23.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/44

1.1

Under indtryk af den demografiske omvæltning og de muligheder og risici med hensyn til livskvalitet, som den indebærer for det stigende antal ældre mennesker i Europa, udtrykker EØSU ønske om

—

økonomisk politik og finanspolitik (4.1)

—

arbejde og beskæftigelse (4.2)

—

ældre menneskers livsvirkelighed (4.3)

—

det sociale og det fysiske miljø (4.4)

—

livslang læring (4.5)

—

bevarelse af sundhed og plejebehov (4.6)

—

nye teknologier (4.7)

—

bearbejdning, koordinering og udvikling af eksisterende viden (4.8)

—

Anvendelse af »den åbne koordinationsmetode« til at indføre en ensartet fortolkning og fastlæggelse af indikatorer til måling af ældres livskvalitet i EU, til at sikre udveksling af erfaringer, sammenligninger på europæisk plan og gensidig læring, til at fremme dialogen mellem repræsentanter for det organiserede civilsamfund og de relevante generaldirektorater i Kommissionen og til at skabe enighed om fælles værdinormer vedrørende det aldrende samfund.

—

Oprettelse af et fælles observationsorgan (European Observatory) med henblik på at opbygge et europæiske agentur for aldring og en fælles databank til tilvejebringelse, samling og formidling af viden, til forbedring af den åbne koordinationsmetode og til udledning af praktiske og politiske konsekvenser.

—

Etablering af en kategori for »det aldrende samfund« i EØSU.

—

Afholdelse af seminarer og konferencer, der kan medvirke til at skabe større viden om den demografiske omvæltning og om behovet for forebyggelses- og ledsageforanstaltninger, til at skærpe bevidstheden, til at udbrede kendskabet til forskningsresultater mest muligt og til at fremme udveksling af viden mellem gamle og nye medlemsstater.

—

for politiske foranstaltninger til bevarelse og, om nødvendigt, forbedring af de nuværende og fremtidige ældregenerationers livskvalitet,

—

til fremme af Europas økonomiske udvikling og konkurrenceevne i lyset af det potentiale, som ændringerne i befolkningssammensætningen medfører.

2.1

Den demografiske forandring af befolkningsstrukturen er både et af de store historiske resultater og en aktuel udfordring for vor tid. Aldrig tidligere har hele generationer med så stor berettigelse som nu kunnet håbe og forvente at opleve alderdommen som en livsfase, der strækker sig over mange år. Denne nye livsfase indebærer mange positive muligheder, men afføder også en række helt nye individuelle og samfundsmæssige opgaver. I de fleste europæiske lande har mange ældre en tilstrækkelig indkomst og den nødvendige fysiske og intellektuelle kapacitet til selv at kunne forme de ekstra år på tilfredsstillende vis. Dette åbner op for nye muligheder for økonomisk og samfundsmæssig udvikling. Men med den tiltagende alder stiger også risikoen for aftagende fysisk, sensorisk og intellektuel kapacitet og dermed for funktionsmæssige begrænsninger. Men der findes også grupper i samfundet, der ikke råder over de materielle, sociale og personlige ressourcer, der skal til for at kunne ældes med værdighed. Det sidste gælder navnlig et stort antal gamle kvinder, der bor alene. Der er også store forskelle mellem de europæiske lande i denne henseende. Desuden bliver der som følge af forskydningen i aldersstrukturen i alle landene brug for at omfordele de forhåndenværende midler og tilpasse sundhedssystemerne og de sociale sikringssystemer. Befolkningens aldring berører – om end med tidsmæssige afvigelser – alle EU's medlemsstater. I sin rapport om EØSU's aktiviteter 2000-2002 skriver formanden (side 69):

2.2

»EØSU henledte endvidere opmærksomheden på de foruroligende demografiske fremskrivninger, som vil få særlige konsekvenser for beskæftigelse, sundhed og pensionering«.

