27.10.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 267/50 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond«
KOM(2004) 497 endelig — 2004/0169 (CNS)
(2005/C 267/08)
Rådet besluttede den 1. december 2004 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Gabriel Sarró Iparraguirre som ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 18. april 2005.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 417. plenarforsamling den 11.-12. maj 2005, mødet den 11. maj, følgende udtalelse med 84 stemmer for, 1 imod og 5 hverken for eller imod:
1. Indledning
1.1 |
Den 1. januar 2003 trådte reformen af den fælles fiskeripolitik i kraft. Den sigter mod en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer og akvakulturen inden for rammerne af en bæredygtig udvikling, som tager højde for, at de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter varetages på en afbalanceret måde. |
1.1.1 |
Rådet for Den Europæiske Union har tidligere vedtaget forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1). |
1.2 |
Der findes et retsgrundlag for EU's indsats i henhold til den fælles fiskeripolitik under afsnit II i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37. Denne indsats har fra begyndelsen haft et betydeligt strukturelt islæt, som i de sidste tyve år har bidraget til, at fiskerisektoren som helhed er blevet moderniseret. |
1.3 |
For at nå den fælles fiskeripolitiks særlige mål skal EU sørge for at sikre fiskeriets fremtid på lang sigt og akvakultursektorens udvikling, samtidig med at ressourcerne udnyttes på en bæredygtig måde, og miljøbelastningen reduceres, gennem væsentlige strukturelle tilpasninger for at skabe ligevægt mellem ressourcer og fiskerikapacitet. |
1.4 |
De strukturelle tilpasninger medfører store omvæltninger inden for fiskeriet, som kræver, at der træffes foranstaltninger for at bevare de menneskelige ressourcer inden for fiskeriet, bibringe dem den nye viden, der er nødvendig for at bidrage til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og udvikling af akvakulturen, og beskytte den samfundsøkonomiske struktur i kystområderne gennem ledsageforanstaltninger til omstillingen i de områder, der berøres af omstruktureringen af fiskeriet. |
1.5 |
Den fælles fiskeripolitik og den finansielle støtte til strukturreformerne heraf var indtil den 31. december 2002 dækket af de flerårige udviklingsprogrammer (FUP) og falder frem til den 31. december 2006 ind under det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF). |
1.5.1 |
Regelsættet for alle disse forenkles væsentligt, idet dette forordningsforslag afløser eller ændrer bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1260/1999 (2), (EF) nr. 1263/1999 (3), (EF) nr. 2792/1999 (4) og (EF) nr. 366/2001 (5). |
2. Generelle bemærkninger
2.1 |
På baggrund af ovenstående mener EØSU, at forslaget til forordning om Den Europæiske Fiskerifond (EFF) er nødvendigt, i og med at det afløser det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) — som efter den gældende forordning (EF) falder bort den 31. december 2006 — og indfører en ny finansiel mekanisme for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013. |
2.2 |
Forordningsforslaget kan kort sagt siges at forfølge to mål for Den Europæiske Fiskerifond: For det første fungerer fonden som finansielt instrument inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og skal som sådan ledsage foranstaltningerne til forvaltning af ressourcerne og bidrage til at justere produktionssektorens strukturer for således at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og skabe de nødvendige forudsætninger for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. For det andet er forslaget udtryk for solidaritet med de befolkningsgrupper og områder, der har tilknytning til fiskeri. |
2.3 |
EØSU mener, at der inden for rammerne af Den Europæiske Fiskerifond bør sættes særlig ind på at opnå økonomisk samhørighed, dvs. fremme vækst og strukturelle tilpasninger i de mindst udviklede regioner på grundlag af en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af de økonomiske aktiviteter, beskæftigelsen og de menneskelige ressourcer, samt miljøbeskyttelse og miljøforbedring. |
2.4 |
EØSU finder det nødvendigt at fremsætte visse bemærkninger og henstillinger til den foreslåede forordning. |
3. Særlige bemærkninger
3.1 |
