22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22

1)

Meddelelsens overordnede mål er helt afgørende for gennemførelsen af EU's Lissabon-strategi. At øge den europæiske forsknings- og udviklingsindsats til 3 % af EU's BNP, hvoraf 2/3 skal stamme fra private investeringer, og det hele anvendes til forskning og teknologisk udvikling, der fremmer et videnbaseret samfund og en videnbaseret økonomi i Europa, er et ambitiøst mål, som kun kan nås ved EU's og medlemsstaternes fælles engagement og samordnede indsats.

2)

Meddelelsen opstiller 6 hovedmål for udvikling:

Derudover foreslås der fremgangsmåder for at sikre:

3)

De aktioner, der foreslås i meddelelsen, er ikke egentlige samhørighedsinstrumenter, men de vil uvægerligt få en positiv eller negativ indvirkning på samhørigheden. De videnbaserede industrier er drivkraften for udvikling af Europa som helhed. Det er fra et regionalpolitisk synspunkt meget mere effektivt at få disse kræfter til at fremme samhørighedsmål end at overlade det til en forskningspolitik, som fører til centralisering, der skal opvejes med øget regionalstøtte og tilskud -

1.1

hilser Kommissionens meddelelse om Videnskab og teknologi: nøglen til Europas fremtid – Retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning velkommen som et meget vigtigt udgangspunkt for at øge og forbedre EU-forskningen til gavn for hele Europa;

1.2

er enig med Kommissionen i, at videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation er af central betydning for en videnbaseret økonomi, en afgørende faktor for vækst, virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelsen samt for forbedring af EU-borgernes livskvalitet;

1.3

påpeger, at de enkelte EU-regioners vækst og succes i stigende grad afhænger af fremskridt mht. en videnbaseret økonomi;

1.4

mener, at EU's forskningspolitiske indsats har været værdifuld og nødvendig, men at denne fremgangsmåde ikke længere kan opfylde nutidens behov;

1.5

støtter målet om at investere 3 % af EU's BNP i forskning og udvikling. Dette absolut nødvendige mål kan kun nås gennem et solidt engagement fra alle medlemsstaternes side. Kvantitativt kan betydningen af direkte forskningsstøtte fra EU kun blive marginal, men EU-foranstaltninger kan være et nødvendigt middel til at styrke engagementet og få maksimalt udbytte af investeringen;

1.6

støtter Kommissionens forslag om at fordoble EU's forskningsbudget for perioden 2007-2013. Det er i hele Europas interesse, at dette forslag gennemføres, også selvom andre dele af budgetplanerne for 2007-2013 ændres;

1.7

understreger, lige som Kommissionen, at de nye medlemslande med deres menneskelige og kulturelle ressourcer giver et yderligere incitament til at forbedre de forskningspolitiske foranstaltninger og ressourcer.

1.8

understreger, at den europæiske merværdi på det forskningspolitiske område er indlysende. Det skyldes:

1.9

mener, at EU's finansiering af F&U, herunder det nye rammeprogram, skal være dynamisk og imødekommende over for erhvervslivets, videnskabens og samfundets behov, så forskningen koncentreres om de områder, hvor indvirkningen på EU's vækst, virksomhedernes konkurrenceevne og beskæftigelsen er størst;

1.10

påpeger, at byer samt lokale og regionale myndigheder på mange måder kan bidrage til opnåelsen af europæisk merværdi. Dette indbefatter regionale innovationspolitikker, teknologicentre, »væksthuse«, videnskabsparker og risikovillig kapital, som alle nævnes i meddelelsen. I kraft af det tætte bånd til EU-borgerne spiller lokale og regionale myndigheder også en vigtig innovativ rolle, når det gælder spørgsmål som f.eks. bæredygtig udvikling i samfundet;

1.11

bifalder målet om at opbygge forskningsinfrastruktur af europæisk interesse;

1.12

bifalder målet om at gøre EU's forskningspolitik mere omkostningseffektiv;

1.13

understreger, at den kritiske masse afhænger af emnet, det tematiske område og deltagerne (jf. Marimon-rapporten). Ideen om at »én størrelse passer alle« bør ikke anvendes på alle tematiske områder og instrumenter;

1.14

påpeger, at man i forbindelse med forbedringen af de nationale programmer også skal tage hensyn til de regionale forskningsprogrammer og programmernes indvirkning på den regionale udvikling;

1.15

påpeger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der udgør 99 % af alle erhvervsvirksomheder, skaffer flest arbejdspladser og er hovedaktører inden for innovation og regionaludvikling i Europa. EU's forskningspolitik er nødt til at inddrage SMV'er og deres F&U-behov i højere grad end hidtil;

1.16

er enig i, at forskere skal kunne udnytte EU's forskningspolitiske foranstaltninger fuldt ud – herunder muligheden for mindre projekter – afhængigt af deres interesser og behov, og bifalder forslaget om at skabe en mere åben mekanisme for finansiering af forskningsaktiviteter;

1.17

ville ønske, at forskere, der foreslår projekter på eget initiativ, i højere grad baserede sig på erhvervsvirksomheders F

1.18

fremhæver, at den lokale og regionale økonomiske udviklingspolitik og –strategier kan spille en positiv rolle. Sædvanligvis koordinerer byer, lokale myndigheder og regioner, i samarbejde med universiteterne og virksomhederne i deres opland, redskaberne til økonomisk udvikling på lokalt og regionalt plan samt hele innovationsinfrastrukturen;

1.19

mener, at Eureka-metoden er et godt eksempel på et videnskabeligt orienteret og ambitiøst forskningsnet, hvor adgangskravene ikke er højere, end at SMV'erne også kan deltage.

