27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/31


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Fastlæggelse af en energipolitik for Europa (Lissabon-strategien)«

(2007/C 256/07)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 14. september 2006 (bekræftet den 26. oktober 2006) under henvisning til forretningsordenens artikel 31 at udarbejde en informationsrapport om: »Fastlæggelse af en energipolitik for Europa«.

På plenarforsamlingen den 14.-15. marts 2007 blev det besluttet at ændre informationsrapporten til en initiativudtalelse (forretningsordenens artikel 29, stk. 2).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Ulla Sirkeinen til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 19. juni 2007.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 437. plenarforsamling den 11. og 12. juli 2007, mødet den 12. juli 2007, følgende udtalelse med 126 stemmer for og 4 hverken for eller imod:

1.   Henstillinger

1.1

Energi er blevet et vigtigt politisk spørgsmål med tætte forbindelser til Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.

Energi øver stadig større indflydelse på den europæiske økonomi. For at kunne imødegå de energipolitiske udfordringer ved klimaændringerne, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne er EU nødt til at foretage en energiomlægning hen imod en højeffektiv, kulstoffattig økonomi.

Det er derfor nødvendigt, at man anlægger en global tilgang og gør sig overvejelser på EU-niveau om håndtering af den europæiske energiefterspørgsel, sikring af forsyningen, der beror på diversificerede kilder, adgang til netværk, enighed i forbindelserne udadtil, hvad energispørgsmål angår, og andre mulige foranstaltninger.

Bestemte betingelser skal være opfyldt, og der skal træffes specifikke foranstaltninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, for at de innovationer, der giver mulighed for en sådan omlægning, kan udvikles og udnyttes.

1.2

Flere og bedre job er et af Lissabon-strategiens vigtigste mål. Når markedsvilkårene ændrer sig, mister energisektoren arbejdspladser. Samtidig kan nye energiløsninger i høj grad være med til at skabe job af høj kvalitet. Uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

1.2.1

Ud over beskæftigelse spiller andre sociale aspekter af energi en central rolle i forbindelse med Lissabon-strategien. Dette indebærer navnlig en offentlig service af høj kvalitet til rimelige priser. Civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, bør have mulighed for at deltage aktivt i udformningen af energipolitikken.

1.3

EØSU fremsætter sammen med de nationale økonomiske og sociale råd følgende henstillinger inden for rammerne af Lissabon-strategien, »Energipolitik for et vidensamfund«:

Energipolitikkerne og andre relevante rammevilkår bør afprøves i forhold til målet om at gøre EU til en effektiv, kulstoffattig økonomi;

Der bør sikres en veluddannet og motiveret arbejdsstyrke ved at fremme et uddannelsessystem af høj standard;

Der bør sikres en tilstrækkelig offentlig F&U-indsats, der kan matche de vigtigste konkurrenters indsats, og den private sektor bør opmuntres til at investere mere i F&U;

Der bør udvikles et internationalt samarbejde på det energiteknologiske område med især andre store aktører; der bør systematisk føres tilsyn med de vigtigste konkurrenters og partneres energiteknologipolitikker og –foranstaltninger;

Det bør sikres, at der er risikovillig kapital til rådighed for SMV'er i udviklings- og opstartsfasen og til investeringer i nye teknologier;

Der bør sikres fri og sund konkurrence på energimarkedet for at få virksomhederne til at innovere. Med hensyn til vedvarende energi kan netadgang være en afgørende faktor for vellykket innovation;

Hindringer for investeringer, der er nødvendige for at kunne tage ny teknologi i brug, bør fjernes. Krav til planlægning og godkendelser bremser og hindrer sågar investeringer. For at investeringsrisikoen kan nedsættes, bør lovrammerne være forudsigelige og stabile;

EU og de globale markeder bør sikres adgang til ny teknologi;

Der bør sikres lige konkurrencevilkår på verdensplan, f.eks. en global pris på CO2, samtidig med at det sikres, at CO2 ikke bliver en handelsvare som enhver anden, eftersom en faktisk nedsættelse af CO2-emissioner er en forudsætning for Jordens overlevelse;

Ambitiøse målsætninger kan være med til at give EU en stærk position på de globale markeder for effektive og fornyelige energiteknologier. Målsætningerne og deres frister bør imidlertid fastlægges omhyggeligt, således at der er en realistisk mulighed for at nå dem;

Der bør foretages en nøje udvælgelse af de foranstaltninger, der aktivt skal støtte innovationer, for at sikre omkostningseffektive resultater. Valget bør stå mellem følgende foranstaltninger:

investeringer i F&U

uddannelse og erhvervsuddannelse

oplysningskampagner

prismekanismer, beskatning

tilskud

bindende mål og forpligtelser

regulering og bindende standarder

frivillige standarder, frivillige aftaler

offentlige indkøb.

