52006IP0437

Europa-Parlamentets beslutning om indvandrerkvindernes rolle og placering i EU (2006/2010(INI))

EU-Tidende nr. 313 E af 20/12/2006 s. 0118 - 0125


P6_TA(2006)0437

Indvandrerkvindernes rolle og placering i EU

Europa-Parlamentets beslutning om indvandrerkvindernes rolle og placering i EU (2006/2010(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til ILO-konventionen om vandrende arbejdstagere (1949), ILO-konventionen om vandringer af arbejdstagere under utilbørlige forhold samt fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling (1975) og den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder (1990),

- der henviser til protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2000) og protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen (2000), som begge supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet,

- der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling (1951) og den dertil hørende protokol vedrørende flygtninges retsstilling (1967),

- der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers befolkningsfond om verdensbefolkningen (2006) med titlen "A Passage to Hope: Women and International Migration",

- der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder [1],

- der henviser til EF-traktatens artikel 13 om bekæmpelse af diskrimination,

- der henviser til EF-traktatens artikel 63, der giver Fællesskabet beføjelser på områderne for indvandring og asyl,

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Tampere den 15.- 16. oktober 1999, i Laeken den 14.- 15. december 2001, i Sevilla den 21.- 22. juni 2002 og i Thessaloniki den 19.- 20. juni 2003, der understregede betydningen af udviklingssamarbejde og udveksling af information i forbindelse med den nyligt oprettede gruppe af nationale integrationskontaktpunkter, navnlig med henblik på at forbedre samordningen af de relevante politikker på nationalt plan og på EU-plan,

- der henviser til Kommissionens grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration (KOM(2004)0811),

- der henviser til Kommissionens grønbog om det europæiske migrationsnetværks fremtid (KOM(2005)0606),

- der henviser til Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse (KOM(2003)0336),

- der henviser til Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013, til ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013, om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, og om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme samt til Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Migration og udvikling: Nogle konkrete retningslinjer"(KOM(2005)0390),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "En fælles dagsorden for integration — En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union" (KOM(2005)0389),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Politikplan for lovlig migration" (KOM(2005)0669),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Prioriteret indsats for at tackle udfordringerne ved migration: Første opfølgning af Hampton Court" (KOM(2005)0621),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Temaprogram for migrations- og asylsamarbejde med tredjelande" (KOM(2006)0026),

- der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse [2],

- der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne [3],

- der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring [4],

- der henviser til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding [5],

- der henviser til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse [6],

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (KOM(2005)0375),

- der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om integration af indvandrere i Europa gennem skoler og flersproget undervisning [7],

- der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere [8],

- der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse [9],

- der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om situationen for kvinder i mindretalsgrupper i EU [10],

- der henviser til Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd den 4. november 2004, som fastsætter målene med hensyn til skabelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2005-2010,

- der henviser til det uformelle ministermøde i Groningen den 9. november 2004, hvor ministrene med ansvar for integrationspolitik samledes for første gang,

- der henviser til de fælles grundprincipper for integration, der blev fastlagt af Rådet for Den Europæiske Union den 19. november 2004, og som består af en række sammenhængende henstillinger, der bør udgøre grundlaget for EU's integrationspolitik,

- der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 18, 20, 21 og 22,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0307/2006),

A. der henviser til, at antallet af indvandrerkvinder i EU vokser konstant, og at kvinderne udgør ca. 54 % af alle indvandrere og dækker et stadig bredere spektrum af kategorier (økonomisk betinget indvandring, indvandring som følge af katastrofer, familiesammenføring, politisk flugt eller flugt fra væbnede konflikter, ulovlig indvandring og asyl),

B. der henviser til, at der ikke findes nogen rigtig organiseret og samordnet europæisk indvandringspolitik, og at EU og medlemsstaterne bør fastlægge en politik for lovgivning på indvandringsområdet i samarbejde med tredjelande,

