15.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/30

—

Det er vigtigt, at Kommissionen erkender, at omstrukturering i byer og regioner er en kontinuerlig proces i samfundsøkonomien. Omstrukturering bør ses som en mulighed for at tackle eksisterende og kommende økonomiske problemer.

—

RU anbefaler i den forbindelse en løbende overvågning af disse processer i hele EU, foretaget af organer, der er uafhængige af de berørte aktører. EU og dens medlemsstater bør tilskynde til oprettelsen af partnerskaber på lokalt og regionalt niveau mellem forvaltningsmyndigheder, virksomheder og arbejdsmarkedets parter gennem anvendelsen af finansielle instrumenter med henblik på at fremme samarbejde om lokal udvikling i en globaliseret verden, navnlig i fjerntliggende områder, hvor der er risiko for at miste kulturarv.

—

Omstrukturering på lokalt og regionalt niveau skal sikre, at målsætninger, som er i tråd med EU's politikker, kan opfyldes, samtidig med at et højt beskæftigelsesniveau opretholdes, så EU-borgerne kan bevare en rimelig levestandard. Igangværende omstrukturering bør desuden være første fase i en moderniseringsproces, som sigter mod en økonomi, der fokuserer på fremtiden og baserer sig på viden og innovation. Dette mål kan ikke indfris uden at øge investeringerne i menneskelig kapital.

—

En integreret tilgang til omstrukturering af landdistrikter sikrer (eller bør sikre) et mindstemål af adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft og modvirke affolkning. Det er også et passende mål, at midler fra EFRU, ESF og ELFUL anvendes som støtte til fornyende tiltag og ikke tiltag, der fastholder situationen, som den er. Et vigtigt redskab til at løse presserende problemer som følge af omstrukturering er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Ordfører

:

Witold KROCHMAL, borgmester i Wołów (PL/UEN-AE)

1.

Den 16. oktober 2006 anmodede Kommissionen Regionsudvalget om at udarbejde en perspektivudtalelse om effektive omstruktureringsstrategier for Europas byer og regioner. Efter Kommissionens vurdering kan udvalgets udtalelse blive et værdifuldt input, når Kommissionen skal formulere sin holdning til de omstruktureringsprocesser, som er af afgørende betydning for den europæiske økonomi.

2.

Den Europæiske Union befinder sig i øjeblikket i en væsentlig økonomisk overgangsperiode, der indebærer omstrukturering af økonomier i hele byer og regioner. Som følge heraf stilles lokale og regionale myndigheder over for nye udfordringer, som de er tvunget til at reagere på, hvis de vil opretholde den samfundsøkonomiske og miljømæssige balance.

3.

Omstrukturering bør ses som en mulighed for at tackle eksisterende og kommende økonomiske problemer samt for at mildne eller helt fjerne de negative virkninger heraf. Det lokale og regionale plan befinder sig tæt på de lokale realiteter og formår at reagere hensigtsmæssigt, hurtigt og fleksibelt. Derfor er det normalt bedst placeret til at gennemføre omstruktureringspolitikker, specielt når der ikke er tale om at imødegå strukturelle problemer.

4.

Omstrukturering på lokalt og regionalt niveau skal sikre, at målsætninger, som er i tråd med EU's politikker, dvs. konkurrenceevne og nyskabelse, kan opfyldes, samtidig med at et højt beskæftigelsesniveau opretholdes, så EU-borgerne kan bevare en rimelig levestandard.

5.

Disse udfordringer melder sig typisk for de lokale myndigheder i byer og regioner, som har et betydeligt råderum til at omsætte strategiske retningslinjer i konkrete handlingsforløb og til at mobilisere lokale sociale organisationer og virksomheder til handling.

6.

Formålet med denne udtalelse er at bidrage med nogle nye faktorer i debatten om de aktuelle omstruktureringer på lokalt og regionalt plan, som i realiteten har udviklet sig til en kontinuerlig og uundgåelig proces og en fast del af det samfundsøkonomiske liv i Europa.

7.

De vigtigste årsager til, at der iværksættes omstruktureringstiltag, som lokale, regionale og nationale myndigheder er nødt til at håndtere og helst foregribe, er:

8.

Omstrukturering kan foregå på forskellige niveauer og på forskellige områder:

9.

Uanset hvilken tilgang en given branche eller sektor vælger, foregår omstruktureringsprocessen hovedsageligt på lokalt plan. Dette skyldes, at det er lokalsamfundene i kommuner og regioner, som mest direkte er berørt af disse processer.