2.3

Denne udvikling er baggrunden for nærværende initiativudtalelse om »Forskningsbehovet i forbindelse med ændringer i befolkningssammensætningen – De ældres livskvalitet og teknologiske behov«, hvori der fremsættes anmodning om, at en nøgleaktion vedrørende dette tema optages i det syvende rammeprogram for forskning. Temaet omfatter to adskilte aspekter, der dog er nært forbundne med hinanden: for det første den ændrede befolkningssammensætning som sådan, der skyldes dels det faldende fødselstal og den dermed forbundne ændring af familiestrukturerne, dels befolkningens stigende middellevetid. For det andet aldringen og alderdommen som en selvstændig livsfase med et stort potentiale for sociale, kulturelle, organisatoriske, teknologiske og økonomiske innovationer, men også risici. I forbindelse med begge aspekter er der brug for forskning, såvel vedrørende de samfundsmæssige konsekvenser og det tilsvarende behov for en politisk indsats (makroniveauet) som vedrørende konsekvenserne for og behovet for en indsats til sikring af de ældres livskvalitet, i hvilken forbindelse der hele tiden må tages hensyn til kønsbetingede forskelle med hensyn til livssituation (mikroniveauet).

3.1

Eftersom den demografiske omvæltning og de dermed forbundne ændringer i befolknings- og samfundsstrukturen er noget hidtil ukendt i historien, er der et stort behov for viden, så konsekvenserne for samfundsudviklingen kan vurderes, og velfunderede grundlag tilvejebringes for rettidig politisk planlægning, beslutningstagning og handlen, såvel på nationalt som på europæisk plan. Det påpeges også i udtalelser fra EØSU og meddelelser fra Kommissionen om beskæftigelsespolitik (1), social integration (2), sundhedspleje, livslang læring (3), m.v..

3.2

En sådan viden er samtidig en forudsætning for sociale, kulturelle, organisatoriske, økonomiske og teknologiske innovationer, der på den ene side kan opretholde gamle menneskers livskvalitet og på den anden side kan bidrage til at aflaste sundheds- og socialsikringssystemerne. Navnlig det hastigt voksende antal meget gamle mennesker og – til dels en følge heraf – det forhold, at der på samme tid eksisterer flere generationer af ældre, stiller krav om helt nye tjenesteydelser og fag.

3.3

De projekter, der har modtaget støtte som led i nøgleaktion 6, »Befolkningens stigende gennemsnitsalder«, under temaprogrammet »Livskvalitet og forvaltning af bioressourcer« i det femte rammeprogram for forskning, har allerede givet en række vigtige resultater. Generaldirektoratet for Forskning har for nylig udgivet en midtvejsevaluering af resultater og erfaringer i forbindelse med denne tværfaglige nøgleaktion.. Omsætning af resultaterne af telematikprogrammet kan også bidrage til at forøge ældre menneskers og handicappedes livskvalitet. Den helhedsprægede fremgangsmåde, der blev benyttet i telematikprogrammet sidst i 1990'erne, har dog ikke vundet generelt indpas.

3.4

I det sjette rammeprogram for forskning optræder støtten til forskning i befolkningens aldring og de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af denne proces kun i nogle få underordnede dele af temaerne »Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste« (prioritet 1), »Informationssamfundsteknologier« (prioritet 2), »Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund« (prioritet 7) og »Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov« (prioritet 8) samt ERA-net.

3.4.1

Vigtige politisk relevante resultater kan der først og fremmest ventes af de igangværende projekter under prioritet 8 om de demografiske perspektiver og om sundhedsomkostninger og –udgifter i forbindelse med aldringen. Et særligt strategisk mål under IST-programmet er støtte til ældres og handicappedes integration i informationssamfundet. Også på dette område foreligger der allerede en række nyttige resultater og lovende projekter, der inddrager store konsortier og industrien. Alligevel er der stadig brug for en stor indsats for at få afhjulpet de eksisterende mangler. Men »befolkningens stigende gennemsnitsalder« optræder ikke længere som selvstændigt punkt blandt de tematiske prioriteter.

