11.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/22

1.1

EØSU bifalder meddelelsen, som giver mulighed for at sammenfatte handicapårets positive og negative sider, anvende erfaringerne til at forberede andre europæiske år og følge op på de initiativer, der blev iværksat under handicapåret 2003.

1.2

EØSU er enig i, at den succes, som karakteriserer Det Europæiske Handicapår 2003 i forhold til tidligere europæiske år, skyldes, at det udsprang af et ønske fra handicaporganisationerne selv, og at disse deltog i planlægningen og gennemførelsen af det europæiske år. EØSU opfordrer Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at anvende en bottom-up-strategi, når der skal tages lignende initiativer for fremtiden.

1.3

EØSU beklager meddelelsens mangelfulde oplysninger om de foranstaltninger, der blev truffet på nationalt og regionalt niveau, og mener, at der fremover bør skabes en ramme for at sikre en velfungerende informationsstrøm samt indsamling og formidling af information vedrørende bedste praksis.

1.4

Den indsats, der er blevet gjort for at øge den generelle bevidsthed og synlighed i medierne, er blevet evalueret kvantitativt og ikke kvalitativt. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at tage fat på dette problem i fremtidige initiativer.

1.5

Efter EØSU's mening burde handicapårets succes have været omsat til politikker og lovgivning, og de politiske reaktioner har ikke levet op til de forventninger, som det europæiske år rejste.

1.6

EØSU opfordrer Kommissionen til i sin kommende toårige rapport om handicappedes situation at evaluere opfølgningen af de politiske forpligtelser, der blev indgået i løbet af det europæiske år, herunder Rådets resolutioner vedrørende beskæftigelse, uddannelse, eAccessibility og kultur, og udarbejde henstillinger til, hvordan handicapspørgsmål kan integreres i den åbne koordineringsmetode under Lissabon-strategien.

1.7

EØSU beklager også, at der kun foreligger få oplysninger om de foranstaltninger, som medlemsstater har truffet for at integrere handicapspørgsmålet, og opfordrer Kommissionen til at udvikle et redskab til indsamling og evaluering af oplysninger om medlemsstaternes politikker.

1.8

Handicapåret 2003 ansporede udvalget til en række initiativer: oprettelse af en intern handicaptaskforce; medtænkning af handicapproblematikken i sine udtalelser; vedtagelse af initiativudtalelser om personer med handicap; opfyldelse af adgangskrav ved renoveringen af sit nye hovedsæde og justering af personalevedtægten vedrørende ansættelse af handicappede.

1.9

EØSU slår ligeledes til lyd for, at handicapspørgsmål i praksis integreres i alle EU-politikker, og at der udvikles en struktureret dialog med handicaporganisationer, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning om det indre marked.

2.1

EØSU har med stor interesse modtaget Kommissionens meddelelse om gennemførelse, resultater og samlet evaluering af Det Europæiske Handicapår 2003.

2.2

Det Europæiske Handicapår blev officielt vedtaget af Rådet den 3. december 2001 (1). Kampagnen, hvortil det forberedende arbejde blev indledt i midten af 2002, varede i næsten halvandet år og fik begrænsede EU-midler på omkring 12 mio. euro.

2.3

Hovedmålet med handicapåret var at skabe bevidsthed om handicappedes rettigheder og tilskynde til overvejelser og debat om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at fremme lige muligheder og bekæmpe de mange former for forskelsbehandling af handicappede i Europa. Målet var ligeledes at fremme og styrke udveksling af god praksis og effektive strategier på lokalt, nationalt og europæisk plan samt forbedre kommunikationen vedrørende handicap og fremme en positiv fremstilling af mennesker med handicap.

2.4

Kommissionen understreger, at handicapåret var resultatet af et partnerskab mellem EU, medlemsstaterne, handicaporganisationerne, navnlig Det Europæiske Handicapforum, og andre aktører fra civilsamfundet.

