15.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/25

—

bekræfter, at processen med at skabe et europæisk forskningsrum må intensiveres, hvis målet om at gøre Europa til det førende vidensamfund og den mest dynamiske økonomi skal nås; regionerne bidrager væsentligt til udformningen af et dynamisk europæisk forskningsrum, da de som led i deres forskningspolitikker sikrer de programmatiske, strukturelle og lovgivningsmæssige rammebetingelser;

—

støtter en koordinering af regionale, nationale og europæiske forskningsprogrammer og — prioriteter; med henvisning til subsidiaritetsprincippet understreges imidlertid medlemsstaternes samt de regionale og lokale myndigheders ansvar for videnskab og forskning, og en centraliseret, og centralt planlagt forskning på europæisk niveau afvises fortsat;

—

mener, at fremskridt med hensyn til videnskabsfolks mobilitet, herunder en nødvendig tilpasning af lovgivningen vedrørende opholdstilladelser og pensioner, såvel som ledsagende støtteforanstaltninger i familiepolitikken, er nødvendige for skabelsen af et europæisk forskningsrum;

—

understreger nødvendigheden af standarder og ejendomsrettigheder til beskyttelse af intellektuel ejendom; udarbejdelse af et europæisk charter for forvaltning af offentlige forskningscentres og universiteters intellektuelle ejendomsret kan i den sammenhæng yde et væsentligt bidrag til udformningen af det europæiske forskningsrum og til fremme af netværkssamarbejde;

—

opmuntrer universiteter og højere læreanstalter til at gå nye veje i samarbejdet mellem offentlige institutioner og den private sektor, f.eks. inden for rammerne af fælles statslige-private innovationsfonde. De højere læreanstalter må opfattes og fremmes som innovationskilder i deres regioner.

Ordfører

:

Michael SCHROEREN (DE, PPE) Medlem af landdagen i Nordrhein-Westfalen

1.

bekræfter den store betydning, skabelsen af et europæisk forskningsrum har for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, den europæiske innovationsevne, opfyldelsen af Lissabon-målsætningen og for en bæredygtig og afbalanceret vækst, succes for de europæiske regioner samt en forbedret livskvalitet for borgerne;

2.

er enig i, at der siden beslutningen om at skabe et europæisk forskningsrum på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 er truffet betydelige foranstaltninger til en realisering af dette; denne proces må dog intensiveres, hvis målet om at gøre Europa til det førende vidensamfund og den mest dynamiske økonomi skal nås;

3.

bifalder derfor Kommissionens initiativ til grønbogen, der indeholder en statusopgørelse over fremskridt, succeser og fiaskoer på vejen mod et europæisk forskningsrum fra etableringen i 2000 og ser på nye idéer i lyset af de seneste udviklingstendenser;

4.

mener, at fremskridt med hensyn til videnskabsfolks mobilitet, herunder en nødvendig tilpasning af lovgivningen vedrørende opholdstilladelser og pensioner såvel som ledsagende støtteforanstaltninger i familiepolitikken, er nødvendige for skabelsen af et europæisk forskningsrum. Derudover kan en styrket koordinering og et bedre samarbejde mellem medlemsstater og regioner om forskningsprogrammerne medføre synergi og dermed en merværdi for det europæiske forskningsrum, som på den måde kan styrke sin konkurrenceevne på det globale marked for viden En bedre videnformidling, også gennem et samarbejde i innovationsklynger, er et krav i denne forbindelse. EU's støtteprogrammer, særligt det 8. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration bør som konsekvens udbygges med fokus på bestemte områder og i endnu højere grad end hidtil arbejde tæt sammen med de europæiske strukturfonde;

5.

understreger den afgørende betydning, der tilkommer regionerne, da de som led i deres forskningspolitikker sikrer de programmatiske, strukturelle og lovgivningsmæssige rammebetingelser og derigennem bidrager væsentligt til skabelsen af en europæisk merværdi på forskningsområdet og til udformningen af et europæisk forskningsrum, som de giver liv. Lovgivningsmæssige rammebetingelser på EU-plan bør kun udarbejdes, når disse synes tvingende nødvendige for skabelsen af et europæisk forskningsrum, og når koordinerende foranstaltninger (herunder tiltag truffet inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode) ikke rækker. Centraliseret planlægning på europæisk niveau, der går videre end det ovennævnte, afvises fortsat;

6.

