27.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/25

1.1

EØSU så gerne, at følgende foranstaltninger blev en del af Kommissionens prioriteter for det indre marked.

1.1.1

Med henblik på at fjerne de resterende hindringer for samhandelen, kræver fuldførelsen af det indre marked, at der skabes en balance mellem økonomisk fremdrift, den sociale dimension og bæredygtig udvikling. Det vil kun være muligt at fuldføre det indre marked, hvis alle borgere — arbejdsgivere, lønmodtagere, forbrugere osv. — opfatter dette som værende i deres egen interesse. Det bør tilstræbes, at så mange som overhovedet muligt får gavn af det indre marked, og at der indføres kompensationsforanstaltninger for dem, der taber ved dets indførelse. Offentlighedens skepsis over for EU kan kun overvindes, hvis politikkerne tager borgernes presserende behov alvorligt. Kommunikation alene er ikke nok.

1.1.2

Hvis globaliseringens udfordringer skal tages op — dvs. at klare sig i den globale konkurrence, sikre vækst og beskæftigelse, sørge for den nødvendige infrastruktur, klare klimaforandringen, sikre energiforsyningen, reagere på de finansielle markeders stigende indflydelse på økonomien som helhed — og de muligheder, der følger heraf udnyttes, skal der i fuldt omfang drages fordel af det indre markeds potentiale. Foranstaltninger til fremme af liberalisering og konkurrence må derfor være ledsaget af flankerende beskæftigelses- og vækstorienterede makroøkonomiske politikker samt foranstaltninger til opbygning af et videnbaseret samfund, idet EU's overordnede målsætning fortsat er at forbedre befolkningernes leve- og arbejdsvilkår (jf. Rom-traktatens præambel, der er videreført i samtlige efterfølgende traktater). Dette vil være et vigtigt skridt på vej mod fuldførelsen af det indre marked.

1.1.3

EU skal investere mere i uddannelse og forskning på nationalt og europæisk plan. Investering i uddannelse og forskning er en nødvendighed og ikke en luksus for EU. Derfor er det en prioritet at realisere et fælles europæisk forskningsområde og livslang læring.

1.1.4

Troværdigheden i EU's forskningspolitik har lidt et alvorligt knæk ved de gentagne fejlslagne forsøg på at indføre et EU-patent. I lyset af, at det ikke inden for en rimelig tidshorisont har været muligt at opnå enighed om dette instruments udformning, der har den allerstørste betydning for den videnbaserede økonomi, som EU tilstræber så vedholdende, bør det nu seriøst overvejes, om det er tilrådeligt, at instrumentet fra starten af skal finde anvendelse i alle EU's medlemsstater, hvis det fortsat viser sig umuligt at opnå enstemmighed om en aftale (1).

1.1.5

EØSU mener, at det, ud over de vigtige spørgsmål vedrørende patenter og det hermed sammenhængende område intellektuel ejendomsret, er vigtigt, at man på EU-niveau beskæftiger sig med spørgsmålet om økonomisk information. I denne sammenhæng spørger EØSU, om ikke der bør tages skridt til en styrkelse af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerheds (ENISA's (2)) rolle og profil med det formål at bevare de europæiske virksomheders konkurrenceevne og forhindre, at fortrolige data om deres produktionsprocesser, forskning og innovation »stjæles «af konkurrenter uden for EU.

1.1.6

Inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser bør Kommissionen og Rådet stå mere fast over for USA's præsident på kravet om overholdelse af princippet om ikke-diskriminering. De bør derfor anmode om afskaffelse af »Committee on Foreign Investments in the US «(CFIUS), som blev oprettet for over 30 år siden med det formål at analysere og eventuelt forbyde udenlandsk deltagelse i amerikanske virksomheder alene ud fra det — i øvrigt ikke nærmere definerede — kriterium om »national sikkerhed«. Endvidere foregår der i handelstvister mellem en udenlandsk og en amerikansk virksomhed en positiv særbehandling af sidstnævnte.

