30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/46

1.1

EØSU opfordrer Kommissionen til at udråbe et europæisk år for de frivillige og til hurtigst muligt at offentliggøre en hvidbog om frivillige aktiviteter og aktivt medborgerskab i Europa. På den måde vil man kunne fremhæve vekselvirkningen mellem de to fænomener samt deres omfang og betydning. Eftersom de frivillige aktiviteter for det meste foregår på lokalt niveau, skal hvidbogen bidrage til en strategi for en styrkelse af de frivillige aktiviteters europæiske dimension og for fremme af et aktivt europæisk medborgerskab og identificering med den europæiske integrationsproces.

1.2

Regeringerne og medlemsstaterne bør tilskyndes til at udforme en national politik for de frivillige aktiviteter og en strategi for, hvordan disse aktiviteter kan fremmes og anerkendes direkte. Denne nationale politik for de frivillige aktiviteter bør også etablere en infrastruktur omkring aktiviteterne. EU kan udstikke rammerne herfor og tilskynde til mere udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

1.3

I alle medlemsstater skal der tilstræbes juridiske rammebetingelser, der giver ret til frivillige aktiviteter uafhængigt af juridisk eller social status. Alle, der går ind i frivillige aktiviteter, herunder handicappede, skal sikres lige muligheder. I nogle medlemsstater udgør de lovgivningsmæssige rammebetingelser stadig en hindring for udviklingen af de frivillige aktiviteter og tillader derfor heller ikke mere udstrakt opbakning fra samfundets side. Undertiden bremses udviklingen endda af lovgivningsmæssige bestemmelser som beskæftigelsesforbud eller –begrænsninger. Der er behov for en undersøgelse af disse begrænsninger og for at bakke de frivillige aktiviteter op med lovgivningsmæssige rammebetingelser, der f.eks. fastsætter bestemmelser på forsikringsområdet og om godtgørelser for udlæg.

1.4

Efter udvalgets opfattelse bør ikke kun regeringerne, men også andre involverede aktører — parlamenter, regionale og lokale organer og civilsamfundets organisationer — anerkende de frivillige aktiviteters betydning og medvirke aktivt til deres fremme, fordi man på den måde fremhæver deres rolle og dermed forbedrer deres samfundsmæssige status.

Derudover vil EØSU klart og tydeligt gøre Kommissionen opmærksom på, at civilsamfundets organisationer er af afgørende betydning for tilrettelæggelsen af de frivillige aktiviteter.

1.5

Samtidig mener udvalget, at sammenhængen mellem skole og civilsamfund bør fremhæves for at fremme forberedelsen til det frivillige engagement. Derfor skal der i grundskoleforløbet satses mere på pædagogiske aktiviteter, der sigter på udvikling af social bevidsthed og engagement i løsningen af sociale problemer af generel samfundsmæssig interesse. Eksempelvis kunne man i forbindelse med et »socialt og økologisk år« give et tilbud om praktiske aktiviteter til unge fra 15 år for på den måde at tilskynde dem til vigtig og meningsfyldt beskæftigelse. Der bør tages særligt hensyn til de ngo'er, hvor børn deltager i frivillige aktiviteter for første gang i deres liv.

1.6

Endvidere bør EU i forbindelse med indsatsen for anerkendelse af ikke-formel og uformel læring, navnlig gennem EUROPASS-ordningen og henstillingerne vedrørende nøglekompetencer, lægge særlig vægt på de kompetencer, der erhverves ved frivillige aktiviteter. Indførelsen af en EUROPASS-ordning for unge ville bidrage til større anerkendelse af denne gruppes frivillige aktiviteter.

1.7

EØSU opfordrer til, at alle medlemsstater, men også EU selv, indfører en politik for frivillige aktiviteter, der omfatter en strategi for og konkrete programmer til fremme af disse aktiviteter samt forslag om specifik støtte med det formål at skabe større bevidsthed om fænomenet i offentligheden, tilskynde til indgåelse af partnerskaber mellem civilsamfundet og virksomhederne og fremme offentlighedens anerkendelse af den indsats, der ydes af frivillige og volontører. Dette kan navnlig ske via etablering af juridiske rammebetingelser, der fremmer de frivillige aktiviteter. EU kan opstille rammerne herfor, foreslå konceptuelle modeller og fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