Den Europæiske Fiskerifond (EFF) er baseret på et forenklet instrument, hvor EU-støtten kun ydes fra én fond i henhold til én forordning. EØSU finder denne fremgangsmåde ganske hensigtsmæssig, da den uden tvivl vil bidrage til, at fonden fungerer mere effektivt. |
3.2 |
Netop med effektiviteten for øje er de operationelle programmer i forordningsforslaget koncentreret om fem prioriterede opgaver, og de kommer ikke til at indeholde alle de tekniske detaljer, der vil kunne gøre dem vanskelige at overvåge og iværksætte. Programmeringsprocessen bliver kortere, programtillæg, som beskriver foranstaltningerne i detaljer, afskaffes, betalingssystemet forenkles, medlemsstaterne får del i ansvaret for gennemførelsen af EU-budgettet, og reglerne om støtteberettigelse vil med få undtagelser skulle fastlægges på nationalt plan. |
3.2.1 |
Blot det faktum, at det fremlagte forslag til forordning som tidligere nævnt skal erstatte og ændre bestemmelserne i fire gældende forordninger, giver en idé om, hvor radikal forenklingen af dette regelsæt er. |
3.2.2 |
EØSU hilser disse bestemmelser velkommen, da det går ind for at forenkle foranstaltninger under forudsætning af, at det sker i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og at medlemsstaterne selv kan afgøre, hvilke konkrete foranstaltninger den økonomiske indsats skal koncentreres om. |
3.2.3 |
De fem prioriterede opgaver i forordningsforslaget er følgende:
|
3.3 |
Afsnit I definerer forordningsforslagets »mål og almindelige bestemmelser om bistand«. EØSU er i det store hele tilfreds med Kommissionens ræsonnement i afsnit I, men har følgende bemærkninger: |
3.3.1 |
Kommissionen bør i artikel 3 skelne mere tydeligt mellem en »selvstændig, fartøjsejende fisker« og en »ansat fisker«. |
3.3.2 |
EØSU foreslår at tilføje et mål til listen over mål, der er berettiget til bistand fra fonden, nemlig »sikring af en høj kvalitet af arbejdsmiljøet og forbedring af arbejds-, sikkerheds- og hygiejneforholdene på arbejdspladsen«. |
3.3.3 |
EØSU støtter principperne om subsidiaritet, delt forvaltning og ligestilling mellem mænd og kvinder, som foreskrives i forslaget til forordning, og understreger, at de bør anvendes korrekt, og at det bør overlades til medlemsstaterne at træffe konkrete foranstaltninger, der logisk følger heraf. |
3.3.4 |
Kommissionen foreslår at stille 4,963 mia. EUR i 2004-priser til rådighed for perioden 2007-2013, hvoraf 0,8 % afsættes til teknisk bistand, som Kommissionen kan anvende umiddelbart på et sæt aktioner, der indgår i forordningsforslaget. |
3.3.4.1 |
75 % af de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed for fonden, koncentreres om de regioner, der er omfattet af konvergensmålet. De resterende 25 % går til de øvrige regioner. I henhold til bilag I i forordningsforslaget skal disse 75 % fordeles sådan, at regionerne i de nye medlemsstater, der omfattes af konvergensmålet, tildeles 1,702 mia. EUR, mens de øvrige medlemsstater, der er omfattet af konvergensmålet, tildeles 2,015 mia. EUR. De resterende 1,246 mia. EUR skal fordeles mellem EU's øvrige regioner. |
3.3.4.2 |
EØSU frygter, at det budgetterede beløb ikke rækker til at imødekomme alle de forpligtelser, der er skitseret i forslaget til forordning. |
3.3.5 |
EØSU bifalder de kriterier, der er fastsat i artikel 13 for de finansielle midlers fordeling mellem medlemsstaterne, da de sigter mod at fordele de disponible forpligtelsesbevillinger ud fra fiskerisektorens størrelse i medlemsstaten, behovet for justering af fiskeriindsatsen, beskæftigelsen i fiskerisektoren og videreførelsen af igangværende foranstaltninger. Det skal dog understreges, at der ved »videreførelsen af igangværende foranstaltninger« bør tages hensyn til forholdene i de medlemsstater, der følger EU-bestemmelserne, særlig i forbindelse med de flerårige udviklingsprogrammer. |
3.4 |
Afsnit II »Strategiske retningslinjer« og afsnit III »Programmering« leder frem til vedtagelsen af EF's strategiske retningslinjer, de nationale strategiplaner for fiskerisektoren, som de berørte medlemsstater skal udarbejde i overensstemmelse med fællesskabsstrategierne, og de operationelle programmer for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, som medlemsstaterne skal udarbejde i overensstemmelse med den nationale strategiplan. Disse operationelle programmer, som skal holde sig inden for rammerne af fællesskabsstrategierne, den fælles fiskeripolitiks særlige mål og andre EU-politikker, skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne i forslaget til forordning og godkendes af Kommissionen. |