1.4

For at opnå den hurtige omstilling inden for energisektoren, som der er behov for, er det nødvendigt at øge innovationstempoet. Udvalget opfordrer indtrængende til, at der særlig satses på

at tage skridt til fastsættelse af en rimelig pris for CO2-udledninger,

at give den private og offentlige forskning øgede muligheder for at støtte nye energiformer og energieffektivitet,

at lovgivning i højere grad anvendes som instrument til at skabe hurtigere fremskridt hen imod en forbedring af forskellige produkters energieffektivitet,

at det offentliges indkøbspolitik anvendes langt mere proaktivt til at skabe pres for bedre standarder for energieffektivitet, navnlig inden for byggeriet.

2.   Indledning

2.1

EØSU skal i samarbejde med de nationale økonomiske og sociale råd i begyndelsen af 2008 udarbejde »en sammenfattende rapport« om de prioriterede områder vækst og beskæftigelse under Lissabon-strategien. Denne udtalelse om energipolitikken indgår i denne sammenfattende rapport. Udtalelsen er blevet udarbejdet i samarbejde med de nationale økonomiske og sociale råd, med aktive bidrag fra bl.a. de franske, italienske og maltesiske råd.

2.2

Udtalelsen bygger på afsnit B — mikroøkonomiske reformer, der skal øge Europas vækstpotentiale — i de overordnede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005-2008. Udtalelsen vedrører bl.a. den ottende retningslinje om styrkelse af konkurrenceevnen, den tolvte retningslinje om F&U, den trettende retningslinje om innovation og ikt, og den fjortende retningslinje om bæredygtig ressourceanvendelse (1).

Det Europæiske Råd i marts 2006

2.3

Det Europæiske Råd hilste i sine konklusioner fra mødet i Bruxelles den 23.-24. marts 2006»de initiativer velkommen, som Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har taget med henblik på at øge ejerskabet (til den relancerede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse) på fællesskabsplan. Det tilskynder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til at fortsætte deres arbejde og anmoder dem om at aflægge sammenfattende rapporter til støtte for partnerskabet for vækst og beskæftigelse i begyndelsen af 2008« (punkt 12 i formandskabets konklusioner).

2.4

Det Europæiske Råd bemærker, at »Baggrundssituationen i Europa er kendetegnet ved en skærpet konkurrence udefra, en aldrende befolkning, højere energipriser og nødvendigheden af at garantere energisikkerheden« (punkt 7 i formandskabets konklusioner). Det Europæiske Råd bekræfter endvidere, at »de integrerede retningslinjer 2005-2008 for vækst og beskæftigelse fortsat gælder. Inden for denne ramme er det enigt om specifikke områder for prioriterede tiltag vedrørende investeringer i viden og innovation, erhvervspotentiale, især for SMV'er, og beskæftigelse for prioriterede kategorier samt fastlæggelse af en energipolitik for Europa« (punkt 16).

2.5

Det Europæiske Råd noterer sig, at »Europa står over for en række udfordringer på energiområdet: den nuværende vanskelige situation på olie- og gasmarkedet, den stigende importafhængighed og den hidtil begrænsede diversificering, høje og svingende energipriser, en voksende global energiefterspørgsel, sikkerhedsrisici for såvel producent- og transitlande som transportruter, de stadig mere truende klimaændringer, langsomme fremskridt med energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, behovet for større åbenhed på energimarkederne og yderligere integrering og sammenkobling af de nationale energimarkeder, nu hvor liberaliseringen af energimarkedet næsten er fuldført (juli 2007), samt den begrænsede samordning mellem energiaktørerne, samtidig med at der kræves store investeringer i energiinfrastrukturer« (punkt 43).

2.6

»På baggrund af disse udfordringer og på grundlag af Kommissionens (…) grønbog »En europæisk strategi for en sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi« (…) opfordrer Det Europæiske Råd til, at der arbejdes på en energipolitik for Europa, der tager sigte på en effektiv fællesskabspolitik, sammenhæng mellem medlemsstaterne og overensstemmelse mellem foranstaltningerne på de forskellige politikområder samt en afbalanceret opfyldelse af de tre mål om forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed« (punkt 44).

2.7

Det Europæiske Råd understreger, at »energipolitikken for at opnå denne overensstemmelse i både de interne og de eksterne EU-politikker skal opfylde krav fra mange politikområder. Som led i en vækststrategi og gennem åbne og konkurrenceprægede markeder fremmer den investering, teknologisk udvikling og inden- og udenrigshandel. Den er stærkt knyttet til miljøpolitikken og nært forbundet med beskæftigelse, regionalpolitik og især transportpolitik. Desuden får udenrigs- og udviklingspolitiske aspekter stadig større betydning i arbejdet for at fremme de energipolitiske målsætninger sammen med andre lande« (punkt 45).

