Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 249/13)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SLOVENSKÁ PARENICA«

ES č. SK/PGI/005/0485/19.07.2005

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produktets art:

Kategori 1.3. — Oste

4.   Kategori Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn: »Slovenská parenica«

4.2.   Beskrivelse: »Slovenská parenica« er en vandopvarmet, let røget ost formet som et S af to sammenvundne ruller på 6-8 cm i diameter og 5-8 cm i højde. Rullerne holdes sammen med en ostestreng eller en lille kæde. Inden sammenrulning er ostestrimlen 2-3 mm tykt, 5-8 cm bredt og 4-6 m langt. »Slovenská parenica« har en fin smag og en aroma af fåremælk og røg. Den er kendetegnet ved ostemassens udpræget fibrøse struktur. Den indeholder mindst 53 % tørstof og 50 % fedtindhold (i tørstof).

De anvendte ingredienser er nymalket, rå fåremælk fra græssende får af racerne Valaška, Zošľachtená valaška, Cigája og Východofrízska ovca eller en blanding af frisk rå fåremælk og frisk rå komælk (mindst 50 % fåremælk).

Den sælges i individuelle pakninger på 450-500 g. Den er indpakket i gennemsigtig fødevarefolie eller cellofan mellem to ovale, ret tykke træstykker.

Egenskaber:

Form: »Slovenská parenica« har form af to sammenvundne ruller af ostestrimler, 5-8 cm høje og 6-8 cm i diameter. Traditionelt holdes de to ruller sammen med en ostestreng.

Aroma: »Slovenská parenica« har en karakteristisk lugt af fåremælk og af røg (røget over ædeltræ).

Smag: Mild, behageligt salt smag af fåreost.

Konsistens: Elastisk, fibrøs struktur, danner tråde, når den brydes i stykker.

Farve: På overfladen, efter rygning, gul til brun; indeni, hvid til smørgul.

Sammensætning: Tørstof mindst 53 %; fedtindhold i tørstof mindst 50 %, saltindhold højst 3 %

Mikrobiologiske krav: Indeholder de naturlige mikroorganismer, der findes i mælk, fra stammerne Lactobacillus, Enterecocus, Lactococcus og Streptococcus. Den må ikke indeholde patogene mikroorganismer (Listeria monocytogenes og Salmonella). Ved opvarmning til 60-70 °C sker der en delvis pasteurisering, hvorved indholdet af naturlig mikroflora falder fra 105 til 102.

4.3.   Geografisk område: Ifølge de historiske kilder tog produktionen af »parenica« sin begyndelse omkring Zvolen og Brezno i begyndelsen af det 19. århundrede. Produktionen bredte sig gradvist til næsten hele Slovakiet Siden den anden verdenskrig har produktionen af »Slovenská parenica« været begrænset til et nærmere afgrænset bjergområde af Slovakiet i en højde af mindst 200 m. Fårene er på græs i det tidlige forår (marts-april) i de lavereliggende dele af det afgrænsede område. I maj og i sommermånederne flyttes de til højereliggende græsgange.

Den vestlige grænse dannes af den vestlige kant af de Hvide Karpater, Považský Inovec, Tríbeč, Vtáčnik, Štiavnické vrchy og Krupinská vrchovina.

Den sydlige grænse dannes af den sydlige kant af Krupinská vrchovina, Cerová vrchovina, Stolické vrchy, Slovenský kras, Volovské vrchy og Slanské vrchy.

Den østlige grænse løber langs Vihorlatská vrchovina, Poprie činy, Beskydské predhorie og Bukovské vrchy — statsgrænsen til Ukraine.

Den nordlige grænse løber langs statsgrænsen med Polen og langs kanten af følgende bjergkæder: Laborecká vrchovina — Ondavská vrchovina — Ľubovnianska vrchovina — Pieniny — Spišská Magura — Tatra — Skorušinské vrchy — Podbeskydská vrchovina — Oravské Beskydy — Kysucké Beskydy — statsgrænsen med Tjekkiet — kanten af bjergkæden Turzovská vrchovina — Javorníky — de Hvide Karpater — grænseovergangen Skalica.

I den geografiske betegnelse, ansøgningen vedrører, optræder navnet på hele landet, fordi det afgrænsede geografiske område dækker over 80 % af Sloveniens areal. Slovakiet dækker 49 035 km2 og er således et af de mindste lande i EU med et overfladeareal, der svarer til visse regioner i andre EU-lande.

Slovakiet var før en del af Tjekkoslovakiet, som den 1.1.1993 blev delt i to uafhængige stater, Tjekkiet og Slovakiet.

Dette er baggrunden for navnet »Slovenská parenica«, som ikke henviser til navnet på et land, men på en del at et lands territorium, som blev navnet på et land efter de historiske begivenheder den 1. januar 1993. Da navnet allerede var i brug, internationalt beskyttet og almindeligt kendt af forbrugerne, vil Slovakiet ansøge om fortsat beskyttelse også i EU.