3.4.1 |
Så snart de er godkendt, skal de iværksættes og kan tages op til fornyet gennemgang, hvis der har været vanskeligheder med at gennemføre dem, hvis der er sket væsentlige strategiske ændringer, eller hvis der er forvaltningsmæssige årsager til det. |
3.4.2 |
Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne i henhold til forordningen senest den 30. april 2011 rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af den nationale strategiplan, og senest den 31. oktober 2011 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen af de nationale strategiplaner og EF's strategiske retningslinjer |
3.4.3 |
EØSU finder det fornuftigt, at der i de foreslåede strategiske retningslinjer først redegøres for EF's strategiske retningslinjer, dernæst for de nationale strategiplaner og til sidst for de dertil knyttede operationelle programmer. Det tvivler imidlertid på, at det er nok at afsætte tre måneder til at udarbejde de nationale strategiplaner i betragtning af deres omfang, de potentielle vanskeligheder forbundet med udarbejdelsen, hvor der skal inddrages en partner, og antallet af regioner i nogle kyststater. |
3.5 |
I afsnit IV fordeles fondens støtte på de fem prioriterede opgaver, som er nævnt under punkt 3.2. |
3.5.1 |
Den prioriterede opgave 1 omhandler »Foranstaltninger til tilpasning af EF-fiskerflåden« og er — under hensyntagen til forordning (EF) nr. 2371/2002 — bygget op omkring tre hovedaktionslinjer, der bidrager til at finansiere:
|
3.5.1.1 |
Den første aktionslinje (jf. punkt 3.5.1), som Kommissionen foreslår at finansiere, vedrører offentlig støtte til fartøjsejere og besætningsmedlemmer, der berøres af nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, hvis disse planer indgår i følgende:
|
3.5.1.1.1 |
Det fastslås i artikel 24 i forslaget til forordning, at de nationale planer for justering af fiskeriindsatsen højst må være af to års varighed. |
3.5.1.1.1.1 |
Genopretnings- og forvaltningsplanerne skal imidlertid i henhold til forordning (EF) nr. 2371/2002 være flerårige. |
3.5.1.1.1.2 |
At kræve planerne for justering af flåden gennemført inden for to år kan efter EØSU's mening få alvorlige konsekvenser for medlemsstaterne, som affordres en betydelig indsats inden for kort tid, og det skal også tages i betragtning, at genopretningsplanerne strækker sig over flere år. EØSU mener, at bistanden til de nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, der er nævnt i artikel 23, litra a), bør være af mindst fire års varighed. |
3.5.1.1.2 |
Kommissionen foreslår at lade de nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, som falder ind under denne prioriterede opgave 1, indbefatte foranstaltninger til fiskerfartøjers endelige og midlertidige aktivitetsophør. |
3.5.1.1.2.1 |
Kun ophugning af fartøjer eller genanvendelse af dem til ikke-udbyttegivende formål betragtes i henhold til forordningsforslaget som endeligt ophør med fiskerivirksomhed. EØSU mener, at fartøjerne bør genanvendes til andre formål end fiskeri, men at det ikke bør spille nogen rolle, om de er udbyttegivende eller ej, eftersom Kommissionen selv fremmer visse former for udbyttegivende genanvendelse (fisketurisme). EØSU mener desuden, at begrebet genanvendelse også kunne omfatte fartøjets endelige eksport til tredjelande og overførsel til joint venture-selskaber, forudsat at videnskabelige rapporter kan bekræfte, at der er tilstrækkelige overskydende fiskeressourcer i det pågældende tredjelands farvande til at sikre et bæredygtigt fiskeri. |
3.5.1.1.2.2 |
Det er fortsat EØSU's holdning, som det kom til udtryk i udtalelsen om reformen af den fælles fiskeripolitik (6), at »fælles virksomheder kunne være et redskab i forbindelse med omlægning af fiskerflåden og samarbejde med tredjelande inden for rammerne af samarbejds- og udviklingspolitikken«. |
3.5.1.1.2.3 |
Endelig er EØSU bekymret over de kriterier, som Kommissionen i artikel 25 foreslår skal danne grundlag for fastsættelsen af den offentlige støtte, som fartøjsejere vil modtage som kompensation for ophugning af deres fartøj. I henhold til disse kriterier vil der blive tildelt præmier, der varierer alt efter fiskerfartøjets pris på det nationale marked, dets forsikringsværdi, omsætning samt alder og tonnage. EØSU mener, at disse kriterier kan skabe problemer i fiskerisektoren og endog føre til forskelsbehandling alt efter hvilken værdi, de pågældende fiskerfartøjer tillægges i det enkelte land. Kommissionen opfordres derfor til at finde frem til alternative kriterier, der er mere rimelige for alle medlemsstaterne. |
