[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 20.9.2006

SEK(2006) 1159 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Vurdering af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet til opfølgning af Rådets henstilling af 24. januar 2006 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør – Anvendelse af traktatens artikel 104, stk. 7

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Vurdering af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet til opfølgning af Rådets henstilling af 24. januar 2006 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør – Anvendelse af traktatens artikel 104, stk. 7

1. PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD INDLEDT OVER FOR DET FORENEDE KONGERIGE

Efter en periode med markant finanspolitisk konsolidering mellem 1996 og 2000, hvor den offentlige saldo bevægede sig fra et underskud på 5 % af BNP til et komfortabelt overskud, har Det Forenede Kongerige oplevet en periode med finanspolitiske lempelser som følge af især den planlagte forøgelse af den offentlige udgiftskvote, der ikke ledsages af en tilsvarende forøgelse af de offentlige indtægter. Underskuddet på de offentlige finanser overskred for første gang traktatens referenceværdi i finansåret 2003/04 (der løber fra april til maj)[1], hvor det udgjorde 3,2 % af BNP[2]. Bruttogælden, der var faldet fra over 50 % af BNP i 1996/97 til under 38 % i 2002/03, steg til 40,2 % i 2004/05.

Det offentlige underskud udgjorde 3,3 % af BNP i finansåret 2004/05 og overskred dermed på ny referenceværdien på 3 % af BNP. Med udgangspunkt i en henstilling fra Kommissionen fastslog Rådet den 24. januar 2006, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige, og det rettede i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 7, henstillinger til Det Forenede Kongerige med henblik på at " bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør snarest muligt og senest i finansåret 2006/07 " og " bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP på en troværdig og holdbar måde og med henblik herpå sikre en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 procentpoint af BNP mellem finansårene 2005/06 og 2006/07 ". Rådet gav Det Forenede Kongerige en frist til den 24. juli 2006 til at træffe virkningsfulde foranstaltninger med henblik herpå. Derudover opfordrede Rådet Det Forenede Kongeriges myndigheder til " at sikre, at budgetkonsolideringen, efter at det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret, fastholdes i retning af et mål på mellemlang frist, som giver (i) en sikkerhedsmargen med hensyn til underskudstærsklen på 3 % af BNP, (ii) opretholder forsigtige gældskvoter under hensyntagen til den økonomiske og budgetmæssige virkning af befolkningens aldring " og under hensyntagen til (i) og (ii) " giver et budgetmæssigt råderum, specielt i betragtning af behovene for offentlige investeringer ".

Denne meddelelse indeholder en vurdering af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet til opfølgning af Rådets henstillinger, jf. artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005[3], der siger, at efter udløbet af den frist, som en medlemsstat har fået til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter artikel 104, stk. 7, " ... meddeler Kommissionen Rådet, om den finder, at de trufne foranstaltninger – under forudsætning af at de gennemføres fuldt ud, og at den økonomiske udvikling følger prognoserne – forekommer tilstrækkelige til at sikre fyldestgørende fremskridt i retning af korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for de frister, Rådet har sat ".

2. VURDERING AF DE BUDGETMÆSSIGE UDSIGTER OG FORANSTALTNINGERNE TRUFFET AF DET FORENEDE KONGERIGE SOM REAKTION PÅ RÅDETS HENSTILLING

Vurderingen af, om Det Forenede Kongerige har fulgt Rådets henstilling i henhold til artikel 104, stk. 7, bygger på Kommissionens økonomiske prognoser fra foråret 2006 sammen med oplysninger om den makroøkonomiske og budgetmæssige udvikling, der blev udsendt efter prognosens skæringsdato (24. april 2006), herunder navnlig tal for BNP-væksten i de første to kvartaler af 2006, samt en opdatering af dataene vedrørende de offentlige finanser og budgetdata for de første måneder af 2006/07.

