27.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/1

(1)

Den fælles landbrugspolitiks formål er fastlagt i traktatens artikel 33. Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige metoder til gennemførelse af denne politik er der taget hensyn til landbrugsproduktionens særlige art, som skyldes landbrugets særlige struktur og strukturelle og naturbetingede uligheder mellem de forskellige landbrugsregioner, nødvendigheden af gradvis at gennemføre de relevante tilpasninger og det forhold, at landbruget er en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed. Statsstøtte kan kun retfærdiggøres, hvis den er i overensstemmelse med denne politiks mål.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (1) blev den måde, hvorpå der ydes EF-støtte til landbrugerne, ændret fundamentalt. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (2) fastlægges der rammebestemmelser for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 samtidig med, at det bekræftes, at udvikling af landdistrikterne er anden søjle i den fælles landbrugspolitik. Artikel 88 og 89 i forordning (EF) nr. 1698/2005 indeholder specifikke bestemmelser om statsstøtte. Ifølge artikel 5 skal støtte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne være i overensstemmelse med traktaten og de retsakter, der er vedtaget i henhold til den.

(3)

Da en støttes økonomiske virkninger ikke afhænger af, om den delvis finansieres af EF eller finansieres af en medlemsstat alene, finder Kommissionen, at der principielt bør være overensstemmelse og sammenhæng mellem dens politik for kontrol af statsstøtte og den støtte, der ydes i henhold til EF's egen fælles landbrugspolitik og politik for udvikling af landdistrikterne.

(4)

Ved brev af 30. maj 2005 blev medlemsstaterne opfordret til at fremsætte forslag til, hvordan statsstøttereglerne kan forenkles på landbrugsområdet. Arbejdsgruppen vedrørende konkurrencevilkår i landbruget blev hørt om disse rammebestemmelser på mødet den 22. og 23. juni 2006 og den 25. oktober 2006.

(5)

Rammebestemmelserne gælder for al statsstøtte, som ydes i forbindelse med aktiviteter inden for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der er omfattet af traktatens bilag I. De gælder for støtteforanstaltninger i enhver form, herunder støtteforanstaltninger finansieret ved hjælp af skattelignende afgifter, som falder ind under definitionen af statsstøtte i traktatens artikel 87, stk. 1. Rammebestemmelserne gælder ikke for statsstøtte til fiskeri og akvakultur (3). Kapitel VII indeholder regler for støtte til skovbrug, herunder støtte til skovrejsning på landbrugsjord.

(6)

Ved anvendelsen af rammebestemmelserne forstås ved »landbrugsprodukter« de produkter, der er opført i traktatens bilag I, produkter henhørende under KN-kode 4502, 4503 og 4504 (varer af naturkork) og produkter, der efterligner eller erstatter mælk og mejeriprodukter (4), bortset fra produkter omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (5).

(7)

Ved anvendelsen af rammebestemmelserne forstås ved »forarbejdning af et landbrugsprodukt« alle behandlinger af et landbrugsprodukt, som resulterer i et produkt, der også er et landbrugsprodukt, med undtagelse af aktiviteter på bedriften til at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg. Forarbejdningen af landbrugsprodukter, der er omfattet af traktatens bilag I, til varer uden for bilag I er derfor ikke omfattet af disse rammebestemmelser.

(8)

Ved anvendelsen af rammebestemmelserne forstås ved »afsætning af et landbrugsprodukt« besiddelse eller frembydelse med henblik på salg, udbud til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring med undtagelse af en primærproducents første salg til videresælgere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet, der forbereder et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til slutforbrugere anses for afsætning, hvis det finder sted i særskilte lokaler, der er forbeholdt dette formål. Støtte til reklame for landbrugsprodukter er omfattet af disse rammebestemmelser, mens støtte til reklame for produkter uden for bilag I er omfattet af de horisontale regler for statsstøtte (6).

(9)

Ved anvendelsen af rammebestemmelserne forstås ved »små og mellemstore virksomheder (SMV)« små og mellemstore virksomheder som defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (7).

(10)

Ifølge artikel 36 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber finder traktatens konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, hvor Rådet beslutter det. I modsætning til, hvad der gælder for andre sektorer, er Kommissionens beføjelse til at kontrollere og føre tilsyn med statsstøtte i landbrugssektoren derfor ikke direkte afledt af traktaten, men af retsforskrifter, som Rådet har vedtaget efter traktatens artikel 37, og er undergivet eventuelle restriktioner, som Rådet har fastsat. I praksis indeholder alle forordningerne om de fælles markedsordninger dog bestemmelser om anvendelse af statsstøttereglerne i traktatens artikel 87, 88 og 89 på de pågældende produkter. Endvidere er det i artikel 88 i forordning (EF) nr. 1698/2005 udtrykkelig fastsat, at traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendes på støtte, som medlemsstaterne yder til udvikling af landdistrikterne. Det følger heraf, at traktatens bestemmelser, medmindre der er fastsat særlige begrænsninger eller undtagelsesbestemmelser i de pågældende forordninger, gælder fuldt ud for statsstøtte til landbrug, bortset fra støtte, der specifikt tager sigte på det begrænsede antal produkter, som ikke er omfattet af fælles markedsordninger (jf. punkt 21).

(11)

Selv om artikel 87, 88 og 89 finder fuld anvendelse på de sektorer, der er omfattet af de fælles markedsordninger, er anvendelsen imidlertid underordnet de ved de pågældende forordninger fastsatte bestemmelser. Med andre ord kan en medlemsstats påberåbelse af artikel 87, 88 og 89 ikke have forrang i forhold til bestemmelserne i forordningen om markedsordningen for den pågældende sektor (8). Det følger heraf, at Kommissionen under ingen omstændigheder kan godkende en støtte, som er uforenelig med de bestemmelser, der regulerer en fælles markedsordning, eller som ville hindre den fælles markedsordning i at fungere tilfredsstillende.

(12)

Kommissionen vil ikke godkende støtte til eksportrelaterede aktiviteter, dvs. støtte direkte knyttet til de eksporterede mængder og støtte, som betinges af, at der benyttes indenlandske produkter frem for importerede, eller støtte til oprettelse og drift af distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed i andre medlemsstater. Støtte til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(13)

I lyset af de særlige regler for fødevarehjælp til tredjelande godkender Kommissionen normalt ikke statsstøtte til køb af EU-landbrugsprodukter, som skal gives som fødevarehjælp i tredjelande.

(14)

Rammebestemmelserne gælder, medmindre der er fastsat specifikke undtagelsesbestemmelser i traktaterne eller EF-lovgivningen.

(15)

En støtteforanstaltning skal for at blive betragtet som forenelig med fællesmarkedet indeholde et vist incitament eller kræve en vis modydelse fra støttemodtageren. Medmindre der udtrykkeligt er fastsat undtagelser i EF-lovgivningen eller i rammebestemmelserne, betragtes ensidige statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre producenternes økonomiske situation uden på nogen måde at bidrage til sektorens udvikling, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, som driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet. Desuden kan en sådan støtte ifølge sin natur også true med at påvirke de fælles markedsordningers mekanismer.

(16)

Af samme grund kan støtte, der ydes med tilbagevirkende kraft til aktiviteter, som støttemodtageren allerede har iværksat, ikke anses for at indeholde det nødvendige incitament og må derfor anses for at udgøre driftsstøtte, som blot har til formål at befri støttemodtageren for en finansiel byrde. For at maksimere støttens incitamentskabende virkning og for at gøre det lettere at dokumentere den ved anmeldelse af en støtte skal medlemsstaternes støtteregler indeholde bestemmelser om følgende skridt inden tildelingen af støtte:

Støtte under en støtteordning kan kun ydes til aktiviteter, der iværksættes, eller tjenesteydelser, der modtages, efter at støtteordningen er blevet oprettet og erklæret for forenelig med traktaten af Kommissionen.

Skaber støtteordningen en automatisk ret til at modtage støtte, som ikke kræver yderligere administrative skridt på administrativt plan, kan selve støtten kun ydes til aktiviteter, der iværksættes, eller tjenesteydelser, der modtages, efter at støtteordningen er blevet oprettet og erklæret for forenelig med traktaten af Kommissionen.

Kræver støtteordningen, at der skal forelægges en ansøgning for den relevante kompetente myndighed, må selve støtten kun ydes til aktiviteter, der iværksættes, eller tjenesteydelser, der modtages, når følgende betingelser er opfyldt:

Individuel støtte uden for en støtteordning må kun ydes til aktiviteter, der iværksættes, eller tjenesteydelser, der modtages, efter at kriterierne i litra b) og c) ovenfor er blevet opfyldt.

Disse krav gælder ikke for støtteordninger, som er af kompenserende karakter.

