4.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/13

1.

Kommissionen kan i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), erklære støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder i EU, hvor levestandarden er usædvanlig lav, forenelig med fællesmarkedet. Denne form for statsstøtte er kendt som statsstøtte med regionalt sigte. Statsstøtte med regionalt sigte består af investeringsstøtte til store virksomheder eller i visse begrænsede tilfælde driftsstøtte, der for begges vedkommende er rettet mod specifikke regioner med det formål at rette op på regionale uligheder. Investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder i ugunstigt stillede områder, som overstiger, hvad der er tilladt i andre områder, betragtes også som regionalstøtte.

2.

Ved at afhjælpe de handicap, der præger de ugunstigt stillede regioner, fremmer regionalstøtten den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed mellem medlemsstaterne og i EU som helhed. Disse særlige geografiske forhold adskiller regionalstøtte fra andre former for horisontal støtte, f.eks. støtte til forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse, uddannelse eller miljøbeskyttelse, der forfølger andre mål af fælles interesse, som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, om end støtteprocenten undertiden vil være højere i de ugunstigt stillede områder i erkendelse af deres særlige vanskeligheder (1).

3.

Regionalinvesteringsstøtte tager sigte på at fremme udviklingen af de mest ugunstigt stillede regioner ved at fremme investeringer og jobskabelse. Den bidrager til, at virksomhederne i de pågældende regioner kan udvide og diversificere deres økonomiske aktiviteter, især fordi den ansporer nye virksomheder til at etablere sig i regionen.

4.

De kriterier, som Kommissionen benytter ved sin vurdering af, om statsstøtte med regionalt sigte er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), blev i 1998 kodificeret i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (2), der dækker perioden 2000-2006 (3). De specifikke regler, der gælder for støtte til store investeringsprojekter, blev kodificeret i de multisektorale rammebestemmelser i 2002 (4). Den væsentlige politiske og økonomiske udvikling, der har fundet sted siden 1998, herunder udvidelsen af EU den 1. maj 2004, Bulgariens og Rumæniens forventede tiltrædelse og den accelererede integrationsproces i kølvandet på indførelsen af den fælles valuta, har skabt behov for en gennemgribende revision af retningslinjerne, som i deres nye udgave vil gælde fra 2007 til 2013.

5.

Regionalstøtte kan kun spille en effektiv rolle, hvis den ydes sparsomt og proportionalt og koncentreres om de dårligst stillede regioner i EU. Især bør de tilladte støttelofter afspejle den relative alvor i de problemer, der påvirker udviklingen af de berørte regioner. Desuden skal støttens fordele i form af udvikling af en dårligt stillet region veje tungere end de konkurrencefordrejninger, som støtten kan forårsage (5). Den vægt, der tillægges støttens fordele, vil sandsynligvis variere alt efter den anvendte undtagelsesbestemmelse, således at der kan accepteres større konkurrencefordrejninger i forbindelse med regioner, der falder ind under artikel 87, stk. 3, litra a), end i forbindelse med regioner, der falder ind under artikel 87, stk. 3, litra c) (6).

6.

I et meget begrænset antal veldefinerede tilfælde kan en given regions strukturelle handicap være så alvorlige, at regional investeringsstøtte kombineret med en omfattende horisontal støtteordning ikke er tilstrækkelig til at sætte gang i en regional udviklingsproces. Kun i sådanne tilfælde må regional investeringsstøtte suppleres med regional driftsstøtte.

7.

Der er mere og mere, der tyder på, at der ligger betydelige hindringer i vejen for etableringen af nye virksomheder i EU, og at problemet er størst i de ugunstigt stillede regioner. Kommissionen har derfor besluttet at indføre et nyt støtteinstrument i disse retningslinjer for at fremme etableringen af små virksomheder i de ugunstigt stillede regioner med differentierede støttelofter afhængigt af regionerne.

8.

Kommissionen vil anvende disse retningslinjer på regionalstøtte inden for alle dele af økonomien, dog bortset fra fiskerisektoren og kulindustrien (7), der er omfattet af særlige regler indeholdt i specifikke retsakter.

Inden for landbrugssektoren finder disse retningslinjer ikke anvendelse på produktionen af de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til traktaten. De finder dog anvendelse på forarbejdning og afsætning af sådanne produkter, men kun i det omfang det er tilladt i henhold til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (8) eller regler, der måtte afløse dem.

Desuden gælder der for visse andre sektorer særlige regler, der tager hensyn til disse sektorers særlige situation, og som helt eller delvis afviger fra disse retningslinjer (9).

Med hensyn til stålindustrien er Kommissionen i overensstemmelse med sin hidtidige praksis af den opfattelse, at regionalstøtte til stålindustrien som defineret i bilag I ikke er forenelig med fællesmarkedet. Denne uforenelighed gælder også store individuelle støtteforanstaltninger til fordel for små og mellemstore virksomheder inden for denne sektor, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 70/2001 (10) eller enhver efterfølgende forordning, som ikke er fritaget ved samme forordning.

Der må heller ikke ydes regional investeringsstøtte til kunstfiberindustrien som defineret i bilag II på grund af dens særlige karakteristika.

9.

Støtte til kriseramte virksomheder som omhandlet i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (11) må kun ydes i overensstemmelse med disse sidstnævnte rammebestemmelser (12).

10.

Som hovedregel bør regionalstøtte ydes som led i en multisektoral støtteordning, der udgør en integrerende del af en regionaludviklingsstrategi med klart definerede målsætninger. En sådan ordning kan også sætte de kompetente myndigheder i stand til at prioritere investeringsprojekter, alt efter hvor interessante de er for den pågældende region. Hvis en medlemsstat undtagelsesvis påtænker at yde individuel ad hoc-støtte til en enkelt virksomhed eller støtte til et enkelt aktivitetsområde, er det den pågældende medlemsstats ansvar at påvise, at projektet bidrager til en sammenhængende regionaludviklingsstrategi, og at projektet, i kraft af dets karakter og omfang, ikke vil resultere i uacceptable konkurrencefordrejninger. Hvis støtte, der ydes i henhold til en støtteordning, viser sig at være urimeligt koncentreret på en bestemt sektor, kan Kommissionen tage ordningen op til revision i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (13) og kan i henhold til forordningens artikel 18, stk. 1, litra c), foreslå, at ordningen ophæves.