C. der henviser til, at indvandrerkvinder generelt står over for betydelige integrationsproblemer, hovedsagelig i form af vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet, lav beskæftigelsesgrad og høj arbejdsløshed, beskæftigelse i midlertidige eller lavtlønnede job uden social og økonomisk beskyttelse eller i dele af den "grå" økonomi og i sort arbejde, begrænsede sprogfærdigheder, lav deltagelse i uddannelse på grundtrinnet og især i de videregående uddannelser, begrænset deltagelse i det sociale, politiske, faglige og kulturelle liv i modtagerlandet, fattigdom og social udstødelse; som henviser til, at et betydeligt antal unge kvinder med en højere uddannelse fra deres hjemlande ikke desto mindre kommer for at blive ansat som ufaglært arbejdskraft i EU, f.eks. som hushjælp, som følge af den høje arbejdsløshed for kvinder i hjemlandet og den lave løn, som de ville have fået dér for erhverv og job svarende til deres færdigheder og kvalifikationer,

D. der henviser til, at kvindelige indvandrere ofte udsættes for grov diskrimination som personer, der er afhængige af ægtefællens retsstilling på baggrund af direktiv 2003/86/EF (ikke-selvstændig status, begrænset adgang til arbejdsmarkedet, usikker boligsituation i tilfælde af ægtefællens død eller skilsmisse osv.), og på grund af den mentalitet, de negative fordomme og de vaner, de tager med fra deres oprindelseslande, og som også er fremherskende i modtagersamfundene; der endvidere konstaterer, at de i visse indvandrersamfund kommer ud for alvorlige problemer såsom marginalisering, tvangsægteskaber, omskæring og såkaldte æresforbrydelser,

E. der understreger, at de kvindelige indvandreres integration i samfundet i mange tilfælde er afgørende for integrationen af anden- og tredjegenerationsindvandrerne,

F. der henviser til, at kvindelige indvandrere er i større fare for at blive udsat for misbrug — både psykisk og fysisk — enten på grund af deres finansielle og retlige afhængighed, eller fordi kvindelige indvandrere uden lovlig status er lette ofre for misbrug og seksuel udnyttelse på arbejdspladsen samt menneskehandel, og til, at de ulovlige kvindelige indvandreres mangel på lovlig status i den medlemsstat, hvor de er bosiddende, medfører, at de i særlig høj grad er i fare for at blive nægtet deres grundlæggende rettigheder, og at de oftere bliver ofre for diskrimination og vold i hverdagen,

G. der henviser til, at integration er en tovejsproces, der både forudsætter, at de kvindelige indvandrere tager ansvaret for deres integration i modtagersamfundet, og at borgerne i EU er villige til at acceptere og integrere de kvindelige indvandrere; der henviser til, at der bør planlægges og gennemføres integrerede foranstaltninger til at påvirke både indvandrernes og modtagersamfundenes adfærdsmønstre på alle de relevante niveauer og til at mobilisere ressourcer på begge sider, og til, at denne tovejsproces kræver et gensidigt engagement, der indebærer rettigheder og forpligtelser både for modtagersamfundet og for indvandrerne,

H. der henviser til, at der ifølge de seneste rapporter til evaluering af de nationale politikker for integration af indvandrere ikke synes at være taget systematisk hensyn til kønsaspektet, hverken i forbindelse med de harmoniserede politikker eller hvad angår indsamling af data,

I. der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne, der begås mod indvandrerkvinder og -piger i form af såkaldte æresforbrydelser, tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse eller andre former for krænkelser, ikke kan retfærdiggøres af kulturelle eller religiøse årsager, og at de under ingen omstændigheder bør tolereres,

J. der henviser til, at den nye finansielle ramme for 2007-2013 ikke kun sikrer en styrkelse af de eksisterende programmer og fonde for integration af indvandrere, men også, at der bliver taget nye initiativer såsom rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (herunder Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, Fonden for De Ydre Grænser og Den Europæiske Flygtningefond), der bør omfatte kønsdimensionen og den bedst mulige integration af kvindelige indvandrere,