(17)

På grund af lighederne mellem virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, og virksomheder, der forarbejder og afsætter andre produkter end landbrugsprodukter, f.eks. i fødevareforarbejdningssektoren, bør de statsstøtteregler, der gælder for virksomheder, som forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, harmoniseres med de bestemmelser, som gælder for virksomheder, der forarbejder og afsætter andre produkter end landbrugsprodukter. Denne politik bør gælde for statsstøtte, uanset til hvilket formål den ydes, f.eks. støtte til dækning af investeringsomkostninger, miljøbeskyttelsesomkostninger og omkostninger ved teknisk bistand. I denne sammenhæng har Kommissionen allerede inkluderet forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i:

(18)

Som følge af harmoniseringen med reglerne for virksomheder, der ikke har med landbrugsprodukter at gøre, kan det ske, at store virksomheder ikke længere er berettiget til visse former for støtte, især ikke til teknisk bistand som f.eks. konsulentbistand. Støtten til store virksomheder vil i den henseende fremover være begrænset til de minimis-støtte.

(19)

Støtte til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter kan kun betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, hvis den også ville blive betragtet som forenelig til virksomheder, der ikke beskæftiger sig med landbrugsprodukter, uden for specifikke sektorer som transport eller fiskeri, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i disse rammebestemmelser ved henvisning til landbrugssektoren i modsætning til primærproduktionen (landbrugerne) eller forarbejdning og afsætning.

(20)

Da der må tages hensyn til de ganske særlige forhold, der gør sig gældende for den primære landbrugsproduktion, ved vurderingen af støtte til fordel for ugunstigt stillede områder i den betydning, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EF) nr. 1698/2005, finder Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (11) ikke anvendelse på primærproduktionen. De finder dog anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i det omfang, det er fastsat i disse rammebestemmelser.

(21)

Som tidligere nævnt er visse typer landbrugsprodukter, der er omfattet af traktatens bilag I, endnu ikke omfattet af en fælles markedsordning, navnlig kartofler, bortset fra kartofler til stivelsesfremstilling, hestekød, kaffe, eddike fremstillet af alkohol og kork. Når der ikke foreligger en fælles markedsordning, er artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (12) gældende for statsstøtte, som specifikt tager sigte på disse produkter. Ifølge artikel 3 er det kun artikel 88, stk. 1, og artikel 88, stk. 3, første punktum, der finder anvendelse på denne støtte. Medlemsstaterne skal derfor underrette Kommissionen i tilstrækkelig god tid til, at den kan fremsætte sine bemærkninger til eventuelle planer om ydelse eller ændring af støtte. Kommissionen kan ikke ved en endelig negativ beslutning modsætte sig, at denne støtte ydes. Ved vurderingen af støtten tager Kommissionen hensyn til, at der ikke foreligger fælles markedsordninger på EF-plan, og at forordning (EF) nr. 1782/2003 har fastsat det princip, at EF-støtte normalt ydes som afkoblet støtte, der ikke er knyttet til specifikke produkter eller igangværende produktion. Det skal også bemærkes, at der i henhold til nogle markedsordninger ikke kan ydes EF-støtte. Hvis de nationale støtteordninger følger dette princip, vil Kommissionen ikke fremsætte nogen bemærkninger, heller ikke selv om de pågældende foranstaltninger udgør driftsstøtte, som normalt er forbudt. Kommissionen vil, når den fremsætter sine bemærkninger, også tage hensyn til risikoen for, at støtte, der ydes til et produkt, som ikke er omfattet af en fælles markedsordning, kommer produktionen af et produkt, der er omfattet af en markedsordning, til gode. Dette er navnlig tilfældet i kartoffelsektoren. Hvis en medlemsstat ikke retter sig efter bemærkningerne og henstillingerne, forbeholder Kommissionen sig ret til at anvende traktatens artikel 226.

(22)

Ifølge traktatens artikel 6 skal »miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling«. De aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, omfatter både landbrugs- og konkurrencepolitik. Det er derfor nødvendigt at lægge særlig vægt på miljøspørgsmål i fremtidige anmeldelser af statsstøtte, selv i tilfælde, hvor støtteordningerne ikke specielt vedrører miljøspørgsmål. Ved støtte til investeringer, der skal øge produktionen, og som indebærer øget forbrug af knappe ressourcer eller større forurening, skal det f.eks. dokumenteres, at ordningen ikke fører til overtrædelse af EF-miljølovgivningen eller i øvrigt forårsager miljøskader. Alle anmeldelser af statsstøtte bør for fremtiden indeholde en vurdering af, hvilke virkninger den støttede aktivitet forventes at få for miljøet. I mange tilfælde vil det blot betyde en bekræftelse af, at der ikke forventes nogen virkninger for miljøet. Kommissionen forbeholder sig ret til at kræve yderligere oplysninger, tilsagn og betingelser, som den finder nødvendige for at beskytte miljøet.

(23)

Kommissionen vil vurdere alle støtteforanstaltninger, som ikke er omfattet af disse rammebestemmelser, i de konkrete tilfælde på grundlag af principperne i traktatens artikel 87, 88 og 89 og EF's fælles landbrugspolitik og politik for udvikling af landdistrikterne. Medlemsstater, der foreslår støtte til landbruget, som ikke er omfattet af rammebestemmelserne, skal fremlægge en økonomisk vurdering af, hvilken positiv indflydelse foranstaltningen har på udviklingen af landbruget, og af, hvilken risiko der er for, at foranstaltningen fordrejer konkurrencevilkårene. Kommissionen godkender kun en foranstaltning, hvis dens positive bidrag til udviklingen af sektoren klart er større end risikoen for konkurrencefordrejninger.

(24)

Medmindre andet er anført, udtrykkes alle støttesatser i rammebestemmelserne som den samlede støtte i procent af de samlede støtteberettigede udgifter (bruttostøtteækvivalenter).

(25)

Ved forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes der en række støtteforanstaltninger for udvikling af landdistrikterne. I dette kapitel af rammebestemmelserne fastsættes der regler for statsstøtte til sådanne foranstaltninger og nogle andre foranstaltninger, som har nær tilknytning til udvikling af landdistrikterne.

(26)

For at sikre sammenhæng mellem de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der foreslås til medfinansiering inden for rammerne af medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikterne, og de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der finansieres via statsstøtte, skal alle anmeldelser af investeringsstøtte (kapitel IV.A og IV.B), støtte til miljøbeskyttelse og beskyttelse af dyrevelfærd (kapitel IV.C), støtte til udligning af ulemper i visse områder (kapitel IV.D), støtte til overholdelse af regler (kapitel IV.E) og støtte til unge landbrugeres etablering (kapitel IV.F) ledsages af dokumentation, der viser, hvordan statsstøtteforanstaltningen passer ind i og er forenelig med de relevante programmer for udvikling af landdistrikterne. Statsstøtte, som ikke er forenelig med det relevante program for udvikling af landdistrikterne, navnlig statsstøtte, der fører til kapacitetsforøgelser, for hvilke der ikke er noget normalt marked, vil ikke blive godkendt.

(27)

Dette underkapitel gælder for investeringer i forbindelse med primærproduktionen af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I. Det gælder ikke for investeringer, der foretages på en bedrift med henblik på forarbejdning og afsætning af sådanne produkter.

(28)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

a)

For at omstrukturere og udvikle det fysiske potentiel og fremme innovation kan der i henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005 ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer, der generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater.

b)

I henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan støtten, hvis investeringerne foretages for at opfylde EF-reglerne, kun ydes til de investeringer, der foretages for at opfylde nyligt indførte EF-regler. I så fald kan der bevilges en overgangsperiode til opfyldelse af reglerne på højst 36 måneder fra den dato, hvor reglerne bliver obligatoriske for landbrugsbedriften. Der kan, når unge landbrugere modtager etableringsstøtte, ydes støtte til investeringer med henblik på opfyldelse af gældende EF-regler, når det er fastlagt i forretningsplanen, jf. artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1698/2005. Overgangsperioden, inden for hvilken reglerne skal opfyldes, må ikke overstige 36 måneder fra etableringsdatoen.

c)

Ifølge artikel 88, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005 er det forbudt at yde statsstøtte til modernisering af landbrugsbedrifter, som overstiger følgende procentsatser, der er fastsat i bilaget til samme forordning:

d)

Forbuddet i artikel 88, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005 gælder ikke for støtte til investeringer, der overvejende foretages i offentlighedens interesse, og som er knyttet til bevarelse af traditionelle landskaber, som er formet af landbrugs- og skovbrugsvirksomhed, eller flytning af landbrugsbygninger, beskyttelse og forbedring af miljøet, forbedring af hygiejneforholdene inden for husdyrbrug samt dyrevelfærd og sikkerheden på arbejdspladsen.

e)

Hvis flytningen skyldes ekspropriation, der efter medlemsstatens lovgivning giver ret til erstatning, vil betaling af denne erstatning normalt ikke blive betragtet som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

f)

Medlemsstater, der forsinker gennemførelsen af bindende fællesskabsregler i forhold til den frist, der er fastsat i EF-lovgivningen, kan på den måde give landbrugerne en fordel i forhold til landbrugerne i medlemsstater, der overholder de nye regler til tiden. Risikoen for konkurrencefordrejninger bør ikke øges ved, at der ydes store statsstøttebeløb til landbrugere, som bærer omkostningerne ved nye regler senere end fastsat i EF-lovgivningen. Ved fastsættelsen af støtteintensiteten til investeringer, der er knyttet til overholdelsen af nyindførte regler, bør der dog også tages hensyn til, at reglerne ofte kun medfører omkostninger for landbrugerne uden at øge indtjeningsmulighederne. Den største støtteintensitet til investeringer i forbindelse med nyindførte regler bør derfor forbeholdes dem, der er foretaget rettidigt i henhold til EF-lovgivningen. For investeringer, der foretages senere, bør der fastsættes en lavere støtteintensitet. Intensiteten bør fastsættes i forhold til forsinkelsen og bør på et vist tidspunkt sættes til nul.

g)

Hvad angår gennemførelsen af direktiv 91/676/EØF, bør der tages hensyn til de særlige problemer og behov hos de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007.

h)

Det bør accepteres, at der ydes statsstøtte til køb af brugt materiel til små og mellemstore virksomheder, hvis materiellets lavere pris kan være til hjælp som et første skridt på vejen til modernisering, især for bedrifter, der som udgangspunkt har en meget lav teknisk standard og kun begrænset kapital. Store virksomheder bør kun få investeringsstøtte til køb af nyt materiel.