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der lå til grund for fremskrivningerne af de offentlige finanser i december 2005-opdateringen af Det Forenede Kongeriges konvergensprogram, og som blev bibeholdt i budgettet fra marts 2006, forventedes BNP-væksten at tiltage fra 1¾ % i 2005/06 til 2¼ % i 2006/07, 3 % i 2007/08, 2¾ % i 2008/09 og 2¼ % derefter. For de første år var dette scenario stort set i overensstemmelse med Kommissionens prognoser fra foråret 2006, hvor fremskrivningerne af BNP-væksten i 2006 og 2007 lød på henholdsvis 2,4 % og 2,8 %. Siden udsendelsen af prognoserne i foråret 2006 er udsigterne for den kortfristede makroøkonomiske udvikling blevet forbedret. Ifølge Kommissionens mellemliggende prognoser, der blev offentliggjort den 6. september 2006, forventes der en økonomisk vækst i Det Forenede Kongerige på [2,7 %] i 2006 i en kontekst med en generel forbedring af økonomien i EU. I henhold til beregningerne foretaget af Kommissionens tjenestegrene tyder disse vækstrater på, at det negative outputgab i 2006 kan forventes at blive indsnævret i årene derefter[4].

2.1. Offentlige budgetsaldi

2005/06

Ifølge det offentlige budget fra marts 2005 forventedes det offentlige underskud i finansåret 2005/06 at udgøre 2,7 % af BNP baseret på en fremskrevet BNP-vækst på 3 %. Det fremskrevne underskud blev efterfølgende opjusteret til 3,1 % af BNP i december 2005-opdateringen af konvergensprogrammet i kølvandet på en markant dæmpning af væksten i det reale BNP i 2005/06, og den officielle vækstprognose blev nedjusteret fra 3 % til 1¾ %. Underskuddet i 2005/06 kan også til en vis grad tilskrives den skarpe stigning i de offentlige investeringer, skønt driftsbudgettet også udviste et underskud. De foreløbige tal på tidspunktet for Kommissionens forårsprognose tydede på et underskud på 3,1 % af BNP. Siden da er der fremkommet nye, men ufuldstændige data, der peger i retning af en mindre opjustering af underskuddet på 0,1/0,2 % af BNP[5].

2006/07

Ifølge det offentlige budget fra marts 2006 forventes der et underskud på 3 % af BNP i 2006/07. Det er højere end det underskud på 2,8 %, der var forventninger om i december 2005-opdateringen af konvergensprogrammet, og kan hovedsagelig tilskrives en nedjustering af Det Forenede Kongeriges olieproduktion, der forventes at mindske indtægterne fra virksomhedssektoren. Tidligere, nemlig i den såkaldte Pre-Budget Report (PBR)[6] fra december 2005 (som konvergensprogrammets fremskrivninger var baseret på), var der blevet bebudet en række successive diskretionære foranstaltninger, herunder en forøgelse af beskatningen af olieselskaber, hvilket på daværende tidspunkt forventedes at forbedre budgetstillingen med 0,1 procentpoint af BNP i 2006/07 og med yderligere 0,1 procentpoint derefter. Men på basis af skønnene over olieproduktionen i det offentlige budget fra marts forventes de foranstaltninger, der blev bebudet i PBR, nu at resultere i en uændret budgetstilling i 2006/07 og i en forbedring af budgetstillingen med 0,2 procentpoint af BNP fra 2007/08. Foruden gennemførelsen af den mindre korrektion i overensstemmelse med PBR fra december måned blev der ikke truffet andre underskudsreducerende diskretionære foranstaltninger som respons på Rådets henstilling fra januar måned. De diskretionære foranstaltninger, der blev bebudet i martsbudgettet, ændrede stort set intet ved den finansielle stilling, og der blev navnlig ikke gjort noget forsøg på at kompensere for indtægtsnedgangen som følge af nedjusteringen af den forventede olieproduktion.