understreger, at byer og regioner spiller en betydningsfuld rolle for udviklingen af innovative miljøer. Deres aktiviteter har stor betydning ikke blot for virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum, for så vidt angår videnskabsfolkenes mobilitet, eftersom kun et alsidigt, tolerant og innovativt miljø kan tiltrække videnskabsfolk, men også som centre for udvikling af forskningsinfrastruktur. I den forbindelse kan man nævne lokal innovationspolitik, teknologcentre, iværksættercentre, forskerparker og risikovillig kapital;

7.

mener, at der i grønbogen om det europæiske forskningsrum generelt mangler det perspektiv, at et forstærket samarbejde mellem den offentligt finansierede forskning og andre samfundsaktører også vedrører de lokale og regionale myndigheder. Det vedrører ikke kun industrien, som nævnes i visse tilfælde. I mange medlemsstater har det lokale og regionale niveau ansvaret for vigtige områder af den offentlige velfærd. Et veludviklet samarbejde mellem universiteterne og de offentlige aktører er vigtigt, eftersom der er et stort behov for »sociale innovationer«, ikke mindst for at kunne tackle de store samfundsudfordringer og dermed bidrage til at nå målsætningerne for Lissabon-strategien;

8.

deler den opfattelse, at videnskabsfolks tematiske, geografiske og institutionelle mobilitet er af stor betydning for videreudvikling og formidling af viden og derfor bør blive en naturlig del af job- og karriereforløb i dag;

9.

deler den opfattelse, at utilstrækkelige lovgivningsmæssige og institutionelle rammebetingelser såvel som dårlige arbejdsvilkår og manglende karrieremuligheder på nuværende tidspunkt ofte lægger hindringer i vejen for videnskabsfolkenes mobilitet;

10.

understreger, hvor vigtigt det er at uddanne videnskabsfolk flere forskellige steder i EU, herunder i de nye medlemsstater. Videnskabelige uddannelser spredt ud over hele EU vil befordre lige muligheder, bl.a. med hensyn til adgangen til disse uddannelser, hvorved man sikrer, at Europas talentpotentiale optimeres til gavn for hele Unionen. Dette perspektiv sætter fokus på betydningen af finansiering af universiteter og forskningsinstitutioner via en kombination af europæiske og nationale finansieringsinstrumenter og foranstaltninger truffet af de lokale og regionale myndigheder;

11.

opmuntrer de lokale og regionale myndigheder til, hvad angår foranstaltninger, der hører under deres ansvarsområde, at gøre deres for at forbedre mobiliteten på alle områder, herunder ikke mindst mellem forskning og industri. I den forbindelse er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og forskningscentre på europæisk niveau samt med de politiske aktører og forvaltninger på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Kvinders andel af de videnskabelige karriereforløb må styrkes vedvarende. I den forbindelse er fleksible karriere- og arbejdstidsbestemmelser, regler for overførsel af pensionsrettigheder, men også behovstilpassede tilbud om børnepasning og andre familiepolitiske ledsageforanstaltninger (f.eks. støtte til ægtefælles eller samlevers jobsøgning) af afgørende betydning;

12.

understreger nødvendigheden af at tiltrække fremragende videnskabsfolk fra ikke-europæiske lande og fremhæver derfor EU-mobilitetsprogrammer som Marie Curie-programmet og støtteforanstaltninger som de tilbagevendelsesprogrammer for videnskabsfolk, der er etableret i visse regioner;

13.

bakker i den forbindelse principielt op om en nødvendig større åbenhed omkring regionale og nationale forsknings- og udviklingsprogrammer, idet der dog er behov for en præcisering af den konkrete udformning;

14.

EU bør fortsat støtte en bedre koordinering af de regionale og nationale myndigheders mobilitetsfremmende foranstaltninger ved at skabe gennemsigtighed og give eksempler på god praksis ved hjælp af den åbne koordinationsmetode;

15.

bekræfter sin opbakning til etableringen af en moderne og effektiv europæisk forskningsinfrastruktur, herunder især gennem oprettelse af moderne virtuelle net og vidensdatabaser, og opmuntrer til, at det med det formål for øje må lykkes at tiltrække regionale, nationale og private midler udover de europæiske. Opfyldelse af 3 % BNP-målet med en andel på 2/3 del fra den private sektor spiller her en afgørende rolle;

16.