»Slovenská parenica« fremstilles efter samme metode i hele det afgrænsede område. I dette område græsser de samme fåreracer — Valaška, Zošľachtená valaška, Cigája, Východofrízska ovca — på græsgange med samme flora og klimaforhold, hvorved den grundlæggende bestanddel — fåremælken — sikres en ensartet kvalitet.

Fremstillingen af »Slovenská parenica« har historisk tilknytning til det pågældende område, hvilket er dokumenteret i de skriftlige kilder.

4.4.   Bevis for oprindelse: Produktionen af fåremælk og komælk og »Slovenská parenica« selv finder udelukkende sted i det afgrænsede bjergområde i Slovakiet.. Råmælken forarbejdes til en klump, og dernæst fremstilles parenica enten direkte på gårdene eller i sæterhytterne, eller mælken sendes til videreforarbejdning på anlæg til femstilling af bryndza (fåreost) eller mejerier. De forskellige bryndza-producerende anlæg køber rå fåre- og komælk i områder, der støder op til det afgrænsede område.

Kontrol og dokumentation foregår i to stadier og omfatter producenter, der køber mælk. I det første stadium kontrolleres leverandørerne af fåremælk og/eller komælk. Det kontrolleres, om opdræt og græsning finder sted i det afgrænsede område, og om de rette fåreracer anvendes.

Bedrifter, opdrættere og leverandører, som opfylder betingelserne i specifikationen, opføres på en leverandørliste, som holdes ajour af sammenslutningen af bryndza-producenter.

I det andet stadium kontrolleres producenterne af »Slovenská parenica«. Kontrollen omfatter:

oprindelsen til de anvendte råvarer på grundlag af bilag for indkøb af mælk og sammenligning med listen over godkendte leverandører

opfyldelse af kravet om en mindsteandel af fåremælk i produktionen, på grundlag af bilag for mængden af indkøbte råvarer og mængden af solgt »Slovenská parenica«

overholdelse af produktionsbetingelserne og de kvalitative parametre i overensstemmelse med specifikationen, på grundlag af produktionsoptegnelser og analyseresultater.

Hvis producenterne af »Slovenská parenica« bruger mælk fra egen produktion, foregår kontrollen kun i ét stadium.

Det kontrolleres,

om opdræt og græsning finder sted i det afgrænsede område,

om de rette fåreracer anvendes,

om kravet om en mindsteandel af fåremælk i produktionen opfyldes, på grundlag af bilag for produktionen af mælk og mængden af solgt »Slovenská parenica«,

om produktionsbetingelserne og de kvalitative parametre i overensstemmelse med specifikationen opfyldes, på grundlag af produktionsoptegnelser og analyseresultater.

Identifikation af produktet sikres ved, at navnet »Slovenská parenica« og producentens navn og produktionsanlæggets adresse angives på emballagen. Garantien for, at produktet har oprindelse i det beskyttede geografiske område, følger af produktionsanlæggets beliggenhed i det klart afgrænsede område, hvor det er tilladt at fremstille »Slovenská parenica«.

4.5.   Produktionsmetode: Parenica blev oprindeligt fremstillet i fåreholdernes køkken, hvor de nødvendige temperatur- og pladsmæssige betingelser blev skabt, og hvor osten kunne ryges og opbevares. Da hyrderne havde lært at bygge solidere og mere rummelige tilholdssteder (sæterhytter), begyndte produktionen af parenica også at finde sted her. Den oprindelige sæterhytte-fremstillingsmetode er endnu bevaret i nogle husholdninger. Den nymalkede fåremælk eller blanding af fåre- og komælk (mindst 50 % fåremælk) størkner ved 29-32 °C. Ca. en halv time efter tilsætning af løbe koagulerer mælken. Den således opnåede ostemasse omrøres med et harpeformet redskab og skæres med en ostekniv i ostekorn på 0,5 til 1 cm. Den ituskårne ostemasse stivner og formes derefter i klumper med hånden. Osteklumperne tages op i et osteklæde og stilles til afdræning. Ostemassen presses i en træpresse eller i en dobbeltbundet beholder af rustfrit stål. Fåreosteklumperne vejer mellem 3 og 5 kg, når de fjernes fra osteklædet.

Efter dræning og stivning (4 til 10 dage) anbringes klumperne til gæring på hylder af træ eller rustfrit stål. Gæringen tager ca. 24 timer ved 20-23 °C, hvorved pH-værdien når ca. 5,3.

Efter gæring skæres klump-osten i mindre stykker på ca. kg, som bruges til fremstilling af en parenica. Den således afvejede ost anbringes i en træbøtte med varmt vand (60-70 °C) og stryges med en træspatel, indtil der dannes en fin ostemasse. Ostemassen tages op, og overskydende vand presses ud med hånden, hvorefter massen strækkes og foldes nogle gange. Strækning og foldning gentages flere gange. Fra den således forarbejdede ostemasse trækkes et bånd ud, som med håndkanten bredes ud på et træbræt i en længde af 4-6 m, bredde ca. 6 cm og højde 2-3 mm. Dette bånd anbringes i en kold, mættet saltopløsning. Båndet tages op af saltopløsningen, overskydende saltlage presses ud med hånden, og båndet anbringes i midten af træbrættet; derefter drejes de to ender mod hinanden og vindes, til de former et fuldstændigt »S«. Osten holdes sammen med en ostestreng eller kæde og anbringes på et træbræt. Efter tørring anbringes osten i røgkammer og ryges i ca. to timer i røg fra ædeltræ.