3.5.1.1.3 |
Ud over at yde støtte til midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed som led i planerne til justering af fiskeriindsatsen kan Den Europæiske Fiskerifond i henhold til Kommissionens forslag til forordning også bidrage til finansiering af godtgørelser til fiskere og fartøjsejere for midlertidigt ophør for en periode på højst seks måneder i tilfælde af en naturkatastrofe eller en anden usædvanlig begivenhed, der ikke skyldes ressourcebevarende foranstaltninger. |
3.5.1.1.3.1 |
EØSU tillægger det stor betydning, at denne bestemmelse tager højde for naturkatastrofer eller lignende usædvanlige begivenheder. |
3.5.1.2 |
Investeringer om bord på fiskerfartøjer, der er over 5 år gamle, er begrænset til modernisering over hoveddækket, der skal øge sikkerheden om bord. |
3.5.1.2.1 |
Det betyder, at fonden ikke bidrager til finansiering af udskiftning af fiskerfartøjets hovedmotor. |
3.5.1.2.2 |
EØSU mener, at sikkerheden om bord på et fartøj først og fremmest afhænger af udstyret under hoveddækket, med undtagelse af rednings- og kommunikationssystemerne, som normalt er installeret over hoveddækket. |
3.5.1.2.3 |
En hovedmotor, der trænger til at blive skiftet ud, påvirker klart sikkerheden om bord, og eftersom en udskiftning ikke i sig selv øger hverken maskineffekten udtrykt i kW eller fartøjets fiskerikapacitet, foreslår EØSU, at Kommissionen undersøger muligheden for at lade udskiftning af hovedmotoren af rene sikkerhedsmæssige årsager indgå i rækken af investeringer om bord på fiskerfartøjer, uagtet at forordning (EF) nr. 2371/2002 begrænser modernisering til udstyr over hoveddækket. |
3.5.1.2.4 |
Med denne anmodning tilsigter EØSU også den langsigtede vedligeholdelse af fiskerflåden efter gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik. |
3.5.1.2.5 |
Ud over de ovennævnte investeringer i sikkerheden om bord skal fonden i henhold til forordningsforslaget desuden bidrage til finansiering af udstyr, der gør det muligt at opbevare fangster om bord, udstyr til særlige pilotprojekter og udstyr, der reducerer fiskeriets indvirkning på habitater og havbunden. EØSU støtter disse forslag. |
3.5.1.3 |
Forordningsforslaget forhøjer medfinansieringssatsen for denne type udstyr med 20 %, når det drejer sig om fiskerfartøjer, der er beskæftiget med »kystfiskeri af mindre omfang«, og det har EØSU's opbakning. |
3.5.1.4 |
Endelig hilser EØSU de planlagte socioøkonomiske foranstaltninger i forordningsforslaget velkommen. De berører primært de fiskere, der har måttet indstille deres fiskeriaktiviteter som følge af reformen af den fælles fiskeripolitik. EØSU mener imidlertid, at disse socioøkonomiske foranstaltninger bør omfatte bistand til videreuddannelse og omskoling af fiskere, der bliver i fiskerisektoren. |
3.5.1.4.1 |
EØSU mener, at ikke kun fiskere, men også fiskeripartnerskaber bør have adgang til socioøkonomisk kompensation. |
3.5.1.4.2 |
EØSU beklager, at unge fiskere, der ønsker at blive ejere af et fiskerfartøj for første gang, kun kan modtage finansiel støtte til deres søfarts- og fiskeriuddannelse, men ikke til bygning af deres fiskerfartøj. Medfinansiering kunne evt. underkastes forskellige begrænsninger, såsom fartøjets størrelse. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge denne mulighed. |
3.5.1.5 |
EØSU er godt klar over, at de foreslåede tilskudsbevillinger er i nøje overensstemmelse med forordning (EF) 2371/2002, men vedkender sig samtidig sin forpligtelse over for medlemsstaterne og dermed EU's borgere til at sikre, at Kommissionens forslag er samfundsøkonomisk forsvarlige. Det er derfor dets pligt at gøre opmærksom på, at de foreslåede foranstaltninger vil fremskynde EU-fiskeres omstilling til andre aktiviteter uden for fiskerisektoren og dermed svække EU-fiskerflåden med det resultat, at EU i stigende grad vil blive afhængig af fiskeimport fra tredjelande. |
3.5.1.6 |