fastholder, at netværkssamarbejde mellem de eksisterende forskningscentre og videreudviklingen af disse må intensiveres for at sikre det europæiske forskningsrums internationale konkurrenceevne. De europæiske strukturfonde kan yde et væsentligt bidrag til finansiering og oprettelse af ny forskningsinfrastruktur. Derudover bør et tættere samarbejde med forskningsrammeprogrammet tilstræbes. Dette aspekt, bl.a. strukturfondenes rolle i skabelsen af det europæiske forskningsrum, er indtil nu ikke tilstrækkeligt belyst i grønbogen;

17.

opfordrer i den forbindelse til også at diskutere gennemførelse og finansiering af den europæiske køreplan fra Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI), der er en vigtig milepæl i skabelsen af et europæisk forskningsrum. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på klare og gennemskuelige beslutningsprocesser og ekspertisekriteriet;

18.

bifalder derfor forskellige regioners bestræbelser på at muliggøre et større privat engagement gennem større selvstyre for universiteterne og opmuntrer udtrykkeligt til, at der gås nye veje i samarbejdet mellem offentlige institutioner og den private sektor, f.eks. inden for rammerne af fælles statslige-private innovationsfonde, der også kan danne skole for en bæredygtig anvendelse og sikring af offentlige ressourcer. De højere læreanstalter må i endnu højere grad end hidtil opfattes som innovationskilder i deres regioner, der skal støttes og inddrages i de relevante beslutningsprocesser på regionalt, nationalt og europæisk niveau;

19.

er enig i, at det er nødvendigt med en bedre koordinering af de offentlige og private samt EU-medlemslandenes F&U-aktiviteter; og anser den åbne koordinationsmetode for at være et velegnet instrument til opnåelse af synergi i den forbindelse;

20.

fremhæver universiteters og andre forskningscentres betydning for grund- og anvendt forskning og dermed som motorer for den samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske udvikling i deres regioner og i grænseoverskridende sammenhæng. Udvalget er derfor fortaler for en bred fortolkning af innovationsbegrebet, der går videre end en ren økonomisk definition;

21.

understreger vigtigheden af et grænseoverskridende samarbejde mellem universiteter og forskningscentre på den ene side og partnere fra industri, erhvervsliv, offentlig forvaltning, kultur og andre samfundsmæssige grupper på den anden side;

22.

støtter bestræbelserne på også at skabe virtuelle kompetencecentre og fremhæver i den forbindelse regionernes indsats for at fremme aktørernes, herunder de virtuelle aktørers, samarbejde i klynger;

23.

bifalder EU's bestræbelser på at styrke disse foranstaltninger gennem egnede støtteprogrammer eller specifikke budgetposter som del af disse programmer — f.eks. inden for rammerne af det 7. EU-rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration — og opmuntrer til, at de pågældende programmer videreudvikles målrettet med henblik på et styrket samarbejde mellem de nævnte institutioner og aktører, så der opnås en nødvendig kritisk masse og skabes fremragende, internationalt synlige klynger;

24.

gør opmærksom på, at den kritiske masse af forskningsinstitutioner vil variere alt efter fag, forskningsområde og deltagere. En universel tilgang kan ikke anvendes på alle forskningsområder eller for alle former for støtte;

25.

bifalder grønbogens målsætning om at finde frem til en passende balance mellem institutionel og konkurrencemæssig finansiering af forskningsinstitutioner. I tråd med sine tidligere fremsatte synspunkter foreslår Regionsudvalget, at debatten om denne balance fortsættes. Det er meget vigtigt for systemets dynamik, at man bruger den rigtige metode til at finde denne balance;

26.

som tidligere påpeget vil Regionsudvalget hellere lade videnskabsfolk og deres grupper udpege interessante og nyttige forskningsområder og etablere frivillige (bundstyrede) netværk end sætte sin lid til topstyrede processer med den dertil hørende rituelle samarbejdsform;

27.

understreger samtidig, at det ud over støtten til eksperter på topniveau er nødvendigt at sikre en god almen og erhvervsmæssig uddannelse for regionernes borgere som grundlag for såvel individuel som samfundsmæssig velstand og regionernes innovationsevne;

28.

er enig i overvejelserne gående på, at de digitale medier har stor betydning for en demokratisk, grænseoverskridende og målgruppeorienteret spredning af viden og videnskabelige resultater, også i tilknytning til den politiske debat, og støtter udbredelsen af denne viden også gennem internationale netværk;

29.

understreger særligt på baggrund af det internationale samarbejde nødvendigheden af standarder og ejendomsrettigheder til beskyttelse af intellektuel ejendom. Fravær af en sådan beskyttelse vil være til væsentlig gene for et tillidsfuldt samarbejde i institutioner og grænseoverskridende sammenhænge, i f.eks. klynger og ekspertisecentre;

