24.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/48

—

bifalder fortsat, at det helt klart ikke er Kommissionens hensigt, at aktioner på EU-niveau skal træde i stedet for de nationale politikker, som allerede er gennemført i de fleste medlemsstater, ligesom den ikke har til hensigt at foreslå udarbejdelsen af en harmoniseret lovgivning til forebyggelse af alkoholrelaterede skader; er enig med Kommissionen i, at de nationale foranstaltninger, som er gennemført i de fleste medlemsstater, henhører under de nationale beføjelser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og EF-traktatens artikel 152;

—

gør i den forbindelse opmærksom på, at Kommissionens planlagte sammenligning af medlemsstaternes allerede iværksatte foranstaltninger og indkredsning af eksempler på bedste praksis, herunder især kortlægning af områder, hvor der ifølge Kommissionen kan opnås yderligere fremskridt ikke må gå ud over de grænser vedrørende mål og beføjelser, der er fastlagt for Kommissionen i traktaterne;

—

støtter Kommissionens opfattelse af, at art. 152 i EF-traktaten inden for sundhedspolitikken fastlægger en klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne gående på, at Unionens aktiviteter indholdsmæssigt begrænser sig til at supplere medlemsstaternes initiativer;

—

deler ikke Kommissionens opfattelse af, at det med henblik på forebyggelse og kontrol af et højt og umådeholdent alkoholforbrug er nødvendigt med en fælles definition af begrebet »kraftigt lejlighedsdrikkeri«;

—

sætter et stort spørgsmålstegn ved, om den af Kommissionen foreslåede opgørelse af forskellene i drikkevaner efter land, alder og køn vil give nogen merværdi. Dette gælder også for det foreslåede system med fleksible, men standardiserede oplysninger om alkoholforbrug og til gennemførelse af regelmæssige, komparative undersøgelser af alkoholforbruget, da den informative værdi heraf nok vil være meget begrænset, eftersom Kommissionen jo selv erkender, at der er kulturelle forskelle i drikkevanerne i medlemsstaterne.

1.

gør opmærksom på, at de negative sundhedsmæssige virkninger af et skadeligt og farligt alkoholforbrug længe har været genstand for en samfundsmæssig og politisk debat. Det er på den baggrund forståeligt, at Kommissionen tager emnet op og i særlig grad fokuserer på at forebygge og nedbringe et stort og umådeholdent alkoholforbrug samt drikkeri blandt mindreårige og derudover ser på alkoholrelaterede trafikulykker og føtalt alkoholsyndrom;

2.

mener, at det på grund af den store variation i medlemsstaternes kulturelt betingede alkoholvaner er vigtigt, at meddelelsen ikke omhandler alkoholforbrug som sådan, men er en redegørelse for alkoholmisbrug og de skadelige virkninger heraf;

3.

bifalder fortsat, at det helt klart ikke er Kommissionens hensigt, at aktioner på EU-niveau skal træde i stedet for de nationale politikker, som allerede er gennemført i de fleste medlemsstater, ligesom den ikke har til hensigt at foreslå udarbejdelsen af en harmoniseret lovgivning til forebyggelse af alkoholrelaterede skader; er enig med Kommissionen i, at de nationale foranstaltninger, som er gennemført i de fleste medlemsstater, henhører under de nationale beføjelser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og EF-traktatens artikel 152;

4.

gør i den forbindelse opmærksom på, at Kommissionens planlagte sammenligning af medlemsstaternes allerede iværksatte foranstaltninger og indkredsning af eksempler på bedste praksis, herunder især kortlægning af områder, hvor der ifølge Kommissionen kan opnås yderligere fremskridt ikke må gå ud over de grænser vedrørende mål og beføjelser, der er fastlagt for Kommissionen i traktaterne;

5.

anerkender, at Kommissionen ved drøftelsen af foranstaltninger, der støtter og supplerer de nationale politikker, udtrykkeligt tager hensyn til de eksisterende markante forskelle i alkoholforbrug og -kultur i EU;

6.

støtter Kommissionens opfattelse af, at art. 152 i EF-traktaten inden for sundhedspolitikken fastlægger en klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne gående på, at Unionens aktiviteter indholdsmæssigt begrænser sig til at supplere medlemsstaternes initiativer;

7.

er enig med Kommissionen i, at mange medlemsstater har udarbejdet bredt anlagte strategier til bekæmpelse af de negative sundhedsmæssige følgevirkninger af et skadeligt og farligt alkoholforbrug, og i de fleste medlemslande er der allerede truffet foranstaltninger for at reducere alkoholrelaterede skader;

8.

noterer sig Kommissionens strategi om at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader, men mener dog ikke, at medlemsstaternes muligvis ensartede problemer nødvendigvis kræver en fælleseuropæisk løsning, set i lyset af subsidiaritetsprincippet, men også på baggrund af de kulturelt betingede forskelle i alkoholvaner, som Kommissionen selv gør opmærksom på i sin meddelelse;

9.

er enig med Kommissionen i, at et skadeligt og farligt alkoholforbrug har stor indvirkning på folkesundheden og dermed medfører udgifter i relation til sundhedsydelser, sygeforsikring, retshåndhævelse og den offentlige orden samt arbejdspladser. Der er derfor tale om en negativ indvirkning på den økonomiske udvikling og samfundet i sin helhed. Unge er særligt udsatte i den henseende. På den baggrund giver strategier, som går ud på at forebygge og behandle et skadeligt og farligt alkoholforbrug, god mening;

10.