(29)

Støtte til investering i landbrugsbedrifter betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1857/2006. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 4, stk. 7, litra c), i forordning (EF) nr. 1857/2006, kan der også ydes støtte op til den samme støttesats og på de samme betingelser som dem, der er fastsat i nævnte artikel 4, til bestemte landbrugsprodukter samt til dræningsarbejder eller kunstvandingsmateriel og kunstvandingsarbejder, som ikke medfører en nedsættelse af det hidtidige vandforbrug med 25 %. Det maksimale støttebeløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1857/2006, finder ikke anvendelse.

(30)

Støtte til bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) eller d), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 5 i den fritagelsesforordning, der afløser forordning (EF) nr. 1/2004]. Det loft på 10 000 EUR, der er fastsat i [artikel 5 i den fritagelsesforordning, der afløser forordning nr. 1/2004], finder dog ikke anvendelse.

(31)

Støtte til flytning af landbrugsbygninger i offentlighedens interesse betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 6 i den fritagelsesforordning, der afløser forordning (EF) nr. 1/2004].

(32)

Støtte til investeringer, der medfører ekstraomkostninger i forbindelse med beskyttelse og forbedring af miljøet, forbedring af hygiejneforholdene på husdyrbrug eller af dyrevelfærden, betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 4, stk. 2, litra e), i den fritagelsesforordning, der afløser forordning (EF) nr. 1/2004]. For investeringsudgifter, der afholdes, efter at fristen for overholdelse af nyindførte regler er udløbet [jf. artikel 2, stk. 10, i den fritagelsesforordning, der afløser forordning (EF) nr. 1/2004], er den maksimale støtteintensitet:

(33)

En støtte på 75 % af meromkostningerne ved investeringer i de medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007, til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), indtil henholdsvis den 31. december 2008 og den 31. december 2010. Støtteintensiteten skal begrænses til de nødvendige støtteberettigede meromkostninger og gælder ikke for investeringer, som medfører en forøgelse af produktionskapaciteten. Kommissionen sørger især for at kontrollere, om de foreslåede støtteforanstaltninger er forenelige med de handlingsplaner, der er udarbejdet i henhold direktiv 91/676/EØF.

(34)

En støtte på 50 % af de støtteberettigede investeringer i ugunstigt stillede områder eller i de områder, der er nævnt i artikel 36, litra a), nr. i), ii) og iii), i forordning (EF) nr. 1698/2005, og 40 % af de støtteberettigede investeringer i andre områder til meromkostningerne ved investeringer til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), for så vidt som de støttes i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005. Støtteintensiteten skal begrænses til de nødvendige støtteberettigede meromkostninger og gælder ikke for investeringer, som medfører en forøgelse af produktionskapaciteten. Kommissionen sørger især for at kontrollere, om de foreslåede støtteforanstaltninger er forenelige med de handlingsplaner, der er udarbejdet i henhold direktiv 91/676/EØF. Støtteforanstaltninger til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF, som Kommissionen har erklæret for forenelige med traktaten før disse rammebestemmelsers ikrafttrædelse, kan fortsætte frem til den 31. december 2008 med de støttesatser, som Kommissionen har godkendt.

(35)

Der godkendes ingen støtte til investeringer, der foretages for at opfylde gældende EF-regler eller nationale regler. Investeringsstøtte, der ydes til unge landbrugere, for at de kan opfylde gældende EF-regler eller nationale regler, betragtes dog som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis investeringerne er anført i den forretningsplan, som er nævnt i artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1698/2005. Der godkendes en støtte på højst 60 % af de støtteberettigede investeringer, som unge landbrugere foretager i ugunstigt stillede områder eller i de områder, der er nævnt i artikel 36, litra a), nr. i), ii) og iii), i forordning (EF) nr. 1698/2005, og højst 50 % af de støtteberettigede investeringer, som unge landbrugere foretager i andre områder. Støtten skal begrænses til de meromkostninger ved gennemførelse af reglerne, der er afholdt senest 36 måneder efter landbrugerens etablering.

(36)

Anmeldelser af støtte til investeringer i landbrugsbedrifter skal ledsages af dokumentation, der viser, at støtten er målrettet mod klart definerede målsætninger, der afspejler identificerede strukturelle og territoriale behov og strukturelle ulemper.

(37)

Lægger en fælles markedsordning, herunder direkte støtteordninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), restriktioner på produktionen eller begrænsninger på EF-støtten til individuelle landbrugere, bedrifter eller forarbejdningsvirksomheder, må der ikke ydes støtte i form af statsstøtte til investeringer, som ville øge produktionen ud over disse restriktioner eller begrænsninger.

(38)

Kommissionen vil anvende reglerne i dette afsnit analogt på investeringer i den primære landbrugsproduktion, som ikke foretages af landbrugere, f.eks. hvis producentsammenslutninger køber materiel til fælles brug.

(39)

Kommissionen betragter ikke støtte til køb af brugt materiel som forenelig med traktaten, hvis støtten ydes til store virksomheder.

(40)

Dette underkapitel gælder for investeringsstøtte i forbindelse med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(41)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(42)

Investeringsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller c), hvis den opfylder betingelserne i en af følgende bestemmelser:

(43)

Medmindre andet er fastsat i disse rammebestemmelser, f.eks. for støtte til miljøbeskyttelse, vil Kommissionen således kun godkende investeringsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter med 750 ansatte og derover og en omsætning på 200 mio. EUR og derover, hvis den opfylder alle betingelserne i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013, op til det maksimumsbeløb, der er fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for de pågældende medlemsstater for perioden 2007-2013, i områder, der er regionalstøtteberettigede. Investeringsstøtte, der ikke opfylder disse betingelser, vil normalt ikke blive betragtet som forenelig med traktaten. Der må ikke ydes støtte i forbindelse med produktion og afsætning af produkter, der efterligner eller erstatter mælk og mejeriprodukter.

(44)

Kommissionen betragter kun støtte til køb af brugt materiel som forenelig med traktaten, hvis støtten ydes til små og mellemstore virksomheder.

(45)

Investeringsstøtte, hvor de støtteberettigede udgifter overstiger 25 mio. EUR, eller hvor det faktiske støttebeløb vil overstige 12 mio. EUR, skal specifikt anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3.

(46)

Anmeldelser af støtte til investeringer i forbindelse med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter skal ledsages af dokumentation, der viser, at støtten er målrettet mod klart definerede målsætninger, der afspejler identificerede strukturelle og territoriale behov og strukturelle ulemper.

(47)

Lægger en fælles markedsordning, herunder direkte støtteordninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), restriktioner på produktionen eller begrænsninger på EF-støtten til individuelle landbrugere, bedrifter eller forarbejdningsvirksomheder, må der ikke ydes støtte i form af statsstøtte til investeringer, som ville øge produktionen ud over disse restriktioner eller begræsninger.

(48)

Medmindre andet udtrykkeligt er anført, gælder dette underkapitel kun for støtte til primærproducenter (landbrugere).

(49)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(50)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(51)

Støtte til miljøvenligt landbrug og dyrevelfærdsstøtte betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 39 eller 40 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og i de relevante gennemførelsesbestemmelser hertil, som Kommissionen vedtager.

(52)

Ved anmeldelse af statsstøtte til miljøvenligt landbrug eller dyrevelfærd skal medlemsstaterne forpligte sig til at tilpasse ordningerne, så de bliver i overensstemmelse med de relevante ændringer af forordning (EF) nr. 1698/2005 eller gennemførelsesbestemmelserne hertil, som Kommissionen vedtager.

(53)

En medlemsstat, der ønsker at yde supplerende støtte ud over de maksimumsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 39, stk. 4, eller artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005, skal dokumentere, at foranstaltningen opfylder alle de betingelser, der er fastsat i forordningen og i de relevante gennemførelsesbestemmelser hertil. Medlemsstaten skal også give en begrundelse for den supplerende støtte, herunder en detaljeret opdeling af omkostningskomponenterne på grundlag af indkomsttab og meromkostninger som følge af det tilsagn, der er givet.