2.5

På europæisk plan iværksatte Kommissionen en række aktiviteter som f.eks. en oplysningskampagne med mottoet »Stig på!« med en kampagnebus, der kørte rundt i Europa. Der blev ydet bistand til ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer samt til initiativer inden for forskning og informationssamfundet. Desuden iværksatte flere EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, konkrete initiativer inden for rammerne af Det Europæiske Handicapår 2003.

2.6

Initiativerne på nationalt og regionalt plan tog hovedsagelig sigte på at øge bevidstheden om handicappedes rettigheder, menneskeskabte miljøers tilgængelighed, informationssamfundet, transport, udarbejdelsen af ny national lovgivning, rapportering og støtte til familier. Kommissionen påpeger ligeledes, at handicapåret har bidraget til at sætte handicaprelaterede spørgsmål på den politiske dagsorden.

3.1

EØSU beklager, at meddelelsen om evaluering af Det Europæiske Handicapår 2003 først blev vedtaget næsten to år efter handicapårets afvikling. Udvalget glæder sig dog over muligheden for at gøre status over handicapåret og fremhæve nogle opfølgende foranstaltninger.

3.2

EØSU bakker op om den positive analyse af resultaterne af Det Europæiske Handicapår 2003, der sandsynligvis har været det mest succesrige europæiske år med hensyn til synlighed og offentlighedens inddragelse samt at give impulser til udviklingen af foranstaltninger og lovgivning på tværs af Europa.

3.3

Meddelelsen giver en god sammenfatning og analyse af de foranstaltninger, der er blevet iværksat på europæisk plan. Den indeholder imidlertid kun få oplysninger om initiativer på nationalt og regionalt plan. Det ville have været hensigtsmæssigt at fremhæve betydningsfulde projekter eller aktiviteter, som gennem Det Europæiske Handicapår har fået støtte til fremme af udveksling af god praksis, men også at angive, hvilke initiativer der vil blive fortsat på såvel nationalt som europæisk plan.

3.4

Det er interessant at bemærke, at det i den eksterne evaluering understreges, at det af Europa-Parlamentet iværksatte pilotprojekt til opfølgning af Det Europæiske Handicapår 2003 ikke var synkroniseret med årets aktiviteter. EØSU er af den opfattelse, at midlerne kunne være blevet bedre udnyttet, hvis man havde foretaget en analyse af interessante aktiviteter og partnerskaber i løbet af året.

3.5

Afgørelsen om Det Europæiske Handicapår 2003 lagde op til deltagelse af EFTA/EØS-landene, de associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet, hvoraf de fleste enten allerede har opnået EU-medlemskab eller er kandidatlande. Meddelelsen giver imidlertid ingen oplysninger om de aktiviteter, der blev afholdt i disse lande, uanset om der blev indgået en specifik aftale med Kommissionen eller ej.

3.6

Af meddelelsen fremgår ligeledes, at mediernes rapporteringer om handicappede steg med 600 % i 2003. Det kunne være interessant at sammenligne disse resultater med mediernes rapporteringer i 2004 og 2005 med henblik på at fastslå, hvilke mellem- eller sågar langsigtede virkninger, disse oplysningskampagner har haft.

3.7

Derudover kommer, at der endnu ikke er blevet foretaget nogen analyse af informationsværdien. Et af handicapårets mål var at give en positiv fremstilling af mennesker med forskellige slags handicap. Det fremgår ikke tydeligt af rapporten, hvorvidt dette faktisk er sket, og om man formåede at skabe et anderledes billede af handicappede.

3.8

Den decentraliserede metode fik de nationale myndigheder og udvalg til at anlægge forskellige strategier. Nogle lande foretrak at fokusere på et begrænset antal større projekter, mens andre foretrak at støtte en lang række små lokale initiativer. Det kunne være interessant at vide, hvor effektive de enkelte strategier har været med hensyn til kampagnens synlighed og de iværksatte initiativers bæredygtighed.