1.1.6.1

Hvis der ikke kan opnås garanti for, at der ikke diskrimineres i forbindelse med virksomhedssammenlægninger og -overtagelser eller handelspraksis, bør EU seriøst undersøge muligheden for at indbringe disse sager for WTO's tvistbilæggelsesorgan eller selv oprette et organ svarende til CFIUS. Disse principper bør også følges i forbindelserne med EU's andre handelspartnere.

1.1.7

Indsatsen for bedre lovgivning kan både forenkle betingelserne for erhvervslivet og skabe større gennemsigtighed til gavn for borgerne og forbrugerne. Mindre lovgivning er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre lovgivning. EØSU støtter ligeledes, at der i de tilfælde, hvor indførelsen af national lovgivning er utilstrækkelig, lovgives på vigtige områder som dem, der er omfattet af minimumsbestemmelser om sundhed og sikkerhed.

1.1.8

Kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der er en afgørende faktor i den politiske beslutningsproces i mange medlemsstater, kan ligeledes være med til at udforme politikker og sikre accept af de foranstaltninger, der træffes på europæisk niveau. Hvis denne målsætning imidlertid skal realiseres, må begge parter i den sociale dialog udvise villighed til at indgå sådanne aftaler.

1.1.9

Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har afgivet et løfte om at lette den administrative byrde for virksomhederne med 25 % senest i 2012. EØSU er imidlertid bekymret for, at dette løfte er for omfattende, og mener, at målsætningen bør justeres. Medmindre der tages en mere velovervejet metode i brug, vil den manglende opfyldelse af kriterierne blot yderligere undergrave troværdigheden.

1.1.10

Brug af forordningsinstrumentet, hvor dette er en mulighed, ville ligeledes skabe klarere lovgivningsmæssige rammer og større konsekvens.

1.1.11

Det indre marked er baseret på gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og eksamensbeviser, f.eks. for jordemødre, advokater o.a., der ikke desto mindre ingen gavn har haft af de eksisterende EU-direktiver.

1.1.12

EØSU minder om, at harmonisering opad, selv hvor den omfatter 27 lande, og hvor svær den end måtte være at gennemføre, er et vigtigt led i det indre marked.

1.1.13

Arbejdsmarkedets parter bør inddrages i alle faser for at sikre, at målet om administrativ forenkling og bedre lovgivning nås i tilstrækkeligt omfang og inden for en rimelig tidshorisont. Det er vigtigt, at der opnås konkrete resultater på dette område, hvis ikke EU skal miste yderligere troværdighed blandt borgerne.

1.1.14

EØSU så gerne hurtigere fremskridt hen imod et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser. I modsat fald kan det ikke hævdes, at det indre marked er fuldført. Udvalget bifalder Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet om tjenesteydelser, der stort set er sammenfaldende med udvalgets egne forslag. Nogle punkter kræver stadig en afklaring og bør forbedres, f.eks. med hensyn til forsyningspligtydelser. Nu, hvor Europa-Parlamentet har vedtaget direktivet om tjenesteydelser, forventer erhvervslivet at kunne drage reel fordel af friheden til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser.

1.1.15

Hvad angår finansielle tjenesteydelser (3) har EØSU henstillet, at der foretages en dynamisk konsolidering, idet man søger at undgå overimplementering, men udvalget har ligeledes gjort opmærksom på, at dette bør ske i Lissabon-strategiens ånd og under hensyntagen til den europæiske sociale models særlige karakteristika. Dette gælder ligeledes ved grænseoverskridende levering af sådanne tjenesteydelser (f.eks. ved handel med aktier og overførsel af pensionsrettigheder) og grundlæggende finansielle tjenesteydelser så som mulighed for at oprette en bankkonto. I lyset af de finansielle transaktioners voksende indflydelse på økonomien og kreative innovationer på dette område (hedge funds og private equity) bør reguleringen af sektoren tage højde for de resulterende systemiske risici og konsekvenser for den reale økonomi, idet der bør indføres bestemmelser, der modvirker uhensigtsmæssige følger. EØSU vil gerne indtrængende opfordre Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge et lovforslag om skærpede krav til institutionelle investorers informationspligt med hensyn til deres investeringspolitik og stemmeafgivning. Fremlæggelse af et sådant lovforslag ville være i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan om modernisering af selskabsretten og selskabsstyringen.