10.

I betragtning af, at de økonomiske og sociale forandringer, som nødvendiggør omstruktureringer, sker med stor hastighed, består de ofte af pludselige, tvungne tiltag fra virksomhedernes side for at tilpasse sig verdensøkonomiens krav og et forbrugermarked under forandring.

11.

Som følge af en stadig mere globaliseret økonomi får virksomheders eller sektorers konjunkturbestemte kriser eller vigende konkurrenceevne større og større betydning. Sådanne kriser er vanskelige at forudsige, men kan med tiden forårsage alvorlig skade på en hel regions erhvervsliv.

12.

Af samme årsag er vi stadig oftere vidner til virksomhedsudflytninger, hvorved forstås en pludselig flytning af en erhvervsaktivitet fra en region til en anden. Disse uforudsete beslutninger træffes ud fra strategiske og finansielle kriterier og andre kriterier som faktoromkostninger, men synes til tider at blive fremmet af regionale incitamenter og politikker, der skal tiltrække investeringer.

13.

Denne form for ad hoc-omstrukturering giver utilfredsstillende resultater, selv om mange lande råder over solide retsinstrumenter og professionelle ledere. Sådanne processer kan ikke forhindre vidtrækkende negative sociale og regionale forandringer og fører til, at kortsigtede løsninger får forrang for mere permanente og stabile løsninger. De ender ofte med alvorlige sociale og regionale problemer. Fordelene ved virksomhedsudflytninger modsvares ofte af alvorlige problemer i de regioner, virksomhederne flytter fra.

14.

Udfordringen ligger ikke i at bremse de uundgåelige strukturforandringer, men i at fremme dem på en sådan måde, at regioner, kommuner og enkeltpersoner så vidt muligt holdes skadesløse og kan se mulighederne på sigt.

15.

Særligt de lande, som blev medlemmer af EU i 2004 og 2007, er blevet ramt af ad hoc-omstruktureringer. Årsagen har et langt stykke hen ad vejen været forskelle i økonomisk udvikling og indførelse af ny teknologi og innovation imellem de 27 medlemsstater. I mange tilfælde har landene opnået de ønskede økonomiske resultater, men prisen har været sociale problemer, som især har kunnet tilskrives den korte overgangsperiode.

16.

Hvis vi antager, at omstrukturering er en kontinuerlig proces, må vi analysere eksempler på omstrukturering i EU 15, så vi gennem foregribelse på et tidligere tidspunkt kan erkende forestående vanskeligheder med henblik på delvis at eliminere eller i det mindste mildne de negative virkninger af omstruktureringen.

17.

En given omstruktureringsproces' succes — og ikke mindst foregribelsen af problemer — afhænger i høj grad af dialogen mellem virksomheder, civilsamfundet, ansatte og deres organisationer (f.eks. fagforeninger), lokale og regionale myndigheder, højere undervisningsanstalter og forskningsinstitutioner samt nationale instanser som regionale udviklingsagenturer. En omstrukturerings resultater og succes afhænger ofte af denne dialogs kvalitet.

18.

De lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i denne proces. Man kan forestille sig tre former for handling, hvis omstrukturering står for døren:

Både ovennævnte tiltag og selve omstruktureringen forudsætter passende relevante informationskilder samt en særlig strategi for indsamling og deling af information imellem samtlige deltagere i processen.

19.

Informationspolitikken bør især tage hensyn til små og mellemstore virksomheder, som i kraft af deres særlige situation har sværere ved at skaffe sig adgang til informationskilder, som gør det muligt at foregribe markedsændringer.

20.

De små og mellemstore virksomheder fortjener særlig beskyttelse både under selve omstruktureringsprocessen og i forbindelse med de ændringer, som kan forudses inden. Det er i disse faser, der er størst behov for at gribe ind med henblik på at styrke og udvikle kompetencer og kapacitet inden for ledelse, organisation og strategi til støtte for SMV'ernes vækst. Man bør gå bort fra den traditionelle familievirksomhedsmodel og indføre en model med en kontrol og en ledelse, der kan klare sig i den globale konkurrence. De eksempler, man har undersøgt, viser, at en metode med underentrepriser er den mest effektive løsning. Dog kun i de tilfælde, hvor det var muligt at overskride almindelige markedsrelationer og etablere partnerskaber mellem virksomheder i et netværk, især på regionalt plan.

21.

