27.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/42


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse«

KOM(2006) 390 endelig — 2006/0127 (COD)

(2007/C 93/10)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 20. september 2006 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Thomas Janson til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 19. december 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 432. plenarforsamling den 17.-18. januar 2007, mødet den 17. januar, følgende udtalelse med 150 stemmer for, 1 imod og 6 hverken for eller imod:

1.   Resumé og konklusion

1.1

Arbejdsmiljø er en EU-kompetence, som er vigtig for bæredygtig konkurrence på det indre marked og for et socialt Europa. Virksomhederne skal ikke have lov til at konkurrere med arbejdstagernes helbred og arbejdsmiljøet som indsats.

1.2

Medlemsstaterne skal ifølge hovedparten af arbejdsmiljødirektiver udarbejde rapporter om den praktiske gennemførelse. Herudover er der i de eksisterende bestemmelser fastsat forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen af de nationale rapporter om den praktiske gennemførelse (hvert fjerde eller femte år). Disse forskelle udlignes i Kommissionens forslag, og den eksisterende retlige ramme rationaliseres, idet det bestemmes, at der kun skal udarbejdes en enkelt samlet rapport hvert femte år om den praktiske gennemførelse for alle direktiver.

1.3

EØSU bifalder Kommissionens forslag. De nationale myndigheder har måttet afsætte meget tid til rapporterne, og forslaget indebærer klare tids- og omkostningsbesparelser.

1.4

Ved at samordne hyppigheden og indordne alle rapporter i en sammenhængende rapport får de nationale myndigheder et bedre overblik. Det giver også bedre muligheder for at rapportere om sammenhængene mellem de forskellige sundhedsrisici, som direktiverne søger at forebygge. Udarbejdelsen af regelmæssige rapporter om den praktiske gennemførelse af direktiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er et vigtigt redskab til at gøre status og evaluere de indførte foranstaltningers effektivitet og indvirkning på det kvalitative aspekt af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i Den Europæiske Union. EØSU mener dog, at Kommissionen bør foreslå, at medlemsstaterne forpligtes til at høre arbejdsmarkedets parter vedrørende alle kapitler i rapporten, inden denne sendes til Kommissionen, samt at parternes synspunkter skal indgå deri.

1.5

Forslaget indebærer også, at der skabes større gennemsigtighed til gavn for medborgerne og interessenterne. Derved bringes Europa tættere på borgerne og demokratiet styrkes.

2.   Baggrund

2.1   Resumé af Kommissionens meddelelse

2.1.1

Formålet med Kommissionens forslag er at forenkle og rationalisere bestemmelserne i fællesskabsdirektiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, der forpligter medlemsstaterne og Kommissionen til at udarbejde rapporter om direktivernes praktiske gennemførelse.

2.1.2

Medlemsstaterne skal ifølge hovedparten af arbejdsmiljødirektiver udarbejde rapporter om den praktiske gennemførelse. Herudover er der i de eksisterende bestemmelser fastsat forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen af de nationale rapporter om den praktiske gennemførelse (hvert fjerde eller femte år). Disse forskelle udlignes i Kommissionens forslag og den eksisterende retlige ramme rationaliseres, idet det bestemmes, at der kun skal udarbejdes en enkelt rapport hvert femte år om den praktiske gennemførelse for alle direktiver, der skal indeholde en generel del med de almindelige principper og de aspekter, der vedrører alle direktiverne, samt særlige kapitler om de aspekter, der er specifikke for hvert enkelt direktiv. Den første rapport skal dække perioden fra 2007 til og med 2012.

2.1.3

Medlemsstaterne skal i henhold til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1) samt og særdirektiverne (2) i henhold til dette direktivs artikel 16, stk. 1, udarbejde en rapport om den praktiske gennemførelse, som selv skal tjene som grundlag for Kommissionens rapport. Tre andre direktiver indeholder også bestemmelser om rapporter (3).

2.1.4

Kommissionens forslag indebærer også, at tre andre direktiver på området, som ikke indeholder bestemmelser om udarbejdelse af rapporter, skal omfattes af forpligtelsen til at aflægge rapport. Disse tre direktiver er Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (6).

2.2   Generelle bemærkninger

2.2.1

Arbejdsmiljø er en EU-kompetence, som er vigtig for bæredygtig konkurrence på det indre marked og for et socialt Europa. Virksomhederne skal ikke have lov til at konkurrere med arbejdstagernes helbred og arbejdsmiljøet som indsats.

2.2.2

EØSU bifalder Kommissionens forslag. Forslaget indebærer klare tids- og omkostningsmæssige besparelser for medlemsstaterne. De nationale myndigheder har måttet afsætte meget tid til udarbejdelsen af rapporter. Inden for den nuværende ramme foregår evalueringerne næsten kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger som følge af de forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store administrative omkostninger.

2.2.3

Ved at samordne hyppigheden og indordne alle rapporter i en samlet rapport får de nationale myndigheder et bedre overblik. Det giver også bedre muligheder for at rapportere om sammenhængene mellem de forskellige sundhedsrisici, som direktiverne søger at forebygge. Forskellige arbejdsmiljøproblemer er ofte forbundet med hinanden, og en koordineret rapportering kan give et bedre overblik over direktivernes generelle virkning. Udarbejdelsen af regelmæssige rapporter om den praktiske gennemførelse af direktiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er et vigtigt instrument til at gøre status og evaluere de indførte foranstaltningers effektivitet og deres indvirkning på det kvalitative aspekt af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i Den Europæiske Union.

2.2.4

EØSU mener dog, at Kommissionen bør foreslå, at medlemsstaterne forpligtes til at høre arbejdsmarkedets parter vedrørende alle kapitler i rapporten, inden denne sendes til Kommissionen, samt at parternes synspunkter skal indgå deri.

2.2.5

Forslaget indebærer også, at der skabes større gennemsigtighed til gavn for medborgerne og interessenterne. Derved bringes Europa tættere på borgerne og demokratiet styrkes.

Bruxelles, den 17. januar 2007

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EFT L 183, 29.6.1989, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (EFT L 393, 30.12.1989, s. 1), Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (EFT L 393, 30.12.1989, s. 13), Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (EFT L 393, 30.12.1989, s. 18), Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (EFT L 156, 21.6.1990, s. 9), Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler (EFT L 156, 21.6.1990, s. 14), Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (EFT L 245, 26.8.1992, s. 6), Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 245, 26.8.1992, s. 23), Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348, 28.11.1992, s. 1), Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (EFT L 348, 28.11.1992, s. 9), Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (EFT L 404, 31.12.1992, s. 10), Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (EFT L 307, 13.12.1993, s. 1), Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (EFT L 131, 5.5.1989, s. 11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (EFT L 23, 28.1.2000, s. 57), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (EFT L 177, 6.7.2002, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (EFT L 42, 15.2.2003, s. 38), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (EUT L 159, 30.4.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (EUT L 114, 27.4.2006, s. 38). Tre direktiver på området indeholder ikke bestemmelser om udarbejdelse af rapporter om den praktisk gennemførelse, nemlig Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF).

(3)  Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206, 29.7.1991, s. 19), Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113, 30.4.1992, s. 19) og Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216, 20.8.1994, s. 12).

(4)  EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25.

(5)  EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.

(6)  EUT L 229 af 29.6.2004, s. 23.