1.8

Der er på europæisk plan behov for pålidelige og sammenlignelige tal om omfanget, betydningen og den socioøkonomiske værdi af de frivillige aktiviteter. Statistikken bør være baseret på en fælles definition af frivillige aktiviteter. Den bør belyse de frivilliges og volontørernes behov og motiver og navnlig også de menneskers motiver, der ikke ønsker at engagere sig. Der skal på europæisk plan gøres en indsats for at finde ud af, hvordan de frivillige aktiviteters bidrag til nationalindkomsten og deres påvirkning af samfundet kan synliggøres. Her kan Eurostat spille en rolle som koordinator og igangsætter: Alle statistiske kontorer i EU's medlemsstater bør råde over sådanne statistikker.

1.9

EØSU henstiller til, at EU's finansieringssystem, politikområder og programmer i større udstrækning end hidtil støtter de frivillige aktiviteter. I den forbindelse er der navnlig behov for en tværeuropæisk infrastruktur til støtte for de frivillige aktiviteter. I øjeblikket er den europæiske volontørtjenesteordning en støttepille for de frivillige aktiviteter i EU. Inden for ordningens rammer er allerede næsten 40.000 unge mellem 18 og 25 år virksomme fra et halvt til et helt år i 31 lande (EU-lande og partnerlande). Imidlertid finansieres også den indsats, som andre frivillige yder i udviklingslandene, af midler fra udviklingsbistanden. EØSU mener ikke, at dette er tilstrækkeligt, og kunne godt ønske sig, at EU ydede en mere aktiv, konsekvent og sammenhængende indsats for de frivillige aktiviteter og navnlig sørgede for, at ordningerne blev gjort tilgængelige for alle befolkningsgrupper og ikke længere kun var forbeholdt unge, der vil gøre tjeneste i længere perioder.

1.10

EØSU finder det endvidere ønskeligt, at der offentliggøres en henstilling specifikt om ældres frivillige aktiviteter. Den kunne f. eks. omhandle pilotprojekter om partnerskaber og erfaringsudveksling og udgøre det første skridt i en række initiativer.

1.11

Frivillige aktiviteter i forbindelse med europæiske projekter bør endvidere generelt behandles på linje med samfinansiering. I øvrigt bør udformningen af ansøgningsformularerne til europæiske projekter generelt være enklere og mere ubureaukratiske, således at de frivillige organisationer reelt bliver sat i stand til at deltage i europæiske projektudbudsrunder.

1.12

Oplysningsindsatsen skal styrkes og udvides: Det sker desværre alt for ofte, at informationerne ikke når ud til de interesserede. I den forbindelse skal alle tænkelige informationskanaler udnyttes; eksempelvis kunne der oprettes et websted med relevante informationer, som der kunne laves et link til fra alle eksisterende websteder om frivillige aktiviteter. Her har de europæiske netværk af frivillige organisationer en særlig betydning. De sikrer, at organisationerne udveksler informationer, videregiver bedste praksis og oplyser EU's institutioner om, hvilke ønsker og krav »græsrødderne« har. Netværkene bør støttes målrettet som en del af den infrastruktur, der skal fremme den frivillige indsats.

1.13

EU kan yde et vigtigt bidrag til fremme og offentlig anerkendelse af de frivillige aktiviteter ved at støtte og højtideligholde den 5. december, som FN har udråbt til Den Internationale Frivillighedsdag, og på den måde påskønne de frivilliges indsats. Det Internationale Frivillighedsår i 2001 viste, hvor vigtige officielt støttede programmer, der giver genlyd i offentligheden, er. Hvis der — som foreslået af EØSU — på europæisk plan blev udråbt et år for de frivillige, ville dette være en påskønnelse af utallige europæiske frivilliges indsats og en opmuntring for dem, hvilket ville generere en europæisk samhørighedsfølelse blandt disse mennesker.

1.14

Med henblik på at fremme anerkendelsen af det frivillige arbejdes betydning for medlemsstaternes udvikling henstiller EØSU, at der på europæisk plan vedtages et charter, der fastlægger de frivillige organisationers rolle, rettigheder og pligter. For at styrke de frivillige organisationers økonomiske situation i medlemslandene henstiller EØSU, at der i fællesskabslovgivningen indføjes hjemmel til at fritage organisationerne for betaling af moms. Begrundelse for forslaget om at fastlægge de frivillige organisationers rolle, rettigheder og pligter i et europæisk charter er først og fremmest at tilvejebringe ensartede retningslinier for de organisationer, der kan gives en særlig retlig status i forbindelse med opnåelse af særlige økonomiske og andre rettigheder.