I henhold til Kommissionens økonomiske prognoser fra foråret 2006 forventedes der et underskud på 3,0 % af BNP i 2006/07 svarende til de officielle fremskrivninger, om end tallet byggede på en formodning om højere oliepriser (hvilket på kort sigt skulle føre til højere indtægter fra selskabsbeskatningen). I henhold til beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene udgjorde den strukturelle tilpasning mellem 2005 og 2006 (på kalenderårsbasis), som forårsprognoserne byggede på, omkring ½ % af BNP. På basis af disse skøn ville tilpasningen på finansårsbasis sandsynligvis blive mindre og ligge tættere på ¼ procentpoint[7].

De seneste kassedata for de første fire måneder af 2006/07 stemmer overens med de prognoser for underskuddet, som Kommissionens tjenestegrene udsendte i foråret 2006. De offentlige indtægter voksede kraftigt som bebudet i budgetplanerne eller endda lidt hurtigere, skønt de løbende udgifter også voksede hurtigt. En del af den hurtige vækst i de løbende udgifter kan tilskrives en ændring i den makroøkonomiske situation med højere arbejdsløshed end forventet og dermed højere udgifter til sociale ydelser. Der eksisterer en klar risiko for, at udgifterne på dette område kan blive højere end forventet i martsbudgettet og i forårsprognoserne fra Kommissionens tjenestegrene. De diskretionære udgifter, for hvilke der er fastsat årlige nominelle lofter, synes også at være steget i et hurtigt tempo. Denne udgiftskomponent vil sandsynligvis variere alt efter timingen af udgifterne inden for de grænser, der er fastsat for 2006/07 (som Kommissionens tjenestegrene i deres prognoser antager vil blive nøje overholdt), og vil i så fald blive mindsket i resten af finansåret.

De månedlige kassedata har imidlertid tendens til at være volatile, og indtægterne er forholdsmæssigt højere i anden halvdel af finansåret. Det betyder, at de hidtil registrerede kassedata ikke giver mulighed for at drage endelige slutninger.

Ser man på den seneste makroøkonomiske udvikling viser nationalregnskabsdataene tegn på et mere solidt økonomisk opsving end forventet, da Kommissionens tjenestegrene udsendte deres forårsprognoser. Desuden kan andre udviklingstendenser også bidrage til en forbedring af de finanspolitiske udsigter. Stigningen i oliepriser kan forventes at forøge selskabsbeskatningsgrundlaget, og det samme gælder de fortsat gode resultater inden for den finansielle sektor. Desuden skulle en højere inflation end forventet alt andet lige få en marginalt positiv indvirkning på den offentlige saldo, mens den konstaterede stigning i forbruget efter afmatningen i 2005 skulle forøge indtægterne fra den indirekte beskatning.

Der hersker imidlertid stor usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling, og der kan opstå virkninger, der trækker i den modsatte retning. Vækstens sammensætning kan blive mindre gunstig for de offentlige finanser, for så vidt som investeringer kommer til at spille en mere fremtrædende rolle end tidligere. Desuden tyder de seneste data på et skarpere fald i olieproduktionen end forventet i martsbudgettet, hvilket kan resultere i lavere selskabsskatteindtægter senere på året, og timingen af udgifter og indtægter kan resultere i en overvurdering af indtægtsstigningens styrke, hvis der alene tages udgangspunkt i tallene fra de første måneder af finansåret 2006/07. Konsolideringen af de offentlige finanser beror desuden i vidt omfang på kræfter, der typisk er kendetegnet ved store svingninger, f.eks. den finansielle sektor og de høje oliepriser.

I betragtning af de finanspolitiske variablers iboende volatilitet og de usikkerhedsmomenter, der knytter sig til de økonomiske og finansielle udsigter, ser det generelt ud til, at skønt Det Forenede Kongerige lader til at bevæge sig i retning af en mindskelse af underskuddet til 3 % af BNP i 2006/07, er der ikke nogen tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre en overskridelse af referenceværdien, og der er betydelig risiko for, at underskuddet kan fortsætte med at overskride den.