3.5

Det må forventes, at de medicinsk-biologisk orienterede projekter, der har modtaget støtte under det femte og det sjette rammeprogram for forskning, vil resultere i store fremskridt med hensyn til viden om fysiologiske og biologiske aldringsprocesser, om bekæmpelse af sygdomme og om fremme og bevarelse af sundheden.

3.6

Erkendelser på dette område er uden tvivl vigtige. Men de kan ikke løse de problemer, som ældre mennesker står over for, og de kan heller ikke i nær fremtid bidrage til at klare de samfundsmæssige opgaver, som det stigende antal ældre mennesker og især det stigende antal meget gamle mennesker påfører de europæiske samfund som helhed. Som følge af de relativt lave fødselstal er de unge menneskers (under 20 år) andel af den samlede befolkning i EU fra 1960 til 2001 faldet fra 32 % til 23 %, mens de ældres (fra 60 år) andel i samme tidsrum er steget fra 16 % til 22 %. Ældrekvotienten, dvs. befolkningen på 60 år og derover i forhold til befolkningen på 20-60 år udtrykt i procent, steg i samme tidsrum fra 29,5 % til 38,9 %. På grund af de sidste tre årtiers lave fødselstal vil andelen af ældre yderligere tage til i de kommende år for i 2020 at udgøre 27 % af befolkningen. Det betyder, at over en fjerdedel af alle europæiske borgere til den tid er 60 år eller derover (4). Antallet af meget gamle vil stige særlig stærkt (se også 4.5.1). I betragtning af problemets store rækkevidde og de indtil videre uoverskuelige konsekvenser, som befolkningens aldring vil medføre på mange forskellige samfundsmæssige områder, må forskningsfeltet udvides klart. Ligesom aldringen selv ikke alene er en biologisk proces, men omfatter mange forskellige facetter i en årelang proces, må også forskningen i alderdom og aldring drives langsigtet og multi- og interdisciplinært. Forskningens mål skal ikke bare være at forbedre sundheden og forlænge levetiden. Tværtimod skal det også dreje sig om via forskning at bidrage til at forøge livskvaliteten i de ekstra år.

3.7

Derfor bør der i det syvende rammeprogram for forskning optages en nøgleaktion vedrørende den demografiske omvæltnings udfordringer, der supplerer den hidtil stort set medicinsk-biologisk orienterede forskning med samfunds- og adfærdsvidenskabelige, kulturelle, samfundsøkonomiske og forebyggelsesmæssige perspektiver. En sådan helhedspræget forskning skal omfatte såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning og udvikling (5). Desuden bør de mest repræsentative europæiske ældreorganisationer inddrages, som det anbefales i den anden verdensomspændende ældreplan, der blev vedtaget på den anden verdenskonference om aldring i april 2002 i Madrid, og i den strategi, som FN's Økonomiske Kommission for Europa vedtog i forbindelse med ministerkonferencen i Berlin i september 2002. I betragtning af de lange og komplicerede politiske beslutningsprocesser haster det stærkt med at fremme en sådan forskning. Herunder redegøres der nærmere for forskningsbehovet på forskellige områder.

4.1.1

Det første centrale aspekt, der ikke kommer til sin ret i 6. rammeprogram for forskning, er et samfundsøkonomisk perspektiv på konsekvenserne af den demografiske omvæltning, der ifølge undersøgelser foretaget af Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender bliver graverende. Derfor er der brug for en solid videnbasis, der gør det muligt at sammenholde data om indkomst og beskæftigelse med data om sundhed og social adfærd. For at skabe mulighed for velfunderede prognoser må der kontinuerligt og over længere perioder udarbejdes statistikker (gode eksempler herpå er English Longitudinal Study of Ageing [ELSA] om sundhed og Retirement Survey [HRS] i USA). Deraf giver sig følgende forskningsemner:

4.2.1

På grund af befolkningens ændrede aldersstruktur og det deraf følgende krav om omfordeling af knappe ressourcer, der ikke kan forøges i takt med aldringen, må for fremtiden såvel virksomhederne som de sociale sikringssystemer og de ældre selv indstille sig på, at de ældres arbejdskraft og viden skal udnyttes længere, end tilfældet er for øjeblikket (6). Det er velkendt, at ældre generelt ikke er mindre produktive end yngre, men at nogle kompetencer tager af, mens andre tager til. Deraf giver sig følgende forskningsemner:

De ældres stigende andel af den samlede befolkning gør det desuden nødvendigt at udvide eksisterende og skabe nye job. Men der savnes information om, på hvilke områder det haster særligt med at få udvidet de faglige færdigheder for at leve op til ældre menneskers krav og behov, og på hvilke områder der er brug for nye aktiviteter og dermed nye chancer for beskæftigelse.

Denne udvikling bør analyseres

4.3.1

Aldring er ikke blot en biologisk, men også en social proces. De sociale rammebetingelser er meget forskellige i de forskellige lande i Europa. Det gælder både makroniveauet, nemlig de historisk fremvoksede politiske og sociale systemer, og mikroniveauet, de individuelle forhold og ressourcer. Lige så forskellige er betingelserne for aldring og alderdom i de forskellige befolkningsgrupper. Disse forskelle – det være sig med hensyn til mænds og kvinders forudsætninger, personlige og/eller faglige erfaringer, materielle levevilkår osv. – skal der tages hensyn til ved udforskningen af ældre menneskers daglige livsvirkelighed.

4.3.2

Der er store forskelle mellem de europæiske lande med hensyn til klima, topografi, bebyggelsestæthed og –former, trafikinfrastruktur, velfærdslovgivning og mange andre aspekter, der påvirker mulighederne for selv at bestemme over sit liv og for at tage aktivt del i samfundet. I nogle lande er der minimumspensioner, der udgør et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at leve et tilfredsstillende liv i alderdommen, i andre dækker pensionen ikke engang de elementære behov. Men der er også store forskelle mellem og inden for de enkelte lande og inden for gruppen af ældre.

4.3.3

Selvstændighed, selvbestemmelse og social integration er vigtige personlige og samfundspolitiske mål. I en høj, og navnlig i en meget høj alder kommer realiseringen af disse målsætninger af flere årsager i fare. For det første stiger risikoen for sundhedsmæssige problemer med den tiltagende alder. I så fald gør uhensigtsmæssige omgivelser og manglende økonomiske ressourcer det vanskeligt at opretholde selvstændigheden og bevare et socialt liv. Også samfundsmæssige normer og forestillinger som f.eks. en diskriminerende opfattelse af de ældre kan virke som barrierer og resultere i udelukkelse fra vigtige samfundsmæssige områder. Over for det negative billede af alderdommen står imidlertid den kendsgerning, at det overvejende flertal af ældre gennem mange år kan leve et selvstændigt liv, som de selv tager ansvaret for. Desuden yder de vigtige bidrag til familien og samfundet i form af (social og økonomisk) støtte til yngre generationer og i form af ulønnet arbejde i politiske, fagforeningsmæssige og kirkelige sammenhænge.

4.3.4

Ældre mennesker har stort psykologisk potentiale til at tackle problemerne, når de stilles over for vanskelige ydre omstændigheder og sundhedsmæssige begrænsninger. Denne indre balance kan dog komme i fare, når problemerne kumuleres.

4.3.5

De fleste gennemlever den ca. 20-30 årige tilværelse som ældre i relativt sund og aktiv tilstand. Men da denne livsfase er noget nyt i historien, er der kun få forbilleder for udformningen af den. Om de områder, hvor ældre nu til dags er aktive og yder et vigtigt samfundsmæssigt, socialt og økonomisk bidrag – bl.a. i form af lønnet og/eller ulønnet arbejde i politiske, fagforeningsmæssige og kirkelige organisationer eller ved at støtte, uddanne og opdrage yngre – findes der så godt som ikke pålidelige tal, der kan sammenlignes på europæisk plan.