1.1.16

De skatte-politiske foranstaltninger skal — for så vidt som de bliver vedtaget på europæisk niveau — bidrage til fuldførelsen af det indre marked og tage et rimeligt hensyn til balancen mellem økonomisk fremdrift, den sociale dimension og bæredygtig udvikling, som nævnt ovenfor. Dette omfatter ligeledes en harmonisering af grundlaget for opkrævning af selskabsskat og undgåelse af dobbeltbeskatning. Dobbelt beskatning hører ikke hjemme i et indre marked.

1.1.17

EØSU anmoder ligeledes Kommissionen om at se nærmere på de begrænsninger, som medlemsstaterne, offentlige myndigheder eller visse erhvervsgrupper (4) er underlagt i det indre marked.

1.1.18

Hovedproblemet er, at produkternes udformning, f.eks. inden for forsikring, påvirkes kraftigt af de lokale lovgivnings- og skattemæssige forhold. Dette gælder for lovpligtige forsikringsordninger, men ligeledes for andre væsentlige forsikringsprodukter, f.eks. ved forskellige løsninger på dækningen for naturkatastrofer, der bliver en del af brandforsikringen, eller dækningen for ulykker i forbindelse med terror, der bliver en del af almindelige forsikringsprodukter.

1.1.19

Én af hindringerne for fuldførelsen af det indre marked er de fortsat eksisterende væsentlige restriktioner for arbejdskraftens fri bevægelighed. EØSU opfordrer indtrængende de medlemsstater, der ikke tillader fri bevægelighed, til at fjerne hindringerne for arbejdskraftens mobilitet. Den fri bevægelighed for personer er et af det indre markeds hjørnestene, og mobilitet er ligeledes attraktiv for arbejdstagerne.

1.1.20

SMV'erne synes ikke at have den gavn af det indre marked, som de kunne have. De betydelige hindringer for handelen med tjenesteydelser i EU betyder, at denne kun udgør 20 % af den samlede handel i Fællesskabet. Direktivet om tjenesteydelser vil formentlig forbedre erhvervslivets betingelser og beskæftigelsen betydeligt, navnlig takket være den foreslåede kontrolmekanisme og brug af enkelte kontaktpunkter i forhold til udenlandske udbydere af tjenesteydelser.

1.1.21

Gennemsigtighed og åbenhed i forbindelse med offentlige indkøb er af vital betydning for et velfungerende indre marked. Det er særdeles vigtigt, at den igangværende revision af de såkaldte klagedirektiver gennemføres hurtigt som opfølgning på lovgivningspakken om offentlige indkøb, der blev vedtaget i 2004. Det må ikke tillades, at Kommissionens reformforslag udvandes, navnlig hvad angår tilstrækkeligt lange frister med opsættende virkning mellem beslutningen om tildeling og indgåelsen af en aftale, og hvad angår det forhold, at en aftale er ugyldig, hvis bestemte kriterier for udbudsbekendtgørelsen ikke er opfyldt.

1.1.22

En åbning af markedet for offentlige indkøb er genstand for en intensiv drøftelse mellem offentlige og private interessenter, der har stærkt divergerende meninger om, hvordan sagen bør gribes an. En åbning af markedet for offentlige udbud bør tage højde for vigtige faktorer som beskæftigelses-, social- og miljømæssige overvejelser, der alle har lige stor betydning i denne proces.

