med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 af … om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

1. Med forbehold af stk. 2, 3 og 4 finder denne forordning anvendelse i hele Fællesskabet på internationale rejser på indenlandske og internationale forbindelser, udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i henhold til Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (8).

2. Kapitel IV og artikel 25 finder kun anvendelse på internationale rejser på internationale forbindelser.

3. Kapitel V finder også anvendelse på indenlandske rejser på internationale forbindelser.

4. I en periode på højst fem år kan en medlemsstat, på et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag, indrømme midlertidige fritagelser, der kan fornyes, fra visse bestemmelser i denne forordning for særlige internationale forbindelser eller internationale rejser, der er usædvanlige, fordi

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne fritagelser. Kommissionen afgør, om en fritagelse er i overensstemmelse med denne artikel.

Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er indgåelse og udførelse af en befordringskontrakt og levering af oplysninger og billetter omfattet af kapitel II og III i de i bilag I anførte bestemmelser.

1. Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke indskrænkes eller fraviges, navnlig ikke ved at indføje undtagelsesbestemmelser eller begrænsende klausuler i befordringskontrakten.

2. Jernbanevirksomheder kan tilbyde kontraktbetingelser, der er gunstigere for passageren end betingelserne i denne forordning.

Jernbaneselskaber skal på hensigtsmæssig måde og inden gennemførelsen heraf oplyse offentligheden om afgørelser om at indstille internationale forbindelser.

1. Med forbehold af artikel 9 giver jernbanevirksomheder og billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter på vegne af en eller flere jernbanevirksomheder, på anmodning og som mindstemål passagerne de oplysninger, der er angivet i bilag II, del I vedrørende internationale rejser, for hvilke den pågældende jernbanevirksomhed tilbyder en befordringskontrakt. Billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter for egen regning, og rejsebureauer, skal give disse oplysninger, når de foreligger.

2. Jernbanevirksomhederne skal under den internationale rejse som mindstemål give passagererne de oplysninger, der er angivet i bilag II, del II.

1. Jernbanevirksomhederne og billetudstederne skal, når sådanne forefindes, tilbyde billetter, gennemgående billetter og reservationer. Med forbehold af stk. 2 skal jernbanevirksomhederne som mindstemål distribuere billetter til passagererne gennem et af følgende salgssteder:

2. Jernbanevirksomhederne skal tilbyde muligheden for at få billetter til de respektive tjenester om bord på toget, medmindre dette begrænses eller nægtes af hensyn til sikkerheden eller politikken for bekæmpelse af svig eller obligatorisk togreservation eller af rimelige kommercielle hensyn.

1. For at give oplysninger og udstede billetter som omhandlet i denne forordning skal jernbanevirksomheder og billetudstedere anvende CIRSRT, der fastlægges efter procedurerne i denne artikel.

2. De tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der er omhandlet i direktiv 2001/16/EF, anvendes i nærværende forordning.

3. Kommissionen vedtager senest den … (12) efter forslag fra Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) TSI for trafiktelematik for persontrafikken. TSI skal gøre det muligt at give de oplysninger, der er nævnt i bilag II, og udstede billetter i overensstemmelse med denne forordning.

4. Jernbanevirksomheder skal tilpasse deres CIRSRT, jf. de krav, der er fastlagt i TSI i overensstemmelse med en plan fastlagt i den TSI.

5. En jernbanevirksomhed og en billetudsteder må ikke give personoplysninger om enkeltbestillinger videre til andre jernbanevirksomheder og/eller billetudstedere, jf. dog bestemmelserne i direktiv 95/46/EF.

Jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage er omfattet af bestemmelserne i bilag I, kapitel IV, afsnit I, III og IV, samt bilag I, kapitel VI og VII, jf. dog bestemmelserne i nærværende kapitel.

1. Pligten i artikel 9 i direktiv 95/18/EF skal, for så vidt den angår erstatningsansvar over for passagererne, forstås sådan, at jernbanevirksomheder skal være tilstrækkeligt forsikret eller have tilsvarende ordninger til at dække deres erstatningsansvar i henhold til nærværende forordning.

2. Senest den … (12) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fastsættelsen af minimumsdækningen for jernbanevirksomhedens forsikring. Hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages den af passende forslag eller henstillinger om dette spørgsmål.

1. Hvis en passager bliver dræbt eller kommer til skade, skal jernbanevirksomheden omgående og senest 15 dage efter, at den erstatningsberettigede person er blevet identificeret, udbetale sådanne forskudsbeløb, som måtte være nødvendige til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov, og som står i forhold til omfanget af den lidte skade.

2. Uanset stk. 1 må en forskudsudbetaling ved dødsfald ikke være under 21 000 EUR for hver passager.

3. Forskudsudbetaling er ikke ensbetydende med anerkendelse af erstatningsansvar og kan fraregnes et eventuelt senere erstatningsbeløb, som udbetales på grundlag af denne forordning, men skal kun tilbagebetales i de tilfælde, hvor skaden skyldes passagerens forsømmelighed eller fejl, eller hvis den person, som har modtaget forskudsudbetalingen, ikke er den erstatningsberettigede person.

Erstatningsansvar for forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning

Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er jernbanevirksomhedens erstatningsansvar med hensyn til forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning omfattet af bestemmelserne i bilag I, kapitel IV, afsnit II.

Når det med rimelighed forventes, at ankomsten til det endelige bestemmelsessted i henhold til befordringskontrakten vil blive mere end 60 minutter forsinket, skal passageren omgående have valget mellem:

1. En passager, som må imødese en forsinkelse, kan uden at miste retten til befordring kræve erstatning af jernbanevirksomheden for forsinkelse, som ikke har medført billetrefusion i henhold til artikel 14. De minimale erstatningsbeløb for forsinkelse er fastsat til:

Når befordringskontrakten gælder en returrejse, beregnes erstatningen for forsinkelse på enten ud- eller returrejsen i forhold til halvdelen af billettens pris. På samme måde beregnes prisen for en forsinket tjeneste i en hvilken som helst anden form for befordringskontrakt, der tillader flere efterfølgende etaper, i forhold til den fulde pris.

Ved beregningen af forsinkelsen skal der ikke tages hensyn til en forsinkelse, som jernbanevirksomheden kan påvise er opstået uden for en medlemsstats område.

2. Erstatningen for billetprisen betales senest 14 dage efter indgivelse af erstatningsansøgningen. Erstatningen kan udbetales i form af værdikuponer og/eller andre tjenesteydelser, hvis betingelserne er fleksible (navnlig med hensyn til gyldighedsperioden og bestemmelsesstedet). Erstatningen udbetales i form af penge på passagerens anmodning, såfremt værdikuponer eller andre tjenesteydelser ikke har nogen værdi for passageren.

3. Erstatningen for billetprisen kan ikke reduceres ved fradrag af transaktionsudgifter såsom gebyrer og udgifter til telefon eller frimærker. Jernbanevirksomhederne kan indføre en minimumsgrænse, hvorunder erstatning ikke udbetales. Denne grænse må ikke være over fire EUR.

4. Passageren har ikke ret til erstatning, hvis han eller hun blev underrettet om forsinkelsen før køb af billetten, eller hvis forsinkelsen på grund af fortsættelse på en anden forbindelse eller omlægning af rejsen fortsat er på mindre end 60 minutter.

1. Ved forsinkelser ved ankomst eller afgang skal jernbanevirksomheden eller stationslederen underrette passagererne om situationen og det forventede afgangs- og ankomsttidspunkt, så snart sådanne oplysninger foreligger.

2. Ved forsinkelser som nævnt i stk. 1 på mere end 60 minutter skal passagererne gratis tilbydes

3. Hvis den internationale jernbaneforbindelse ikke kan fortsætte, skal jernbanevirksomheden snarest muligt arrangere alternative transporttjenester for passagererne.

4. Jernbanevirksomheden skal på passagerens forlangende bekræfte på billetten, at toget er forsinket, at passageren på grund af en forsinkelse ikke har kunnet nå en tilslutningsforbindelse, eller at toget er aflyst

5. Når stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse, skal jernbanevirksomheden især være opmærksom på bevægelseshæmmede passagerers og deres eventuelle ledsageres behov.

1. På anmodning skal jernbanevirksomheden, billetudstederen eller rejsebureauet oplyse bevægelseshæmmede personer om jernbanetjenesternes tilgængelighed og om adgangsbetingelser til rullende materiel samt faciliteter om bord.

2. Jernbanevirksomheden skal fastsætte ikke-diskriminerende adgangsregler i forhold til befordring af bevægelseshæmmede personer for at opfylde gældende lovfæstede sikkerhedskrav. På anmodning skal jernbanevirksomheden, billetudstederen og/eller rejsebureauet omgående forelægge disse regler.