4.3.6

Samfundets aldring diskuteres i vidt omfang kun som et problem, som en belastning og med fokus på de stigende udgifter til social- og sundhedsvæsenet. Modsat er der imidlertid også en række positive aspekter, der sjældent kommer frem, og som der ikke foreligger megen information om. Dertil hører f.eks., at ældre mennesker ikke længere belaster arbejdsmarkedet, men fortsat bidrager til den økonomiske udvikling som forbrugere.

4.3.7

Foranlediget af de aktuelle diskussioner om sundhedsvæsenets problemer, finansieringen af pensionerne og – i visse lande – dødshjælp føler mange ældre mennesker sig nu snarere som en belastning end som påskønnede medlemmer af samfundet.

4.4.1

Ældre menneskers sociale miljø ændrer sig dramatisk i de kommende år. Som følge af lave fødselstal, sen familiestiftelse og høje skilsmissetal skrumper det traditionelle net af familiemæssige relationer ind. Samtidig vil det på grund af den stigende middellevetid stadigt hyppigere ske, at indtil fem generationer i en familie er i live samtidigt (»beanpole families«).

4.4.2

Fra tidsbudget- og mobilitetsstudier ved man, at folk, efterhånden som de bliver ældre, tilbringer en stadig større del af tiden i boligen, og at aktiviteterne uden for hjemmet tager tilsvarende af.

4.4.3

Tanken om at måtte flytte på plejehjem som følge af tiltagende svagheder er de fleste ældre menneskers skræk.

4.4.4.

Teknisk apparatur og tekniske systemer og tjenesteydelser kan være en stor hjælp for ældre til at klare hverdagens problemer. Men ofte er de ikke tilpasset de ældres behov. Apparatur skal konstrueres efter princippet »Design for All« og skal fleksibelt kunne tilpasses forskellige brugergrupper. Det betyder, at det er helt nødvendigt at inddrage de kommende brugere i udviklingsprocessen for at forbedre produkternes og tjenesteydelsernes kvalitet. Det må anbefales at konsultere og aktivt inddrage de mest repræsentative europæiske ældreorganisationer og de ældre selv for at få en permanent udveksling af oplysninger om de ældres virkelige behov.

Desuden må det nøjere undersøges, hvilke tekniske hjælpemidler der faktisk bruges, og hvilke betingelser der må opfyldes, for at de kan bidrage til ældre menneskers livskvalitet:

4.4.5

Fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter bidrager som bekendt til en sund og tilfredsstillende tilværelse som ældre. Men hyppigt afskærer hindringer i det naturgivne og/eller konstruerede miljø eller manglende transportmidler adgangen til relevante faciliteter. Problemerne er i vidt omfang velkendte (7), men det skorter på løsninger.

4.4.6

Hyppigt hindrer manglende sociale og finansielle midler og/eller fysiske eller sensoriske svagheder adgang til og deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet. Men netop for disse mennesker – ofte ældre kvinder, der lever alene – ville det være af særlig stor betydning at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter, så de ikke isoleres.

4.5.1

Livslang læring spiller en stadig vigtigere rolle i et samfund, hvor der hurtigt sker sociale, kulturelle og tekniske ændringer. Dette gælder navnlig ældre arbejdstagere, hvis tidligere erhvervede kompetencer ikke længere rækker på en moderne arbejdsplads. Målet om at skabe et europæisk område for livslang læring blev allerede understreget i en fælles meddelelse fra Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold og i Rådets resolution af 27. juni 2002 (8). På dette område er der ligeledes fortsat et presserende behov for forskning:

4.5.2

Behovet for livslang læring gælder dog også personer, som ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet. De bør også have mulighed for at udvikle sig yderligere både for deres egen og samfundets skyld.