K. der henviser til, at det er konstateret, at der i høj grad er en forbindelse mellem handel med kvinder og økonomisk migration,

1. mener, at EU's politik for udvikling og social samhørighed bør omfatte gennemførelse af mere effektive politikker for modtagelse og integration af indvandrere, især kvinder, som i dag udgør flertallet af de mennesker, der indvandrer i EU af flere og stadig mangfoldigere grunde (økonomisk betinget indvandring, flugt, asyl og familiesammenføring); bifalder Kommissionens initiativ til at udstikke retningslinjer for et fælles rammeprogram for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union, og understreger, at der i forbindelse med alle foranstaltninger skal tages hensyn til de kønsbestemte særpræg og kvinders situation;

2. anerkender de vanskeligheder, der møder nyankomne indvandrere, især kvinder, der er den mest sårbare gruppe, fordi de udsættes for dobbelt diskrimination på grundlag af etnisk oprindelse og køn; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres strukturer og sociale tjenester for at give indvandrerne mulighed for gnidningsløst at etablere sig og oplyse dem om deres rettigheder og pligter i henhold til medlemsstaternes principper og lovgivning;

3. opfordrer medlemsstaterne til også på regionalt og lokalt plan at fremme informationskampagner henvendt til kvindelige indvandrere med henblik på at forhindre tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, kønslemlæstelse af kvinder og andre former for fysisk og psykisk tvang; sådanne kampagner skal have en enkelt, formidlende og flersproget form;

4. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sørge for finansiering af programmer for navnlig at oplyse kvinder om betingelserne for, at indvandrere kan rejse ind i EU og bosætte sig dér; opfordrer endvidere til, at de konsulære og diplomatiske strukturer styrkes med henblik på en mere effektiv håndtering af behovene i forbindelse med indvandring;

5. opfordrer indvandrerorganisationer til navnlig at opfordre kvindelige medlemmer og deres familier til aktivt at søge at blive integreret og udnytte de muligheder for integration, der er i modtagerlandet, med henblik på at støtte modtagerlandets indsats på integrationsområdet;

6. understreger, at direktiv 2003/86/EF endnu ikke er blevet gennemført på tilfredsstillende vis i alle medlemsstater, hvilket medfører, at kvindelige indvandrere stadig kan blive udsat for diskrimination i vidt omfang;

7. opfordrer medlemsstaterne til, på baggrund af deres nationale lovgivning og internationale konventioner, at sikre respekt for de kvindelige indvandreres grundlæggende rettigheder, uanset om de opholder sig lovligt i landet eller ej, navnlig beskyttelse mod slaveri og vold, adgang til omgående lægehjælp, retshjælp, uddannelse for børn og vandrende arbejdstagere, ligebehandling med hensyn til arbejdsvilkår, retten til at tilslutte sig fagforeninger (FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder — 1990);

8. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning og internationale konventioner (FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder — 1990) at sikre adgang til uddannelse for børn af kvindelige indvandrere med ulovligt ophold;

9. opfordrer medlemsstaterne til gennem bilaterale arbejdsoverenskomster vedrørende modtagelse af statsborgere fra tredjelande eller andre metoder at sikre, at indvandrerkvinderne får en sikker retlig og arbejdsmæssig status i modtagerlandene, og at der ikke foregår diskrimination hverken på grundlag af køn eller oprindelse, i overensstemmelse med den gældende fællesskabsret;

10. opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger for at bekæmpe alle former for vold mod kvindelige indvandrere ved at yde hensigtsmæssig lægehjælp og juridisk og social støtte til voldsofre, gennemføre sociale rehabiliteringsprogrammer for ofre, give ofre for sexhandel adgang til herberger, tage højde for ofrenes behov for sikkerhed og beskyttelse og stille forebyggende oplysninger til rådighed for kvindelige indvandrere, hvad angår deres rettigheder i modtagerlandet;

11. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med direktiv 2004/81/EF at tage højde for omstændighederne ved behandlingen af ansøgninger om selvstændig status fra kvindelige indvandrere, der har været udsat for vold, navnlig ofre for fysisk og psykisk vold, herunder den fortsatte praksis med tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, og sikre, at der træffes de nødvendige administrative foranstaltninger for at beskytte disse kvinder, herunder effektiv adgang til hjælpe- og beskyttelsesmekanismer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for midlertidige eller permanente opholdstilladelser til ofre for sexhandel på grundlag af bestemmelserne i ovennævnte protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn og vedtage foranstaltninger til godkendelse af særlige opholdstilladelser under særlige omstændigheder med henblik på at gøre det muligt for udenlandske ofre uden lovlig status at slippe væk fra volden;

12. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at bilaterale aftaler med tredjelande forhandles og indgås på grundlag af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig hvad angår retsstillingen i forbindelse med ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed, forstødelse eller polygami;

13. opfordrer på baggrund af det forhold, at den eksplosive udvikling i underholdnings- og sexindustrien frembyder yderligere indvandringskanaler for indvandrerkvinder, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide de retlige rammer, der sikrer dem retten til eget pas og opholdstilladelse og gør det muligt at gøre en person strafferetligt ansvarlig for at fratage indvandrerkvinder disse dokumenter i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2006/619/EF af 24. juli 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af FN-protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn [11] (2000);

14. opfordrer medlemsstaterne til, som led i deres nationale handlingsprogrammer for beskæftigelse og social integration, at gennemføre foranstaltninger til fremme af indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af sort arbejde, sikring af kvindernes sociale rettigheder (ligeløn, social sikring, pensionsrettigheder m.m.), understøttelse af iværksætterinitiativer, sikring af beskyttelse af de ældre indvandrerkvinder imod fattigdom og udstødelse samt fremme af arbejdsmarkedets parters og fagforeningernes rolle i processen for kvinders sociale og økonomiske integration;

15. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at indvandrerkvinder modtager relevant og vigtig undervisning i form af sprogtimer og oplysninger om grundlæggende menneskerettigheder og politiske og sociale rettigheder samt demokratiske principper i modtagerlandet, hvilket vil hjælpe dem til at blive socialt integreret i modtagerlandet uden problemer og beskytte dem mod diskrimination i familie og samfund;

16. understreger navnlig vigtigheden af ubetinget og endda prioriteret adgang for indvandrerkvinder til uddannelse og sprogundervisning, som er nødvendige forudsætninger for reel integration i samfundet og arbejdslivet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre obligatorisk sprogundervisning for indvandrerkvinder og -piger som et middel til at fremme deres integration og beskytte denne gruppe mod forskelsbehandling i familie og samfund;

17. opfordrer medlemsstaterne til at fremme de unge indvandrerkvinders adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i modtagerlandet og til at fremme deres deltagelse i det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring for perioden 2007-2013, som omfatter programmerne Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig, samt i programmerne Sokrates, Kultur 2007-2013 og Aktive unge 2007-2013; mener, at det er særlig vigtigt at anerkende kvinders erhvervskvalifikationer og færdigheder (især deres videnskabelige diplomer) og at sikre deres adgang til sproguddannelse, hvilket vil give dem mulighed for at opnå en bedre integration;

18. opfordrer medlemsstaterne til at fremme indvandrerkvinders adgang til beskæftigelse og sikre passende erhvervsuddannelse, træffe positive foranstaltninger til bekæmpelse af den dobbelte diskrimination, som indvandrerkvinder udsættes for på arbejdsmarkedet, og skabe gunstige betingelser for disse kvinder, så de kan få adgang til arbejdsmarkedet og finde en balance mellem arbejds- og privatliv, særlig ved at oprette tilgængelige børnepasningsfaciliteter;