De analyserede omstruktureringsprocesser viser, at der ikke er nogen universalløsning, og at det i høj grad afhænger af, hvilken slags lokal myndighed der er tale om (region, by eller kommune/distrikt), hvilken økonomisk sektor der er berørt, og hvordan det berørte områdes situation er, både hvad angår beliggenhed (perifer eller ej), arealanvendelse (landbrugsområde, område med let industri eller sværindustri) og den økonomiske udvikling i det land, hvor det omstrukturerede område befinder sig.

22.

Igangværende omstrukturering bør desuden være første fase i en moderniseringsproces, som sigter mod en økonomi, der fokuserer på fremtiden og baserer sig på viden og innovation. Dette mål kan ikke indfris uden at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kvalifikationer, hvilket kræver effektive og produktive investeringer i det lokale og regionale arbejdsmarked med henblik på at foregribe den hurtige økonomiske og sociale omstruktureringsproces' udfordringer.

23.

Bredere og større investeringer i menneskelig kapital og en tilpasning af uddannelse og efteruddannelse, så de kan opfylde behovet for de nye færdigheder, der følger af omstrukturering, indebærer nye omkostninger. Der er brug for egnede mekanismer til at sikre, at disse omkostninger deles mellem virksomheder, offentlige instanser og privatpersoner. Der skal gives særlig støtte til omfattende efteruddannelsesstrategier, som tilvejebringer de kvalifikationer, der er brug for i en videnbaseret og innovativ økonomi. Det er absolut nødvendigt for at sikre en effektiv gennemførelse at dele erfaringer og at etablere partnerskaber mellem byer og regioner på uddannelses- og efteruddannelsesområdet.

24.

Det fremgår af ovennævnte eksempler, at investeringer i menneskelig kapital er en meget vigtig del af omstrukturerings- og fornyelsesprocessen i byområder og landdistrikter. Dette er en nøgleopgave for organisationer, som er involveret i omstrukturering på lokalt niveau. Spørgsmål som arbejdstagernes og kapitalens mobilitet og balance mellem udbud og efterspørgsel på det lokale arbejdsmarked har afgørende betydning for omstruktureringens effektivitet. Mobilitet blandt de jobsøgende og potentielt kommende arbejdsløse, især arbejdstagere med få kvalifikationer, bør fremmes gennem jobcentre, der tager afsæt i personernes profiler, praktikophold og efteruddannelseskurser, der kan tilpasse de jobsøgendes og potentielt kommende arbejdsløses færdigheder til det lokale arbejdsmarkeds behov. Dette gælder især de unge, som har ekstra svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

25.

Erhvervsvejledning, hjælp til at afslutte en uddannelse og adgang til de rigtige efteruddannelseskurser — tiltag, der stemmer overens med principperne i det europæiske handlingsprogram for unge — kan fremme en glidende overgang fra uddannelse til beskæftigelse i regioner, der berøres af omstrukturering.

26.

Et sådant tiltag vil modvirke uheldige udviklingstendenser i byområder og landdistrikter som f.eks. affolkning. Affolkning er et problem, dels fordi landdistrikterne risikerer at miste evnen til at fungere som samfund, hvorved kulturværdier, traditioner og lokale særtræk går tabt, dels fordi man risikerer at miste den hydrogeologiske balance. Den bedste måde at stoppe denne udvikling på er gennem tiltag finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). En integreret tilgang til omstrukturering af landdistrikter sikrer (eller bør sikre) et mindstemål af adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft og modvirke affolkning. Det er også et passende mål, at midler fra EFRU, ESF og ELFUL anvendes som støtte til fornyende tiltag og ikke tiltag, der fastholder situationen, som den er.

27.

Et vigtigt redskab til at løse presserende problemer som følge af omstrukturering er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som yder hjælp på kort sigt til regioner, der lider under udflytning af økonomiske aktiviteter på grund af globaliseringen. Regionsudvalget har hilst indførelsen af dette redskab velkommen og har foreslået at øge fondens midler til 1 000 mio. euro om året. Regionsudvalget forventer, at den første årlige rapport om, hvilke resultater der er opnået af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2007 (rapporten offentliggøres i 2008), indeholder en grundig vurdering af, om de interventionskriterier, som er fastsat i artikel 2 i forordning EF/1927/2006, giver mulighed for en hensigtsmæssig forvaltning af fonden, og udvalget tilbyder at bidrage til enhver fremtidig debat om en eventuel revision af disse kriterier.

28.