2.8

Denne energipolitik for Europa skal »baseres på fælles perspektiver for udbud og efterspørgsel på lang sigt og en objektiv, gennemsigtig vurdering af fordele og ulemper ved alle energikilder og skal på en afbalanceret måde bidrage til de tre hovedmålsætninger, nemlig« (punkt 46-47):

Forøgelse af forsyningssikkerheden

Sikring af de europæiske økonomiers konkurrenceevne og af en økonomisk overkommelig energiforsyning til gavn for både erhvervsliv og forbrugere i en stabil retlig ramme

Fremme af miljømæssig bæredygtighed

2.9

Energipolitikken for Europa skal ske ved opfyldelsen af disse hovedmålsætninger:

gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling på markederne

overensstemmelse med konkurrencereglerne

overensstemmelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste

fuld respekt for medlemsstaternes suverænitet over primære energikilder og valg af energimix.

Energipakken 2007

2.10

Kommissionen skal fra 2007 regelmæssigt forelægge en strategisk energiredegørelse. Kommissionen offentliggjorde den 10. januar 2007 sin første redegørelse og en meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet om »En energipolitik for Europa« — »energipakken«.

2.11

Kommissionens udgangspunkt for en europæisk energipolitik er tredobbelt: det er nødvendigt at bekæmpe klimaændringerne, fremme beskæftigelse og vækst og begrænse EU's afhængighed af import af olie og gas.

2.12

Kommissionen opstiller som kernemålsætning for Europa, at EU skal mindske drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020. EU's målsætning skal ses på baggrund af behovet for, at industrilandene gør en indsats internationalt for at begrænse klimaændringerne. Med et sådant tilsagn vil EU være nødt til at gå endnu videre. Målet bør derfor være at nå op på en reduktion af emissionerne på 30 % inden 2030 og 60-80 % inden 2050.

2.13

Udfordringerne går ikke udelukkende på klimaforandringerne. De vedrører også Europas energiforsyningssikkerhed, økonomi og borgernes velfærd. Hvis målene opfyldes, vil det ifølge Kommissionen være muligt at gøre EU mindre sårbar over for de stadig mere ustabile priser på olie og gas, skabe større konkurrencedygtighed på EU's energimarked og fremme teknologi og jobskabelse.

2.14

Hvis det overordnede mål for drivhusgasser skal nås, vil EU være nødt til at reducere mængden af CO2 fra energiforbruget med mindst 20 % og formentlig mere over de næste 13 år. Det vil betyde, at EU globalt lægger sig i front som katalysator for en ny industriel revolution.

2.15

For at realisere målsætningen foreslår Kommissionen endvidere, at der fokuseres på en række energirelaterede foranstaltninger: forbedring af energieffektiviteten; forøgelse af den vedvarende energis andel af energiproduktionen samt nye foranstaltninger, som sikrer, at fordelene ved det indre marked for energi kommer alle til gode; styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne ledsaget af en mere langsigtet vision for udviklingen af energiteknologi; fornyet fokus på nuklear sikkerhed samt en beslutsom satsning på at lade EU »tale med én stemme« over for internationale partnere, herunder energiproducenter, energiimportører og udviklingslandene.

2.16

Energiredegørelsen omfatter en tipunkts energihandlingsplan med en tidsplan over foranstaltninger. En første pakke med konkrete foranstaltninger er fremlagt i handlingsplanen. Den omfatter:

en rapport om medlemsstaternes gennemførelse af det indre marked for gas og elektricitet ledsaget af resultaterne af en undersøgelse af konkurrencesituationen i de to sektorer

en plan for prioriterede sammenkoblinger mellem medlemsstaternes elektricitets- og gasnet, så et europæisk forsyningsnet bliver en realitet

forslag til fremme af produktionen af vedvarende energi på basis af fossile brændstoffer

en køreplan og andre initiativer til fremme af vedvarende energi, især biobrændstoffer med henblik på transport

en markedsanalyse af situationen for kernekraft i Europa

et blueprint for en fremtidig europæisk energistrategisk teknologiplan.

2.17

Handlingsplanen for større energieffektivitet, som Kommissionen vedtog den 19. oktober 2006, er også en del af tipunktsplanen. Kommissionens meddelelse »Begrænsning af den globale opvarmning til 2°C — Politikvalg for EU og verden for 2020 og derefter« og den strategiske energiredegørelse supplerer og styrker hinanden.

2.18

Det Europæiske Råd støttede fuldt ud Kommissionens forslag på forårstopmødet den 8.-9. marts 2007. Kommissionen skal nu udarbejde detaljerede lovforslag og andre relevante forslag i overensstemmelse med konklusionerne fra topmødet. En ny strategisk energiredegørelse vil blive udsendt om to år for at præsentere fremskridtene, idet stats- og regeringscheferne har forpligtet sig til regelmæssigt at drøfte energispørgsmål.

Udtalelser, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tidligere har udarbejdet om energipolitikken

2.19

EØSU udarbejdede i mandatperioden 2002-2006 flere udtalelser om energipolitiske spørgsmål, navnlig om forskellige energikilders og teknologiers særlige karakteristika og betydning. På plenarforsamlingen i september 2006 vedtog EØSU endeligt en sonderende udtalelse om »EU's energiforsyning: en strategi for et optimalt energimix« (2), der i vid udstrækning bygger på disse tidligere udtalelser. Denne udtalelse omfatter mange af de spørgsmål, som blev rejst af Det Europæiske Råd i marts 2006. De vigtigste konklusioner i udtalelsen er:

2.20

EØSU mente, at Europa bør opstille et strategisk mål for et varieret energimix, som skal opfylde optimale økonomiske, forsyningssikkerhedsmæssige og klimapolitiske målsætninger. Alle energikilder og –teknologier indebærer, set i forhold til disse målsætninger, en række fordele og ulemper, som der må tages hensyn til på åben og afbalanceret vis.