2.1

De frivillige aktiviteter er af uvurderlig værdi for samfundet. Der er mere end 100 mio. frivillige i Europa, der i deres fritid helliger sig et utal af aktiviteter, som er til nytte for andre, og som tjener almenheden. Den indsats, som civilsamfundets organisationer yder, og som udelukkende eller for en stor dels vedkommende skyldes frivillige, anerkendes i højere og højere grad af virksomhederne, det offentlige og ikke mindst af borgerne selv (1).

2.2

De frivillige aktiviteters egentlige værdi er imidlertid langt mere omfattende end blot det at yde tjenester og tilfredsstille sociale behov. Den motivation, der ligger til grund for de frivillige aktiviteter, nemlig af egen drift at yde et bidrag til almenvellet og være med til at forme det, fremmer værdier som hensyntagen til samfundets interesse og solidaritet og skaber således en modvægt mod isolering og egoisme, der i højere og højere grad bliver typiske fænomener i det moderne samfund.

2.3

De frivillige aktiviteter er uløseligt forbundet med et aktivt medborgerskab, der — både på lokalt og europæisk niveau — er demokratiets kerne. Borgerne deltager ikke kun i samfundslivet gennem den politiske proces, men også gennem målrettet løsning af samfundsmæssige problemer. Det samfundsmæssige engagement giver dem mulighed for at omsætte et konkret ønske om handling til praksis. Den enkelte arbejder for de andre, enten i sin fritid eller ved at yde en frivillig indsats, og tjener således samfundet — i mange tilfælde ikke uden betydelig økonomisk og sundhedsmæssig risiko. Det er netop denne form for aktivt europæisk medborgerskab, der i vores samfund skaber stærk samhørighed mellem borgerne og samfundet. De frivillige aktiviteter kan derfor betragtes som et af de bedste eksempler på engagement og således som et afgørende element i, ja som forudsætningen, for et aktivt medborgerskab.

2.4

Derudover fremmer de frivillige aktiviteter den personlige udvikling, idet de på den ene side skaber social bevidsthed og på den anden side bidrager til udvikling af nøglekompetencer og færdigheder, hvilket forbedrer de frivilliges chancer på arbejdsmarkedet og deres muligheder for et samfundsmæssigt engagement. De frivillige aktiviteter giver i deres forskellige former mulighed for uformel (2) og ikke-formel læring (3), som således ud over den formelle læring (4) spiller en væsentlig rolle i realiseringen af den livslange læring.

2.5

De frivillige aktiviteter yder et væsentligt bidrag til nationalproduktet. Meget ofte forbliver dette bidrag upåagtet i de nationale statistikker, eftersom det ikke er baseret på en udveksling af varer, som kan værdiansættes i penge, og da der ikke findes nogen ensartet metode til at måle dets værdi med. Men dér, hvor værdien måles, har det vist sig, at den økonomiske værdi af de frivillige aktiviteter og deres bidrag til samfundsøkonomien er betydelig (5). I Det Forenede Kongerige anslås værdien af de frivillige aktiviteter eksempelvis til at udgøre 7,9 % af BNP, og 38 % af befolkningen deltager i sådanne aktiviteter. I Irland og Tyskland yder over 33 % af borgerne en frivillig indsats i en eller anden form, i Polen 18 %.

2.6

Desuden kan en grænseoverskridende europæisk og international volontørtjenesteordning på afgørende måde øge den mellemfolkelige solidaritet og forståelse og fremme den interkulturelle dialog. I den forbindelse støtter EØSU Kommissionens hensigt om at udvide den europæiske volontørtjenesteordning og gøre den synligere og mere effektiv.

2.7

Solidaritet og ansvarsfølelse for andre samt behovet for at gøre nytte er væsentlige motivationsårsager for de frivillige aktiviteter. De skaber sociale relationer, bidrager til sammenholdet i samfundet og fremmer livskvaliteten og det sociale fremskridt i Europa. Disse aktiviteter er således inkarnationen af værdierne i den europæiske integration, knæsat i artikel 2 i EF-traktaten og artikel 2 i EU-traktaten. Dertil kommer, at de frivillige aktiviteter er en af deltagerdemokratiets væsentlige udtryksformer, der i den europæiske forfatningstraktat er anerkendt som et af de bærende elementer i EU's demokratiske liv. De frivillige aktiviteter tjener ligesom de frivillige og volontørerne selv offentlighedens interesse og bør i alle EU's medlemsstater nyde en anerkendelse, der modsvarer denne betydning.