11.

Medlemsstaterne skal ikke anmelde regionalstøtteordninger, der opfylder betingelserne i de gruppefritagelsesforordninger, som Kommissionen har udstedt i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (14).

12.

Da regionalstøtte principielt kun må ydes undtagelsesvis, mener Kommissionen, at de støtteberettigede regioner bør repræsentere en væsentligt mindre andel af EU's samlede befolkning end de ikke-støtteberettigede regioner.

13.

Under henvisning til konklusionerne af de forskellige møder i Det Europæiske Råd, der har opfordret til en mindskelse af det samlede statsstøtteniveau, og i betragtning af den almindeligt udbredte bekymring for, at investeringsstøtte til store virksomheder fordrejer konkurrencen, mener Kommissionen, at den samlede befolkningsdækning for regionalstøtteretningslinjerne for 2007-2013 bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at dække de mest ugunstigt stillede regioner såvel som et begrænset antal regioner, der er ugunstigt stillet i forhold til det nationale gennemsnit i den berørte medlemsstat. Den har derfor besluttet at sætte grænsen for den samlede befolkningsdækning ved 42 % af befolkningen i EU's nuværende 25 medlemsstater, hvilket svarer til den grænse, der blev fastsat på grundlag af EU-15 i 1998. Denne grænse vil sikre et rimeligt koncentrationsniveau for regionalstøtten i EU-25 og samtidig give tilstrækkelig fleksibilitet for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, idet hele deres territorium normalt vil være regionalstøtteberettiget (15).

14.

Uanset dette har Kommissionen, for at sikre tilstrækkelig kontinuitet for de eksisterende medlemsstater, besluttet at benytte et ekstra sikkerhedsnet for at sikre, at ingen medlemsstat mister mere end 50 % af sin befolkningsdækning i perioden 2000-2006 (16).

15.

Det fremgår af artikel 87, stk. 3, litra a), at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Som EF-Domstolen har understreget, viser »anvendelsen af ordene »usædvanlig« og »alvorlig« i undtagelsesbestemmelsen i litra a), at denne kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget dårlig i forhold til Fællesskabet som helhed« (17).

16.

Kommissionen anser derfor betingelserne for at være opfyldt, hvis regionen, der svarer til en geografisk enhed på NUTS II-niveau (18), har et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger målt i købekraftstandarder (KKS) på under 75 % af EU-gennemsnittet (19). De tal for de enkelte regioners BNP pr. indbygger (20) og EU-gennemsnittet, der benyttes i analysen, beregnes af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat). For at sikre den størst mulige kohærens mellem afgrænsningen af regioner, der i henhold til retningslinjerne for regionalstøtte kan henføres under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), og regioner, der i henhold til strukturfondsforordningerne kan henføres under konvergensmålsætningen, har Kommissionen benyttet samme data for BNP pr. indbygger til afgrænsning af artikel 87, stk. 3, litra a)-regioner som til afgrænsning af konvergensregionerne under strukturfondsforordningerne (21).

17.

Kommissionen finder, at regionalstøtte til EU's yderregioner som omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, (22) også falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), hvad enten de har et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet eller ej, i betragtning af deres særlige handicap som følge af den afsides beliggenhed og deres særlige problemer med at blive integreret i det indre marked.

18.

I visse regioner overstiger BNP pr. indbygger 75 % af EU-gennemsnittet ene og alene som følge af den statistiske virkning af udvidelsen. Det drejer sig om regioner på NUTS II-niveau med et BNP pr. indbygger på over 75 % af EU-25-gennemsnittet, men på under 75 % af EU-15-gennemsnittet (23)  (24).

19.

For at sikre at de fremskridt, som disse regioner har gjort hidtil, ikke undergraves af for hurtige forandringer, når det gælder støtteintensitet og mulighederne for driftsstøtte, mener Kommissionen, at de som en overgangsordning fortsat bør kunne henføres under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), indtil den 31. december 2010.

20.

I 2010 vil Kommissionen tage disse regioners stilling op til revision med udgangspunkt i det treårige gennemsnit af de seneste BNP-data fra Eurostat. Hvis deres relative BNP pr. indbygger er faldet til under 75 % af gennemsnittet for EU-25, vil de pågældende regioner fortsat kunne benytte sig af undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a). Ellers vil »statistisk virkning«-regionerne blive støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), fra 1. januar 2011.

21.

EF-Domstolen har i sag 248/84 (25) udtalt følgende om de problemer, der er dækket af undtagelsesbestemmelsen, og den referenceramme, der skal lægges til grund for analysen: »Hvad derimod angår undtagelsesbestemmelsen i litra c), har denne en større rækkevidde, idet den indeholder hjemmel til at fremme udviklingen i bestemte områder, uden at de i litra a) nævnte økonomiske betingelser behøver at være opfyldt, mens det dog er en forudsætning, at den herved ydede støtte« ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse». Bestemmelsen indeholder hjemmel for Kommissionen til at tillade støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlemsstat, hvor den økonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit«.

22.

Regionalstøtte, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), skal imidlertid indgå i en veldefineret regionalpolitik i medlemsstaten og overholde principperne om geografisk koncentration. Eftersom støtten tager sigte på regioner, der er mindre dårligt stillet end artikel 87, stk. 3, litra a)-regionerne, skal både undtagelsens geografiske anvendelsesområde og den tilladte støtteintensitet være stærkt begrænset. Det er således kun en lille del af en medlemsstats nationale territorium, der normalt vil være berettiget til støtte af denne art.

23.