1. En jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau må ikke under henvisning til, at en person er bevægelseshæmmet, nægte at godtage en reservation eller at udstede en billet. Reservationer og billetter skal tilbydes til bevægelseshæmmede personer uden ekstra omkostninger.

2. Uanset stk. 1 kan en jernbanevirksomhed, billetudsteder og/eller et rejsebureau nægte at godtage en reservation fra eller at udstede en billet til en bevægelseshæmmet person, eller kræve, at en sådan person skal ledsages af en anden person i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 17, stk. 2.

3. Når en jernbanevirksomhed, en billetudsteder og/eller et rejsebureau gør brug af undtagelserne i stk. 2, meddeler det eller den på anmodning skriftligt den pågældende bevægelseshæmmede person sin begrundelse herfor inden for fem arbejdsdage efter, at reservationen eller billetudstedelsen er afvist, eller betingelsen om ledsagelse er fastsat.

1. Når en bevægelseshæmmet person afrejser fra, foretager togskifte på eller ankommer til en bemandet jernbanestation, skal stationslederen vederlagsfrit sørge for, at den pågældende får tilstrækkelig assistance til at kunne stige på det afgående tog, skifte til tilslutningstoget eller stige af det ankommende tog, som han eller hun har købt billet til, jf. dog adgangsreglerne i artikel 17, stk. 2. For så vidt angår denne artikel betragtes en station ikke som bemandet, hvis det tjenestgørende personales sikkerheds-, billetsalgs- eller kontrolløropgaver nødvendigvis afskærer dem fra at yde en sådan assistance.

2. Medlemsstaterne kan gøre en undtagelse fra stk. 1 i tilfælde af personer, der benytter forbindelser, der er omfattet af kontrakter om offentlig service indgået i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning, forudsat at den kompetente myndighed har sørget for alternative faciliteter eller ordninger, der garanterer en tilsvarende eller højere grad af adgang til transport.

En jernbanevirksomhed yder vederlagsfrit bevægelseshæmmede personer assistance i toget og under ind- og udstigning, jf. dog adgangsreglerne i artikel 17.

I denne artikel forstås ved assistance i toget assistance, der ydes en bevægelseshæmmet person for at give denne person adgang til samme tjenesteydelser i toget som andre passagerer, hvis personen er så bevægelseshæmmet, at vedkommende ikke har uafhængig og sikker adgang til disse tjenesteydelser.

Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer samarbejder om at yde assistance til bevægelseshæmmede personer i henhold til artikel 19 og 20 i overensstemmelse med det nedenfor anførte:

Hvis jernbanevirksomheden er ansvarlig for helt eller delvist tab eller beskadigelse af bevægelseshæmmede personers bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke hjælpemidler, er der ingen økonomisk begrænsning.

Efter aftale med de offentlige myndigheder skal jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne og stationslederne på deres respektive ansvarsområder træffe passende foranstaltninger og tilpasse dem til det sikkerhedsniveau, som de offentlige myndigheder har fastlagt, for at sikre passagerernes personlige sikkerhed på jernbanestationerne og i togene og forvalte risici. De skal samarbejde og udveksle oplysninger om bedste praksis med hensyn til at afværge handlinger, der kan forringe sikkerhedsniveauet.

1. Jernbanevirksomheder skal indføre en klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne forordning. Jernbanevirksomheden skal gøre dette i samarbejde med billetudstederen. Den skal informere passagererne grundigt om, hvor de skal henvende sig, hvis de vil klage, og om dens arbejdssprog.

2. Passagererne kan indgive klage til en hvilken som helst jernbanevirksomhed eller til den pågældende billetudsteder. Modtageren af klagen skal inden for 20 dage give et begrundet svar eller i begrundede tilfælde underrette passageren om, hvornår der inden for en periode på højst tre måneder fra indgivelsen af klagen kan forventes svar.

3. Jernbanevirksomheden skal i den årsberetning, der nævnes i artikel 25, oplyse om antallet og arten af modtagne og behandlede klager, besvarelsestid og eventuelle foretagne forbedringer.

1. Jernbanevirksomhederne skal opstille servicekvalitetsstandarder for internationale tjenester og indføre et kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af servicekvaliteten. Servicekvalitetsstandarderne skal som minimum omfatte punkterne i bilag III.

2. Jernbanevirksomhederne skal overvåge deres eget præstationsniveau på grundlag af servicekvalitetsstandarderne. Jernbanevirksomhederne offentliggør hvert år en rapport om deres servicekvalitetsniveau sammen med deres årsberetning. Disse resultater skal desuden offentliggøres på jernbanevirksomhedens internetsted.

1. Medlemsstaterne udpeger hver især et eller flere organer, som skal være ansvarligt/e for håndhævelsen af denne forordning. Ethvert organ træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres.

Ethvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af infrastrukturforvaltere, opkrævningsorganer, tildelingsorganer eller jernbanevirksomheder.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det eller de organer, som udpeges i overensstemmelse med dette stykke, og om dets eller deres respektive ansvarsområder.

2. Enhver passager kan klage til det passende organ, som er udpeget i henhold til stk. 1, eller til ethvert andet passende organ, som er udpeget af en medlemsstat, over påstået overtrædelse af denne forordning.

De i artikel 26 nævnte håndhævelsesorganer udveksler oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis, så de kan samordne deres beslutningstagningsprincipper i Fællesskabet som helhed. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.

Hver medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler senest den … (13) og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer af dem.

1. De foranstaltninger, som kræves til gennemførelse af artikel 2, 9 og 11 vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

2. Beløbene i denne forordning, bortset fra dem der er nævnt i bilag I, ændres efter proceduren i artikel 31, stk. 2, for at tage hensyn til inflationen.

1. Kommissionen bistås af det udvalg, som blev nedsat ved artikel 11a i forordning 91/440/EØF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Kommissionen aflægger senest den … (14) rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og resultaterne af denne forordning, navnlig om niveauerne for servicekvalitet.

Rapporten skal bygge på de oplysninger, som gives i henhold til denne forordning samt artikel 10b, i direktiv 91/440/EØF. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.

Denne forordning træder i kraft 18 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 28.9.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 24. juli 2006 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur (EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29). Senest ændret ved direktiv 2004/49/EF.

(11) Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59).

BILAG I

UDDRAG AF DE FÆLLES REGLER FOR KONTRAKTEN OM INTERNATIONAL BEFORDRING AF PASSAGERER OG BAGAGE MED JERNBANE (CIV)

Tillæg A

Til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som ændret ved protokollen af 3. juni

KAPITEL II

INDGÅELSE OG UDFØRELSE AF KONTAKT OM BEFORDRING

Artikel 6

Kontrakt om befordring

1. Gennem kontrakt om befordring forpligter operatøren sig til at befordre passageren og i givet fald rejsegods og køretøjer til bestemmelsesstationen og til at udlevere rejsegods og køretøjer på bestemmelsesstationen.

2. Kontrakten om befordring skal bevises ved udlevering af en eller flere rejsehjemler, der udleveres til passageren. Uden hensyn til artikel 9 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af rejsehjemmel dog sætte spørgsmål ved, om kontrakten eksisterer eller er gyldig, da kontrakten altid er underlagt nærværende fælles regler.

3. Rejsehjemlen bekræfter, indtil det modsatte er bevist, kontraktens indgåelse og indhold.

Artikel 7

Rejsehjemmel

1. De almindelige betingelser for befordring fastsætter form og udformning af rejsehjemler og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykningen.

2. På rejsehjemlen skal som minimum anføres:

a)	operatøren eller operatørerne;

b)	oplysning om at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV;

c)	enhver anden nødvendig angivelse der kan bevise at der er indgået kontrakt om befordring med angivelse af indhold, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

3. Passageren bør ved udleveringen af rejsehjemlen sikre sig, at denne er udformet efter dennes anvisning.

4. Rejsehjemlen kan overdrages, hvis denne ikke er personlig og hvis rejsen ikke er påbegyndt.

5. Rejsehjemlen kan udformes ved elektronisk registrering af data, der kan omformes til læsbare skrifttegn. De metoder, der anvendes ved registrering og behandling af data skal være funktionelt ligestillede, særlig med hensyn til beviskraft gennem de data, der indeholdes i rejsehjemlen.

Artikel 8

Betaling og tilbagebetaling af prisen for befordring

1. Medmindre andet er aftalt mellem passageren og operatøren skal prisen for befordringen erlægges forud.

2. De almindelige betingelser for befordring fastsætter under hvilke betingelser der kan ske tilbagebetaling af befordringsprisen.

