BERETNING FRA KOMMISSIONEN - 14. ÅRSBERETNING OM STRUKTURFONDENE

Resumé

I 2002 afsluttedes programmeringen, især af mål 2, men også af EF-initiativerne. Programgennemførelsen forløber generelt tilfredsstillende med en gennemførelsesgrad på niveau med gennemførelsesgraden i den foregående programmeringsperiode.

De første skridt til midtvejsrevisionen blev taget i slutningen af 2002, og evalueringsresultaterne forventes at foreligge i andet halvår 2003.

Den 7. oktober 2002 afholdt Kommissionen et ministermøde, hvor medlemsstaterne fik mulighed for at gennemgå Kommissionens konkrete forslag til forbedring af strukturfondsforvaltningen. Med disse forslag søger Kommissionen dels at imødekomme et ofte gentaget krav fra medlemsstaterne om en forenkling af strukturfondsforvaltningen, dels at lette såvel de nationale procedurer som EF-procedurerne med henblik på en hurtigere iværksættelse af programmerne.

Hvad angår programmeringsperioden 1994-1999 er sidste frist for indgivelse af de endelige betalingsanmodninger den 31. marts 2003. Men ved udgangen af 2002 var kun få interventioner blevet afsluttet, ligesom fristen for fremsendelse af dokumentationen vedrørende afslutningen af interventionerne, nemlig juni 2002, kun sjældent var blevet overholdt.

EFRU

Gennemførelsestempoet for mål 1 er tilfredsstillende, og det har været muligt at undgå de automatiske frigørelser efter n+2-reglen [1]. Gennemførelsestempoet varierer dog meget fra region til region, selv inden for det samme program.

[1] I henhold til artikel 32, stk. 2, i forordning nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene frigør Kommissionen uden videre den del af forpligtelsesbevillingerne, der ikke er udnyttet ved udgangen af det andet år efter det år, hvor forpligtelsen blev indgået.

En gennemgang af programmeringstillæggene viser, at en tredjedel af EFRU-støtten anvendes til forbedring af erhvervslivets rammebetingelser, mens to tredjedele går til basisinfrastrukturprojekter.

Gennemførelsesgraden for mål 2 er lavere end for mål 1, idet mål 2-programmeringen først blev afsluttet i 2002, hvor de sidste programmer blev vedtaget, og hvor Kommissionen modtog programtillæggene. At programmeringen har taget længere tid, skyldes især vanskelighederne med at afgrænse de støtteberettigede områder. Desuden har det på grund af oversvømmelserne været nødvendigt for Tyskland og Østrig at revidere en del af deres programmer.

Det skal bemærkes, at fordelingen af støtten mellem erhvervslivets rammebetingelser (2/3 af støtten) og basisinfrastrukturer (1/3 af støtten) er nøjagtig omvendt i forhold til fordelingen af mål 1-støtten.

EUGFL

Gennemførelsesgraden for EUGFL's mål 1-programmer er gennemgående tilfredsstillende (19,1 %), men ligger dog lidt under gennemsnittet for strukturfondene. Der er imidlertid fire programmer (NL, UK, IRL), hvor der er risiko for automatiske frigørelser i henhold til n+2-reglen som følge af utilstrækkelige betalinger.

EUGFL-støtten [2] under mål 1 fordeler sig således: 45,5 % til omstrukturering af landbrugssektoren (især investeringer i landbrugsbedrifter og forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter), 41 % til miljø- og naturforvaltning og endelig 13 % til udvikling og diversificering af landdistrikternes økonomi.

[2] Procentandelene omfatter såvel Udviklings- som Garantisektionen. Det er Garantisektionen, der finansierer ledsageforanstaltningerne (førtidspensionering, ugunstigt stillede områder, landbrugsmiljøforanstaltninger, skovrejsning) under mål 1.

ESF

ESF har koncentreret sin mål 3-støtte om den europæiske beskæftigelsesstrategi. Foranstaltningerne er fordelt over alle de fem indsatsområder, der er fastsat i ESF-forordningen, men de væsentligste foranstaltninger vedrører dog indsatsen for at fremme arbejdsløses og ikke-erhvervsaktives erhvervsmæssige reintegration.

Foranstaltningerne gennemføres i det store og hele på en tilfredsstillende måde og i et tempo, der har gjort det muligt at indhente de forsinkelser, der opstod ved vedtagelsen af programmerne. Kun i to tilfælde vil automatiske frigørelser finde sted.

En lang række medlemsstater har på de årlige møder indgående drøftet sammenhængen mellem ESF-programmerne, den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nationale handlingsplaner med henblik på social integration.

FIUF

2002 var præget af reformen af den fælles fiskeripolitik, som Rådet godkendte den 20. december 2002. Målene for den fælles fiskeripolitik er blevet revideret, således at indsatsen nu er koncentreret om dels en bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer baseret på velunderbyggede videnskabelige udtalelser og forsigtighedsprincippet, dels en bæredygtig akvakultur. Fiskeriforvaltningen er nu bedre "gearet" til at sikre fiskerisektorens overlevelse på længere sigt gennem en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

De nye foranstaltninger trådte i kraft den 1. januar 2003. De erstatter de grundregler, der siden 1993 har været gældende for den fælles fiskeripolitik, og har på væsentlige punkter ændret bestemmelserne om de strukturforanstaltninger for fiskeriet, der er fastsat i Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) [3].

[3] Forordning (EF) nr. 2369/2002 af 20. december 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999.

Blandt de ændringer, reformen medfører, skal især nævnes ophævelsen fra og med 2005 af støtten til fornyelse af fiskerflåden samt til varig overførsel af EF-fartøjer til tredjelande. Støtten til modernisering af fiskerfartøjer vil kun blive ydet til fartøjer, der er mindst fem år gamle. Støtten skal anvendes til forbedring af sikkerheden, produktkvaliteten og arbejdsvilkårene, til indførelse af mere selektive fisketeknikker eller til at udstyre fartøjerne med VMS-kontrolsystemet. Støtten må ikke føre til en forøgelse af fartøjernes fangstkapacitet.

Reformen indebærer tillige en justering af betingelserne for medlemsstaternes støtte til fiskere og redere, som midlertidigt må indstille deres fiskeriaktiviteter. Støtten til omskoling af fiskere udvides, således at fiskere, der er blevet omskolet, stadig har mulighed for at fiske på deltid.

EF-initiativer

Af de i alt 72 INTERREG-programmer manglede 18 at blive godkendt. Af disse godkendtes 15 i løbet af 2002. Dette har gjort det muligt at tage de første konkrete skridt i retning af tværregionalt samarbejde ved at indkalde projektforslag på europæisk plan. Det er også værd at bemærke, at INTERACT-programmet, som har til formål at effektivisere gennemførelsen af INTERREG-initiativet, er vedtaget.

I 2002 blev samtlige LEADER+-programmerne vedtaget, og det første møde i styrekomitéen fandt sted i november.

Hvad angår URBAN blev URBACT-programmet til fremme af udvekslingen af erfaringer og god praksis mellem de byer, der har deltaget i de tidligere URBAN-programmer, vedtaget.

14. Årsberetning om strukturfondene (2002)

1. Status

1.1. Mål 1

EFRU

2002 var det første år, hvor den såkaldte "n+2"-regel blev anvendt. Denne regel forpligter Kommissionen til uden videre at frigøre den del af forpligtelsesbevillingerne, der ikke er udnyttet ved udgangen af det andet år efter det år, hvor forpligtelsen blev indgået. Alt i alt har gennemførelsen været tilfredsstillende, således at disse automatiske frigørelser har kunnet undgås. Ved udgangen af 2002 udgjorde betalingerne i gennemsnit 21,5 % af den samlede bevilgede støtte. Denne procentdel varierer fra 7 % i Nederlandene til 36 % i Irland, men for halvdelen af medlemsstaternes vedkommende ligger procentandelen mellem 22 % og 27 %.

Gennemførelsestempoet er imidlertid meget forskelligt fra region til region og fra program til program og selv inden for samme program. Generelt gør infrastrukturforanstaltningerne gode fremskridt, mens de foranstaltninger, der indebærer deltagelse af den private sektor, er længere om at blive gennemført. Dette forhold kan til dels forklares ved det økonomiske klima i 2002.

Ifølge de modtagne årlige rapporter er der stor forskel på, hvor hurtigt bevillingerne bliver udnyttet (dvs. hvor hurtigt der tildeles midler til projekter, og hvor hurtigt betalingerne finder sted). Visse regioner har allerede tildelt projekter to tredjedele af de disponible bevillinger (B, SF, SV), og de efterfølgende betalinger er sket i et fornuftigt tempo.

Der er kun blevet ændret forholdsvis få EPD'er, og af disse ændringer er de fleste sket som følge af Rådets vedtagelse den 28. juni 2001 af ændringerne til forordning (EF) nr. 1260/99 (den generelle strukturfondsforordning), (EF) nr. 1257/99 (udvikling af landdistrikter) samt (EF) nr. 2792/99 (fiskeri), som gjorde det muligt at forhøje støttesatserne for regionerne i den yderste periferi.

En gennemgang af programtillæggene viser, at EFRU-støtten fordeler sig med en tredjedel til erhvervslivets rammevilkår og to tredjedele til basisinfrastrukturer. Transportinfrastrukturer er det område, der modtager den største andel af støtten, nemlig 31 % af den samlede støtte. Herefter følger støtten til SMV'er og til håndværkssektoren (16 %) samt miljø (vand, affald mv.) (13 %). Den meget store sektor omfattende F&U, telekommunikation og informationssamfund modtager 12 % af EFRU-støtten [4], mens 6 % er forbeholdt sociale infrastrukturer og folkesundhed.

[4] Denne støtte ydes som led i Lissabon-strategiens første del (fremme af overgangen til en videnbaseret økonomi, bl.a. via investeringer i informations- og kommunikationsteknologier samt i F&U). Den andel af den samlede EFRU-støtte, der er øremærket til disse områder, skal vurderes i forhold til, at de fleste af programtillæggene blev udarbejdet, før Lissabon-strategien blev fastlagt (marts 2000).

I samtlige medlemsstater er de første skridt til forberedelse af midtvejsevalueringen taget. I de regioner, der er nået længst, er der allerede indgået aftaler med evaluatorerne.

EUGFL

Gennemførelsestempoet er i det store og hele tilfredsstillende, men ligger dog en smule under strukturfondsgennemsnittet. Ved udgangen af 2002 var den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne på 19,1 % mod 21,8 % for samtlige strukturfondsinterventioner. Udnyttelsesgraden pr. medlemsstat varierer meget med 7,8 % som den laveste (Nederlandene) og 29,2 % som den højeste (Østrig).

I Tyskland synes programmerne ikke at være blevet berørt af oversvømmelserne, idet landet har en af de højeste udnyttelsesgrader (25 %).

For fire programmer (Flevoland (Nederlandene), Highlands and Islands (Det Forenede Kongerige), Border, Midland and Western Region (Irland) samt Southern and Eastern Region (Irland)) er der ikke fremlagt dokumentation for tilstrækkelige betalinger, således at der er risiko for, at de pågældende forpligtelsesbevillinger vil blive frigjort i medfør af n+2-reglen. Hvad angår de to sidstnævnte programmer har de irske myndigheder ansøgt om dispensation på grund af "force majeure" som følge af udbruddet af mund- og klovsyge. Kommissionen behandler for tiden denne ansøgning.

Af programtillæggene fremgår det, at EUGFL-støtten [5] fordeler sig således: 45,5 % til omstrukturering af landbrugssektoren (investeringer i landbrugsbedrifter samt forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter), 41 % til miljø og naturforvaltning og 13 % til udvikling og diversificering af landdistrikternes økonomi.

[5] Procentandelene omfatter såvel Udviklings- som Garantisektionen. Det er Garantisektionen, der finansierer ledsageforanstaltningerne (førtidspensionering, ugunstigt stillede områder, landbrugsmiljøforanstaltninger, skovrejsning) under mål 1.

Forberedelserne til midtvejsevalueringen er påbegyndt, og resultaterne forventes at foreligge inden for de fastsatte frister.

FIUF

Under ét er bevillingsudnyttelsesgraden tilfredsstillende og ligger på niveau med gennemsnittet for strukturfondene. Betragter man de enkelte lande, er der dog visse udsving. At udnyttelsesgraden under ét er tilfredsstillende, skyldes den hurtige gennemførelse af FIUF-programmet i Spanien (en udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne på 26 %), som alene tegner sig for 60 % af den godkendte støtte. I otte medlemsstater er udnyttelsesgraden lav, nemlig på mellem 7 % og 10 %.

Programtillæggene viser, at fornyelse af fiskerflåden, modernisering og nybyggeri får tildelt 22 % af FIUF-støtten, mens akvakultur tildeles 10 % af støtten og kategorien "forarbejdning og promovering af fiskeriprodukter" 15 %.

ESF

I det store og hele forløber programgennemførelsen tilfredsstillende, idet betalingerne udgør 24 % af den samlede godkendte støtte, hvilket giver en højere udnyttelsesgrad end gennemsnittet for fondene. I enkelte lande er der dog opstået forsinkelser, især i Nederlandene (udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne: 7 %).

En del af disse forsinkelser kan eventuelt forklares ved, at der er indført nye indsatsområder for ESF (f.eks. livslang læring, tilpasningsevne), idet disse områder kræver længere tids forberedelse end de normale ESF-områder. Det kan ligeledes konstateres, at gennemførelsesgraden for ligestillingsforanstaltningerne ligger under gennemsnittet.

Af programtillæggene fremgår det, at ESF-støtten er nogenlunde ligeligt fordelt mellem arbejdsmarkedspolitik (29 %), uddannelse (26 %) og arbejdstageres tilpasningsevne (21 %).

1.2. Mål 2

Mål 2-programmerne er under ét ikke nået lige så langt som mål 1-programmerne, idet programmeringen har taget længere tid, bl.a. som følge af den vanskelige afgrænsning af støtteberettigede områder. I visse tilfælde blev programmerne først godkendt i slutningen af 2001 eller i begyndelsen af 2002, mens programtillæggene blev færdigudarbejdet i løbet af 2002. Dette er en væsentlig del af forklaringen på den lave udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne på lidt under 14 %. Det er klart, at de medlemsstater, hvor programbeslutningen blev truffet i slutningen af 2000, har de højeste udnyttelsesgrader (Sverige og Finland: 22 %; Danmark: 17 %). Det skal alligevel bemærkes, at det er Spanien, der har den højeste udnyttelsesgrad (26 %), og at den tyske udnyttelsesgrad ligger på niveau med den danske, selv om de tyske programmer først blev vedtaget senere.

EFRU

For de medlemsstater, der havde afsluttet deres programmering i 2001, er gennemførelsestempoet tilfredsstillende, idet indtil 60 % af bevillingerne på interventionsbudgetterne allerede er tildelt projekter. For de øvrige medlemsstater sker der fremskridt, således at de forventes at indhente de forsinkelser, der opstod i starten.

Visse lande har haft særlige vanskeligheder. Tyskland og Østrig har til dels måttet revidere deres programmering for at tage hensyn til sommerens oversvømmelser (medtagelse af foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelser). De italienske programmer er først kommet meget sent i gang, idet der har været store vanskeligheder med at afgrænse de støtteberettigede områder.

I en række tilfælde har det dårlige økonomiske klima gjort det vanskeligere at gennemføre de foranstaltninger, som skal medfinansieres af den private sektor.

Det skal bemærkes, at programtillæggene viser en fordeling af støtten med to tredjedele til erhvervslivets rammebetingelser og en tredjedel til basisinfrastrukturer, dvs. det omvendte i forhold til fordelingen af mål 1-støtten. 36 % af EFRU-støtten er afsat til SMV'er og håndværkssektoren, mens 15 % er afsat til F&U, telekommunikation og informationssamfund. De to øvrige områder, som modtager en væsentlig andel af EFRU-støtten, er turisme (9,5 %) og miljø (6,4 %).

I slutningen af 2002 var forberedelserne til midtvejsevalueringen i gang i samtlige medlemsstater.

ESF

Generelt er gennemførelsesgraden lidt lavere end for EFRU.

ESF-støtten er især rettet mod aktioner til fremme af arbejdsstyrkens tilpasningsevne (33 % af støtten) og uddannelse (27 % af støtten).

Også for ESF-programmernes vedkommende er de første skridt til midtvejsevalueringen taget.

EUGFL

Uden for mål 1-regionerne er indsatsen til fremme af udviklingen af landdistrikter medfinansieret af Garantisektoren. Aktiviteterne er omfattet af de 20 mål-2 EPD'er i Frankrig.

1.3. Mål 3

Mål 3-programmeringen er kendetegnet ved en fokusering på støtten til den europæiske beskæftigelsesstrategi, idet medlemsstaterne dog har prioriteret indsatsen forskelligt afhængig af deres behov. Samtidig er foranstaltningerne spredt ud over samtlige fem politikområder i ESF-forordningen.

Blandt de væsentligste foranstaltninger kan nævnes den erhvervsmæssige reintegrering af arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive. Indsatsen på dette område er i høj grad koncentreret om uddannelses- og aktiveringsforanstaltninger, men er dog ikke fuldstændig fokuseret på erhvervsmæssig integration. De fleste medlemsstater har aktiviteter, der involverer uddannelse af særlige grupper, livslang læring samt modernisering af arbejdsformidlingerne. En række medlemsstater gør tillige meget ud af ligestillingsspørgsmål, social integration samt sundhed.

Generelt gennemføres disse foranstaltninger efter planerne, og i mange medlemsstater er de forudgående to års forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af programmerne ved at blive indhentet.

Gennemførelseshastigheden varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og nogle medlemsstater har større vanskeligheder med at gennemføre programmerne end andre. F.eks. har uddannelsesforanstaltningerne i Italien vist sig vanskelige at gennemføre, mens udnyttelsesgraden for bevillingerne til de nederlandske reintegreringsforanstaltningerne ligger på et lavt niveau. I Østrig er det kun programmet vedrørende livslang læring, der blevet forsinket. I de fleste af de medlemsstater, hvor der gennemføres ligestillingsaktiviteter, synes disse at volde problemer. Det er klart, at de programmer, hvor gennemførelsen er forsinket, er dem, der kræver de mest intensive forberedelser, eller som fokuserer mere på særlige mål som f.eks. sundhedsprogrammet i Grækenland eller jobrotationsordningen i Sverige.

At der sker fremskridt, kan ses af, at det i de fleste af medlemsstaterne ikke vil være nødvendigt at frigøre bevillinger i henhold til n+2-reglen. De to undtagelser er Danmark, hvor der vil blive frigjort et mindre beløb, og Nederlandene. De nederlandske programmer led under store forsinkelser som følge af uforudsete begivenheder i de første år, og 2002 var derfor det første hele gennemførelsesår, hvilket bevirker, at udnyttelsesgraden for bevillingerne er væsentlig lavere end planlagt. Der vil derfor for Nederlandenes vedkommende sandsynligvis ske flere frigørelser efter n+2-reglen. I andre medlemsstater er der overført bevillinger mellem programmerne for at udjævne forskellene i udnyttelsesgraderne.

De fleste af medlemsstaterne afholdte deres årlige møder i 2002 og drøftede her en række spørgsmål. I mange medlemsstater var emnet for drøftelserne sammenhængen mellem ESF-programmerne og den europæiske beskæftigelsesstrategi samt de nationale handlingsplaner for social integration. Møderne gav tillige lejlighed til at identificere problemer og svagheder i gennemførelsen af programmerne, træffe foranstaltninger til afhjælpning af problemerne og foreslå løsninger. I en række tilfælde medførte dette overførsel af bevillinger mellem programmer, ændringer af programtillæggene eller forslag til ændringer af enhedsprogrammeringsdokumenterne.

Afslutningen af programmerne fra perioden 1994-1999 er dog meget problematisk i alle medlemsstater. I 12 af de 15 medlemsstater var der ved årets udgang ikke modtaget anmodninger om afslutning eller nogen endelig dokumentation, selv om den sidste frist for fremsendelse heraf er den 31. marts 2003. Hvad angår de resterende tre lande er der kun sket væsentlige fremskridt i Grækenland, hvor kun to ud af 24 programmer manglede at blive afsluttet ved årets udgang. For Tysklands og Spaniens vedkommende var der modtaget et mindre antal anmodninger.

1.4. FIUF uden for mål 1

Kommissionen har disponeret over tredje tranche af forpligtelsesbevillingerne til de 11 programmer for regionerne uden for mål 1 svarende til 168,9 mio. EUR. Kommissionen har herudover disponeret over første tranche (4,6 mio. EUR) af bevillingerne til det nederlandske program (fremført fra 2001).

Af programtillæggene fremgår det, at 24 % af FIUF-støtten er afsat til fornyelse af fiskerflåden, moderniseringer og nybyggeri, mens 7 % af støtten er afsat til akvakultur og 23 % til forarbejdning og promovering af fiskeriprodukter.

1.5. EF-initiativer

1.5.1. INTERREG

Som følge af vedtagelsen den 28. april 2000 [6] af retningslinjerne for INTERREG III for perioden 2000-2006 (4,875 mio. EUR i 1999-priser) blev medlemsstaterne opfordret til at fremsætte detaljerede forslag senest seks måneder efter offentliggørelsen af den endelige meddelelse i EFT [7].

[6] EFT C 143 af 23. maj 2000, s. 6.

[7] EFT C 143 af 23. maj 2000, s. 6.

Størstedelen af de oprindeligt planlagte 72 programmer var allerede blevet godkendt i 2000 og 2001. I 2002 blev yderligere syv "del A"-programmer godkendt (Irland/Det Forenede Kongerige, Grækenland/Albanien, Grækenland/FYROM, Grækenland/Cypern, Marokko/Gibraltar-Det Forenede Kongerige, Italien/Albanien og Italien/adriaterhavsområdet vedrørende samarbejde mellem de italienske adriaterhavsregioner og adriaterhavsregionerne i det tidligere Jugoslavien). Fire "del B"-programmer blev godkendt, bl.a. atlanterhavsområdet, Nordvesteuropa, det caribiske område og programmet for Réunion/Det Indiske Ocean. Også de to sidste "del C"-programmer for tværregionalt samarbejde blev godkendt, nemlig programmerne "syd" og "vest". Endelig blev begge de programmer, der var vedtaget i henhold til artikel 53 i Interreg-retningslinjerne (netværk), godkendt: programmet ESPON/ORATE (Observationscenter for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling) samt INTERACT-programmet. Der mangler kun at blive vedtaget tre programmer i 2003 - det tværnationale samarbejdsprogram Archimedes mellem Grækenland og Italien samt de to programmer for grænseoverskridende samarbejde mellem Grækenland og Italien og Grækenland og Tyrkiet.

Den vigtigste begivenhed i 2002 var godkendelsen af INTERACT-programmet. Med henblik på at skabe en ramme for støtten til effektivisering af gennemførelsen af INTERREG III er Kommissionen og medlemsstaterne blevet enige om at gennemføre INTERACT-programmet (INTERreg - Animation, Coordination, Transfert). INTERACT blev godkendt af kommissær Michel Barnier den 16. december 2002, og EU fik hermed et nyt værktøj til forbedring af INTERREG III-programmernes effektivitet og kvalitet. Gennemførelsen af INTERREG III har skabt en del problemer, og det forventes, at INTERACT i høj grad vil bidrage til yderligere forenkling af INTERREG III-procedurerne, hvilket også vil være til gavn for programmeringsperioden efter 2006.

Det er Østrig, der som koordinator og på samtlige medlemsstaters vegne har foreslået INTERACT-programmet. Derfor er den østrigske forbundsregering blevet udpeget som forvaltnings- og betalingsmyndighed for INTERACT. De samlede omkostninger ved INTERACT-programmet beløber sig til 35,1 mio. EUR, hvoraf EFRU bidrager med 25 mio. EUR.

Også det tværregionale samarbejde kunne igangsættes, idet samtlige programmer nu var blevet godkendt. Det var derfor muligt den 10. oktober 2002 at iværksætte en første indkaldelse af projektforslag på europæisk plan. De fire programmer indebærer tilsammen et EFRU-bidrag på 300 mio. EUR til det tværregionale samarbejde (se http:// www.interreg3c.net).

Endelig skal nævnes godkendelsen af programmet ESPON/ORATE, som tager sigte på at fremme en fremtidsvision og en kvantificering af tendenserne i den territoriale udvikling i Europa med inddragelse af nabolandene (bl.a. Schweiz og Norge) samt kandidatlandene. Luxembourg er blevet udpeget som forvaltnings- og betalingsmyndighed for dette program, ligesom også det fælles sekretariat for programmet vil blive placeret her. De samlede omkostninger ved programmet udgør 12 mio. EUR, hvoraf EFRU bidrager med 6 mio. EUR.

I øvrigt fortsatte den faktiske gennemførelse af de vedtagne programmer og indsatsen blev endog intensiveret "i marken". Som foreskrevet i forordningerne har Kommissionen deltaget i flere møder i overvågningsudvalget og styrekomitéen.

1.5.2. LEADER +

LEADER+ har til formål at fremme og støtte integrerede pilotstrategier for lokal landdistriktudvikling. Ved udgangen af 2002 var de 73 LEADER+-programmer blevet godkendt. Ni medlemsstater har valgt et nationalt program. De seks øvrige medlemsstater har fremlagt 61 regionale programmer, og tre af disse medlemsstater har endvidere forelagt Kommissionen et nationalt netværksprogram.

I 2002 var proceduren for udvælgelse af lokalaktionsgrupperne endnu ikke afsluttet i alle medlemsstaterne. Af de planlagte 938 lokalaktionsgrupper er 692 dog allerede udvalgt.

Styrekomitéen for LEADER+ afholdt sit første møde den 26. november 2002. På mødet, som blev ledet af Kommissionen og havde repræsentanter for de nationale forvaltninger og netværk som deltagere, behandledes fremskridtene i gennemførelsen af dette EF-initiativ.

Kommissionen havde i sin LEADER+-meddelelse fastlagt en række prioriterede temaer, som lokalaktionsgrupperne tog til efterretning, idet 33 % af grupperne valgte temaet "optimal udnyttelse af de naturlige og kulturelle ressourcer, herunder udnyttelse af naturområder" som arbejdsgrundlag, mens 24 % satte fokus på temaet "forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne" og 21 % valgte "udnyttelse af lokale produkter" som tema. 10 % af grupperne valgte temaet "anvendelse af ny viden og nye teknikker for at forbedre varers og tjenesters konkurrenceevne i landdistrikter". LEADER+ vil i perioden 2000-2006 modtage et fællesskabsbidrag på i alt 2,1 mia. EUR, som vil blive finansieret af EUGFL, Udviklingssektionen.

For 2002 er der disponeret over 356,80 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 74,89 mio. EUR i betalingsbevillinger.

1.5.3. EQUAL

2002 var et afgørende år for EF-initiativet EQUAL, idet det var det år, hvor udviklingspartnerskaberne for alvor kom i gang, og hvor EQUAL-initiativet begyndte at slå igennem.

Udvælgelsen af udviklingspartnerskaberne var allerede blevet afsluttet den 15. november 2001, og de udvalgte partnerskaber beskæftigede sig herefter med aktion 1 indtil midten af maj 2002. I denne periode lykkedes det for projektdeltagerne både at færdiggøre de nationale programmer og at etablere et tværnationalt partnerskab med mindst ét udviklingspartnerskab fra en anden medlemsstat.

Ca. 1 500 EQUAL-udviklingspartnerskaber i hele Europa påbegyndte efter afslutningen af aktion 1 implementeringen af deres arbejdsprogrammer. I disse 1 500 partnerskaber indgår 13 000 partnere, og generelt er de offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutionerne og de særlige organer, der har specialiseret sig i ugunstigt stillede grupper, stærkt repræsenteret i udviklingspartnerskaberne. Men også virksomhederne indtager en fremtrædende plads i over 8 % af tilfældene.

Temaerne er ikke jævnt fordelt, idet det første tema i søjlen "erhvervsmæssig integrationskapacitet" går igen i næsten en tredjedel af projekterne. Udviklingspartnerskabernes geografiske forankring er ikke så stærk som forudsat. De foreløbige prognoser viser et forhold mellem geografiske og sektorielle udviklingspartnerskaber på 80:20. Knap to tredjedele af de sektorielle udviklingspartnerskaber beskæftiger sig med "specifikke diskriminationsproblemer" og følger således op på resultaterne af ADAPT- og EMPLOYMENT-initiativerne.

Der er indgået ca. 450 aftaler om tværnationalt samarbejde med gennemsnitligt tre udviklingspartnerskaber pr. aftale - det hidtidige maksimum er et partnerskab med otte udviklingspartnerskaber.

I kraft af sine mål og sin struktur er EQUAL-initiativet især velegnet til at udnytte og formidle kendskabet til nyskabende elementer. Dette gælder på projektplan via de tværnationale samarbejdspartnerskaber, på regionalt og/eller nationalt plan via de nationale temanetværk og på europæisk plan via de europæiske temagrupper, idet det overordnede mål er at indhente oplysninger om og debattere samt evaluere den mest lovende praksis og de mest lovende konstateringer, der kan registreres "i baglandet", og forberede formidlingen heraf samt integreringen heraf i den første politik.

Indsatsen på europæisk plan varetages af de seks europæiske temagrupper (beskæftigelsesegnethed, iværksætterkultur, tilpasningsevne, lige muligheder, asylansøgere og partnerskab), hvortil grunden blev lagt på Barcelona-konferencen i maj 2002 (integration via netværk), hvor næsten 400 personer deltog aktivt i debatten.

Med hensyn til udvidelsen skal nævnes, at Tjekkiet (16 udviklingspartnerskaber) og Ungarn (fem udviklingspartnerskaber) allerede deltager i denne projektrunde, og at der arbejdes aktivt på at få kandidatlandene omfattet af den næste indkaldelse af EQUAL-forslag. Der blev således i november 2002 afholdt en konference i København (EQUAL og udvidelsen) med 150 deltagere, som repræsenterede såvel de nuværende som de fremtidige EU-medlemmer, og hvor man drøftede EF-initiativet EQUAL's plads i et udvidet Europa.

1.5.4. URBAN

I 2002 vedtog Kommissionen URBACT-programmet, der skal fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis mellem de byer, der har deltaget i URBAN I, URBAN II eller et pilotprojekt om byudvikling. URBACT blev fremlagt i fællesskab af samtlige medlemsstater (undtagen Luxembourg) og er det sidste af de planlagte programmer for iværksættelsen af URBAN II-initiativet. I forvejen var der i 2001 godkendt 70 programmer for kriseramte byer eller bydele.

Disse 70 programmer overholdt i 2002 samtlige de frister, der er fastsat i forordningerne, idet der for alle programmerne blev vedtaget programtillæg, som blev forelagt Kommissionen, og etableret overvågningsudvalg. For 21 af programmernes vedkommende blev den årlige rapport om gennemførelsen fremlagt inden fristens udløb.

For samtlige programmer blev der i 2002 udbetalt acontobeløbet (7 %), og for 26 af programmernes vedkommende har Kommissionen allerede foretaget de mellemliggende betalinger.

Kommissionen har gjort foreløbig status over de vedtagne programmer i sin meddelelse "Strukturfondsprogrammering 2000-2006: en foreløbige vurdering af URBAN-initiativet" (KOM(2002)308 endelig). Dette dokument blev indgående behandlet af kommissær Michel Barnier og 600 borgmestre og repræsentanter for lokale myndigheder under konferencen "Byer og samhørigheden", som Kommissionen afholdt i London den 8. og 9. juli 2002.

1.6. Nyskabende aktioner og teknisk bistand

EFRU

50 regioner ansøgte i 2002 om støtte til et regionalt program for nyskabende aktioner, og af disse programmer blev 45 anset for at have en tilstrækkelig høj kvalitet til at kunne blive medfinansieret af EFRU. Disse 45 programmer føjer sig til de 81 programmer, der blev fremlagt og godkendt i 2001. Dette betyder, at 126 af de 156 støtteberettigede regioner allerede ved udgangen af 2002 havde fået tildelt støtte. Endvidere blev tre specifikke netværksprogrammer godkendt med henblik på at fremme samarbejdet mellem regioner, nemlig ét program for hvert af de tre støtteberettigede strategiske temaer: a) forskning og teknologisk udvikling, b) IT i regionaludviklingens tjeneste og c) regional identitet og bæredygtig udvikling.

Gennemførelsen af RECITE- og TERRA-pilotprojekterne (henholdsvis 47 og 15 projekter) fortsatte, og tre af TERRA-projekterne kunne afsluttes. Ved udgangen af 2002 var der for samtlige projekter fremlagt en endelig rapport og indgivet anmodning om udbetaling af restbeløbet. Afslutningen af de fire RECITE-projekter kom også nærmere.

FIUF

Den 4. juni 2002 indkaldte GD FISH i henhold til artikel 22 i Rådets forordning nr. 1260/1999 forslag om tværnationale projekter vedrørende nyskabende aktioner i fiskerisektoren (02/C 132/11). Efter at have gennemgået og behandlet de 46 modtagne forslag udvalgte GD FISH ti projekter og indgik de nødvendige finansielle og retlige forpligtelser til et samlet beløb på 1 114 858 EUR. Projekterne vedrører primært indsatsen for en socioøkonomisk diversificering af fiskeriafhængige områder, udnyttelsen af fiskeri- og akvakulturprodukter, forbedring af sektorens image samt erhvervs- og videreuddannelse for samtlige faggrupper i sektoren. De første foreløbige rapporter vil foreligge i 2003, mens de endelige rapporter forventes at foreligge i første halvår 2004.