2.8

Allerede i 2002 beskæftigede EØSU sig i informationsrapporten »Hospice-arbejde — et eksempel på frivilligt arbejde i Europa« (ordfører: Sascha Gräfin zu Eulenburg) med emnet frivillige aktiviteter.

Derudover er frivillige aktiviteter blevet belyst fra andre synsvinkler i EØSU-dokumenter; indtil nu er der dog ikke udarbejdet nogen specifik udtalelse om emnet (6).

2.9

Også inden for EU anerkendes de frivillige aktiviteters bidrag på det sociale, kulturelle og økologiske område i stigende grad, og de frivillige organisationer inddrages mere og mere i navnlig de politiske beslutningsprocesser på f. eks. uddannelsesområdet, i problematikken om livslang læring, sundhed, forbrugerbeskyttelse, udvikling, handel osv. EØSU hilser disse initiativer velkommen, men mener, at de hidtidige fremskridt langt fra er tilstrækkelige.

2.10

EØSU bifalder i øvrigt, at de unges frivillige aktiviteter prioriteres i forbindelse med den politiske proces, som Kommissionen igangsatte i 2001, og i den åbne koordinationsmetode. Udvalget opfordrer på baggrund af de gode resultater Kommissionen til at videreudvikle de frivillige aktiviteter, idet de tværsektorielle aspekter behandles ud fra en helhedsorienteret tilgang.

2.11

Der blev på internationalt niveau sendt et signal i 2001, som FN udråbte som Det Internationale Frivillighedsår. Dette år har skabt opmærksomhed om de frivillige aktiviteter i offentligheden, og det har på ny tilskyndet folk til at engagere sig frivilligt samt påvist, hvordan engagementet kan anerkendes, støttes og fremmes fra politisk hold. På FN's initiativ højtideligholdes den 5. december hvert år som Den Internationale Frivillighedsdag. Også EU burde gøre de europæiske borgere opmærksom på denne vigtige begivenhed.

2.12

Overordnet er udvalget imidlertid af den opfattelse, at Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør vie de frivillige aktiviteter større opmærksomhed. Også af den grund bifalder EØSU Margot Wallströms anmodning til udvalget om at udarbejde en udtalelse om dette vigtige emne.

3.1

Frivillige aktiviteter defineres ofte forskelligt i forskningen og i praksis, og det er da også svært at rumme begrebets forskellige facetter i en enkelt definition. Der er imidlertid tre fælles uomgængelige kriterier, der går igen i de forskellige definitioner fra land til land i EU:

Det er omstridt, om regelmæssige aktiviteter er omfattet, om nabohjælp og de »tidsbanker«, der er opstået i de seneste år, også henhører under definitionen, eller om det kun er frivillige aktiviteter i formel og struktureret form, der skal tælle. De tre nævnte grundbetingelser er imidlertid et ufravigeligt krav til, at en aktivitet — det være sig en aktivitet udøvet på frivillig basis til gavn for lokalsamfundet eller en struktureret frivillig tjeneste — kan kategoriseres som en frivillig aktivitet. Det kan generelt siges, at en bred definition er den, der rummer de fleste af det frivillige arbejdes forskellige former.

3.2

Det er ikke meningen, at de frivillige aktiviteter skal erstatte betalt arbejde. Faktisk er det meget vigtigt, at lønnet arbejde ikke skal kunne erstattes af frivillige aktiviteter. Frivillige aktiviteter får deres særlige værdi gennem deres bidrag til almenvellet. Disse aktiviteter er ikke blot en social tjenesteydelse eller en erstatning for statens grundlæggende opgaver. Den grundlæggende merværdi ved frivillige aktiviteter består i:

3.3

De frivillige aktiviteter har mange former, hvilket gør en kategorisering vanskelig. Vidt forskellige samfundsgrupper engagerer sig i sådanne aktiviteter, om end i forskelligt omfang i de enkelte EU-lande: Antallet af frivillige inden for forskellige områder og deres profil (alder, oprindelse, uddannelsesniveau, etc.) varierer kraftigt fra land til land.