Artikel 9

Ret til befordring. Udelukkelse fra befordring

1. Lige fra rejsens påbegyndelse skal passageren være forsynet med en gyldig rejsehjemmel og denne skal forevises ved kontrol af rejsehjemler. De almindelige betingelser for befordring kan fastsætte:

a)	at en passager, der ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel ud over befordringsprisen skal betale et tillæg;

b)	at en passager, der nægter straks at betale befordringsprisen eller tillægget, kan nægtes befordring;

c)	om og under hvilke betingelser en tilbagebetaling af tillægget kan finde sted.

2. De almindelige betingelser for befordring kan bestemme at man kan nægte befordring af eller udelukke fra påbegyndt befordring passagerer, der:

a)	udgør en fare for sikkerheden og togdriftens korrekte gennemførelse eller for de andre passagerers sikkerhed,

b)	på uacceptabel måde forulemper de andre passagerer,

og at disse passagerer hverken har ret til tilbagebetaling af befordringsprisen eller af den pris de har betalt for befordring af deres rejsegods.

Artikel 10

Opfyldelse af administrative forskrifter

Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter.

Artikel 11

Aflysning og forsinkelse af tog. Svigtende forbindelse

Operatøren skal i givet fald påtegne rejsehjemlen om at toget er aflyst eller at forbindelsen ikke blev nået.

KAPITEL III

BEFORDRING AF HÅNDBAGAGE, DYR OG KØRETØJER

AFSNIT I

Fælles bestemmelser

Artikel 12

Genstande og dyr, der kan medtages

1. Passageren kan medtage genstande, som let kan bæres (håndbagage) samt levende dyr, i overensstemmelse med Almindelige befordringsbetingelser. Desuden kan passageren medtage uhåndterlige genstande i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i Almindelige befordringsbetingelser. Følgende kan ikke medtages: genstande eller dyr der ville kunne genere eller forulempe de andre passagerer eller forårsage skade.

2. Passageren kan forsende som indskrevet rejsegods genstande og dyr i overensstemmelse med Almindelige befordringsbetingelser.

3. Operatøren kan tillade befordring af køretøjer i forbindelse med befordring af passagerer i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i Almindelige befordringsbetingelser.

4. Befordring af farligt gods som håndbagage, indskrevet rejsegods samt i eller oven på køretøjer, som i overensstemmelse med dette Kapitel befordres med bane skal ske i overensstemmelse med Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID).

Artikel 13

Kontrol

1. Operatøren har ret til i tilfælde af alvorlig mistanke om manglende overholdelse af befordringsbetingelserne at kontrollere, om de befordrede genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer (herunder deres last) og dyr lever op til befordringsbetingelserne, når love og regler i den stat hvor kontrollen skal finde sted ikke forbyder det. Passageren bør opfordres til at overvære kontrollen. Hvis denne ikke indfinder sig eller ikke kan kontaktes, skal operatøren tilkalde to uafhængige vidner.

2. I tilfælde, hvor det konstateres at befordringsbetingelserne ikke har været overholdt, kan operatøren af passageren kræve betaling af de udgifter, som kontrollen har medført.

Artikel 14

Opfyldelse af administrative forskrifter

Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter, i forbindelse med sin befordring, af medbragte genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer herunder deres last) og dyr. Passageren skal overvære undersøgelsen af disse genstande, medmindre love og regler i den enkelte stat gør undtagelser herfra.

AFSNIT II

Håndbagage og dyr

Artikel 15

Opsyn

Det påhviler passageren at føre opsyn med den håndbagage og de dyr denne medbringer.

AFSNIT III

Indskrevet rejsegods

Artikel 16

Forsendelse af rejsegods

1. De kontraktlige forpligtelser i forbindelse med befordring af indskrevet rejsegods skal godtgøres ved udlevering af et bagagebevis til passageren.

2. Uden hensyn til artikel 22, kan hverken fravær, fejl ved eller tab af bagagebevis sætte spørgsmål ved om aftale om befordringen af rejsegods eksisterer eller er gyldig, da aftalen altid er underlagt nærværende fælles regler.

3. Bagagebeviset bekræfter, indtil det modsatte er bevist, indskrivningen af rejsegodset og betingelserne for befordringen.

4. Indtil det modsatte er bevist, formodes det, at rejsegodset på det tidspunkt, det overdrages til operatøren, er i uskadt stand og at antal og omfang af de enkelte kolli svarer til oplysningerne på bagagebeviset.

Artikel 17

Bagagebevis

1. De almindelige befordringsbetingelser fastsætter udformning og indhold af bagagebeviset og ligeledes med hensyn til sprog, til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, par. 5 gælder på tilsvarende vis.

2. På bagagebeviset skal som minimum anføres:

a)	operatøren eller operatørerne;

b)	oplysning om at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV;

c)	enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om forsendelse af rejsegods, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

3. Passageren bør ved modtagelsen af bagagebeviset sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes anvisning.

Artikel 18

Indskrivning og befordring

1. Medmindre andet er fastsat i Almindelige betingelser for befordring, kan indskrivning af rejsegods kun finde sted mod forevisning af gyldig rejsehjemmel til bestemmelsesstationen. Derudover sker indskrivning i henhold til gældende regler på indskrivningsstedet.

2. I de tilfælde hvor Almindelige betingelser for befordring fastsætter at rejsegods kan befordres uden forevisning af gyldig rejsehjemmel, gælder nærværende fælles regler for passagerens rettigheder og forpligtelser i forhold til pågældendes rejsegods på tilsvarende vis for afsenderen af rejsegods.

3. Operatøren kan sende rejsegods med et andet tog eller med et andet befordringsmiddel eller ad en anden rejserute end den, der benyttes af passageren.

Artikel 19

Betaling af prisen for befordring af rejsegods

Medmindre anden aftale er indgået mellem passageren og operatøren skal prisen for befordringen af rejsegodset erlægges ved indskrivningen.

Artikel 20

Mærkning af rejsegods

Passageren skal på hver kolli på et let synligt sted og tilstrækkelig tydeligt og så det ikke kan udviskes angive:

a)	sit navn og adresse,

b)	bestemmelsessted.

Artikel 21

Rådighed over rejsegods

1. Hvis omstændighederne tillader det og regler udstedt af told- og andre administrative myndigheder ikke nedlægger forbud imod det, kan passageren anmode om at få udleveret sit rejsegods på afsendelsesstationen mod aflevering af bagagebeviset og når det er foreskrevet i Almindelige befordringsbetingelser mod forevisning af rejsehjemmel.

2. De almindelige befordringsbetingelser kan fastsætte andre regler angående retten til at kunne disponere over rejsegods, særlig med hensyn til ændring af bestemmelsesstation og eventuelle økonomiske konsekvenser, der påhviler passageren.

Artikel 22

Udlevering

1. Udlevering af indskrevet rejsegods sker mod aflevering af bagagebeviset og mod betaling af de i givet fald på forsendelsen hvilende omkostninger.

Operatøren er berettiget, men ikke forpligtet til at sikre sig, at indehaveren af bagagebeviset er berettiget til at modtage rejsegodset.

2. Sidestillet med udlevering til indehaveren af bagagebeviset regnes en udlevering efter de for bestemmelsesstationen gældende forskrifter som:

a)	udlevering af det indskrevne rejsegods til told- eller skattemyndigheder i deres ekspeditions- eller lagerlokaler, når disse ikke står under operatørens opsyn;

b)	overgivelse af levende dyr til opbevaring hos en tredjepart.

3. Indehaveren af bagagebeviset kan forlange rejsegodset udleveret på bestemmelsesstedet så snart der i givet fald er forløbet den fornødne tid til behandling hos told- og andre administrative myndigheder.

4. Hvis bagagebeviset ikke afleveres, er operatøren kun forpligtet til at udlevere det indskrevne rejsegods såfremt, den der ønsker det udleveret, godtgør sin ret; hvis dette ikke sker på fyldestgørende måde, kan operatøren forlange, at der stilles kaution.

5. Det indskrevne rejsegods udleveres på det bestemmelsessted, hvortil det er indskrevet.

6. Indehaveren af bagagebeviset kan, når rejsegodset ikke udleveres i overensstemmelse med par. 3, forlange, at bagagebeviset påtegnes, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt rejsegodset blev forlangt udleveret.

7. Rettighedshaveren kan nægte at modtage rejsegodset, hvis operatøren ikke efterkommer dennes anmodning om at foretage en undersøgelse af rejsegodset for at konstatere en af rettighedshaveren påstået skade.