Programmet for teknisk bistand blev planmæssigt gennemført i 2002 (samlet beløb: 934 811 EUR) (jf. tabellen i bilag 3).

ESF

Nyskabende foranstaltninger og teknisk bistand i henhold til artikel 6 i ESF-forordningen.

En indkaldelse af forslag vedrørende temaet "lokale beskæftigelsesstrategier samt innovation" blev offentliggjort i EFT den 31. oktober 2001 [8]. Formålet med denne indkaldelse af forslag var at fremme nyskabende aktioner med henblik på udarbejdelse af lokale beskæftigelsesstrategier for at støtte gennemførelsen på lokalt plan af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Blandt de aktiviteter, der er omfattet af indkaldelsen af forslag, kan nævnes:

[8] EFT C 306 af 31.10.2001.

- Udvikling af partnerskaber på lokalt niveau

- Udarbejdelse og gennemførelse af lokale beskæftigelsesstrategier

- Overvågning, benchmarking samt evaluering

- Udveksling af informationer, udbredelse af kendskabet hertil samt etablering af netværk.

Ansøgningerne skal tage sigte på at udmønte de prioriterede emner i den nationale (eller regionale) handlingsplan (NHP) for beskæftigelse i et givet område i lokale beskæftigelsesstrategier. Der kan indsendes to typer forslag:

- forslag om at udarbejde og gennemføre én strategi, der har sammenhæng med den aktuelle regionale eller nationale handlingsplan

- forslag om at udarbejde en sammenhængende serie individuelle strategier på et mere lokalt niveau i det pågældende område.

Samtlige forslag om udarbejdelse og gennemførelse af enten én territorial strategi på regions- eller provinsniveau (type 1) eller en serie lokale strategier (type 2) bør indeholde en række fælles elementer, der kan sikre en vis konsekvens i strategierne, som vil gøre det lettere at identificere og sammenligne god praksis og erfaringer, der kan udnyttes ved fastlæggelsen af ESF's mainstreamprojekter og den europæiske beskæftigelsesstrategi. Disse fælles elementer omfatter følgende:

- Hver enkelt beskæftigelsesstrategi skal udarbejdes, finjusteres og gennemføres gennem et særligt partnerskab omfattende repræsentanter for så mange af de relevante aktører som muligt

- Basislinjeanalyse af den lokale beskæftigelse: hver lokal beskæftigelsesstrategi skal bygge på en analyse eller diagnose af den lokale arbejdsmarkeds- og beskæftigelsessituation. Analysen eller diagnosen skal fungere som den basislinje, ud fra hvilken fremskridt kan måles og evalueres

- Strategien eller strategierne skal omfatte alle fire søjler i den europæiske beskæftigelsesstrategi

- Køns- og ligestillingsdimensionen skal integreres i den lokale beskæftigelsesstrategi i alle dennes faser, herunder basislinjeanalysen og diagnosen for det pågældende geografiske område

- Forbindelser med andre kilder til EF- og national finansiering samt andre fællesskabsprogrammer: den lokale beskæftigelsesstrategi bør fungere som en overordnet ramme for alle beskæftigelsesaktiviteter i området.

I 2002 fik de udvalgte projekter tildelt et samlet budget på 34,06 mio. EUR. Kommissionen vil højst medfinansiere aktioner op til 75 % af de samlede støtteberettigede udgifter, hvor det mindste beløb for medfinansiering udgør 300 000 EUR, og det højeste udgør 3 mio. EUR over en toårig periode.

Der blev i oktober 2002 indgået 44 støtteaftaler med de ansøgere, hvis ansøgninger var blevet imødekommet i første runde. Projekterne skulle påbegyndes mellem den 1. november og den 31. december 2002.

Kommissionen har i sin anden årsrapport om gennemførelsen af innovative foranstaltninger i henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond [9] udtalt: "Innovative tilgange til styringen af ændringer" er det overordnede tema for resten af indeværende programmeringsperiode. Under dette tema er der opstillet en tostrenget model for nyskabende aktioner:

[9] Forelagt ESF-udvalget den 17. december 2002. Link: http://europa.eu.int/comm/ employment_social/esf2000/documents/report_2002_en.pdf

- styring af demografiske ændringer

- styring af omstruktureringen.

EUGFL

Der blev i 2002 som led i den tekniske bistand indgået forpligtelser for i alt 1,13 mio. EUR.

1.7. Komplementaritet med andre instrumenter

a) Samhørighedsfonden

Samhørighedsfondsstøtten muliggør en finansiering af infrastrukturprojekter på transportområdet, som bidrager til gennemførelsen af de transeuropæiske net, samt miljøprojekter, der gør det muligt for de pågældende lande at nærme sig EU's miljøpolitiske mål. Samhørighedsfonden giver de fire omfattede medlemsstater mulighed for at opretholde et højt offentligt investeringsniveau på disse to områder af fælles interesse og samtidig overholde de mål med hensyn til nedbringelse af budgetunderskuddene, der er fastsat i de konvergensprogrammer, som blev vedtaget med henblik på oprettelse af Den Økonomiske og Monetære Union.

Det vigtigste instrument til koordinering af Samhørighedsfondens og strukturfondenes interventioner er den strategiske referenceramme. Medlemsstaternes forelæggelse for Kommissionen af en strategisk referenceramme er en logisk følge af de nye bestemmelser, Samhørighedsfondens operationer er underlagt. Det hedder nemlig i forordning nr. 1685/99, at "medlemsstaterne også (skal) forelægge resultaterne af evalueringen af miljøpåvirkningen i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og deres overensstemmelse med en generel territorial eller sektoriel miljø- eller transportstrategi".

Endvidere er det i den vejledning for perioden 2000-2006, der er udsendt til de nationale forvaltninger i de fire samhørighedslande, bl.a. bestemt, at "denne strategi (formelt skal) fastlægges i et sæt retningslinjer, som vil udgøre "referencerammen" for Samhørighedsfondens interventioner. Denne referenceramme, der skal fastlægges på det mest hensigtsmæssige niveau, skal omfatte følgende elementer: fastlæggelse af målene på langt sigt; angivelse af enkeltprojekter; specificering af de delmål, der skal være opnået i 2006; identificering af de projekter, der skal gennemføres for at opnå delmålene; for hvert enkelt projekt en foreløbig angivelse af investeringsudgifterne og en vejledende planlægning af finansieringskilderne".

De fire samhørighedslande fremlagde deres strategiske referencerammer for miljø og transport i slutningen af 2000. I nogle af tilfældene er disse strategiske referencerammer indarbejdet i de strukturfondsprogrammer, der er godkendt for perioden 2000-2006, hvilket styrker koordineringen mellem Samhørighedsfondens og strukturfondenes interventioner.

Endelig blev der i 2002 afholdt to informationsmøder med medlemsstaterne i tilknytning til møderne i Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne (en strukturfondskomité), hvilket yderligere styrker sammenhængen mellem disse finansielle instrumenter.

b) Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

I overensstemmelse med aftalen mellem Kommissionen og EIB om strukturpolitisk samarbejde i perioden 2000-2006 er der etableret en kontaktordning mellem Kommissionens tjenestegrene og EIB. Ordningen har fungeret tilfredsstillende og har medført specifikke kontakter, der har gjort det muligt at koordinere de store transportprojekter (Spanien og Grækenland). Begge disse lande har udvidet deres samarbejde med EIB med hensyn til såvel offentlige/private partnerskaber (OPP'er) som EIB's deltagelse i overvågningen af TEN-projekter.

Som resultat af mødet på højt niveau den 26. marts 2002 er der endvidere lagt særlig vægt på at forbedre og finjustere EIB's statistikker vedrørende projekternes regionale virkninger. De anbefalede regionale indikatorer vil gøre det lettere at påvise EIB-interventionernes regionale følger.

Samarbejdet mellem EIB og kandidatlandene blev intensiveret i 2002. Samarbejdet vedrørte især projekterne, deres medfinansiering og evaluering samt samarbejdet på OPP-området.

I medfør af rammeaftalen mellem Kommissionen (GD Regionalpolitik) og EIB for perioden 2000-2006 om EIB's evaluering af visse store projekter, hvortil modtagerlandene har ansøgt om støtte fra strukturfondene, er der gennemført 37 "hurtige" evalueringer (17 EFRU, 20 Samhørighedsfond og 2 ISPA) ligesom der i 2002 blev foretaget to grundige evalueringer.

Hvad angår samarbejdsprioriteterne blev der især fokuseret på de store transportprojekter, initiativet "i2i" samt nyskabende finansielle produkter, dvs. risikovillig kapital og globallån som led i den første prioritet: effektiv støtte til regionaludvikling.

Der er indført en ny medfinansieringsmetode, som EIB kan anvende i forbindelse med regionale operationelle programmer. Denne form for medfinansiering, der især er anvendt af Italien, har været en stor succes.

Med hensyn til EIB's aktiviteter i 2002 kan nævnes, at banken anvendte 33,4 mia. EUR (mod 31,2 mia. i 2001) på projekter gennemført i EU. I kandidatlandene har EIB ydet 3,6 mia. EUR i støtte til investeringer, der fremmer udvidelsesforberedelserne (mod 2,7 mia. i 2001). EIB's støtte til de dårligst stillede regioner beløb sig til 12,5 mia. EUR (mod 14,5 mia. EUR i 2001), i form af enkeltlån. Globallånenes andel af støtten til de ugunstigt stillede områder anslås til ca. 60 %.

Hovedmodtagerne af EIB's lån var Tyskland, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige og Frankrig.

Hvad angår "EIB-gruppen" beskæftiger EIF sig nu udelukkende med garantitransaktioner til fordel for SMV'er samt risikokapitaltransaktioner (EF-midler og EIB/EIF-midler).

Inden for sine indsatsområder deltog EIF i 2002 i 68 transaktioner, heraf 36 risikokapitaltransaktioner, med en samlet støtte på 471,5 mio. EUR. De interventioner, der blev vedtaget i 2002, beløber sig til i alt 1 707 mia. EUR.

De interventioner, der vedrørte regionaludvikling, forskning og især bioteknologi, omfattede ligeledes kandidatlandene.

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Nice og Stockholm er der lagt særlig vægt på vidensamfundet.

Kommissionen sørger for, at interventionerne til fordel for regionaludvikling tilgodeses.

Endelig blev et initiativ til at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og EIF og de støttede regioner konkretiseret i en aftale om Den Europæiske Investeringsfonds støtte og rådgivning til de regioner, der anmoder herom.

c) Transeuropæiske energi- og transportnet

Koordineringen mellem budgettet for TEN-transport og -energi på den ene side og strukturfondene, især EFRU-budgettet, på den anden side har stor betydning for mål 1- og mål 2-områderne og samhørighedslandene, idet disse EF-instrumenter tager hensyn til nødvendigheden af at forbinde de EF-regioner, der er strukturelt handicappede som følge af deres status som øer, indlandsregioner eller perifere regioner, med de centrale regioner.

Mens såvel TEN-transport- som TEN-energiprojekter af fælles interesse finansieres over TEN's budget, har Samhørighedsfonden mulighed for specifikt at støtte investeringer i transportinfrastruktur, ligesom EFRU kan støtte såvel transport- som energiforanstaltninger. I artikel 2 i EFRU-forordningen (forordning (EF) nr. 1783/1999) er det bestemt, at EFRU i mål 1-regionerne skal bidrage til finansieringen af investeringer i infrastruktur, som bidrager til oprettelsen og udviklingen af transeuropæiske net. I denne forbindelse fremmer Fællesskabet også offentlige/private partnerskaber, bl.a. ved at tilbyde en højere interventionssats i de tilfælde, hvor støtten ikke ydes i form af kontant tilskud.

TEN-forordningen tillader ikke, at den samme fase af et enkelt projekt finansieres over både TEN's budget og andre EF-budgetter, men i nogle tilfælde kan feasibilityundersøgelser, der er finansieret over TEN's budget, efterfølges af støtte fra EFRU og EIB til (del-)finansiering især af anlægsfasen. Ofte finansierer EFRU på transportområdet anlægsarbejder, der skal give "adgang" til det transeuropæiske transportnet, og hvis enkelte elementer er finansieret over TEN's budget og/eller Samhørighedsfondens budget.

Finansforordningen for TEN (EF nr. 2236/95) blev ændret ved forordning (EF) nr. 1655/1999, som indeholder bestemmelser om planlægning på mellemlangt sigt gennem et vejledende flerårigt investeringsprogram (FIP), tilskyndelse til at etablere offentlige/private partnerskaber samt anvendelse af en mindre del af budgetmidlerne (1 %-2 %) til at støtte projekter, der involverer risikovillig kapital.

I FIP-forslaget for 2001-2006, der blev vedtaget af Kommissionen i september 2001, er der afsat i alt ca. 2,8 mia. EUR til 11 prioriterede projekter (Essen-projekterne), projektet vedrørende globale navigationssatellitsystemer ("Galileo") og fire grupper projekter af "fælles interesse".

I 2002 blev der afsat i alt 563,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til TEN-transportprojekter under FIP, Galileo-projektet og projekter af fælles interesse uden for FIP. Endvidere blev der overført 7,0 mio. EUR til risikokapitalfaciliteten som et bidrag til finansiering af TEN-transportprojekter i henhold OPP-ordningen.

Hvad angår fordelingen af støtten for 2002 mellem de forskellige transportformer går langt den største del af EU's bevillinger til transportsektoren i henhold til TEN-transportbudgettet til jernbaneprojekter (næsten 47 %) efterfulgt af Galileo (30 %) og veje (4 %).

1.8. Afslutning af interventioner fra de foregående programmeringsperioder

For samtlige interventioner fra programmeringsperioden 1994-1999 udløber fristen for afslutningen ifølge de gældende bestemmelser den 31. marts 2003. I princippet skal bevillingerne til de interventioner, for hvilke Kommissionen ikke har modtaget behørigt udarbejdet afslutningsdokumentation (endelig rapport, anmodning om endelig betaling, den såkaldte "artikel 8"-revisionserklæring), frigøres pr. denne dato.

EFRU

I slutningen af 2002 afsluttedes en række interventioner. For andre interventioners vedkommende var afslutningsdossiererne i en del tilfælde ganske vist blevet fremsendt i løbet af 2002, men for sent til at kunne blive behandlet samme år. I de fleste tilfælde var dossiererne ufuldstændige eller uklare.

Den 24. april 2003 var 194 af i alt 942 interventioner blevet afsluttet, mens 727 endnu blev behandlet. Afslutningsdossiererne for de sidste 21 interventioner var endnu ikke modtaget af Kommissionen, eller var for ufuldstændige til at kunne blive behandlet.

AGRI

Kun meget få interventioner kunne afsluttes pr. 31. december 2002, men afslutningsarbejdet havde gjort store fremskridt, idet de nødvendige dokumenter var blevet fremsendt for de fleste af interventionernes vedkommende.

Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen modtaget dokumenterne for 402 programmer. 142 af disse dossierer var komplette, og 27 af disse programmer kunne afsluttes (heraf 22 vedrørende Italien). Dokumenterne for de sidste 260 programmer, der skulle afsluttes, er modtaget inden fristens udløb den 31. marts 2003, således at den automatiske frigørelse kan undgås.

FIUF

Der indkom i 2002 flere anmodninger om afslutning af programmer fra de foregående perioder. Anmodningerne blev grundigt behandlet, men kunne ikke imødekommes, idet der endnu manglede en række oplysninger.

Pr. 31. marts havde Kommissionen modtaget samtlige afslutningsdossierer vedrørende de 54 interventioner.

ESF

Afslutningen af hovedparten af ESF-interventionerne synes at være betydelig forsinket, idet Kommissionen kun har modtaget meget få afslutningsdossierer.

Pr. 31. marts var 16 af i alt 754 interventioner afsluttet, mens 539 var under afslutning. Kommissionen manglede endnu at modtage afslutningsdokumenter for 53 interventioner, og dokumenterne for 162 interventioner var ufuldstændige.

2. Samhørighed og komplementaritet

2.1. Strukturfondene og miljøpolitikken

Miljøbeskyttelse og -forbedring er en af de opgaver, strukturfondene skal løse for at opnå de tre prioriterede mål, der er fastsat i forordning nr. 1260/99 (artikel 1). Blandt midlerne til virkeliggørelse af disse mål nævner forordningens artikel 2 integration af miljøbeskyttelseskrav i udformningen og gennemførelsen af fondenes indsats.

Direkte miljøinvesteringer

Under ét har de regionale og nationale myndigheder i programmeringen for 2000-2006 afsat ca. 20 mia. EUR til direkte miljøinvesteringer svarende til godt 10 % af strukturfondenes samlede budget. Midlerne skal f.eks. finansiere vandtilførsels- og vandbehandlingsinfrastrukturer, spildevandsrensning, bortskaffelse og genvinding af affald samt beskyttelse af jord og natur.

De fleste af disse investeringer er planlagt gennemført i mål 1-regionerne, som lider under et stort efterslæb på disse områder, hvilket især skyldes de store investeringer, sådanne infrastrukturer kræver.

Overholdelse af miljølovgivningen

De operationer, der medfinansieres af fondene, skal overholde gældende fællesskabslovgivning, herunder miljølovgivningen. Dette er årsagen til, at medfinansieringen og iværksættelsen af en række foranstaltninger i nogle medlemsstater er blevet forsinket eller helt er indstillet, fordi disse medlemsstater ikke har vedtaget en miljølovgivning, der er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

De væsentligste områder, på hvilke der er konstateret tilsidesættelse af lovgivningen, enten fordi denne ikke er gennemført i national ret, eller fordi fællesskabsbestemmelserne ikke overholdes, er følgende: affald (tre medlemsstater blev i 2002 af Domstolen dømt for ikke at have udarbejdet affaldshåndteringsplaner i henhold til affaldslovgivningen), vandforurening forårsaget af nitrater fra landbruget (flere domme afsagt af Domstolen), rensning af byspildevand, vandkvalitet og endelig overholdelse af bestemmelserne om evaluering af visse offentlige eller private projekters virkninger for miljøet.

Natura 2000: I 2002 blev de udestående problemer, der var opstået, fordi der ikke var udpeget tilstrækkelig mange levesteder, løst gennem en række nye anmeldelser.

Integration af miljødimensionen i de forskellige aktioner

Strukturfondsprogrammerne tager hensyn til miljøet ved i stadig større omfang at integrere miljøhensyn i såvel udformningen som gennemførelsen af programmerne. Dette princip, som stadig flere overholder, udmøntes på forskellige måder afhængig af, hvilken fase programmeringen er nået til, nemlig enten ved en forudgående miljømæssig evaluering af samtlige strukturfondsprogrammer ved udarbejdelsen af programmerne, eller ved en systematisk evaluering af miljøvirkningerne af projekter omfattet af direktiv 85/337/EØF eller endelig ved at lade udvælgelseskriterierne omfatte et miljøkriterium, når der indkaldes forslag.

På det industrielle område sker integrationen af miljøhensyn f.eks. ved at vælge miljøvenlige processer eller produkter, der fremmer en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, reduktion af affaldsmængderne eller genvinding af affald eller endelig mindskelse af udledningerne i luften. I overensstemmelse hermed fremmer strukturfondenes støtte til industriaktiviteter forebyggende investeringer, ligesom sådanne investeringer i visse medlemsstater modtager støtte efter en højere sats. På transportområdet har miljøaspektets integration i programmerne gjort det muligt for en række medlemsstater at gennemføre de nødvendige forbedringer af transportinfrastrukturerne, uden at dette formindsker miljøkvaliteten, dvs. ved at tilskynde til at anvende miljøvenlige transportformer (høj prioritering af kollektiv transport, jernbaner og intermodal transport)

Miljømyndighedernes deltagelse

En række medlemsstater som f.eks. Italien, Spanien og Portugal har anvendt den tekniske bistand til at oprette et antal task forces bestående af miljøeksperter, som sammen med forvaltningsmyndigheder varetager miljømyndighedernes funktion. Disse task forces deltager i fondsforvaltningen og sørger for, at der på rette niveau tages miljømæssige hensyn ved gennemførelsen af programmerne.

Midtvejsevaluering

Den midtvejsevaluering af programmernes effektivitet, som blev påbegyndt i begyndelsen af 2003 og muligvis vil føre til forslag om revision af programmerne, kan være en god anledning til i strukturfondsaktionerne at indarbejde de prioriteter, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram og i Kommissionens meddelelse om EU's strategi til fremme af en bæredygtig udvikling.

Nyskabende aktioner

Bæredygtig udvikling er et af de tre støtteberettigede pilottemaer i de regionale programmer for nyskabende aktioner. Hidtil har 49 af de 126 støttemodtagende regioner valgt at behandle dette tema nærmere i deres programmer, som omfatter dels forskellige miljøaktioner, dels aktioner vedrørende transport, kulturarv, sociale tjenester mv. (samlet værdi: ca. 80 mio. EUR). Det er hensigten at lade erfaringerne med disse programmer indgå i strukturfondenes mainstreamprogrammer.

2.2. Strukturfondene og transport/energipolitikken

Den 12. september 2001 vedtog Kommissionen en hvidbog om transportpolitik, hvor en forbedring af transportforholdene indtager en central placering i overvejelserne, der bygger på følgende punkter:

- mindre overfyldte veje

- nye infrastrukturer, især jernbaneinfrastrukturer

- anvendelse af takstsystemet som middel til at opnå bedre balance mellem transportformerne og finansiering af infrastrukturerne.

For at realisere disse ambitiøse mål vil Kommissionen yde støtte over budgetterne for TEN-transport, Samhørighedsfonden og EFRU samt ISPA-budgettet, hvis der er tale om de fremtidige medlemsstater.

2.3. Strukturfondene og konkurrencepolitikken

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte normalt uforenelig med fællesmarkedet. Da der imidlertid ikke er tale om et absolut forbud, overvejer Kommissionen nøje de potentielt gavnlige virkninger af støtte til fremme af den økonomiske udvikling i de dårligst stillede regioner, forudsat at konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes i en grad, der strider mod de fælles interesser. Da en væsentlig del af strukturfondsinterventionerne direkte er til gavn for virksomhederne, er det meget vigtigt at sikre, at Fællesskabets regionalpolitik ikke er i strid med konkurrencereglerne.

Den generelle strukturfondsforordning indeholder en lang række bestemmelser, hvorefter de af Kommissionen godkendte interventioner for hver enkelt foranstaltning skal ledsages af oplysninger, der gør det muligt at forhåndsvurdere statsstøttens forenelighed med fællesmarkedet. I denne forbindelse har Kommissionen efter afslutningen af gennemgangen af mål 2-EPD'ernes foranstaltninger for perioden 2000-2006 i 2002 især vurderet nogle af de store projekter, der er støtteberettigede i henhold til den generelle strukturfondsforordnings artikel 25 og 26, og hvis gennemførelse forventes at blive forenklet som følge af de nye multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte [10].

[10] EFT C 70 af 19.3.2002.

De nye rammebestemmelser samler en række sektorregler, som tidligere var spredte (regler vedrørende motorkøretøjsindustri, kunstfibre og stålindustrien), og indfører et automatisk system for bestemmelse af støtteintensiteten ud fra investeringens størrelse (samme princip som ved progressiv beskatning), ligesom grænsen for, hvornår der skal foretages individuel anmeldelse, fastsættes på et højere niveau end tidligere. Men i rammebestemmelserne ligger også en anerkendelse af, at visse store investeringsprojekter faktisk kan bidrage til regionaludviklingen, hvorfor der fra og med 2004 indføres en samhørighedspræmie til store projekter med et budget på over 100 mio. EUR, som medfinansieres af strukturfondene. De nye bestemmelser vil således tage hensyn til disse store projekters merværdi ved at gøre det muligt at forene det ene mål: reduktion af den statsstøtte, som medfører de alvorligste fordrejninger, med det andet mål: økonomisk og social samhørighed.

Endvidere har Kommissionen fortsat arbejdet med reformen af de procedureregler, der gælder i forbindelse med de mindst konkurrencefordrejende former for støtte, hvilket i 2002 førte til vedtagelse af en ny forordning om dispensation for statsstøtte til beskæftigelse [11], som forventes at medføre en forenkling af procedurerne for EF-medfinansiering af en række støtteordninger inden for den nuværende programmeringsperiode. Ved denne forordning indføres et regelsæt med fritagelse fra forhåndsanmeldelse af støtte til jobskabelse og af støtte til fremme af ansættelse af dårligt stillede eller handicappede personer, ligesom det bestemmes, at intensiteten af støtten til nettojobskabelsen i de støttede områder skal forhøjes.

[11] EFT L 337 af 13.12.2002.

2.4. Strukturfondene og offentlige udbud

I artikel 12 i den generelle strukturfondsforordning (EF) nr. 1260/1999 er det bestemt, at operationer, der skal medfinansieres af Fællesskabet, "skal være forenelige med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, samt med Fællesskabets politikker og aktioner, herunder dem, der vedrører [...] offentlige udbud". Der er indført en kraftigere decentralisering af strukturfondsforvaltningen, idet medlemsstaterne og især forvaltningsmyndighederne har fået et større ansvar for indgåelsen af EF-finansierede kontrakter. For at sikre foreneligheden mellem disse procedurer og EF-bestemmelserne har Kommissionen tilskyndet medlemsstaterne til at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. passende uddannelse af det personale, der er involveret i indgåelsen af disse kontrakter, og udarbejdelse af vejledninger i indgåelse af kontrakter. Kommissionen sørger i denne forbindelse også for, at fremgangsmåderne for indgåelse af kontrakterne er forenelige med fællesskabsretten ved at kontrollere, at de pågældende EF-direktiver bliver gennemført, og ved at udøve sine beføjelser til at gribe ind i tilfælde af overtrædelser. I 2002 gennemgik Kommissionen således over 400 tilfælde, hvor der kunne blive tale om mangelfuld gennemførelse eller anvendelse af de pågældende EF-direktiver.

2.5. Strukturfondene og informationssamfundet

Udviklingen af informationssamfundet er en integrerende del af strukturfondspolitikken for 2000-2006 og gør det muligt fuldt ud at udnytte de sociale, økonomiske, kulturelle og politiske fordele ved den revolution, der er sket på kommunikations- og informationsområdet. På topmødet i Lissabon blev der fastlagt en ambitiøs strategi, der inden 2010 skulle gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". Denne udfordring blev et emne på Lyon-konferencen, hvorfra budskabet lød, at informationssamfundet er "et middel til at gøre regionerne konkurrencedygtige og skabe og opretholde varige arbejdspladser". Hovedbudskabet var, at regionerne skal fastlægge og gennemføre én integreret informationssamfundsstrategi.

En nyere undersøgelse [12] viser, at Fællesskabets direkte strukturfondsbidrag til informationssamfundet for programmeringsperioden 2000-2006 vil beløbe sig til skønsmæssigt ca. 10 mia. EUR, dvs. 4,5 % af de samlede mål 1- og 2-udgifter. I overensstemmelse med handlingsplanen eEurope 2002, der skal sikre en bedre adgang til internettet, vedrører de prioriterede emner modernisering af adgangsinfrastrukturerne, deltagelse for alle i den videnbaserede økonomi, støtte til anvendelsen af e-handel i SMV'er, erhvervelse af nye former for kvalifikationer, ny arbejdstilrettelæggelse og endelig digital forvaltning. Det kan således fastslås, at halvdelen af de undersøgte regioner har vedtaget en strategisk og nøje planlagt tilgang til informationssamfundet.

[12] Tematisk evaluering af informationssamfundet, Technopolis, oktober 2002.

Afløseren for eEurope 2002, nemlig planen eEurope 2005, som blev vedtaget på topmødet i Sevilla i juni 2002, koncentrerer sig om den faktiske anvendelse af internettet og tager sigte på at udvikle sikre serviceydelser, applikationer mv. og udnytte den bredbåndsinfrastruktur, der allerede er til rådighed for mange. Disse nye prioriterede emner sætter brugeren og brugen i centrum for overvejelserne og har direkte relevans for regionerne. I en tid med store vanskeligheder for økonomien og de enkelte sektorer opstår der nye risici for en udvidelse af den digitale kløft, hvilket har haft til følge, at indsatsen i 2002 har været koncentreret om følgende områder:

- udvikling af bredbåndsbaserede adgangsinfrastrukturer i regioner med lav befolkningstæthed, hvor markedskræfterne ikke kan løfte udfordringen. Den offentlige støtte til investeringer i sådanne infrastrukturer og de regler, der gælder, hvis strukturfondene eventuelt skal supplere støtten, kræver nye retningslinjer, hvis udarbejdelse påbegyndte i 2002, og som forventes færdigudarbejdede senest i første halvår 2003

- samfundets tilegnelse af informationssamfundets værktøjer. I 2002 lykkedes det på regionalt plan at iværksætte en række foranstaltninger vedrørende digital integration, som bør fortsættes, hvis man ønsker at begrænse risikoen for en digital kløft i samfundet

- regionernes evne til at organisere og formulere en integreret strategi for informationssamfundet, som opfylder brugernes behov og bygger på et bredt tværregionalt samarbejde. Selv om halvdelen af regionerne har opnået konkrete resultater i 2002, er udviklingen af informationssamfundet ikke højt prioriteret hos den anden halvdel af regionerne, som derfor risikerer at blive udelukket fra de samarbejdsnet, der etableres på internationalt plan

- de nationale udviklingsplaner (og operationelle programmer), som kandidatlandene har fremlagt vedrørende informationssamfundet, afspejler ovennævnte risici og adskiller sig i øvrigt på mange punkter fra eEurope+-politikkerne. Den fragmenterede tilgang til foranstaltningerne vedrørende informationssamfundet i forskellige erhvervssektorer gør det i første omgang nødvendigt at indføre en egnet samarbejdsmekanisme, også på regionalt plan, og i anden omgang vedtage en strategisk og struktureret model baseret på regionernes faktiske analyse- og forvaltningskapacitet.

Endelig bør der fastlægges en sammenhængende referenceramme for den regionale politik vedrørende informationssamfundet og udvikles et system med indikatorer og dataindsamling, som har større sammenhæng med de regionale prioriteter.

Nyskabende aktioner

Informationssamfundet er et af de tre støtteberettigede pilottemaer i de regionale programmer for nyskabende aktioner. Hidtil har 92 af de 126 støttemodtagende regioner valgt at arbejde med dette tema i deres programmer, som fokuserer på IT i regionaludviklingens tjeneste mv. (samlet værdi: ca. 240 mio. EUR). Det er hensigten at lade erfaringerne med disse programmer indgå i strukturfondenes mainstreamprogrammer.

3. Evalueringer og kontroller

3.1. Evalueringer

a) EFRU

Evalueringer iværksat i 2002

I 2002 iværksatte GD REGIO fem undersøgelser om emner af regional- og strukturpolitisk relevans, hvoraf to nåede at blive afsluttet i 2002. De fem undersøgelser er:

- Efterfølgende evaluering af mål 6, 1994-1999, som har til formål at afgøre, om målene er blevet opnået og strategierne fulgt, samt vurdere ordningerne for gennemførelse af de to mål 6-programmer i Finland og Sverige.

Denne evaluering har vist, at selv om bevillingerne til disse to programmer havde en gunstig virkning for de pågældende regioner, var de ikke store nok til at kunne vende tendensen til affolkning af mål 6-områderne.

Resultaterne af evalueringen vil indgå i overvejelserne ved tilpasningen i 2003 af de to mål 1-programmer for 2000-2006 for de to berørte områder.

- Mellemliggende tematisk evaluering af planerne om bæredygtig udvikling

Formålet med denne undersøgelse var at fastslå, hvilke instrumenter medlemsstaternes regioner har mulighed for at anvende ved evalueringen af deres planer for den bæredygtige udvikling. Evalueringsresultaterne vil blive anvendt, således at den bæredygtige udvikling får en mere fremtrædende placering i strukturfondsprogrammerne for 2000-2006. Dette forventes at blive bekræftet ved den kommende midtvejsevaluering.

Evalueringen har vist, at strukturfondene generelt bidrager positivt til en bæredygtig regional udvikling, men at der fortsat er mulighed for forbedringer.

Endvidere blev der i 2002 iværksat tre undersøgelser, hvis resultater vil foreligge i 2003. Det drejer sig om:

- Efterfølgende evaluering af INTERREG II-initiativet, 1994-1999, hvoraf det vil fremgå, i hvilket omfang initiativets del A - grænseoverskridende samarbejde - og del B - færdiggørelse af energinettene -i realiteten har bidraget til at udvikle det grænseoverskridende samarbejde, hjælpe EU's grænseområder med at overvinde de specifikke problemer, der er knyttet til deres relative isolation i de nationale økonomier og i EU's økonomi, og udfylde hullerne i de transeuropæiske energinet.

Hvad angår del B af INTERREG II skal evalueringen gøre det muligt at fastslå, hvorvidt denne del af initiativet har bidraget til dels at udløse og/eller målrette de kræfter, der skal udjævne skævhederne i EU, dels at forbedre den fysiske planlægning i EU, og endelig om strategierne har været egnede til at forfølge dette mål.

Konklusionerne af evalueringen vil bl.a. indgå i overvejelserne om INTERREG-initiativets fremtid efter 2006.