For at give de nationale myndigheder et tilstrækkeligt stort spillerum ved udvælgelsen af støtteberettigede regioner, men uden at det går ud over effektiviteten i Kommissionens kontrol med denne form for støtte eller den ensartede behandling af alle medlemsstaterne, bør udvælgelsen af de regioner, der kan modtage støtte i henhold til den pågældende undtagelsesbestemmelse, foregå i to etaper, hvor den første består i Kommissionens bestemmelse af den maksimale befolkningsdækning for hver medlemsstat (26) for denne form for støtte, og den anden består i selve udvælgelsen af støtteberettigede regioner.

24.

Som første skridt skal der til bestemmelse af den befolkningsandel, der er støtteberettiget i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), benyttes en metode, der er objektiv, fair og gennemsigtig. Desuden skal det endelige resultat ligge under den øvre grænse for regionalstøttens dækning som fastsat af Kommissionen i afsnit 3.1., idet der også tages hensyn til sikkerhedsnettet. Med henblik herpå beregner Kommissionen befolkningsloftet for hver medlemsstat ved hjælp af den metode, der er beskrevet i det følgende.

25.

For det første modtager medlemsstaterne automatisk en kvote svarende til befolkningstallet i de regioner, der var støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), men som ikke længere opfylder betingelserne for at være støtteberettigede efter samme artikel, og som ikke er omfattet af ordningerne for »statistisk virkning«-regionerne som beskrevet i afsnit 3.3. Det drejer sig om de regioner, hvor BNP pr. indbygger udgjorde mindre end 75 % af EU-15-gennemsnittet, da retningslinjerne for regionalstøtte blev vedtaget i 1998, men som i kraft af deres økonomiske udvikling ikke længere opfylder denne betingelse på EU-15-basis. Eftersom disse regioner (27) tidligere er blevet tilgodeset af et relativt højt støtteniveau, finder Kommissionen det nødvendigt at tillade, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, fortsætter med at yde støtte til disse regioner i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), i disse retningslinjers gyldighedsperiode (28).

26.

For dernæst at gøre det muligt fortsat at yde støtte til tyndtbefolkede regioner modtager de pågældende medlemsstater også en kvote baseret på befolkningstallet i de tyndtbefolkede regioner (29).

27.

Når den befolkningsdækning, der fremkommer ved anvendelsen af de objektive kriterier, der er beskrevet i afsnit 3.2 og 3.3, og de kvoter, der er nævnt i de to foregående punkter, er trukket fra den i afsnit 3.1 fastsatte øvre grænse på 42 % af EU-25-befolkningen, kan saldoen fordeles mellem medlemsstaterne ved hjælp af en fordelingsnøgle, der tager hensyn til variationer i BNP pr. indbygger og i arbejdsløshed regionerne imellem, både i national sammenhæng og i EU-sammenhæng. Beregningsmetoden er nærmere beskrevet i bilag IV (30).

28.

Endelig benyttes der, som nævnt i afsnit 3.1, et sikkerhedsnet for at sikre, at ingen medlemsstat mister mere end 50 % af sin befolkningsdækning efter 1998-retningslinjerne.

29.

Fordelingen som følge heraf er fastsat i bilag V sammen med listen over regioner, der er støtteberettigede efter artikel 87, stk. 3, litra a), »statistisk virkning«-regioner og »økonomisk udvikling«-regioner.

30.

Kriterierne for medlemsstaternes udvælgelse af regioner skal være tilstrækkeligt fleksible til, at de dækker de mange forskelligartede situationer, hvor det måske kan være berettiget at yde statsstøtte med regionalt sigte, men de skal samtidig være gennemsigtige og give tilstrækkelig sikkerhed for, at tildelingen af regionalstøtte ikke fordrejer samhandels- og konkurrencevilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I overensstemmelse hermed finder Kommissionen, at de pågældende medlemsstater vil kunne udvælge følgende regioner som modtagere af regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c) (32):

31.

For desuden at sikre medlemsstaterne større fleksibilitet til at kunne målrette deres indsats mod meget lokale regionale skævheder på under NUTS III-niveau kan medlemsstaterne også udvælge andre mindre områder, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, forudsat at de har mindst 20 000 indbyggere (35). Det vil påhvile de medlemsstater, der ønsker at benytte denne mulighed, at påvise, at de pågældende områder har et relativt større behov for økonomisk udvikling end andre områder i regionen, og hertil skal de benytte anerkendte økonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger, beskæftigelse eller ledighed eller indikatorer for den lokale produktivitet eller de lokale fagkundskaber. Kommissionen vil i disse områder godkende regionalstøtte til fordel for små og mellemstore virksomheder, og den relevante SMV-bonus vil også finde anvendelse. På grund af risikoen for konkurrencefordrejninger som følge af spillover-effekten til fordel for mere velstående naboregioner vil Kommissionen ikke godkende støtte til store virksomheders investeringer i disse områder eller støtte til investeringer, hvor de støtteberettigede udgifter overstiger 25 mio. EUR.

32.

Til vurdering af, om den tilladte samlede dækningsgrad for hver medlemsstat overholdes, vil der blive taget udgangspunkt i de pågældende regioners befolkningstal, der vil blive hentet fra de seneste almindeligt anerkendte statistikker.

33.

Regional investeringsstøtte er støtte, der ydes til et initialinvesteringsprojekt.

34.

Ved initialinvestering forstås en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med:

Ved »materielle aktiver« forstås aktiver vedrørende jord, bygninger og anlæg/maskiner. Ved overtagelse af en virksomhed er det kun omkostningerne ved køb af aktiver fra tredjemand, der skal tages i betragtning, forudsat at transaktionen har fundet sted på markedsvilkår.

Ved »immaterielle aktiver« forstås aktiver i forbindelse med overførsel af teknologi gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden.

Begrebet dækker dermed ikke erstatningsinvesteringer, der ikke opfylder disse betingelser (36).

35.