19. opfordrer medlemsstaterne til i særlig grad at være bevidste om at tilskynde indvandrerkvinderne til at deltage i det sociale og politiske liv i overensstemmelse med de nationale lovgivninger og de muligheder, der ligger i disse;

20. understreger, at forældres hindring af indvandrerpigers deltagelse i sport, svømning eller klasseundervisning ikke må tolereres og ikke kan retfærdiggøres af kulturelle eller religiøse årsager; opfordrer skoler og myndigheder til at sikre, at indvandrerpiger deltager i skoleundervisningen, og håndhæve skolepligten i overensstemmelse med nationale regler;

21. understreger, at nationale, lokale og regionale myndigheder bør spille en stadig voksende rolle i processen med integration af indvandrerkvinderne gennem proaktive former for politik og føre en mere intensiv og åben dialog for således at kommunikere og samarbejde med indvandrersamfundene og -netværkerne, og opfordrer medlemsstaterne og Den Europæiske Union til at støtte disse bestræbelser finansielt og ved hjælp af udveksling af oplysninger, således at særlig problemer som boligmangel, ghettodannelse, kriminalitet, adgang til offentlige og sociale ydelser, sundhedspleje, børnepasning m.m. kan blive løst, og understreger den rolle, som organiserede indvandrersamfund og ngo'erne spiller ved at give indvandrerkvinderne råd, oplysning og understøttelse;

22. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte indvandrerkvinders og -pigers rettigheder og bekæmpe den diskrimination, de udsættes for i deres oprindelsessamfund, ved at afvise alle former for kulturel og religiøs relativisme, der kan krænke kvinders grundlæggende rettigheder;

23. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre specifikke lovbestemmelser om kønslemlæstelse af kvinder eller vedtage love herom og retsforfølge personer, der foretager kønslemlæstelse, og til at gøre det obligatorisk for sundhedspersonale at registrere samtlige tilfælde af kønslemlæstelse af kvinder, herunder konkrete tilfælde og tilfælde, hvor der er mistanke om, at der vil blive foretaget kønslemlæstelse;

24. opfordrer medlemsstaterne til at give udtryk for deres afstandtagen fra traditionsbaseret vold mod kvinder, fordømme krænkelser af indvandrerkvinders og -pigers menneskerettigheder fra deres families side og undersøge, hvilke gældende love der kan anvendes til at gøre familiemedlemmer ansvarlige, særlig i tilfælde af såkaldte æresforbrydelser;

25. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og oprindelseslandene til at sørge for systematisk og ansvarlig oplysning af deres befolkninger om EU's indvandringspolitikker og de dermed forbundne udfordringer samt om indvandrernes muligheder og forpligtelser i modtagerlandene, hvad angår både mænd og kvinder, for at afbøde de negative virkninger af ulovlig indvandring, marginalisering og økonomisk og seksuel udnyttelse af indvandrerkvinder i modtagerlandene;

26. opfordrer Kommissionen til, i forbindelse med forslaget til en forordning om fællesskabsstatistikker over migration og international beskyttelse, at medtage pålidelige indikatorer og sammenlignelige oplysninger om indvandrerkvinder, således at der gives et specifikt billede af deres situation og de problemer, de står over for;

27. opfordrer Kommissionen til at foretage en kvalitativ og kvantitativ vurdering af de harmoniserede politikker og gennemførte foranstaltninger til fordel for indvandrerkvinder gennem de bestående finansieringsinstrumenter og -programmer (Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Flygtningefond, Equal-initiativet, Daphne-programmet til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder, de europæiske programmer på områderne for uddannelse, beskæftigelse, bekæmpelse af social udstødelse og diskrimination);