- Efterfølgende evaluering af URBAN-initiativet, 1994-1999, som har tre formål:

* fastslå EF-initiativets bidrag til forbedring af de socioøkonomiske vilkår i de områder, der er omfattet af URBAN-programmet, og vurdere programmets rolle som katalysator

* fastslå størrelsen af den EF-merværdi, som strukturfondsinvesteringerne har genereret

* fastslå, hvilke erfaringer der kan udnyttes i programmeringsperioden 2000-2006 og i planlægningen af strukturfondene efter 2006, dvs. efter udvidelsen.

- Endelig iværksatte Generaldirektoratet for Regionalpolitik en undersøgelse af effektiviteten af de metoder, hvorefter strukturfondene, herunder mål 1, 2 og 3 samt EF-initiativerne, gennemføres.

Denne evaluering vil hjælpe Kommissionen med som led i strukturfondsreformen at udarbejde forslag om gennemførelsen af procedurerne efter 2006.

Resultaterne af de evalueringer, der blev iværksat i 2001 og afsluttet i 2002

To evalueringer, der var blevet iværksat i 2001, blev afsluttet i 2002. Resultaterne heraf kan sammenfattes således:

- Tematisk evaluering af informationssamfundet

På grundlag af 70 regionale programmer (samt tre nationale programmer om informationssamfundet) kan det konkluderes, at strukturfondene har ydet et væsentligt økonomisk og strategisk bidrag.

Imidlertid har det kun for enkelte af programmernes vedkommende været muligt at udnytte f.eks. informationssamfundets horisontale dimension, hvilket især skyldes store forskelle i regionernes kapacitet og programmering.

- "Input-output"-undersøgelse, som har til formål at kvantificere de økonomiske virkninger af mål 1-interventionerne i perioden 2000-2006

Denne undersøgelse har vist, at strukturfondene har stor indflydelse på BNI i de af mål 1 omfattede medlemsstater, samt at 24 % af bevillingerne i gennemsnit så at sige "vender tilbage" til de mest udviklede regioner i EU via de mindre udviklede regioners import af udstyr og tjenesteydelser.

Endvidere vil to vigtige undersøgelser, den ene vedrørende den efterfølgende evaluering af mål 1-programmerne for 1994-1999 og den anden vedrørende den efterfølgende evaluering af mål 2-programmerne, som begge blev iværksat i slutningen af 2001, blive afsluttet i begyndelsen af 2003.

Andre evalueringsaktiviteter

- Costbenefitanalyse

Artikel 26 i den generelle strukturfondsforordning foreskriver, at medlemsstaterne skal anmelde de store projekter til Kommissionen og fremsende oplysninger om costbenefitanalysen samt om virkningerne for beskæftigelsen og miljøet.

I 2002 gennemgik GD REGIO de ca. 110 store projekter, det havde fået forelagt, og afgav udtalelse herom. De fleste af projekterne vedrørte miljø og transportinfrastrukturer.

For at forbedre modtagerlandenes meget forskellige praksis på dette område offentliggjorde GD REGIO i 2002 med hjælp fra en ekstern konsulent en opdatering af vejledningen i costbenefitanalyser.

- Opdatering af metodevejledningen "MEANS"

I 2002 indkaldte GD REGIO tilbud om opdatering af "MEANS"-vejledningen for at indarbejde de opnåede erfaringer og de seneste års tekniske udvikling i vejledningen.

- Fastlæggelse af indikatorerne for tildeling af resultatreserven

Ligeledes i 2002 præciserede GD REGIO kriterierne for anvendelse af indikatorerne for tildelingen af resultatreserven, jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1260/1999, bl.a. som led i den forenklingsstrategi, Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne havde vedtaget.

- Evaluering af indkaldelserne af tilbud vedrørende forhåndsevalueringerne af de nationale udviklingsprogrammer og operationelle programmer, der var fremlagt af kandidatlandene

GD REGIO evaluerede i 2002 referencerammerne for forhåndsevalueringerne af kandidatlandenes nationale udviklingsprogrammer og operationelle programmer. Evalueringen medførte i visse tilfælde en ændring af referencerammerne, hvis det viste sig, at disse var mangelfulde.

Overholdelse af additionalitetsprincippet i 1994 - 1999

Et af de generelle principper for strukturfondenes funktion, nemlig additionalitetsprincippet, der er reguleret i artikel 9 i samordningsforordningen (EØF) nr. 2082/93, tager sigte på at forhindre, at strukturfondsbevillingerne træder i stedet for offentlige støtteberettigede udgifter i medlemsstaten til fælles indsatsområder.

Ifølge artikel 9 skal hver medlemsstat for hvert mål og i alle de berørte områder fastholde sine offentlige eller dermed ligestillede strukturudgifter (bortset fra strukturfondsbidrag) på mindst samme niveau i faste priser som i den foregående programmeringsperiode, idet der dog tages hensyn til de makroøkonomiske betingelser, hvorunder disse finansieringer foretages, samt til visse særlige økonomiske omstændigheder såsom privatiseringer, uforholdsmæssigt store strukturudgifter for det offentlige i den foregående programmeringsperiode og konjunkturudviklingen i medlemsstaten.

Overholdelsen af additionalitetsprincippet kan først kontrolleres efterfølgende efter afslutningen af programmeringsperioden. Kontrollen vedrørende perioden 1994-1999 skal ske på grundlag af de støtteberettigede offentlige eller dermed ligestillede udgifter, der faktisk blev afholdt mellem 1994 og 1999.

I slutningen af 2001 anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at fremsende oplysninger om de faktisk afholdte udgifter for mål 1 og 6. Oplysningerne skulle ledsages af en angivelse af oplysningskilder, anvendte deflatorer samt anvendte beregningsmetoder. Eventuelle afvigelser mellem de faktisk afholdte gennemsnitlige udgifter for perioden 1994-1999 og udgifterne for den foregående periode vil blive vurderet.

Ved udgangen af 2002 var den efterfølgende kontrol af overholdelsen af additionalitetsprincippet i perioden 1994-1999 afsluttet for ni medlemsstaters vedkommende: Belgien, Grækenland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig (mål 1-kontroller) samt Finland og Sverige (mål 6-kontroller).

I syv medlemsstater er der sket en væsentlig stigning i de nationale offentlige udgifter i faste priser i forhold til perioden 1989-1993 på mellem 10 % og 30 %.

I to lande, nemlig Spanien og Tyskland, er der konstateret et fald i de offentlige udgifter på henholdsvis 2,4 % og 20 % i forhold til perioden 1989-1993, men dette betyder ikke, at additionalitetsprincippet ikke er overholdt, men skyldes, at det offentlige havde uforholdsmæssigt store strukturudgifter i den foregående programmeringsperiode.

De irske myndigheder mangler stadig at fremsende de sidste oplysninger, men additionalitetsprincippet synes at være overholdt i perioden 1994-1999.

Selv om de sidste komplette oplysninger for Italien endnu ikke foreligger, især de endelige oplysninger om kommunernes udgifter, synes det muligt at fastslå, at de gennemsnitlige offentlige udgifter, der er støtteberettigede under mål 1, for perioden 1994-1999 var lavere end de gennemsnitlige årlige udgifter for perioden 1989-1993.

På grundlag af de oplysninger vedrørende Frankrig og Det Forenede Kongerige, der hidtil er modtaget, er det umuligt at fastslå, om additionalitetsprincippet er blevet overholdt.

b) FIUF

GD Fish har på EU-plan iværksat en efterfølgende evaluering af FIUF-programmerne for perioden 1994-1999. Kontrakten blev indgået i december 2002, og den endelige rapport forventes at foreligge i oktober 2003. En række medlemsstater har gennemført deres egne evalueringer, og de endelige rapporter herom forventes ligeledes at foreligge inden udgangen af 2003.

I 2002 påbegyndte en række medlemsstater midtvejsevalueringen. På et seminar den 24. februar 2003, hvori deltog de ansvarlige for midtvejsevalueringer af FIUF-programmerne for 2000-2006 i medlemsstaterne, drøftedes de vedtagne referencerammer og metoder. Trods væsentlige forsinkelser for visse programmers vedkommende forventes de fleste af de endelige rapporter i overensstemmelse med artikel 42 i forordning nr. 1260/1999 at foreligge senest den 31. december 2003.

c) EUGFL, Udviklingssektionen

Efterfølgende evalueringer for programmeringsperioden 1994-1999:

Medlemsstaterne afsluttede de fleste af de efterfølgende evalueringer og fremsendte rapporterne herom til Kommissionen. Kommissionen modtog i alt 17 rapporter om den efterfølgende evaluering vedrørende forordning nr. 950/97 (foranstaltninger til forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet - mål 5a), 12 rapporter vedrørende forordning nr. 951/97 (forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter - mål 5a), 52 rapporter vedrørende mål 5b-foranstaltninger og 82 rapporter vedrørende Leader II-initiativet. Ved udgangen af 2003 manglede der endnu at blive fremlagt en del rapporter.

Kommissionen iværksatte fire sammenfattende evalueringer på EU-plan, som udføres af eksterne evaluatorer. Med henblik herpå blev der indgået fire kontrakter dækkende de efterfølgende evalueringer vedrørende henholdsvis forordning nr. 950/97, forordning nr. 951/97, mål 5b og Leader II. De endelige rapporter om disse fire evalueringer vil foreligge i tredje kvartal 2003.

Midtvejsevalueringer for programmeringsperioden 2000-2006:

Midtvejsevalueringerne er iværksat i samtlige medlemsstater og forventes afsluttet inden den 31. december 2003. Kommissionen har udarbejdet og offentliggjort retningslinjer for evaluering af foranstaltninger vedrørende landdistriktudvikling med henblik på at gøre evalueringerne mere sammenlignelige, således at det er muligt at sammenfatte evalueringsresultaterne på EU-plan. EUGFL-programmerne bør så vidt muligt evalueres efter disse retningslinjer. Der er ligeledes udarbejdet retningslinjer for midtvejsevalueringen af LEADER+-initiativet.

d) ESF

Som planlagt påbegyndtes en efterfølgende evaluering af programmet for 1994-1999, mål 1, 3 og 4, i september 2002, og de endelige resultater forventes at foreligge senest i september 2003. Formålet med evalueringen er at vurdere ESF-indsatsens resultater og virkninger i de beskrevne områder. Der fokuseres især på at kvantificere og kvalificere interventionernes virkninger for personer (de direkte støttemodtagere) og systemer (herunder indirekte støttemodtagere). EF-merværdien af støtten vil så vidt muligt blive bedømt. Evalueringsresultaterne skal anvendes ved i) udarbejdelsen af den næste rapport om økonomisk og social samhørighed, ii) gennemførelsen af ESF-interventionerne for 2000-2006, iii) fastlæggelsen af den fremtidige ESF-politik, iv) forhandlingerne om ESF-programmer med de nye medlemsstater efter udvidelsen af EU og v) analysen af ESF's bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi.

I 2002 støttede GD EMPL fortsat forberedelsen af midtvejsevalueringen af ESF's mål 1-, 2- og 3-programmer for programmeringsperioden 2000-2006. Disse evalueringer tilrettelægges af forvaltningsmyndighederne i et partnerskab med Kommissionen. Inden udgangen af 2002 var der i næsten alle medlemsstater og for næsten alle programmer blevet iværksat midtvejsevalueringer. Kommissionen deltager i de styregrupper, der overvåger evalueringerne.

Styregrupperne har især koncentreret sig om at udvikle tekniske vejledninger for at lette evalueringen af programmer, der henhører under samme EF-støtteramme, drøfte evaluatorernes rapporter om de anvendte metoder og diskutere de første resultater af evalueringen af specifikke eller horisontale aspekter. I en række lande har de forskellige aktører, der er involveret i mål 3-programmerne, aktivt bidraget til rapporterne om evalueringen af de første fem år med den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Kommissionen har for sit vedkommende afholdt regelmæssige møder med medlemsstaterne og evaluatorerne for at fremme deres indbyrdes udveksling af oplysninger og erfaringer. I 2002 var arbejdet især fokuseret på metodevejledninger vedrørende strukturfondenes bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi og kriterierne for vurdering af overvågningssystemerne for mål 3. Endvidere blev der udarbejdet oplæg til evalueringen af ESF's horisontale prioriteter (lige muligheder for mænd og kvinder, lokaludvikling samt informationssamfundet), der danner grundlag for udvekslinger af synspunkter mellem medlemsstaterne og evaluatorerne.

Kandidatlandene har modtaget specifik støtte i form af vejledninger i gennemførelsen af forhåndsevalueringer og specifikke indikatorer for overvågningen af ESF-interventioner.

Hvad angår evalueringen af EQUAL-initiativet forventede Kommissionen, at alle evaluatorer ville blive udpeget i begyndelsen af 2002. Selv om udnævnelserne i de fleste tilfælde blev forsinket, var de fleste af de nationale evaluatorer for EF-initiativprogrammerne allerede udnævnt inden udgangen af november 2002. I september 2002 iværksatte Kommissionen EQUAL-evalueringen for hele EU med henblik på at sammenfatte de nationale evalueringsresultater, vurdere tværnationaliteten samt mainstreaming- og netværksindsatsen på EU-plan og støtte koordineringen af de nationale evaluatorer. Rapporterne herom, der forventes at foreligge i februar og december 2003, vil være en hjælp ved revisionen af programmerne.

Hvad angår evalueringen af nyskabende foranstaltninger i henhold til ESF-forordningens artikel 6 blev den løbende evaluering af pilotprojekterne fra 1998 om lokal socialkapital afsluttet i slutningen af 2002. Evaluatorerne var af den opfattelse, at det var lykkedes at nå ud til de dårligst stillede grupper og hjælpe dem med at finde beskæftigelse. For at opnå disse resultater havde man anvendt den decentrale model, hvor de formidlende organer både rådgiver om og yder mikrolån til mindre projekter. Mange deltagere opnåede gode resultater, og initiativet skabte positive resultater for såvel partnerskaberne som de involverede områder. Evaluatorerne har peget på, at LSK-modellen muligvis gør det muligt at undgå de "konventionelle" programmers problemer og begrænsninger ved på samme tid at sikre vedvarende støtte og tilskud, hurtige betalinger og mindre bureaukrati i forbindelse med mikroprojekter. Disse resultater har relevans for i) europæiske beskæftigelses- og integrationsstrategier, ii) Den Europæiske Socialfond og anvendelsen af globallån og iii) udvikling og udnyttelse af projektpartnerskaber.

Evalueringen af artikel 6-projekterne om "ny økonomi og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter" startede i 2002 og vil blive afsluttet i 2004.

Evalueringen af "lokaludviklingsstrategier og innovation 2002-projekter" blev udbudt, og evaluatorerne vil blive udvalgt inden udgangen af 2002.

3.2. Kontrol

a) Kontrol gennemført af OLAF

OLAF gennemførte i 2002 12 kontrolbesøg i medlemsstaterne for at kontrollere disses strukturaktioner.

Fire af besøgene vedrørte ESF (sager indledt i 2002), mens fire besøg vedrørte EUGFL, Udviklingssektionen, og var en opfølgning af undersøgelser påbegyndt i 1998. Tre besøg vedrørte EFRU (heraf to besøg, der vedrørte sager indledt i 2002, og ét besøg vedrørende en sag, der var blevet indledt i 2000). Endelig blev der gennemført et besøg vedrørende en FIUF-sag, der var blevet indledt i 2001.

Mellem november 2002 og januar 2003 foretog OLAF endvidere sammen med strukturfonds-GD'erne en kontrol af medlemsstaternes gennemførelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 om systemerne og fremgangsmåderne for anmeldelse og overvågning af uregelmæssigheder og af anvendelsen af artikel 8 i forordning (EF) nr. 438/2001. Resultaterne af denne revision vil blive meddelt medlemsstaterne, Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten.

Endvidere har medlemsstaterne for 2002 i henhold til forordning (EF) nr. 1681/94 underrettet Kommissionen om 4 652 tilfælde af uregelmæssigheder omfattende et samlet beløb på 604 466 000,- EUR.

I forhold til 2001 [13] er antallet af anmeldte uregelmæssigheder samt de involverede beløb mere end tredoblet. Dette kan skyldes, at 2002 var det sidste kontrolår før afslutningen af programmerne for perioden 1994-1999.

[13] 2001: antal anmeldte sager: 1 190; samlet beløb: 199 120 000,- EUR.

Det skal ligeledes erindres, at medlemsstaterne ifølge artikel 3 og 12 i forordning (EF) nr. 1681/94 skal sende Kommissionen en opgørelse over alle uregelmæssigheder, der vedrører beløb på 4 000 EUR og derover [14]. Det skal ligeledes bemærkes, at der i forordning nr. 1681/94 ikke sondres mellem svig [15] og andre uregelmæssigheder.

[14] Begrebet uregelmæssighed er defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

[15] Begrebet svig er defineret i artikel 1, stk. 1, i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Endvidere skal det påpeges, at der i 2002 skete væsentlige fremskridt i anvendelsen af ovennævnte forordnings artikel 5, hvorefter medlemsstaterne skal give Kommissionen underretning om forfølgning, der er indledt som følge af de uregelmæssigheder, der er givet meddelelse om, samt om væsentlige ændringer i denne forfølgning. Alligevel har Kommissionen ikke i alle tilfælde fået meddelelse om, hvorledes medlemsstaterne har behandlet de afdækkede uregelmæssigheder. Der findes således mange eksempler på indberettede tilfælde, som ikke er blevet fulgt op. Det drejer sig især om programmer fra den første programmeringsperiode, selv om fristerne for afslutning af en del af disse programmer allerede er udløbet.

Ved den igangværende afslutning af programmerne for perioden 1994-1999 har såvel medlemsstaterne som Kommissionen i øvrigt gjort en stor indsats for at sikre, at de fleste af de tilfælde, hvorom Kommissionen er blevet underrettet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1681/94, er blevet færdigbehandlet ved programmets afslutning. Hvad angår uregelmæssigheder, der endnu er genstand for retsforfølgning på nationalt plan, bør den endelige afregning af de pågældende beløb afvente afslutningen af disse retsforfølgninger.

Den nye forordning (EF) nr. 448/2001 knytter således den finansielle korrektion sammen med de rapporter, der fremlægges i henhold til forordning (EF) nr. 1681/94, og forpligter medlemsstaterne til én gang om året at sende Kommissionen en oversigt over indledte tilbagebetalingsprocedurer, hvilket vil lette den fremtidige finansielle overvågning og gøre det lettere at drage medlemsstaten til ansvar for det beløb, der er gået tabt som følge af medlemsstatens forsømmelighed. Derfor er det af største betydning for medlemsstaterne, at forordning nr. 1681/94 anvendes korrekt.

b) Kontrol gennemført af de operationelle enheder under GD

EFRU

Revision af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

For EFRU-interventionerne (1994-1999) er man fortrolig med de systemer, der anvendes i medlemsstaterne, som følge af tidligere års revisioner, især systemrevisioner foretaget i 2001 vedrørende anvendelsen af forordning nr. 2064/97. Revisionsindsatsen i 2002 var koncentreret om en opfølgning af de vigtigste resultater af de tidligere revisioner, der påvirker medlemsstaternes indsats for at afslutte programmerne. Der blev foretaget ni opfølgningsrevisioner for at kontrollere de trufne afhjælpningsforanstaltninger. Endvidere blev tre INTERREG-programmer kontrolleret. Kontrollem blev fulgt op af en vejledning til medlemsstaterne i anvendelsen af artikel 8 i forordning nr. 2064/97 på denne type programmer. Generelt er der truffet tilfredsstillende foranstaltninger til afhjælpning af de væsentligste mangler. I enkelte tilfælde er der dog endnu problemer, som ikke er blevet afhjulpet på tilfredsstillende måde.

De pågældende programmer vil blive nøje gennemgået inden afslutningen, og i tvivlstilfælde vil udbetalingen af restbeløbet blive suspenderet. Reglerne for, hvorledes afslutningsrevisionerne skal gennemføres for at sikre, at medlemsstaterne har fulgt en korrekt og pålidelig procedure ved programafslutningen, er allerede udarbejdet.

Afslutningsrevisioner af programmerne for perioden 1994-1996

Som et pilotprojekt blev der gennemført syv afslutningsrevisioner vedrørende mål 2-programmer for 1994-1996, der var blevet afsluttet i 2001. Der blev afdækket væsentlige uregelmæssigheder i de reviderede programmer for to medlemsstaters vedkommende (Spanien og Italien). Når drøftelserne med myndighederne er afsluttet, kan de finansielle korrektioner foretages, ligesom det kan overvejes af udvide revisionsarbejdet til at omfatte andre afsluttede programmer fra denne periode. Revisionerne har også gjort det muligt at identificere bestemte typer problemer, der vil blive taget hensyn til ved planlægningen af den kontrol af afslutningsprocesserne, der skal finde sted i 2003.

Revision af programmerne for 2000-2006

Der er gennemført skrivebordskontrol af de artikel 8-erklæringer, der blev modtaget i andet halvår 2002. I over halvdelen af tilfældene blev det konstateret, at erklæringerne ikke kunne accepteres, normalt på grund af utilstrækkelig dokumentation, hvorfor betalingerne blev suspenderet.

FIUF

I 2002 foretog GD Fish 11 kontroller på stedet i følgende medlemsstaterne: Spanien (4), Frankrig (1), Portugal (1), Italien (1), Irland (1), Tyskland (1), Grækenland (1) og Finland (1):

- 3 systemrevisioner vedrørende programmeringsperioden 1994-1999, herunder forberedelserne til afslutningen (FR, GR, IRL)

- 5 revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende programmeringsperioden 2000-2006 (ES, DE, PT)

- 1 kontrol af projekter inden for akvakultur, forarbejdning samt modernisering af fiskerfartøjer (FI)

- 2 kontroller af projekternes forskriftsmæssighed og af regnskabsføringen (ES, IT).

ESF

I 2002 blev der gennemført i alt 30 kontrolbesøg i medlemsstaterne med det primære formål at evaluere systemerne for den nye programmeringsperiode 2000-2006, efter at Kommissionen i perioden juni-december 2001 havde modtaget beskrivelser af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer.

Kontrollerne vedrørende den nye periode 2000-2006 fordeler sig som følger:

12 forebyggende revisioner vedrørende mål 1

15 forebyggende revisioner vedrørende mål 3

3 forebyggende revisioner vedrørende EQUAL-initiativet.

Det fastsatte mål, nemlig at gennemføre mindst én forebyggende revision af ESF-projekterne i hver enkelt medlemsstat i 2002, blev opnået (seks medlemsstater er blevet revideret én gang, mens der i ni medlemsstater er blevet foretaget revision to eller tre gange).

Disse kontroller har gjort det muligt på stedet at vurdere de systembeskrivelser, der var fremlagt af medlemsstaterne (artikel 5 i forordning nr. 438/2001). Hovedkonklusionerne af kontrollerne blev fremlagt på koordinationsmøderne, som alle fandt sted inden den 28. februar (for 12 af de 15 medlemsstater), mens kontrolrapporterne blev fremsendt til medlemsstaterne inden for en frist på i gennemsnit 8,7 uger, dvs. en frist, der ikke overskrider de grænser for god praksis, som Kommissionen har fastlagt som led i forenklingsprocessen.

Der blev foretaget fire revisioner som led i den kontrol af gennemførelsen af forordning nr. 2064/97, der var påbegyndt i 2001, og som havde til formål at evaluere, hvor langt medlemsstaterne var nået i forberedelserne til afslutningen, og forberedelsernes kvalitet (hvorved det f.eks. blev muligt i tide at gøre Storbritannien (Nordirland) opmærksom på manglerne og få medlemsstaten til fuldstændigt at ændre certificeringsprocedurerne i henhold til artikel 8).

Der blev foretaget yderligere to revisioner vedrørende programmeringen for 1994-1999 (heraf én afslutningsrevision i samarbejde med de franske kontrolmyndigheder).

EUGFL, Udviklingssektionen

I første halvår 2002 fortsatte GD AGRI den kontrolundersøgelse af programmerne for 1994-1999, der var påbegyndt i 2001, med henblik på at gennemgå medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer før afslutningen med særlig vægt på anvendelsen af forordning nr. 2064/97. I 2002 omfattede undersøgelsen 13 kontrolbesøg i 12 medlemsstater (DE, IT, ES, UK, FR, LUX, NL, AU, PT, DK, SW, FIN). GD AGRI's undersøgelse af programmerne for 1994-1999 før programmernes afslutning, der blev foretaget i 2001/2002, omfattede 27 besøg og dækkede samtlige medlemsstater.

Under kontrolbesøgene i 2002 afdækkedes de samme problemer som i 2001, dvs. en for sen eller utilfredsstillende anvendelse af forordning nr. 2064/97, problemer med afstemningen af udgifter, tilfælde med ikke-støtteberettigede udgifter eller projekter mv. Ved afslutningen af programmerne tages der/er der blevet taget hensyn til alle de afdækkede problemer.

I andet halvår 2002 traf GD AGRI alle nødvendige forberedelser til afslutningen af programmerne for 1994-1999 og gennemgik bl.a. ca. 100 kontrolerklæringer (ud af i alt ca. 380), som medlemsstaterne havde forelagt Kommissionen i henhold til artikel 8 i forordning nr. 2064/97. Kvaliteten af de første kontrolerklæringer var ikke tilfredsstillende, og GD AGRI måtte derfor udbede sig yderligere oplysninger eller præciseringer fra medlemsstaterne. I årets løb forbedredes erklæringernes kvalitet gradvis.

I 2002 indkaldte GD AGRI endvidere tilbud fra eksterne revisionsfirmaer med henblik på at få hjælp til at gennemgå beskrivelserne af forvaltnings- og kontrolsystemerne for programmerne for 2000-2006 og gennemføre kontrolbesøg. Udvælgelsesproceduren blev afsluttet, og kontrakten blev indgået i begyndelsen af 2003.

4. Komitéer og udvalg

4.1. Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne

Denne komité fungerer som forvaltningskomité, når den behandler bestemmelser om gennemførelse af strukturfondsforordning nr. 1260/1999, og som rådgivende komité i andre sager. Endvidere fungerer komitéen som et forum for belysning og drøftelse af eventuelle særlige punkter i forbindelse med gennemførelsen af strukturfondsinterventionerne, især EFRU-interventionerne. Komitéen afholdt ti møder, mens dens arbejdsgruppe for byplanlægningsmæssige og territoriale anliggender holdt fem møder. I alt blev der behandlet ca. 75 sager.

En stor del af 2002 gik med at drøfte Kommissionens forslag om forenkling, afklaring, koordinering og smidiggørelse af forvaltningen af strukturpolitikkerne. Størstedelen af komitéens arbejde i andet halvår 2002 var således koncentreret om disse emner. Hvad angår et af forslagene, nemlig forslaget om ændring af gennemførelsesbestemmelserne om støtteberettigelse, var det på grund af stor uenighed blandt medlemsstaterne nødvendigt med en skriftlig afstemning.

Resultaterne af disse drøftelser har dannet grundlag for Kommissionens meddelelse om forenkling, som blev vedtaget den 25. april 2003.

4.2. ESF-udvalget

ESF-udvalget afholdt fire plenarmøder i 2002, mens den tekniske arbejdsgruppe holdt syv møder.

ESF-udvalget afgav udtalelse om to sager, nemlig revisionen af forordningerne nr. 1685/2000 og nr. 485/2001 og de supplerende retningslinjer for kandidatlandene.

Udvalget behandlede en bred vifte af emner, der vedrørte Den Europæiske Socialfonds aktiviteter i løbet af 2002. Udvalget behandlede især resultaterne af evalueringen af den europæiske beskæftigelsesstrategi og den foreslåede revision af proceduren og tidsplanen i den forbindelse med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Udvalget brugte også meget tid på at drøfte evalueringsspørgsmål, ikke alene vedrørende ESF-programmer, men også vedrørende andre programmer, hvor der for nylig er udarbejdet evalueringsrapporter. Udvalget modtog tillige rapporter om fremskridtene i artikel 6-aktiviteterne, både hvad angår udbudsprocedurer og årsberetningen. ESF-udvalget fik endvidere forelagt en rapport om den undersøgelse, der var blevet udført for Kommissionen af gennemførelsen af ESF-interventioner i programmeringsperioden 2000-2006, hvor den støtte, der i programmeringsdokumenterne var blevet tildelt den europæiske beskæftigelsesstrategi, blev gennemgået. Udvalgsmedlemmerne blev løbende underrettet om udviklingen i udvidelsesforhandlingerne. På årets sidste møde deltog repræsentanter for kandidatlandene. Dette møde blev især anvendt til drøftelser om gennemførelsen af ESF-interventioner i kandidatlandene efter udvidelsen.

I 2002 drøftede den tekniske arbejdsgruppe især forenklingsprocessen, og drøftelserne kulminerede på det fælles møde for alle strukturfondsudvalg og -komitéer i november. Arbejdsgruppen behandlede tillige andre emner vedrørende den administrative og finansielle implementering af ESF-støtten.

4.3. Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne (STAR)

STAR-komitéen (landbrug og udvikling af landdistrikter) holdt 13 møder i 2002, hvor den fungerede som forvaltningskomité efter fremgangsmåden i artikel 47, stk. 3, og udtalte sig positivt om forordning nr. 2251/2002 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2759/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden.

Komitéen afgav positiv udtalelse om 47 planer om udvikling af landdistrikter i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/99 og om 15 ændringer af planer for udvikling af landdistrikter i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1268/99.

STAR-komitéen drøftede endvidere på fem møder i 2002 indgående forenklingen af Fællesskabets politik for udvikling af landdistrikter. Resultatet af drøftelserne var, at Kommissionen i december 2002 fremlagde detaljerede lovforslag.

4.4. Komitéen for Fiskeri og Akvakultur

Komitéen for Fiskeri og Akvakultur holdt syv møder i 2002 og blev én gang hørt efter den skriftlige procedure (om ændring af forordningerne nr. 1685/2000 og nr. 438/2001).

Komitéen blev bl.a. orienteret om:

- retningslinjerne for den efterfølgende evaluering og midtvejsevalueringen af FIUF-programmerne

- indberetningen af uregelmæssigheder i gennemførelsen af strukturfondsinterventioner og afslutningen af programmerne for perioden 1994-1999

- afslutning af OP/EPD'erne og n+2-reglen

- iværksættelsen af FUP IV og de hertil knyttede støtteordninger

- Kommissionens forslag om forenkling af strukturfondsforvaltningen

- resultaterne af indkaldelsen af forslag til nyskabende aktioner

- meddelelsen om de supplerende retningslinjer for kandidatlandene (strukturfondene og Samhørighedsfonden).

5. Forbindelser med de øvrige institutioner

Europa-Parlamentet

Dialogen med Europa-Parlamentet foregik både under plenarmøderne og under møder med Parlamentets udvalg, bl.a. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (RETT), Budgetudvalget (COBU) og Udvalget om Forfatningsspørgsmål.

På plenarmøderne blev bl.a. følgende beslutninger vedtaget:

- Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2002 om "følgerne af EU's udvidelse for de regioner, der grænser op til ansøgerlandene" på grundlag af Sommer-betænkningen, der blev vedtaget af RETT den 21. marts 2002.

- Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2002 om 12. årsberetning om strukturfondene (2000), årsrapporten for Samhørighedsfonden (2000) og årsrapporten om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA). Denne beslutning er vedlagt Turco-betænkningen, der blev vedtaget af RETT den 22. maj 2002.

- Europa-Parlamentets beslutning af 7. november 2002 om "første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed" på grundlag af Schroedter-betænkningen, der blev vedtaget af RETT den 10. oktober 2002

- Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2002 om forordningen vedrørende særtoldordningen i de franske oversøiske departementer på grundlag af Sudre-betænkningen, der blev godkendt af RETT den 8. oktober 2002.

- Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2002 om et forslag til forordning om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland på grundlag af Caveri-betænkningen, der blev godkendt af RETT den 8. oktober 2002.

Hvad angår første situationsrapport har ud over RETT også Landbrugsudvalget og Udvalget om Udenrigsanliggender afgivet udtalelse.

Schroedter-betænkningen støtter Kommissionens holdninger til en række punkter: nødvendigt at fastholde en stærk og solidarisk samhørighedspolitik baseret på partnerskab med henblik på udvidelsen og også i betragtning af de vedvarende uligheder i EU; ikke gå under 0,45 % af EU's BNP for ikke at skade samhørighedspolitikkens troværdighed; nødvendigt at tilpasse samhørighedspolitikken til de vilkår, der vil gælde for et udvidet EU; nødvendigt at fremme den bæredygtige udvikling og den territoriale samhørighed i Europa og styrke EU's polycentriske, harmoniske og afbalancerede udvikling i overensstemmelse med retningslinjerne i EFFU; støtte områder med særlige handicap (særlig henvisning til regionerne i den yderste periferi); styrke det grænseoverskridende samarbejde; modsætte sig enhver renationalisering af samhørighedspolitikken; fremhæve partnerskabets betydning og overveje trepartsaftaler med regionerne og medlemsstaterne.

Betænkningen giver også udtryk for andre holdninger, f.eks. at det er nødvendigt at anvende andre indikatorer end BNP for at vurdere støtteberettigelse; styrke sammenhængen i beskæftigelsespolitikken, den fælles landbrugspolitik, miljøpolitikken, transportpolitikken og den økonomiske politik med det formål at opnå en bæredygtig regional udvikling; øge kandidatlandenes administrative kapacitet; fastlægge mere fleksible gennemførelsesregler med henblik på en gradvis decentralisering af fondsforvaltningen, idet den effektive og strenge kontrol dog skal opretholdes; styrke støtten til fremme af regionernes konkurrenceevne; lade regionerne gennemføre deres egen udviklingsstrategi; indføre princippet "ét program - én fond" og samtidig give regionerne et større ansvar for gennemførelsen.

