vigtigt skridt hen imod etableringen af et sådant samlet sæt

at opstilling af et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks er en løbende høringsproces, både med hensyn til udvælgelse af nye indikatorer og definition af de enkelte konkrete indikatorer.

OPFORDRER derfor KOMMISSIONEN TIL

—

at anvende eller videreudvikle 16 af de foreslåede kerneindikatorer som skitseret nedenfor:

med hensyn til de indikatorer, der i vid udstrækning kan baseres på eksisterende data, og som i det store og hele allerede er defineret:

—

at anvende følgende indikatorer fuldt ud:

—	deltagelse i førskoleundervisning

—	personer med kort skolegang

—	læsefærdigheder, matematik og naturvidenskab

—	unge, der har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau

—	personer med en videregående uddannelse

—	voksnes deltagelse i livslang læring

—	mobilitet på tværs af grænserne blandt studerende på videregående uddannelser

—	befolkningens uddannelsesniveau

—	og at aflægge rapport til Rådet, hvis der opstår nye, væsentlige forhold

med hensyn til de indikatorer, der i vid udstrækning kan baseres på eksisterende data, og som er defineret, men fortsat kræver yderligere præcisering:

med henblik på videre overvejelser at forelægge Rådet oplysninger om definitionen af følgende indikatorer:

—	specialundervisning

—	ikt-færdigheder

—	investeringer i uddannelse

med oplysninger om indikatorernes sammensætning, datakilder, omkostninger og andre relevante tekniske specifikationer

med hensyn til de indikatorer, der stadig er ved at blive opstillet i samarbejde med andre internationale organisationer:

—

at gå videre med at opstille indikatorer vedrørende:

—	medborgerkompetencer

—	voksnes færdigheder

—	faglig udvikling af lærere og undervisere

—	og efterfølgende at aflægge rapport til Rådet, navnlig om EU-medlemsstaternes deltagelse og om, hvorvidt EU's databehov er opfyldt

med hensyn til de indikatorer, der stadig er ved at blive opstillet, og som skal baseres på nye EU-undersøgelser:

—

at gå videre med at undersøge mulighederne for at opstille indikatorer vedrørende:

—	sprogkundskaber

—	læringskompetencer

—	og efterfølgende at aflægge rapport til Rådet om resultaterne.

Inden der foretages nye undersøgelser om de indikatorer, der er nævnt i litra c) og d), skal Kommissionen forelægge Rådet de relevante rapporter til overvejelse. Rapporterne bør, hvis det er relevant, omfatte følgende aspekter:

—	indikatorernes politiske relevans

—	detaljerede tekniske specifikationer for eventuelle nye undersøgelser, der foreslås

—	tilgængeligheden og relevansen af de eksisterende nationale data

—	sammenligneligheden af dataene

—	en tidsplan for det udviklingsarbejde, der skal gøres

—	et overslag over den nødvendige infrastruktur i forbindelse med et sådant udviklingsarbejde og den efterfølgende indsamling af data samt de forventede omkostninger for Fællesskabet og de deltagende medlemsstater

—	passende forvaltnings- og støttestrukturer, der gør det muligt for medlemsstaterne at blive inddraget i metode- og udviklingsarbejdet

—

at fortsætte sit arbejde med at udvikle et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks under udnyttelse af sagkundskaben hos Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks, Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber og andre relevante ekspertgrupper med deltagelse af nationale repræsentanter og regelmæssigt aflægge rapport til Rådet.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

—	at arbejde tæt sammen om udviklingen og gennemførelsen af et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks, herunder om forbedringen af det statistiske grundlag

—	at arbejde frem mod målet om, at disse indikatorer bør omfatte alle medlemsstater.

(1) Formandskabets konklusioner, den 23.-24. marts 2000 i Lissabon (SN 100/00, punkt 2).

(2) Formandskabets konklusioner, den 15.-16. marts 2002 i Barcelona (SN 100/02, punkt 43).

(3) Rådets konklusioner om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks), (EUT C 134 af 7.6.2003, s. 3).

(4) Kommunikéet fra konferencen af europæiske ministre med ansvar for erhvervsuddannelse om fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse (København-processen), den 14. december 2004 i Maastricht.

(5) Kommunikéet fra konferencen af europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse — »The European Higher Education Area — achieving the goals« (Bologna-processen), den 19.-20. maj 2005 i Bergen.

(6) Rådets konklusioner af 24. maj 2005 om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, (EUT C 141 af 10.6.2005, s. 7).

(7) Rådets konklusioner om den europæiske indikator for sprogkundskaber, (EUT C 172 af 25.7.2006, s. 1).

(8) Rådets bidrag (på det uddannelsespolitiske område) til Det Europæiske Råds forårsmøde, dok. 5625/07, s. 3.

(9) 1) Deltagelse i førskoleundervisning, 2) Specialundervisning, 3) Personer med kort skolegang, 4) Læsefærdigheder, matematik og naturvidenskab, 5) Sprogkundskaber, 6) Ikt-færdigheder, 7) Medborgerkompetencer, 8) Læringskompetencer, 9) Unge, der har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau, 10) Skoleforvaltning, 11) Skoler som lokale læringscentre med mange formål, 12) Faglig udvikling af lærere og undervisere, 13) Inddeling af uddannelsessystemerne i grupper, 14) Personer med en videregående uddannelse, 15) Mobilitet på tværs af grænserne blandt studerende på videregående uddannelser, 16) Voksnes deltagelse i livslang læring, 17) Voksnes færdigheder, 18) Befolkningens uddannelsesniveau, 19) Investeringer i uddannelse, 20) Afkast af investeringer i uddannelse.

(10) Dok. 8387/07 — KOM(2007) 184 endelig.