2.21

Den tiltagende brug af vedvarende energikilder har et potentiale, der skal udnyttes, men selv om man når målet om, at vedvarende energikilder skal dække 20 % af behovet inden 2020, er det usandsynligt, at de vedvarende energikilder fuldt ud vil kunne erstatte traditionelle energikilder inden for en overskuelig fremtid.

2.22

Alle muligheder skal holdes åbne. Scenarierne i udtalelsen for et EU med 25 medlemsstater understøtter denne konklusion. Selv et scenario, der er baseret på formodninger om den kraftigste udvikling i energieffektiviteten og i anvendelsen af vedvarende energikilder, kan ikke gøre en energiteknologi forældet, uden at der opstår negative indvirkninger på miljø eller økonomi.

2.23

Det nuværende mix bør udvikles gennem politiske strategier, så den eksterne afhængighed mindskes, og så der bliver flere ikke-emissionsudledende kilder tilgængelige i Europa, idet det bør bæres in mente, at markedsaktørerne tager beslutninger om investeringer i forskellige teknologier.

2.24

EØSU anbefalede, at der udvikles en strategi for et optimalt energimix. Det er i den sammenhæng vigtigt at tydeliggøre EU's, medlemsstaternes, de uafhængige myndigheders og markedsaktørernes rolle.

Det blev foreslået, at strategien for et optimalt energimix skulle bestå af følgende elementer:

energieffektivitet, herunder kombineret kraft/varmeproduktion

vedvarende energikilder, herunder anvendelse af biobrændsel til transportformål

energieffektivitet i transportbranchen

endnu bedre nuklear sikkerhed og en løsning på spørgsmålet om brugt nukleart brændsel

rene kulteknologier og skridt til igen at øge anvendelsen af EU's interne kulreserver

fremme af investeringer i flydende naturgasterminaler

de rette rammer for, at der kan investeres tilstrækkeligt i energiproduktion og -transmission

EU bør tale med én stemme som en af de stærkeste aktører på den internationale scene

vurdering af de nuværende og fremtidige klima- og miljøpolitiske foranstaltningers indvirkning på de øvrige energipolitiske mål

en global løsning på klimapolitikkerne efter Kyoto, der som minimum inddrager alle de største emissionsudledende lande

større indsats på forsknings- og udviklingsområdet og EU-støtte til energi-F&U, både på kortere og længere sigt.

3.   EØSU's kommentarer til en europæisk energipolitik set i sammenhæng med Lissabon-strategien

3.1

Energi er en nødvendighed i et moderne samfund. Sikre energiforsyninger er uundværlige, hvis vores behov for fødevarer, opvarmning i kølige klimatyper, varer, forbrugsgoder samt i dag i stigende grad også for telekommunikation og informationsforarbejdning skal dækkes. Men måden, vi dækker disse behov på, bør, kan og skal ændres. I lyset af de nuværende udfordringer, navnlig klimaforandringen, er der hurtigst muligt behov for et paradigmeskift hen imod en højeffektiv energiøkonomi med et lavt forbrug af fossil energi.

3.2

Der er tæt sammenhæng mellem Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og energi. Hvis Lissabon-målsætningerne skal nås, er der behov for tilstrækkelige mængder af energi til konkurrencedygtige priser. Samtidig kan de nye løsninger på energiområdet, især hvis de får succes på verdensmarkedet, være en drivende kraft i EU's konkurrenceevne og med hensyn til at skabe jobs af høj kvalitet.

3.3

Energipolitikkens generelle målsætninger — konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed og bæredygtighed — er og vil fortsat være gyldige. Den store udfordring, som klimaforandringen repræsenterer, kræver, at efterspørgslen efter energi dæmpes gennem langt bedre energieffektivitet og større andel af vedvarende energi og andre kulstoffattige energiteknologier, så som i fremtiden muligvis CO2-opsamling og –lagring. Højere energieffektivitet, diversificering af energikilderne og en Union, der taler med én stemme i udenrigspolitikken, gavner ligeledes forsyningssikkerheden. Der er behov for at styrke konkurrencedygtigheden ved hjælp af et åbent marked med velfungerende og lige konkurrencevilkår, herunder lige adgang til forsyningsnettet, samtidig med at der sikres et højt kvalitetsniveau i de offentlige forsyningsydelser.