30.

fastholder, at en systematisk udvikling og anvendelse af europæiske og internationale standarder skal fremmes, og at særligt videnoverførsel mellem industri og offentlig forskning bør støttes gennem offentliggørelse af eksempler på god praksis. Udarbejdelse af et europæisk charter for forvaltning af offentlige forskningscentres og universiteters intellektuelle ejendomsret kan i den sammenhæng yde et væsentligt bidrag til udformningen af det europæiske forskningsrum og til fremme af netværkssamarbejde;

31.

påpeger udtrykkeligt, at det også ved større EU-samarbejdsprojekter, som f.eks. om det europæiske teknologiinstitut, skal sikres, at regioner og smv'er kan medvirke og integreres;

32.

støtter en koordinering og afstemning af regionale og nationale forskningsprogrammer og -prioriteter med henblik på et europæisk forskningsrum og forskningsmarked samt målet om en bedre koordinering af de nationale forskningsaktiviteter og en bedre koordinering af arbejdet hen i mod det fælles mål om skabelsen af et europæisk forskningsrum. Med henvisning til subsidiaritetsprincippet understreges medlemsstaternes samt de regionale og lokale myndigheders ansvar for videnskab og forskning dog, og en centraliseret og centralt planlagt forskning på europæisk niveau afvises fortsat;

33.

fastholder, at etableringen af et europæisk forskningsrum, herunder også forskning, som er koordineret indholdsmæssigt, kan fremmes væsentligt ved, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at skabe gode rammebetingelser for forskning. EU-forskningsrammeprogram, men kan også fremmes væsentligt gennem koordinerede og målrettede programmer under strukturfondene, der skaber synergi mellem struktur- og forskningsstøtte;

34.

erkender i den forbindelse, at succesrige forsknings- og innovationsmodeller fra én region ikke uden videre kan »kopieres« til brug i andre regioner henholdsvis politiske enheder. Imidlertid kan de — under hensyntagen til de gældende strukturelle, samfundsmæssige og kulturelle karakteristika — tjene som eksempel for udviklingen af tilpassede modeller i andre ligeledes ugunstigt stillede områder;

35.

er enig i, at ERA-netværk-programmet til koordination af regionale og europæiske forskningsprogrammer har vist sin gavnlige virkning og bør videreudvikles;

36.

påpeger, at EU-benchmarking kun accepteres af regionerne, hvis den tager hensyn til de specifikke udviklingsforudsætninger, -niveauer og -krav i de enkelte regioner. Med henblik på en vellykket EU-benchmarking i regionerne må der derfor udvikles tilpassede indikatorer og undersøgelsesmetoder, som muliggør en reel sammenligning mellem regionerne og giver resultater, der er praktisk anvendelige. Regionernes inddragelse i denne udviklingsproces er en betingelse for, at en fremtidig benchmarking kan fungere;

37.

savner en diskussion i grønbogen om det europæiske forskningsrum af de såkaldte sociale forskningsplatforme. Denne nyskabelse har til formål at formulere og gennemføre strategiske forskningsdagsordener i forbindelse med store samfundsmæssige udfordringer som f.eks. miljø, befolkningens aldring og integration. Det hilses velkommen, at der i arbejdsprogrammet for programmet »samarbejde« under emnet »samfundsøkonomi og humaniora« fra december 2006 findes en henvisning til de sociale platforme. Det er dog vigtigt, at Kommissionen fortsat udvikler denne innovative tilgang til formulering af morgendagens forskningsspørgsmål, hvilket bl.a. allerede sker i dialogen mellem videnskabsfolk, offentlige aktører, virksomheder og civilsamfundet;

38.

er enig i, at videnskab og forskning i høj grad er international og understreger nødvendigheden af et samarbejde og en udveksling af viden og videnskabsfolk, der går ud over EU's grænser;

39.

bifalder aktiviteter i medlemsstaterne, der fremmer dette internationale samarbejde gennem etablering af gunstige rammebetingelser, såsom en målrettet ændring af indvandringslovgivningen, og opfordrer til, at medlemsstaterne arbejder tæt sammen på disse områder;

40.

bifalder, at Kommissionen har taget initiativ til en bred offentlig debat under inddragelse af Regionsudvalget, hvor de foreslåede prioriterede temaer og foranstaltninger til skabelse af et europæisk forskningsrum skal konkretiseres og videreudvikles under hensyntagen til det på forskningsområdet gældende subsidiaritetsprincip.