I betænkningen anmodes Kommissionen om inden den tredje situationsrapport at fremlægge:

- Et forslag til tidsplan, der kan sikre, at programmeringen for perioden 2007-2013 kan påbegyndes allerede den 1. januar 2007

- Forslag til forbedring af sammenhængen i de af EU's politikker, der påvirker den økonomiske og sociale samhørighed

- Forslag om fremtiden for EF-initiativerne og mål 2.

Regionsudvalget

Efter at formændene Romano PRODI og Jos CHABERT den 24. september 2001 havde underskrevet samarbejdsprotokollen, vedtog Kommissionen i april 2002 en vejledning, der behandler de forskellige aspekter af Kommissionens politik over for Regionsudvalget, den praktiske gennemførelse af programmerne og deltagelsen i Regionsudvalgets arbejde.

I denne forbindelse anmodede kommissær Michel BARNIER den 12. juli 2002 den nye formand for RU, BORE, om en udtalelse i form af en "fremadskuende rapport" om gennemførelsen af strukturfondsinterventionerne med særlig vægt på, hvorledes forvaltningen af samhørighedspolitikken kan forenkles efter 2006. Den fremadskuende rapport, der blev udarbejdet af FITTO (PPE/I) og VAN CAUWENBERGHE (PSE/B), blev fremlagt af ordførerne i Helsingfors den 4. december.

Samme dag afgav COTER-udvalget udtalelse om URBAN-initiativet på grundlag af en rapport fremlagt af Sally POWELL (PSE/UK).

I november 2002 deltog Kommissionen i behandlingen af et arbejdsdokument udarbejdet af formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Forfatningsspørgsmål (Napolitano), på grundlag af hvilket RU vedtog sin egen rapport udarbejdet af Lord TOPE (ELDR-UK). Ifølge TOPE-rapporten bør lokale og regionale myndigheder i henhold til subsidiaritetsprincippet have ret til at rejse sager for Domstolen, mens RU bør anerkendes som EU-institution.

Endvidere afgav Regionsudvalgets COTER-udvalg i 2002 udtalelse om "første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed". Ordføreren d'AMBROSIO (PSE/I) fremhævede især de fortsatte uligheder på regionalt plan og marginaliseringen af de ugunstigt stillede regioner.

Endelig tog Kommissionen i 2002 RU's udtalelser om "det grænseoverskridende og tværregionale samarbejde i et udvidet EU" og "EU's øregioner og deres udsigter i forbindelse med udvidelsen" til efterretning.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Som følge af den samarbejdsprotokol, som formændene Romano PRODI og Göke FRERICHS underskrev den 24. september 2001, vedtog Kommissionen i april 2002 en vejledning om de forskellige aspekter af Kommissionens politik over for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, planlægningen og deltagelsen i udvalgets møder.

I denne forbindelse anmodede Michel BARNIER den 23. juli 2002 ØSU's formand, Göke FRERICHS, om en udtalelse i form af en "sonderende udtalelse" om "de øvrige fællesskabspolitikkers bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed". DASSIS (GR/II) fik til opgave at udarbejde rapporten.

I overensstemmelse med den udtalelse om "den fremtidige samhørighedspolitik i et udvidelsesperspektiv", der blev enstemmigt vedtaget under plenarmødet i juli, supplerede MALOSSE (F/II) den udtalelse, der i april 2001 var afgivet om "den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed".

Endvidere udarbejdede CHRISTIE (UK/I) en initiativudtalelse om "den økonomiske og sociale samhørighedsstrategi", hvor der bl.a. lægges vægt på de særlige behov i øregioner, bjergområder, regioner med lav befolkningstæthed samt regioner i den yderste periferi.

Den initiativudtalelse, LOPEZ ALMENDARIZ (E/II) havde udarbejdet om "den fremtidige strategi for EU's regioner i den yderste periferi", blev vedtaget på et plenarmøde i maj.

Udtalelsen fra VASSILARAS (GR/III) om "SMV'erne i øregionerne" blev godkendt på et plenarmøde i april. En anden udtalelse om "bjergområdernes fremtid", der var udarbejdet af BASTIAN (F/III), blev godkendt under plenarmødet i september.

Endelig tog Kommissionen i 2002 fem udtalelser fra ØSU til efterretning.

6. Information og kommunikation

EFRU

Prioriteringen i den regionalpolitiske kommunikationsstrategi for 2002 afspejlede de prioriteter Generaldirektoratet som helhed har fastsat:

- synliggørelse af strukturpolitikken og den merværdi, politikken skaber for EF's borgere ("den brede offentlighed")

- forbedring af resultaterne ved at sikre en optimal formidling af information og bedste praksis til de involverede aktører ("den oplyste offentlighed").

Disse opgaver er fordelt mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne, som har hver deres primære målgrupper. Forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne er især ansvarlige for i henhold til forordning nr. 1159/2000 (information og reklameaktiviteter) at informere borgerne om strukturfondenes aktiviteter og projekter. I 2002 øgedes indsatsen for at fremme og koordinere disse aktiviteter og formidle god praksis, idet der blev afholdt en større konference i marts: "Working together: successful communication on the structural funds", som koncentrerede sig om mål 1 og dækkede regionaludvikling, Udviklingssektionen samt ESF. Efter konferencen mødtes en arbejdsgruppe (SFIT: Structural Funds Information Team) bestående af nationale embedsmænd og embedsmænd fra Kommissionen med ansvar for information yderligere to gange for at udarbejde henstillinger om forskellige spørgsmål. Der blev i den forbindelse etableret en elektronisk "platform" for at lette den daglige kontakt mellem medlemmer af arbejdsgruppen og andre interesserede parter.

De specifikke aktioner i 2002 fokuserede på synliggørelse af samhørighedspolitikkens merværdi for Fællesskabet, forberedelse af den fremtidige samhørighedspolitik på baggrund af udvidelsen samt effektivisering af netværk omfattende EU-relæer og medierne. Blandt de vigtigste regionalpolitiske aktiviteter kan nævnes:

- Offentliggørelse af første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed, som bragte drøftelserne om den anden samhørighedsrapport à jour og gav anledning til en forholdsvis stor presse- og mediedækning

- Den store interesse i 2002 for det nydesignede INFOREGIO-websted bevirkede, at webstedet endte i den bedste tredjedel af samtlige websteder på EUROPA-serveren

- Den månedlige udgivelse af Inforegios nyhedsbrev fortsatte, og nyhedsbrevet blev distribueret til over 60 000 læsere. Inforegios Panorama udgives hver tredje måned

- Større anvendelse i andet halvår af INFOREGIO-webstedets "news room", hvor de seneste nyheder og pressemeddelelser kan findes

- Der blev i årets løb arrangeret en række større begivenheder, herunder "merværdikonferencen" i Bruxelles (som led i en række lignende arrangementer, hvor der følges op på de spørgsmål, der er rejst i den anden samhørighedsrapport eller i den første situationsrapport); 'Cities for Cohesion' i London, hvor der blev indledt en debat med de lokale myndigheder om byplanlægningens plads i den fremtidige samhørighedspolitik, samt "bjergseminaret" i Bruxelles, hvor man gennemgik de aspekter af den territoriale samhørighed, der var omhandlet i den anden samhørighedsrapport

- En række særlige arrangementer for den regionale presse: syv i Tyskland, ét i Sevilla (samtidig med det spanske EU-formandskab) og ét i Aalborg under det danske formandskab. Alle disse arrangementer blev organiseret i fællesskab med Kommissionens repræsentationskontorer i disse lande

- Den række særlige seminarer, GD REGIO afholder for regionernes repræsentationskontorer i Bruxelles, fortsatte med møder om den første samhørighedsrapport, URBAN-initiativet, reglerne om information og reklameaktiviteter samt INTERREG

- 34 andre begivenheder organiseret af eksterne organer, hvor GD REGIO bidrog med talere og/eller udstillingsstande, og som samlet havde ca. 17 000 deltagere.

FIUF

Informations- og reklameaktiviteterne i fiskeri- og akvakultursektoren var et led i reformen af den fælles fiskeripolitik. Den første "reformpakke" blev fremlagt af Kommissionen i maj og vedtaget af Rådet i slutningen af december. Gennem hele sommeren besøgte de såkaldte "blue teams" medlemsstaterne for at forklare de berørte kredse og medierne, hvilke udfordringer denne reform repræsenterede og især reformens konsekvenser for strukturstøtten til fiskerisektoren. Fiskerflådens overkapacitet i forhold til de disponible ressourcer og følgerne heraf for sektorens lønsomhed og for beskæftigelsen har nemlig ført til en omlægning af støtten, som har krævet en intensiv dialog og kommunikation med og mellem alle berørte kredse. I juni var der mulighed for at "chatte" med kommissær Franz Fischler på internettet.

I 2002 påbegyndtes redigeringen af en ny version af brochuren "Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet - brugsanvisning", som tager hensyn til de ændringer, der er foretaget i FIUF-bestemmelserne som følge af reformen af den fælles fiskeripolitik. Den nye version af brochuren forventes offentliggjort i 2003.

Der blev tillige oprettet filmbanker til brug for den audiovisuelle kommunikation vedrørende fiskerisektorens strukturer. Der blev optaget film i Spanien, Italien og Scotland, som blev stillet gratis til rådighed for medierne.

Hertil kommer nye kort i form af plakater med oplysninger om to hastigt ekspanderende erhvervssektorer: forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter (produktions- og beskæftigelsesstatistikker mv.) og dam- og havbrug (hvilke arter, der opdrættes i de enkelte lande).

Endvidere fortsatte en række målrettede aktioner som f.eks.:

- deltagelsen i den internationale messe "European Seafood" (I Bruxelles i april) over temaet "forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter"

- formidlingen af oplysninger via tidsskriftet "La Pêche européenne"

- ajourføring af det websted, der er forbeholdt den fælles fiskeripolitik, og hvor et særligt link giver adgang til oplysninger om Fællesskabets strukturstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren.

EUGFL

Kommissionen fortsatte sin informations- og kommunikationsindsats med formidling af oplysninger om de aktioner vedrørende udvikling af landdistrikter, der finansieres af EUGFL. De anvendte midler var bl.a. rubrikken "udvikling af landdistrikter" på GD AGRI's websted og dette GD's månedlige nyhedsbrev, hvor landdistriktudviklingen blev omtalt flere gange i 2002.

En vigtig begivenhed i 2002 var Kommissionens fremlæggelse af meddelelsen om midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik. Meddelelsen blev offentliggjort både på internettet og i brochureform og indeholder bl.a. et afsnit om reformens følger for politikken vedrørende udvikling af landdistrikter.

BILAG 1 GENNEMGANG PR. LAND

belgien

1. Mål 1

EFRU

Den vallonske region fremsendte i 2002 den fuldstændige liste over Natura 2000-levesteder, hvilket har gjort det muligt at ophæve suspensionen af betalingerne til to foranstaltninger under hvert af de vallonske EPD'er.

Programtillægget til EPD'et for mål 1 Hainaut blev ændret efter Kommissionens godkendelse af den finansieringstekniske ordning.

Overvågningsudvalget holdt to møder i 2002, hvoraf det første blev afholdt den 27. juni. Her skulle medlemmerne af overvågningsudvalget gennemgå og godkende den årlige rapport for 2001. På dette møde nægtede overvågningsudvalget at godkende rapporten med den begrundelse, at den ikke indeholdt ajourførte oplysninger for ESF. Kommissionen modtog den reviderede rapport den 20. september. Den 25. oktober godkendte Kommissionen rapporten, men anmodede dog om yderligere oplysninger om ét projekt (PASS), hvor Kommissionen vidste, at der var opstået økonomiske vanskeligheder.

På det andet møde i overvågningsudvalget, der blev afholdt den 17. december, blev der på Kommissionens initiativ lejlighed til ud over de rutinemæssige forvaltningsspørgsmål at drøfte kvaliteten af interventionerne. Drøftelserne, der var centreret om to temaer: innovation samt forskning og udvikling, gjorde det muligt i højere grad at inddrage af arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i arbejdet.

Gennemførelsen af allerede godkendte projekter fortsatte. Task force'en gennemgik forslagene til projekter, der skulle have tildelt de resterende strukturfondsmidler, der var afsat til dette program, nemlig ca. en tredjedel af det disponible budget, hvorefter udvælgelsen af projekterne kunne begynde.

Ved udgangen af 2002 var der indgivet anmodninger om EFRU-betalinger til et beløb på over 93 mio. EUR svarende til ca. 23 % af de disponible bevillinger. Udgiftsoverslagene, der var tilpasset forpligtelserne for ikke at miste bevillinger som følge af anvendelsen af n+2-reglen, holdt. Dog blev den sidste betalingsanmodning først indgivet efter den 31. oktober, som er den frist, der i forordning nr. 1260/99 er fastsat for indgivelse af betalingsanmodninger.

FIUF

Under EPD 2000-2006 for mål 1-regioner, der var blevet godkendt af Kommissionen den 16. maj 2000, er 1,7 mio. EUR blevet tildelt FIUF-foranstaltninger, især investeringer i forarbejdning af fisk og fiskeriprodukter.

Ved udgangen af 2002 havde de belgiske myndigheder endnu ikke indgået forpligtelser for ovennævnte beløb. Hvad angår anvendelsen af n+2-reglen er der ud over betalingen af acontobeløb ikke foretaget nogen FIUF-betalinger. Et beløb på 81 200 EUR af FIUF-støtten forventes frigjort i 2003.

EUGFL

Den vallonske plan for udvikling af landdistrikter indeholder retningslinjerne for iværksættelsen af det prioriterede felt 3 i EUGFL-delen af mål 1-EPD'et for Hainaut. Ifølge EPD'et skal det prioriterede felt 3 tildeles 41,572 mio. EUR. Ved udgangen af 2002 var der disponeret over forpligtelses- og betalingsbevillinger på henholdsvis 16,320 mio. EUR og 7,532 mio. EUR.

ESF

To år efter godkendelsen af udfasnings-EPD'et for mål 1 Hainaut er over 150 projekter blevet godkendt. Disse projekter støttes af strukturfondene med over 410 mio. EUR svarende til mere end to tredjedele af det disponible budget for dette program. De vigtigste foranstaltninger, det er besluttet at yde støtte til, er foranstaltningerne vedrørende støtte til industri- og serviceinvesteringer, finansieringsteknik, forskningscentre og udnyttelse af det turistmæssige og kulturelle potentiale. Der er endnu kun disponeret over 30 mio. EUR svarende til 5 % af de disponible betalingsbevillinger.

ESF støtter dette mål 1-EPD for Hainaut med i alt 191,9 mio. EUR, som er afsat til gennemførelse af en særlig felt 2-foranstaltning (udnyttelse af forskerpotentialet og oprettelse af forskningscentre) samt til afslutning af felt 5-foranstaltningerne (forebyggende indsats på arbejdsmarkedet) og felt 6-foranstaltningerne (forbedring af den erhvervsmæssige reintegration og den sociale integration). Felt 2-foranstaltningen har således gjort det muligt at tilbyde unge forskere supplerende uddannelse på virksomhederne, og yderligere 15 unge forskere vil få samme tilbud i 2003. Samtlige ESF-interventioner på dette område har generelt udviklet sig tilfredsstillende og planmæssigt. I slutningen af 2002 var der disponeret over 40 % af ESF's forpligtelsesbevillinger.

2. Mål 2

EFRU

I den vallonske region godkendte overvågningsudvalget den 22. april 2002 programtillæggene til to mål 2-programmer, som derefter blev forelagt Kommissionen den 23. maj og godkendt af denne den 9. juli. De årlige rapporter var korte, idet de, da EPD'erne først var blevet godkendt i december 2001, kun omfattede en meget kort periode. Ved udgangen af 2002 var der ikke gjort store fremskridt hvad angår udvælgelsen af projekter.

Der blev oprettet et styreudvalg, der fik til opgave at udarbejde udbudsmaterialet vedrørende de mellemliggende evalueringer af de vallonske EPD'er. De modtagne tilbud blev gennemgået, og finansinspektionen fik inden årets udgang forelagt forslag om en evaluator for hvert EPD til godkendelse.

For regionen Bruxelles-Capitale var 2002 det år, hvor programtillægget blev iværksat, og hvor de første resultater af projekterne "i marken" blev opnået. Denne region kunne således indgive sine to første anmodninger om mellemliggende betalinger fra Kommissionen.

Overvågningsudvalget, som holdt møde i juni og november, foretog en grundig "partnerskabsdrøftelse" om finansieringsteknik og især om den iværksætterydelse, der er omhandlet i mål 2-programmet.

Endvidere godkendte overvågningsudvalget udbudsmaterialet til brug for udvælgelsen af evaluatoren, som skal foretage midtvejsevalueringen af programmet. Evaluatoren vil blive udvalgt i begyndelsen af 2003, og evalueringen forventes afsluttet i efteråret 2003.

For den flamske region var 2002 det år, hvor de fire mål 2-programmer for alvor kom i gang, især i de regioner, der modtager strukturfondsstøtte for første gang, idet Kommissionen havde godkendt to af programtillæggene i oktober 2001 og de to sidste i slutningen af november 2001.

Da programmerne således var sat i gang, kunne den flamske region indgive anmodning om mellemliggende betalinger for de fire programmer, således at den automatiske frigørelse af bevillinger, der finder sted 18 måneder efter beslutningen om at yde strukturfondsstøtte, blev undgået.

Ud over vanskelighederne i forbindelse med den flamske regions medfinansiering af byudviklingsprogrammerne (Antwerpen og Gent) og problemer med at skaffe ESF-projekter fra West Vlaanderen er der ingen særlige bemærkninger til programgennemførelsen bortset fra, at der er en risiko for, at n+2-reglen vil blive udløst for det vestflamske ESF-programs vedkommende.

Overvågningsudvalget behandlede disse fire programmer på tre møder i 2002, nemlig i april, juni og november. På det sidste af disse møder drøftede man spørgsmålet om udnyttelse af den naturlige og kulturelle arv med henblik på at fremme turismen. I tilknytning til hvert møde blev projekter i det af det pågældende program omfattede område besøgt, og herved fik såvel Kommissionen som repræsentanterne for de øvrige programmer kendskab til de flamske projekter og disses forløb. Endvidere blev der arrangeret et møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne samt et projektbesøg i Limburg-provinsen (januar 2002) og Gent (oktober 2002). Endelig besøgte kommissæren den 14. juni 2002 efter indbydelse fra ministerpræsidenten for den flamske regering en række projekter i Limburg-provinsen.

På mødet i november 2002 besluttede overvågningsudvalget, hvem der skulle have tildelt kontrakten for midtvejsevalueringen af de fire programmer (samt af Urban II-programmet for Antwerpen). Før dette møde havde der været afholdt et møde mellem repræsentanter for Kommissionen, forvaltningsmyndigheden og programsekretariaterne, hvor tilbuddene blev sammenlignet.

ESF

For Belgien er der vedtaget seks ESF-programmer, dels egentlige mål 2-programmer, dels programmer vedrørende overgangsstøtte til de tidligere mål 2- og mål 5b-områder.

I den vallonske region gennemføres to mål 2-programmer, nemlig ét vedrørende Meuse-Vesdre-bassinet (EFRU- og ESF-støtte på 158,3 mio. EUR) og ét vedrørende landdistriktet Dinant-Philippeville (EFRU- og ESF-støtte på 58,4 mio. EUR).

Hovedformålet med mål 2-planen for 2000-2006 for Meuse-Vesdre-bassinet er at øge dette støtteberettigede områdes økonomiske og sociale velstand ved at gennemføre foranstaltninger, der bekræfter områdets status som storbyområde. Mål 2-EPD'et omfatter fem prioriterede felter (hvortil kommer den tekniske bistand): diversificering af erhvervsgrundlaget, optagelse i vidensamfundet, styrkelse af beskæftigelsesegnethed og knowhow, konsolidering af den internationale funktion og fremme af en bæredygtig byudvikling.

Mål 2-planen for Dinant-Philippeville har som overordnet mål at stimulere og styre udnyttelsen af distriktets udviklingspotentiale. Planen omfatter tre prioriterede felter (hvortil kommer teknisk bistand): stimulere og støtte udviklingen af lokalområdets kommercielle potentiale, strukturere landdistriktet og styrke beskæftigelsesegnethed og knowhow.

Vlaanderen har fået tildelt en fællesskabsstøtte på i alt 186,4 mio. EUR, heraf 148,2 mio. EUR til deling mellem de egentlige mål 2-områder og 38,2 mio. EUR som overgangsstøtte. Støtten er fordelt på fire programmer (ét program pr. provins bortset fra Vlaams Brabant), som blev vedtaget i maj/juni 2001.

Strukturaktionen tager sigte på områder under omstilling, bl.a. det tidligere flamske kulmineområde og den belgiske kyst, kriseramte byområder (Antwerpen og Gent) samt landdistrikter.

Det skal bemærkes, at hvert af de fire "provinsprogrammer" på en måde er opdelt i to klart adskilte underprogrammer:

- Limburg: dette program repræsenterer en økonomisk støtte fra EU på i alt 92,7 mio. EUR (82,1 mio. EUR fra EFRU og 10,6 mio. EUR fra ESF). Ud over EU-støtten indebærer programmet investeringer til et beløb af 119 mio. EUR fra den offentlige sektor i Vlaanderen og 28,7 mio. EUR fra den private sektor, hvilket repræsenterer udgifter på i alt 240,4 mio. EUR. Programmet omfatter følgende prioriterede felter: initiativer til fremme af private investeringer og beskæftigelse, optimering af vilkårene for det lokale erhvervsliv og integreret udvikling af landdistriktet Haspengouw

- Kustgebied-Westhoek (West Vlaanderen): dette program modtager økonomisk støtte på i alt 33 mio. EUR (30,5 mio. EUR fra EFRU og 2,5 mio. EUR fra ESF) fra EU. Programmet vedrører dels kystområdet, som har særlige vanskeligheder som følge af nedgangen i fiskerisektoren og derfor er berettiget til mål 2-støtte fra strukturfondene, dels Westhoek, et tidligere mål 5b-område, der nu modtager overgangsstøtte. Ud over EU-støtten indebærer programmet offentlige flamske investeringer på 70,6 mio. EUR og 13,7 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer udgifter på i alt 117,4 mio. EUR. Programmet omfatter følgende prioriterede felter: udvikling af turismen, styrkelse af den lokale erhvervsstruktur, bæredygtig tværsektoriel udvikling og kvalitativ forbedring af leve- og arbejdsvilkårene i området, uddannelse og arbejdsmarkedet

- Oost Vlaanderen: EU's økonomiske støtte til dette program beløber sig til 13,6 mio. EUR (kun fra EFRU). Til denne EU-støtte skal lægges 32 mio. EUR i offentlige flamske investeringer og 13,5 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer udgifter til programmet på i alt 59,1 mio. EUR. De prioriterede felter er følgende: udvikling af erhvervs- og beskæftigelsesinitiativer, forbedring af bæredygtigheden og livskvaliteten i byerne og landdistrikterne samt stimulering af udviklingen af turismen i landdistrikterne

- Provinsen Antwerpen: EU støtter dette program med 47 mio. EUR (41,6 mio. EUR fra EFRU og 5,5 mio. EUR fra ESF). Hertil kommer 81,5 mio. EUR i offentlige flamske investeringer og 7,3 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer udgifter til programmet på i alt 135,8 mio. EUR. Programmet omfatter to geografisk definerede prioriterede felter: Kempen: udvikling og revitalisering af industriområder, udvikling af samarbejdet mellem de lokale SMV'er, fremme af NIKT og innovation, bl.a. gennem udveksling af viden mellem virksomheder og etablering af netværk, udvikling af uddannelses- og forskningsinfrastrukturer samt en mere integreret indsats på turistområdet. Den nordøstlige del af Antwerpen: fremme af uddannelse og forbedring af den lokale befolknings kvalifikationer, retablering af byens offentlige rum, der skal gøres mere attraktive, forbedring af kvaliteten af de lokale offentlige tjenester og fremme af synergien i de for lokalområdet vigtige sektorer som f.eks. levnedsmiddelindustri, mode og design.

For nogle af disse programmers vedkommende er der opstået en del vanskeligheder med gennemførelsen af ESF-foranstaltningerne bl.a. på grund af områdernes begrænsede geografiske udstrækning.

3. Mål 3

De fem belgiske mål 3-EPD'er vedrørende erhvervsuddannelse og beskæftigelse til et beløb af i alt 765 mio. EUR er et led i gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i Belgien.

- EPD forbundsarbejdsministeriet: 69,1 mio. EUR. Halvdelen af budgettet er afsat til erhvervsmæssig reintegrering af dårligt stillede grupper. Andre foranstaltninger vedrører konsolidering af beskæftigelsen i lokalmiljøet (børnepasning, ældrepleje mv.) og foranstaltninger til fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Tempoet for gennemførelsen har været gradvis stigende og nåede i 2002 op på et tilfredsstillende niveau

- EPD Vlaanderen: 376,2 mio. EUR. 48 % er afsat til forebyggende foranstaltninger, der skal forbedre den erhvervsmæssige integrering, mens 21 % af budgettet vedrører erhvervsmæssig reintegrering af langtidsledige. Der er disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger til disse to prioriteter frem til 2003. Programmets øvrige prioriteter har til formål at fremme virksomheders og ansattes tilpasningsevne, udvikle iværksætterkulturen og styrke ligestillingen. Gennemførelsen af disse prioriterede felter foregår nu i et tilfredsstillende tempo

- EPD Wallonie/Bruxelles (ekskl. Hainaut): 285,5 mio. EUR fra ESF, hvoraf der ved udgangen af 2002 var disponeret over 43 %. Bekæmpelse af arbejdsløsheden og forbedring af uddannelserne er fortsat de områder, der prioriteres højest i dette program

- EPD Bruxelles Capitale: 23,7 mio. EUR. Selv om denne region er det største beskæftigelsesområde i landet, har regionen den højeste arbejdsløshed i Belgien. Hovedprioriteterne i programmerne er bekæmpelse af udstødelsen fra arbejdsmarkedet, forebyggelse af arbejdsløshed og udvikling af mere sammenhængende beskæftigelsespolitikker på lokalt plan. Generelt er gennemførelsestempoet som planlagt

- EPD for det tysksprogede fællesskab: 10,7 mio. EUR. Støtten har til formål at mindske langtidsledigheden, fremme den erhvervsmæssige integrering af dårligt stillede grupper, fremme uddannelse, udvikle tilpasningsevnen og iværksætterkulturen og endelig fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. Gennemførelsen af programmet forløber planmæssigt.

4. FIUF uden for mål 1

Fiskeriprogrammet for perioden 2000-2006 for regionerne uden for mål 1 blev vedtaget ved kommissionsbeslutning af 21. december 2000. Programmet indebærer en FIUF-tildeling på i alt 35,3 mio. EUR for ovennævnte periode og fokuserer primært på forarbejdning af fisk samt fornyelse og modernisering af fiskerflåden.

Hele den nødvendige "administrative infrastruktur" (programmeringsdokumenter, overvågningsudvalg osv.) er blevet etableret.

Gennemførelsestempoet er forholdsvis lavt. I alt har Kommissionen modtaget anmodninger om tilbagebetaling for ca. 4 % af den samlede FIUF-tildeling. Størstedelen af dette beløb vedrører den midlertidige oplægningspræmie, der er et led i planen for genoprettelse af torskebestanden.

Fiskeriprogrammet for 2000-2006 omfatter Vlaanderen, Wallonie og forbundsregeringen.

I forbindelse med den institutionelle reform i Belgien, som trådte i kraft 2002, fik den flamske regering ansvaret for fiskeriprogrammet.

Den institutionelle reform - som indebar store personalerokeringer - er en af årsagerne til den lave gennemførelsesgrad for programmet.

Den nye forenklingsindsats kunne ikke nå at påvirke udviklingen i 2002.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER +

I december 2001 godkendte Kommissionen to LEADER+-programmer, hvortil der blev bevilget en støtte på i alt 15,9 mio. EUR, heraf 4,3 mio. EUR til det flamske program og 11,6 mio. EUR til det vallonske program. Overvågningsudvalgene godkendte begge programtillæg i 2002. Der er udvalgt 20 lokalaktionsgrupper, nemlig 15 for Wallonie og fem for Vlaanderen.

5.2 EQUAL

Det fransktalende og det tysktalende Belgien

Blandt de 43 udviklingspartnerskaber vedrørende EQUAL, der var blevet udvalgt i slutningen af 2001, blev 38 endelig godkendt og påbegyndte arbejdet i maj 2002. Søjlen "erhvervsmæssig integrering" tegner sig for 50 % af projekterne og 50 % af budgettet.

I 2002 godkendtes og indledtes indsatsen til fremme af udnyttelsen af de nyskabende aspekter ved projekterne, især over temaet ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det flamsktalende Belgien

Medio 2002 blev i alt 20 projekter godkendt, og der blev indgået forpligtelser for i alt 5 968 897,78 EUR. De fleste af projekterne henhører under søjlen "beskæftigelsesegnethed". Der blev foreslået en mainstreamingstrategi, og gennemførelsen heraf påbegyndtes.

På europæisk plan besluttede forvaltningsmyndigheden at dele ledelsen af den europæiske temagruppe om iværksætterkultur med Tyskland.

5.3 URBAN

Der gennemføres tre Urban II-programmer i Belgien. Programmerne for Bruxelles, Antwerpen og Sambreville blev alle godkendt den 12. november 2001. Hvert af disse programmer modtager 7,066 mio. EUR fra EFRU. Det samlede budget for Bruxelles er på 14,8 mio. EUR, for Antwerpen 22,8 mio. EUR og for Sambreville 16,2 mio. EUR. Kommissionen modtog programtillægget for Bruxelles den 25. april 2002, for Antwerpen den 4. april 2002 og for Sambreville den 20. april 2002. Kun Bruxelles skulle fremlægge en årlig rapport for 2001, og denne blev godkendt i 2002.

Regionen er forvaltningsmyndigheden for alle tre programmer. Overvågningsudvalgene for hvert enkelt program har holdt mindst ét møde.

Acontobeløbene på 7 % blev udbetalt i slutningen af 2001, men Kommissionen har endnu ikke modtaget første betalingsanmodning.

6. Afslutning af perioden 1994-1999

EFRU

Hvad angår den vallonske region begyndte Kommissionen i december 2002 at modtage de første endelige rapporter ledsaget af de endelige udgiftsanmeldelser og kontrolerklæringer som omhandlet i artikel 8 i forordning nr. 2064/97. Kommissionen vil i begyndelsen af 2003 gennemgå de forskellige dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med afslutningen af disse interventioner.

For regionen Bruxelles-Capitale er der tre EF-initiativprogrammer fra denne periode, der skal afsluttes (betaling af restbeløbet), nemlig URBAN-Bruxelles, URBAN-Anderlecht og KONVER II Bruxelles. Men Kommissionen har i 2002 ikke modtaget nogen officiel anmodning om afslutning. Bruxelles myndigheder har forpligtet sig til at indgive en sådan anmodning inden den 31. marts 2003, som er sidste frist for indgivelsen i henhold til forordningen.

Med hensyn til den flamske region modtog Kommissionen i november 2002 de første endelige rapporter (mål 2, mål 5b, EF-initiativerne Leader, Urban, Konver, SMV, Retex og Rechar, men ikke rapporterne vedrørende Interreg-programmerne). De endelige udgiftsanmeldelser og kontrolerklæringer vil blive fremsendt, efterhånden som de bliver udarbejdet af de kompetente myndigheder. Kommissionen er for tiden ved at gennemgå de indtil nu modtagne dokumenter.

EUGFL

Der er i alt 16 programmer, der skal afsluttes, omfattende uindfriede forpligtelser på i alt 28,356 mio. EUR. Af afslutningsdokumenter modtog Kommissionen i 2002 kun udkast til endelig rapport for otte af disse programmer.

ESF

Strukturfondsprogrammerne for perioden 1994-1999 er endnu ikke helt afsluttet. Da den endelige gennemgang af resultaterne af disse forskellige programmer derfor endnu ikke er færdig, skal konstateringerne nedenfor anses for foreløbige.

Ifølge de foreløbige opgørelser vedrørende EPD'et for mål 1 Hainaut er over 98 % af forpligtelsesbevillingerne udnyttet. De fire strukturfondes væsentligste interventioner vedrører direkte støtte til virksomheder (støtte til investeringer og forskning), indirekte støtte til den økonomiske udvikling (etablering af industriområder) samt bedre udnyttelse af menneskelige ressourcer. Foranstaltningerne vedrørende etablering af og levering af udstyr til forskningscentrene har været vellykkede. Der er skabt mange nye arbejdspladser, ifølge de foreliggende evalueringer måske så mange som 12 000.

Moderniseringen af undervisningen er gennemført sideløbende med uddannelsen af det personale, der underviser i de nye teknologier. Undervisningen i de nye informations- og kommunikationsteknologier har været populær ikke alene hos de unge, men også hos ældre jobsøgere samt SMV-ansatte. Denne intervention har ført til etablering af nye strukturer som f.eks. CEMI (Centre d'Excellence en Maintenance Industrielle) og Centre de technologies avancées samt CEQUAL. Hertil kommer oprettelsen af fem velfungerende uddannelsescentre, som skal tilføre Hainaut kvalificeret arbejdskraft.