4.6.1

En særlig alvorlig konsekvens af ændringerne i befolkningssammensætningen er den omkostningsbyrde, som vil komme til at hvile på social- og sundhedssystemerne som følge af den hurtige stigning i antallet af meget gamle mennesker. Antallet af firsårige forventes i løbet af de næste 15 år at stige med 50 % i EU for at nå over 20 mio. (9). Antallet af hundredårige stiger eksponentielt (10). Forskning spiller derfor en væsentlig rolle navnlig i forbindelse med forebyggelse og bevarelse af ældres mobilitet og uafhængighed.

4.6.2

Plejebehovet vil stige voldsomt i løbet af de kommende år, og der vil hvile en større omkostningsbyrde på de private husholdninger og det offentlige som følge af stigningen i antallet af meget gamle mennesker. På dette område er der ligeledes fortsat behov for forskning i flere henseender:

4.6.3

I EU findes der ingen fælles definitioner af visse plejebegreber (som f.eks. »afhængig«, »hjemmepleje«), ingen fælles strukturer i de forskellige tjenester og ingen direktiver om plejepersonalets kvalifikationer.

4.7.1

På de førnævnte områder (punkt 4.1 til 4.6) har der fundet en hurtig og fremadskridende teknologisering sted, navnlig med indførelsen af nye informations- og kommunikationsteknologier. På eksempelvis arbejdsmarkedet bruges disse teknologier ofte som undskyldning for at udelukke ældre arbejdstagere. Til gengæld har undersøgelser vist, at en tilpasning faktisk ville kunne fremme deres produktivitet. Man bør derfor inddrage dette aspekt i forskningen på alle områder. Der skal især tages hensyn til de etiske aspekter og spørgsmålet om integration af de ældre, der ikke kan eller vil anvende de nye teknologier.

4.8.1

Forskning på nationalt og europæisk plan har allerede resulteret i mangfoldig viden. Denne viden relaterer dog hovedsageligt til enkelte aspekter og fag. Den er vidt spredt og er ofte begrænset til et bestemt sprog. Forskelligartede stikprøver og instrumenter gør det ofte vanskeligt at sammenligne forskningsresultaterne med resultaterne af andre studier.

5.1

I denne initiativudtalelse begrundes det, hvorfor det er nødvendigt med en nøgleaktion på området »Ændringer i befolkningssammensætningen – De ældres livskvalitet og teknologiske behov« under det syvende rammeprogram for forskning.

5.2

Målet er – gennem fremme af flerfaglig og tværfaglig samt participatorisk forskning, der søger at inddrage de ældre, på en række områder

5.3

Som ovennævnte forskningsområder og eksemplerne på relaterede spørgsmål allerede har vist, findes der en tæt forbindelse mellem de biologiske, psykologiske, sociale, kulturelle, teknologiske, økonomiske og strukturelle aspekter ved høj alder og aldringsprocessen. Aldringen foregår desuden altid i en konkret geografisk og samfundsmæssig sammenhæng. Denne sammenhæng er i Europa karakteriseret ved stærke geografiske, kulturelle og socialstrukturelle modsætninger både mellem og i de forskellige europæiske lande. Begge disse faktorer, dvs. den flerdimensionelle aldringsproces og de forskellige betingelser, som denne foregår under, kræver en flerfaglig og tværfaglig ældreforskning. Det er desuden nødvendigt med et langsigtet perspektiv for at kunne identificere og indarbejde forandringsprocesser (12).

5.4

Kun ved hjælp af en sådan bred og langsigtet forskning kan der skabes et solidt planlægnings- og beslutningsgrundlag, som er nødvendig på en række samfundsområder og alle beslutningsniveauer som følge af ændringerne i befolkningens alderssammensætning. Aldring er ikke kun et biologisk, medicinsk, teknisk eller økonomisk spørgsmål, men også en social og kulturel opgave.

5.5

Ovennævnte forskningsaktiviteter bør efter EØSU's opfattelse ledsages af følgende foranstaltninger:

5.6

Endemålet er at HJÆLPE ALLE - IKKE MINDST DE ÆLDRE - TIL ET VÆRDIGT LIV. Dette gælder ikke kun ældre og meget gamle mennesker i dag, men også fremtidige generationer, hvad enten man er gammel eller ung.