3.9

EØSU bemærker ligeledes, at graden af politisk inddragelse på nationalt plan i Det Europæiske Handicapår 2003 varierede fra land til land. Udvalget beklager imidlertid, at der ikke foreligger nogen analyse af, hvorvidt dette bidrog til yderligere politiske initiativer i de enkelte lande.

3.10

På europæisk plan blev der indgået en række politiske forpligtelser, navnlig Rådets resolutioner om beskæftigelse og efteruddannelse, adgang til kulturelle aktiviteter, uddannelse og e-adgang (2), og EU-institutionerne traf initiativer om eksempelvis adgang (3) og beskæftigelse.

3.11

Kommissionen bør som fastsat i sin handlingsplan for lige muligheder for handicappede se på efterlevelsen af disse forpligtelser i sin næste halvårsrapport om de handicappedes situation.

3.12

Handicapåret var en fremragende mulighed for at øge bevidstheden om den afgørende rolle, som virksomheder kan spille i forbindelse med den sociale integration af handicappede og deres integration på arbejdsmarkedet. Handicapåret har bevirket, at et stigende antal virksomheder ansætter handicappede og udformer deres varer og tjenesteydelser under hensyntagen til de almene krav om tilgængelighed. Et særligt rosværdigt initiativ var det af Kommissionen støttede program for virksomhedspartnerskab, som førte til oprettelsen af netværket for virksomheder og handicappede (Business and Disability Network), der er et af handicapårets langsigtede resultater.

3.13

Virksomhederne i den sociale økonomi var også meget aktive i løbet af handicapåret, idet de stod bag hundredvis af initiativer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Særlig interessant var udgivelsen af en vejledning af CEP-CMAF (European Standing Conference of Cooperatives, Mutual Societies, Associations and Foundations) i samarbejde med EØSU i, hvordan organisationer i den sociale økonomi kan bidrage til den sociale integration af handicappede og deres integration på arbejdsmarkedet.

3.14

2003 var også kendetegnet ved en øget fagforeningsvirksomhed til fordel for de handicappedes arbejdsmæssige rettigheder.

3.15

Handicapåret hjalp organisationerne med enten at få adgang eller forbedre deres adgang til politikudformningen og kan have givet handicappede flere muligheder for at slå til lyd for deres rettigheder.

3.16

Udvekslingen af god praksis og revisionen af de politiske initiativer skal tilrettelægges af gruppen på højt plan om handicappede, der må udvikle et klart mandat og arbejdsprogram.

3.17

Det er desuden af afgørende betydning, at hensynet til handicappedes lige muligheder integreres i de forskellige EU-arbejdsprocesser, hvor den åbne koordinationsmetode anvendes. Dette er så meget desto vigtigere, fordi handicappolitikken i stor udstrækning er et område, som henhører under de nationale myndigheders kompetence. Lige siden handicapåret udløb, er der desværre sket et fald i henvisningerne til handicappede og i antallet af handicaprelaterede målsætninger, som nu er forsvundet fra Lissabon-dagsordenen.

4.1

Succesen med Det Europæiske Handicapår 2003 kunne i stor udstrækning føres tilbage til dets bottom-up-tilgang. I meddelelsen understreges det, at handicapåret blev indledt og støttet af de europæiske handicaporganisationer, der også i høj grad var inddraget i det forberedende arbejde med handicapårets udformning. Det er skuffende at se, at denne tilgang ikke er blevet anvendt i forbindelse med beslutninger vedrørende de kommende år, hvilket naturligvis vil få konsekvenser med hensyn til begge målgruppers og den brede offentligheds mobilisering og interesse.

4.2

Den tætte inddragelse af handicaporganisationer i udformningen af oplysningskampagnen om Det Europæiske Handicapår skal fortsættes og sågar styrkes i løbet af Det Europæiske År for Lige Muligheder 2007, eftersom det berører en bred vifte af aktører. Det er yderst vigtigt, at målgrupperne føler, at midlerne og rammerne svarer til deres behov, og at de får tildelt et ansvar i forbindelse med arrangementerne, hvis disse skal blive vellykkede. Det er ligeledes vigtigt, at der — fra der træffes en beslutning om afholdelsen af et europæisk år, og indtil året officielt indledes — er tilstrækkelig tid til det forberedende arbejde.