28. glæder sig over Kommissionens initiativ under det fælles rammeprogram til integration af tredjelandsstatsborgere i EU til at udstikke retningslinjer for den integrationspolitik, som medlemsstaterne skal føre, og bemærker, at initiativet udtrykkeligt fordrer, at de foranstaltninger, der skal træffes, skal tage hensyn til kønsbestemte faktorer og den situation, som kvinder, unge og indvandrerbørn befinder sig i;

29. opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsrelaterede oplysninger om indvandring i EU og få analyseret disse resultater ved Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på yderligere at belyse indvandrerkvinders særlige behov og problemer og finde frem til den mest hensigtsmæssige metode til integration af disse kvinder i samfundet i modtagerlandene;

30. glæder sig over, at medlemsstaternes serviceorganers forpligtelse til at forbedre opfyldelsen af de forskellige grupper af tredjelandsstatsborgeres, herunder kvinders og børns, behov, er et af de vigtigste specifikke mål for Den Europæiske Integrationsfond; anmoder i forbindelse med disse aktioner om, at indvandrerkvinder tilbydes gratis vejledning om emnerne kvinders rettigheder, sundhed, seksuelle og reproduktive rettigheder, beskæftigelse og andre relaterede emner;

31. bifalder henvisningen til de ovennævnte fælles grundprincipper for integration, som blev fastlagt af Rådet, og som udgør en række sammenhængende henstillinger, der bør være grundlaget for EU's integrationspolitik, og opfordrer det finske formandskab til at prioritere disse principper på dets dagsorden;

32. bifalder afgørelsen om at udnævne 2007 til året for lige muligheder for alle og 2008 til året for interkulturel dialog, der bør udnyttes til bevidstgørelse om spørgsmål vedrørende diskrimination af kvinder og piger (krænkelse af grundlæggende rettigheder) og mere omfattende information af offentligheden om indvandrerkvinders stilling og rolle, deres kultur og deres ambitioner i modtagerlandene; bemærker, at der bør være en tovejsproces til fremme af information og indvandrerkvinders deltagelse i sociale begivenheder i Europa;

33. fordømmer tvangsægteskaber og opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at indføje foranstaltninger med sigte på at retsforfølge enhver af deres borgere, som forsøger at indgå eller medvirke til at arrangere et sådant ægteskab, herunder også i de tilfælde, hvor tvangsægteskabet bliver indgået uden for deres territorium;

34. tilskynder Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af en fælles europæisk indvandrer- og asylpolitik at opføre risikoen for som kvinde at blive udsat for kønslemlæstelse på listen over grunde til at søge om asyl i overensstemmelse med de internationale retningslinjer udstedt af De Forenede Nationers højkommisær for flygtninge, hvori det bekræftes, at den internationale definition på flygtninge "omfatter kønsrelaterede krav";

35. tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til i deres straffelov at indføre effektiv og afskrækkende straf for alle former for vold mod kvinder og børn, særlig tvangsægteskaber, polygami, såkaldte æresforbrydelser og kønslemlæstelse af kvinder, samt øge politi- og retsmyndigheders opmærksomhed på disse problemer;

36. bemærker med bekymring, at polygame ægteskaber er blevet anerkendt som lovlige i medlemsstater, selv om polygami er forbudt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at polygami fortsat betragtes som ulovligt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at indføje et forbud mod polygame ægteskaber i sit nuværende forslag om indførelse af regler vedrørende gældende ret i ægteskabsanliggender;

37. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der sikrer ligestilling af alle, såsom konventionen fra 1951 vedrørende flygtninges retsstilling, for at sikre, at medlemsstaternes foranstaltninger mod ulovlig indvandring er fuldt ud forenelige med principperne om ikke-diskrimination;

38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19.

[2] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

[3] EFT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

[4] EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.

[5] EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.

[6] EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.

[7] EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 121.

[8] EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 535.

[9] EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 390.

[10] EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 497.

[11] EUT L 262 af 22.9.2006, s. 51.

--------------------------------------------------