3.4

Flere og bedre jobs står i centrum for Lissabon-strategien. Eftersom markedskonkurrence generelt kræver bedre produktivitet, er der behov for, at også energibranchen bliver mere effektiv. Når arbejdspladser går tabt i energisektoren, bør de berørte arbejdstagere sikres rimelig støtte. Samtidig kan beskæftigelsen i de energiforbrugende sektorer beskyttes og øges. Navnlig vil tendensen til højere energieffektivitet og brug af vedvarende energi samt andre teknologier, som er under udvikling, skabe mange i hovedsagen højt kvalificerede jobs.

3.4.1

Der er som led i Lissabon-strategien behov for at tage passende hensyn til energipolitikkens sociale dimension. Denne omfatter beskæftigelse og jobs samt adgang til energi til overkommelige priser for alle, dvs. offentlige forsyningsydelser af høj kvalitet. Civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, bør engagere sig aktivt i energipolitikkens udformning.

3.5

EØSU har i detaljer i udtalelser af nyere dato fremlagt sine synspunkter vedrørende ovennævnte hovedspørgsmål i energipolitikken, og udvalget vil, når tiden hertil er inde, afgive udtalelser om lovgivningsinitiativer og andre konkrete forslag fra Kommissionen på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner vedrørende energipakken.

3.6

For at undgå gentagelser og for tilføre energidebatten så høj en merværdi som muligt fokuserer EØSU i denne udtalelse på forholdet mellem energipolitik og Lissabon-strategiens grundlæggende vision om EU som et videnssamfund. Den foreliggende udtalelse kommenterer de spørgsmål, der er omfattet af energipakken i det omfang, de vedrører innovationer.

Teknologiens og innovationens betydning mht. at imødegå udfordringerne i dette århundrede

3.7

Politisk fastsatte målsætninger og foranstaltninger kan udstikke en ramme, men det er alene teknologiske landvindinger og andre former for innovation, herunder adfærdsændringer, der er nøglen til reelt fremskridt. Dette gælder højere energieffektivitet, herunder både med hensyn til omsætning og anvendelse. Innovation kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nedsætte afhængigheden af eksterne energikilder ved at muliggøre en diversificering af energimixet. Innovation er helt klart en nødvendighed, hvis udledningen af drivhusgasser skal nedsættes ved udvikling og udnyttelse af nye energikilder, ren kul og andre rene fossile brændselstyper samt sikker kerneenergi.

3.8

Innovation er ensbetydende med fornyelse i bred forstand. Innovation drejer sig om i stor skala at tage nye ideer i anvendelse og at omsætte dem til økonomiske værdier. Begrebet dækker både teknologisk innovation og nye ledelsesmæssige og andre organisatoriske løsninger. Den foregår i industrien, men også inden for tjenesteydelser og i den offentlige sektor. Ofte er det forskning, der er kilden til innovation, men dette er langtfra altid tilfældet. I denne forbindelse henviser udvalget til sin udtalelse om »Behov for forskning med henblik på sikker og bæredygtig energiforsyning« (3).

3.8.1

Særlig fokus er der på energiteknologier som mere effektiv forbrænding, vindmøller, solfangere, nye brændselsceller, brintteknologi og fusion. Lige så vigtige er støtteteknologier som materialeudvikling eller meteorologi, der skaber mulighed for effektiv optimering på grund af sikrere vejrprognoser.

3.8.2

Spektret af relevante teknologier til mere effektiv energiudnyttelse er nærmest uendeligt og omfatter bl.a. bedre isolering, elektriske apparater med lavere energiforbrug, lettere materialer, bedre produkt- og produktionsplanlægning og mere effektive maskiner. I denne sammenhæng spiller de energiintensive industrier en vigtig rolle — hvis ikke de med investeringer og sagkundskab skaber efterspørgsel, vil en stor del af innovationen inden for udviklingen af energieffektiv teknologi til industrien gå i stå.

3.8.3

Der ligger et stort potentiale i informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Ligesom på ethvert andet område kan anvendelsen af IKT inden for produktion, omsætning og distribution af energi skabe større effektivitet og højere produktivitet. Det samme gælder sikre driftsforhold, herunder navnlig i transmissionsnettet. IKT hjælper brugerne og forbrugerne til at styre deres energiforbrug. Et i flere henseender gavnligt eksempel på dette kunne bestå i en reduktion af spidsbelastningen ved at gøre det lettere for forbrugerne at reagere umiddelbart på prissignaler. I en større sammenhæng kan IKT fjerne behovet for transport, f.eks. gennem telearbejde og telekonferencer.

3.8.4

Der er ligeledes behov for nye metoder — innovationer — til styring af energi og energirelaterede systemer. Målet her er at sikre forsyningsydelser af høj kvalitet til en overkommelig pris. Eksempler herpå er sikker driftsstyring af produktions- og transmissionssystemerne, vedligeholdelse og styring dels af markedet (handel), dels af perioder med spidsbelastning og af produktionen i forhold til døgnvariationer i efterspørgslen. Sidst, men ikke mindst, kan effektiv logistik i høj grad bidrage til en bedre styring både af efterspørgslen efter energi og brændselsreserver.