4.3

I den eksterne evaluering understreges det, at overholdelsen af de finansielle bestemmelser lægger et for stort pres på både medlemsstaterne og kontrahenterne, men også på Kommissionen, som kunne have investeret mere tid i yderligere initiativer. Kommissionen bør tage højde herfor i den igangværende evaluering af de finansielle bestemmelser og gennemførelsesbestemmelserne.

4.4

Desuden ville opstillingen af indikatorer og indførelsen af et overvågningssystem give medlemsstaterne mulighed for at registrere data vedrørende deres aktiviteter, hvilket ville skabe en effektiv overvågning og indsamling af oplysninger om god praksis.

4.5

Europæiske År skal ikke alene give mulighed for bevidstgørelse eller anledning til festligheder, men skal også udgøre et springbræt for yderligere initiativer. Det Europæiske Handicapår 2003 har skabt mange forventninger på såvel nationalt som europæisk plan. Det er vigtigt, at oplysningskampagnerne bliver omsat til permanent praksis, og at der foreligger en passende politik og lovgivningsmæssig ramme til imødekommelse af de udfordringer, som dukker op i løbet af et temaår. Tilstedeværelsen af tilstrækkelige ressourcer er også af afgørende betydning for fortsættelsen af de partnerskaber og innovative projekter, der udvikles i løbet af året.

5.1

EØSU forpligtede sig til at tage en række initiativer under Det Europæiske Handicapår 2003. Denne redegørelse giver mulighed for at evaluere disse forpligtelser og foreslå et antal foranstaltninger for fremtiden.

5.2

EØSU oprettede en taskforce for handicappede, der bestod af en gruppe medlemmer og tjenestemænd i EØSU, med det formål at forberede og gennemføre EØSU's aktiviteter under Det Europæiske Handicapår.

5.3

EØSU tilsluttede sig principperne i Madrid-erklæringen og forpligtede sig til at formidle dem videre (4). EØSU vedtog en række udtalelser og holdninger forud for og i opfølgning af handicapåret 2003 (5), som blev udsendt til en bred vifte af EU-institutioner og relevante organisationer. Herudover afholdt EØSU to seminarer om handicappedes beskæftigelse og evalueringen af handicapåret 2003.

5.4

EØSU har forpligtet sig til at integrere handicapspørgsmål i sit arbejde og tage hensyn til handicappedes interesser, rettigheder og pligter i alle sine udtalelser. Selv om der stadig er et stort behov for forbedringer, går EØSU i den rigtige retning, og et stigende antal af EØSU's udtalelser indeholder nu et handicapperspektiv, hvilket gør de andre institutioner opmærksomme på de handicappedes rettigheder.

5.5

EØSU har afgivet udtalelser om handicappede på eget initiativ og som reaktion på meddelelser eller lovforslag (6). EØSU har bl.a. udarbejdet en udtalelse med vejledning om inddragelsen og høringen af handicaporganisationer (7). En lang række EØSU-udtalelser behandler handicapspørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, social integration og industri (8). EØSU har også forpligtet sig til regelmæssige evalueringer, som vil blive foretaget af en arbejdsgruppe under EØSU i 2006.

5.6

Herudover opfyldte EØSU kravene om tilgængelighed i forbindelse med renoveringen af sit nye hovedsæde, der blev indviet i maj 2004. EØSU kan nu sikre handicappede medlemmer og tjenestemænd næsten lige adgang til sit nye hovedsæde. Som følge heraf er seminarer med deltagelse af handicaporganisationer endvidere blev afholdt i EØSU's bygning. EØSU er således et eksempel til efterfølgelse for andre EU-institutioner og –organer.

5.7

EØSU har noteret sig revisionen af bestemmelserne i EF-Tjenestemandsvedtægten fra 2003, som gør det lettere at ansætte handicappede. EØSU bemærker dog, at der er også er behov for en mere proaktiv indsats for at sikre, at flere handicappede bliver ansat.