3.4

Ud over de formelle aktiviteter, der udøves i en specifik organisation, gøres der ligeledes en uformel indsats og findes der frivillige aktiviteter, der forbliver skjult (f.eks. ofte frivillige aktiviteter udført af indvandrere).

3.4.1

Til de forskellige former for frivillige aktiviteter hører bl.a.:

3.4.2

Derudover kan man inddele de frivillige aktiviteter efter kategorier (som f.eks. sport, kultur, det sociale område, sundhed, uddannelse, ungdomsarbejde, miljøbeskyttelse, katastrofehjælp, politik, forbrugerbeskyttelse, udviklingssamarbejde etc.)

3.5

Volontørtjenester er en særlig form for frivillige aktiviteter: De er på forhånd tidsmæssigt begrænsede og udføres ofte som den frivilliges hovedbeskæftigelse, hvor frivillige aktiviteter ellers normalt udøves ved siden af andre aktiviteter som f.eks. uddannelse eller almindeligt lønarbejde. I modsætning til frivillige aktiviteter, som udøves kontinuerligt i den frivilliges fritid, er volontørtjenesten generelt baseret på et sæt regler og forpligtelser, som er aftalt i fællesskab, og som ofte tager form af en aftale mellem de forskellige projektpartnere, herunder volontøren. Der skelnes mellem forskellige former for volontørtjenester, herunder:

Frivillige aktiviteter inkluderer alle former for frivilligt arbejde og kan beskrives som følger: Alle kan deltage, det er ulønnet, ydes frivilligt, indeholder et uddannelsesaspekt (ingen formel uddannelse) og giver en social merværdi.

Volontørtjeneste er en form for frivillig aktivitet og har følgende specifikke kendetegn: Tidsmæssig begrænsning; mål, indhold, opgaver, struktur og rammer er præcist defineret; der ydes en passende støtte, og der stilles retlige og sociale garantier.

Den statsligt organiserede volontørtjeneste er en volontørtjeneste, der organiseres af staten eller på statens anmodning, på f.eks. det sociale område eller inden for civilbeskyttelsen.

Civilarbejdstjeneste er i nogle lande et ikke-frivilligt alternativ til den militære værnepligt (7).

3.6

Der kan sondres klart mellem volontørtjenester og frivilligt arbejde, alt efter om det frivillige arbejde i henhold til FN's og ILO's definitioner udføres for non-profit-organisationer, hvor arbejdet ofte aflønnes til under markedsprisen, eller om det ikke aflønnes, men hvor der eventuelt kan ydes en godtgørelse for udgifter i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Præciseringen af aktiviteternes juridiske status burde tage hensyn hertil for at lette situationen for de berørte parter samt de »praktikanter«, der obligatorisk i forbindelse med deres studier yder en indsats for ngo'er.

Frivilligt arbejde ifølge den definition, der er fastlagt af ILO og FN's agenturer, er arbejde af humanitær art eller med et almennyttigt formål udført i nonprofit-organisationer eller ikke-statslige organisationer af frivillige, som modtager betaling i form af aflønning. Der er tale om lønmodtagere, hvis frivillige arbejde karakteriseres ved, at lønnen er lavere end den, der er gældende på markedet — et helt grundlæggende træk ved det frivillige arbejde. Et eksempel: en logistiker i en humanitær nødhjælpsorganisation, eller en jurist i en forening til beskyttelse af flygtninges rettigheder modtager løn, men lønnen er anderledes og lavere end den, de ville kunne forvente på arbejdsmarkedet (transport eller juridisk rådgivning).

Den europæiske volontørtjenesteordning, som allerede er nævnt flere gange og fremhævet som noget, der bør udbredes og fremmes, er i virkeligheden en tjeneste, der stiller de unge til rådighed for foreninger og ngo'er ved bl.a. at godtgøre omkostningerne i forbindelse hermed (kost og logi), f.eks. ved praktikophold. På denne måde stilles de unge til rådighed som led i deres videregående uddannelse (obligatorisk praktikophold i udlandet inden for næsten alle uddannelser med en international eller europæisk dimension) for disse foreninger og ngo'er.