Aktionerne i henhold til EPD'et for mål 2 Meuse-Vesdre er forløbet planmæssigt, og de fleste af infrastrukturprojekterne (adgangsinfrastrukturer, infrastrukturer, der er egnede til at tiltrække virksomheder, F&U-infrastrukturer, turistprojekter, revitalisering af industriområder) er afsluttet. Hvad angår EPD Aubange er opførelsen af centret for telematikassistance og projekterne vedrørende økonomisk udvikling ved at være afsluttede.

I Vlaanderen er der disponeret over samtlige disponible forpligtelsesbevillinger for de to mål 2-programmer (Limburg og Turnhout). Programmerne for disse to regioner har til formål at fremme den tredje sektor, især de tjenester, der skal skabe flere arbejdspladser for kvinder.

De integrerede ESF/EFRU-aktioner vedrørende styrkelse af forskningscentre er forløbet tilfredsstillende for så vidt angår mål 2 og 5b, og med hensyn til menneskelige ressourcer har foranstaltningerne vedrørende specialuddannelse af arbejdstagere og jobsøgende samt uddannelse i de nye teknologier været yderst vellykkede. Det forventes, at foranstaltningerne til fremme af den socialøkonomiske udvikling vil få et positivt resultat, som dog langt fra opfylder forventningerne.

Samtlige bevillinger til de fem belgiske mål 3-programmer er udnyttet, især til aktioner til fordel for langtidsledige, tidligere indsatte, indvandrere, handicappede, personer med en kort skolegang eller personer med ringe kvalifikationer.

Under mål 4 er der gjort en stor indsats for at uddanne arbejdstagere. Trods den vellykkede indsats kan det allerede nu forudses, at ikke alle bevillingerne til disse fem mål 4-programmer vil blive udnyttet.

Hvad angår strukturprogrammet for fiskerisektoren (fiskeri mål 5a) er der disponeret over næsten alle forpligtelsesbevillinger fra FIUF (25,4 mio. EUR). At dømme ud fra de foreløbige oplysninger er gennemførelsesgraden for dette program næsten 100 %.

7. Evalueringer og kontroller

7.1 Evalueringer

ESF

Evalueringsgrupperne koncentrerede sig i 2002 om at fastlægge metodevejledninger til brug for evaluatorerne.

7.2 Kontroller

EFRU

Vlaanderen - den 19. og 21. juni 2002 (opfølgning af et forudgående kontrolbesøg):

De kriterier, inspektionsenheden anvender for at udtage stikprøven på 5 % af de transaktioner, der skal kontrolleres, sikrer ikke en repræsentativ stikprøve, idet stikprøverne indeholder mange store projekter, men slet ingen af de projekter, der allerede tidligere er blevet kontrolleret af enheden "Europa-økonomi". Endvidere er stikprøven udvalgt uden hensyntagen til risikoanalysen.

DANMARK

1. Mål 2

I den nuværende programmeringsperiode gennemføres kun ét mål 2-program for Danmark. Programmet har et budget på i alt 617 mio. EUR, hvoraf 189 mio. EUR er bevilget af strukturfondene (og heraf er de 27 mio. EUR afsat til overgangsområder), mens 206 mio. EUR hidrører fra den offentlige sektor, og 222 mio. EUR fra den private sektor.

Programmet tager sigte på at skabe betingelserne for en selvbærende vækst i de danske regioner med strukturproblemer. Programmet kombinerer EFRU-aktioner (71 %) og ESF-aktioner (29 %).

De støtteberettigede områder omfatter fem geografiske underregioner:

* Bornholm (mål 2)

* Lolland, Falster og Møn (mål 2)

* Nordjylland (mål 2 - under udfasning)

* Dele af Viborg-, Århus- og Ringkøbing-amter samt Sønderjyllands amt (mål 2 - under udfasning)

* Sydfyn og øer, der ikke er omfattet af ovennævnte regioner (mål 2).

Denne opdeling skyldes især Danmarks ringe udstrækning og det forhold, at underregionerne er beliggende i forskellige dele af landet og har hver deres egne specifikke socioøkonomiske kendetegn.

I efteråret 2002 blev der afholdt ét møde i programovervågningsudvalget, hvor der især blev gjort status over gennemførelsen, herunder n+2-reglen, ligesom informations- og evalueringsaktiviteterne blev behandlet. Kommissionen var noget betænkelig ved, at der kun blev afholdt ét møde i overvågningsudvalget om året, men udvalget besluttede at fastholde denne model, medmindre det blev nødvendigt med flere møder.

Det årlige møde mellem forvaltningsmyndighederne og Kommissionen blev afholdt den 21. november 2002. Den generelle opfattelse var, at den finansielle og fysiske gennemførelse af programmet er tilfredsstillende, men at EFRU-delen dog forløber bedre end ESF-delen.

Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen udbetalt 32,3 mio. EUR (EFRU og ESF) svarende til 17 % af den samlede tildeling. Da dette beløb var større end tildelingen for 2000, var det ikke nødvendigt med tilbagebetalinger i henhold til n+2-reglen. Men der skal gøres en stor indsats for også at få udbetalt tildelingen for 2001 inden udgangen af 2003. Dette er især tilfældet for ESF, men kan også blive aktuelt for EFRU. De danske myndigheder har dog udtrykt tillid til, at midlerne vil kunne udbetales, og programmet, især EFRU-delen, synes foreløbig ikke at give anledning til væsentlige problemer.

Situationen for EFRU-delen af programmet er følgende:

334 EFRU-projekter har modtaget støtte på i alt 24,2 mio. EUR svarende til 43 % af den samlede programtildeling. Næsten en tredjedel af projekterne vedrører støtte til erhvervsinvesteringer, selv om dette indsatsområde kun tegner sig for ca. 19 % af de samlede tilskud. Den foranstaltning, der har absorberet det største beløb, nemlig ca. 43 % af den samlede støtte, vedrører infrastrukturinvesteringer i forbindelse med udviklingen af regioner. Støtten er fordelt på 50 projekter.

For ESF-delen af programmet kan situationen sammenfattes således:

En af de fire prioriteter i programmet er kompetenceudvikling finansieret af ESF. De tre foranstaltninger under denne prioritet er 1) kompetenceudvikling i virksomheder mv., 2) udvikling af strategisk infrastruktur og 3) forbedring af ESF-projekters kvalitet.

Ved udgangen af 2002 havde ca. 136 projekter modtaget ESF-støtte. Ca. 75 % af disse projekter blev godkendt som led i opkvalificeringsforanstaltningen for virksomheder, også nyetablerede virksomheder. Kun ca. 25 % af projekterne vedrørte udviklingen af strategisk infrastruktur og etablering af netværk.

Da de samlede mål 2-betalinger pr. udgangen af 2002 beløb sig til 8,136 mio. EUR, var det ikke nødvendigt at frigøre bevillinger som følge af n+2-reglen.

2. Mål 3

Den 24. oktober 2000 godkendte Kommissionen et syvårigt program for Danmark (budget: 379 mio. EUR) til støtte for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse i Danmark. Programmet omfatter fem prioriteter, som afspejler prioriteterne i Danmarks nationale handlingsplan for beskæftigelse fra 1999:

- Styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik for at forhindre langtidsledighed og forbedre arbejdsmarkedsstrukturerne

- Fremme af lige muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet

- Kompetenceudvikling

- Udvikling af iværksætter- og innovationskultur

- Endvidere er 3 % af budgettet (12 mio. EUR) afsat til teknisk bistand til forvaltning, gennemførelse og evaluering af resultaterne af programmet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen under Arbejdsministeriet varetager den daglige koordinering, forvaltning og overvågning af programmet. Amternes regionale socialfondsudvalg er ansvarlige for implementeringen af de decentrale fonde, som tegner sig for ca. 75 % af de samlede midler.

Det sidste møde i overvågningsudvalget var planlagt til den 24. januar 2003. Det andet årlige møde med forvaltningsmyndigheden blev afholdt den 5. december 2002.

Ved udgangen af 2002 havde ca. 600 projekter modtaget ESF-støtte. Ligeledes ved udgangen af 2002 beløb de samlede betalinger sig til 52,587 mio. EUR svarende til ca. 98,9 % af forpligtelsesbevillingerne for 2000. Som følge af n+2-reglen vil det være nødvendigt at frigøre ca. 0,6 mio. EUR.

Evaluatorerne blev udpeget medio 2002, og den første evalueringsrapport blev fremlagt i december. Evalueringen i 2002 omfattede program- og projektforvaltningen og fokuserede på de fremtidige aspekter. Rapporten indeholder en række forslag til forbedring af program- og projektforvaltningen og behandler herudover følgende temaer: planlægning og igangsættelse, fordeling og anvendelse af midler på regionalt og centralt plan, innovation samt sammenhængen mellem mål 3, NHP og den europæiske beskæftigelsesstrategi.

3. FIUF uden for mål 1

Den 8. august 2000 vedtog Kommissionen strukturprogrammet for perioden 2000-2006. FIUF-støtten beløber sig til 205 mio. EUR, og der er planlagt investeringer for i alt 1 000 mio. EUR. Der er i programmet fokuseret på forarbejdning, havnefaciliteter samt fiskerflåden, der har behov for modernisering for at forbedre arbejds- og hygiejneforholdene samt gøre fiskeudstyret mere selektivt. Gennemførelsen af programmet er begyndt planmæssigt.

4. EF-initiativer

4.1 INTERREG

Danmark gennemfører fire INTERREG IIIA-programmer sammen med Tyskland (fortsat fra den foregående programmeringsperiode). Danmark deltager tillige i INTERREG IIIB- og IIIC-programmer.

4.2 LEADER+

De samlede offentlige omkostninger ved det danske Leader+-program for 2000-2006 udgør 34 mio. EUR, hvori er medregnet et EU-bidrag på 17 mio. EUR. Kommissionen godkendte programtillægget den 29. april 2002.

Efter en udbudsprocedure er 12 lokalaktionsgrupper blevet udvalgt. Grupperne dækker geografisk et område på 11 500 km2 svarende til ca. en fjerdedel af hele landet (befolkning: 593 000 indbyggere).

Det nationale LEADER+-program (EUGFL) blev godkendt i 2001. Programmet har et budget på 5,1 mio. EUR, hvoraf alene acontobeløbet på 7 % hidtil er blevet udbetalt.

4.3 EQUAL

Danmark deltager i ét EQUAL-program (ESF) (vedtaget i 2001). Budgettet for dette program udgør 29,9 mio. EUR, hvoraf der ved udgangen af 2002 var udbetalt godt 7 %.

Efter den forberedende aktion 1 blev i alt 19 udviklingspartnerskaber godkendt med henblik på aktion 2 i Danmark. Det danske EQUAL-program fokuserer meget på integration af flygtninge, indvandrere og disses efterkommere. Andre områder, der er omfattet af programmet, er det kønsopdelte arbejdsmarked, de socialt marginaliserede, handicappede og asylansøgere.

Temaarbejdet blev indledt med et seminar i Odense i juni 2002. Her deltog samtlige udviklingspartnerskaber i drøftelserne om indholdet af de nationale temanetværk og disses arbejdsmetoder. Resultatet af drøftelserne blev, at der blev etableret fire netværk dækkende hvert sit område, nemlig partnerskab, diversitet, meritoverførsel og kønsspørgsmål.

På europæisk plan er Danmark en af de to ledere af den europæiske temagruppe om beskæftigelsesegnethed.

Den danske evaluator blev udnævnt i midten af 2002, og den første af fire evalueringsrapporter blev fremlagt i december 2002. Evalueringstemaerne for 2002 var: erfaringer fra forberedelsesfasen, etablering af nationale og tværnationale partnerskaber, udarbejdelse af retningslinjer for projektevaluering, innovation samt sammenhængen mellem EQUAL-programmet, den danske nationale handlingsplan og den europæiske beskæftigelsesstrategi.

4.4 URBAN

URBAN II-programmet for Århus, der blev godkendt i december 2001, er det eneste URBAN-program i Danmark. EFRU bidrager med i alt 5,3 mio. EUR til dette program, hvis samlede omkostninger udgør 12,0 mio. EUR. Programtillægget blev godkendt af overvågningsudvalget og forelagt Kommissionen i august 2002. Den årlige rapport om gennemførelsen for 2001 for URBAN II-programmet for Århus blev forelagt Kommissionen i juli 2002.

Forvaltningsmyndigheden for programmet er Erhvervsfremme Styrelsen, mens URBAN-sekretariatet i Århus er ansvarligt for den daglige ledelse. Overvågningsudvalget holdt to møder i 2002.

I marts 2002 blev der udbetalt et acontobeløb svarende til 7 % af det samlede EFRU-bidrag til programmet. Der blev i 2002 ikke modtaget nogen anmodning om mellemliggende betalinger.

5. Afslutning af perioden 1994-1999

EFRU

Ved udgangen af 2002 var der stadig 14 uafsluttede programmer med dansk deltagelse, nemlig to mål 2-programmer, ét mål 5b-program, 7 INTERREG-programmer (heraf seks, hvis forvaltningsmyndigheder var placeret i Danmark, mens forvaltningsmyndigheden for det syvende program var placeret i Tyskland) samt fire andre EF-initiativprogrammer (SMV, URBAN, PESCA og LEADER). Det var ikke muligt at afslutte disse programmer, idet den nødvendige dokumentation enten ikke var modtaget af Kommissionen endnu, eller var ufuldstændig.

En efterfølgende evaluering af de to mål 2-programmer viste, at der i den pågældende periode blev skabt næsten 6 900 nye arbejdspladser, altså lidt flere end forventet. Ifølge evalueringen havde ESF haft en del problemer med bevillingsudnyttelsen for perioden 1994-1996, men situationen blev forbedret, således at der for perioden 1997-1999 blev opnået en bevillingsudnyttelsesgrad på ca. 95 %. EFRU-delen indeholdt ikke de samme programmer. Da nogle af projekterne blev trukket tilbage ved udgangen af perioden, blev kun 93 % af bevillingerne udnyttet. Hvad angår EF-merværdien viste evalueringen tillige, at strukturfondsstøtten havde medført investeringer, som formentlig ellers ikke ville have fundet sted. Det fremgik også klart, at strukturfondsinterventionerne havde ført til en stigning i oprettelsen af netværk og partnerskaber, såvel mellem private virksomheder som mellem lokale myndigheder.

EUGFL

I alt fire programmer skal afsluttes. De fleste af dokumenterne i den forbindelse blev modtaget i andet halvår 2002 og er ved at blive gennemgået.

ESF

Fra perioden 1994-1999 er der fem programmer, der skal afsluttes. Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen endnu ikke modtaget nogen afslutningsdokumenter fra den danske forvaltningsmyndighed. Danmark har meddelt Kommissionen, at disse dokumenter og anmodningerne om endelige betalinger vil blive fremlagt inden udgangen af marts 2003.

6. Evalueringer

Forberedelserne til midtvejsevalueringerne af ESF-delen af såvel mål 2- som mål 3-programmerne er godt i gang. I foråret 2002 blev der aftalt referencerammer med Kommissionen, og forvaltningsmyndigheden iværksatte en udbudsprocedure i april 2002. I juni 2002 blev der indgået kontrakt med en ekstern konsulent. Den første evaluering fandt sted i andet halvår 2002, og rapporten herom blev sendt til Kommissionen i december 2002.

TYSKLAND

1. mål 1

EFRU

De ni operationelle programmer, der er omfattet af EFSR'en, har til formål at skabe eller bidrage til at skabe i alt 370 000 faste fuldtidsstillinger og yderligere midlertidige stillinger svarende til 265 000 fuldtidsstillinger. Ca. 1,35 millioner personer vil være omfattet af ESF-støttede uddannelsesforanstaltninger.

Oversvømmelserne i sommeren 2002 i Østtyskland, særlig Sachsen og Sachsen-Anhalt, samt Bayern medførte ødelæggelser for over 9 mia. EUR. De fleste af skaderne ramte infrastrukturen og erhvervsinvesteringerne.

De offentlige budgetter for de pågældende regioner - Sachsen og især Sachsen-Anhalt - kunne ikke dække disse skader. En lang række projekter, der blev medfinansieret af strukturfondene, blev enten ødelagt efter færdiggørelsen eller afbrudt i anlægsfasen.

Endnu før oversvømmelserne havde kulmineret, tog Kommissionens formand, Romano Prodi, sammen med kommissærerne Michel Barnier, Günter Verheugen og Michaele Schreyer imod en invitation fra den tyske regering og besøgte nogle af de alvorligst ramte områder. Kommissionen lovede at reagere hurtigt på katastrofen med et minimum af bureaukrati. Som det første skridt overvejede man at ændre de operationelle programmer for de berørte områder, og der blev etableret et nyt instrument, nemlig solidaritetsfonden.

Sachsen, hvor to tredjedele af skaderne blev registreret, indgav den 3. oktober efter uformelle samtaler med Kommissionen sin anmodning om ændring af det operationelle mål 1-program. Kommissionen godkendte den foreslåede ændring den 28. oktober. Hovedpunkterne i ændringen var en flytning af bevillinger fra det prioriterede felt erhvervsinvesteringer til infrastrukturforanstaltninger som f.eks. renseanlæg, vejanlæg og genopbygning af jernbaner. Der blev vedtaget en ny foranstaltning vedrørende forebyggelse af oversvømmelser. Endvidere blev der midlertidigt givet tilladelse til større støtte til landbrugssektoren. Hvad angår EFRU-foranstaltningerne blev medfinansieringskravene reduceret til det mindst mulige - 25 % af de samlede støtteberettigede udgifter - hvorved der blev frigjort midler fra de offentlige budgetter til finansiering af andre foranstaltninger, der ikke var berettiget til strukturfondsstøtte.

I slutningen af året indgav Sachsen-Anhalt en lignende anmodning, og som led i andre mål 1-programmer blev der indført nye forebyggende foranstaltninger.

Programmet for Sachsen var allerede blevet ændret tidligere i 2002 under hensyntagen til ændringerne i den socioøkonomiske situation, som afspejledes i de stigende arbejdsløshedstal. Anmodningen om denne ændring var blevet indgivet i 2001.

Alle OP-overvågningsudvalg under mål 1 holdt møder, flere af dem op til seks gange på et år. For enkelte af programmerne blev programtillæggene ændret.

Overvågningsudvalget for EFSR'en blev indkaldt to gange (i Quedlinburg og Görlitz). Arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer deltog efter henstilling fra Kommissionen direkte i disse EFSR-møder.

Yderligere fem store projekter blev fremlagt i årets løb som led i det horisontale program "transportinfrastruktur" under mål 1 og herudover tre projekter under det operationelle program for Sachsen-Anhalt. Kommissionen godkendte fire store projekter (hovedvej A17 i Sachsen, forbundsvej B6n i Sachsen-Anhalt, hovedvej A113 i Berlin samt jernbanen Berlin-Frankfurt/O).

De grupper, der skulle gennemføre midtvejsevalueringerne, blev udvalgt såvel for EFSR'en som for samtlige operationelle programmer. Data til brug for midtvejsrevisionen vil blive fremlagt på samme tid af forvaltningsmyndighederne, nemlig inden den 15. februar 2003 for samtlige programmer. De foreløbige rapporter vedrørende OP'erne forventes udarbejdet før sommerferien 2003, således at forvaltningsmyndighederne på dette grundlag kan nå at fremsætte anmodninger om ændringer inden udgangen af 2003.

Kommissionen kontrollerede i god tid finanskontrolsystemerne og fremsendte forslag til forbedringer.

De årlige rapporter for samtlige mål 1-programmer blev gennemgået efter de fælles retningslinjer, der var udarbejdet i samarbejde med de nationale myndigheder.

Det årlige møde for 2000 var blevet udskudt efter anmodning fra de tyske myndigheder og blev afholdt i april 2002. Hovedpunkterne på dagsordenen var information og kommunikation, operationelle problemer i de første gennemførelsesfaser samt de mulige konsekvenser af n+2-reglen. For 2002 og 2003 forventedes ingen bevillinger at gå tabt i henhold til n+2-reglen.

De årlige møder for 2001 blev afholdt i december 2002 i Bruxelles for samtlige tyske mål 1-programmer bortset fra forbundsprogrammerne vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer og fiskeri, hvor møderne var blevet afholdt tidligere. De væsentligste punkter på dagsordenen var de horisontale temaer, især "kønsmainstreaming" og "bæredygtig udvikling". De kommende rapporter vil indeholde nærmere oplysninger herom.

Betalingerne for samtlige mål 1-programmer accelererede i 2002. Efter en langsom start nåede programgennemførelsen i 2002 generelt op på fuld hastighed.

EUGFL

Seks tyske delstater er klassificeret som mål 1-regioner. De pågældende programmer blev godkendt i slutningen af 2000, og inden udgangen af december 2002 var 20 % af hele periodens tildelinger udbetalt.

Mål 1-programmet for Sachsen blev ændret to gange i 2002. Først skete der mindre ændringer på området landsbyfornyelse og -udvikling. I 2002 medførte oversvømmelserne i visse regioner i den østlige del af Tyskland imidlertid meget store ødelæggelser (i alt for ca. 9 mia. EUR). Kommissionens tjenestegrene måtte derfor reagere hurtigt for at sikre de nødvendige ændringer. Programmet for Sachsen blev således ændret på ny for at tage hensyn til oversvømmelserne.

FIUF

Ved beslutning af 30. august 2000 vedtog Kommissionen OP fiskeri under EF-støtterammen for 2000-2006. Det operationelle program omfatter hele det tyske mål 1-område og sikrer en FIUF-tildeling på 105,2 mio. EUR for perioden 2000-2006. Programmet fokuserer især på forarbejdning og på investeringer i fiskerihavne.

Ved udgangen af 2002 var der disponeret over ca. 43 % af FIUF's forpligtelsesbevillinger og 26 % af betalingsbevillingerne.

Den nye forenklingsstrategi har endnu ikke nået at påvirke udviklingen i 2002 i særlig grad.

ESF

I EFSR'en for mål 1 er ESF-delen koncentreret om én prioritet. ESF-tildelingen udgør 5,629 mia. EUR (svarende til 66,34 % af de samlede offentlige og private omkostninger, som tilsammen udgør 8,485 mia. EUR). 4 % af ESF-tildelingen er afsat til teknisk bistand.

Alle 7 OP'er, som indeholder en ESF-del (seks flerfondsprogrammer på delstatsniveau og ét enkeltfondsprogram (ESF) på forbundsplan), var allerede blevet vedtaget i perioden 1. august 2000 - 1. februar 2001, og det var derfor muligt at få gennemførelsen af de af ESF medfinansierede foranstaltninger op på fuld hastighed i 2002.

Programtillæggene for Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen samt forbunds-OP'et var allerede blevet godkendt i 2001. Der blev dog foretaget ændringer i de fleste af programtillæggene og programmerne i 2002, hvilket bl.a. påvirkede ESF-foranstaltningerne.

Generelt forløb gennemførelsen af ESF-prioriteten i delstats-OP'erne og forbunds-OP'et under mål 1 godt. Helt naturligt var gennemførelsesgraden og bevillingsudnyttelsen bedre for visse foranstaltninger end for andre. De foranstaltninger, der haltede en smule bagefter, vedrørte de områder, som er nye for ESF, og som kræver længere tids forberedelse (f.eks. livslang læring og tilpasningsevne). Foranstaltningerne vedrørende information og reklameaktiviteter gjorde gode fremskridt i de fleste tyske mål 1-områder.

Kommissionen og Tyskland lagde i fællesskab et stort arbejde i udviklingen af det fælles overvågningssystem for samtlige tyske ESF-programmer, og der blev gjort gode fremskridt.

I lighed med 2001 gjorde Kommissionen og delstaternes myndigheder en ekstra indsats for at styrke delstaternes inddragelse i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den nationale handlingsplan for beskæftigelsen (NHP). Hensigten var at forbedre den måde, hvorpå ESF i de pågældende regionale programmer understøtter den tyske NHP-proces. Samtidig fortsatte drøftelserne med forbundsmyndigheder, regionale myndigheder og fondsforvaltere om den igangværende tyske arbejdsmarkedsreforms indvirkning på ESF-interventionerne.

Hvad angår OP-ændringer blev der for Sachsen aftalt to ændringer, der påvirker ESF, mens drøftelserne med Sachsen-Anhalt fortsatte i slutningen af 2002 med henblik på sammen med ESF at afhjælpe følgerne af oversvømmelseskatastrofen i sommeren 2002, der særlig havde berørt disse to delstater (jf. ovenfor).

Kommissionens tjenestegrene disponerede over alle ESF's forpligtelsesbevillinger for 2002, og de mellemliggende betalinger til Tyskland fortsatte. Frem til udgangen af 2002 udgjorde de samlede betalinger for de tyske mål 1-programmer knap 2 mia. EUR.

2. Mål 2

EFRU

Generelt er programmerne koncentreret om foranstaltninger til fordel for SMV'er, og der er afsat betydelige bevillinger til erhvervsinfrastrukturer.

Som reaktion på oversvømmelseskatastrofen i august tog Niedersachsen og Bayern skridt til at udnytte den mulighed for reallokering af midler, som Kommissionen havde tilbudt som følge af oversvømmelserne. I Bayern blev en række støtteberettigede områder berørt, og efter at have dannet sig et overblik over skaderne besluttede forvaltningsmyndigheden at øge støtten til teknisk forebyggelse af oversvømmelser med ca. 98 mio. EUR (heraf 50 % fra EFRU) og ændre programtillægget tilsvarende. Også Berlin ændrede programtillægget og indgav en anmodning om programændringer.

Niedersachsen indgav en anmodning om ændring af EPD'et, som var nødvendig for at iværksætte en ny foranstaltning, "forebyggelse af oversvømmelser", som havde fået tildelt EFRU-støtte på 12,3 mio. EUR. Disse midler skulle anvendes til at modernisere digerne på Elbens venstre bred. Niedersachsen anmodede ligeledes om at få mulighed for at overføre bevillinger mellem de prioriterede felter, hvilket generelt var blevet lettere ved det forenklingsinitiativ, kommissær Michel Barnier havde taget før midtvejsrevisionen. Det prioriterede felt "virksomheders konkurrenceevne" havde fået tildelt uforholdsmæssigt mange bevillinger, mens der derimod helt klart manglede bevillinger til infrastrukturinvesteringer. Efter drøftelser under det årlige møde i december blev der foreslået ændringer af ESF-delene af programmet.

Også Nordrhein-Westfalen indgav en anmodning om ændring af programmet (i december) efter at have ændret programtillægget med henblik på at overføre 15 mio. EUR mellem foranstaltningerne for at opfylde en meget stærk efterspørgsel efter teknologisk uddannelsesinfrastruktur. Den foreslåede programændring havde til formål at sikre, at de oprindelige mål, nemlig at støtte iværksætterkulturen, blev opfyldt trods det ikke så gunstige økonomiske klima.

Berlin indgav anmodning om integrering af en såkaldt "fremtidsfond" i programmet (også et mål 1-program). Dette finansieringstekniske instrument skal fremme forskning og udvikling i strategiske erhvervssektorer.

For de fleste af de 11 programmers vedkommende har den økonomiske opbremsning påvirket gennemførelsen af foranstaltningerne. En af følgerne af de socioøkonomiske ændringer var, at virksomhederne ansøgte om mindre EFRU-støtte og støtte til uddannelse af personale end forventet. Det kneb nemlig med den private medfinansiering. En anden konsekvens var, at det offentliges store budgetproblemer i almindelighed bragte de offentlige medfinansieringsinstrumenter i fare. Dette gælder især for Berlin. I hele Tyskland var den planlagte lokale medfinansiering i farezonen.

Hamburg oplyste, at der var problemer med gennemførelsen af det mindre program for det gamle havnedistrikt St. Pauli. Problemerne skyldtes primært, at de potentielle støttemodtagere i mange tilfælde ikke opfyldte samtlige betingelser for at modtage støtte.

De to årlige møder med forvaltningsmyndighederne og fondsforvalterne var tilrettelagt som møderne for mål 1-regionerne og fandt sted i Bruxelles. Da der ikke findes nogen EF-støtteramme (EFSR) for mål 2, var de to møder en udmærket lejlighed til at udveksle synspunkter og formidle eksempler på god praksis. Der blev som hovedregel afholdt to overvågningsudvalgsmøder pr. program.

De sidste fem programtillæg (Bayern, Berlin, Hamburg, Hessen, Schleswig-Holstein) blev godkendt af Kommissionen i første halvår.

Kommissionen godkendte to store projekter, der blev gennemført i Nordrhein-Westfalen, nemlig revitalisering af Zeche Zollverein i Essen samt anlæg af en propylenledning.

Også de nationale finanskontrolsystemer for mål 2-programmer blev gennemgået af Kommissionens tjenestegrene, som hjalp med at gøre finansstrømmene mere sikre.

Alene for EFRU-foranstaltningerne indgik Kommissionen forpligtelser for 0,531 mio. EUR og udbetalte 0,303 mio. EUR. Beløbene for begge fonde under ét er henholdsvis 0,610 mio. EUR og 0,343 mio. EUR.

Et af Rådets hovedformål med at udarbejde de nye strukturfondsforordninger var at give medlemsstaterne et større ansvar. Programtillæggene er et instrument, der forventes at give forvaltningsmyndighederne (og overvågningsudvalgene) mulighed for nogenlunde uafhængigt af Kommissionen at justere gennemførelsesreglerne for programmerne. I praksis har tiltaget imidlertid vist sig ikke at give den fleksibilitet, som også Tyskland havde ønsket. Selv om rollen for Kommissionens repræsentanter i overvågningsudvalgene har ændret sig, er procedurerne nogenlunde de samme som i den foregående programmeringsperiode. Dog er der lagt større vægt på måden, hvorpå projekterne udvælges.

ESF

Syv mål 2-EPD'er er flerfondsprogrammer, der modtager ESF-støtte. Efter den sene vedtagelse af programmerne blev disse iværksat med en del forsinkelser, hvilket bevirkede, at ikke alle forpligtelsesbevillinger kunne udnyttes. På de årlige møder oplyste forvaltningsmyndighederne om gennemførelsen af programmerne og om en eventuel promovering af disse, om komplementariteten mellem mål 2 og mål 3 samt om overvågningssystemet.

Ved udgangen af 2002 blev der ikke foretaget nogen automatisk frigørelse af ESF-bevillinger, men der er fortsat en risiko for, at der vil gå år midler tabt som følge af n+2-reglen, hvorfor situationen nøje skal overvåges i 2003. Én region (Niedersachsen) har indgivet anmodning om en ændring af såvel EFRU- som ESF-programmer, og ændringerne er blevet vedtaget af overvågningsudvalget efter den skriftlige procedure.

Midtvejsevalueringen for samtlige programmer er begyndt og er allerede godt i gang.

3. Mål 3

Efter vedtagelsen den 10. oktober 2000 af mål 3-EPD'et vedtog overvågningsudvalget den 30. januar 2001 principperne i udkastet til programtillæg, der efter færdiggørelsen blev videresendt den 18. april til Kommissionen, som godkendte tillægget den 23. maj 2001. Programtillægget blev ikke ændret i 2002.

Det første årlige møde om 2000 var blevet forsinket og fandt først sted i marts 2002. På mødet fik ESF-forvaltere på forbundsplan og regionalt plan lejlighed til at gennemgå resultaterne af det første gennemførelsesår.

De vigtigste resultater af støtteprogrammets gennemførelse i 2001 blev herefter forelagt overvågningsudvalget på mødet den 31. juli/1. august 2002, hvor EPD'ets bidrag til de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social integration blev fremhævet. I 2000 og 2001 blev 68,2 % af de planlagte bevillinger for årene anvendt (51,1 % af ESF-bevillingerne). I betragtning af den sene vedtagelse af beslutningen om EPD'et var ESF-resultaterne generelt og under ét på linje med prognoserne.

Ca. 256 000 personer (heraf 46 % kvinder) - svarende til 140 % af det planlagte deltagerantal i 2001 - havde deltaget i forskellige foranstaltninger, og af disse havde knap halvdelen deltaget i foranstaltninger gennemført af Forbundsarbejdsministeriet, mens resten havde deltaget i foranstaltninger iværksat af delstaterne. Betragter man de enkelte prioriterede felter og foranstaltninger, må det fastslås, at ikke alle aktioner kom i gang lige hurtigt, ligesom der også indholdsmæssigt var store forskelle, især hvad angår aktionerne på forbundsplan. Dette skyldtes til dels visse økonomiske flaskehalse, men især, at foranstaltningerne under prioriteret felt 3, 4 og 5 (livslang læring, tilpasningsevne og iværksætterkultur, ligestilling) har krævet mere intensive forberedelser end andre foranstaltninger f.eks. foranstaltningerne under prioriteret felt 1 (aktiv arbejdsmarkedspolitik og forebyggende indsats på arbejdsmarkedet).

Ved udgangen af 2002 var der i alt blevet udbetalt 1 316 mio. EUR for mål 3-programmet svarende til 27,7 % af den samlede tildeling til EPD'et.

Endelig påbegyndtes midtvejsevalueringsprocessen i 2002, og forvaltningsmyndigheden indgik en kontrakt med et forskerhold. Midtvejsevalueringen for mål 3-EPD'et vil blive gennemført samtidig med evalueringen af det føderale mål 1-OP for at muliggøre en fælles evaluering af de medfinansierede programmer uanset støtteform.