(54)

Støtte, der overstiger de beløb, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1698/2005, betragtes principielt kun som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den ydes til dokumenterede meromkostninger og/eller indkomsttab, i undtagelsestilfælde under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal behørigt begrundes, til gengæld for tilsagn, der medfører en reel ændring af den anvendte landbrugspraksis og har en påviselig positiv virkning på miljøet. Medmindre det kan påvises, at den højere støtte kan medføre ganske særlige fordele for miljøbeskyttelsen, godkendes den ikke til landbrugere, der blot foreslår ikke at ændre gældende landbrugspraksis på de pågældende arealer (f.eks. for at de ikke ændrer ekstensiv græsning til mere intensive produktionsformer).

(55)

Ønsker en medlemsstat at yde kompensation for transaktionsomkostninger, der skyldes tilsagn om at drive miljøvenligt landbrug eller tilsagn på dyrevelfærdsområdet, skal den fremlægge overbevisende dokumentation for disse omkostninger, f.eks. i form af omkostningssammenligninger med bedrifter, der ikke giver sådanne tilsagn. Kommissionen vil derfor normalt ikke godkende statsstøtte til transaktionsomkostninger i forbindelse med videreførelse af tidligere indgåede forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug og tidligere indgåede forpligtelser på dyrevelfærdsområdet, medmindre medlemsstaten dokumenterer, at omkostningerne stadig eksisterer, eller at der opstår nye transaktionsomkostninger.

(56)

Hvis transaktionsomkostningerne beregnes på grundlag af gennemsnitsomkostninger og/eller gennemsnitsbedrifter, bør medlemsstaterne dokumentere, at især store bedrifter ikke får for stor kompensation. Ved beregningen af kompensationen ser medlemsstaterne på, om de pågældende transaktionsomkostninger er afholdt pr. bedrift eller pr. hektar.

(57)

Støtte til omkostningerne til ikke-produktive investeringer i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug kan ydes på op til 100 % af de støtteberettigede udgifter. Med henblik herpå bør ikke-produktive investeringer ikke medføre en betydelig nettoforhøjelse af bedriftens værdi eller fortjeneste.

(58)

Når en medlemsstat i undtagelsestilfælde foreslår at yde statsstøtte for forpligtelser, som er af kortere varighed end den, der er fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005, bør den give en detaljeret begrundelse, herunder godtgøre, at de fulde miljømæssige virkninger af foranstaltningen kan opnås i denne kortere periode. Den foreslående støtte bør afspejle forpligtelsernes kortere varighed.

(59)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(60)

Kommissionen betragter statsstøtte som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 38 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og de relevante gennemførelsesbestemmelser hertil, som Kommissionen vedtager. Det bliver kun tilladt at yde støtte til overholdelse af forpligtelser, der rækker ud over krydsoverensstemmelsesforpligtelser og betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1782/2003. Støtte, der ikke overholder princippet om, at forureneren betaler, bør kun ydes i undtagelsestilfælde og bør være midlertidig og degressiv.

(61)

Investeringsstøtte til landbrugere til miljøbeskyttelse er omhandlet i kapitel IV.A.

(62)

Kommissionen gennemgår andre former for støtte til miljøbeskyttelse på grundlag af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, som hermed også skal anvendes på landbruget. Ændres disse rammebestemmelser, eller afløses de af andre, anvendes de nye bestemmelser, medmindre der fastsættes andet i dem.

(63)

Støtte til miljøbeskyttelse til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Ydes der investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, kan der eventuelt anvendes en højere maksimumsstøttesats som følge af anvendelsen af de regler for investeringsstøtte, der er fastsat i kapitel IV.B.

(64)

Dette underkapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne).

(65)

Ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan der ydes støtte for naturbetingede ulemper i bjergområder på højst 250 EUR/ha ULA og støtte i andre områder med ulemper på højst 150 EUR/ha ULA. Betalinger, som ligger over maksimumsbeløbene, kan bevilges i behørigt begrundede tilfælde, forudsat at gennemsnitsbeløbet for alle disse betalinger på medlemsstatsniveau ikke overstiger dette maksimumsbeløb. Ifølge artikel 88, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 er det forbudt at yde statsstøtte til landbrugere til udligning af naturbetingede ulemper i bjergområder og i andre områder med ulemper, hvis den ikke opfylder betingelserne i artikel 37. Der kan dog ydes supplerende støtte ud over de beløb, der er fastsat i henhold til artikel 37, stk. 3, i behørigt begrundede tilfælde.

(66)

I henhold til artikel 94, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 finder artikel 37 og artikel 88, stk. 3, dog anvendelse fra den 1. januar 2010, såfremt der foreligger en retsakt vedtaget af Rådet efter proceduren i traktatens artikel 37. I henhold til artikel 93, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005 gælder de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1257/1999 dog indtil da, navnlig dens artikel 14, stk. 2, artikel 15 og artikel 51, stk. 3. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 af 29. september 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (24) blev det gennemsnitlige beløb, der kan ydes pr. hektar i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1257/1999, forhøjet fra 200 EUR til 250 EUR i tilfælde, der er behørigt begrundet af objektive forhold. I modsætning til artikel 88, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 er det i henhold til artikel 51, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 forbudt at yde statsstøtte ud over det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilaget til nævnte forordning, dvs. statsstøtte, der overstiger et gennemsnit på 250 EUR/ha.

(67)

Der bør fastsættes en sammenhængende metode til beregning af anerkendte ulempers økonomiske virkning på grundlag af Kommissionens erfaringer på dette område. Metoden skal især sikre, at der ikke ydes overkompensation for naturbetingede ulempers økonomiske virkning.

(68)

Det bør undgås, at der opstår konkurrencefordrejninger mellem medlemsstaterne på grund af alvorlig uligevægt mellem deres samlede støtteniveauer. Derfor bør der fastsættes et loft over, hvor stor kompensation der kan ydes.

(69)

Disse regler kan tages op til fornyet overvejelse efter ikrafttrædelsen af artikel 37 og artikel 88, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005.

(70)

Indtil artikel 37 og artikel 88, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 træder i kraft, betragter Kommissionen statsstøtte som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder betingelserne i artikel 14, stk. 1, de første to led i artikel 14, stk. 2, og artikel 15 i forordning (EF) nr. 1257/1999 og i gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, som Kommissionen vedtager, og hvis støttemodtagerne opfylder krydsoverensstemmelsesforpligtelserne.

(71)

Når statsstøtteforanstaltninger kombineres med støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999, må den samlede støtte til landbrugeren ikke overstige de beløb, der fastsættes efter forordningens artikel 15.

(72)

Når artikel 37 og artikel 88, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 er trådt i kraft, betragter Kommissionen statsstøtte som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i disse artikler og gennemførelsesbestemmelser hertil, som Kommissionen vedtager.

(73)

I alle tilfælde betragtes statsstøtte, der ydes i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999 og forordning (EF) nr. 1698/2005, kun som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den ydes på følgende betingelser:

(74)

Kommissionen forbeholder sig ret til i sammenhæng med regler for udvikling af landdistrikterne at kræve degressive betalinger til bedrifter over en vis størrelse. Med henblik herpå skal størrelsen på den bedrift, der vil modtage disse betalinger, angives i støtteanmeldelsen.

(75)

Dette underkapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne).

(76)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(77)

Kommissionen betragter statsstøtte som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 31 og artikel 88, stk. 5 eller 6, i forordning (EF) nr. 1698/2005 og i gennemførelsesbestemmelser hertil, som Kommissionen vedtager.

(78)

Støtte, der ligger over det loft, som er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1698/2005, må højst dække 80 % af landbrugernes omkostninger og indkomsttab. Den samlede støtte, inkl. EF-støtte, må højst udgøre 12 000 EUR pr. bedrift. Dette beløb må ikke overskrides i en femårig periode, hvis der ydes kompensation for at opfylde mere end en regel.

(79)

Der må kun ydes støtte i forbindelse med regler, som, hvis de beregnes for en gennemsnitsbedrift i den sektor og medlemsstat, der berøres af reglen, påviseligt er direkte årsag til:

(80)

Der må kun ydes støtte i forbindelse med regler, der fører til en sådan forhøjelse af driftsomkostningerne eller indkomsttab for mindst 25 % af alle bedrifter i den (under)sektor og medlemsstat, som berøres af reglen.

(81)

I forbindelse med nationale regler skal medlemsstaten dokumentere, at indførelsen af den pågældende regel på nationalt plan indebærer risiko for at skabe en alvorlig konkurrencemæssig ulempe for de pågældende producenter. Risikoen for en sådan ulempe dokumenteres på grundlag af de gennemsnitlige nettoavancer for gennemsnitsbedrifter i den (under)sektor, der berøres af reglen.

(82)

Dette underkapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne).

(83)

Støtte til unge landbrugeres etablering vil normalt fremme udviklingen af sektoren som helhed og forhindre affolkning af landdistrikterne. Ved artikel 22 i forordning (EF) nr. 1698/2005 indføres der derfor en EF-ordning for støtte til unge landbrugeres etablering.