1.1.23

SOLVIT-netværket til bilæggelse af tvister fungerer tilfredsstillende og kunne ideelt set bidrage til fjernelsen af lovgivningsmæssige hindringer (der ofte skyldes forkert anvendelse af bestemmelserne, som igen er begrundet i enten manglende information, utilstrækkelig uddannelse af myndighedernes personale eller protektionisme), om end en sådan fjernelse unægtelig kræver øgede ressourcer og mere personale i medlemsstaternes hovedstæder. Der bør gennemføres en veltilrettelagt oplysningskampagne for at øge SMV'ernes opmærksomhed på mekanismen og dens muligheder.

1.1.24

EØSU har udarbejdet et detaljeret katalog over handelshindringer i det indre marked (5) for at give et realistisk billede af, hvor mange bestemmelser der stadig sinker dets fuldførelse i EU. Der ikke altid tale om nationale hindringer.

1.1.25

EØSU er som opfølgning på den interinstitutionelle aftale fra 2003 sammen med Kommissionen ved at udvikle en database (PRISM II), der skal kortlægge initiativer til sam- og selvregulering i EU (6). EØSU og især medlemmerne af udvalgets markedsobservatorium er en ressource, som Kommissionen og medlemsstaterne er velkommen til at trække på. Markedsobservatoriet gennemfører navnlig høringer hvert år i forskellige medlemsstater, med særlig vægt på beskæftigelsessituationen i de nye medlemsstater.

1.1.26

I betragtning af EØSU's ekspertise og repræsentativitet mener det, at det kunne spille en rolle i den udarbejdelse af konsekvensanalyser, som Kommissionen ønsker skal ske systematisk Som det fremgår af de nuværende debatter, er det afgørende, at lovgivningsforslag afspejler en række forskellige synspunkter og at de bygger på mere stringente og objektive grundlag. Hurtig fremsendelse af konsekvensanalyserne til EØSU og mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil, inden konsekvensanalyserne meddeles EU-institutionerne, ville gøre det muligt at skabe større accept af EU's lovgivningsinitiativer, hvilket ville svare til ånden i Partnerskabet for Europæisk Fornyelse (7).

1.1.27

Endelig bør det med henblik på at fremme fuldførelsen af det indre marked være en prioritet at gøre forbrugerne opmærksomme på og tilskynde dem til at udnytte de muligheder, det indre marked giver.

2.1

Denne udtalelse er resultatet af en anmodning fra Kommissionens næstformand, Margot Wallström, til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 5. oktober 2006 om at udarbejde en sonderende udtalelse.

2.2

Udvalget er blevet bedt om at udtale sig om de prioriteter, som Kommissionen har fastlagt, for at bidrage dels til den rapport, der skal fremlægges for Det Europæiske Råds møde i foråret 2007, dels i sidste ende til den endelige rapport.

2.3

På grund af den stramme tidsplan, som udvalget har måttet arbejde under, er det blevet besluttet at koncentrere udtalelsen om nogle få hovedbudskaber og at pege på nogle få hovedområder, hvor der efter udvalgets opfattelse er behov for yderligere fremskridt.

3.1

Oprindelig var ledetråden for etableringen af det indre marked, at de forskellige nationale bestemmelser skulle erstattes af ét sæt bestemmelser, der gjaldt overalt i EU, for på den måde at skabe de lige konkurrencevilkår, der ville sætte den europæiske økonomi i stand til fuldt ud at udnytte sit potentiale. I virkeligheden sker det imidlertid for tit, at fællesskabsbestemmelserne opfattes som et supplement til og ikke som en erstatning for de nationale bestemmelser.

3.2

En faktor, der har øget det indre markeds betydning, er globaliseringen, der både er en udfordring og en chance. Det vil kun være muligt at tage udfordringen op, hvis det indre markeds potentiale realiseres fuldt ud.

3.3

I den sammenhæng støtter EØSU Europa-Kommissionens plan om at udarbejde en ny politisk dagsorden baseret på et nyt partnerskab, hvor institutionerne indgår i et mere effektivt samarbejde. Som et led i denne fælles dagsorden bør også de nationale, regionale og lokale regeringer påtage sig et ansvar for, at der opnås resultater, og for at bringe EU tættere på borgerne.