2007/08 og derefter

I henhold til 2006-budgettet forventes underskuddet at falde til 2,4 % af BNP i 2007/08 og derefter gradvist til 1,7 % af BNP i 2010/11. Konsolideringen af de offentlige finanser i 2007/08 vil især bero på den stigende indtægtskvote takket være den såkaldte "fiscal drag"-effekt og de diskretionære foranstaltninger, der blev truffet i december 2005, og takket være en mindre bremsning af udgiftsstigningen. Kommissionens tjenestegrene forventer i henhold til deres forårsprognose et noget støre offentligt underskud på 2,7 % af BNP i 2007/08, især som følge af mere forsigtige antagelser med hensyn til væksten i skatteindtægter, men de forventer ikke desto mindre, at underskuddet vil ligge under referenceværdien på 3 % i det pågældende finansår.

Efter 2007/08 forventes der ifølge 2006-budgettet en stigning i indtægtskvoten, hovedsagelig som følge af den skønnede "fiscal drag"-effekt. Den vigtigste faktor for de britiske myndigheders planlagte konsolidering af de offentlige finanser består imidlertid i at bremse væksten i de løbende udgifter fra en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3,2 % i faste priser over de sidste ti år til 1,9 %, således at underskuddet fra 2008/09 forventes at gå udelukkende til finansiering af offentlige investeringer. Den samlede udgiftskvote skulle dermed i 2010/11 komme til at ligge godt ½ procentpoint under niveauet i 2007/08. En så væsentlig bremsning af væksten i de løbende udgifter vil bidrage til at holde underskuddet fast under referenceværdien på 3 % af BNP. Denne planlagte begrænsning af udgifterne er imidlertid ikke ledsaget af specifikke udgiftsplaner for de enkelte ministerier og bør bekræftes i det kommende 2007-budget og i Comprehensive Spending Review , der vil sætte rammerne for de samlede udgifter i de tre finansår fra og med 2008/09.

2.2. Offentlig gæld

Den offentlige bruttogæld, der i henhold til de beregninger, der blev foretaget med henblik på forårsprognoserne, steg til 42 % af BNP i 2005/06, har været stigende siden 2002/03. Bruttogældskvoten ligger imidlertid fortsat et godt stykke under referenceværdien på 60 % af BNP. Den primære saldo udviser et underskud i hele det tidsrum, som Kommissionens forårsprognose dækker. De britiske myndigheder forventer, at bruttogælden vil fortsætte med at stige til 44½ % af BNP i 2007/08, men at den derefter vil stabilisere sig på det niveau, når den primære saldo vender til et mindre overskud. Stabiliseringen af den offentlige gæld i periodens seneste år vil således afhænge af bl.a. den udgiftsbegrænsning, der er beskrevet i Comprehensive Spending Review .