(84)

Kommissionen betragter statsstøtte til unge landbrugeres etablering som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder betingelserne i artikel 22 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og i gennemførelsesbestemmelser hertil, som Kommissionen vedtager.

(85)

Dette kapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne).

(86)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(87)

Kommissionen betragter statsstøtte til førtidspensionering som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder betingelserne i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1698/2005. Kommissionen godkender betalinger, der overstiger de maksimumsbeløb, der er fastsat i forordningen, hvis medlemsstaten dokumenterer, at de ikke videregives til erhvervsaktive landbrugere.

(88)

For så vidt ordningerne er underlagt betingelser, der indebærer et vedvarende og endeligt ophør med erhvervslandbrug, vil Kommissionen tillade statsstøtte til landbrugeres ophør med landbrugsvirksomhed.

(89)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser: På grund af landbrugsproduktionens uensartethed har Kommissionen traditionelt stillet sig positivt til betaling af igangsætningsstøtte, der skal skabe incitament til oprettelse af producentsammenslutninger for at tilskynde landbrugerne til at slutte sig sammen med henblik på at koncentrere udbuddet og tilpasse produktionen til markedsbehovene. For at koncentrere støtten om små producentsammenslutninger og for at undgå, at der ydes store støttebeløb, bør støtten begrænses til små og mellemstore virksomheder og holdes inden for et bestemt loft.

(90)

Kommissionen betragter igangsætningsstøtte til producentsammenslutninger som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 9 i udkastet til fritagelsesforordning].

(91)

Støtte til andre landbrugsforeninger, der varetager opgaver på produktionsniveau, såsom gensidig støtte og vikar- og driftskonsulentbistand på medlemmernes bedrifter, uden at være involveret i den fælles tilpasning af udbuddet til markedet, er ikke omfattet af dette afsnit. Kommissionen vil dog anvende dette afsnits principper på støtte, der ydes for at dække igangsætningsomkostningerne for sammenslutninger af producenter, der er ansvarlige for tilsynet med anvendelsen af oprindelsesbetegnelser eller kvalitetsmærker.

(92)

Støtte, der ydes til producentsammenslutninger eller foreninger af sådanne til dækning af udgifter, som ikke er knyttet til igangsætningsomkostninger, såsom investeringer eller salgsfremmende aktiviteter, vil blive vurderet efter de herfor gældende regler.

(93)

Til støtteordninger, der godkendes efter dette afsnit, knyttes som betingelse, at de tilpasses for at tage hensyn til eventuelle ændringer i forordningerne om de fælles markedsordninger.

(94)

Som et alternativ til støtte til producentsammenslutninger eller foreninger af sådanne kan der ydes støtte af samme størrelsesorden direkte til producenterne som kompensation for deres bidrag til omkostningerne ved sammenslutningernes drift i de første fem år efter oprettelsen. Kommissionen godkender ikke statsstøtte til dækning af omkostninger som omhandlet i dette underkapitel til store virksomheder.

(95)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(96)

Kommissionen betragter støtte til jordfordeling som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 13 i [den nye fritagelsesforordning].

(97)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(98)

Kommissionen betragter statsstøtte til primærproducenterne (landbrugerne) til fremme af produktion af kvalitetslandbrugsprodukter som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 14 i den kommende fritagelsesforordning].

(99)

Kommissionen betragter statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, med henblik på at fremme produktion af kvalitetslandbrugsprodukter som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 70/2001.

(100)

Kommissionen godkender ikke statsstøtte til dækning af omkostninger som omhandlet i dette underkapitel til store virksomheder.

(101)

Støtte til investeringer, der er nødvendige for at modernisere produktionsanlæg, herunder investeringer, der er nødvendige for at forvalte dokumentationssystemet og udføre proces- og produktkontrollen, må kun ydes i henhold til reglerne i kapitel IV.A og IV.B.

(102)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(103)

Kommissionen betragter statsstøtte til teknisk bistand til primærproducenterne (landbrugerne) som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 15 i den kommende fritagelsesforordning].

(104)

Teknisk bistand til primærproducenterne (landbrugerne) kan ydes af producentsammenslutninger eller andre organisationer uanset deres størrelse.

(105)

Kommissionen betragter statsstøtte til teknisk bistand til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, med henblik på at fremme produktion af kvalitetslandbrugsprodukter som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 70/2001.

(106)

Kommissionen godkender ikke statsstøtte til dækning af de omkostninger, som er omhandlet i punkt 104 og 105, til store virksomheder.

(107)

Kommissionen vil i hvert enkelt tilfælde tage stilling til statsstøtte til andre aktiviteter, der tager sigte på at udbrede nye metoder, såsom relevante mindre pilotprojekter eller demonstrationsprojekter. Medlemsstaterne skal give en klar beskrivelse af projektet, herunder en redegørelse for projektets nyhedsværdi og for den offentlige interesse i at yde støtte til det (f.eks. fordi det ikke er blevet afprøvet før) og bevise, at følgende betingelser er opfyldt:

(108)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(109)

Kommissionen betragter statsstøtte til husdyrsektoren som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), og i artikel 16, stk. 3, i [den nye fritagelsesforordning]. Kommissionen godkender ikke statsstøtte til dækning af omkostninger som omhandlet i dette kapitel til store virksomheder.

(110)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(111)

Kommissionen behandler forslag om statsstøtte, som skal imødekomme disse områders behov, individuelt på grundlag af de særlige bestemmelser, der gælder for områderne, idet den ser på, om foranstaltningerne er forenelige med områdernes programmer for udvikling af landdistrikterne, og hvilke virkninger de har på konkurrencen både i de pågældende områder og i andre dele af EU.

(112)

God risiko- og krisestyring er et vigtigt redskab til at opnå et bæredygtigt og konkurrencedygtigt landbrug i EU. Kommissionens meddelelse om risiko- og krisestyring i landbruget har for nylig sat gang i debatten (27). Rådet nåede under sin drøftelse af spørgsmålet i 2005 enstemmigt frem til den konklusion (28), at anvendelsen af statsstøtte til risiko- og krisestyringsforanstaltninger skal være omfattet af passende EF-konkurrenceregler. Der var enighed om, at risikostyringsredskaber for at være støtteberettigede skal være i overensstemmelse med EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren. Der var bred enighed mellem medlemsstaterne om, at selv om offentlig finansiering kan være nødvendig, især i forbindelse med etablering og iværksættelse af nye redskaber, er det også nødvendigt med et medansvar og altså et økonomisk bidrag fra landbrugsproducenterne.

(113)

Som hjælp til styring af visse typer risici og kriser i landbruget kan det være hensigtsmæssigt at yde statsstøtte. Man skal dog hele tiden være opmærksom på, at en medlemsstat ikke har pligt til rent faktisk at yde statsstøtte. Selv om der er tale om samme risiko eller krise, kan det derfor forekomme, at producenterne i en medlemsstat eller et område modtager støtte, mens det ikke er tilfældet for producenterne i andre medlemsstater eller områder. Sådanne forskelle kan føre til konkurrencefordrejninger. Ved godkendelsen af statsstøtte til risiko- og krisestyring skal der derfor ligesom for andre typer statsstøtte tages hensyn til behovet for at undgå unødige konkurrencefordrejninger. Der bør kræves et minimumsbidrag fra producenterne til dækning af tab eller omkostninger ved foranstaltningerne eller en anden form for modydelse for at mindske risikoen for konkurrencefordrejninger og skabe et incitament til at minimere risikoen.

(114)

Det er primærproduktionen (landbrugerne), der er udsat for de særlige risici og kriser, som opstår i landbruget. Virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, har normalt langt bedre muligheder for at gardere sig mod risici. Derfor bør visse typer risiko- og krisestøtte forbeholdes primærproduktionen.

(115)

Der bør kun ydes statsstøtte for at hjælpe landbrugerne med at klare forskellige vanskeligheder, som opstår, selv om de har gjort en fornuftig indsats for at minimere risiciene. Statsstøtte bør ikke forlede landbrugerne til at løbe unødige risici. Landbrugerne bør selv bære konsekvenserne af uforsigtige valg af produktionsmetoder eller produkter.

(116)

Ud fra disse betragtninger har Kommissionen taget de gældende risiko- og krisestyringsforanstaltninger, som kan finansieres ved hjælp af statsstøtte, op til fornyet overvejelse. Konklusionen er, at den eksisterende kombination af redskaber er tilfredsstillende, men at de bør finpudses på grundlag af erfaringen. Så snart den omfattende evaluering og fornyede gennemgang af EF's politik for kompensation for dyresygdomme, der stadig er i gang, er afsluttet, bliver det dog nødvendigt igen at gennemgå underkapitel V.B.4.

(117)

Indførelsen i 2005 af de minimis-reglen (29) for primærproduktionen giver medlemsstaterne endnu et redskab til hurtigt at kunne yde et minimum af støtte uden først at skulle indhente Kommissionens godkendelse. Med indsættelsen af virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, i de minimis-forordningen, som gælder for virksomheder, der ikke har med landbrugsprodukter at gøre, åbnes der en yderligere mulighed for at yde støtte til førstnævnte virksomheder på indtil [200 000 EUR] pr. virksomhed og pr. periode på tre regnskabsår. Det må dog være klart, at de minimis-støtte ikke kan løse større økonomiske problemer som følge af en krise. Mere omfattende støtte skal ydes i henhold til reglerne for statsstøtte, som sikrer, at den kontrolleres af Kommissionen, og at der undgås konkurrencefordrejninger.