4.6.   Tilknytning: Parenica blev oprindelig fremstillet af fåreholderfamilierne til eget brug i det 18. århundrede. I det 19. århundrede blev osten solgt ikke blot i det, der svarer til det nuværende Slovakiet, men også i Wien og andre europæiske byer.

De skriftlige kilder om »Slovenská parenica« går tilbage til det 19. århundrede. Professor Otakar Laxa, en kendt mejerist, der levede omkring århundredskiftet mellem det 19. og 20. århundrede, anså parenica for at være en af de bedste vandopvarmede oste. I bogen »Syrařství« (ostefremstilling), I. udg. 1908, omtaler han »Slovenská parenica« som en enestående ost og beskriver fremstillingen heraf og dens interessante form. Til slut skriver han:

»Der er ikke andre oste, der er så typisk slovakiske som parenica-ostene, der derfor bør betragtes som enestående.«

Han betegnede parenica som »ostenes konge« og omtalte dens særlige form, der giver mindelser om et motiv, der ofte blev brugt af fortidens slavere.

I Codex Alimentarius Austricus (III. bind, Wien 1917) hedder det i kapitlet om ost (side 180): »Parenica er en vandopvarmet, »strukket« ost, som fra varmt vandbad udtrækkes i bånd og tråde og derefter rulles og ryges. Oprindelsen angives klart som »Oberungarn«, dvs. det nuværende Slovakiet, og det slovakiske navn er »Parenica««.

Ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse »Slovenská parenica« hviler på ostens omdømme, den særlige fremstilling og originale fremstillingsmetode, den usædvanlige form, producenternes dygtighed og den lange tradition. Ostens særlige kendetegn bunder i kvaliteten af mælken fra græssende får (jf. punkt 4.2), men især den særlige fremstillingsmetode, hvor ostemassen trækkes og foldes, inden den igen strækkes og foldes sammen. Fra den således forarbejdede ostemasse trækkes et bånd ud, som med håndkanten bredes ud på et træbræt. Båndet lægges i en saltopløsning, tages op og anbringes i midten af træbrættet; derefter drejes de to ender mod hinanden og vindes, til de former et fuldstændigt »S«. Osten holdes sammen med en ostestreng eller kæde. Denne særlige metode er opstået i og anvendes i hele det afgrænsede område. »Slovenská parenica« skiller sig ikke blot ud som følge af den særlige fremstillingsmetode, men også som følge af den for en ost usædvanlige »S«-form. Kvaliteten skyldes producenternes dygtighed og erfaring.

Ostens særlige træk og kvalitet bevidnes af, at navnet »Slovenská parenica« er beskyttet i henhold til to bilaterale aftaler: Aftale mellem regeringen for Den Tjekkiske Socialistiske Republik og Portugals regering om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, oprindelsesangivelser og andre geografiske og historiske betegnelser (18. maj 1987) og overenskomsten mellem Den Tjekkiske Socialistiske Republik og Østrig om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, oprindelsesangivelser og andre betegnelser på landbrugs- og industriprodukter (20. januar 1981).

Eksporten af »Slovenská parenica« vokser også mærkbart som følge af turismen. Et af de særlige træk ved Slovakiet er de typiske fødevarer baseret på fåremælk. De mere kræsne turister springer nu turistkontorernes klassiske tilbud over og foretrækker i stedet det usædvanlige og typiske.

Turisterne har traditionelt forbundet Slovakiet med fødevarer baseret på fårehold, som bidrager til landets gode omdømme, og turister, som besøger Slovakiet gentagne gange, opsøger bl.a. sæterhytterne på grund af »Slovenská parenica« og andre fåreprodukter.

De slovakiske byer afholder hvert år markeder (jarmok), hvor dette produkt altid er at finde.

4.7.   Kontrolorgan: Kontrol af kvaliteten og efterlevelse af varespecifikationen for »Slovenská parenica« foretages regelmæssigt af firmaet BEL/NOVAMANN International s.r.o., et CERTEX-certificeringsorgan, der er akkrediteret efter standard EN 45011 og godkendt af det slovakiske landbrugsministerium.

4.8.   Mærkning: Producenter, der fremstiller »Slovenská bryndza« i overensstemmelse med denne specifikation, har ret til at bruge betegnelsen »Slovenská parenica« ved mærkning, reklamering og markedsføring af produktet og må anvende den beskyttede geografiske betegnelse eller Fællesskabets logo (jf. artikel 8, stk. 2, og artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006).

Navnet »Slovenská parenica« skal anbringes klart synligt på etiketten.

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.