4. FIUF uden for mål 1

Strukturprogrammet for fiskeri for regionerne uden for mål 1 blev vedtaget af Kommissionen den 28. september 2000. Programmet indebærer en samlet FIUF-tildeling på 111,1 mio. EUR for hele perioden og fokuserer især på forarbejdning og afsætning af fisk samt fornyelse og modernisering af fiskerflåden.

Gennemførelsesgraden for programmet er forholdsvis lav. Ved udgangen af 2002 var der disponeret over ca. 7 % af FIUF-tildelingen, mens ca. 3 % af betalingsbevillingerne var blevet udnyttet.

Koncentrationen af investeringsprojekter i slutningen af den foregående periode og det generelle økonomiske klima blev af de tyske myndigheder fremhævet som de vigtigste årsager til den lave gennemførelsesgrad.

Det nye forenklingsinitiativ nåede ikke at påvirke udviklingen i 2002 i særlig høj grad.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER +

De 14 LEADER+-programmer er iværksat, men bevillingsudnyttelsen er mindre end budgetteret. Som følge af den sene godkendelse af programmerne blev kun betalingerne for det nationale overvågningscenter gennemført.

Kommissionen har modtaget programtillæggene og fundet dem tilfredsstillende. Udvælgelsen af lokalaktionsgrupper var begyndt i 2001, og inden udgangen af 2002 var 137 lokalaktionsgrupper udvalgt.

5.2 EQUAL

I begyndelsen af 2002 blev der i forbindelse med det tyske EQUAL-program udvalgt 110 udviklingspartnerskaber for at støtte forberedelserne til strategiudviklingen (aktion 1). Samtlige partnerskaber blev godkendt i maj og kunne derfor få finansieret deres pilotaktioner og tværnationale samarbejde (aktion 2 og 3). Udviklingspartnerskaberne dækker samtlige EQUAL-temaer, dog med særlig fokus på søjlen "beskæftigelsesegnethed". Ved udgangen af 2002 var 14 nationale temanetværk blevet etableret med henblik på at udveksle erfaringer og resultater samt formidle eksempler på god praksis. En af de vigtigste begivenheder var den officielle åbningskonference for aktion 2, hvor kommissær Anna Diamantopoulou og den tyske minister Riester bidrog med væsentlige indlæg.

5.3 URBAN

De 12 URBAN II-programmer for Tyskland blev godkendt i oktober/november 2001. EFRU bidrager med 148,7 mio. EUR til de tyske URBAN II-programmer. De seks programmer for det tidligere Østtyskland modtager 14,87 mio. EUR, mens de seks programmer for den vestlige del af Tyskland modtager 9,913/9,914 mio. EUR fra EFRU. De samlede omkostninger for alle 12 tyske URBAN II-programmer udgør 273,3 mio. EUR. Samtlige programtillæg blev modtaget mellem februar og begyndelsen af juni 2002, og for samtlige programmer blev der fremlagt en årlig rapport for 2001, som blev godkendt i juni 2002.

Forvaltningsmyndigheden for alle programmer er placeret på delstatsniveau, men det er normalt, at en del byer overtager opgaverne i programmeringsperioden. Overvågningsudvalgene afholdt møder to-tre gange, nemlig i slutningen af 2001/begyndelsen af 2002 og i sidste halvår 2002. Én by holdt kun ét møde (i februar 2002), men sendte overvågningsudvalgets medlemmer samtlige relevante oplysninger efter en skriftlig procedure.

Acontobetalingerne på 7 % fandt sted i slutningen af 2001, og én by har indgivet en første betalingsanmodning i 2002, mens alle øvrige byer har sendt eller vil sende deres betalingsanmodninger i 2003.

6. Afslutning af perioden 1994-1999

EFRU

Der blev truffet forberedelser til afslutning af samtlige mål 1-programmer (1994-1999) og mål 2-programmer (1997-1999). Men resultatet blev, at kun KONVER-programmet for Hamburg og de to mål 2-programmer for Saarland og Hessen fra den foregående programmeringsperiode 1994-1996 blev afsluttet i 2002. Hvad angår alle de øvrige programmer meddelte forvaltningsmyndighederne Kommissionen, at det ville blive nødvendigt at udnytte fristen (den 31. marts 2003) for fremlæggelse af de endelige rapporter, betalingsanmodninger og artikel 8-erklæringer fuldt ud.

EUGFL og LEADER

De endelige betalingsanmodninger, rapporter og artikel 8-erklæringer i henhold til forordning (EF) nr. 2064/1997 blev fremlagt for tre mål 1-programmer (Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen), to mål 5b-programmer (Niedersachsen, Schleswig-Holstein) og seks LEADER II-programmer (Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Niedersachsen, Rheinland-Pfalz, Schleswig-Holstein samt et nationalt netværk).

ESF

I 2002 fremlagde de tyske myndigheder kun meget få afslutningsdossierer og anmodninger om endelige ESF-betalinger for Kommissionen: tre for mål 2, to for mål 1 og én for mål 5b. Der kunne således kun foretages én endelig udbetaling for ESF-programmerne, og det var ikke muligt at afslutte nogen af programmerne inden udgangen af 2002.

Dette indebærer, at de endelige anmodninger er meget forsinkede, idet fristen for fremlæggelsen er den 31. marts 2003.

7. Evalueringer og kontroller

7.1 Evalueringer

EUGFL og LEADER

De efterfølgende evalueringer for LEADER II- og mål 5 b-programmerne blev modtaget.

Tyskland har påbegyndt forberedelsen af midtvejsevalueringen af LEADER+, og mange regioner har allerede udbudt evalueringsarbejdet.

ESF

Det var nødvendigt at påbegynde proceduren for udvælgelse af mål 3-evaluatoren på ny som følge af administrative problemer. Evaluatoren blev udnævnt i slutningen af 2002.

7.2 Kontroller

EFRU

Revision af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

Sachsen-Anhalt, den 9.-10. april 2002, Thüringen, den 11.-12. april 2002, og Berlin, den 22.-23. april 2002:

Alle tre delstater har gjort en betydelig indsats for at afhjælpe de mangler, der blev afdækket under det forrige revisionsbesøg og efterleve de herunder fremførte henstillinger. Sachsen-Anhalt manglede dog stadig at revurdere 5 %-kontrollen som følge af de væsentlige mangler, der blev afdækket under den foregående revision. Det blev henstillet, at Sachsen-Anhalt i afslutningserklæringen nøje redegjorde for de gennemførte undersøgelser og resultaterne og konklusionerne af disse. I denne forbindelse blev der henvist til Kommissionens "Vejledning om afslutningserklæringer i henhold til artikel 8 i forordning nr. 2064/97 hvad angår afslutning af programmer for perioden 1994-1999", som for nylig er blevet udsendt til medlemsstaterne.

INTERREG II C oversvømmelser RHINEN-MEUSE ("IRMA"), den 28.-29. maj 2002

Koordineringen af gennemførelsen af dette INTERREG-program blev varetaget af det fælles IRMA-sekretariat i Haag. De i forordningen foreskrevne finanskontrolforanstaltninger skulle dog gennemføres af de deltagende medlemsstater, som imidlertid ikke kunne blive enige om fælles eller konsistente procedurer. Dette har medført øget risiko for, at der ikke er gennemført tilstrækkelig og konsekvent kontrol i samtlige de deltagende medlemsstater.

Det artikel 8-organ, der blev oprettet under Forbundsøkonomiministeriet, har kun lige påbegyndt gennemførelsen af de kontroller, som vil være grundlaget for afslutningserklæringen. Artikel 8-organet mangler således at fastslå, om det kontrolarbejde, som er udført af de delstatsmyndigheder, der er ansvarlige for implementeringen og kontrollen af operationerne i Tyskland, herunder 5 %-kontrollerne, er tilstrækkeligt. Hvad angår 5 %-kontrollerne har revisorerne rejst tvivl om, hvorvidt de to kontroller, der skal gennemføres, vil opfylde forordningens krav, og om stikprøven for Tyskland vil være tilstrækkelig stor.

GRÆKENLAND

1. mål 1

EFRU

EFSR III samt OP'erne var blevet godkendt i perioden 2000-2001, og derfor var 2002 det år, hvor gennemførelsen af programmerne for alvor tog fart, eller - for de OP'ers vedkommende, der var blevet vedtaget senere i 2001 (OP miljø og teknisk bisand) - igangsættelsesåret.

Fællesskabets interventioner omfatter 13 regionale og 13 nationale OP'er. Der mangler at blive vedtaget et OP om etablering af det nationale matrikelregister, der var blevet anbefalet efter afslutningen af proceduren i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 4253/88, som led i miljø-OP'et (1994-1999).

Programtillæggene for samtlige OP'er er blevet modtaget og kontrolleret. Også alle årlige rapporter for 2001 er blevet forelagt Kommissionens tjenestegrene og godkendt af disse.

Overvågningsudvalget for EFSR'en afholdt møde i Athen den 25.-26. april 2002, hvorefter overvågningsudvalgene for de forskellige OP'er holdt møder i maj og juni 2002. De drøftede emner vedrørte bl.a. foranstaltninger til fremskyndelse af interventionernes gennemførelse, aktivering af de integrerede aktioner i by- og bjergområder eller ugunstigt stillede områder, midtvejsevalueringen og resultatreserven, etablering af websteder, hvor borgerne kan finde oplysninger om forvaltningen af interventioner, og hvorledes indtægtsskabende projekter skal behandles. Også spørgsmålet om reformen af procedurerne for offentlige arbejder blev behandlet.

I april 2002 blev der oprettet et nationalt evalueringsudvalg med deltagelse af repræsentanter for strukturfondene. Udvalget skal yde støtte til arbejdet med den mellemliggende evaluering.

En væsentlig begivenhed var afholdelsen af et seminar om statsstøtte med deltagelse af repræsentanter for GD Konkurrence, Beskæftigelse og Regionalpolitik samt de nationale forvaltningsmyndigheder. Seminaret, som fandt sted i februar 2002 i Athen, behandlede begge parters synspunkter og var med til at give en større forståelse af fællesskabslovgivningen om statsstøtte og af, hvorledes denne lovgivning griber ind i EFSR III.

Endvidere blev der på initiativ af Kommissionens tjenestegrene i april 2002 afholdt et seminar i Athen om metoder til evaluering af finansielle risici. I seminaret deltog repræsentanter for Det Forenede Kongerige og Nederlandene samt embedsmænd fra Kommissionens tjenestegrene. Som et resultat af seminaret styrkede de græske myndigheder kontrolforanstaltningerne.

I oktober 2002 afholdt generaldirektøren for GD REGIO et arbejdsmøde med forvaltningsmyndigheden for EFSR'en samt forvaltningsmyndighederne for OP "vejakser, havne, byudvikling", OP "miljø" og OP "Østmakedonien-Thrakien" samt enheden for tilrettelæggelse af forvaltningen, som er støtteorganet for EFSR'en. Generaldirektøren kom endvidere med et indlæg om strukturfondenes fremtid.

Der viste sig at være et stort behov for at fremskynde projektudvælgelsesprocedurerne, idet der ved udgangen af 2002 kun var disponeret over forpligtelsesbevillinger til et beløb af 4 544 032 000 EUR ud af et samlet beløb på 14 633 500 000 EUR (offentlige udgifter i henhold til EFSR'en for EFRU), mens betalingerne udgjorde 2 327 073 000 EUR svarende til en udnyttelsesgrad på 15,9 %.

Tempoet for gennemførelsen af de operationelle programmer er meget varierende og gav ved årets udgang for nogle af programmernes vedkommende stadig anledning til bekymring, især hvad angår OP'erne "teknisk bistand", "fiskeri", "Thessalien", "sundhed", "Vestmakedonien", "det nordægæiske område", "Epiros", "informationssamfundet" samt "Kontinentalgrækenland".

Heller ikke inden for samme program er gennemførelsestempoet altid ensartet. Generelt sker der fremskridt med infrastrukturarbejderne, mens iværksættelsen af foranstaltninger med deltagelse af den private sektor samt nye foranstaltninger som f.eks. "informationssamfundet" og "fremme af iværksætter- og innovationskulturen i regionerne" er blevet forsinket. Også iværksættelsen af integrerede aktioner til fremme af udviklingen af landdistrikter og byudviklingen bør overvåges nøje.

Begge ovennævnte konstateringer viser klart nødvendigheden af en forenkling af den administrative og lovgivningsmæssige ramme for ydelse af fællesskabsstøtte. Forenklingen på nationalt plan bør ske sideløbende med forenklingen på fællesskabsplan. Der er tidligere taget væsentlige initiativer i denne retning, men disse initiativer bør suppleres af endnu mere ambitiøse foranstaltninger bl.a. hvad angår partnerskabet med den private sektor.

EUGFL

I EFSR'en for mål 1 er det bestemt, at EUGFL, Udviklingssektionen, skal bidrage til medfinansieringen af det prioriterede felt "landbrug og udvikling af landdistrikter" med i alt 2 260,3 mio. EUR for hele perioden 2000-2006.

EUGFL, Udviklingssektionen, finansierer hele gennemførelsen af det operationelle program vedrørende udvikling af landdistrikter (1 233,4 mio. EUR).

EUGFL, Udviklingssektionen, bidrager endvidere sammen med de øvrige fonde til finansieringen af det prioriterede felt "regionaludvikling" med 1 026,9 mio. EUR.

Overvågningsudvalgene for de fleste af programmerne har på deres møder foretaget mindre ændringer af programtillæggene. Det går langsomt med at få programmerne i gang, og 2002 var det år, hvor mekanismerne for iværksættelse af EFSR III skulle stå deres prøve i praksis. Det er især iværksættelsen af støtteordninger for private investeringer, der er blevet forsinket. De mellemliggende evalueringer skulle have været iværksat før den 31. december 2002, men også her er der opstået forsinkelser, idet man kun er nået til udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Udnyttelsesgraden for bevillingerne til teknisk bistand er også meget lav.

Samtlige årlige rapporter for 2002 blev forelagt Kommissionen til tiden og afspejler den ovenfor beskrevne situation.

I 2002 blev der disponeret over 385 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 84,8 mio. EUR i betalingsbevillinger fra EUGFL-U.

FIUF

Kommissionen vedtog den 28. marts 2001 og ændrede den 23. november 2001 programmet for 2000-2006 (FIUF-bidrag: 211,1 mio. EUR). (Tildelingen for 2000 er blevet reallokeret til efterfølgende år).

Hovedlinjerne i programmet svarer til hovedlinjerne i det foregående program (38 % til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden, 17 % til akvakultur og 18 % til forarbejdning og afsætning) bortset fra, at der i det nye program lægges større vægt på at forbedre kvaliteten af akvakulturprodukterne og arbejdsvilkårene samt forebygge miljøforurening.

Overvågningsudvalget godkendte det seneste programmeringsdokument den 23. maj 2002. Der er frem til 2002 anmeldt FIUF-udgifter på 15,68 % af forpligtelserne for 2000-2002. Selv om forvaltningsmyndigheden allerede har iværksat størstedelen af foranstaltningerne, er der kun for fem af disses vedkommende (især oplægning af fartøjer) sket en stigning i de anmeldte udgifter.

Koordineringen af fondene overvåges af Kommissionen, de nationale myndigheder og overvågningsudvalgene for EFSR'en og OP Fiskeri.

ESF

Kun OP'et vedrørende teknisk bistand blev godkendt af Kommissionen i 2002, og samme år modtog Kommissionen det dertil hørende programtillæg.

Alle de øvrige programmer under den græske EFSR var blevet godkendt i 2001.

Hvad angår de OP'er, hvor ESF er hovedbidragsyder (beskæftigelse, uddannelse og sundhed), har overvågningsudvalgene inden for grænserne af deres beføjelser vedtaget de årlige rapporter og foretaget mindre ændringer i programtillæggene, som ikke har krævet ændring af OP'erne.

Ændringerne tager især sigte på en bedre afgrænsning af foranstaltningernes indhold (endelige støttemodtagere, indikatorer mv.).

ESF's forpligtelser og betalinger frem til den 31. december 2002 udgør henholdsvis 1 338,4 mio. EUR og 719,6 mio. EUR.

I 2002 blev der disponeret over 713,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 295 mio. EUR i betalingsbevillinger.

Med hensyn til sundhedsprogrammet var der vanskeligheder med iværksættelsen af det prioriterede felt vedrørende psykisk sundhed, og der blev truffet særlige foranstaltninger til afhjælpning af vanskelighederne.

Beskæftigelsesprogrammet giver høj prioritet til moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger, mens uddannelsesprogrammet især lægger vægt på nyskabende aktioner til modernisering af uddannelsessystemet, især den del, der vedrører livslang læring.

Forenklingen slog især igennem under de årlige møder. Disse fandt sted på politisk plan, og man drøftede især spørgsmål vedrørende gennemførelsen af politikker og overvågningen af de fastlagte prioriteter.

Additionalitetsprincippet medførte, at der under iværksættelsen af de forskellige programmer blev taget hensyn til den europæiske beskæftigelsesstrategi samt strategien til fremme af den sociale integration.

Komplementaritetsprincippet kom især til udtryk ved, at der blev taget hensyn til horisontale prioriteter (lokaludvikling, lige muligheder, NIKT) og mainstreamingen af disse prioriteter.

Tilsvarende blev lokaludvikling og udvikling af landdistrikter samt byudvikling prioriteret meget højt i de regionale programmer.

2. EF-initiativer

2.1 LEADER +

Det operationelle program for Grækenland blev vedtaget den 19. november 2001 med et samlet budget på 392,6 mio. EUR, hvoraf EUGFL bidrager med 182,9 mio. EUR. Ifølge programmet skal højst 40 lokalaktionsgrupper finansieres. Den kompetente myndighed i Grækenland har udvalgt lokalaktionsgrupperne og har tillige tilrettelagt to møder i overvågningsudvalget, hvoraf det første resulterede i vedtagelsen af programtillægget samt af kriterierne for udvælgelse af aktioner, mens man på det andet møde ændrede programtillægget. Der er dog ikke registreret udgifter i forbindelse med dette program bortset fra et mindre beløb til teknisk bistand. Såvel fastlæggelsen af rammerne for midtvejsevalueringen som vedtagelsen af EFSR-programmerne er forsinket.

Der er disponeret over forpligtelsesbevillinger til et beløb af 26,5 mio. EUR fra anden tranche.

2.2 EQUAL

De 271 ansøgninger, der blev modtaget i Grækenland inden fristens udløb, førte til udvælgelse af 40 udviklingspartnerskaber i januar 2002. Evaluerings- og udvælgelsessystemet omfattede tre evalueringsfaser. Det forventedes , at der ville opstå indvendinger mod udvælgelsesproceduren og evalueringsresultaterne.

I november 2001 var der blevet udstedt en særlig lov om udviklingspartnerskabernes retlige status og samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor.

Alle de 40 udviklingspartnerskaber, der fik tilladelse til at deltage i aktion 1, fik også deres deltagelse i aktion 2 godkendt. De fleste af udviklingspartnerskaberne var placeret i søjlen "beskæftigelsesegnethed" (14), "iværksætterkultur" (11) samt "tilpasningsevne" (10), mens "lige muligheder" (reduktion af kønsforskelle og desegregering) og "asylansøgere" havde henholdsvis fire og ét udviklingspartnerskab. Der er fundet tværnationale partnere til alle udviklingspartnerskaber, ligesom der allerede er tværnationale samarbejdsaftaler i kraft.

I april 2002 godkendte overvågningsudvalget for programmet forvaltningsmyndighedens forslag om i første omgang at etablere tre nationale temanetværk (a. socialøkonomi, b. etablering af netværk samt koordinering af allerede eksisterende og nye arbejdsformidlinger og omdannelse af disse til "one-stop-shops" og c. meritoverførselsordninger) og pålagde forvaltningsmyndigheden at etablere et fjerde netværk over temaet "forening af familie- og arbejdsliv". Forvaltningsmyndigheden har i samarbejde med udviklingspartnerskaberne fordelt partnerskaberne på de fire nationale temagrupper efter en vurdering af relevansen af deres projekter for temanetværkene.

Forvaltningsmyndigheden er endvidere i gang med at udarbejde en vejledning vedrørende aktion 3.

2.3 URBAN

Der gennemføres tre URBAN II-programmer i Grækenland for henholdsvis Perama, Komotini og Iraklio, der alle blev godkendt i december 2001. Perama modtager 9,55 mio. EUR fra EFRU, mens Komotini har fået tildelt 8 mio. EUR og Iraklio 7,95 mio. EUR. Det samlede budget for Perama er 13,38 mio. EUR, for Komotini 12,39 mio. EUR og for Iraklio 10,6 mio. EUR . De tre programtillæg blev modtaget den 5. september 2002 og godkendt før årets udgang. Der var ingen, der skulle fremlægge en årlig rapport for 2001.

For alle tre programmer er forvaltningsmyndigheden den nationale regering. Overvågningsudvalgene for de tre programmer har allerede holdt ét møde.

Betalingen af acontobeløbene på 7 % blev foretaget i januar 2001, og for samtlige programmer var der indsendt den første anmodning om betaling (april 2003).

3. Afslutning af de foregående programmeringsperioder

EFRU

Situationen pr. 10. februar 2003 er følgende hvad angår afslutningen af EFSR- og EF-initiativprogrammerne for 1994-1999:

Betalt: 15 777 000 EUR

Betalinger, som der er indgivet anmodning om: 223 076 000 EUR

Uindfriede forpligtelser: 980 306 000 EUR.

EUGFL (1994-1999)

Aktiviteterne i 2002 var kendetegnet ved Grækenlands forberedelse af afslutningen af programmerne for 1994-1999. Pr. 31. december 2002 havde Kommissionen ikke modtaget nogen komplette anmodninger om betaling af restbeløb, således at Kommissionen endnu ikke har kunne foretage de endelige betalinger til Grækenland. Kommissionen har mindet Grækenland om den i artikel 52, stk. 4, andet afsnit i forordning nr. 1260/99 fastsatte frist den 31. marts 2003 og har haft et langt samråd med de græske myndigheder om afhjælpningen af de problemer, der skal løses, før denne programmeringsperiode kan afsluttes.

ESF

1989-1993

Fem aktioner er genstand for en artikel 24-procedure (950 790 EUR).

1994-1999

For 22 af de i alt 24 programmer er der modtaget anmodninger om endelig betaling. For de to manglende programmer er fristen blevet forlænget til den 31. marts 2003.

Ved udgangen af 2002 afventedes yderligere oplysninger, som er nødvendige for den endelige behandling af disse dossierer.

4. Evalueringer og kontroller

4.1 Evalueringer

Evalueringsarbejdet blev udbudt i 2002, og evaluatorerne vil blive udnævnt i begyndelsen af 2003.

4.2 Kontroller

EFRU

Revisioner af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

INTERREG IIA Grækenland/Italien, indre grænser (nr. 94.00.10.009) samt INTERREG IIB Grækenland/Italien, kabel (nr. 94.00.10.001), REVISIONSBESØG den 10.-11. april 2002

To projekter, der var valgt at EDEL med henblik på 5 %-kontrollen, indgik i revisionsprogrammet for den tidligere tjeneste ESOE (særligt koordinerings- og kontrolorgan), inden tjenesten blev nedlagt i 2001.

Procedurerne for overvågning og afhjælpning af uregelmæssigheder er tilfredsstillende, men de systemiske uregelmæssigheder er ikke blevet indberettet til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (artikel 5 og 7 i forordning nr. 2064/97).

Overvågningsbesøg den 8.-11. april 2002

På følgende to specifikke punkter kan forpligtelserne i henhold til forordningen endnu ikke anses for at være opfyldt:

- for visse programmer var kontrollen endnu ikke påbegyndt på datoen for revisionen

- for visse programmer var kun meget få operationer blevet kontrolleret, hvilket sætter spørgsmålstegn ved repræsentativiteten og dækningen af udgifterne.

SPANIEN

1. mål 1

EFRU

Efter fremlæggelsen i april 2002 af det sidste programtillæg (vedrørende OP "informationssamfund") lykkedes det i 2002 at afslutte den første programmeringscyklus under den spanske EF-støtteramme (23 OP'er, heraf 12 regionale og 11 tværregionale). Den sene fremlæggelse af det sidste programtillæg skyldes, at OP'et var blevet fremsendt af de spanske myndigheder senere end de øvrige OP'er og først var blevet godkendt af Kommissionen i december 2001.

Nu da denne programmeringscyklus er afsluttet, og iværksættelsen "i marken" er påbegyndt, er det muligt at drage en første, ikke særlig positiv, konklusion med hensyn til overholdelsen af fristerne for vedtagelsen af samtlige programmeringsdokumenter. Først skulle forvaltningsmyndighederne vedtage programtillæggene (efter den normale procedure: regionaludviklingsplan, EFSR, OP), hvorefter Kommissionens tjenestegrene skulle kontrollere dokumenterne, hvilket alt sammen er tidkrævende og har medført væsentlige forsinkelser i bevillingsudnyttelsen.

Hvad angår finansforvaltningen ligger gennemførelsesgraden for de tre første år i programmeringsperioden (foreløbige oplysninger) på et forholdsvis beskedent niveau (48 %). Denne situation, der er blevet drøftet med forvaltningsmyndigheden på de årlige møder, er dog ikke særlig bekymrende, da meget tyder på, at de foregående års mærkbare stigning i gennemførelsestempoet synes at fortsætte. Endvidere vil Kommissionens bekræftelse af Fællesskabets støttesats for en lang række store projekter med store budgetter uden tvivl være med til at forbedre bevillingsudnyttelsesgraden. Der blev nemlig godkendt 16 store projekter i 2002, og 15 store projekter er ved at blive behandlet.

Det skal bemærkes (se tabellen nedenfor), at der er væsentlig forskel på gennemførelsesgraden såvel mellem de regionale OP'er (49 %) og de tværregionale OP'er (42,5 %) som inden for hver af disse grupper. Således har Murcia og Extremadura hørende til den første gruppe og "informationssamfund" og "I&U&I" i den anden gruppe betydelig lavere udnyttelsesgrader. Trods de korrigerende foranstaltninger, forvaltningsmyndigheden har truffet efter aftale med Kommissionens tjenestegrene, giver situationen for sidstnævnte OP'er ikke grund til at tro, at de automatiske frigørelser efter n+2-reglen kan undgås.

>TABELPOSITION>

I lighed med 2001 afholdt overvågningsudvalgene, både EFSR-udvalget og OP-udvalgene, ét møde i 2002, men de måtte dog flere gange træffe afgørelse efter den skriftlige procedure bl.a. om ændring af programtillæggene. Det skal i denne forbindelse konstateres, at den ved de nye bestemmelser indførte forenkling af forvaltningen ikke altid er slået igennem i praksis, idet det har vist sig, at selv mindre ændringer af de programtillæg, som i teorien skulle gøre det muligt at fremskynde overvågningsudvalgenes beslutninger, i praksis alt for ofte medfører nye beslutninger om ændring af de pågældende OP'er.

De årlige møder fandt sted i januar 2003. Her blev forvaltningsmyndigheden opfordret til dels at sikre, at de økonomiske og sociale beslutningstagere deltager i alle OP-møder, således også i møderne vedrørende Valencia og Melilla, dels at vurdere de eventuelle følger af de domme, der bliver afsagt i tvisterne om gennemførelsen i spansk lovgivning af EF-direktiverne om udbud og moms.

På det årlige koordineringsmøde behandledes resultaterne af kontrollen på stedet og overvågningen af uregelmæssigheder, og derudover fremhævedes betydningen af at overvåge, hvorledes kontrollerne udvikler sig både på nationalt plan og på fællesskabsplan.

Med henblik på den meget vigtige midtvejsevaluering, der skal finde sted i 2003, gjorde Spanien og Kommissionen som led i partnerskabet en stor indsats i 2002 for at indføre en mekanisme, der kan sikre, at midtvejsevalueringen og dennes ajourføring bliver gennemsigtig og uafhængig, får tilstrækkelig høj kvalitet til at garantere resultaternes troværdighed og finder sted inden for de i forordningen fastsatte frister. Mekanismen hviler på tre søjler: de tekniske evalueringsgrupper, temagrupperne og den tekniske gruppe for resultatreserven.

De tekniske evalueringsgrupper (én for EFSR'en og én for hvert operationelt program), der allerede var blevet oprettet i 2001, opnåede følgende resultater i 2002:

- Udarbejdelse af referencerammer for undersøgelserne i forbindelse med midtvejsevalueringen

- Samarbejde om udvælgelsen af uafhængige evaluatorer

- Udarbejdelse af en metodevejledning til brug for evalueringen af de operationelle programmer. Metodevejledningen forventes at sikre en vis ensartethed i evalueringen af de forskellige OP'er og således gøre det lettere at evaluere EFSR'en.

Der er tre temagrupper: lige muligheder, miljø og informationssamfund, som alle blev oprettet i 2002 for på eget initiativ men på vegne af overvågningsudvalget for EFSR'en at komme med input, der kan lette beslutningstagningen inden for deres respektive kompetenceområder. Dette vil uden tvivl forbedre integreringen af de horisontale principper ved omprogrammeringerne.

Endelig blev også den tekniske gruppe for resultatreserven, som er foreskrevet i gennemførelsesbestemmelserne for EFSR'en, oprettet i 2002. Gruppen skal belyse de tekniske aspekter ved tildelingen af resultatreserven, sikre en sammenhæng mellem tildelingskriterierne og godkende resultaterne. Gruppen har allerede spillet en afgørende rolle ved opdateringen af OP'ernes fælles finansielle og forvaltningsmæssige indikatorer.

I 2002 fandt også den efterfølgende kontrol af anvendelsen af additionalitetsprincippet i samtlige spanske mål 1-regioner i perioden 1994-1999 sted. Kommissionen har gennemgået de spanske myndigheders dokumentation og har især kunnet fastslå, at der er sket et fald på 2,4 % i de støtteberettigede offentlige udgifter i forhold til referenceværdien for perioden 1989-1993.

De spanske myndigheder har begrundet dette fald med dels de foranstaltninger, der blev truffet i midten af 1990'erne for at opfylde konvergenskriterierne med henblik på Spaniens optagelse i ØMU, dels den ekstraordinære offentlige strukturindsats i den foregående programmeringsperiode. Da begrundelsen kan godkendes i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EØF), nr. 2082/94, finder Kommissionen, at Spanien har opfyldt sine additionalitetsforpligtelser for perioden 1994-1999.

FIUF

Det spanske mål 1-område i perioden 2000-2006 er det samme som i den foregående periode bortset fra Cantabria, der er under udfasning. De planlagte investeringer udgør i alt 3 122,4 mio. EUR, hvoraf 1 504,6 mio. EUR finansieres af FIUF. I 2002 (opgjort den 15. oktober 2002) blev der disponeret over henholdsvis 31,88 % og 20 % af forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det tværregionale FIUF-OP.

Investeringerne vedrører primært forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter samt omstrukturering og fornyelse af fiskerflåden. Derimod er gennemførelsen af det prioriterede felt "tilpasning af kapaciteten" knap nok begyndt.

Overvågningsudvalgene har vedtaget programtillæggene og projektudvælgelseskriterierne inden for de fastsatte frister. Der er sket en ændring af FIUF-OP'et for mål 1-regionerne som følge af Rådets vedtagelse af forordning (EF) nr. 1451/2001 af 28. juni 2001 [16].

[16] EFT L 198 af 21.07.2001.

FIUF's operationelle programmer og EPD'et er ikke flerfondsprogrammer og berører således ikke overvågningsudvalgene for programmerne. GD REGIO varetager koordineringen af FIUF-OP'et for mål 1-regionerne inden for rammerne af EFSR'en.

Med hensyn til mål 1-EFSR'en kontrolleres additionaliteten under overvågningsudvalgets møder og i de årlige rapporter. Hvad angår EPD'et kontrolleres additionaliteten alene i de årlige rapporter.

EUGFL

I 2000 og 2001 havde Kommissionen godkendt to horisontale programmer (ét enkeltfondsprogram for forbedring af produktionsstrukturerne i mål 1-områderne og ét flerfondsprogram vedrørende teknisk bistand), ni regionale flerfondsprogrammer (Andalucía, Asturias, Castilla la Mancha, Castilla y Leon, Extremadura, Galicia, Murcia, Canarias og Valencia) samt ét flerfondsprogram for Cantabria (under udfasning) samt de tilsvarende programtillæg.

Efter at tre år af programmeringsperioden er gået, udgør udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne 53 % svarende til 1 215 mio. EUR af de 1 984 mio. EUR, som der blev indgået forpligtelser for i 2001 og 2002.

Programtillæggene blev ændret for følgende selvstyrende samfund: Canarias (ændring af medfinansieringssatsen) og Castilla y Leon (ændring af finansieringstabellen).

ESF

Den forsinkelse, der var opstået i 2000 ved gennemførelsen af mål 1-OP'erne for ESF blev delvis indhentet i 2001 og især i 2002. Gennemførelsestempoet for de fleste af interventionerne er forholdsvis tilfredsstillende, og interventionerne kan siges at have nået deres "marchhastighed" i 2002.

Samtlige ESF-forpligtelsesbevillinger for 2002 er udnyttet (1 293 200 000 EUR).

I 2002 modtog Kommissionen 42 betalingsanmodninger omfattende et samlet beløb på 1 663 mio. EUR fra ESF.

ESF's forpligtelser og betalinger pr. 31. december 2002 androg henholdsvis 3 813,5 mio. EUR og 2 240,4 mio. EUR.