I lyset heraf og i betragtning af, at fiskeriet som et af Europas og verdens farligste erhverv har det højeste antal arbejdsulykker, gentager EØSU de holdninger, som det har givet udtryk for i sine tidligere udtalelser (7) om »Grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid« og »Meddelelse fra Kommissionen om reformen af den fælles fiskeripolitik«, hvor det erklærede, at »indsatsen med henblik på gradvis reduktion af EU-flåden [ikke bør] tilsidesætte 'behovet for fremdeles at forny og modernisere EU's flåde. Der bør sættes klart ind på at skabe de bedste betingelser for forarbejdning af råvarerne under bedre vilkår, herunder sikkerhed for mandskabet om bord på fiskerfartøjerne«. EØSU opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den anmodning, som EØSU fremsatte i konklusionerne af sin udtalelse om reformen af den fælles fiskeripolitik, nemlig at »Der bør fortsat ydes offentlig støtte til fornyelse og modernisering af fiskerflåden«, i det omfang fiskeressourcernes tilstand tillader det. |
3.5.2 |
Den prioriterede opgave 2 omfatter bevilling af fondsmidler til investeringer inden for »akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter«. Efter en grundig redegørelse for, hvilke investeringer i akvakultur og på forarbejdnings- og afsætningsområdet der er støtteberettigede, samt hvilke foranstaltninger inden for disse investeringer der er støtteberettigede, går Kommissionen over til at begrænse eller øremærke disse midler til investeringer i mikrovirksomheder og små virksomheder. |
3.5.2.1 |
Kommissionen begrunder dette ene og alene med, at mikrovirksomhederne og de små virksomheder udgør 90 % af akvakultursektoren. EØSU mener, at denne prioriterede opgave bør gennemføres under nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Den eneste betingelse, der bør stilles for finansieringen af disse projekter, bør være, at de skal være økonomisk og kommercielt levedygtige. Dette vil øge virksomhedernes konkurrenceevne og bør besluttes af medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale strategiplan og opstiller deres særlige målsætninger. EØSU mener derfor, at medfinansiering fra EFF bør rettes mod rentable virksomheder, primært mikrovirksomheder og små virksomheder, som følger en streng driftsplan. Kun disse virksomheder gør det muligt at bevare den samfundsøkonomiske struktur, som er nødvendig for at forbedre levevilkårene og beskytte miljøet. EØSU anmoder derfor om, at andre typer rentable virksomheder også gives adgang til medfinansiering, om end mikrovirksomheder og små virksomheder prioriteres. |
3.5.2.2 |
Eftersom de fartøjer, der anvendes til akvakulturen, ikke øger fiskeriindsatsens indvirkning på fiskeressourcerne, mener EØSU, at forslaget til forordning også bør omfatte støtte fra fonden til bygning af nye fartøjer af denne type. |
3.5.2.3 |
Der bør i forordningsforslaget åbnes mulighed for som led i de støtteberettigede foranstaltninger at bevillige støtte til finansiering af investeringer, der skal forbedre de nuværende produktionssystemers biologiske og økonomiske effektivitet, så det bliver muligt at integrere nye miljøvenlige teknologier og således skabe grundlag for en mere rentabel produktion. |
3.5.2.4 |
I relation til akvakultur indeholder forordningsforslaget en efter EØSU's mening meget vigtig nyskabelse. Der er tale om ydelse af en betinget finansiel kompensation for anvendelse af akvakulturproduktionsmetoder, der er med til at beskytte og forbedre miljøet og bevare naturen, med det formål at opfylde en række fællesskabsmål for fiskeriet og miljøet. |
3.5.2.5 |
EØSU mener imidlertid, at det praktisk taget er umuligt at opfylde kravene i artikel 31, stk. 4, i forordningsforslaget. Medlemsstaterne kan ikke på forhånd ved udarbejdelsen af deres operationelle program for 2006 fastsætte størrelsen på hverken indkomsttab, ekstraomkostninger eller behovet for finansiel støtte til gennemførelse af projekterne for de næste syv år. Derfor anmoder EØSU om, at artikel 31, stk. 4, sløjfes. |
3.5.2.6 |
EØSU finder fondens bidrag til folkesundheds- og dyresundhedsforanstaltninger passende, både fordi de omfatter kompensation til skaldyrsopdrættere for midlertidigt ophør med høst af opdrættede bløddyr som følge af kontaminering samt finansiering af bekæmpelsen af patologiske risici inden for akvakultur. |
3.5.2.7 |
EØSU er ligeledes tilfreds med de foreslåede støtteberettigede foranstaltninger på forarbejdnings- og afsætningsområdet. De bør dog som tidligere nævnt ikke forbeholdes mikrovirksomheder og små virksomheder. |