Som et resultat af omstrukturering bliver mange regioner mere og mere afhængige af turisme. Her fokuserer en integreret tilgang, der baserer sig på naturressourcer og kulturarv, på kvalitet og den primære målsætning er at opfylde forbrugerens behov. Hvis sådanne tiltag skal krones med held, må man i vidt omfang udvikle kommunikationen, forbinde de omstrukturerede områder med større nationale og europæiske netværk og anvende nye teknologier, herunder internetadgang via bredbånd, for at brede kommunikationen ud, og udvikle passende almene og faglige uddannelsesforanstaltninger.

29.

Kulturel rigdom og naturressourcer bør ses som nøgleinstrumenterne i disse processer. De er faktisk i nogle tilfælde de vigtigste aktiver i omstruktureringsprocessen, navnlig i tyndt befolkede perifere områder. De muliggør en dynamisk vækst i turismen, så denne bliver løftestang for den lokale udvikling.

30.

Ca. 60 % af EU's befolkning bor i byer med over 50 000 indbyggere. De fleste arbejdspladser, virksomheder, højere læreanstalter og andre samfundsøkonomiske centre befinder sig i byer eller byområder. Byområderne rummer dog ikke kun muligheder, men også farer. Ud over de rent økonomiske tiltag omfatter omstrukturering i europæiske byer også byfornyelsestiltag i bredere forstand.

31.

Som det fremgår af eksemplerne, er det kun gennem en bred tilgang til de økonomiske, sociale og fysiske problemer, at det bliver muligt at opnå de resultater, som beboerne, de lokale myndigheder og EU forventer. Det er lettere at finde partnere til omstrukturering i byområder, men kun ved at holde fast ved offentlige/private partnerskaber samt ved at inddrage civilsamfundet og anvende en bred vifte af finansieringskilder kan processen krones med held.

32.

De byer, som har bevaret en stærk position i deres regioner, f.eks. i kraft af deres størrelse eller af historiske grunde, har valgt en fornyelsesstrategi som drivkraft for regionen. Deres aktuelle position gør det muligt for dem at understøtte omstrukturering i hele regionen gennem direkte partnerskaber og gennem organisationer med base i byerne.

33.

Aktioner med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og fremme iværksætteri, innovation og udvikling af tjenester har gjort det muligt at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Dette har i betydelig grad forbedret udbuddet og standarden af tjenester for de lokale beboere. Hensigtsmæssig planlægning, udformning og vedligeholdelse har ført til et fald i kriminaliteten i byerne og gjort gader, parker og lejepladser mere attraktive. Et bymiljø af høj kvalitet udgør en vigtig del af en effektiv omstrukturering, eftersom det bidrager til at sikre et attraktivt miljø at arbejde, leve og investere i.

34.

Erfaringen viser, at de byer, som har befordret klyngedannelser, har været i stand til at forbedre deres konkurrenceevne betydeligt. Forbindelserne mellem byområder og landdistrikter må opretholdes på et passende niveau, samtidig med at der sikres lige udviklingsmuligheder, så forskellene mellem byområder og landdistrikter reduceres.

35.

En diversificeret tilgang til omstruktureringsprocesser på regionalt niveau bør overvåges af netværk af regioner, der undergår samme type omstrukturering (netværk for perifere regioner, netværk for regioner med minedrift etc.).

36.

Det er vigtigt, at virksomheder, der indgår som partnere i omstruktureringsprocessen, får øget adgang til finansieringskilder. Disse bør ud over tilskud fra de disponible EU-fonde omfatte f.eks. bankgarantier, gensidige garantifonde, lån og mikrolån. Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond kan spille en vigtig rolle i denne proces.

37.

Der findes ikke nogen universalløsning, som giver fuld garanti for succes. På trods af de mange forskellige omstruktureringsprocesser er det dog muligt at pege på en række faktorer, som er karakteristiske for en vellykket omstrukturering:

38.

Det er vigtigt, at Kommissionen erkender, at omstrukturering i byer og regioner er en kontinuerlig proces i det samfundsøkonomiske liv.

39.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at udvikle egentlig foregribende planlægning omfattende overvågning og støtte til den eksisterende økonomi og til lokale aktioner på området, som indarbejdes i regionale strategier, på baggrund af brede, fælles kommunale/regionale projekter;

40.

anbefaler i den forbindelse en løbende overvågning af disse processer i hele EU, foretaget af organer, der er uafhængige af de berørte aktører, der skal omfatte virksomheder, arbejdsmarkedets parter, lokalsamfund og regioner — efter region og efter sektor. Et sådant tiltag skal bl.a. bestå i en analyse af de samfundsøkonomiske forandringer på lokalt, regionalt og nationalt niveau, herunder landdistrikter, fjerntliggende områder og bjergegne, og en analyse af den kommende økonomiske udvikling på arbejdsmarkedet;

41.

anbefaler offentliggørelse af bedste praksis inden for omstrukturering, så andre byer og regioner i EU kan drage nytte af den. En sådan offentliggørelse bør struktureres efter områder med samme type omstrukturering (landbrugsområder, fjerntliggende områder, regioner med sværindustri, regioner med mineindustri, regioner med let industri, regioner med tekstilindustri, byområder);

42.