1.20

påpeger, at et af Europas vigtigste aktiver er, at en meget stor del af befolkningen har et højt uddannelsesniveau. Skal det udnyttes fuldt ud, må Europa råde over en vidtrækkende uddannelses- og forskningsinfrastruktur;

1.21

kræver iværksættelse af effektive foranstaltninger, der gør også mindre institutioner og offentlige myndigheder i stand til at få gavn af EU's forskningspolitik. F&U-området er blevet bredspektret og foranderligt. Skellet mellem grundforskning og anvendt forskning er under udviskning. Ny viden kan produceres i institutioner af varierende størrelse og type. Selv mindre institutioner kan producere viden af international interesse på snævre fagområder, især hvis de samarbejder med højteknologiske virksomheder;

1.22

understreger, at mangfoldighed, autonomi og geografisk spredning af forskning er vigtige elementer, når det drejer sig om at øge dens regionale gennemslagskraft. Udvikling af byernes og de regionale myndigheders administrative strukturer er også en forudsætning for en vellykket spredning af innovationer fra forskning til erhvervsliv og offentlige organisationer. Dette er særlig vigtigt i de nye medlemsstater, hvor udvikling af decentraliserede administrative strukturer samt styrkelse af det lokale og regionale myndighedsniveau er nøglebetingelser for sikring af en bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt niveau;

1.23

minder om, at systemerne i Europa er forskellige. Byer, lokale myndigheder og regioner spiller ofte en afgørende rolle i forbindelse med organisering og udvikling af højere uddannelse og forskning, og især med tilvejebringelse af et innovativt miljø, der kombinerer forskning, udvikling, »væksthuse« og erhvervsliv, så forskningsresultaterne fører til nye erhvervsaktiviteter, nye arbejdspladser og øget velfærd;

1.24

mener, at man bør etablere de »ekspertisepoler«, som foreslås i meddelelsen, men at det herunder også bør overvejes at inddrage mindre, højt specialiserede centre, der kan være afgørende for udviklingen af internationalt konkurrencedygtige virksomheder på snævre produktionsområder, og som kan danne udgangspunkt for fremkomsten af nye store virksomheder;

1.25

mener, at det samme gælder for teknologiplatforme. Det er nødvendigt at betragte platformene som et middel til at fremme forskellige højteknologiske virksomheder i forskellige dele af Europa;

1.26

hilser den kombinerede anvendelse af forskningsstøtte og strukturfondsmidler velkommen. De praktiske løsninger skal udvikles i de regioner, der falder ind under »konvergens-målet« og målet for »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«, med særlig vægt på de nye medlemsstater;

1.27

anbefaler, at »Marie Curie«-aktionerne, som skal gøre EU mere attraktiv for eliteforskere, videreføres og styrkes. Europæisk forskning bør kunne udnytte alt sit potentiale for at forbedre EU's konkurrenceevne: de unge, kvinderne, regionerne og fordelene ved øget samarbejde med lande uden for EU.

1.28

hilser det velkomment, at Kommissionen i slutningen af sin meddelelse opfordrer de forskellige involverede parter, forskerne og brugerne af forskningen, til at deltage i den debat, der skal munde ud i formuleringen af det syvende rammeprogram for forskningen;

1.29

understreger desuden de forskellige parter positive rolle, især de lokale og regionale myndigheders rolle i det foreslåede europæiske forskningsråd. Hvad enten det europæiske forskningsråd bliver et EU-agentur eller får en anden opbygning, bør det udvikle tætte kontakter til de lokale og regionale forvaltninger og til Regionsudvalget. EU's F&U-budget bør forvaltes på grundlag af videnskabelig ekspertise, muligheden for kommerciel markedsføring af innovationer og evnen til at imødekomme samfundsmæssige behov. Regionsudvalget finder det vigtigt, at også europæiske regioner og forskere uden for de forskergrupper, der finansieres af det foreslåede europæiske forskningsråd, får del i forskningsresultaterne;

1.30

støtter den foreslåede rationalisering og samling af EU's aktioner til støtte for forskning i og for små og mellemstore virksomheder, til opbygning af risikovillig kapital, videnskabsparker, »væksthuse« og regionale innovationspolitikker, samt teknologioverførsel og forvaltning af intellektuel ejendomsret og patenter. Dette forslag involverer mange generaldirektorater i Kommissionen og skal forberedes i fællesskab – det er af afgørende betydning, at Regionsudvalget knyttes tæt til dette samarbejde.

2.1

anbefaler, at princippet om at fremme en afbalanceret udvikling af de europæiske regioner inddrages i gennemførelsen af EU's forskningspolitik;

2.2

understreger, at styrkelse af forskning og udvikling bør indgå i udarbejdelsen af nye strukturfondsprogrammer;

2.3

understreger, at den »menneskelige dimension« og de samfundsmæssige behov bør indarbejdes i det nye støtteprogram;

2.4

fremhæver betydningen af forsknings- og innovationsinfrastruktur, forskningscentre, teknologiparker og ekspertisepoler, også i mindre målestok, da de spiller en hovedrolle i forskernes uddannelse og i opbygningen af menneskelige ressourcer på lokalt plan, men også til gavn for hele regionen;

2.5

anbefaler, at EU afsætter flere midler til forskning i iværksætteri, regionale innovationsprocesser og markedsføring af forskningsresultater med henblik på at udvikle instrumenter til styrkelse af en videnbaseret økonomi i forskellige dele af Unionen.