3.5.2.8 |
Denne prioriterede opgave bør også klart omfatte finansiel støtte til fiskeriaktiviteter i indre farvande og ferskvande, da denne type fiskeri spiller en livsvigtig rolle i nogle af EU's medlemsstater. |
3.5.3 |
Den prioriterede opgave 3 i forslaget til forordning vedrører »foranstaltninger af kollektiv interesse«. Fonden kan i henhold hertil yde bistand til kollektive aktioner af begrænset varighed, der kan gennemføres med aktiv deltagelse af initiativtagerne selv eller af organisationer, der handler på producenternes vegne, eller andre organisationer, som forvaltningsmyndigheden har anerkendt, og som bidrager til at realisere den fælles fiskeripolitiks mål. Selv om det fremgår af bistandsprincipperne, at aktionerne kan gennemføres af »initiativtagerne selv«, slås det imidlertid også fast, at fonden kan yde bistand til kollektive aktioner af begrænset varighed, »der går ud over, hvad der normalt støttes på privat initiativ«. I henhold til bilag II i forordningsforslaget kan der ikke indhentes private tilskud til de ikke-produktive investeringer, der indgår i »Gruppe 1«, og som bl.a. omfatter alle de foreslåede investeringer i den prioriterede opgave 3. EØSU mener, at fonden bør yde støtte til kollektive aktioner af begrænset varighed, som private virksomheder måtte anmode om. |
3.5.3.1 |
EØSU hilser ydelse af fondsmidler til »kollektive aktioner«, som foreslået i artikel 36, velkommen. Foranstaltningerne er opdelt i fire meget brede aktionslinjer, der gør det muligt at udpege de mål, der er vigtige for fiskeriet og akvakulturen. |
3.5.3.2 |
EØSU finder det foruroligende, at »foranstaltningerne til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna« i artikel 37 er rent tekniske foranstaltninger, såsom etablering af faste eller mobile anlæg med henblik på at beskytte og udvikle den akvatiske fauna eller genopretning af indre farvande og indre farvande og ferskvande som vandrende arters gydepladser og vandringsveje. Der bliver ikke nævnt noget om behovet for at afsætte midler til en videnskabelig opfølgning, og direkte udsætning udelukkes. EØSU kræver, at fondens medfinansiering af denne type foranstaltninger automatisk ledsages af en videnskabelig opfølgning, og anmoder Kommissionen om at anerkende behovet for støtte til udsætning af visse vandrende arter. Kommissionen opfordres endvidere til at føje private aktører, som har interesse på dette område og kan opfylde de fastsatte mål, til listen over organer, der kan gennemføre denne type aktioner. |
3.5.3.3 |
Der redegøres i forslaget klart for fondens medfinansiering af investeringer i fiskerihavne. EØSU mener, at der til de fem planlagte aktionslinjer bør tilføjes en sjette, der indebærer opførelse og vedligeholdelse af modtagefaciliteter for fællesskabsfiskere, der efter en tur på havet lægger til kaj i en havn, hvor de ikke er bosat. |
3.5.3.4 |
EØSU bifalder indfaldsvinklen i artiklen om »fremme og udvikling af nye markeder«, da støtte fra fonden først og fremmest tager sigte på kollektive foranstaltninger, der blandt andet skal sikre afsætning af arter, der er overskud af, eller som er underudnyttede, forbedre produkternes kvalitet, fremme produkter, der er blevet til ved hjælp af miljøvenlige metoder, og lancere kampagner til forbedring af fiskerisektorens image. |
3.5.3.5 |
Hvad angår »pilotprojekterne« i artikel 40, mener EØSU, at der bør indføjes et litra, der giver mulighed for at støtte forsøgsfiskeriprojekter som pilotprojekter, så længe de har som mål at bevare fiskeressourcerne og foreskriver brug af mere selektive fangstmetoder i overensstemmelse med det nuværende finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF). |
3.5.3.6 |
Kommissionen bør endvidere udvide denne prioriterede opgave til at omfatte de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne forbedre den videnskabelige rådgivning i overensstemmelse med sin meddelelse om »Forbedring af den videnskabelige og tekniske rådgivning til brug for EU's fiskeriforvaltning« (8). Forskningstogter på havet, socioøkonomiske konsekvensanalyser af drastiske genopretningsforanstaltninger, videnskabelig rådgivning til brug for fiskerisektoren og arbejdet i de regionale rådgivende råd bør efter EØSU's mening således også finansieres, og forskere honoreres ligesom medlemmerne af disse råd. |
3.5.3.7 |