8. I øvrigt sker udlevering af rejsegods efter de for bestemmelsesstedet gældende forskrifter.

AFSNIT IV

Køretøjer

Artikel 23

Befordringsbetingelser

De særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer, indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser, fastsætter i særlig grad betingelser vedrørende adgang til befordring, indskrivning, lastning og befordring, losning og udlevering samt passagerens forpligtelser.

Artikel 24

Befordringsbevis

1. Et befordringsbevis der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring af køretøj, skal udleveres til passageren. Befordringsbeviset kan udgøre en del af passagerens rejsehjemmel.

2. De særlige betingelser for befordring af køretøjer som er indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser fastsætter udformning og indhold af befordringsbeviset og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, par. 5 gælder på tilsvarende vis.

3. På befordringsbeviset skal som minimum anføres:

a)	operatøren eller operatørerne;

b)	oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV;

c)	enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring af køretøj, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

4. Passageren bør ved modtagelsen af befordringsbeviset sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes anvisning.

Artikel 25

Gældende retsregler

Med forbehold for de bestemmelser der er nævnt i nærværende afsnit gælder de bestemmelser, der er nævnt i afsnit III angående befordring af rejsegods, for befordring af køretøjer.

KAPITEL IV

OPERATØRENS ANSVAR

AFSNIT I

Ansvar i tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst

Artikel 26

Ansvarsgrundlag

1. Operatøren er ansvarlig for skader, som medfører passagerens død, tilskadekomst eller anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed, og som er forårsaget ved et ulykkestilfælde i forbindelse med jernbanedrift medens passageren befinder sig i, stiger op i eller stiger af en jernbanevogn, uden hensyn til hvilken infrastruktur der benyttes.

2. Operatøren fritages for dette ansvar:

a)	hvis ulykkestilfældet er forårsaget af uden for jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge;

b)	i det omfang ulykken skyldes en fejl fra passagerens side;

hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå og hvis konsekvenser ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.

3. Hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling og hvis operatøren dette til trods ikke kan fritages for sit ansvar i overensstemmelse med par. 2, litra c), bærer denne hele ansvaret inden for rammerne af nærværende fælles regler og uden hensyn til eventuel regres overfor tredjepart.

4. Nærværende fælles regler omfatter ikke det ansvar, der kan påhvile operatøren i de tilfælde, der ikke er omtalt i par. 1.

5. Når en befordring der er genstand for en enkelt befordringskontrakt udføres af flere efterfølgende operatører, påhviler ansvaret den operatør, der i henhold til befordringskontrakten udfører den del af ydelsen under hvilken den ulykke, der er er årsag passagerers død eller tilskadekomst. Når denne ydelse ikke udføres af operatøren, men af en efterfølgende operatør, hæfter de to operatører solidarisk, i henhold til nærværende fælles regler.

Artikel 27

Erstatning ved død

1. I tilfælde af passagerens død omfatter erstatningen:

a)	de i forbindelse med dødsfaldet opståede nødvendige udgifter, særlig med hensyn til transport af afdøde og bisættelse;

b)	hvis døden ikke indtræder straks, den i artikel 28 fastsatte erstatning.

2. Hvis afdøde havde eller ville have lovmæssig forsørgerpligt over for personer, der ved dødsfaldet mister deres forsørger, kan der eventuelt ydes erstatning for dette tab. Sagsanlæg vedrørende skadeserstatning fra personer, som afdøde forsørgede, uden at der var tale om en forsørgelse fastsat i henhold til lovregler, følger gældende national lovgivning.

Artikel 28

Erstatning ved tilskadekomst

Ved passagerens tilskadekomst eller enhver anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed omfatter skadeserstatningen:

a)	nødvendige udgifter, især til behandling og transport;

b)	tab, som passageren har lidt, enten fordi erhvervsevnen er gået helt eller delvis tabt eller fordi der er sket en forøgelse af dennes behov.

Artikel 29

Erstatning for andre former for legemsbeskadigelse

Det afgøres efter national ret om og i hvilket omfang operatøren skal yde erstatning for andre former for legemsbeskadigelse end de der er omfattet af artiklerne 27 og 28.

Artikel 30

Erstatningens form og størrelse ved død eller tilskadekomst

1. Den i artiklerne 27, par. 2 og 28 litra b) nævnte erstatning ydes i form af et samlet beløb. Såfremt den tilskadekomne passager eller de ifølge artikel 27, par. 2, berettigede personer kræver udbetaling af en løbende ydelse og dette er muligt ifølge national ret, skal erstatningen dog ydes i denne form.

2. Størrelsen af den erstatning, som skal ydes i henhold til par. 1, afgøres efter national ret. Ved anvendelsen af nærværende fælles regler fastsættes dog for hver passager en højeste grænse på 175 000 regningsenheder ved udbetaling af et samlet beløb eller en hertil svarende årlig rente, såfremt den højeste grænse ifølge den nationale ret er fastsat til et lavere beløb.

Artikel 31

Andre transportmidler

1. Med forbehold for par. 2 finder bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller tilskadekomst ikke anvendelse på skader, som forvoldes under befordring, der i henhold til befordringskontrakten ikke er jernbanebefordring.

2. Bliver jernbanevogne befordret med færge, finder bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller tilskadekomst dog anvendelse på de af artikel 26, par. 1 og artikel 33, par. 1, omfattede skader, som tilføjes passageren i sammenhæng med jernbanedriften under passagerens ophold i de omtalte vogne eller under ind- eller udstigning.

3. Når jernbanedriften undtagelsesvis er indstillet og passagererne bliver befordret med et andet transportmiddel, er operatøren ansvarlig i medfør af nærværende fælles regler.

AFSNIT II

Ansvar ved manglende overholdelse af køreplaner

Artikel 32

Ansvar i tilfælde af aflysning af tog, forsinkelse eller svigtende forbindelse

1. Operatøren er ansvarlig for tab som påføres passageren på grund af aflysning, forsinkelse eller svigtende forbindelse, så rejsen ikke kan fortsættes samme dag, eller ikke er fornuftig at gennemføre den samme dag på grund af de givne omstændigheder. Erstatningen omfatter rimelige udgifter til logi samt udgifter til underretning af personer, som venter på passageren.

2. Operatøren fritages for dette ansvar, når aflysningen, forsinkelsen eller svigtende forbindelse skyldes:

a)	uden for jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge,

b)	en fejl fra passagerens side eller

c)	tredjeparts handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå og hvis konsekvenser ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.

3. National ret afgør om og i hvilket omfang operatøren skal betale skadeserstatning for andre tab end de der er omtalt i par. 1. Denne bestemmelse gør ikke indgreb i artikel 44.

AFSNIT III

Ansvar for håndbagage, dyr, rejsegods og køretøjer

DEL 1

Håndbagage og dyr

Artikel 33

Ansvar

1. I tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst er operatøren ansvarlig for hel eller delvis tab af eller skade på de genstande som passageren enten havde på sig eller medbragte som håndbagage; dette omfatter også dyr, som passageren medbragte. Artikel 26 anvendes analogt.

2. I øvrigt er operatøren kun ansvarlig for hel eller delvis tab af eller skade på genstande, håndbagage eller dyr som passageren skal holde opsyn med i henhold til artikel 15, hvis skaden skyldes en fejl fra operatørens side. De andre artikler i Afsnit IV, med undtagelse af artikel 51, og Afsnit VI gælder ikke i disse tilfælde.

Artikel 34

Begrænsning af skadeserstatning i tilfælde af tab af eller skade på genstande

Når operatøren er ansvarlig i medfør af artikel 33, par. 1, skal denne betale erstatning op til et beløb på 1 400 regningsenheder til hver passager.

Artikel 35

Fritagelse for ansvar

Operatøren er ikke ansvarlig i forhold til passageren for skader, der skyldes, at passageren ikke overholder forskrifter fra told- og andre administrative myndigheder.

DEL 2

Rejsegods

Artikel 36

Grundlag for ansvar

1. Operatøren er ansvarlig for tab der skyldes hel eller delvis tab af eller skade på rejsegods fra indskrivningstidspunktet og til udleveringen samt for forsinkelse i forbindelse med udleveringen.

2. Operatøren fritages for dette ansvar i det omfang tabet af, beskadigelsen eller den forsinkede leveringen skyldes en fejl fra passagerens side, en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra operatørens side, en fejl ved rejsegodsets art eller forhold, som operatøren ikke har kunnet undgå og hvis konsekvenser operatøren ikke har kunnet forebygge.

3. Operatøren fritages for dette ansvar i tilfælde af at tabet eller skaden skyldes en af de særlige situationer, der er forbundet med en eller flere af følgende nedenfor nævnte forhold:

a)	manglende eller mangelfuld emballage;

b)	det indskrevne rejsegods særlige beskaffenhed;

c)	indlevering af genstande, som er udelukket fra befordring som indskrevet rejsegods.