3.8.5

Der er ligeledes behov for nytænkning inden for forbrugeradfærd. Forbrugeren er den vigtigste aktør — mere intelligent energiudnyttelse er den enkeltes ansvar, og dette kræver nye ideer og mere viden. Der består en stor udfordring i at skabe større bevidsthed og sørge for relevant oplysning til forbrugeren ved de beslutninger, han eller hun skal træffe. Regional- og byplanlægning samt arkitektoniske løsninger og krav til bygninger kan i høj grad være med til at støtte borgernes valg på energiområdet; med sigte herpå bør man fremme officielle oplysningskampagner, hvor der opfordres til effektiv energiudnyttelse og energibesparelser.

3.9

Der er behov for radikalt nye problemløsninger og hurtig omstilling. Radikale ændringer tager tid, og derfor er det vigtigt hurtigt at få taget fat på at fordele ressourcerne. I mellemtiden bør de bedste teknologier tages i anvendelse over en bred kam, f.eks. for at nedsætte husstandenes energiforbrug.

3.10

Der bør foretages en kvantitativ vurdering af omkostningseffektiviteten af de teknologier, der anvendes tidligt i produktionsforløbet, for at kunne styre investeringerne i retning af de løsninger, der giver mest for pengene. Et vigtigt eksempel herpå er en vurdering af omkostningerne ved at reducere en given teknologis udledning af CO2 med et ton — i den henseende er vindmøller f.eks. en langt dyrere løsning end isolering af huse.

Forudsætninger for og politiske foranstaltninger til fremme af innovation

3.11

Innovative ideer og deres udnyttelse kræver bestemte forudsætninger og politiske foranstaltninger, både på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan. Eftersom EU har en ambition om at indtage den førende position i verden med hensyn til energieffektivitet og kulstoffattig teknologi, er det afgørende, at energipolitikken og andre relevante rammebetingelser gennemgås i lyset af denne målsætning.

3.12

Den første forhåndsbetingelse for vellykket innovation er en veluddannet og motiveret arbejdsstyrke, der understøttes af et uddannelsessystem af høj standard. Udvikling af nye teknologier kræver både tilstrækkelig forskning og udvikling (F&U) samt risikovillig kapital, når SMV'er skal udvikles og sættes i gang. Sund og åben konkurrence tvinger virksomhederne til innovation. Markedsadgang, også til verdensmarkedet, er en nødvendighed. Med hensyn til vedvarende energi kan netadgang være en afgørende faktor for vellykket innovation. De lovgivningsmæssige rammebetingelser skal udformes på en sådan måde, at de fremmer innovation, f. eks. ved specifikt at belønne nytænkning (EU's ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, ETS, belønner f. eks. ikke dem, der på et tidligt tidspunkt har truffet foranstaltninger til at reducere udledningen). Overregulering bremser innovationen.

3.12.1

Der er behov for investeringer for at kunne tage ny teknologi i brug. Virksomhederne må generere et overskud, hvis de skal kunne investere. Dette gælder ligeledes for investeringer i bedre energieffektivitet, også selvom den periode, som investeringen skal forrentes over, måske er kort. Energibranchen har gennem de seneste år genereret store overskud, men investeringerne er stadig lave. Det er velkendt, at krav til planlægning og godkendelser bremser, ja endda hindrer investeringer. For at nedsætte investeringsrisikoen bør de lovgivningsmæssige rammebetingelser være forudsigelige og stabile. Eftersom investeringer i energiinfrastruktur ofte forrentes over lang tid, ville det være hensigtsmæssigt, hvis der kunne gøres brug af visse langsigtede aftaleformer.

3.12.2

Hvis en virksomhed skal investere i udvikling og anvendelse af ny teknologi, skal den have en forrentning af investeringen på et marked, der er tilstrækkeligt stort. I de fleste tilfælde er de nationale markeder ikke store nok til at sikre dette — adgang til verdensmarkedet er i stigende grad en nødvendig forudsætning for at kunne foretage investeringen. Lige så vigtige faktorer er global efterspørgsel og lige konkurrencevilkår. Ensidige EU-foranstaltninger skaber ikke efterspørgsel andre steder end i EU, men kan måske gøre det på sigt. For eksempel kan en CO2-afgift være et vigtigt incitament, men kun hvis den anvendes globalt.

3.12.3

EU's stærke position på verdensmarkedet inden for energieffektiv og vedvarende energiteknologi bør udvikles og styrkes yderligere. Unionens ambition om at gå forrest i klimapolitikken ved at opstille ambitiøse målsætninger både for energieffektivitet og udnyttelse af vedvarende energi kan støtte op om denne målsætning. Dette er imidlertid ikke noget, der sker pr. automatik. Målsætningerne og fristerne skal fastsættes nøje, således at det er realistisk at opfylde og overholde dem, for ellers kan resultatet blot blive ekstra omkostninger og muligvis tabte jobs. Relevant teknologi skal f.eks. have været på tegnebrættet så længe, at den er klar til at blive taget i anvendelse, når fristerne nærmer sig. Der skal ligeledes tages højde for de forskellige branchers investeringscyklusser.