For de fire tværregionale OP'er, som GD EMPL er ansvarligt for (Iniciativa Empresarial, Lucha contra la discriminacion, Fomento del empleo, Sistemas de formacion profesional), og som repræsenterer 60 % af ESF's samlede bidrag til mål 1-EFSR'en for perioden 2000-2006, blev der afholdt møde i overvågningsudvalget den 17. juli 2002, hvor de årlige rapporter for 2001 blev vedtaget med heraf følgende tilpasning af samtlige programtillæg. De årlige møder i forbindelse med de tværregionale OP'er fandt sted den 17. og 18. december 2002. Her drøftedes især gennemførelsestempoet for aktionerne, realiseringen af de horisontale prioriteter, den europæiske beskæftigelsesstrategis integrering i OP'erne, revisionen og forbedringen af udvælgelseskriterierne, finjusteringen af resultatreserveindikatorerne og den generelle forbedring af de i de årlige rapporter indeholdte oplysninger. De årlige møder for de øvrige mål 1-OP'er blev afholdt i januar 2003.

Det er især tempoet for foranstaltningerne vedrørende grunduddannelse, der er øget, men også de "klassiske" erhvervsuddannelsesforanstaltninger er godt på vej til at indhente forsinkelserne. Hvad angår foranstaltningerne vedrørende lige muligheder varierer deres gennemførelseshastighed en del fra OP til OP, men for samtlige OP'ers vedkommende kræves der en ekstra indsats. Migrantforanstaltningerne er blevet noget forsinket. OP'et "Sistemas de formacion profesional" er ikke nået langt som følge af den forsinkede vedtagelse af loven om det nationale kvalifikationssystem.

De forenklede procedurer er især blevet anvendt under de årlige OP-møder, hvor vægten var lagt på de strategiske aspekter og spørgsmål vedrørende gennemførelsen af politikkerne og overvågningen af de fastsatte prioriteter.

Der er vedtaget en forebyggende kontrol hvad angår anvendelsen af additionalitetsprincippet og princippet om, at ESF's deltagelse i medfinansieringen af aktionerne skal generere en merværdi. I denne forbindelse blev der i 2002 aflagt studiebesøg hos en række af de endelige støttemodtagere.

2. Mål 2

EFRU

Gennemførelsestempo - generelle aspekter

I 2002 fortsatte gennemførelsen af syv EPD'er i samme tempo som i 2000 og 2001. Overvågningen af interventionerne forløb forskriftsmæssigt og efter planen.

I lighed med 2001 holdt overvågningsudvalgene for EPD'erne kun ét møde hver i de pågældende regioner. Møderne fandt sted mellem den 22. maj 2002 (Aragón) og den 9. juli 2002 (La Rioja) med deltagelse af de pågældende nationale offentlige forvaltninger, Kommissionens administrative tjenestegrene og det udvidede partnerskab (arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, lokale myndigheder samt regionale repræsentanter med ansvar for miljøbeskyttelse og -forbedring samt ligestilling).

Mødedeltagerne gennemgik rapporterne om gennemførelsen i 2001 samt visse aspekter af programgennemførelsen i de første måneder af 2002.

Forvaltningsmyndigheden har i varierende grad taget hensyn til Kommissionens og de øvrige deltageres bemærkninger i de rapporter, den forelagde Kommissionen mellem den 30. juli og den 2. august. Kommissionen fandt efter sin gennemgang, at rapporterne var tilfredsstillende, hvilket den meddelte forvaltningsmyndigheden mellem den 25. september (Baleares og País Vasco) og den 3. oktober (Cataluña).

I slutningen af 2002 blev programtillæggene ændret og kom således også til at omfatte dels en række aspekter, der var godkendt på de nævnte møder i overvågningsudvalgene (forbedring af projektudvælgelseskriterierne, nærmere præcisering af indholdet og medfinansieringen af visse foranstaltninger mv.), dels - som led i den forenkling af interventionerne, der blev godkendt i slutningen af 2002 - forenklede lister over de indikatorer for den fysiske gennemførelse, der var opstillet i hvert programtillæg med henblik på tildelingen af resultatreserven ved udgangen af 2003.

Også som led i denne forenkling og på baggrund af møderne mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden i slutningen 2002 blev forvaltnings- og resultatindikatorerne, der er fælles for de syv EPD'er, endvidere nærmere præciseret. Den pågældende ændringsbeslutning skal vedtages i begyndelsen af 2003.

På grundlag af ovennævnte årlige rapporter, de øvrige dokumenter vedrørende EPD'erne samt de nævnte forenklingskriterier udarbejdede Kommissionen i slutningen af 2002 dokumentationsmateriale for de årlige møder, der skulle finde sted i januar 2003 i Madrid, først i form af et indledende plenarmøde (om de aspekter, der er fælles for de syv EPD'er) og derefter en række særlige møder.

Den nationale koordinationsstruktur, en ad hoc-instans oprettet af forvaltningsmyndigheden, afholdt den 17. oktober i Madrid et møde med deltagelse af de regionale forvaltninger og Kommissionen for at koordinere visse informations-, overvågnings- og evalueringsaspekter i forbindelse med EPD'erne. På dette møde blev der gjort status over de syv mellemliggende evalueringer (se også kapitlet "Evaluering"), ligesom man gennemgik økonomiske data vedrørende EPD'erne og de øvrige strukturfondsinterventioner i mål 2-regionerne.

I slutningen af 2002 blev to ændringer af EPD'erne behandlet. Ændringerne vedrørte dels País Vasco (en mindre omrokering af bevillinger mellem prioriterede felter, der var nødvendig for at rette en fejl i fordelingen af infrastrukturprojekter henhørende under de lokale myndigheders og provinsmyndighedernes kompetence), dels Baleares, hvor ESF-bevillinger blev overført til EFRU, ligesom fordelingen af EFRU-bevillinger mellem de enkelte prioriterede felter blev ændret (forhøjet tildeling til miljøprioriteten, reduceret tildeling til prioriteterne "konkurrenceevne og beskæftigelse" og "lokal- og byudvikling") for at forbedre støtteforvaltningen. Ændringsbeslutningerne forventes at blive vedtaget i marts 2003.

Gennemførelsestempo - bevillingsudnyttelse

Pr. 31. december 2002 svingede udnyttelsesgraden for periodens samlede EFRU-betalingsbevillinger mellem 15,92 % (Baleares) og 36,13 % (Navarra) og for de samlede ESF-betalingsbevillinger mellem 3,77 % (Cataluña) og 19,60 % (Madrid).

>TABELPOSITION>

EFRU-interventionerne forløber således tilfredsstillende, og selv interventionerne i Navarra og País Vasco nåede allerede i slutningen af 2002 op på den udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne, der er nødvendig for at undgå eventuelle frigørelser i forbindelse med kontrollen i begyndelsen af 2004. Den eneste undtagelse er interventionen vedrørende Baleares, der vurderes mindre positivt, og som vil blive ændret som nævnt ovenfor.

Derimod er ESF-interventionerne forsinkede, eventuelt bortset fra Madrid- og Navarra-interventionerne. ESF tegner sig for en begrænset del af bevillingerne til de enkelte EPD'er (22 % hvad angår Cataluña - støtten omfatter flere prioriterede felter; 5 %-6 % hvad angår de øvrige regioner - støtten omfatter alene det prioriterede felt "teknologi, forskning, innovation").

For at afhjælpe dette problem vil en del af de oprindelige bevillinger til ESF i 2003 blive overført til EFRU. Dette vil blive nærmere aftalt på overvågningsudvalgenes møder i 2003. For visse EPD'ers vedkommende kan det endog komme på tale helt at opgive ESF. Den pågældende bevillingsoverførsel er allerede godkendt i forbindelse med ændringen af EPD'et for Baleares.

Varierende gennemførelsestempo

For de syv EPD'er og de seks prioriterede felter i EFRU-interventionerne er gennemførelsestempoet forskelligt.

For samtlige EPD'ers vedkommende er situationen den, at betalingerne vedrørende felt 3 ("teknologi, forskning, innovation") og 4 ("transport og energi") er længere fremskredne end f.eks. betalingerne for felt 1 ("konkurrenceevne og beskæftigelse") og 5 ("landdistrikt- og byudvikling").

Forsinkelserne synes dog ikke at være væsentlige og skyldes til dels, at fristerne normalt er længere end nødvendigt for støtteordningerne til fordel for den private sektor (felt 1) og de kommunale projekter (felt 5).

Inden for hvert enkelt EPD er forskellene mellem felterne mindre tydelige i Cataluña, Aragón og País Vasco end i andre regioner. Det skal dog bemærkes, at gennemførelsen af visse prioriteter sker i et meget hurtigt tempo, f.eks. felt 4 ("transport") i Navarra, felt 2 ("miljø") i Baleares og felt 1 ("konkurrenceevne og beskæftigelse") i País Vasco.

Pr. 31. december var udnyttelsesgraden pr. prioritet for samtlige betalingsbevillinger for perioden 2000-2006 følgende:

>TABELPOSITION>

Selv om overgangsområderne i Spanien i forhold til de tilsvarende områder i andre medlemsstater, der modtager mål 2-støtte, ikke har væsentlig betydning rent økonomisk, skal det dog bemærkes, at betalingerne i disse områder (bortset fra EPD'et for Madrid) halter bagefter i forhold til betalingerne i de "permanente" områder.

Midtvejsevaluering

I lighed med mål 1-interventionerne er grundlaget for den mellemliggende evaluering af mål 2-EPD'erne de tekniske evalueringsgrupper, den tekniske koordineringsgruppe for evalueringer og temagrupperne.

De tekniske evalueringsgrupper for hvert enkelt EPD, der allerede var blevet oprettet i 2001, opnåede med støtte fra den tekniske koordineringsgruppe for evalueringer (under den nationale koordinationsstruktur) i 2002 følgende resultater:

- Udarbejdelse af referencerammer

- Samarbejde om udvælgelsen af uafhængige evaluatorer

- Udarbejdelse af en metodevejledning til brug for evalueringen af EPD'erne med henblik på at belyse evalueringernes forventede indhold og sikre en vis ensartethed.

Der blev oprettet to temagrupper, én for hver horisontal prioritet (lige muligheder og miljø), der skulle komme med input, der kan lette beslutningstagningen inden for deres respektive kompetenceområder og fremme integreringen af disse to horisontale prioriteter i omprogrammeringerne i 2004.

ESF

Gennemførelsestempo:

Fællesskabets bidrag til disse programmer for perioden 2000-2006 andrager i alt 2,725 mia. EUR. Heraf bidrager ESF kun med 336 mio. EUR (hvoraf 257 mio. EUR er afsat til ét EPD (Cataluña)).

De fleste af interventionerne er forsinkede.

GD EMPL har disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger fra ESF for 2002 (49,08 mio. EUR).

I 2002 modtog og behandlede Kommissionen 14 betalingsanmodninger omfattende et beløb på i alt 21,01 mio. EUR.

Pr. 31. december 2002 var der på ESF-området disponeret over 144,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 44,5 mio. EUR i betalingsbevillinger.

Den lave udnyttelsesgrad har fået de spanske myndigheder til under de årlige møder (den 17. januar 2003) at foreslå en overførsel i 2003 af ESF-delen af foranstaltning 3.1 (I+U) til EFRU.

Status:

Gennemførelsen af foranstaltning 3.1 (I+U), der indgår i samtlige EPD'er, er betydeligt forsinket. I Cataluña har felt 1 og 5 den laveste gennemførelsesgrad, men på et studiebesøg til Cataluña i oktober 2002 blev det fastslået, at problemet primært skyldtes en forsinket udgiftsanmeldelse.

Koordinering:

På de årlige møder blev behovet for en tidsplan for møderne i overvågningsudvalgene, de årlige møder og møderne i de tekniske grupper drøftet, idet man ønskede at koordinere datoerne for møderne vedrørende mål 2 og 3.

Additionalitet:

Der findes syv mål 2-EPD'er (Aragón, Baleares, Cataluña, Navarra, País Vasco og La Rioja). For seks af disse EPD'ers vedkommende deltager ESF alene i foranstaltning 3.1 (I+U). I EPD Cataluña deltager ESF i flere prioriterede felter.

Hvad angår foranstaltning 3.1 har GD EMPL insisteret på, at de spanske myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at overføre bevillinger til erhvervssektoren, hvilket imidlertid har vist sig vanskeligere end forventet.

3. Mål 3

Gennemførelsestempo

EFSR'en for mål 3 gennemføres ved 12 operationelle programmer (syv regionale og fem tværregionale/tematiske).

Programmerne vedrører udvikling og forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne, støtte til erhvervsmæssig integrering og reintegrering af arbejdsløse med hovedvægten lagt på forebyggelse, indslusningsforløb og støtte til lokale beskæftigelsesinitiativer, fremme af kvinders erhvervsfrekvens, bekæmpelse af kønsdiskriminering, erhvervsmæssig integrering af dårligt stillede grupper samt fremme af iværksætterkulturen og den livslange uddannelse for ansatte.

I 2002 blev der disponeret over 324,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til mål 3. Kommissionen modtog i 2002 15 anmodninger om mellemliggende betalinger for de regionale mål 3-OP'er (139,1 mio. EUR) og 13 anmodninger for de tværregionale OP'er (259,6 mio. EUR).

Pr. 31. december 2002 var der disponeret over henholdsvis 954,3 mio. EUR og 546,9 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra ESF.

ESF-interventionerne blev overvåget dels af overvågningsudvalgene, dels på de årlige møder, dels ved en gennemgang af de årlige rapporter samt studiebesøg, samt endelig på forskellige møder med de spanske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene.

Den 17. og 18. december 2002 afholdtes de årlige møder for mål 3-OP'erne og mål 1-OP'erne Fomento del Empleo, Sistemas de Formación Profesional, Iniciativa Empresarial y Formaciòn Continua y Lucha contra la Discriminación. Formålet med møderne var at drage fælles konklusioner og undersøge, hvorledes de afdækkede svagheder kunne afhjælpes. Gennemgangen af de årlige rapporter har virket forebyggende, idet gennemgangen har gjort det muligt at identificere problemerne og foreslå mulige løsninger. På de årlige møder drøftedes især gennemførelsen af de horisontale prioriteter, integreringen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i OP'erne, revisionen og forbedringen af udvælgelseskriterierne, forløbet af evalueringerne af OP'erne og generelt forbedringen af de oplysninger, der er indholdt i de årlige rapporter.

I 2002 gennemførtes de første studiebesøg vedrørende de forskellige OP'er. Der er tale om informationsbesøg, der skal styrke partnerskabssamarbejdet med de forskellige forvaltere, og som begyndte i det selvstyrende samfund Cataluña og vil fortsætte i de øvrige selvstyrende samfund. Formålet er at styrke samarbejdet mellem Kommissionen, de nationale, regionale og lokale myndigheder samt de forskellige interventionsforvaltere.

Varierende gennemførelsestempo:

Generelt må gennemførelsestempoet for de fem tværregionale programmer anses for tilfredsstillende, men der er dog forskelle mellem de forskellige OP'er og mellem de forskellige felter i hvert enkelt OP. OP'et vedrørende erhvervsuddannelsessystemer (Sistemas de Formación Profesional) er blevet meget forsinket som følge af den sene vedtagelse af loven om det nationale kvalifikationssystem, som vil komme til at spille en væsentlig rolle i gennemførelsen af dette OP.

Også for de regionale programmer er gennemførelsesgraden tilfredsstillende, selv om der er forskelle mellem de forskellige OP'er.

Forenkling:

Ud fra et ønske om forenkling har Kommissionen sammen med Spanien revideret den måde, hvorpå de årlige møder organiseres, og der er lagt mere vægt på strategiske spørgsmål. Der er sket en begrænsning i antallet af spørgsmål, der skal behandles i forbindelse med hver enkelt intervention, og der er givet høj prioritet til de spørgsmål, der har strategisk betydning for interventionen enten qua deres indhold eller qua deres tværgående karakter.

Additionalitet:

Problemerne med anvendelse af komplementaritetsprincippet i forbindelse med ESF's bidrag til medfinansieringen af aktionerne er søgt forebygget, bl.a. ved at foretage studiebesøg hos visse endelige støttemodtagere i 2002.

4. FIUF uden for Mål 1

De spanske regioner uden for mål 1 er i perioden 2000-2006 de samme som i den foregående periode. De planlagte investeringer udgør i alt 824,5 mio. EUR, hvoraf 207,5 mio. EUR finansieres af FIUF. Forpligtelses- og betalingsbevillingerne i EPD'et for de spanske regioner uden for mål 1 var pr. 15. oktober 2002 udnyttet medhenholdsvis 38,26 % og 14,89 %.

Investeringerne vedrører primært forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter samt fornyelse af fiskerflåden. Derimod er gennemførelsen af det prioriterede felt "tilpasning af kapaciteten" knap nok begyndt.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER+

I 2001 og 2002 godkendte Kommissionen 18 LEADER+-programmer (ét horisontalt program og 17 regionale programmer, dvs. ét program pr. selvstyrende samfund). Til 17 af programmerne var der ydet globaltilskud, mens der for ét program (País Vasco) var udarbejdet et programtillæg. I alt skulle 150 lokalaktionsgrupper oprettes.

To år efter programmeringsperiodens begyndelse var 23 % af de forpligtelser, der var indgået siden programmeringsperiodens begyndelse, betalt, dvs. at der var betalt 35 mio. EUR af de 148 mio. EUR, som der var indgået forpligtelser for i 2001 og 2002. Selv om de fleste af programmerne var blevet godkendt i 2001, blev finansieringsaftalerne (med en præcisering af globaltilskuddet) først fremsendt til Kommissionen og indgået i 2002, hvilket forklarer den forsinkede gennemførelse af disse programmer.

5.2 EQUAL

De 160 udviklingspartnerskaber, der i Spanien var udvalgt til aktion 1, fik i 2002 godkendt deres overgang til aktion 2 (iværksættelse). Ligestillingen mellem mænd og kvinder er det tema, der er valgt for 34 % af de udvalgte projekter svarende til 31 % af de samlede bevillinger til projekterne, hvilket bekræfter den høje prioritering af ligestillingsaspekterne i det spanske EQUAL-program. Overvågningsudvalget nedsatte det tekniske evalueringsudvalg, som påbegyndte evalueringsarbejdet. Der blev ligeledes oprettet en arbejdsgruppe for mainstreaming. Hvad angår aktion 3 fremhæver planen for overførsel og udnyttelse af god praksis tre tematiske prioriteter: beskæftigelsesegnethed og bekæmpelse af racisme, virksomhedskultur og tilpasningsevne samt lige muligheder. Blandt informationsformidlingstiltagene kan nævnes den nye EQUAL-publikation og præsentationen af det spanske EQUAL-initiativ på et møde i Andalucía, der havde ca. 500 deltagere.

Forvaltningsmyndigheden har på europæisk plan forpligtet sig til sammen med den italienske forvaltningsmyndighed at lede en europæisk temagruppe om lige muligheder.

5.3 URBAN

Alle ti spanske URBAN II-programmer var blevet vedtaget af Europa-Kommissionen inden udgangen af december 2001.

De støtteberettigede udgifter til de ti URBAN II-programmer under ét udgør i alt 179 973 333 EUR, hvoraf EU bidrager med 112 600 000 EUR.

Forvaltningsmyndigheden for de spanske URBAN II-programmer er Ministerio de Hacienda i partnerskab med lokale myndigheder (Ayuntamientos). Overvågningsudvalgene holder møde to gange om året (artikel 7 i forretningsordenen) med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og de forskellige byråd.

Samtlige programtillæg blev godkendt af overvågningsudvalgene og sendt til Kommissionen i begyndelsen af 2002. I henhold til den generelle forordning (nr. 1260/1999) skal de årlige rapporter foreligge senest i juni 2003, mens midtvejsevalueringerne skal være afsluttet senest i december 2003.

Acontobeløbene på 7 % var blevet udbetalt i 2001, og for alle spanske URBAN II-programmer blev der i 2002 indgivet anmodninger om mellemliggende betalinger.

6. Afslutning af de foregående perioder

EFRU

Blandt de 41 interventioner under EFSR'en for mål 1 var kun fire blevet afsluttet pr. 31. december 2002. Resten afventer - for nogles vedkommende - de endelige rapporter om gennemførelsen af programmerne, og - for alles vedkommende - erklæringerne i henhold til artikel 8 i forordning nr. 2064/97. Der er disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger, og de uudnyttede betalingsbevillinger beløber sig til godt 1 131 mio. EUR.

For de syv EFRU/ESF-OP'er og det tværregionale ESF-OP under mål 2-EFSR'en (1997-1999) samt de syv EUGFL-U/EFRU/ESF-EPD'er under mål 5b (1994-1999) skal de afholdte udgifter bogføres senest den 31. december 2001. Dette gælder dog ikke mål 2-OP'erne for Aragón og País Vasco.

For to af interventionerne var der inden udgangen af 2001 blevet indgivet anmodninger om forlængelse af fristen som følge af force majeure. Anmodningerne blev anset for at opfylde de gældende betingelser og var ledsaget af den forskrevne dokumentation. Beslutningerne om forlængelse blev underskrevet i februar 2002 for OP Aragón og i juni 2002 for OP País Vasco og indebærer en forlængelse af fristen for den finansielle afslutning af de to OP'er med ni måneder (frem til den 30. september 2002).

I 2002 godkendte de fleste af overvågningsudvalgene for mål 2- og 5b-interventionerne de endelige rapporter, som blev videresendt til Kommissionen. Imidlertid har Kommissionen ikke modtaget nogen kontrolerklæring i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 2064/97 vedrørende disse interventioner. Sidste frist for fremlæggelse af den dokumentation, der er nødvendig for at få udbetalt restbeløbet, er den 31. marts 2003.

Tabellen nedenfor viser størrelsen af de uudnyttede betalingsbevillinger og udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne fordelt på mål og fonde:

>TABELPOSITION>

EUGFL

De spanske myndigheder er i gang med at forberede afslutningen af 47 interventioner (15 mål 1-OP'er, 7 mål 5b-EPD'er, 1 mål 5a-OP, 1 mål 5a-EPD, 18 LEADER II-programmer, 3 Interreg II-programmer, 1 Regis II-program og 1 lokal og regional beskæftigelsespagt). De endelige rapporter samt betalingsanmodningerne forventes godkendt i løbet af 2003.

ESF

Samtlige spanske mainstreaminterventioner fra perioden 1989-1993 er afsluttet.

Hvad angår perioden 1994-1999 indgav Spanien inden udgangen af 2002 21 betalingsanmodninger: én for mål 1, fire for mål 2, 12 for mål 3, én for mål 4 og tre for mål 5b. Af disse anmodninger var kun fire ledsaget af den nødvendige dokumentation, og de er ved at blive behandlet af Kommissionen. Det er først muligt at behandle de øvrige anmodninger, når den fornødne dokumentation er modtaget.

7. Evalueringer og kontroller

7.1 Evalueringer

EUGFL

Der er oprettet en evalueringsarbejdsgruppe under overvågningsudvalget for EFSR'en og samtlige OP'er. Arbejdsgrupperne har udarbejdet udbudsmaterialet med henblik på udvælgelsen af evaluatorer for EFSR'en og OP'erne. Spanien har efterfølgende udvalgt disse evaluatorer, som påbegyndte deres arbejde i efteråret. De første foreløbige rapporter forventes at foreligge i begyndelsen af 2003. Evalueringerne finansieres over den tekniske bistand (OP "teknisk bistand" samt ad hoc-foranstaltninger, der er indeholdt i OP'erne).

ESF

Der er vedtaget en fælles metodevejledning for mål 3-EFSR'en, som angiver de aspekter, der skal behandles nærmere, og de indikatorer, der er fælles for de forskellige OP'er. I slutningen af 2002 afsluttedes proceduren for udvælgelse af de evaluatorer, der skal evaluere INEM-interventionerne.

7. 2 Kontroller

EFRU

Revision af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

Comunidad Autónoma de CANTABRIA:

Væsentligste konstateringer:

- Fortsat utilstrækkeligt kontrolpersonale

- Kontrollen af LEADER II-programmet og PRODER-OP'et er endnu ikke påbegyndt (ultimo oktober 2002), selv om der er afdækket en række problemer

- Manglende overensstemmelse mellem de til Kommissionen anmeldte udgifter og de faktisk afholdte udgifter

- Ikke-støtteberettigede leasing- og momsudgifter er blevet anmeldt til Kommissionen

- Forkert anvendelse af støtteberettigelsesreglen hvad angår bogføringen af provenuet fra salget af grunde til industriformål.

Systemrevision af INTERREG II A-programmet SPANIEN / PORTUGAL (den 14. - 17. maj 2002)

Comunidad Autónoma de Extremadura:

- Revisionstjenesten var på revisionstidspunktet ikke begyndt at kontrollere, om forvaltningsmyndighederne tager hensyn til revisionsresultaterne, hvilket muligvis kan skabe problemer, idet der kun er begrænset tid til rådighed til dette arbejde før programafslutningen.

IGAE

- Den omstændighed, at de selvstyrende samfund i visse tilfælde ikke indberetter kontroltallene til IGAE, gør det vanskeligt for artikel 8-instansen systematisk at overvåge de selvstyrende samfunds arbejde forud for afslutningserklæringen

- IGAE råder ikke over samlede oplysninger om opfølgningen af de enkelte rapporter vedrørende Intervenciones Territoriales, idet det påhviler inspektørerne for hver af disse Intervenciones Territoriales at følge op på deres respektive inspektioner. Endvidere går man ud fra, at de mangler, der er beskrevet i rapporten, er blevet afhjulpet, hvis IGAE ikke senest seks måneder fra datoen for rapporten har hørt fra den pågældende Intervención Territorial.

Procedure for indberetning af uregelmæssigheder

- I reglerne for Comunidad Autónoma de Extremaduras gennemførelse af bestemmelserne i forordning nr. 1681/94 er det ikke bestemt, at revisionstjenesten skal underrettes om indholdet af forvaltningstjenesternes indberetninger

- Hvad angår støttemodtageren Universidad de Salamanca var de offentlige udbudsprocedurer tilsidesat, hvilket potentielt kan medføre tilbagebetaling af 68 700 413 ESP (412 897,8 EUR), der burde være indberettet til OLAF i henhold til artikel 7 i forordning nr. 2064/97, idet problemet ikke er blevet afhjulpet senest seks måneder efter afdækningen af denne tilsyneladende uregelmæssighed.

FIUF

Forvaltnings- og kontrolsystemerne for perioden 2000-2006 er indført, men der er behov for yderligere oplysninger vedrørende systemerne i visse regioner.

Den dokumentation, der forelægges Kommissionen i medfør af artikel 5 i forordning nr. 438/2001, bør gennemgås.

GD Fish ledsagede OLAF på et kontrolbesøg med henblik på overensstemmelseskontrol og kontrol af regnskaberne vedrørende en række moderniseringstilskud til én enkelt støttemodtager.

Afslutningsrevision af programmerne for perioden 1994-1996

Mål 2-OP Cataluña 1994-1996, 10.-14. juni 2002

For otte af de i alt 11 projekter, der blev revideret på stedet, blev det konstateret, at udgifterne blev debiteret det operationelle program alene ud fra betalingsdatoen (dvs. at hvis en betaling fandt sted i perioden 1994-1998, blev den pågældende betaling anset for støtteberettiget i henhold til programmet). Men udgifter afholdt i perioden 1997-1999 for projekter, der er delvis gennemført før denne periode, eller for hvilke arbejderne er afsluttet før 1997, er kun støtteberettigede i perioden 1997-1999 på følgende betingelser: i) der skal være truffet en beslutning om at medtage projektet i programmet; ii) der skal være indgået retlige og finansielle forpligtelser; iii) projekterne skal være opdelt i særskilte finansielle faser og om muligt to fysiske faser for hver programmeringsperiode, hvilket sikrer en gennemsigtig implementering og overvågning og letter kontrollen. For en del af projekternes vedkommende var det ikke muligt at fastslå, om disse betingelser var opfyldt.

For ét projekts vedkommende blev to anlægskontrakter til et beløb af ca. 452 mio. ESP indgået efter den 31. december 1996, hvorfor de ikke er støtteberettigede.

FRANKRIG

1. mål 1

I løbet af 2002 blev samtlige årlige rapporter for de 31 mål 1- og 2-programmer fremsendt til Kommissionen. 28 af disse rapporter blev bedømt som tilfredsstillende og godkendt i henhold til artikel 37, stk. 2, i forordning nr. 1260/99. De tre sidste rapporter blev godkendt i begyndelsen af 2003, efter at de franske myndigheder havde fremsendt yderligere oplysninger til Kommissionen.

Kommissionens tjenestegrene organiserede i tæt samarbejde med de franske nationale og regionale myndigheder to seminarer, ét for mål 1-regionerne, og ét for lederne af kontorerne for europæiske anliggender i generalsekretariaterne for regionale anliggender (SGAR) og regionalrådene.

- Mål 1-seminar den 3.-5. juli 2002 i Lille (Nord-Pas-de-Calais)

På dette seminar behandledes mål 1-regionernes og mål 1-overgangsregionernes problemer inden for industriel omstilling, bymæssig omstrukturering, informationssamfund og finansieringsteknik.

- Seminar med lederne af SGAR's og regionalrådenes kontorer for europæiske anliggender den 5. juni 2002

Dette seminar behandlede aspekter af gennemførelsen af mål 1- og 2-programmerne i Frankrig (2000-2006).

1. Mål 1

EFRU

Ud over de to overgangsregioner under mål 1, Corse og Nord-Pas-de-Calais (fransk Hainaut), omfatter mål 1 i Frankrig de fire oversøiske departementer (Guadeloupe, Martinique, Guyane, Réunion).

Den samlede EFRU-støtte til de seks mål 1-regioner i Frankrig udgør for perioden 2000-2006 2 292 mio. EUR, heraf 1 908 mio. EUR (83 %) til de fire oversøiske departementer. I 2002 udbetalte EFRU 84,7 mio. EUR til disse regioner svarende til 3,69 % af den samlede tildeling. Siden 2000 er der foretaget mellemliggende betalinger svarende til 10,85 % af den samlede EFRU-tildeling for mål 1-regionerne.

På grundlag af et forslag fra Kommissionen er der med hjemmel i traktatens artikel 299, stk. 2, foretaget ændringer [17], hvorefter de syv regioner i den yderste periferi og især de fire franske oversøiske regioner under mål 1 får mulighed for at modtage strukturfondsstøtte efter en højere medfinansieringssats (støtte til infrastrukturer og erhvervsinvesteringer) end de satser, der er fastsat i de nævnte forordninger.

[17] På grundlag af Kommissionens forslag af 29.11.2000 godkendte Rådet den 28. juni 2001 efter udtalelse fra Europa-Parlamentet ændringerne til forordning (EF) nr. 1260/99 (generel strukturfondsforordning), (EF) nr. 1257/99 (forordning om udvikling af landdistrikter) og (EF) nr. 2792/99 (fiskeri).

På grundlag af de ændrede forordninger har Kommissionen fået forelagt forslag om justering af EPD'erne for to oversøiske regioner, nemlig Réunion og Guadeloupe. Kommissionen godkendte disse ændringer af EPD'erne ved to beslutninger af henholdsvis 30. august 2002 (Réunion) og 23. december 2002 (Guadeloupe). Guadeloupe har endvidere i sit EPD åbnet mulighed for anvendelse af globaltilskud og nærmere redegjort for foranstaltningerne vedrørende turisme og øudvikling.

EUGFL

Af en samlet tildeling på 675,95 mio. EUR for perioden 2000-2006 for de seks regioner er der indtil udgangen af 2002 udbetalt 60,298 mio. EUR.

Efter Rådets vedtagelse den 28. juni 2001 af forordning nr. 1447/2001 om undtagelsesforanstaltninger for regionerne i den yderste periferi som f.eks. forhøjelse af interventionssatsen for offentlig støtte til mindre landbrugsbedrifter med en begrænset økonomi og til agrolevnedsmiddelindustrien, har de forskellige overvågningsudvalg godkendt ændringerne til EPD'et og programtillægget for hvert af programmerne for de fire oversøiske departementer. Ændringsbeslutningerne er blevet truffet for Réunions og Guadeloupes vedkommende, mens beslutningerne vedrørende Martinique og Guyane er ved at blive godkendt.

Hvad angår Corse og Nord-Pas-de-Calais har ændringerne i programmets EUGFL-U-del, herunder bl.a. forøgelsen af den tekniske bistand, endnu ikke formelt ført til en ændring af beslutningen.

Men overvågningsudvalgene har godkendt justeringer af de forskellige programtillæg for så vidt angår ændringer, der ikke kræver ændring af EPD'et.

I slutningen af 2002 blev proceduren vedrørende automatisk frigørelse af bevillinger iværksat for tre regioners vedkommende (Réunion, Corse og Guadeloupe). Genstanden for proceduren var de forpligtelser, der var indgået i 2000 for så vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen. De tre regioner nåede at fremlægge anmodninger om mellemliggende betalinger inden fristens udløb, således at de undgik den automatiske frigørelse.

FIUF

Corse

I EPD 2000-2006 for Corse er der fastsat en FIUF-tildeling på 2,3 mio. EUR (der er foretaget en første betaling på 0,26 mio. EUR). De strategiske prioriteter omfatter opretholdelse af beskæftigelsen, bedre produktionstilrettelæggelse og -kvalitet, bedre markedsføring samt øget kapacitet i dambrug under hensyntagen til det marine miljø. Forvaltningsmyndigheden har indgået forpligtelser for under 50 % af FIUF-tildelingen for 2000-2002.