Artikel 37

Bevisbyrde

1. Beviset for, at tabet, beskadigelsen eller den forsinkede levering er forårsaget af en af de i artikel 36, par. 2 omhandlede forhold, påhviler operatøren.

2. Godtgør operatøren, at tabet eller beskadigelsen efter omstændighederne i det pågældende tilfælde har kunnet skyldes en eller flere af de i artikel 36, par. 3 omhandlede særlige farer, formodes skaden at have denne årsag. Rettighedshaveren har dog ret til at bevise, at skaden ikke helt eller delvis er forårsaget ved en af disse farer.

Artikel 38

Efterfølgende operatører

Når en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, udføres af flere på hinanden efterfølgende operatører, som tager ansvaret for rejsegodset med bagagebeviset eller køretøjet med befordringsbeviset, er disse, hvad angår befordringen af rejsegodset eller af køretøjerne part i befordringskontrakten i overensstemmelse med de kontraktmæssige betingelser på bagagebeviset eller på befordringsbeviset og er forpligtede i forhold til disse dokumenter. I så tilfælde, er hver enkelt operatør ansvarlig for udførelsen af befordringen på den samlede strækning til udleveringen.

Artikel 39

Stedfortrædende operatør

1. Når operatøren, helt eller delvis, har overdraget udførelsen af befordringen til en stedfortrædende operatør, hvad enten dette sker inden for en i kontrakten nævnt rettighed eller ej, er operatøren alligevel ansvarlig for hele befordringen.

2. Alle bestemmelser i nærværende fælles regler omhandlende ansvar for operatøren gælder ligeledes for en stedfortrædende operatør for den del af befordringen denne udfører. Artikel 48 og 52 gælder i forbindelse med søgsmål mod ansatte hos den stedfortrædende operatør eller alle andre personer, som den stedfortrædende operatør benytter til at udføre befordringen.

3. Enhver særaftale, gennem hvilken operatøren påtager sig forpligtelser, som ikke pålægges i henhold til nærværende fælles regler, eller giver afkald på rettigheder, som gives gennem disse fælles regler, har ikke gyldighed i forhold til en stedfortrædende operatør, der ikke udtrykkeligt og i skriftlig form har accepteret denne. Hvad enten den stedfortrædende operatør har accepteret denne aftale eller ej, er operatøren stadig bundet af sine forpligtelser eller de afkald, der er en følge af den omtalte særaftale.

4. Når og for så vidt operatøren og den stedfortrædende operatør er ansvarlige, hæfter de solidarisk.

5. Det samlede beløb, der skal betales i skadeserstatning af operatøren, den stedfortrædende operatør, samt af ansatte eller alle andre personer, som disse benytter til at udføre befordringen, kan ikke overstige det maksimumbeløb, der er omtalt i nærværende fælles regler.

6. Nærværende artikel berører ikke de muligheder for regres, der kan være mellem operatøren og den stedfortrædende operatør.

Artikel 40

Formodning om tab af rejsegods

1. Rettighedshaveren kan uden at fremlægge andet bevis, betragte et stykke indskrevet rejsegods som tabt, hvis det ikke er udleveret fjorten dage efter, at det blev forlangt udleveret i henhold til artikel 22, par. 3.

2. Genfindes et som tabt betragtet stykke indskrevet rejsegods inden et år efter, at det blev forlangt udleveret, skal operatøren underrette rettighedshaveren, såfremt dennes adresse kendes eller kan fremskaffes.

3. Rettighedshaveren kan inden tredive dage efter modtagelsen af den i par. 2 omtalte meddelelse forlange, at det indskrevne rejsegods skal udleveres. I dette tilfælde skal rettighedshaveren betale befordringsomkostningerne fra afsendelsesstationen til den station, hvor udleveringen finder sted og tilbagebetale den udbetalte erstatning med fradrag af de i denne indbefattede omkostninger. Retten til erstatning for forsinket levering efter artikel 43 berøres dog ikke heraf.

4. Hvis det genfundne rejsegods ikke forlanges udleveret inden for den i par. 3 fastsatte frist eller hvis det genfindes, råder operatøren over det i henhold til gældende love og forskrifter på det sted, hvor rejsegodset befinder sig.

Artikel 41

Erstatning ved tab

1. Ved helt eller delvist tab af indskrevet rejsegods skal operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale:

a)	når skadens størrelse er påvist, en hertil svarende erstatning, som dog ikke kan overstige 80 regningsenheder pr. kilogram manglende bruttovægt eller 1 200 regningsenheder pr. kolli rejsegods;

b)	når skadens størrelse ikke er påvist, en erstatning på 20 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller 300 regningsenheder pr. kolli rejsegods.

Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende kolli rejsegods.

2. Desuden skal operatøren tilbagebetale fragten og andre beløb der er betalt i forbindelse med befordringen af den tabte indskrevne rejsegods samt toldafgifter eller andre allerede erlagte afgifter.

Artikel 42

Erstatning ved beskadigelse

1. Ved beskadigelse af det indskrevne rejsegods skal operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale erstatning svarende til rejsegodsets værdiforringelse.

2. Erstatningen kan ikke overstige:

a)	hvis det samlede rejsegods er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som skulle betales ved fuldstændigt tab;

b)	hvis kun en del af rejsegodset er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som skulle betales, hvis den værdiforringede del var gået tabt.

Artikel 43

Erstatning ved forsinket levering

1. Ved forsinket levering af det indskrevne rejsegods skal operatøren for hver påbegyndt fireogtyve timer regnet fra det tidspunkt, da rejsegodset blev forlangt udleveret, dog højst for fjorten dage, betale:

a)	når rettighedshaveren påviser, at der ved forsinkelsen er opstået et tab, herunder en beskadigelse, en erstatning svarende til tabets størrelse indtil et maksimumbeløb på 0,80 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller på 14 regningsenheder pr. kolli af det for sent leverede rejsegods;

b)	når rettighedshaveren ikke påviser, at der ved forsinkelsen er opstået tab, en erstatning på 0,14 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller på 2,80 regningsenheder pr. kolli, der er for sent leveret.

Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende kolli rejsegods.

2. Ved fuldstændigt tab af indskrevet rejsegods ydes der ikke erstatning efter par. 1 ved siden af den i artikel 41 omhandlede erstatning.

3. Ved delvist tab af indskrevet rejsegods ydes erstatning efter par. 1 for den del, der ikke er gået tabt.

4. Ved beskadigelse af indskrevet rejsegods, der ikke er en følge af forsinket levering, ydes erstatning efter par. 1 eventuelt ved siden af den i artikel 42 omhandlede erstatning.

5. i intet tilfælde kan erstatningen efter par. 1 sammen med de i artiklerne 41 og 42 omhandlede erstatninger overstige den erstatning, som skulle ydes, hvis rejsegodset var gået fuldstændigt tabt.

AFSNIT 3

Køretøjer

Artikel 44

Erstatning ved forsinkelse

1. Hvis et køretøj på grund af en omstændighed, der kan tilskrives operatøren, bliver læsset for sent eller bliver det leveret for sent, skal operatøren, når rettighedshaveren beviser, at der derved er opstået et tab, betale en erstatning, hvis størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af køretøjet.

2. Hvis der på grund af en omstændighed, der kan tilskrives operatøren opstår en forsinkelse ved læsningen, og rettighedshaveren som følge heraf giver afkald på gennemførelse af befordringskontrakten, tilbagebetales prisen for befordringen. Herudover kan rettighedshaveren forlange en erstatning, hvis størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af køretøjet, hvis det påvises at der som følge af forsinkelsen er opstået et tab.

Artikel 45

Erstatning ved tab

Ved helt eller delvist tab af et køretøj beregnes den erstatning, som for det påviste tab skal betales til rettighedshaveren, efter køretøjets normale handelsværdi. Denne værdi kan ikke være på over 8 000 regningsenheder. En påhængsvogn med eller uden last betragtes som et selvstændigt køretøj.

Artikel 46

Ansvar i forbindelse med andre genstande

1. Med hensyn til andre genstande efterladt i køretøjet eller som befinder sig i bagagerum (f.eks. bagage- eller skibokse), der er solidt fastgjort til køretøjet, er operatøren kun ansvarlig for skade forvoldt på grund af fejl fra dennes side. Den samlede skadeserstatning kan ikke overstige 1 400 regningsenheder.