EØSU mener endvidere, at man bør fastholde den støtte til oprettelse og drift af producentsammenslutninger, som på nuværende tidspunkt ydes under FIUF. |
3.5.4 |
I henhold til de foranstaltninger, der er nævnt i prioriteret opgave 4: »Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder«, skal fonden som supplement til andre EF-instrumenter bidrage til bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i de støtteberettigede kystfiskeriområder. Kommissionen anfører derpå, at denne bistand ydes som led i en overordnet strategi, der skal støtte gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks mål, især under hensyntagen til dens socioøkonomiske konsekvenser. |
3.5.4.1 |
De fleste af foranstaltningerne i denne prioriterede opgave er udformet til at ledsage omstillingen i fiskeriafhængige kystområder, hvis udvikling ikke længere kan gå hånd i hånd med fiskerierhvervet. EØSU mener, at en velfunderet videnskabelig analyse af fiskeriet i disse områder, hvori både forskere og fiskerisektoren i det berørte område medvirker, bør gå forud for disse foranstaltninger til bæredygtig udvikling i retning af anden virksomhed end fiskeri. |
3.5.4.2 |
I henhold til forslaget til forordning medtager medlemsstaterne i deres operationelle program en liste over de områder, der er berettiget til støtte fra fonden som led i den bæredygtige udvikling af kystområderne. |
3.5.4.3 |
Denne fremgangsmåde er i princippet i tråd med subsidiaritetsprincippet, som Kommissionen løbende fremhæver som en forudsætning for, at forordningsforslaget anvendes korrekt. Ikke desto mindre forvansker Kommissionen selv subsidiaritetsprincippet, når den tvinger medlemsstaterne til at definere sine støtteberettigede områder ud fra en række parametre, som i nogle tilfælde er langt fra realistiske, navnlig kravet om, at områderne skal være kommuner med færre end 100 000 indbyggere. EØSU anmoder derfor om, at dette krav til udpegningen af støtteberettigede områder fjernes. |
3.5.4.4 |
EØSU finder det vigtigt, at subsidiaritetsprincippet anvendes i denne sammenhæng, så snart Kommissionen har indkredset de støtteberettigede foranstaltninger. EØSU anmoder Kommissionen om at formulere forslaget til forordning således, at medlemsstaterne ud fra egne kriterier selv kan opstille listen over støtteberettigede kystområder. |
3.5.4.5 |
Endelig foreskrives det i denne prioriterede opgave, at foranstaltningerne til fremme af bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder skal gennemføres inden for et givet område af en gruppe af lokale offentlige eller private partnere, benævnt »kystaktionsgruppe« (KAG). |
3.5.4.6 |
Kystaktionsgrupperne skal forvalte støtten og dette ud fra en række driftsbestemmelser, der sikrer dem tilstrækkelig forvaltningskapacitet og de fornødne midler til i fuld åbenhed at opnå en vellykket gennemførelse af de planlagte aktioner. |
3.5.4.7 |
EØSU finder det ønskeligt, at sammensætningen af disse kystaktionsgrupper forinden anerkendes af arbejdsmarkedets parter. |
3.5.5 |
Den Europæiske Fiskerifonds foranstaltninger afsluttes med den prioriterede opgave 5, som omhandler teknisk bistand. Målet med denne prioriterede opgave er — på Kommissionens initiativ eller på dens vegne — at finansiere den forberedelse, overvågning, administrativ og teknisk støtte, evaluering, revision og kontrol, der er nødvendig for at gennemføre forordningen. Tilsvarende foranstaltninger kan foreslås af medlemsstaterne i forbindelse med de operationelle programmer. |
3.5.5.1 |
Der fastsættes i forordningsforslaget et loft for budgettet for teknisk bistand på 0,8 % af fondens årlige tildeling, og medlemsstaterne kan anvende indtil 5 % af det samlede beløb, der er afsat til hvert operationelt program. |
3.5.5.2 |
EØSU tilslutter sig de foreslåede støtteberettigede foranstaltninger og støttelofter. |
4. Generelt
4.1 |
Forordningsforslaget indeholder en række almindelige bestemmelser vedrørende foranstaltningernes »effektivitet og offentlig omtale«, »fondens finansielle bidrag«, »forvaltning, overvågning og kontrol«, »økonomisk forvaltning« og »Komitéen for Den Europæiske Fiskerifond«. |
4.1.1 |
EØSU støtter alle disse bestemmelser, eftersom de sikrer fondens korrekte drift, forvaltning og gennemsigtighed. |
5. Konklusion
5.1 |