En uafhængig investors overtagelse af en nedlagt virksomhed eller en virksomhed, der ellers ville være blevet nedlagt, hvis den ikke var blevet overtaget, kan også betragtes som en initialinvestering (37).

36.

Regional investeringsstøtte beregnes på basis af enten de materielle og immaterielle investeringsudgifter som følge af initialinvesteringsprojektet eller lønudgifterne (skøn) forbundet med de arbejdspladser, der oprettes direkte i kraft af investeringsprojektet (38).

37.

Støtten kan ydes under forskellige former. Den kan eksempelvis tage form af tilskud, lavtforrentede lån eller rentetilskud, statsgarantier, opkøb af kapitalandele eller en alternativ form for kapitalindskud på gunstige vilkår, fritagelse for eller nedsættelse af skatter, socialsikringsbidrag og andre obligatoriske afgifter samt tilrådighedsstillelse af grunde, varer eller tjenesteydelser til gunstige priser.

38.

Det er vigtigt at sikre, at regionalstøtte får en tilskyndende virkning, så der gennemføres investeringer, der ellers ikke ville være gennemført i de støtteberettigede områder. Der kan derfor kun ydes støtte i henhold til støtteordninger, hvis støttemodtageren har indgivet en støtteansøgning, og den myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ordningen, derefter skriftligt har bekræftet (39), at projektet, med forbehold af en detaljeret undersøgelse, principielt opfylder betingelserne i den pågældende ordning, inden arbejdet med projektet påbegyndes (40). Alle støtteordninger skal indeholde en udtrykkelig henvisning til begge betingelser (41). I forbindelse med ad hoc-støtte skal den kompetente myndighed have udstedt en hensigtsskrivelse, der er betinget af Kommissionens godkendelse af foranstaltningen, om at yde støtte, inden arbejdet med projektet påbegyndes. Hvis arbejdet påbegyndes, inden betingelserne i dette afsnit er opfyldt, vil projektet som helhed miste sin støtteberettigelse.

39.

Når støtten beregnes på grundlag af materielle eller immaterielle investeringsomkostninger eller overtagelsesomkostningerne i de tilfælde, der er omhandlet i punkt 35, skal støttemodtageren for at sikre, at investeringen er rentabel og sund og opfylder de gældende støttelofter, selv yde et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede udgifter, enten over sin egenkapital eller ved fremmed finansiering, i en form, der ikke omfatter offentlig støtte (42).

40.

For desuden at sikre, at investeringen yder et reelt og vedvarende bidrag til den regionaludviklingen, skal investeringsstøtten — gennem de betingelser, der er knyttet til støtten eller udbetalingsmåden — gøres betinget af, at investeringen forbliver i den pågældende region i mindst fem år efter dens gennemførelse (43). Hvis støtten beregnes på basis af lønomkostninger, skal stillingerne desuden være besat senest tre år efter afslutningen af arbejdet. Alle de arbejdspladser, der oprettes i kraft af investeringen, skal bevares i den pågældende region i mindst frem år, efter at stillingerne først blev besat. For så vidt angår små og mellemstore virksomheder kan medlemsstaterne bestemme, at investeringen eller arbejdspladserne blot behøver at forblive i regionen i mindst tre år.

41.

Støttens niveau defineres som støttens intensitet sammenholdt med referenceomkostninger. Alle støtteintensiteter beregnes som bruttosubventionsækvivalenter (BSÆ) (44). Støtteintensiteten i bruttosubventionsækvivalent svarer til støttens tilbagediskonterede værdi udtrykt i procent af den tilbagediskonterede værdi af de støtteberettigede udgifter. For støtte, der anmeldes individuelt til Kommissionen, beregnes bruttosubventionsækvivalenten på anmeldelsestidspunktet. I andre tilfælde tilbagediskonteres de støtteberettigede investeringsudgifter til deres værdi på tidspunktet for tildelingen af støtten. Støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til værdien på enten anmeldelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet. Den rentesats, der benyttes til tilbagediskonteringen og til beregning af støtteelementet i et blødt lån, skal være den referencesats, der var gældende på tildelingstidspunktet. Når støtten tildeles i form af fritagelser for eller nedsættelse af fremtidige skatter, finder tilbagediskonteringen af støttetrancher sted på basis af referencesatsen på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning.

42.

Støtteintensiteten skal være afpasset efter de regionale problemers art og omfang. Det betyder, at de tilladte støtteintensiteter som udgangspunkt er lavere i de regioner, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), end i dem, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a).

43.

Kommissionen skal også tage hensyn til, at forskellene mellem den relative velstand i de forskellige regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), er vokset betydeligt efter de seneste udvidelser. Faktisk har et betydeligt antal regioner og hele medlemsstater nu et BNP pr. indbygger på under 45 % af EU-25-gennemsnittet, hvilket ikke var tilfældet i 1998. Disse større forskelle i velstanden i EU betyder, at Kommissionen i højere grad må operere med forskellige kategorier af regioner.

44.

I artikel 87, stk. 3, litra a)-regionerne mener Kommissionen således, at regionalstøttens intensitet ikke må overskride:

45.

Yderregionerne vil på grund af deres specifikke handicap være berettiget til en ekstra bonus på 20 % BSÆ, hvis deres BNP pr. indbygger falder til under 75 % af EU-25-gennemsnittet, og på 10 % BSÆ i alle andre tilfælde.

46.

De »statistisk virkning«-regioner, der efter den 1. januar 2011 falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), vil være berettiget til en støtteintensitet på 20 %.

47.

I de andre artikel 87, stk. 3, litra c)-regioner må regionalstøtteloftet ikke overskride 15 % BSÆ. Det reduceres imidlertid til 10 % BSÆ i regioner med både et BNP pr. indbygger på over 100 % af EU-25-gennemsnittet og en arbejdsløshed, der ligger under EU-25-gennemsnittet, målt på NUTS III-niveau (baseret på gennemsnittet for de sidste tre år beregnet ved hjælp af Eurostats data) (45).

48.