er enig med Kommissionen i, at et skadeligt alkoholforbrug særligt hos unge ikke kun har negative konsekvenser for sundheden og den sociale velfærd, men også for uddannelsesniveauet og deres deltagelse i det sociale og demokratiske liv i lokalsamfundet; ser derudover en stigende tendens til kraftigt lejlighedsdrikkeri blandt unge i mange dele af EU. På den baggrund må det være vigtigt også at diskutere reguleringstiltag i medlemsstaterne, der kan modvirke mindreåriges alkoholforbrug og skadelige alkoholvaner hos unge, og lovgivningsmæssige foranstaltninger bør i den sammenhæng gennemtænkes og forberedes meget omhyggeligt, idet der inddrages erfaringer fra andre medlemsstater, så den repressive karakter ikke gør det vanskeligere at nå de berørte personer;

11.

deler Kommissionens opfattelse af, at en effektiv gennemførelse af nationale og regionale foranstaltninger til bekæmpelse af spirituskørsel i væsentlig grad kunne sænke antallet af dræbte og kvæstede i trafikken;

12.

anbefaler, at Kommissionen, gennem den i meddelelsen foreslåede indsamling af fælles videnskabelige oplysninger på EU-niveau, forsøger at vurdere virkningerne af et moderat alkoholforbrug samt at nå frem til en fælles definition af »skadeligt og farligt alkoholforbrug«;

13.

deler ikke Kommissionens opfattelse af, at det med henblik på forebyggelse og kontrol af et højt og umådeholdent alkoholforbrug er nødvendigt med en fælles definition af begrebet »kraftigt lejlighedsdrikkeri«;

14.

hilser et forskningsinitiativ til vurdering af omkostninger og fordele ved de forskellige politikalternativer velkommet, fordi det vil medvirke til at kunne vurdere effekten af forskellige kampagner til forebyggelse af alkoholrelaterede skader;

15.

stiller et stort spørgsmålstegn ved, om den af Kommissionen foreslåede opgørelse af forskellene i drikkevaner efter land, alder og køn vil give nogen merværdi. Dette gælder også for det foreslåede system med fleksible, men standardiserede oplysninger om alkoholforbrug og til gennemførelse af regelmæssige, komparative undersøgelser af alkoholforbruget, da den informative værdi heraf nok vil være meget begrænset, eftersom Kommissionen jo selv erkender, at der er kulturelle forskelle i drikkevanerne i medlemsstaterne;

16.

understreger derudover udtrykkeligt, at gennemførelsen af EU's strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader ikke må belaste regionale og lokale myndigheder finansielt;

17.

bifalder på denne baggrund Kommissionens klare erkendelse af, at ansvaret fuldt og helt ligger hos medlemsstaterne, og bakker op om Kommissions strategi, der på tre aktionsniveauer fokuserer på at tage initiativ til og fremme foranstaltninger til bekæmpelse af de negative sundhedsmæssige virkninger af et skadeligt og farligt alkoholforbrug;

18.

bifalder principielt, at der særligt i samarbejde med medlemsstaterne skal ydes støtte til strategier, som sigter på at reducere mindreåriges alkoholforbrug, og anbefaler, at Kommissionens forslag om oprettelse af et forum for alkohol og sundhed sker som en integreret del af EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed for at sikre sammenhæng i indsatsen og samtidig imødekomme Kommissionens gentagne krav om mindre bureaukrati og færre instanser. Arbejdet på EU-plan vedrørende alkohol og sundhed bør fokusere på vidensdeling og udveksling af bedste praksis ud fra de foranstaltninger, der allerede er gennemført på nationalt, regionalt og lokalt niveau;

19.

bifalder Kommissionens plan om inden for det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling at se på, om forskningen på EU-plan kan yde et bidrag til EU-strategien til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere antallet af alkoholrelaterede skader;

20.

bifalder i høj grad, at Kommissionen i sin meddelelse har inddraget og taget hensyn til medlemsstaternes foranstaltninger og initiativer til bekæmpelse af alkoholmisbrug; er i den forbindelse enig med Kommissionen i, at de særlige foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og som tager sigte på at reducere alkoholrelaterede skader for at beskytte folkesundheden, er baseret på medlemsstaternes særlige kulturelle kontekst;

21.

er i særlig høj grad enig med Kommissionen i, at nationale strategier har større gennemslagskraft, når de suppleres med lokale tiltag; bifalder i den forbindelse, at EU med baggrund i artikel 152 i EF-traktaten involverer de regionale og lokale beslutningstagere;

22.

mener som Kommissionen, at kommuner kan bidrage til de forebyggende strategier, der sigter mod at beskytte borgerne mod alkoholrelaterede skader, men understreger dog, at dette allerede sker mange steder og noterer sig derfor Kommissionens strategi til støtte for de lokale og regionale myndigheder;

23.

henviser, hvad koordineringen af aktioner på EU-niveau angår, til den afsluttende bestemmelse i EF-traktatens artikel 152, der på det sundhedspolitiske område fastlægger en klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne gående på, at Unionens aktiviteter indholdsmæssigt begrænser sig til at supplere de nationale politikker. Kommissionens forsøg på at forbedre sammenhængen i de politiske beslutninger, må ikke føre til, at denne klare kompetencefordeling ikke respekteres; afviser derfor også indførelsen af fælles sundhedsadvarsler, hvilket Kommissionen ikke udelukker i sin meddelelse; støtter imidlertid udtrykkeligt reklamebranchens tiltag til selvregulering;

24.

er enig med Kommissionen i, at Kommissionens væsentligste bidrag til alkoholstrategien bør bestå i støtte til nationale politikker og strategier på området. Dette følger i øvrigt også af artikel 152 i EF-traktaten; bifalder udtrykkeligt, at Kommissionen på grund af den klare kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne ikke planlægger at fremsætte nye lovforslag;

25.

bifalder derudover, at Kommissionen ved gennemførelsen af strategien fremhæver principperne om subsidiaritet og forvaltningsmæssige forenklinger.