2. For så vidt angår genstande fastgjort uden på køretøjet, herunder de bagagebokse, der er omtalt i par. 1, er operatøren kun ansvarlig, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, at forvolde en sådan skade, enten ved fortsæt eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

Artikel 47

Gældende retsregler

Med forbehold for bestemmelserne i nærværende afsnit, gælder bestemmelserne om ansvar i forhold til rejsegods i afsnit 2 for køretøjer.

AFSNIT IV

Fælles bestemmelser

Artikel 48

Bortfald af ret til påberåbelse af begrænset ansvar

Begrænsning af ansvar sådan som det er fastsat i nærværende fælles regler samt de bestemmelser, der findes i national lovgivning, der begrænser skadeserstatningernes størrelse til et bestemt beløb gælder ikke, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, at forvolde en sådan skade, enten ved fortsæt eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

Artikel 49

Omregningskurs og renter

1. Når beregningen af skadeserstatningen indebærer omregning af beløb udtrykt i fremmed valuta, sker omregningen i overensstemmelse med den kurs, der gælder på den pågældende dag på stedet for betalingen.

2. Rettighedshaveren kan kræve renter af skadeserstatningen, beregnet som fem procent pro anno, regnet fra den dag kravet er fremsat i henhold til artikel 55 eller hvis der ikke er fremsat noget krav, fra den dag retsligt krav rejses.

3. Dog beregnes renter, med hensyn til skadeserstatninger i henhold til artikel 27 og 28, først fra den dag, da de begivenheder der tjener til udmåling af skadeserstatningen er sket, hvis denne dag ligger senere end den dag, da kravet fremsættes eller retsligt krav rejses.

4. For indskrevet rejsegods betales kun renter, hvis erstatningen overstiger 16 regningsenheder pr. bagagebevis.

5. Fremlægger rettighedshaveren ikke inden for en passende givet frist de bilag for operatøren, der er nødvendige for en endelig afgørelse af kravet, ophører renten at løbe fra udløbet af denne frist og indtil afleveringen af bilagene.

Artikel 50

Ansvar i tilfælde af atomuheld

Operatøren er fritaget for det ansvar, som påhviler denne efter de fælles regler, når skaden er forårsaget af et atomuheld, og den, der driver atomanlægget eller en med denne ligestillet person efter en stats love og forskrifter om ansvar på kerneenergiens område hæfter for sådanne skader.

Artikel 51

Personer som operatøren er ansvarlig for

Operatøren er ansvarlig for sit personale og andre personer, som denne benytter til at udføre befordringen, når dette personale eller disse personer udøver deres hverv. Infrastrukturforvalterne af de strækninger, hvor befordringen foregår, betragtes som personer som operatøren benytter for at få udført befordringen.

Artikel 52

Andre klagemuligheder

1. I alle tilfælde, hvor de fælles regler finder anvendelse, kan et erstatningskrav mod operatøren, uanset på hvilket grundlag det hviler, kun gøres gældende i henhold til de betingelser og begrænsninger, der findes i fælles regler.

2. Det samme gælder for krav mod personalet og andre personer, for hvilke operatøren er ansvarlig efter artikel 51.

KAPITEL V

PASSAGERENS ANSVAR

Artikel 53

Særlige principper i forbindelse med ansvar

Passageren er ansvarlig i forhold til operatøren for enhver skade:

der skyldes tilsidesættelse af de forpligtelser der gælder i medfør af

1.	artiklerne 10, 14 og 20,

2.	de særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer indeholdt i de Almindelige befordringsbetingelser, eller

3.	Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID), eller

b)	som skyldes genstande eller dyr, som passageren medbringer,

medmindre passageren beviser, at skaden er forårsaget af forhold, som en ansvarsbevidst passager, trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge. Denne bestemmelse påvirker ikke det ansvar der påhviler operatøren i medfør af artiklerne 26 og 33, par. 1.

KAPITEL VI

SAGSANLÆG

Artikel 54

Konstatering af delvis tab eller skade

1. Når operatøren opdager eller formoder eller rettighedshaveren hævder, at en genstand, der skulle befordres af operatøren (indskrevet rejsegods, køretøjer) er gået helt eller delvis tabt eller er blevet beskadiget, skal operatøren straks og om muligt i overværelse af rettighedshaveren udfærdige en rapport, hvorved, alt efter skadens art, genstandens tilstand og så vidt muligt skadens omfang, dens årsag og tidspunktet for dens opståen fastslås.

2. En kopi af denne rapport skal udleveres gratis til rettighedshaveren.

3. Hvis indholdet i denne rapport ikke kan godkendes af rettighedshaveren, kan denne forlange, at rejsegodsets eller køretøjets tilstand samt skadens årsag og omfang fastslås af en af parterne udpeget eller en beskikket sagkyndig. Fremgangsmåden retter sig efter love og bestemmelser i den stat, hvor konstateringen finder sted.

Artikel 55

Klager

1. Klager vedrørende operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst skal indgives skriftligt til den operatør mod hvem der rejses retsligt krav. I tilfælde af en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt og som udføres af flere efterfølgende operatører, kan kravet ligeledes stilles over for den første og den sidste operatør samt over for den operatør, der i den stat, hvor passagerens har ophold eller har sin normale adresse, har sit hovedsæde eller en filial eller den afdeling som har indgået befordringskontrakten.

2. Andre krav vedrørende befordringskontrakten skal indgives skriftligt til den operatør, der er omtalt i artikel 56, par. 2 og 3.

3. De bilag, som rettighedshaveren finder det nyttigt at vedlægge sin klage, skal fremlægges enten i original eller i kopi, i givet fald behørigt attesteret, hvis operatøren kræver det. Under klagens behandling kan operatøren kræve at få udleveret rejsehjemlen, bagagebeviset og befordringsbeviset.

Artikel 56

Operatører mod hvilke der kan anlægges søgsmål

1. Erstatningssøgsmål på grundlag af operatørens ansvar for passagerens død eller tilskadekomst kan kun anlægges mod den ifølge artikel 26, par. 5 ansvarlige operatør.

2. Med forbehold for par. 4 kan andre erstatningssøgsmål vedrørende befordringskontrakten kun fremsættes over for den første eller den sidste operatør eller mod den operatør, som udførte befordringen på den strækning, hvor den begivenhed fandt sted der var årsag til, at der anlægges søgsmål.

3. I tilfælde af at befordringen udføres af flere efterfølgende operatører, kan der rejses søgsmål mod den operatør, der skulle udlevere rejsegodset eller køretøjet, som med dennes samtykke er påført bagagebeviset eller befordringsbeviset, i henhold til par. 2, selv om denne ikke har modtaget rejsegodset eller køretøjet.

4. Søgsmål om tilbagebetaling af et i henhold til befordringskontrakten betalt beløb kan rettes mod den operatør, der har opkrævet beløbet, eller mod den jernbane, til hvis fordel det er opkrævet.

5. Retsligt krav kan fremsættes mod en anden operatør end de i par. 2 og 4 omtalte, når det fremkommer som kontrasøgsmål eller indsigelse, og hovedsøgsmålet grunder sig på samme befordringskontrakt.

6. I det omfang hvor nærværende fælles regler gælder for en stedfortrædende operatør, kan retslige krav ligeledes gøres gældende mod denne.

7. Hvis sagsøgeren har valget mellem flere operatører, ophører denne ret til at vælge, så snart der er anlagt sag mod en af disse operatører; dette gælder ligeledes hvis sagsøgeren har valget mellem flere operatører og en stedfortrædende operatør.

Artikel 58

Bortfald af krav vedrørende ansvaret for passagerers død og tilskadekomst

1. Alle krav fra rettighedshaveren på grundlag af operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst er bortfaldet, hvis rettighedshaveren ikke senest tolv måneder efter, at denne er blevet bekendt med skaden, anmelder denne til en af de operatører, til hvilken kravet kan stilles i medfør af artikel 55, par. 1. Hvis den erstatningsberettigede anmelder skaden mundtligt til operatøren skal denne udlevere en attestering af denne mundtlige anmeldelse.

2. Erstatningskravet bortfalder dog ikke, når:

a)	den erstatningsberettigede inden den i 1 nævnte frist fremmer sit krav over for en af de i artikel 55, par. 1 nævnte operatører;

b)	den ansvarlige operatør, inden for den i par. 1 nævnte frist, ad anden vej har fået kendskab til passagerens ulykkestilfælde;

c)	undladelse eller forsinkelse af anmeldelsen af ulykkestilfældet skyldes omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den erstatningsberettigede;

d)	den erstatningsberettigede beviser, at operatøren er skyld i ulykkestilfældet.

Artikel 59

Bortfald af krav hidrørende fra befordringskontrakten om indskrevet rejsegods

1. Ved rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods bortfalder ethvert fra befordringskontrakten stammende krav mod operatøren for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering.