(118)

Det siger sig selv, at disse statsstøtteregler ikke i sig selv kan garantere eller træde i stedet for en optimal krisestyring. Statsstøtte kan kun gøre krisestyringen lettere under nogle omstændigheder. En krise kan opstå fra den ene dag til den anden og kræve, at der bliver reageret hurtigt. For at krisestyringen kan blive effektiv, skal medlemsstaterne på et tidligt tidspunkt overveje, hvilke statsstøtteforanstaltninger der skal stilles til rådighed. Medlemsstaterne har ansvar for at undersøge de forskellige statsstøttemuligheder og oprette støtteordninger i tide, så de straks kan iværksættes i tilfælde af akutte problemer. Hvis der først skal udarbejdes en kompensationsordning, når krisen er opstået, og den skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen, kan der gå lang tid, før der kan blive ydet støtte til dem, der trænger mest.

(119)

For at undgå risiko for fordrejning af konkurrencevilkårene finder Kommissionen det vigtigt, at støtten, der skal kompensere landbrugerne for skader på landbrugsproduktionen, ydes snarest muligt efter, at den skadevoldende begivenhed har fundet sted. Udbetales støtten først flere år efter, at den pågældende begivenhed har fundet sted, er der en reel fare for, at betalingen af støtten fremkalder de samme økonomiske virkninger som driftsstøtte. Det er navnlig tilfældet, når der betales støtte med tilbagevirkende kraft for skader, som er blevet anmeldt uden ordentlig dokumentation. Uden en speciel begrundelse, der f.eks. kan gå på begivenhedens art og omfang eller det forhold, at skaden først har manifesteret sig senere eller fortsat manifesterer sig, vil Kommissionen derfor ikke godkende forslag om støtte, der fremsættes mere end tre år efter, at begivenheden fandt sted, eller at der udbetales støtte mere end fire år efter, at begivenheden fandt sted.

(120)

Dette underkapitel gælder for hele landbrugssektoren.

(121)

Fordi der er tale om undtagelser fra det generelle princip i traktatens artikel 87, stk. 1, om statsstøttes uforenelighed med fællesmarkedet, har Kommissionen altid ment, at begreberne »naturkatastrofe« og »usædvanlig begivenhed« i artikel 87, stk. 2, litra b), må fortolkes restriktivt. Dette er blevet bekræftet af EF-Domstolen (30). Hidtil har Kommissionen accepteret, at jordskælv, laviner, jordskred og oversvømmelser kan betegnes som naturkatastrofer. For at fremme en hurtig krisestyring vil Kommissionen fremover godkende støtteordninger, der kompenserer for skader, som skyldes naturkatastrofer som jordskælv, laviner, jordskred, oversvømmelser m.m., hvis der kan udarbejdes en tilstrækkelig præcis beskrivelse.

(122)

Usædvanlige begivenheder, som hidtil er blevet accepteret af Kommissionen, er krige, interne uroligheder eller strejker eller, med visse forbehold og afhængig af deres omfang, større nukleare eller industrielle uheld og brande, der resulterer i omfattende tab. På den anden side accepterede Kommissionen ikke, at en brand på et enkelt forarbejdningsanlæg, som var dækket af en normal erhvervsmæssig forsikring, kunne betragtes som en usædvanlig begivenhed. Generelt accepterer Kommissionen ikke, at udbrud af dyre- eller plantesygdomme kan anses for at udgøre naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder. I et enkelt tilfælde anerkendte Kommissionen dog et meget omfattende udbrud af en helt ny dyresygdom som en usædvanlig begivenhed. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at forudse sådanne begivenheder, vil Kommissionen fortsætte med at vurdere forslag om ydelse af støtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 2, litra b), i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til sin hidtidige praksis på dette område.

(123)

Når forekomsten af en naturkatastrofe eller en usædvanlig begivenhed er blevet godtgjort, vil Kommissionen tillade støtte på op til 100 % som kompensation for materielle skader. Kompensationen bør normalt beregnes for hver enkelt modtager. For at undgå overkompensation bør eventuelle beløb, der kommer til udbetaling, f.eks. i henhold til forsikringspolicer, fratrækkes støtten. Kommissionen vil også acceptere støtte, der skal kompensere landbrugerne for indkomsttab som følge af, at produktionsmidlerne er blevet ødelagt, hvis der ikke er tale om overkompensation. Ifølge Domstolens retspraksis skal medlemsstaterne i alle tilfælde dokumentere, at der er en direkte forbindelse mellem den skade, som den usædvanlige begivenhed har forvoldt, og statsstøtten, og give en så præcis vurdering som muligt af, hvor stor en skade de berørte producenter har lidt.

(124)

Dette underkapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne).

(125)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(126)

Kommissionen betragter støtte til dækning af tab forårsaget af ugunstige vejrforhold som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 11 i den kommende fritagelsesforordning].

(127)

For at sætte Kommissionen i stand til at vurdere støtteordningerne bør anmeldelser af støtteforanstaltninger, der skal kompensere for skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, også omfatte relevant meteorologisk information. Informationen kan også gives efterfølgende i form af årlige rapporter, jf. [artikel 20, stk. 3, sidste punktum, i den kommende fritagelsesforordning].

(128)

Kommissionen vil acceptere alternative metoder til beregning af normal produktion, herunder regionale referenceværdier, hvis den finder det godtgjort, at de er repræsentative og ikke baseret på unormalt høje udbytter. Har de ugunstige vejrforhold berørt et stort område på samme måde, kan udbetalingen af støtte baseres på gennemsnitlige tab, forudsat at de er repræsentative og ikke fører til en betydelig overkompensation af nogen støttemodtager.

(129)

Støtte efter dette underkapitel må kun betales til landbrugere eller eventuelt til en producentorganisation, som landbrugeren er medlem af, og den bør ikke overstige landbrugerens faktiske tab.

(130)

For tab, der opstår fra den 1. januar 2010, vil Kommissionen kun fravige kravet i [artikel 11, stk. 8, i den kommende fritagelsesforordning], hvis en medlemsstat på overbevisende måde kan dokumentere, at der trods alle rimelige bestræbelser ikke fandtes en overkommelig forsikring mod de statistisk set hyppigst forekommende klimatiske risici i den pågældende medlemsstat eller region på det tidspunkt, hvor skaden opstod.

(131)

Dette underkapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne). Så snart den omfattende evaluering og fornyede gennemgang af EF's politik for kompensation for dyresygdomme, der stadig er i gang, er afsluttet, bliver det dog nødvendigt igen at gennemgå det relevante underkapitel.

(132)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(133)

Kommissionen betragter statsstøtte til bekæmpelse af dyre- og plantesygdomme som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 10 i den kommende fritagelsesforordning].

(134)

Kommissionen betragter statsstøtte til TSE-test og døde dyr som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 16 i den kommende fritagelsesforordning].

(135)

I forbindelse med døde dyr og slagteriaffald godkender Kommissionen ikke følgende statsstøtte:

(136)

Hvis der ydes støtte i henhold til EF's og/eller nationale og/eller regionale støtteordninger, vil Kommissionen kræve bevis for, at der ikke ved kumulation af forskellige ordninger kan ydes overkompensation. Hvis der er blevet godkendt EF-støtte, bør dato og henvisning til den relevante kommissionsbeslutning oplyses.

(137)

Kommissionen godkender kun denne form for statsstøtte til landbrugere.

(138)

Dette underkapitel gælder kun for støtte til primærproduktionen (landbrugerne).

(139)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(140)

Kommissionen betragter støtte til betaling af forsikringspræmier som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i [artikel 12 i den kommende fritagelsesforordning].

(141)

Kommissionen vil gennemgå andre støtteforanstaltninger i forbindelse med forsikring mod naturkatastrofer og usædvanlige begivenheder i hvert enkelt tilfælde, navnlig genforsikringsordninger og andre støtteforanstaltninger for producenter i områder med særlig høj risiko.

(142)

Kommissionen godkender ikke statsstøtte til betaling af forsikringspræmier til store virksomheder og virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(143)

Kommissionen ser positivt på støtteordninger til nedskæring af kapacitet i landbruget, hvis de er i overensstemmelse med EF-bestemmelserne om nedskæring af produktionskapacitet, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

(144)

Kommissionen betragter støtte til kapacitetsnedskæring som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder følgende betingelser:

(145)

Støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i landbruget vil blive vurderet efter Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (36).

(146)

Siden 2002 har støtte til jobskabelse i landbruget været omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (37). Denne forordning indeholder et sammenhængende regelsæt for denne støtte. Beskæftigelsesstøtte, som er begrænset til landbruget, men som opfylder alle andre betingelser i forordningen, er ikke fritaget. På grund af de særlige forhold, der kendetegner landbruget og især primærproduktionen, kan medlemsstaterne have interesse i at indføre særlige støtteordninger for beskæftigelsen i landbruget. Så længe der er adgang til støtten for hele landbrugssektoren, uden at støtten forbeholdes bestemte produkter, synes fordelene ved en sådan støtte at være større end risikoen for fordrejninger.