3.12.4

EU synes i langt højere grad end USA at sætte sin lid til markedsindgreb som middel til fremme af innovation, og dette er muligvis ikke tilstrækkelig effektivt. USA og visse andre lande satser mere på offentlig finansiering af forskning og udvikling. EU bør øge både den offentlige og den private finansiering af forskningen og udviklingen på energiområdet. Det teknologiske samarbejde med de øvrige store aktører bør udvikles, ligesom deres politikker og foranstaltninger bør overvåges systematisk. Der er i Europa behov for langt mere samarbejde mellem medlemsstaterne og bedre koordination mellem foranstaltningerne på nationalt og på EU-plan, uden at konkurrencen sættes ud af spillet. Der skal gives støtte til et tættere samarbejde mellem den offentligt finansierede forskning og virksomhederne, både med hensyn til planlægning og gennemførelse af forskningsprogrammer, for at sikre, at forskningsindsatsen munder ud i innovation. Her kan det foreslåede Europæiske Teknologiske Institut (ETI) spille en rolle.

3.13

Der er som regel behov for en kombination af instrumenter for at støtte innovation. Forskellige udviklingsfaser og markedsforhold kræver forskellige forholdsregler, hvis instrumenterne skal være effektive. Teknologier kan, set i forhold til de foranstaltninger, der er behov for med henblik på at omsætte dem til vellykket innovation, der kan markedsføres, f.eks. inddeles i tre kategorier:

1)

Langt fra markedet i F&U-fasen: Her er der behov for målrettet støtte til F&U og demonstration. Prissignaler, som f. eks. en CO2-afgift, er ikke tilstrækkelige.

2)

Tæt på markedet, teknologien fungerer, men er stadig for dyr til markedsføring: CO2-afgift kan være det rigtige incitament, lige så vel som særlig støtte med henblik på at sikre hurtig vækst i efterspørgslen og derigennem et stort produktionsvolumen.

3)

Et godt produkt findes på markedet, men efterspørgslen er lav (eksempler herpå kan f.eks. findes inden for energieffektiv teknologi): Det vigtigste er at skabe øget bevidsthed, hvilket kan ledsages af energisynsordninger og lign.

3.14

På EU-plan og på nationalt og regionalt niveau findes der et bredt udvalg af foranstaltninger og instrumenter. For bestemte målsætningers vedkommende er det nødvendigt at foretage en nøje udvælgelse af foranstaltningerne for sikre omkostningseffektive resultater. Der bør, for at undgå ressourcespild og utilsigtede følgevirkninger, foretages en kritisk vurdering af, hvor hurtigt foranstaltningerne skal træffes. Foranstaltninger, der klart tjener opnåelsen både af de direkte og indirekte målsætninger — såkaldte »no regrets measures« — bør gennemføres så hurtigt som muligt. Mere komplicerede og ofte nye foranstaltninger, som f.eks. metoder til fastsættelse af en markedspris for CO2, bør først undersøges nøje. For at undgå komplikationer, utilsigtede følgevirkninger og løsninger, der ikke er optimale, bør man undgå anvendelse af flere foranstaltninger til opnåelse af én målsætning. Når det besluttes, hvilke foranstaltninger der skal tages i anvendelse, er det ligeledes vigtigt, at der tages hensyn til, at det indre marked skal kunne fungere efter hensigten — dette har indtil videre ikke altid været tilfældet.

3.14.1

Finansiering af F&U: Her henviser udvalget navnlig til sin udtalelse »Investeringer i viden og innovation (Lissabon-strategien)«, INT/325. EU som helhed halter klart bagefter USA og andre vigtige konkurrenter. I det 7. rammeprogram for forskning og udvikling er der, når der bortses fra bygningen af ITER, over en syvårig periode afsat i alt ca. 4 mia. euro til energi, mens det amerikanske forslag til energilov budgetterer med 4,4 mia. $ på det føderale budget til det samme formål alene i 2007, med pil opad for de kommende år. Ud over til en øgning af anvendelsen af offentlige midler til forskning og udvikling på energiområdet bør der ligeledes skabes incitamenter til at tilføre området flere private midler, samtidig med at samarbejdet mellem EU-landene fremmes.

3.14.2

Uddannelse og efteruddannelse: Ud over tiltag til forbedring af kvaliteten af uddannelsessystemet i EU bør et karrierevalg inden for energibranchen gøres til en attraktiv mulighed med positive perspektiver for unge mennesker. Eftersom den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, er livslang læring en nødvendighed.

3.14.3

Bevidstgørelse af offentligheden: For hver enkelt af os er det en stor udfordring at ændre adfærd, så vi udnytter energien på en mere intelligent måde. Uddannelsesstederne og oplysningskampagner spiller en rolle her. En uddannelse af de kommende generationer heri kunne starte allerede i grundskolen, eftersom børn er meget interesserede i Jordens udvikling og er ivrige efter at bidrage hertil. I erhvervsmæssig sammenhæng og ude i virksomhederne har energisyn baseret på f.eks. frivillige aftaler givet gode resultater.