Tyndtbefolkede regioner og regioner (svarende til regioner på NUTS III-niveau eller mindre), der grænser op til en artikel 87, stk. 3, litra a)-region, og som en medlemsstat har udvalgt som støtteberettigede i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), samt NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA, er dog altid berettigede til en støtteintensitet på 15 % BSÆ.

49.

I forbindelse med støtte til små og mellemstore virksomheder (46) kan loftet i afsnit 4.1.2 hæves med 20 % BSÆ ved støtte til små virksomheder og med 10 % ved støtte til mellemstore virksomheder (47).

50.

Udgifter til grunde, bygninger og udstyr (48) er berettigede til initialinvesteringsstøtte.

51.

For små og mellemstore virksomheder kan udgifter til forundersøgelser og konsulentbistand i tilknytning til investeringen også tages med i betragtning op til en støtteintensitet på 50 % af de faktisk påløbne udgifter.

52.

I forbindelse med overtagelser som omhandlet i punkt 35, er det kun udgifterne forbundet med køb af aktiver (49) fra tredjemand, der bør tages i betragtning (50). Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår.

53.

Udgifter forbundet med køb af andre aktiver end leasede grunde og bygninger må kun tages med i betragtning, hvis der er tale om finansiel leasing, og leasingaftalen indeholder en forpligtelse til at købe aktiverne ved aftalens udløb. I forbindelse med leasing af jord og bygninger skal leasingaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, når det gælder store virksomheder, og tre år for SMV.

54.

Medmindre der er tale om små og mellemstore virksomheder og virksomhedsovertagelser, skal de erhvervede aktiver være nye. I forbindelse med virksomhedsovertagelser skal der ske fradrag for aktiver, til køb af hvilke der allerede er ydet støtte før overtagelsen.

55.

For små og mellemstore virksomheder kan de fulde udgifter til investering i immaterielle aktiver ved overførsel af teknologi gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden altid tages med i betragtning. For store virksomheder er sådanne udgifter kun støtteberettigede op til en grænse på 50 % af de samlede støtteberettigede investeringsudgifter, der er forbundet med projektet.

56.

Der vil i alle tilfælde blive knyttet bestemte betingelser til tildelingen af støtte til køb af immaterielle aktiver for at sikre, at de forbliver i den regionalstøtteberettigede region og således ikke overføres til andre regioner, navnlig regioner, der ikke er berettigede til regionalstøtte. Støtteberettigede immaterielle aktiver skal således især opfylde følgende betingelser:

57.

Som nævnt i afsnit 4.1.1 kan regionalstøtte også beregnes med henvisning til de forventede lønomkostninger (51), der er forbundet med den jobskabelse, som et initialinvesteringsprojekt vil resultere i.

58.

Ved jobskabelse forstås en nettoforøgelse af antallet af ansatte (52), som er direkte beskæftiget i en bestemt virksomhed, sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående tolv måneder. De arbejdspladser, der eventuelt er blevet nedlagt i løbet af de pågældende tolv måneder, skal derfor trækkes fra antallet af nye arbejdspladser, der er blevet oprettet i samme periode (53).

59.

Støttebeløbet må ikke overstige en bestemt procentdel af lønomkostningerne forbundet med den nyansatte beregnet over en periode på to år. Denne procentdel er lig med den støtteintensitet, der gælder for investeringsstøtte i samme område.

60.

I disse retningslinjer forstås ved et »stort investeringsprojekt« en »initialinvestering« som defineret i disse retningslinjer med støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR (54). For at forhindre at et stort investeringsprojekt kunstigt opdeles i delprojekter for ikke at blive omfattet af bestemmelserne i disse retningslinjer, vil et stort investeringsprojekt blive betragtet som et enkelt investeringsprojekt, når initialinvesteringen, som foretages af en eller flere virksomheder i en periode på tre år, består af aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde (55).

61.

Til beregning af, om de støtteberettigede udgifter til store investeringsprojekter når de i disse retningslinjer fastsatte tærskler, tages der udgangspunkt i de af de støtteberettigede udgifter, der i værdi er de højeste af enten de traditionelle investeringsomkostninger eller lønomkostningerne.

62.

I to successive multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter i 1998 (56) og i 2002 (57) har Kommissionen nedsat de maksimalt tilladte støtteintensiteter for store investeringsprojekter for at begrænse konkurrencefordrejningerne. Af forenklings- og gennemsigtighedshensyn har Kommissionen besluttet at integrere de multisektorale rammebestemmelser af 2002 i retningslinjerne for regionalstøtte for 2007-2013.

63.

De multisektorale rammebestemmelser af 2002 vil derfor ophøre med at finde anvendelse på støtte, der tildeles eller anmeldes (58) efter den 31. december 2006, og vil blive erstattet af disse retningslinjer (59).

64.

Medlemsstaterne skal indgive individuel anmeldelse til Kommissionen af enhver støtte, der ydes til investeringsprojekter som led i en eksisterende støtteordning, hvis den samlede støtte overstiger den maksimalt tilladte støtte til en investering med støtteberettigede udgifter på over 100 mio. EUR i henhold til den skala og de regler, der er fastsat i punkt 67 (60).

Anmeldelsestærsklerne for de forskellige regioner med de mest almindelige støtteintensiteter efter disse retningslinjer er angivet i nedenstående skema.

65.

Når der ydes regionalstøtte på basis af eksisterende støtteordninger til store investeringsprojekter, der ikke er anmeldelsespligtige, skal medlemsstaterne senest tyve arbejdsdage efter den kompetente myndigheds tildeling af støtte sende Kommissionen en række oplysninger ved hjælp af standardformularen i bilag III. Kommissionen vil offentliggøre disse oplysninger på sit websted (http://europa.eu.int/comm/competition/).

66.

Medlemsstaterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildelingen af støtte til alle store investeringsprojekter. Disse fortegnelser, der skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre, om den maksimalt tilladte støtteintensitet er overholdt, skal opbevares i ti år fra datoen for tildelingen af støtten.