Tabel 1: Økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

I % af BNP | 2005/06 | 2006/07 | 2007/08 |

KOM | Budget 20061 | KOM | Budget 20061 | KOM | Budget 20061 |

Offentlig saldo | -3,1 | -3,2 | -3,0 | -3,0 | -2,7 | -2,4 |

Primær saldo | -1,0 | -1,1 | -1,0 | -0,9 | -0,6 | -0,3 |

Strukturel saldo2 | -2,9 | -3,0 | -2,7 | -2,6 | -2,5 | -2,2 |

Ændring i den strukturelle saldo | +0,5 | +0,5 | + 0,2 | +0,4 | +0,2 | +0,4 |

Strukturel primær saldo3 | -0,8 | -0,9 | -0,6 | -0,6 | -0,5 | -0,1 |

Offentlig bruttogæld | 42,0 | 42,6 | 43,5 | 43,9 | 43,9 | 44,5 |

p.m. Realt BNP (årlig %-ændring) 4 | 1,8 | 1 ¾ | 2,4 | 2 ¼ | 2,8 | 3,0 |

p.m. Outputgab5 | -0,5 | -0,6 | -0,7 | -0,9 | -0,6 | -0,7 |

I % af BNP | 2005 (KOM) | 2006 (KOM) | 2007 (KOM) |

Offentlig saldo | -3,5 | -3,0 | -2,8 |

Primær saldo | -1,3 | -1,0 | -0,7 |

Strukturel saldo | -3,3 | -2,7 | -2,5 |

Ændring i den strukturelle saldo | +0,2 | +0,6 | +0,2 |

Strukturel primær saldo | -1,1 | -0,7 | -0,5 |

Offentlig bruttogæld | 42,8 | 44,1 | 44,8 |

p.m. Outputgab5 | -0,4 | -0,7 | -0,7 |

Anm.: 1 Underskudstallene i budgettet fra marts 2006 justeret for UMTS-indtægter, jf. fodnote 1 i hovedteksten. Data for den primære saldo hentet fra det britiske budget, men justeret af Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med ESA-definitionen på den primære saldo, der benytter brutto- snarere end nettorentebetalinger. 2 Konjunkturkorrigeret saldo, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. I Det Forenede Kongeriges tilfælde er der ingen engangsforanstaltninger, hvorfor den strukturelle saldo svarer til den konjunkturkorrigerede saldo. Beregningerne af outputgabet i de forskellige finansår er skønsmæssige og følger ikke strengt den i fællesskab aftalte metode (se fodnote 7 i hovedteksten). Outputgab og konjunkturkorrektion i henhold til budgettet fra marts 2006 som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysninger fra budgettet; eftersom disse oplysninger er ufuldstændige, skal Kommissionens genberegning betragtes som en skønsmæssig beregning. 3 Konjunkturkorrigeret primær saldo, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. I Det Forenede Kongeriges tilfælde er der ingen engangsforanstaltninger. 4 Kommissionens fremskrivning på kalenderårsbasis. 5 I procent af potentielt BNP. Beregningerne vedrørende finansåret er skønsmæssige og følger ikke strengt den i fællesskab aftalte metode (se fodnote 7 i hovedteksten). Det skal bemærkes, at nylige ændringer af nationalregnskaberne betyder, at sammenlignet med de økonomiske forårsprognoser tyder beregningerne på et årligt negativt outputgab, der er en anelse mindre. Kilde: United Kingdom 2006 Financial Statement and Budget Report og 2006 Economic and Fiscal Strategy Report (Budget 2006); Kommissionens økonomiske prognoser fra foråret 2006 (KOM); beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene. |

3. KONKLUSIONER

På basis af de foreliggende oplysninger synes Det Forenede Kongerige at være i stand til lige netop at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud i finansåret 2006/07 i overensstemmelse med Rådets henstilling efter traktatens artikel 104, stk. 7. Udsigterne for de offentlige finanser forekommer nu en anelse mere favorable end på det tidspunkt, hvor Rådet rettede sin henstilling til Det Forenede Kongerige, og det kan især tilskrives en kraftigere vækst og andre faktorer såsom højere oliepriser og gode resultater inden for den finansielle sektor. I henhold til de beregninger, som Kommissionens tjenestegrene har foretaget med udgangspunkt i forårsprognosen, vil forbedringen af den strukturelle saldo i 2006/07 dog blive mindre end den halve procent af BNP, som Rådet anbefalede, og snarere komme til at ligge i nærheden af et kvart procentpoint. Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud er desuden behæftet med store usikkerhedsmomenter, og den er sårbar over for selv relativt små forandringer i de makroøkonomiske og finanspolitiske perspektiver:

- Eftersom der i forlængelse af Rådets henstilling i januar ikke er blevet truffet yderligere underskudsreducerende diskretionære foranstaltninger ud over den mindre korrektion, der blev bebudet i PBR fra december måned, og eftersom de britiske myndigheder er afhængige af en gunstig budgetudvikling for at kunne overholde referenceværdien for det offentlige underskud i 2006/07, råder de ikke over en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride referenceværdien i 2006/07. Dette gør reduktionen af underskuddet sårbart over for selv små negative overraskelser. Det er derfor vigtigt, at de årlige øvre grænser for de diskretionære udgifter overholdes.

- Skønt det på basis af de foreliggende oplysninger og ved uændret politik er sandsynligt, at underskuddet vil ligge under referenceværdien i 2007/08, er også dette resultat behæftet med den usikkerhed, der hersker omkring forløbet af finansåret 2006/07.