Unges deltagelse i humanitære eller almennyttige projekter, hvortil de modtager et fast beløb til dækning af deres udgifter, er til gensidig gavn. Hvis der skal foretages en præcisering af de juridiske forhold i forbindelse med den tildelte godtgørelse, er det vigtigt nøje at skelne mellem de forskellige former for frivilligt arbejde.

3.7

Frivilligt arbejde, som er betalt i henhold til ILO's og FN's definition, f.eks. aktiviteter udøvet af Médecins Sans Frontières, behandles ikke i nærværende udtalelse.

3.8

I de seneste år er diversiteten i de frivillige aktiviteter blevet yderligere forøget med hensyn til såvel udformning som motivation, hvilket skyldes nye samfundsmæssige værdier og samfundsudviklingen. Der er stadig større interesse for og efterspørgsel efter frivillige aktiviteter, mens finans- og budgetmidler, såvel som infrastrukturen på området ikke følger med, og anerkendelsen heller ikke stiger tilstrækkeligt.

3.8.1

For de frivillige er en meningsfuld udnyttelse af fritiden, udvikling af sociale kompetencer og mere erfaring attraktive fordele ved de frivillige aktiviteter. Indsamling af viden eller et ønske om et bedre kendskab til ens egen person og færdigheder er i stigende grad motivationsfaktorer bag unges frivillige aktiviteter, ikke mindst set i forhold til ønsket om at kunne leve op til videnssamfundets krav. Med hensyn til frivillige aktiviteter i udlandet spiller kulturelle kontakter og muligheden for at lære fremmedsprog ligeledes en rolle, når der træffes en beslutning om at udføre sådanne aktiviteter. Først og fremmest set i lyset af den europæiske samling fremmes forståelsen mellem kulturerne på denne måde. Grænseoverskridende projekter for frivillige som f.eks. »børser for frivillige« i de såkaldte euroregioner er del af en udvikling, som kan få stor betydning med henblik på udviklingen af et europæisk borgerskab.

3.8.2

Civilsamfundsorganisationer og centre for frivillige vil lettere kunne rekruttere frivillige, hvis de indstiller sig på de nye forhold, der gør sig gældende i samfundet: eksempler herpå er forandringer i ungdomskulturen, udbredelsen af internettet og mulighederne for frivilligt arbejde online, nye måder at komme i kontakt med de unge på, f.eks. via SMS, tilbud om kortfristede projekter som en introduktion for de unge, hensyntagen til nye måder at bruge fritiden på, bl.a. tidsmæssige begrænsninger hos interesserede borgere, målrettet hensyntagen til nye målgrupper som f.eks. indvandrere, langtidsarbejdsløse eller det stigende antal pensionister, der ønsker at gøre en indsats.

3.9

Sammenfattende kan det siges, at frivillige aktiviteter er et horisontalt fænomen, der berører mange forskellige politiske områder i samfundet, men som også spiller en rolle for en stor del af befolkningen. Det er imidlertid værd at bemærke, at kun få frivillige kommer fra dårligt stillede eller socialt udstødte grupper.

4.1

I den internationale faglitteratur analyseres de frivillige aktiviteters betydning hovedsagelig på baggrund af arbejdets samfundsmæssige eller økonomiske funktion. Som allerede bemærket består disse aktiviteters egentlige værdi i deres bidrag til et aktivt medborgerskab, men deres virkninger er ofte vanskelige at sætte tal på: Samfundsmæssigt engagement, følelse af at have et tilhørsforhold, identificering med samfundet, solidaritet, følelse af samfundsmæssigt medansvar og fremme af den sociale samhørighed lader sig kun vanskeligt måle direkte.

4.2

En velegnet metode, som beskrives i civilsamfundsforskningen (f. eks. Putnam, 2000) (8), er den såkaldte socialkapital, som det frivillige arbejde yder et væsentligt bidrag til. Sociale netværk, kontakter, borgernes holdninger og værdier og gensidig tillid har stor betydning for regionernes sociale (og økonomiske) udvikling. Hvis der i et bestemt område er mange civilsamfundsorganisationer og frivillige, bliver også de øvrige økonomiske og sociale indikatorer generelt mere positive. Frivillige aktiviteter øger et samfunds socialkapital væsentligt, eftersom de skaber sociale netværk og forbindelser.