67.

Der gælder et justeret regionalstøtteloft for regionalinvesteringsstøtte til store investeringsprojekter (61), jf. skalaen nedenfor.

Den tilladte støtte til et stort investeringsprojekt vil således blive beregnet efter følgende formel: maksimalt støttebeløb = R × (50 + 0,50 × B + 0,34 × C), hvor R er det ujusterede regionalstøtteloft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR. Beregningen foretages ved hjælp af de officielle vekselkurser på dagen for tildelingen af støtten eller på anmeldelsesdatoen, hvis der kræves individuel anmeldelse af støtten.

68.

Når den samlede støtte fra alle kilder overstiger 75 % af det maksimale støttebeløb, der kan ydes til en investering med støtteberettigede udgifter på 100 mio. EUR på grundlag af det gældende standardstøtteloft for store virksomheder i det godkendte regionalstøttekort på det tidspunkt, hvor støtten ydes, og når

69.

»Det pågældende produkt« er normalt det produkt, som investeringsprojektet omfatter (64). Når projektet vedrører et mellemprodukt, og en betydelig del af produktionen ikke afsættes på markedet, kan udtrykket »det pågældende produkt« også omfatte produkter fremstillet i efterfølgende produktionsled. Det relevante produktmarked omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugerne (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (i kraft af den fleksible anvendelse af produktionsudstyret).

70.

Det er medlemsstaten, der skal bevise, at der ikke foreligger en af de situationer, som er beskrevet i punkt 68, a) og b) (65). Ved anvendelse af punkt 68, a) og b), vil salget og det beregnede forbrug normalt blive defineret i EØS på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen (66), eller der vil, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger eller er relevante, blive benyttet en anden almindeligt anerkendt markedssegmentering, hvorom der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger.

71.

De støtteintensitetslofter, der er fastsat i afsnit 4.1 og 4.3 ovenfor, gælder for den samlede støtte,

72.

Når støtte beregnet på basis af materielle eller immaterielle investeringsudgifter kombineres med støtte beregnet på basis af lønomkostninger, skal støtteintensitetsloftet for den pågældende region overholdes (67).

73.

Når de regionalstøtteberettigede udgifter helt eller delvis er berettigede til anden form for støtte, vil der for den del, der er berettiget til begge former for støtte, gælde det højeste støtteloft i henhold til de gældende regler.

74.

Når en medlemsstat bestemmer, at statsstøtte i henhold til én ordning kan kombineres med statsstøtte i henhold til andre ordninger, skal den i reglerne for hver enkelt ordning præcisere, hvilken metode den vil benytte til at sikre, at ovennævnte betingelser overholdes.

75.

Regional investeringsstøtte må ikke kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede udgifter for at omgå den maksimale støtteintensitet, der er fastlagt i disse retningslinjer.

76.

Regionalstøtte, der ydes med henblik på at nedbringe en virksomheds løbende udgifter (dvs. driftsstøtte), er normalt forbudt. Denne form for støtte kan dog undtagelsesvis ydes i regioner, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), forudsat i) at den er velbegrundet i kraft af dens bidrag til den regionale udvikling og dens karakter, og ii) at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje (69). Det er op til medlemsstaten at påvise disse ulemper og deres omfang (70). Desuden kan visse særlige former for driftsstøtte accepteres i regioner med ringe befolkningstæthed og i de tyndest befolkede områder.

77.

Der bør i princippet kun ydes driftsstøtte til dækning af et sæt på forhånd afgrænsede støtteberettigede udgifter (71), og støtten skal være begrænset til en bestemt andel af disse udgifter.

78.

På grund af de særlige kendetegn ved finansieringsvirksomhed og forretningsservice som defineret i hovedafdeling J (hovedgruppe 65, 66 og 67) og forretningsservice, der falder ind under hovedafdeling K (hovedgruppe 74) i NACE, er der kun ringe sandsynlighed for, at driftsstøtte til disse aktiviteter vil fremme regionaludviklingen, hvorimod der er meget stor risiko for, at den vil fordreje konkurrencevilkårene, som omhandlet i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (72). Kommissionen vil derfor ikke godkende nogen form for driftsstøtte til den finansielle servicesektor eller til forretningsservice i henhold til disse retningslinjer, medmindre en sådan støtte ydes i henhold til generelle ordninger, der gælder for samtlige sektorer, og som tager sigte på at udligne meromkostningerne ved transport eller beskæftigelse. Driftsstøtte til fremme af eksporten er ligeledes udelukket.

79.

Da driftsstøtte har til formål at løse problemer i form af forsinkelser og flaskehalse inden for regionaludviklingen, med undtagelse af det i punkt 80 og 81 omhandlede, bør den altid være af midlertidig karakter, reduceres i tidens løb og udfases, når de berørte regioner opnår reel konvergens med de mere velstående dele af EU (73).

80.

Som en undtagelse fra det i foregående punkt omtalte kan driftsstøtte, som ikke er både degressiv og tidsbegrænset, kun tillades:

81.

I yderregionerne og de tyndtbefolkede regioner kan støtte, der ikke er både degressiv og tidsbegrænset, og som ydes som kompensation for en del af meromkostningerne ved transport, dog godkendes på følgende betingelser:

82.

I alle tilfælde bør behovet for driftsstøtte og støttens niveau undersøges regelmæssigt for at sikre, at den på længere sigt er relevant for den pågældende region. Kommissionen vil derfor kun godkende driftsstøtteordninger i disse retningslinjers gyldighedsperiode.

83.

Af hensyn til kontrollen af driftsstøtteordningers virkninger for handel og konkurrence skal medlemsstaterne årligt aflægge en rapport for hver NUTS II-region, hvor der ydes driftsstøtte; rapporten skal indeholde en opdeling af de samlede udgifter eller det forventede indkomsttab for hver driftsstøtteordning, der er godkendt i den pågældende region, samt oplysninger om de ti største modtagere af driftsstøtte i den pågældende region (76) med særlig angivelse af, i hvilke sektorer støttemodtagerne udøver aktiviteter, og det støttebeløb, de hver især har modtaget.