På baggrund af ovenstående vurdering finder Kommissionen ikke, at der for nuværende er behov for yderligere skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er indledt over for Det Forenede Kongerige. Kommissionen gør dog opmærksom på usikkerheden forbundet med vurderingen af den aktuelle udvikling i de offentlige finanser i den forstand, at der er risiko for, at den finanspolitiske situation ikke vil blive forbedret tilstrækkeligt ved uændret politik, hvorfor der er behov for at overvåge den kortsigtede budgetudvikling.

På mellemlang sigt afhænger de britiske myndigheders planlagte konsolidering af de offentlige finanser af, om væksten i de offentlige udgifter kan bremses på effektiv vis. I denne henseende vil de mellemfristede udgiftsplaner, der vil fremgå af 2007-budgettet og den efterfølgende Comprehensive Spending Review vedrørende de tre finansår fra og med 2008/09, være særdeles vigtige.

Kommissionen vil fortsat overvåge budgetudviklingen i Det Forenede Kongerige nøje i overensstemmelse med traktaten.

[1] Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud anvendes på Det Forenede Kongerige på basis af det britiske finansår. Alle data vedrørende den offentlige saldo i Det Forenede Kongerige, der er omhandlet i denne meddelelse, følger Eurostat-beslutningen af 14. juli 2000 om fordeling af UMTS-indtægter. Det Forenede Kongerige har generelt ikke anvendt denne beslutning i forbindelse med den indenlandske præsentation af de offentlige finanser, og det betyder, at den offentlige saldo beregnet på Eurostat-basis er omtrent 0,1 procentpoint af BNP pr. år lavere end opgivet i de britiske nationalregnskaber fra og med 2001/02.

[2] Eftersom underskuddet overskred referenceværdien, indledte Kommissionen proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i april 2004 med vedtagelse af en rapport som omhandlet i traktatens artikel 104, stk. 3. Eftersom det på det tidspunkt blev vurderet, at underskuddets overskridelse af referenceværdien på 3 % af BNP var beskeden og sandsynligvis af midlertidig karakter, anså Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg ikke underskuddet for at være uforholdsmæssigt stort. Se:http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/country/edp/edprep2004_uk.pdfhttp://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/country/edp/edprep2004_uk.pdf

[3] Henholdsvis EFT L 209 af 2.8.1997 og EUT L 174 af 7.7.2005.

[4] De seneste opjusteringer af BNP indebærer, at beregningerne af outputgabet de sidste fem år burde fremvise et lidt mindre negativt outputgab eller et lidt større positivt outputgab sammenlignet med beregningerne i de økonomiske forårsprognoser.

[5] Disse data skal betragtes som foreløbige, og at dømme ud fra de aktuelle oplysninger skulle overvæltningseffekten på 2006/07 blive begrænset. Det Forenede Kongeriges statistiske kontor vil give meddelelse om den endelige offentlige saldo for 2005/06 den 29. september 2006.

6 Pre-Budget Report er en rapport, der forelægges det britiske parlament hvert år i november eller december, og som skitserer regeringens finanspolitiske strategi og opdaterer de finanspolitiske og makroøkonomiske fremskrivninger. Den har karakter af et høringsdokument og tjener til at sætte en offentlig debat i gang om regeringens strategi. Den benyttes imidlertid også typisk til at bebude en række budgetmæssige foranstaltninger.

[6] Overslagene over outputgabet er beregnet efter den fælles metode på kalenderårsbasis, så det er ikke muligt at beregne et overslag over strukturelle saldi (dvs. konjunkturkorrigerede saldi, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) baseret på finansår ved streng anvendelse af metoden. Da forbedringen af de nominelle saldi på finansårsbasis er mindre tydelig end på kalenderårsbasis, vil den strukturelle forbedring på finansårsbasis også være mindre. Skønnet på omkring ¼ procentpoint skal betragtes som et cirkatal.