(147)

Kommissionen betragter statsstøtte til beskæftigelse i landbruget som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 2 og artikel 4 til 9 i forordning (EF) nr. 2204/2002. Støtte, der er begrænset til landbruget, godkendes på de samme betingelser.

(148)

Støtte til forskning og udvikling i landbruget vil blive gennemgået efter kriterierne i de gældende EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (38) under hensyntagen til muligheden for ekstrastøtte til forskning til fordel for landbruget.

(149)

For fuldstændighedens skyld gøres der opmærksom på, at ud over ovennævnte støtteinstrumenter og regler gælder også følgende regler for definition af støtte og dens forenelighed med EF-traktaten for landbruget:

(150)

Hvis nogen af disse støtteinstrumenter revideres, har Kommissionen i sinde fortsat at inkludere landbruget, medmindre der viser sig at være overbevisende grunde til at fastsætte særlige regler for landbruget.

(151)

Hvad angår anvendelsen af EF-traktatens artikel 86, stk. 2, i landbruget, har Kommissionen udtalt, at virksomheder, som beskæftiger sig med produktion og afsætning af de produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og som er genstand for en fælles markedsordning, ikke kan betragtes som virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i den betydning, der er fastsat i traktatens artikel 86, stk. 2 (48).

(152)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(153)

Statsstøtte til reklamekampagner inden for Fællesskabet vil blive betragtet som forenelig med traktaten, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(154)

Drejer reklamekampagnen sig alene om EU-anerkendte betegnelser, må der henvises til produkternes oprindelse, forudsat at denne henvisning svarer nøjagtigt til de henvisninger, der er blevet registreret af Fællesskabet.

(155)

Når der er tale om nationale eller regionale kvalitetsmærker, kan produkternes oprindelse anføres som et underordnet budskab. Ved vurderingen af, om oprindelsen rent faktisk er et underordnet budskab, vil Kommissionen tage hensyn til det overordnede omfang af tekst og/eller symboler, herunder billeder og generel præsentation, der henviser til oprindelsen, og omfanget af tekst og/eller symboler, der henviser til reklamens unikke salgsbudskab, dvs. den del af reklamebudskabet, der ikke fokuserer på oprindelsen.

(156)

Den direkte støttesats må ikke overstige 50 %. Bidrager sektoren med mindst 50 % af omkostningerne, uanset hvilken form bidraget måtte have, må støtteintensiteten gå op til 100 %.

(157)

Derudover vil statsstøtte til reklame på op til 100 % blive betragtet som forenelig, hvis den har generel karakter og er til fordel for alle producenterne af den pågældende type produkt. Der må ikke henvises til produkternes oprindelse i reklame af denne art. Reklamen kan gennemføres af producentsammenslutninger eller andre organisationer uanset deres størrelse.

(158)

Reklameaktiviteter med et årligt budget på over 5 mio. EUR skal anmeldes individuelt.

(159)

Kommissionen vil gennemgå og godkende statsstøtte til reklame i tredjelande, som er forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i forordning (EF) nr. 2702/1999. Kommissionen betragter dog ikke statsstøtte til reklame for forenelig, hvis:

(160)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(161)

Kommissionen betragter ikke statsstøtte til kortfristede lån som forenelig med traktaten.

(162)

Muligheden for at bevilge nedsatte afgiftssatser og afgiftsfritagelser inden for landbruget har eksisteret i Fællesskabets afgiftslovgivning siden 1993. Der har dog ikke hidtil været formuleret nogen klar politik vedrørende disse foranstaltningers forenelighed med statsstøttereglerne. Det gældende Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (54) giver medlemsstaterne mulighed for at anvende afgiftsfritagelser, afgiftslempelser, afgiftsdifferentiering og refusion af afgift. Det fastslås eksplicit i artikel 26, stk. 2, at »foranstaltninger såsom afgiftsfritagelser, afgiftslempelser, afgiftsdifferentiering og refusion af afgift i henhold til dette direktiv kan udgøre statsstøtte og skal i så fald anmeldes til Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3«.

(163)

De pågældende foranstaltninger kan ganske rigtigt udgøre statsstøtte af følgende årsager: de kan betragtes som offentligt finansierede, fordi staten ved at anvende dem berøver sig selv finansielle ressourcer; hvis de anvendes inden for en bestemt sektor af økonomien, giver de en fordel til bestemte virksomheder eller bestemte typer produkter; de kan fordreje eller true med at fordreje konkurrence inden for en følsom sektor som landbruget, hvor handelsstrømmene er meget intensive.

(164)

Der skal udformes et regelsæt for at kunne vurdere sådanne foranstaltningers forenelighed med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(165)

Artikel 8 i Rådets direktiv 2003/96/EF fastsætter, at der gælder lavere minimumsafgiftssatser, jf. bilag I, tabel B, for produkter anvendt som motorbrændstof inden for landbrug, havebrug og skovbrug.

(166)

Artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF fastsætter, at medlemsstaterne kan anvende afgifter ned til nul for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug og havebrug samt i skovbrug, men også, at Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen inden den 1. januar 2008 skal undersøge, om muligheden for at anvende afgifter ned til nul skal ophæves.

(167)

Kommissionen tager disse bestemmelser i betragtning ved udformningen af sine regler for statsstøttens forenelighed inden for primærproduktionen i landbrugssektoren, samtidig med at den sikrer, at der ikke anvendes afgiftsdifferentiering inden for sektoren. Når en afgiftsforanstaltning, jf. artikel 8 og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF, anvendes ensartet inden for hele landbrugssektoren, finder Kommissionen, at en sådan foranstaltning kan bidrage til sektorens udvikling. Kommissionen har hidtil kun modtaget anmeldelser af afgiftsnedsættelser i forbindelse med motorbrændstoffer, der benyttes inden for primærproduktionen i landbruget. I betragtning af, at disse nedsættelser er baseret på de mængder motorbrændstof, der reelt benyttes inden for primærproduktionen (hvilket skal dokumenteres ved, at landbrugerne forelægger fakturaer), og i betragtning af EU-landbrugssektorens struktur med små bedrifter (mere end 60 % af bedrifterne har mindre end 5 hektar udnyttet landbrugsareal), finder Kommissionen, at foranstaltningen ikke vil fordreje konkurrencen i urimeligt omfang. Analogt hermed bør afgiftsfritagelser for energi og elektricitet, der benyttes inden for primærproduktionen i landbruget, også være af forholdsvis lille omfang og bør således ikke ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(168)

Det er muligt, at der er blevet ydet ulovlig statsstøtte i form af afgiftsfritagelser, afgiftslempelser, afgiftsdifferentiering og refusion af afgift, siden direktiv 2003/96/EF trådte i kraft. Hvis den opfylder de relevante bestemmelser i direktivet, og der ikke er blevet anvendt afgiftsdifferentiering inden for landbruget, bør den betragtes som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(169)

Anvendelsen af en lavere minimumsbeskatning som fastsat i bilag I, tabel B, i direktiv 2003/96/EF for produkter anvendt som motorbrændstof til den primære landbrugsproduktion vil blive betragtet som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), forudsat at der ikke forekommer afgiftsdifferentiering inden for landbruget.

(170)

Anvendelsen af afgifter ned til nul for energiprodukter og elektricitet til den primære landbrugsproduktion vil blive betragtet som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), indtil den 31. december 2007 eller en anden dato, der vedtages af Rådet, forudsat at der ikke anvendes afgiftsdifferentiering inden for landbruget. Ændres direktiv 2003/96/EF, vil denne bestemmelse blive revideret i overensstemmelse hermed.

(171)

Ophæver Rådet muligheden for at anvende afgifter ned til nul for energiprodukter og elektricitet til arbejde i landbruget, vil statsstøtte i forbindelse med en afgiftslempelse i henhold til direktiv 2003/96/EF blive betragtet som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis lempelsen opfylder alle de relevante bestemmelser i direktivet, og der ikke anvendes afgiftsdifferentiering inden for landbruget.

(172)

Ulovlig statsstøtte, der er blevet ydet, siden direktiv 2003/96/EF trådte i kraft, vil blive betragtet som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle de relevante bestemmelser i dette kapitel, og der ikke er blevet anvendt afgiftsdifferentiering inden for landbruget.

(173)

Der er ikke fastsat særlige EF-regler for statsstøtte til skovbrug og skovbrugsbaserede virksomheder (55). Ud over de EF-regler for statsstøtte, der gælder for alle sektorer, bl.a. EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (56) og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (57), finder visse EF-instrumenter for statsstøtte til handel og industriel produktion også anvendelse på skovbrug, bl.a. Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 og EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (58). Skovbruget kan også komme i betragtning til støtte under de minimis-forordningen, der gælder for industrielle aktiviteter, og forordning (EF) nr. 70/2001, som ikke finder anvendelse på landbrugsproduktionen. Endvidere er det ud over de nævnte regler og instrumenter etableret praksis, at Kommissionen godkender statsstøtte til skovbevarelse, -forbedring, -udvikling og -vedligeholdelse på grund af skovens økologiske, beskyttende og rekreative funktioner. For at gøre denne praksis transparent og fastslå dens omfang i forhold til andre regler for statsstøtte til skovbrug bør det fastlægges, hvilken politik Kommissionen skal føre, når det gælder statsstøtte til skovbrug. Ved udformningen af denne politik er det også nødvendigt at tage hensyn til den støtte, der kan ydes til foranstaltninger målrettet mod en bæredygtig anvendelse af skovbrugsarealer i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 for at sikre sammenhæng mellem statsstøtte og medfinansieret støtte til skovbrug.