2. Kravene bortfalder dog ikke:

ved delvist tab eller ved beskadigelse, hvis

1.	tabet eller beskadigelsen er fastslået efter artikel 54 inden rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods;

2.	den konstatering, der skulle være sket efter artikel 54, alene på grund af operatørens fejl ikke er blevet foretaget;

ved ikke udvendigt synlig skade, som først fastslås efter rettighedshaveren modtagelse af det indskrevne rejsegods, hvis rettighedshaveren

1.	forlanger konstatering af skaden i henhold til artikel 54, straks efter at skaden er opdaget og senest tre dage efter modtagelsen af det indskrevne rejsegods og

2.	herudover beviser, at skaden er sket i tiden mellem overdragelsen til operatøren og udleveringen;

c)	ved forsinket levering, når rettighedshaveren inden enogtyve dage fremsætter sit krav over for en af de i artikel 56, par. 3 nævnte operatører;

d)	når rettighedshaveren beviser, at skaden skyldes en fejl fra operatørens side.

Artikel 60

Forældelse af krav

1. Erstatningssøgsmål på grundlag af operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst forældes:

a)	for passageren på tre år, regnet fra dagen efter ulykkestilfældet;

b)	for andre erstatningsberettigede på tre år, regnet fra dagen efter passagerens død, dog senest fem år, regnet fra dagen efter ulykkestilfælde.

2. Andre krav stammende fra befordringskontrakten forældes efter et års forløb. Forældelsen indtræder dog først efter to års forløb, når det drejer sig om krav i anledning af en med forsæt eller undladelse forvoldt skade, eller at forvolde en sådan skade, enten ved fortsæt eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske..

3. Forældelsen efter par. 2 løber:

a)	ved krav om erstatning for fuldstændigt tab fra fjortende dag efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 22, par. 3;

b)	ved krav om erstatning for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering fra den dag, da udleveringen har fundet sted;

c)	i alle andre tilfælde vedrørende befordringen af passageren fra den dag, da rejsehjemlens gyldighedstid udløber.

Den dag, fra hvilken forældelsesfristen regnes, medregnes ikke i denne frist.

4. […]

5. […]

6. I øvrigt gælder national ret for opsættelse og afbrydelse af forældelsesfristen.

KAPITEL VII

OPERATØRERNES INDBYRDES FORHOLD

Artikel 61

Afregning mellem operatørerne

1. Hver operatør skal betale de andre deltagende operatører den andel af befordringsprisen, der tilkommer dem, som enten er opkrævet eller skulle have været opkrævet. Afregningsmetode mellem operatørerne fastsættes i særlig aftale.

2. Artikel 6, par. 3, artikel 16, par. 3 og artikel 25 gælder ligeledes vedrørende forhold mellem efterfølgende operatører.

Artikel 62

Regresret

1. Den operatør, der efter nærværende fælles regler har betalt en erstatning har ret til regres over for de operatører der har deltaget i befordringen efter følgende bestemmelser:

a)	den operatør, der har forårsaget skaden er eneansvarlig for denne;

b)	hvis flere operatører har forårsaget skaden, hæfter hver af dem for den skade, som denne har forårsaget, er det ikke muligt at fastslå hver operatørs ansvar, fordeles erstatningen mellem dem i henhold til litra c);

hvis det ikke kan bevises, at skaden er forårsaget af en eller flere operatører, fordeles erstatningen på samtlige operatører der har deltaget i befordringen, med undtagelse af dem, som beviser, at skaden ikke er forvoldt af dem. Fordelingen sker i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt operatør.

2. Hvis en af disse operatører er insolvent, fordeles den del, der påhviler denne, mellem alle de andre operatører, der har deltaget i befordringen i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt.

Artikel 63

Fremgangsmåde ved regres

1. Den operatør, hos hvem der søges regres efter artikel 62, kan ikke bestride retmæssigheden af den af den regressøgende operatør foretagne udbetaling, når erstatningen er retsligt fastsat, efter at retssagen er behørigt forkyndt og denne operatør har haft mulighed for at intervenere i sagen. Domstolen i hovedsagen fastsætter frister for forkyndelse og intervention.

2. Den operatør, der søger regres, skal søge alle operatører med hvilke der ikke er opnået en mindelig ordning, under én og samme retssag; ellers fortabes regresretten over for de ikke indstævnede operatører.

3. Domstolen skal afgøre alle de forelagte regressager ved én og samme dom.

4. Den operatør, der ønsker at gøre sin regresret gældende, kan indbringe sagen for en domstol i den stat, hvor en af de operatører, der har deltaget i befordringen har sit hovedsæde eller den filial eller den afdeling, der har indgået befordringskontrakten.

5. Når søgsmålet skal anlægges mod flere operatører, kan den operatør der har regresret vælge ved hvilken af de kompetente domstole i henhold til par. 4 sagen skal indgives.

6. Regressagen kan ikke inddrages under erstatningssagen, som er anlagt af rettighedshaveren i henhold til befordringskontrakten.

Artikel 64

Overenskomster om regres

Operatørerne kan frit aftale bestemmelser indbyrdes, der afviger fra artikel 61 og 62.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Kommissionen forelagde den 3. marts 2004 som et ud af fire forslag i tredje jernbanepakke forslaget til forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (1).

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse den 28. september 2005.

Den 24. juli 2006 vedtog Rådet sin fælles holdning i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

Under behandlingen har Rådet taget hensyn til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2) og udtalelsen fra Regionsudvalget (3).

II. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

Forhandlingerne om forordningen om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser blev ført på baggrund af to publikationer fra Europa-Kommissionen, nemlig hvidbogen med titlen »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (4) og meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Mod et integreret europæisk jernbanesystem« (5). I disse publikationer understreger Kommissionen behovet for, at transportsystemets brugere på ny bliver sat i centrum for EU's transportpolitik, og at manglerne i serviceniveauet i forbindelse med international jernbanepassagerbefordring afhjælpes. Forslaget til forordning er ligeledes en reaktion på de klager, som Kommissionen har modtaget fra europæiske borgere over jernbanevirksomhedernes utilstrækkelige servicekvalitet i forbindelse med international passagerbefordring.

Den fælles holdning, som Rådet har vedtaget, fastsætter derfor regler med hensyn til:

—	jernbanevirksomhedernes oplysningspligt, indgåelse af befordringskontrakter, udstedelse af billetter og indførelse af et edb-informations- og edb-reservationssystem til jernbanetransport

—	jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar og deres forsikringspligt over for passagerer og deres bagage

—	minimumsforpligtelser for jernbanevirksomhederne over for passagerer ved forsinkelser, forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og aflysninger

—	beskyttelse af og assistance til bevægelseshæmmede personer, der rejser med jernbane

—	fastlæggelse af og kontrol med servicekvalitetsstandarder for internationale forbindelser, forvaltning af risici for passagerers personlige sikkerhed og behandling af klager

—	generelle regler om håndhævelse.

2. Vigtige politiske spørgsmål

i) Forenelighed med COTIF/CIV

Nogle af de ordninger, som Kommissionen har forelagt i sit forslag følger af bestemmelserne i COTIF (konventionen om internationale jernbanebefordringer) og dens CIV-tillæg (fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane).

For at sikre overensstemmelse mellem fællesskabslovgivningen og den internationale aftale besluttede Rådet på sin samling den 21. april 2005 at indarbejde visse COTIF/CIV-bestemmelser i den nye tekst. Dette skete ved at indsætte introducerende artikler (4, 10 og 13), hvori der henvises til uddrag af COTIF/CIV, som findes i bilag I til forordningen. De pågældende bestemmelser giver forenelighed med COTIF/CIV og betyder, at der ikke er behov for at lovgive om forhold, der allerede er omfattet af COTIF/CIV (regler om befordringskontrakter, jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage, forsinkelser, forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og aflysninger).

Europa-Parlamentet anvendte en lignende fremgangsmåde i sin førstebehandlingsudtalelse ved at vedtage ændringer som — helt eller delvist — fastsætter, at de respektive COTIF/CIV-bestemmelser finder anvendelse (ændring 138/rev + 32, 50, 80, 81, 83 og 108). Europa-Parlamentet foreslog endvidere at lade en række bestemmelser, der var uforenelige med CIV, udgå af den oprindelige kommissionstekst (f.eks. ændring 34, 35, 52, 53, 54 og 108).

ii) Anvendelsesområde

Det generelle anvendelsesområde for Rådets fælles holdning omfatter internationale rejser i hele Fællesskabet på indenlandske og internationale forbindelser, som udføres af en eller flere jernbanevirksomheder.