3.4

Det synspunkt, at mere lovgivning på én eller anden måde er ensbetydende med »mere EU«, bør imødegås. Er disse de mest effektive midler til at nå den tilsigtede målsætning med? Fremme af alternativer til lovgivning så som bedste praksis i forbindelse med initiativer til selv- og samregulering eller kollektive aftaler bør prioriteters, og der bør tilskyndes til mere udbredt brug af disse fremgangsmåder, uden dog at glemme den sociale dialog — som traktaten opfordrer Kommissionen til at fremme — med det formål at indgå kollektive aftaler.

3.5

Effektiv brug og kvalitet af konsekvensanalyser, evalueringer og offentlige høringer skal sikres bedre i lovgivnings- og politikudformningsprocessen (har lovgivningen haft den tilsigtede virkning, og hvis ikke, så hvorfor?) I denne forbindelse vil udvalget ligeledes afgive en sonderende udtalelse om »Arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets syn på kvalitetsstandarder for indhold, procedurer og metoder til evaluering af sociale følgevirkninger«.

3.6

Det indre marked har på en række områder, der er af betydning for et stort antal forbrugere, været en succes (f.eks. hvad angår produktsikkerhed eller garantier ved køb af forbrugsvarer), mens der på andre områder ikke har kunnet registreres konkrete resultater, eller disse ikke har kunnet mærkes af slutbrugeren (f.eks. finansielle tjenesteydelser eller EU-patentet).

3.7

Jobskabelse og arbejdstagernes bevægelighed er ligeledes mål for det indre marked, og erhvervsuddannelses- og uddannelsesprogrammer bør i højere grad målrettes mod forberedelse til »den videnbaserede økonomi«. Gennemførelsen af det indre marked vil imidlertid ikke i sig selv kunne løse problemerne på det europæiske arbejdsmarked; der skal yderligere aktive foranstaltninger til.

3.8

Lovforslagene bør være udformet sådan, at de er nemme at forstå ikke blot for de lovgivende myndigheder, men også for potentielle slutbrugere. Det samme gælder andre forskrifter.

3.9

Bedre lovgivning bør prioriteres højere. EØSU har fremhævet dette i en række udtalelser (8). Der er massive vidnesbyrd både fra Kommissionens egne høringer og fra medlemsstaterne om, at direktiver ofte gøres mere byrdefulde af medlemsstaternes forvaltninger, når de gennemfører dem i national lovgivning (dvs. ved overimplementering). Dette rammer SMV'ere hårdere end store virksomheder. Ejere af SMV'ere må selv løse alle opgaver, hvorimod store virksomheder kan uddelegere nogle af dem til specialister.

3.10

Bedre implementering og håndhævelse er en forhåndsbetingelse for, at det indre marked overhovedet kan eksistere. EØSU's udtalelse om »Forbindelserne mellem EU og de nationale forvaltninger« (9) gør opmærksom på de nuværende mangler:

3.11

Bedre implementering og håndhævelse udgør en beskyttelse mod fragmentering af det indre marked.

3.12

Manglen på konsekvens i de nationale forvaltninger er åbenbar, samtidig med at EU's effektivitet trues af medlemsstater, der ikke overholder, hvad de selv har været med til at beslutte. I nogle medlemsstater oplyses der på nationalt plan kun i meget ringe omfang om emner vedrørende det indre marked, herunder om succes'erne. Regeringerne, de nationale parlamenter eller medierne føler sig ikke forpligtede til at yde deres. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet skal inddrages mere, hvis EU's borgere virkelig skal føle, at de er en fuldgyldig del af udviklingen, herunder den fastkørte EU-forfatning. Der bør imidlertid ikke udelukkende fokuseres på kommunikationsproblemer. Det første skridt til genskabelse af EU-borgernes tillid bør bestå i at fortsætte med at finde løsninger på Unionens presserende problemer.