5.8

EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af ændringerne i EF-Tjenestemandsvedtægten vedrørende ansættelsen af handicappede som led i det europæiske år for lige muligheder for alle 2007.

5.9

EØSU går ligeledes ind for indførelsen af en praktikordning for handicappede. Det europæiske år for lige muligheder for alle 2007 kan være et oplagt tidspunkt at foretage en sådan evaluering.

6.1

EØSU har til stadighed understreget i sine udtalelser, at handicapårets succes skal måles på årets konkrete resultater.

6.2

EØSU beklager, at handicapåret 2003 ikke har ført til vedtagelsen af en overordnet lovgivning om ikke-forskelsbehandling af handicappede inden for alle EU's politikområder.

6.3

EØSU roste handlingsplanen for 2003 om lige muligheder i sin udtalelse, der blev vedtaget i februar 2004. EØSU understregede også i udtalelsen, at handlingsplanen mangler ambition, og foreslog, at Kommissionen overvejer at træffe yderligere foranstaltninger (9).

6.4

EØSU bemærker, at den første toårige rapport om handicappedes situation samt de nye prioriteter for den næste fase af den europæiske handlingsplan lige er blevet offentliggjort (10).

6.5

Der bør udarbejdes henstillinger om den indvirkning, som de europæiske strategier for social sikring, beskæftigelse og livslang læring har på handicappede. Dette er især relevant, fordi handicappede ikke nævnes i den nye forenklede Lissabon-strategi og de nationale reformprogrammer, der blev fremlagt i 2005. EØSU bifalder i den forbindelse arbejdspapiret om integration af handicappede i beskæftigelsesstrategien (11) og opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af dokumentets gennemførelse.

6.6

EØSU tilslutter sig også det britiske formandskabs forslag om en årlig ministerkonference om handicappede for på højt plan at fremme den politiske diskussion med handicaporganisationer.

6.7

Ifølge EØSU bør Kommissionen i samarbejde med handicaporganisationerne udvikle et redskab til evaluering af handicapspørgsmål i EU-lovgivningen og tilbyde tjenestemændene i de forskellige generaldirektorater uddannelseskurser i, hvordan det skal anvendes.

6.8

Med Amsterdam-traktaten forpligtede EF sig til at tage højde for handicappede, når der skulle træffes foranstaltninger vedrørende det indre marked. Den fælles erklæring 22 er desværre ikke blevet gennemført, hvilket betyder, at der i stigende grad er hindringer for den fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser.

6.9

EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte et initiativ til at samle eksperter fra handicaporganisationer og de tjenestemænd, der beskæftiger sig med det indre marked, for at udarbejde en strategisk plan.

6.10

EØSU bifalder den hurtige vedtagelse af forordningen om bevægelseshæmmede flypassagerer, der skal bekæmpe den forskelsbehandling, som handicappede passagerer udsættes for, når de rejser med fly, samt en række andre lovforslag, der ligeledes skal fremme handicappedes rettigheder på transportområdet.

6.11

EØSU opfordrer til medtagelse af krav om tilgængelighed i forbindelse med alle EU-tilskud og EU's egen indkøbspolitik.

6.12

EØSU følger også nøje forhandlingerne om en international konvention om menneskerettigheder for handicappede og bifalder EU-forslaget om, at De Europæiske Fællesskaber tager del i konventionen, der ligeledes yder beskyttelse til handicappede i EU bl.a. i forbindelse med foranstaltninger truffet af EU-institutioner og –organer.

6.13

EØSU mener, at der er behov for yderligere lovgivning for at imødegå forskelsbehandling inden for alle EU's kompetenceområder, og ser frem til resultaterne af en gennemførlighedsundersøgelse af yderligere lovgivningsinitiativer om ikke-forskelsbehandling. Herudover er EØSU overbevist om, at der til næste år vil blive fremsat et forslag til et særligt handicapdirektiv.