EU og dens medlemsstater bør tilskynde til oprettelsen af partnerskaber på lokalt og regionalt niveau mellem forvaltningsmyndigheder, virksomheder og arbejdsmarkedets parter gennem anvendelsen af finansielle instrumenter med henblik på at fremme samarbejde om lokal udvikling i en globaliseret verden. Dette vil gøre det betydeligt lettere at foregribe omstruktureringsprocesser.

43.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på fleksibiliteten i EU's finansieringsmekanismer, herunder navnlig Socialfonden, for at sikre, at der er midler til stede, som hurtigt kan sættes ind i tilfælde af situationer, der opstår pludseligt og uden varsel. I sådanne tilfælde er der et akut behov for finansiering af væksthuse, rekrutteringsaktiviteter, hjælp og råd til opstart og målrettet uddannelse. Mulighederne for at finde et nyt job for de personer, der mister deres job pga. omstruktureringer, er bedst i de første tre måneder og svinder derefter drastisk. Gennemførelsesforanstaltningerne for de forskellige instrumenter på EU-plan bør tage hensyn til dette behov for en hurtig indsats. Foranstaltninger vedrørende hurtig indsats over for vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med omstruktureringer, bør også omfatte bistand til at dække den enkelte berørtes umiddelbare sociale behov (bolig, sundhedspleje, rådgivning osv.). Personer, der rammes af omstruktureringer, har behov for social bistand, hvis de skal være i stand til at starte nye aktiviteter og tilpasse sig omstruktureringerne;

44.

anbefaler at drage fordel af visse byers og regioners grænsenære beliggenhed i forbindelse med omstrukturering og opfordrer til at fjerne alle proceduremæssige hindringer for arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed, der hæmmer omstruktureringsprocessen;

45.

anbefaler, at Kommissionen vælger en integreret tilgang til medfinansiering af omstruktureringsprocesser via EU's -strukturfonde, som vil gøre det muligt at tackle økonomiske og sociale problemer under gennemførelsen af EU's politikker;

46.

opfordrer medlemsstaterne til at fjerne juridiske barrierer og andre hindringer for oprettelsen af offentlige/private partnerskaber, som effektivt og aktivt kan støtte omstruktureringsprocesserne;

47.

opfordrer Kommissionen og andre institutioner, som deltager i finansieringen af omstruktureringsprocesser, til at være mere opmærksom på, om ressourcerne anvendes effektivt, især når det drejer sig om såkaldte »bløde projekter«, som finansieres af Den Europæiske Socialfond;

48.

opfordrer EU til at være opmærksom på aspekter med relation til omstruktureringsprocesser i EU's nuværende politikker og i forbindelse med udformningen af nye politikker — fra foregribelse til fuldførelse;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre finansielle instrumenter, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, for virksomheder, der rammes af omstrukturering, navnlig i fjerntliggende områder, hvor der er risiko for at miste kulturarv eller den lokale og regionale identitet, og hvor omstrukturering berører små og mellemstore virksomheder, for hvilke omstrukturering er særlig byrdefuld;

50.

forventer at blive hørt af Kommissionen, når Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der hører op med at være gældende i oktober 2009, skal revideres i 2007/2008;

51.

tilskynder især medlemsstaterne og virksomheder, der tager del i omstruktureringsprocessen, til at sikre, at lokale traditioner og lokal kultur bevares, hvilket kan blive et aktiv i forbindelse med igangværende eller kommende omstrukturering;

52.

anbefaler at benytte Kommissionens nye initiativ »regioner for økonomisk ændring« og det netværk af byer og regioner, der etableres som led i dette initiativ (som bl.a. finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), under den fortsatte foregribelse af omstruktureringsprocesser og at fremme bedste praksis med henblik på at hjælpe byer og regioner med at tilpasse sig de ændringer, som følger af globaliseringen;

53.

anbefaler Kommissionen at være særligt på vagt over for anvendelsen af regionale incitamenter i forbindelse med virksomhedsflytninger.