(174)

Kommissionen har ved udformningen af sin fremtidige politik navnlig gjort sig følgende overvejelser:

(175)

For at bidrage til at pleje og forbedre skovene og fremme deres økologiske, beskyttende og rekreative funktioner vil Kommissionen betragte statsstøtte på indtil 100 % til følgende støtteberettigede omkostninger som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis medlemsstaten kan dokumentere, at foranstaltningerne direkte bidrager til at vedligeholde eller genetablere skovenes økologiske, beskyttende og rekreative funktioner, biodiversiteten og et sundt skovøkosystem:

(176)

Kommissionen betragter statsstøtte til skovrejsning på landbrugsjord og andre arealer, etablering af kombinerede landbrugs- og skovbrugssystemer på landbrugsjord, Natura 2000-betalinger, betalinger til miljøvenligt skovbrug, genetablering af skovbrugspotentiale og indførelse af forebyggende foranstaltninger samt ikke-produktive investeringer som forenelige med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis støtten opfylder betingelserne i artikel 43-49 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og ikke overstiger den maksimale støtteintensitet, der er fastsat heri.

(177)

Kommissionen vil godkende statsstøtte til de meromkostninger og det indkomsttab, der skyldes anvendelse af miljøvenlig skovbrugsteknologi, der går videre end de relevante obligatoriske krav, hvis skovejerne afgiver et frivilligt tilsagn om anvendelse af sådan teknologi, og tilsagnet opfylder betingelserne i artikel 47 i forordning (EF) nr. 1698/2005. Støtte, der overstiger de beløb, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1698/2005, betragtes principielt kun som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis den ydes til dokumenterede meromkostninger og/eller indkomsttab, i undtagelsestilfælde under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal behørigt begrundes, til gengæld for tilsagn, der har en påviselig positiv virkning på miljøet.

(178)

Kommissionen vil betragte statsstøtte til køb af skovarealer som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis støtteintensiteten ikke overstiger den intensitet, der er fastsat i [artikel 4 i gruppefritagelsesforordningen] for køb af landbrugsjord.

(179)

Kommissionen betragter statsstøtte til uddannelse af skovejere og skovarbejdere og til konsulentbistand ydet af tredjemand, herunder udarbejdelse af forretningsplaner, skovforvaltningsplaner og gennemførlighedsundersøgelser, samt deltagelse i konkurrencer, udstillinger og messer som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis støtten opfylder betingelserne i [artikel 15 i den kommende fritagelsesforordning].

(180)

Kommissionen godkender støtte til oprettelse af skovforeninger, hvis støtten opfylder betingelserne i [artikel 9 i den kommende fritagelsesforordning].

(181)

Kommissionen godkender statsstøtte til aktiviteter til formidling af nye teknikker, som f.eks. rimelige, mindre pilot- eller demonstrationsprojekter, hvis støtten opfylder betingelserne i punkt 107 i disse rammebestemmelser.

(182)

Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke muligheden for at anvende andre statsstøtteregler, der gælder for alle sektorer eller handelen og industrien, på skovbruget.

(183)

Medmindre andet er fastsat i de følgende punkter, skal alle nye støtteordninger og alle nye individuelle støtteforanstaltninger anmeldes til Kommissionen, inden de indføres, jf. traktatens artikel 88, stk. 3, og Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 88 (59). Dette gælder ikke støtte, der er omfattet af en af de fritagelsesforordninger, som Kommissionen har vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (60).

(184)

I henhold til artikel 89 i forordning (EF) nr. 1698/2005 kræves der ikke særskilt anmeldelse efter traktatens artikel 88, stk. 3, af statsstøtte, som har til formål yderligere at bidrage til finansiering af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som medfinansieres af EF, hvis denne støtte er blevet anmeldt til og godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med forordningen som led i den i forordningen nævnte programmering.

(185)

De pågældende foranstaltninger skal for at blive omfattet af denne undtagelsesbestemmelse selv opfylde alle væsentlige statsstøttebetingelser, navnlig hvad angår de støtteberettigede omkostninger og den støtteintensitet, der er fastsat i disse rammebestemmelser. Den yderligere statsstøtte, der tildeles til hver af dem, skal være tydeligt identificeret i planen for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordningen om udvikling af landdistrikterne. Kommissionens godkendelse af planen omfatter kun foranstaltninger, som er blevet identificeret på denne måde. Statsstøtte til andre foranstaltninger, uanset om de indgår i planen eller ej, eller foranstaltninger, for hvilke der er fastsat andre betingelser end dem, der er anført i planen, skal anmeldes særskilt til Kommissionen i henhold til artikel 88, stk. 3.

(186)

Endvidere omfatter Kommissionens godkendelse af planen kun den støtte, som medlemsstaten har angivet.

(187)

De samme regler gælder analogt for ændringer af planer for udvikling af landdistrikterne.

(188)

Under de EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren, der har været anvendt i perioden 2000-2006, har Kommissionen godkendt anmeldelser af statsstøtteordninger af ubegrænset varighed. Dette kan skabe uklarhed, især hvis en støtteforanstaltning ikke anvendes i flere år. Det gør det også vanskeligere for Kommissionen regelmæssigt at gennemgå alle gældende ordninger.

(189)

Derfor vil Kommissionen fremover kun godkende ordninger af begrænset varighed. Ordninger, der vedrører statsstøtte til foranstaltninger, som også kan medfinansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005, bør højst have en varighed, der svarer til programmeringsperioden 2007-2013. Andre støtteordninger bør højst vare i syv år.

(190)

I henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 659/1999 skal medlemsstaterne indsende årlige rapporter til Kommissionen om alle eksisterende støtteordninger, for hvilke der ikke gælder nogen særlig indberetningspligt i henhold til en betinget beslutning. Der er fastsat nærmere regler i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (61).

(191)

Kommissionen forbeholder sig ret til at indhente supplerende oplysninger om eksisterende støtteordninger i enkelttilfælde, hvis det er nødvendigt for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til traktatens artikel 88, stk. 1.

(192)

Hvis der ikke indsendes årlige rapporter i henhold til rammebestemmelserne, kan Kommissionen træffe dispositioner efter artikel 18 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(193)

Under hensyntagen til de årlige rapporter fra medlemsstaterne vil Kommissionen tage passende skridt til at sikre en mere gennemsigtig information om statsstøtten i landbrugssektoren.

(194)

Kommissionen vil anvende disse rammebestemmelser på ny statsstøtte med virkning fra den 1. januar 2007. Anmeldelser, der ikke er blevet behandlet den 31. december 2006, vil blive vurderet i henhold til de EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der var gældende i landbrugssektoren på datoen for støttens anmeldelse. Med undtagelse af foranstaltningerne i punkt 195 vil Kommissionen ikke længere anvende følgende rammebestemmelser fra og med den 1. januar 2007:

(195)

Med henblik på vurderingen af støtteordninger og individuel støtte, som betragtes som gældende støtte i overensstemmelse med punkt 4 i kapitel 4 i bilag IV til tiltrædelsesakten fra 2003 (65), finder EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren, der er gældende den 31. december 2006, fortsat anvendelse frem til den 31. december 2007, uden at dette berører punkt 196, forudsat at denne støtte bringes i overensstemmelse med rammebestemmelserne senest den 30. april 2007.

(196)

I overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 1, foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne ændrer deres nuværende støtteordninger, så de bringes i overensstemmelse med disse rammebestemmelser senest den 31. december 2007, med undtagelse af de gældende støtteordninger for investeringer i forbindelse med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, som skal afskaffes senest den 31. december 2008, og for investeringer vedrørende køb af jord i landbrugsbedrifter, som skal ændres med henblik på at bringes i overensstemmelse med disse rammebestemmelser senest den 31. december 2009.

(197)

Medlemsstaterne opfordres til senest den 28. februar 2007 skriftligt at bekræfte, at de accepterer disse forslag om passende foranstaltninger.

(198)

Hvis en medlemsstat undlader at bekræfte sin accept skriftligt inden denne dato, vil Kommissionen anvende artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 og om nødvendigt indlede proceduren i henhold til nævnte bestemmelse.

(199)

Disse rammebestemmelser anvendes indtil den 31. december 2013. Kommissionen kan ændre dem inden denne dato på grundlag af tungtvejende konkurrencemæssige, landbrugsmæssige, folkesundhedsmæssige eller dyresundhedsmæssige overvejelser eller for at tage hensyn til andre EF-politikker eller internationale forpligtelser.