3.14.4

Prismekanismer, beskatning: Prissignaler kan, hvis de er hensigtsmæssigt udformet, på effektiv vis støtte innovation gennem styring af forbrugernes valg. Som instrument til generel nedsættelse af energiforbruget er højere priser ikke særlig effektive — det er velkendt, at priselasticiteten på energiområdet generelt er lav.

3.14.5

Statsstøtte: Veltilrettelagt statsstøtte kan styre beslutninger effektivt. På læringskurvens tidlige stadium er der ofte behov for støtte for at modvirke risici, der ellers ville være for store. For ikke at forvride konkurrencen må statsstøtte kun anvendes inden for rammerne af den eksisterende EU-lovgivning, det vil sige til at råde bod på markedssvigt. Støtten skal være tidsbegrænset og skal udfases gradvis. Med henblik på at øge energieffektiviteten er der behov for at udvikle relevante incitamenter som hjælp til at finansiere de ekstra startomkostninger, det indebærer at indføre et energieffektivt kapitalapparat, der ofte skal forrentes over kort tid.

3.14.6

Politisk fastsatte mål og krav: Disse giver et fingerpeg om, i hvilken retning man fra politisk hold ønsker, udviklingen skal bevæge sig. Lige så vigtigt for investeringsbeslutningen er det, hvilke politiske instrumenter der rent faktisk tages i anvendelse for at nå målsætningen. Når der fastsættes målsætninger, er det endvidere værd et huske på, at visse dele af økonomien som regel vinder, mens andre taber, og på, at alt for ambitiøse mål kan gøre mere skade end gavn. For tiden synes der at være en tendens til at fastsætte overordnede mål kombineret med delmål, der er knyttet til samme målsætning, f.eks. om en reduktion af udledningen af CO2, hvor man, for at kunne nå dette mål, samtidig beslutter sig for øget anvendelse af vedvarende energi. Dette kan medføre løsninger, der ikke er optimale i forhold til at nå det overordnede mål. Der bør foretages nøje konsekvensanalyser både af målsætninger og særligt udvalgte instrumenter, i stil med aftalerne med industrien i Tyskland og Finland.

3.14.7

Handel med udledningskvoter, grønne/hvide certifikater: Dette er effektive instrumenter, der medfører opnåelse af de fastlagte målsætninger, hvis de udformes på den rigtige måde. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere omkostningerne på forhånd, og de kan variere meget. Jo større marked for handel med emissionskvoter og certifikater, og jo flere markedsaktører, desto bedre. Hvis systemet skal anvendes i forhold til virksomheder, der konkurrerer på verdensmarkedet, skal det gælde globalt for at undgå konkurrenceforvridning.

3.14.8

Lovgivning og bindende normer: Nøje planlagt lovgivning kan fremme innovation. Navnlig kan lovgivning være effektiv, hvor det drejer sig om at slippe af med forældet teknologi. Den kan også sætte skub i nyskabelser ved at påbyde energieffektivitet i produkter i kraft af opstilling af ambitiøse mellemfristede mål for højnelse af effektivitetsnormer. Der er imidlertid altid en risiko for, at innovationen går i stå. Under alle omstændigheder bør det sikres, at lovgivningen ikke skaber markedshindringer.

3.14.9

Frivillige standarder og aftaler, certificering: Dette er innovationsvenlige politiske instrumenter. Det er muligt, at de ikke altid medfører nøjagtig opfyldelse af målsætningerne, men de gør det lettere at skabe store innovationsfremskridt, og det næsten uden negative følgevirkninger.

3.14.10

Offentlige indkøb: Offentlige indkøb kan spille en fremtrædende rolle med hensyn til at fremme innovation på energiområdet. Metoder på dette område bør udvikles og udbredes over en bred kam. Normalt kræver »grønnere« offentlige indkøb anvendelse af vugge-til-grav-analyser, og for at kunne gennemføre disse og andre nye metoder har myndighederne ofte brug for efteruddannelse. EU's bestemmelser om offentlige indkøb, der skal overholdes, tager højde for, at disse indkøb skal gøres »grønnere« via krav om, at der benyttes de allernyeste løsninger.

3.14.11

For at opnå den hurtige omstilling inden for energisektoren, som der er behov for, er det nødvendigt at øge innovationstempoet. Udvalget opfordrer indtrængende til, at der særlig satses på

at tage skridt til fastsættelse af en rimelig pris for CO2-udledninger,

at give den private og offentlige forskning øgede muligheder for at støtte nye energiformer og energieffektivitet,

at lovgivning i højere grad anvendes som instrument til at skabe hurtigere fremskridt hen imod en forbedring af forskellige produkters energieffektivitet,

at det offentliges indkøbspolitik anvendes langt mere proaktivt til at skabe pres for bedre standarder for energieffektivitet, navnlig inden for byggeriet.

Bruxelles, den 12. juli 2007

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  KOM(2005) 141 endelig, Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse.

(2)  EUT C 318 af 23.12.2006, s. 185.

(3)  EFT C 241 af 7.10.2002, s. 13.