Begrænsninger: indenlandske forbindelser

Rådet besluttede at begrænse anvendelsesområdet med hensyn til forsinkelser, forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og aflysninger (kapitel IV) samt servicekvalitetsstandarder (kapitel VI, artikel 25). For at undgå urimeligt store økonomiske byrder finder følgende bestemmelser kun anvendelse på internationale rejser med internationale forbindelser, og virksomheder, der driver indenlandske forbindelser, undtages herfra:

—	(for dele af en international rejse) forpligtelserne vedrørende refusion og omlægning af rejsen, erstatning for billetprisen og assistance i tilfælde af forsinket ankomst eller afgang

—	samtlige forpligtelser vedrørende oprettelse af og kontrol med samt indberetning af systemer for servicekvalitet og forvaltning heraf.

Begrænsninger: midlertidige fritagelser

Rådet besluttede endvidere at begrænse anvendelsesområdet for sin fælles holdning, idet den indeholder bestemmelser om midlertidige fritagelser, som kan indrømmes medlemsstater for visse regionale grænseoverskridende forbindelser og internationale forbindelser, hvis en betydelig del af forbindelsen drives uden for Fællesskabet. De medlemsstater, der anvender disse bestemmelser, skal underrette Kommissionen, som så afgør, om en fritagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i udkastet til forordning.

Med muligheden for at indrømme sådanne fritagelser var det Rådets sigte at overlade det til medlemsstaterne at tage sig af de pågældende spørgsmål i sådanne ganske særlige situationer og således spare serviceudbyderne for en yderligere økonomisk belastning.

Udvidet anvendelsesområde: bevægelseshæmmede personer

Et af hovedmålene med dette udkast til forordning er at forbedre bevægelseshæmmede personers muligheder for at benytte jernbanetrafik. Rådet besluttede derfor at gå videre end Kommissionens forslag og også at lade bestemmelserne for bevægelseshæmmede personer finde anvendelse på indenlandske rejser på internationale forbindelser.

Europa-Parlamentet besluttede i sin førstebehandlingsudtalelse at følge en anden linje og lade bestemmelserne i dette udkast til forordning finde anvendelse på alle jernbanepassagerer (ændring 11 et al.). Rådet finder denne fremgangsmåde forhastet og foretrækker at se sin fælles holdning som et supplement til markedsadgangsdirektivet, som kun lovgiver om åbningen af det internationale jernbanepassagermarked.

iii) Edb-informations- og edb-reservationssystem til jernbanetransport (CIRSRT)

For at kunne give oplysninger og udstede billetter i henhold til udkastet til forordning besluttede Rådet at indføre en forpligtelse for jernbanevirksomheder og billetudstedere til at benytte et edb-informations- og edb-reservationssystem til jernbanetransport (CIRSRT). Procedurerne for oprettelse af dette system er fastsat i artikel 9, stk. 2, 3 og 4, i Rådets fælles holdning og bygger på de tekniske specifikationer for interoperabilitet i direktiv 2001/16/EF (6) (kapitel II og bilag II, punkt 2.5). Med oprettelsen af dette system fjernede Rådet sig fra Kommissionens forslag, som baserede adgangen til rejseoplysninger på begrebet systemleverandører. Rådet fandt det unødvendigt at inddrage sådanne mellemled og besluttede derfor at rette de relevante bestemmelser direkte mod jernbanevirksomhederne og billetudstederne.

iv) Forsinkelser, forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og aflysninger

Som allerede nævnt besluttede Rådet, at bestemmelserne vedrørende jernbanevirksomheders ansvar i tilfælde af forsinkelser, forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og aflysninger skal bringes i overensstemmelse med det relevante kapitel i COTIF/CIV. Rådet besluttede desuden at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende refusion og omlægning af rejsen, erstatning for billetprisen og forpligtelsen til at yde assistance i tilfælde af forsinket ankomst eller afgang. For så vidt angår erstatning for billetprisen ligger Rådets fælles holdning tættere på Europa-Parlamentets holdning (ændring 61) og sikrer en enklere og mere gennemsigtig ordning end den, der blev foreslået af Kommissionen. Den bestemmelse, der er blevet vedtaget, er bestemt af forsinkelsens varighed som grundlag for fastsættelse af erstatningsbeløbet. Rådet gjorde endvidere erstatningsudbetalingsformen mere fleksibel (vouchere og/eller andre tjenesteydelser eller kontanter), hvilket også er i overensstemmelse med et forslag fra Europa-Parlamentet (ændring 124).

v) Særlige bestemmelser for bevægelseshæmmede personer

For at gøre det lettere at rejse med jernbane er der i Rådets fælles holdning fastsat særlige bestemmelser vedrørende retten til befordring, den assistance, der skal ydes på stationer og i togene, og de betingelser, der gælder for at kunne få denne assistance, erstatning for bevægelseshjælpemidler og oplysninger, der skal gives til bevægelseshæmmede personer. Hermed søger Rådet at sikre lige adgang til rejser med jernbane uden ekstra omkostninger for de pågældende passagerer. Rådet er sikker på, at disse bestemmelser vil bidrage til, at bevægelseshæmmede personer kan nyde godt af de samme rejsemuligheder som andre borgere.

3. Andre spørgsmål

i) Sikkerhed, klager og servicekvalitet

Passagerers personlige sikkerhed er i den seneste tid blevet et centralt princip på transportområdet. Derfor indeholder Rådets fælles holdning bestemmelser, der forpligter aktørerne til efter aftale med de offentlige myndigheder at træffe passende foranstaltninger til at sikre passagerers personlige sikkerhed på stationer og i togene og forvalte risici. Ved at udvide disse forpligtelser til at omfatte stationsledere har Rådet fulgt et forslag fra Europa-Parlamentet (ændring 100).

Den fælles holdning, som Rådet har vedtaget, forpligter ligeledes jernbanevirksomheder til i samarbejde med deres billetudstedere at indføre en klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i udkastet til forordning. Jernbanevirksomhederne skal desuden offentliggøre en årsberetning med en oversigt over de klager, der er modtaget, og hvordan de er blevet behandlet.

Med hensyn til servicekvalitet indeholder den fælles holdning bestemmelser, der forpligter jernbanevirksomhederne til at fastlægge servicekvalitetsstandarder og indføre et system til opretholdelse af servicekvaliteten. Bilag III i udkastet til forordning indeholder en liste over de betingelser, der som et minimum skal være opfyldt af disse standarder. Jernbanevirksomhederne skal endvidere hvert år offentliggøre en rapport om deres servicekvalitetsniveau.

Med disse foranstaltninger sigter Rådet mod at forbedre forbrugerbeskyttelsen for internationale passagerer, der rejser med jernbane, og fremme bedre servicekvalitetsstandarder blandt jernbanevirksomhederne.

ii) Håndhævelse

Den fælles holdning, som Rådet har vedtaget, fastsætter også en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpege et organ (eller flere organer), som skal have ansvaret for håndhævelsen af udkastet til forordning. Den fælles holdning forpligter desuden disse håndhævelsesorganer til at samarbejde og udveksle oplysninger med henblik på at fremme en samordning af beslutningstagningsprincipperne medlemsstaterne imellem.

III. KONKLUSION

I forbindelse med udarbejdelsen af sin fælles holdning har Rådet i fuldt omfang taget hensyn til Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse. Med hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag bemærker Rådet, at et betydeligt antal ændringer — indholdsmæssigt, delvis eller helt — allerede er blevet dækket i den fælles holdning. Beslutningen om at undgå »dobbeltlovgivning« og derfor at integrere visse COTIF/CIV-bestemmelser understreger klart, at der har været en gensidig forståelse mellem de to medlovgivere.

Med hensyn til det væsentligste spørgsmål, der ikke er enighed om — at lade indenlandske jernbanepassagerers befordring være omfattet af forordningsudkastets anvendelsesområde — mener Rådet, at det med sin tilgang er nået frem til en afbalanceret og hensigtsmæssig løsning.

(1) De 3 andre forslag til retsakter vedrører:

—	et direktiv om ændring af direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner (dok. 7147/04 TRANS 107 CODEC 335)

—	et direktiv om certificering af togpersonale, der fremfører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (dok. 7148/04 TRANS 108 CODEC 336)

—	en forordning om kvalitetskrav i forbindelse med jernbanefragt (dok.7150/04 TRANS 110 CODEC 338).

(2) EUT C 221 af 8.9.2005, s. 8.

(3) EUT C 71 af 22.3.2005, s. 26.

(4) Dok. 11932/01 TRANS 131 AVIATION 70 MAR 76.

(5) KOM(2002) 18 af 23.1.2002.

(6) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.