84.

Selv om nyoprettede små virksomheder støder på vanskeligheder overalt i EU, bremses den økonomiske udvikling i de støtteberettigede regioner af en forholdsvis ringe iværksætterkultur og især i et antal nyoprettede virksomheder, der er lavere end gennemsnittet. Det er derfor nødvendigt at indføre en ny form for støtte, der kan ydes ud over regional investeringsstøtte for at tilskynde til etablering af nye virksomheder og udvikling af nyoprettede små virksomheder i de støtteberettigede områder.

85.

For at sikre, at denne form for støtte målrettes effektivt, bør den gradueres efter de vanskeligheder, som de enkelte regioner står over for. For desuden at undgå en uacceptabel risiko for konkurrencefordrejninger, herunder risikoen for at presse eksisterende virksomheder ud af markedet, bør støtten, i hvert fald indledningsvis, udelukkende ydes til små virksomheder, være begrænset rent beløbsmæssigt og være degressiv.

86.

Kommissionen vil derfor godkende støtteordninger, hvorigennem der ydes støtte på op til 2 mio. EUR pr. virksomhed (77) til små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), og på op til 1 mio. EUR pr. virksomhed til små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c). De årlige støttebeløb til nyoprettede virksomheder må ikke overstige 33 % af ovennævnte samlede støtte pr. virksomhed.

87.

De støtteberettigede udgifter er omkostninger til advokatbistand, rådgivning, konsulentvirksomhed og administration, der er direkte knyttet til oprettelsen af virksomheden, samt følgende omkostninger, forudsat at de rent faktisk afholdes inden for de første fem år efter virksomhedens oprettelse (78)

88.

Støtteintensiteten må ikke overstige

89.

Intensiteten forøges med 5 % i artikel 87, stk. 3, litra a)-regioner med et BNP pr. indbygger på under 60 % af gennemsnittet for EU-25, i regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2 og på små øer med en befolkning på under 5 000 og andre samfund af samme størrelse, som er tilsvarende isoleret.

90.

Medlemsstaten skal indføre det nødvendige system for at sikre, at de øvre grænser for støttebeløbet og den relevante støtteintensitet i forhold til de pågældende støtteberettigede omkostninger ikke overskrides. Især må støtten, der er omhandlet i dette kapitel, ikke kumuleres med anden offentlig støtte (herunder de minimis-støtte) for at omgå de maksimale støtteintensiteter eller -beløb, der er fastlagt.

91.

Støtte, der udelukkende er beregnet på nyoprettede små virksomheder, kan skabe uheldige incitamenter for eksisterende små virksomheder til at lukke og genåbne for at modtage denne type støtte. Medlemsstaterne bør være opmærksomme på denne risiko og bør udforme støtteordningerne på en sådan måde, at dette problem undgås, f.eks. ved at fastlægge begrænsninger for ansøgninger fra indehavere af nyligt lukkede virksomheder.

92.

Når gennemførelsen af disse retningslinjer resulterer i en nedsættelse af den maksimale støtteintensitet på mere end 15 procentpoint netto til brutto (79) kan nedsættelsen gennemføres i to etaper med en indledningsvis nedsættelse på mindst 10 procentpoint den 1. januar 2007 og resten den 1. januar 2011.

93.

Forudsat at medlemsstaterne foreslår de pågældende områder som regionalstøtteberettigede efter artikel 87, stk. 3, litra c), i hele perioden 2007-2013, kan nedsættelsen af støtteintensiteterne for »økonomisk udvikling«-regionerne finde sted i to etaper. En nedsættelse på mindst 10 procentpoint netto til brutto vil finde sted den 1. januar 2007. For at kunne overholde de nye støtteintensiteter i henhold til disse retningslinjer vil der blive gennemført en endelig nedsættelse senest den 1. januar 2011 (80).

94.

For de regioner, der mister deres ret til at yde driftsstøtte som følge af, at de ikke længere vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), kan Kommissionen acceptere en lineær udfasning af driftsstøtteordninger over en periode på to år regnet fra datoen for fortabelse af retten til at yde denne form for støtte.

95.

Efter disse retningslinjers ikrafttræden vil en række regioner ikke længere være berettigede til regional investeringsstøtte. For at lette disse regioners overgang til det ændrede regime for horisontal statsstøtte, der er ved at blive iværksat med gennemførelsen af handlingsplanen for statsstøtte, kan medlemsstaterne undtagelsesvis udpege flere regioner som regionalstøtteberettigede efter artikel 87, stk. 3, litra c), indtil den 1. januar 2009, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

96.

De regioner i en medlemsstat, der er berettigede til regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelserne, og de lofter over støtteintensiteten i forbindelse med initialinvesteringer (82), der er blevet godkendt for hver enkelt region, danner tilsammen medlemsstatens regionalstøttekort. Regionalstøttekortet viser også, hvilke regioner der må yde iværksætterstøtte. Driftsstøtteordninger er ikke omfattet af regionalstøttekortet og vurderes fra sag til sag efter anmeldelse fra den berørte medlemsstat i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3.

97.

Domstolen har fastslået, at Kommissionens beslutninger vedrørende medlemsstaternes regionalstøttekort udgør en integrerende del af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte og kun er bindende, hvis de er blevet accepteret af medlemsstaterne (83).

98.

Der erindres endvidere om, at regionalstøttekortene også definerer rækkevidden af enhver gruppefritagelse, der fritager regionalstøtte for anmeldelsespligten i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, hvad enten støtten ydes på basis af forordning (EF) nr. 70/2001 (84) eller på basis af en eventuel fremtidig fritagelsesforordning gældende for andre former for regionalstøtte. Det hedder i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 994/1998 (85), at fritagelsen kun gælder for »støtte tildelt i overensstemmelse med det kort, Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i hver medlemsstat«.