I henhold til forslaget til forordning om Den Europæiske Fiskerifond er formålet med dette finansielle instrument at ledsage foranstaltningerne til forvaltning af ressourcerne og bidrage til justering af fiskerisektorens produktionsstrukturer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik. Af den grund hilser Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i det store hele Kommissionens forslag velkommen. |
5.2 |
Også den periode, som forordningen skal gælde, dvs. den 1. januar 2007 til den 31. december 2013, samt klausulen om, at Rådet skal revidere forordningen inden udgangen af denne periode, har EØSU's opbakning. |
5.3 |
EØSU anser ligeledes forordningsforslagets mål og almindelige bestemmelser om bistand for ganske passende, men opfordrer Kommissionen til at sikre en bredest mulig anvendelse af subsidiaritetsprincippet og overlade det til medlemsstaterne selv at afgøre, hvilke konkrete foranstaltninger den økonomiske indsats skal koncentreres om. EØSU foreslår at tilføje et mål til listen over mål, der er berettiget til støtte fra fonden, nemlig »sikring af en høj kvalitet af arbejdsmiljøet og forbedring af arbejds-, sikkerheds- og hygiejneforholdene på arbejdspladsen«. |
5.4 |
EØSU mener, at fristen på tre måneder til at udarbejde de nationale strategiplaner er alt for kort i betragtning af deres omfang, de potentielle vanskeligheder forbundet med udarbejdelsen, hvor der skal inddrages en partner, og antallet af regioner i nogle kyststater. |
5.5 |
Hvad angår prioriteret opgave 1: »Foranstaltninger til tilpasning af EF-fiskerflåden«, er fondens foranstaltninger en følge af det dokument, som Rådet vedtog under reformen af den fælles fiskeripolitik. EØSU mener imidlertid, at EU bør bevare en operationel og konkurrencedygtig fiskerflåde såvel i som uden for den eksklusive økonomiske zone, og at dette ansvar påhviler Kommissionen. EØSU anmoder derfor Kommissionen om at overveje følgende forbedringer i den prioriterede opgave 1:
|
5.6 |
Den prioriterede opgave 2 om »akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter« bør efter EØSU's mening gennemføres under nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet, så medlemsstaterne selv kan afgøre, hvordan fondens økonomiske bistand kommer bedst til anvendelse. Hovedvægten bør lægges på investeringer i mikrovirksomheder og små virksomheder, og der bør stilles blot ét krav til finansieringen af disse projekter, nemlig at de skal være økonomisk og kommercielt levedygtige, så de kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. |
5.7 |
I relation til prioriteret opgave 3: »Foranstaltninger af kollektiv interesse« mener EØSU, at fondens bistand bør omfatte kollektive foranstaltninger af begrænset varighed, som private virksomheder måtte ansøge om, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne forbedre den videnskabelige og tekniske rådgivning om EU's fiskeriforvaltning. |
5.8 |
I den prioriterede opgave 4: »Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder« begrænses de støtteberettigede områder til kommuner med færre end 100 000 indbyggere. EØSU mener, at dette kriterium bør fjernes, og at teksten bør læne sig op ad subsidiaritetsprincippet, så hver enkelt medlemsstat får ret til at opstille listen over sine støtteberettigede kystområder med udgangspunkt i egne kriterier. |
5.9 |
EØSU bifalder de støtteberettigede foranstaltninger og støttelofter, der foreslås i den prioriterede opgave 5 om »teknisk bistand«. |
5.10 |
EØSU mener, at Den Fælles Fiskerifond også udtrykkeligt bør indbefatte finansiel støtte til fiskeriaktiviteter i indre farvande og ferskvande, da denne type fiskeri spiller en livsvigtig rolle i nogle af EU's medlemsstater. Udvalget anbefaler endvidere, at ordet »søområder« erstattes overalt med ordene »indre farvande« i forslaget til Rådets forordning, navnlig i afsnit I, kapitel II, artikel 4, litra e). |
5.11 |
EØSU giver også sin fulde støtte til fondens forvaltnings-, kontrol- og overvågningssystemer, som det anser for yderst relevante og nødvendige for at sikre effektiviteten af Den Europæiske Fiskerifond. |
5.12 |
På baggrund af ovenstående støtter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Kommissionens forslag til forordning om Den Europæiske Fiskerifond, men anmoder samtidig Kommissionen om at tage hensyn til de bemærkninger, der fremsættes i denne udtalelse. |
Bruxelles, den 11. maj 2005
Anne-Marie SIGMUND
Formand for
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(7) CESE 1315/2001 (EFT C 36 af 8.2.2002) og CESE 1369/2002 (EUT C 85 af 8.4.2003).