4.3

De almindeligt anvendte kvantitative indikatorer for et lands udvikling (afgørende økonomiske nøgletal som vækst og budgetbalance) bør derfor suppleres med nye og alternative indikatorer, der måler socialkapitalens størrelse, den sociale samhørighed og det frivillige arbejdes bidrag hertil. Der bør ligeledes, i tråd med FN's forslag herom — inden for rammerne af de nationale statistiske systemer i håndbogen om non profit-organisationer — sættes tal på de frivillige aktiviteters økonomiske værdi.

4.4

Dette er ligeledes i overensstemmelse med målsætningen om en bæredygtig udvikling, hvis formål er et globalt system, der ud over gode økonomiske resultater også fremmer økologisk bæredygtighed, solidaritet og demokrati. Det svarer også til Lissabon-strategiens målsætning, der i forhold til den bæredygtige udvikling under ét betragter områderne økonomi, sociale forhold og miljø som uadskillelige og tilstræber en bedre udnyttelse af disse områders synergier. På alle tre områder yder de frivillige et væsentligt bidrag ved fremme af den sociale samhørighed, aktiviteter på miljøområdet og reintegration af (langtids)arbejdsløse på arbejdsmarkedet, hvilket alt sammen skal måles.

4.5

Den europæiske ungdomspagt, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i foråret 2005, og som indgår i den reviderede Lissabon-strategi, opfordrer unge til at udøve frivillige aktiviteter (9).

4.6

I henhold til international forskning og internationale erfaringer kan frivilligt arbejde fremmes mere målrettet på forskellige områder.

4.6.1

I forbindelse med børns socialisering, uddannelse og opdragelse kan der f.eks. arbejdes målrettet henimod, at de på et senere tidspunkt bliver aktive medlemmer af fællesskabet. I denne proces spiller de organisationer, der gennemfører sociale programmer, og hvis medlemmer hovedsageligt er børn og unge, en særlig rolle.

4.6.2

Frivillige aktiviteter kan spille en særlig rolle i bekæmpelsen af ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, samt generelt ved indtræden på arbejdsmarkedet.

Frivillige kan målrettet indsamle vigtige erfaringer og opnå viden, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, og opbygge et netværk af kontakter. Ud over aktiviteter på det sociale område og inden for sundhedsvæsenet, der traditionelt anses for at være et hovedområde for det frivillige arbejde, erhverver de frivillige vigtige kompetencer og viden inden for PR, kommunikation, styring af organisationer, erhvervsuddannelse osv.

De har mulighed for at afprøve diverse sociale roller, lære at tage de rigtige beslutninger, løse problemer, tilegne sig en arbejdskultur og demonstrere retfærdighedssans og lederevner. Frivillige aktiviteter er en vigtig del af den ikke-formelle og uformelle læring, og er således et vigtigt supplerende instrument i forhold til formel læring og uddannelse. De kan således forbedre de pågældende personers, navnlig de unges, muligheder på arbejdsmarkedet.

4.6.3

Inden for aktiv aldring har de frivillige aktiviteter betydning i to henseender: For det første muliggør de, at ældre medborgere fortsat kan deltage i samfundslivet, bruge deres livserfaring og føle sig nyttige. Dette har også positive virkninger i forhold til deres helbred og livskvalitet. For det andet kan de frivillige aktiviteter øge generationernes forståelse for hinanden, sætte unge og ældre i stand til at samarbejde om noget samt tale med og støtte hinanden.

4.6.4

De frivillige aktiviteter kan give forskellige marginaliserede befolkningsgrupper en chance for at blive integreret. Enten fordi frivillige engagerer sig i deres sag, eller fordi de selv vender tilbage i samfundets midte qua deres eget engagement. Denne selvstændiggørelse gennem frivillige aktiviteter er vigtig navnlig for socialt marginaliserede befolkningsgrupper og indvandrere. Desværre forhindrer lovgivningen i enkelte medlemslande denne proces; således findes der f.eks. medlemslande, hvor indvandrere ikke kan yde en indsats som frivillige eller volontører.

4.6.5

Der skal også peges på forskellige selvhjælpsgruppers betydning. Deres væsentligste kendetegn er, at mennesker med de samme problemer fra de forskelligste samfundslag finder sammen og hjælper hinanden gennem udveksling af personlige erfaringer.