99.

Efter disse retningslinjer vil regionalstøttekortet, afhængigt af den socioøkonomiske situation i medlemsstaterne, bestå af følgende:

100.

Det er naturligvis op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de ønsker at yde regional investeringsstøtte og i givet fald op til hvilket niveau, forudsat at de overholder betingelserne i disse retningslinjer. Samtlige medlemsstater bør således snarest muligt efter retningslinjernes offentliggørelse og i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, anmelde et samlet regionalstøttekort til Kommissionen, der dækker hele deres nationale område.

101.

Kommissionen vil undersøge anmeldelserne i henhold til proceduren i traktatens artikel 88, stk. 3. Når undersøgelsen er afsluttet, vil Kommissionen offentliggøre de godkendte regionalstøttekort i Den Europæiske Unions Tidende. Disse kort vil træde i kraft den 1. januar 2007 eller senest på det tidspunkt, hvor de offentliggøres, og vil blive betragtet som en integrerende del af disse retningslinjer.

102.

Anmeldelsen skal indeholde klare oplysninger om de regioner, der foreslås som støtteberettigede efter artikel 87, stk. 3, litra a) eller c), og den planlagte støtteintensitet for store virksomheder, idet der tages hensyn til justeringerne i regionalstøtteloftet for store investeringsprojekter. Hvis der for visse regioner skal anvendes overgangsbestemmelser, eller hvis der forventes en ændring i støtteintensiteten, skal der gives detaljerede oplysninger om de relevante perioder og støtteintensiteter.

103.

Eftersom de regioner, der er støtteberettigede i henhold til artikel 87, stk. 3, litra a), og »statistisk virkning«-regionerne bestemmes eksogent på NUTS II-niveau, vil det normalt ikke være nødvendigt at fremlægge yderligere detaljerede socioøkonomiske oplysninger derom. Til gengæld bør der fremlægges detaljerede oplysninger, som foruden den økonomiske udvikling, den lave befolkningstæthed og grænseregionerne kan begrunde udpegelsen af artikel 87, stk. 3, litra c)-regioner, herunder en detaljeret identificering af de berørte regioner, befolkningsdata, oplysninger om BNP og ledighed i de berørte regioner samt alle andre relevante oplysninger.

104.

Af hensyn til kontinuiteten, som er væsentlig for regionaludviklingen på længere sigt, bør listen over regioner, som medlemsstaterne har anmeldt, principielt gælde i hele perioden 2007-2013. Der kan dog foretages en midtvejsevaluering i 2010. Medlemsstater, der ønsker at ændre listen over regioner, der er støtteberettigede efter artikel 87, stk. 3, litra c), eller støtteintensiteterne, skal indgive en anmeldelse til Kommissionen inden den 1. april 2010. Eventuelle ændringer med hensyn til regionerne i denne forbindelse må ikke overskride 50 % af den samlede dækning, der er tilladt for medlemsstaten efter artikel 87, stk. 3, litra c). Med undtagelse af »statistisk virkning«-regionerne vil regioner, der ved midtvejsevalueringen mister deres status som regionalstøtteberettigede, ikke være berettigede til nogen overgangsstøtte. Desuden kan medlemsstaterne på et hvilket som helst tidspunkt indgive en anmeldelse til Kommissionen med anmodning om at få sat flere regioner på listen, indtil den relevante befolkningsdækning er nået.

105.

Kommissionen agter at anvende disse retningslinjer på al regionalstøtte, der ydes efter den 31. december 2006. Regionalstøtte, der tildeles før 2007, vil blive vurderet på basis af retningslinjerne for regionalstøtte af 1998.

106.

Da regionalstøtteordninger skal være forenelige med regionalstøttekortet, kan anmeldelser af sådanne ordninger eller af ad hoc-støtte, der skal ydes efter den 31. december 2006, normalt ikke betragtes som fuldstændige, før regionalstøttekortet for den pågældende medlemsstat er blevet vedtaget i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i afsnit 8. Kommissionen vil derfor normalt først behandle anmeldelser af regionalstøtteordninger, der skal finde anvendelse efter den 31. december 2006, eller af ad hoc-støtte, der skal ydes efter dette tidspunkt, når regionalstøttekortet for den pågældende medlemsstat er vedtaget (86). Det samme gælder støtteordninger for nyoprettede små virksomheder, som omhandlet i afsnit 6 i disse retningslinjer.

107.

Gennemførelsen af disse retningslinjer vil efter Kommissionens opfattelse føre til betydelige ændringer af reglerne for regionalstøtte overalt i EU. I lyset af de økonomiske og sociale forandringer i EU synes der desuden at være behov for at undersøge, om alle de forskellige regionalstøtteordninger, inkl. såvel investerings- som driftsstøtteordninger, fortsat er berettigede og effektive. Kommissionen vil derfor foreslå medlemsstaterne følgende passende foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 88, stk. 1:

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til inden en måned at bekræfte, at de accepterer disse forslag.

108.

Kommissionen finder desuden, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre regionalstøttens gennemsigtighed i en udvidet union. Det forekommer især nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne, økonomiske beslutningstagere, interesserede parter og Kommissionen selv får ubesværet adgang til den fulde ordlyd af alle gældende regionalstøtteordninger i EU. Det er Kommissionens opfattelse, at dette nemt vil kunne lade sig gøre ved at etablere websteder, der er knyttet sammen med links. Når Kommissionen undersøger regionalstøtteordninger, vil den derfor systematisk søge at få et tilsagn fra den berørte medlemsstat om, at den endelige støtteordnings fulde ordlyd vil blive offentliggjort på internettet, og at internet-adressen vil blive meddelt Kommissionen. Projekter, hvortil der blev afholdt udgifter inden det tidspunkt, hvor ordningen blev offentliggjort, vil ikke være regionalstøtteberettigede.

109.

Kommissionen kan beslutte at tage disse retningslinjer op til revision eller at ændre dem på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EU-politikker og internationale forpligtelser.