4.6.6

Også virksomhederne spiller en rolle, når det drejer sig om at fremme frivillige aktiviteter. For det første erhverver deres ansatte sociale kompetencer ved frivillige aktiviteter uden for virksomhedens regi, som fremmer kreativitet og motivation. På den måde føler de sig også tættere knyttet til virksomheden. For det andet bliver virksomhederne mere og mere bevidste om deres sociale ansvar: Partnerskaber mellem lokale og nationale instanser og virksomhederne bidrager til at samle de gode kræfter lokalt og i fællesskab medvirke til samfundets udformning. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, det at lære af hinanden og kollektivaftaler kan bidrage til, at frivillige aktiviteter — en del af det sociale ansvar — får større anerkendelse og støtte.

4.6.7

EØSU er bekymret over, at frivillige organisationer og aktiviteter ofte ikke anerkendes officielt, fordi der i mange medlemsstater mangler en juridisk definition af og/eller et retsgrundlag for »frivillige aktiviteter«. Dette medfører i flere tilfælde endda, at potentialet overses, når f. eks. de frivillige aktiviteter ikke anerkendes i forbindelse med integrationspolitikken over for unge, arbejdsløse eller indvandrere. De frivilliges situation er ligeledes ofte problematisk, navnlig i skattemæssig henseende, med hensyn til social sikkerhed eller ved forsikringsbegivenheder. Det må uden forbehold tilstræbes, at der fastsættes bestemmelser, der præciserer de frivilliges retsstilling, og som giver alle indbyggere i et land ret til at udøve frivillige aktiviteter. Herudover opfordres medlemsstaterne til at afhjælpe arbejdsretlige mangler, der måtte stå i vejen for frivillige hjælperes vigtige indsats for samfundet, ikke mindst i forbindelse med katastrofer. Alt for ofte er de ansatte afhængige af arbejdsgiverens velvilje for at blive fritstillet.

4.6.8

EØSU henstiller til, at de enkelte aktørers, det vil sige statens, den private sektors og de frivillige organisationers, opgaver og relationer præciseres. De frivillige aktiviteter spiller ganske vist en vigtig rolle i vores samfund, men meningen er ikke, at de skal sikre levering af basale tjenesteydelser på det sociale område eller overtage statens opgaver. Målet med de politiske tiltag må være at fremme de frivillige aktiviteter som sådan, men de må ikke instrumentaliseres, da de ellers mister deres eksistensberettigelse og særlige værdi, der baserer sig på menneskers frie valg.

4.6.9

Efter EØSU's opfattelse er det imidlertid statens opgave at sikre den nødvendige infrastruktur omkring de frivillige aktiviteter. For godt nok er disse aktiviteter gratis — men de kommer ikke af ingenting. Erfaringer fra visse europæiske lande viser, at en infrastruktur, der specifikt er tilpasset de frivillige aktiviteter, øger disses omfang og kvalitet betydeligt. Støtte til og rådgivning af de frivillige organisationer og motivering, uddannelse, støtte og vejledning af de frivillige samt eventuelle godtgørelser koster penge — men kan mere end betale sig. Her kan staten gennem en strategisk programplanlægning, PR-kampagner, og koordinering spille en aktiv rolle. Med henblik på at øge kendskabet til frivillige aktiviteter, må staten finansiere udarbejdelsen af studier og lægge stor vægt på, at bevidstheden om de frivillige aktiviteters værdi øges i uddannelsessystemet.

4.6.10

På den anden side er der behov for, at alle involverede aktører (staten og de frivillige organisationer) trækker på samme hammel, hvis de frivillige aktiviteter skal nyde fremme og dets samfundsmæssige status øges. Effektiv networking fra de frivillige organisationers side med henblik på udveksling af bedste praksis og samling af kræfterne er her af lige så afgørende betydning som et samarbejde mellem de forskellige sektorer.

EØSU's udtalelse om »Ungdomspolitik«, ordfører: van Turnhout (EUT C 28 af 28.3.2006, s. 35-41;

EØSU's udtalelese om »Programmet« Aktive unge »for perioden 2007-2013«, ordfører: Rodríguez García-Caro (EUT C 234 af 22.9.2005, s. 46-51);

EØSU's udtalelse om »Unionsborgerskab og hvorledes det kan gøres mere synligt og effektivt«, ordfører: Vever (endnu ikke ofentliggjort i EUT);

EØSU's udtalelse om »Handlingsprogram for aktivt medborgerskab«, ordfører: Le Scornet (EUT C 28 af 3.2.2006, s. 29-34).