Guadeloupe

I EPD 2000-2006 for Guadeloupe er der fastsat en FIUF-tildeling på 6,2 mio. EUR (der er foretaget en første betaling på 0,26 mio. EUR). De strategiske prioriteter omfatter forbedring af havnefaciliteter og bedre afsætning. Ved at udvikle dambrug vil man kunne dække noget af den lokale efterspørgsel og dermed reducere importen. Ved udgangen af 2002 havde forvaltningsmyndigheden indgået forpligtelser for under 50 % af tildelingen for de første tre år.

Guyane

I EPD 2000-2006 for Guyane er der fastsat en FIUF-tildeling på 7,6 mio. EUR (der er foretaget en første betaling på 0,9 mio. EUR). De strategiske prioriteter omfatter forbedring af havnefaciliteter, bedre forarbejdning og afsætning samt øget produktionskapacitet i dambrug. Fiskeri er et af hovederhvervene i regionen. Udviklingen af fiskerisektoren vil være med til at øge den regionale merværdi. Pr. 31. december 2002 havde forvaltningsmyndigheden indgået forpligtelser for 55 % af tildelingen for 2000-2002.

Martinique

I EPD 2000-2006 for Martinique er der fastsat en FIUF-tildeling på 9,1 mio. EUR (der er foretaget en første tilbagebetaling på 0,1 mio. EUR). Hovedformålene er at fremme beskæftigelsen, den regionale merværdi og fiskeriproduktionen samt forbedre forarbejdningen og afsætningen. Ved at udvikle dambrug vil man kunne dække en større del af den lokale efterspørgsel og dermed reducere importen. Forvaltningsmyndigheden har indgået forpligtelser for under 20 % af tildelingen for 2000-2002.

Réunion

I EPD 2000-2006 for Réunion er der fastsat en FIUF-tildeling på 15,6 mio. EUR (der er foretaget en første begrænset betaling på 0,08 mio. EUR). De strategiske prioriteter for fiskerisektoren (et af hovederhvervene på øen) omfatter fornyelse og modernisering af fiskerflåden, forbedring af forarbejdning og afsætning, øget produktionskapacitet i dambrug samt nyskabende aktioner for at forbedre kendskabet til det lokale fiskerimiljø og de mest bæredygtige metoder til udnyttelse af fiskeressourcerne. Pr. 19. december 2002 havde forvaltningsmyndigheden indgået forpligtelser for ca. 85 % af de tre første års tildelinger.

ESF

For hvert af de seks mål 1-EPD'er blev der i 2002 indgivet en eller flere anmeldelser af ESF-udgifter. Ved udgangen af 2002 udgjorde de samlede støtteberettigede udgifter 16 % af ESF-tildelingen til det franske mål 1 for perioden 2000-2006 (eksklusive acontobeløbene på 7 %) og 33 % af forpligtelserne for 2000-2002.

Der er store forskelle mellem regionerne med hensyn til udgiftsniveau, idet de dokumenterede og anmeldte ESF-udgifter udgør mellem 3 % og 26 % af tildelingen (eksklusive acontobeløbet på 7 %). Dette afspejler til dels regionernes vanskeligheder med at få udgiftsniveauet for projekterne til at stige.

Endvidere var tre af de seks EPD'er, der var blevet godkendt i 2000, i slutningen af 2002 i fare for at blive ramt af n+2-reglen (automatisk frigørelse). Det lykkedes dog for alle tre regioner at undgå frigørelserne. Af et budget på 938,62 mio. EUR for perioden 2000-2006 var der ved udgangen af 2002 indgået forpligtelser for 471,04 mio. EUR, mens 154,45 mio. EUR var blevet betalt.

Gennemførelsesgraden for foranstaltningerne i EPD'erne varierer efter region og efter foranstaltningstype. Således er gennemførelsesgraden lavest for aktioner vedrørende lige muligheder samt foranstaltninger vedrørende ngo'er og det lokale partnerskab (små tilskud). En målrettet, proaktiv indsats synes at være nødvendig.

2. Mål 2

EFRU

Den samlede EFRU-støtte til de 21 franske regioner, der er omfattet af mål 2, er for perioden 2000-2006 på 5 380 045 086 EUR. I 2002 udbetalte EFRU 277 967 524,48 EUR svarende til 5,16 % af den samlede tildeling til disse regioner. Siden 2000 er der foretaget mellemliggende betalinger svarende til 12,9 % af den samlede EFRU-tildeling.

Siden sommeren 2002 har Frankrig kraftigt inspireret af Kommissionens forenklingsforanstaltninger været et af de første EU-lande til at vedtage en række forenklingsforanstaltninger, der skal gøre Frankrigs og Fællesskabets EPD-bestemmelser mere smidige.

Foranstaltningerne vedrører generelt:

- en forbedring af forvaltningen, overvågningen og kontrollen af strukturfondsinterventionerne og især en forbedring af ændringsprocedurerne for EPD'erne samt en bedre styring

- en forenkling af de finansielle kredsløb.

I 2002 vedtog Kommissionen seks beslutninger om Fællesskabets deltagelse i store projekter:

- Det store projekt "Grande Halle d'Auvergne", der henhører under EPD'et for Auvergne, og hvortil EFRU bidrager med 18,3 mio. EUR svarende til 18,77 % af de samlede støtteberettigede udgifter (97,5 mio. EUR for dette projekt)

- Det store projekt "Tunnel du Lioran", der henhører under EPD'et for Auvergne, og hvortil EFRU bidrager med 19,056 mio. EUR svarende til 25 % af de samlede udgifter på 76,224 mio. EUR

- Det store projekt "Extension de l'usine UNILIN- Phases 2 et 3", der henhører under EPD'et for Champagne-Ardenne, og hvortil EFRU bidrager med 5,110 mio. EUR svarende til 4,62 % af de samlede støtteberettigede udgifter for dette projekt (110,53 mio. EUR)

- Det store projekt "Pilkington - Glass France à Seingbouse", der henhører under EPD'et for Lorraine, og hvortil EFRU bidrager med 2 667 858 EUR svarende til 2,52 % af de samlede støtteberettigede udgifter for projektet (105 599 300 EUR)

- Det store projekt "CAP'DECOUVERTE", der henhører under EPD'et for Midi-Pyrénées, og hvortil EFRU bidrager med 15,24 mio. EUR svarende til 27,77 % af de samlede støtteberettigede udgifter for dette projekt (54,88 mio. EUR)

- Det store projekt "Usine de fabrication de circuits électroniques ATMEL", der henhører under EPD'et for PROVENCE-ALPES-COTE D'AZUR, og hvortil EFRU bidrager med 6,10 mio. EUR svarende til 1,88 % af de samlede støtteberettigede udgifter for dette projekt (324,72 mio. EUR).

ESF

For alle 21 mål 2-EPD'er vedrørende ESF blev der i 2002 indgivet én eller flere anmeldelser af ESF-udgifter. Ved udgangen af 2002 var der for de 21 EPD'er dokumenteret udgifter svarende til 4,5 % af ESF-tildelingen til det franske mål 2 for perioden 2000-2006 (eksklusive acontobeløbet på 7 %), dvs. ESF-udgifter på i alt 39,231 mio. EUR.

Der er store forskelle mellem regionerne hvad angår udgiftsniveau, idet de dokumenterede og anmeldte ESF-udgifter varierer fra 0,37 % til 17,5 % af den samlede tildeling (eksklusive acontobeløbet på 7 %). I 2003 vil de programmer, hvor der er stor risiko for, at bevillinger fra 2000- og 2001-trancherne bliver frigjort ved årets udgang, blive genstand for særlig opmærksomhed.

I 2002 blev der indgået en række aftaler om ESF-globaltilskud med regionalrådene for at lette og fremskynde iværksættelsen af ESF's mål 2-finansieringer.

3. Mål 3

Ved udgangen af 2002 havde de franske myndigheder anmeldt udgifter svarende til 14 % af den samlede ESF-tildeling (4,7 mia. EUR), der var afholdt af de endelige støttemodtagere. På dette tidspunkt havde Kommissionen afholdt udgifter til et beløb af 1 007 mio. EUR (inklusive acontobeløbet på 7 %). Der ser ud til at indkomme tilstrækkelig mange udgiftsanmeldelser til at fjerne risikoen for en automatisk frigørelse af bevillinger i slutningen af 2003.

I 2002 accelerede gennemførelsen af EPD'et således, og en stor del af den forsinkelse, der var opstået i 2001, blev indhentet. Især gjorde den franske beslutning om ikke at gøre programmeringen af projekterne betinget af bevillingernes disponibilitet, jf. cirkulære fra februar 2002, det muligt at fremskynde programmeringen og således også gennemførelsen. Denne sondring mellem den retlige forpligtelse og den finansielle forpligtelse har i høj grad forbedret vilkårene for gennemførelsen af EPD'et i 2002.

Gennemførelsesgraden for det prioriterede felt 1 (aktiv arbejdsmarkedspolitik) og 3 (uddannelse og livslang uddannelse) er langt højere end gennemsnittet for alle felter. Derimod er der opstået store forsinkelser i gennemførelsen af felt 4 (tilpasning af arbejdstagerne, virksomhedskultur, innovation, forskning og teknologi), 5 (forbedring af kvinders adgang til og deltagelse i arbejdsmarkedet) og især foranstaltning 10 under felt 6 (støtte til lokale initiativer). Der er lagt et stort forberedelsesarbejde i foranstaltning 10, og det er derfor rimeligt at forvente, at foranstaltningen vil komme hurtigt fra start.

Det nationale overvågningsudvalg tog på mødet den 10. december 2002 initiativ til at ændre programtillægget og foreslå visse ændringer af EPD'et. Sidstnævnte ændringer vedrører dels forhøjelse af satsen for ESF-støtten til foranstaltning 7 "udvikling af virksomhedskultur og fremme af nye aktiviteter samt innovation" fra 40 % til 50 %, dels indarbejdelsen i foranstaltning 6 "modernisering af arbejdstilrettelæggelsen og kompetenceudvikling" af den franske ordning med uddannelsesorlov "congés individuels de formation (CIF)". En indførelse af CIF-ordningen vil således supplere de muligheder, EPD'et giver for at støtte tilpasningen af de menneskelige ressourcer, især i de små og meget små virksomheder.

De væsentligste ændringer af programtillægget, der blev besluttet af det nationale overvågningsudvalg, var:

- indførelse af en lignende privat ordning som "modstykke" til den nationale medfinansiering af foranstaltning 2 "ledsageforanstaltninger til den franske politik for integration og mod udstødelse" og 5 "bedre uddannelsesinformation og -vejledning samt mere individuelle uddannelser, bl.a. via NIKT samt bedre adgang til meritoverførsel"

- indførelse af nye aktionstyper med henblik på styring af foranstaltningerne under prioriteret felt 5

- indarbejdelse af CIF-ordningen i foranstaltning 8 "fremme af kvinders adgang til og deltagelse i arbejdsmarkedet".

De franske myndigheder har over for Kommissionen bekræftet, at samtlige de af det nationale overvågningsudvalg besluttede eller foreslåede ændringer overholder additionalitetsprincippet.

Forvaltningsmyndigheden har iværksat en national informationskampagne om ESF baseret på en samlet handlingsplan for perioden 2002-2004. Informationskampagnen, der er opdelt i to faser, omfatter såvel medierelevante som ikke-medierelevante aktioner og vil blive gennemført på både nationalt og regionalt plan.

4. FIUF uden for Mål 1

I EPD "fiskeri" 2000-2006 for de franske regioner uden for mål 1 er der fastsat en EF-tildeling på 233,7 mio. EUR (der er foretaget to tilbagebetalinger på i alt 11,2 mio. EUR). De strategiske prioriteter er: langtidsforvaltning af fiskeressourcer, støtte til modernisering af virksomheder, således at disse bliver i stand til at øge deres merværdi, samt forbedring af den socioøkonomiske situation for lokalsamfund, der er afhængige af fiskeri eller havbrug. Pr. 31. december 2002 var der kun indgået forpligtelser for 56 mio. EUR.

5. EF- initiativer

5.1 LEADER+

Centre national pour l'aménagement des structures des exploitations agricoles (CNASEA) er blevet udvalgt til at forvalte globaltilskuddet. LEADER+-programmerne vil blive gennemført af 140 lokalaktionsgrupper, som blev udvalgt i slutningen af 2001 og i løbet af 2002. Aftalerne er indgået, og de første handlingsprogrammer er netop blevet udarbejdet. I december 2002 afholdtes et seminar for samtlige LEADER+-aktører i Vestfrankrig (Nogent le Rotrou).

Hvad finansieringen angår er kun acontobeløbet på 7 % blevet udbetalt, idet Kommissionen ikke har modtaget nogen anmodning om mellemliggende betaling.

5.2 EQUAL

Som det blev bestemt under programmeringen, er antallet af udviklingspartnerskaber for aktion 2 betydeligt mindre end for aktion 1. Der er i denne forberedelsesfase arbejdet intenst på projekternes koordinering og finansiering med henblik på at sammensætte bæredygtige projekter. Ca. 230 udviklingspartnerskaber er nu begyndt at gennemføre deres arbejdsprogram.

I 2002 fandt der ligeledes grundige overvejelser sted om styringen af programmet og især om metoderne til sikring af, at de mest nyskabende former for praksis faktisk identificeres. De første netværk vil henhøre under søjlerne "tilpasningsevne" (fastholdelse af ældre lønmodtagere i deres stillinger) og "lige muligheder for mænd og kvinder" (forening af privat- og arbejdsliv).

5.3 URBAN

De ni franske URBAN II-programmer var blevet godkendt i perioden september-december 2001. EFRU vil bidrage til disse programmer med 102 mio. EUR (samlede udgifter: 283,609 mio. EUR). Programtillæggene blev godkendt af overvågningsudvalgene og forelagt Kommissionen i første halvår 2002. Kommissionen har fået forelagt den årlige aktivitetsrapport for fire programmer (Bastia, Grenoble, Le Havre og Strasbourg).

For de fleste af programmernes vedkommende er forvaltningsmyndigheden borgmesteren eller formanden for den tværkommunale samarbejdsorganisation (fire programmer); for tre programmer er forvaltningsmyndigheden regionens præfekt. Forvaltningsmyndigheden for de sidste to programmer er en offentlig virksomhed og en "Groupement d'intérêt public" med enten borgmesteren eller præfekten som formand. Betalingsmyndigheden er i samtlige tilfælde Caisse des Dépôts et Consignation.

Overvågningsudvalgene holdt et eller to møder hvert i 2002.

Acontobeløbet på 7 % blev udbetalt i slutningen af 2001/ begyndelsen af 2002. I 2002 modtog Kommissionen kun en anmodning om mellemliggende betaling (357 776,33 EUR) for Grenoble-programmet.

6. Afslutning af de foregående programmeringsperioder

EFRU

Programmeringsperioden 1989-1993

Ved udgangen af 2002 var der kun én ikke-afsluttet intervention, nemlig EF-initiativprogrammet Regis-Envireg-Stride Guyane, som Frankrig i 2002 blev anmodet om delvis at afslutte.

De tre øvrige interventioner fra perioden 1989-1993, der endnu ikke var afsluttet i begyndelsen af året (OP Pays de la Loire 1991, EF-initiativprogrammet Renaval PACA, Renaval Haute-Normandie), blev alle afsluttet i løbet af 2002.

Programmeringsperioden 1994-1999

Kommissionen har afsluttet alle 19 ikke-afsluttede mål 2-EPD'er fra perioden 1994-1996 i løbet af 2002.

EUGFL

Frankrig har i 2002 ikke fremlagt de nødvendige dokumenter med henblik på afslutning af programmerne (mål 5a, 5b og LEADER II). Afslutningen skal derfor foretages i første kvartal 2003.

I 2002 blev anmodninger om forlængelse af betalingsfristen som følge af force majeure (storm i 1999 (en række 5b-EPD'er), cykloner (to mål 1-regioner)) imødekommet. Disse forlængelser har medført en udsættelse af udarbejdelsen af afslutningsrapporter og anmodninger om betaling af restbeløb for de pågældende regioner.

ESF

Med hensyn til afslutningen af programmerne for 1994-1999 blev 17 afslutningsdossierer modtaget i slutningen af februar 2003, nemlig:

- mål 2 1997-1999: 7 dossierer

- mål 5b 1994-1999: 10 dossierer.

For mål 3 (1994-1999) var der derimod ved udgangen af 2002 ikke modtaget nogen anmodning om betaling af restbeløb.

7. Evalueringer og kontroller

7.1 Evalueringer

ESF

I 2002 fremlagde evaluatoren sine første dokumenter: "evalueringsprojekt" (metode), et notat med angivelse af analysemetoder, "regionale monografier" og et sammenfattende dokument for samtlige regioner i form af en "situationsrapport om midtvejsevalueringen". Der blev iværksat to tematiske evalueringer (lige muligheder og lokale initiativer).

7. 2 Kontroller

EFRU

Afslutningsrevision af programmerne fra perioden 1994-1996

EPD PAYS DE LA LOIRE - Mål 2 1994-1996 - besøg den 30. september og den 4. oktober 2002.

SGAR har indgået forpligtelser efter udløbet af fristen herfor den 31. december 1996. For en lang række projekter, der indgår i forskellige EPD-foranstaltninger, blev der i 1997 truffet beslutning om tildeling af kontrakter.

Der er påvist ikke-støtteberettigede udgifter i begrænset omfang og manglende dokumentation og offentlighed, herunder dokumentation for udbudsproceduren. Endvidere var der opstået en situation, hvor den virksomhed, der var udvalgt til revision, var gået konkurs.

EPD PICARDIE Mål 2 (1994-1996) - besøg den 8. og den 22. marts 2002

Betalinger, der endnu ikke er foretaget: otte projekter, hvor Picardie endnu ikke har foretaget den endelige betaling til den endelige støttemodtager.

FIUF

Hvad angår implementeringen af "Mini Tranche" i perioden 1994-1999 er Frankrig blevet anmodet om at kontrollere alle relevante datoer i forbindelse med de indgivne anmodninger med henblik på at vurdere de involverede projekters støtteberettigelse.

Med hensyn til afslutningen af perioden 1994-1999 insisterer GD FISH på, at de ansvarlige myndigheder kontrollerer projektbeløbene for at undgå situationer som dem, der var opstået i forbindelse med forordning nr. 4042/89.

IRLAND

1. mål 1

EFRU

Gennemførelsen af de fem irske EFRU-programmer under mål 1 - økonomisk og social infrastruktur, erhvervssektoren, teknisk bistand, Border, Midland & Western Region samt Southern & Eastern Region - fortsatte i et generelt tilfredsstillende tempo i 2002. Som følge af faldet i den private sektors investeringer gav Kommissionen dog sit samtykke til, at den nationale medfinansiering af bredbåndsforanstaltningen i de to regionale programmer blev justeret, således at den offentlige sektor kunne påtage sig en større andel af finansieringen. Der blev udbetalt i alt 381 mio. EUR til programmerne, herunder 237 mio. EUR til OP "økonomisk og social infrastruktur". Under dette OP godkendte Kommissionen tillige fem store projekter (ét vedrørende offentlig transport og fire vedrørende vejnettet), hvortil Fællesskabet skulle bidrage med i alt 248 mio. EUR. Det skal bemærkes, at midtvejsevalueringsprocessen for samtlige programmer begyndte i 2002.

Hvad angår EU-programmet for fred og forsoning i Nordirland og den irske Border Region ("PEACE II"-programmet for 2000-2004) er det tvivlsomt , om det vil være muligt at undgå frigørelser efter n+2-reglen ved udgangen af 2003, da de irske myndigheder ikke har indgivet nogen betalingsanmodninger i 2002. "Distinctiveness"-kriteriet bliver stadig oftere anvendt ved udvælgelsen af projekter til fremme af fred og forsoning i regionen.

EUGFL

Efter mund- og klovsygekrisen i 2001, der hindrede gennemførelsen af investeringsplaner (landbrugsaffald, mejerihygiejne) under de to regionale OP'er, var de medfinansierede foranstaltninger fuldt operationelle i 2002. Betalingerne til skovbrugsforanstaltninger gør gode fremskridt.

Det operationelle program PEACE II blev godkendt i 2001, og for perioden 2000-2004 er bidraget fra EUGFL, Udviklingssektionen, fastsat til 13 mio. EUR. Programmet havde en meget langsom start, og indtil oktober 2002 blev der ikke registreret EUGFL-udgifter (kun 882 000 EUR var udbetalt som acontobeløb). Programtillægget er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen.

FIUF

Erhvervssektoren

For perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget til dette operationelle program fastsat til 42 mio. EUR (en første betaling på 1,8 mio. EUR er blevet godkendt), hvoraf 24,5 mio. EUR er afsat til Border, Midlands & Western Region og 17,6 mio. EUR til Southern & Eastern Region. Bevillingerne til det prioriterede felt "udvikling af havfiskeri" vil primært blive anvendt til at opnå det strategiske mål: fremme af fiskerflådens sikkerhed, kvalitet og konkurrenceevne. I juni 2002 blev al offentlig støtte og EF-støtte til fiskerflåden suspenderet, indtil de nationale myndigheder har fået udarbejdet et opdateret og fuldstændigt register over fiskerflåden.

Border, Midland & Western Region

For samme periode er FIUF-bidraget til dette operationelle program fastsat til 16 mio. EUR, der skal anvendes til akvakulturdelen af foranstaltningen "fiskerihavne, Gaeltacht/Island-havne og akvakultur" under det prioriterede felt "udvikling af lokale virksomheder" (underprogram). Efter en langsom start er gennemførelsestempoet øget (betalinger: 1,6 mio. EUR).

Southern & Eastern Region

Ligeledes for perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget til dette operationelle program fastsat til 9,6 mio. EUR, der skal anvendes til akvakulturdelen af foranstaltningen "fiskerihavne, Gaeltacht/Island-havne og akvakultur" under det prioriterede felt "udvikling af lokale virksomheder" (underprogram). Efter en langsom start er gennemførelsestempoet øget (betalinger: 0,95 mio. EUR).

PEACE II

I PEACE II-programmet er det blevet godkendt, at FIUF skal hjælpe grænseoverskridende instanser fra såvel Northern Ireland som de seks grænseamter i Irland med at samarbejde om udvikling af fiskeriinteresser, især akvakultur. Der er ikke indgået nogen forpligtelser, men myndighederne i Irland og Northern Ireland har arbejdet med to store grænseoverskridende projekter, som forventes at føre til, at samtlige FIUF-forpligtelsesbevillinger bliver udnyttet i 2003.

ESF

I henhold til EF-støtterammen for 2000-2006 støtter ESF Irland med godt 1 mia. EUR svarende til ca. 34 % af den samlede disponible strukturfondsstøtte. 85 % af ESF-støtten er koncentreret om OP "beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer" (OP EHRD), som er bygget op omkring de fire søjler i den europæiske beskæftigelsesstrategi. ESF-støtten til de to regionale OP'er (Border, Midland and Western Region (BMW) og Southern and Eastern Region (S&E)) udgør ca. 11 % af den samlede ESF-tildeling og anvendes til investeringer i børnepasning. De resterende 4 % er tildelt PEACE-OP'et, mens yderligere 34 mio. EUR er til rådighed for EQUAL-initiativet.

Bortset fra PEACE-programmet, som er omhandlet i kapitlet om Det Forenede Kongerige, forløb gennemførelsen af de irske programmer generelt planmæssigt i 2002. For samtlige programmer vedrørende ESF blev tidsfristen efter n+2-reglen (den 31. december 2002) overholdt. Hvad angår OP EHRD forløb gennemførelsen af programmerne henhørende under det prioriterede felt "beskæftigelse og tilpasningsevne" planmæssigt, mens programmerne vedrørende iværksætterkultur og lige muligheder var blevet en del forsinket. De tiltag, forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har iværksat, forventes dog at føre til en mere afbalanceret bevillingsudnyttelse i 2003. Ved udgangen af 2002 var strategierne og målene for programmerne uændrede .

Kumulerede ESF-betalinger (inklusive acontobeløbet på 7 %) pr. 31. december:

OP EHRD 2000 IE 05 1 PO 001 239 009 352 EUR

S&E 2000 IE 16 1 PO 005 10 581 135 EUR

BMW 2000 IE 16 1 PO 006 5 476 924 EUR

2. EF-initiativer

2.1 LEADER+

LEADER+-programmet for Irland blev vedtaget den 3. juli 2001 (Kommissionens beslutning K(2001)1296).

I november 2001 havde de sidste af de 22 udvalgte lokalaktionsgrupper indgået aftaler med Landbrugsministeriet, og de påbegyndte deres aktiviteter på dette tidspunkt . Lokalaktionsgrupperne dækker et areal på 40 433 km2 med en befolkning på 1 468 820 indbyggere. Seks grupper valgte tema 1: udnyttelse af ny knowhow og nye teknologier til at gøre landdistrikternes produkter og tjenesteydelser mere konkurrencedygtige; ni grupper tog tema 2 op: forbedring af livskvaliteten i landdistrikter; tre grupper valgte tema 3: tilførsel af merværdi til lokale produkter, især ved at lette mindre produktionsenheders adgang til markederne via kollektive aktioner, mens fire grupper valgte tema 4: optimal udnyttelse af naturressourcer, herunder forøgelse af Natura 2000-levestedernes værdi.

Grupperne begyndte i 2002 at fremlægge projekter.

2.2 EQUAL

De 21 udviklingspartnerskaber, der var blevet udvalgt med henblik på aktion 1 i 2001, blev alle godkendt som deltagere i aktion 2. Knap 50 % af disse udviklingspartnerskaber arbejder med tema A (søjlen "beskæftigelsesegnethed").

I 2002 blev der etableret to nationale temanetværk for at fremme mainstreamingen af udviklingspartnerskabernes resultater. Det ene netværk, der generelt beskæftiger sig med beskæftigelsesegnethed, omfatter de udviklingspartnerskaber, der er knyttet til søjlerne "beskæftigelsesegnethed", "iværksætterkultur" og "asylansøgere". Det andet netværk, som beskæftiger sig med tilpasningsevne, omfatter udviklingspartnerskaber fra søjlerne "tilpasningsevne" og "lige muligheder".

Den foreløbige rapport om midtvejsevalueringen blev færdiggjort og sendt til Kommissionen sidst på året. Rapporten omfatter første del af den formelle midtvejsreevaluering af EQUAL, der skal afsluttes i 2003.

2.3 URBAN

URBAN II-programmet for Dublin-Ballyfermot, der blev godkendt i november 2001, er det eneste irske URBAN II-program. EFRU bidrager med i alt 5,3 mio. EUR til dette program, hvis samlede udgifter beløber sig til 11,4 mio. EUR. Programtillægget blev godkendt af overvågningsudvalget og forelagt Kommissionen i marts 2002. Den første årlige rapport om gennemførelsen af URBAN II-programmet for Dublin-Ballyfermot forventes at blive forelagt Kommissionen i 2003.

Forvaltningsmyndigheden for programmet er Dublin Corporation, mens URBAN Dublin-Ballyfermot er ansvarlig for den daglige ledelse. Overvågningsudvalget holdt to møder i 2002.

Acontobeløbet på 7 % af det samlede EFRU-bidrag til programmet blev udbetalt i februar 2002. Der blev ikke modtaget nogen anmodninger om mellemliggende betalinger i 2002.

3. Afslutning af programmeringsperioden 1994-1999

EFRU

I 2002 blev to operationelle programmer fra perioden 1994-1999 afsluttet, nemlig "transport" og "Tallaght Hospital". Ved udgangen af 2002 var de nationale myndigheder nået langt med forberedelserne til afslutningen af de resterende operationelle programmer og EF-initiativer.

EUGFL og LEADER (1994-1999)

Der blev forelagt endelige betalingsanmodninger og rapporter for tre programmer: LEADER II, OP'et vedrørende landbrug, udvikling af landdistrikter og skovbrug (inklusive mål 5a-foranstaltninger) samt underprogrammet vedrørende levnedsmidler (EUGFL-finansieret) under OP'et vedrørende industri.

ESF

I programmeringsperioden 1994-1999 var der seks irske operationelle programmer med deltagelse af ESF. De irske myndigheder er endnu ikke færdige med at udarbejde de dokumenter og rapporter, der er nødvendige for at afslutte programmerne. Ved udgangen af 2002 var ingen af de seks programmer blevet afsluttet.

4. Evalueringer og kontroller

4.1 Evalueringer

ESF

I 2002 påbegyndte den centrale evalueringsenhed sit arbejde, og evalueringsarbejdet blev udbudt. Evaluatorerne vil blive udnævnt i begyndelsen af 2003.

LEADER

Den efterfølgende evaluering af LEADER II blev modtaget i september 2002.

4. 2 Kontroller

EFRU

Revision af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

Operationelle programmer: transport, industriel udvikling, turisme, lokal-, by- og landdistriktudvikling - besøgsdato: den 7.-8. marts 2002

- Artikel 8-organet vil i vid udstrækning skulle sætte sin lid til de erklæringer, de interne revisionsenheder hele vejen ned gennem systemet afgiver om såvel opfølgningen af samtlige revisionsresultater som 5 %-kontrollernes kvalitet. Da visse organer ikke har revisorer til rådighed, og da alle medarbejderne ikke alle har lige stor erfaring, indebærer dette en række risici, som der skal tages hensyn til

- Da de interne revisionsenheder på de forskellige niveauer også rapporterer til deres egen ledelse, må artikel 8-organet have tiltro til, at de bekræftelser, det modtager, er fuldstændig objektive og uafhængige. Det er klart, at organet ikke kan fæste lid til de overordnede tjenesters udtalelser om transaktionskontrol, da det netop er disse tjenesters arbejde, der skal kontrolleres

- De væsentligste mangler, der blev peget på i 2001-revisionen, nemlig at udgifter fra før 1998 ikke var dækket, og at der ikke var udført kontrol helt frem til den endelige modtager, blev accepteret af Finansministeriet, men ikke af alle øvrige ministerier. Revisionen viste, at der generelt er taget væsentlige skridt til at afhjælpe disse problemer. Det var imidlertid ikke muligt at kontrollere, om dette gjaldt for alle implementeringsorganer

- Der var dog tegn på, at udgiftskontrol, der ikke var foretaget helt frem til den endelige modtager (f.eks. kontrol udført af DETE og Enterprise Ireland under industri-OP'et), stadig blev medregnet i de 5 %. Imidlertid er det kun udgifter, der er kontrolleret helt frem til den endelige modtager (enten direkte kontrol eller kontrol på grundlag af en tilstrækkelig stor stikprøve), der kan medregnes i de 5 %.

Et system med kæderevision vil dog altid indebære risiko for, at svagheder i et af kædens led får vidtrækkende konsekvenser for hele systemets effektivitet.

ITALIEN

1. mål 1

EFRU

I 2002 begyndte den konkrete iværksættelse af de udviklingsstrategier, der er angivet i EFSR'en og de 14 operationelle programmer (syv regionale og syv tværregionale programmer), ligesom der blev udfoldet bestræbelser på at sikre et passende udgiftsniveau for derved at undgå den automatiske frigørelse af midler efter n+2-reglen.

Hvad angår iværksættelsen blev en stor del af indsatsen koncentreret om at fastlægge regionale strategiplaner for operationerne på en række indsatsområder (informationssamfund, innovation, transport) samt etablere de organer og udarbejde de territoriale planer, der er nødvendige for en fuldstændig gennemførelse af interventionerne på andre områder af væsentlig betydning som f.eks. vandressourcer, affaldshåndtering og reklassificering af forurenede områder.

Strategiplanerne er blevet forsinket, bl.a. på transportområdet, hvor der endnu ikke synes at være nogen sammenhæng i den samlede støttepolitik for Mezzogiorno, men især på innovations- og informationssamfundsområdet, hvor en del regioner endnu mangler at justere deres planer for at bringe dem i overensstemmelse med prioriteterne og målene i EFSR'en.

Med hensyn til justeringen af programmeringsdokumenterne blev programtillæggene ændret på grundlag af erfaringerne fra 2000 og 2001. Visse operationelle programmer bør ændres (de regionale programmer for Campania og Calabria samt det nationale lokaludviklingsprogram) for at sikre en forsvarlig forvaltning, sammenhæng med en ny fællesskabslovgivning (bl.a. vedrørende EUGFL) eller konkurrencereglerne samt valg af interventionstyper, der svarer til de lokale og regionale behov.

I årets to sidste måneder iværksatte de nationale koordineringsmyndigheder (Økonomiministeriet) i samarbejde med forvaltningsmyndighederne en meget omfattende kontrol af programgennemførelsen. Herved blev det muligt at identificere de mest problematiske foranstaltninger og foreslå konkrete korrigerende foranstaltninger, der efterfølgende skal drøftes og vedtages af overvågningsudvalgene for programmerne.

Som følge af det store arbejde med at afslutte kontrollen inden udgangen af 2002 måtte de møder i programovervågningsudvalgene, der var fastsat til november-december 2002, udsættes til januar-februar 2003. Overvågningsudvalgene for programmerne mødtes kun én gang i 2002, mens overvågningsudvalget for EFSR'en afholdt to møder (i februar og juli).

Den anden række årlige møder fandt sted i Rom i oktober, og her fik Kommissionen lejlighed til grundige drøftelser med forvaltningsmyndighederne om kritiske aspekter af gennemførelsen, især:

- styrkelse af forvaltnings- og betalingsmyndighedernes administrative og operationelle strukturer

- styrkelse af overvågnings- og kontrolsystemerne

- aktuelle problemer med gennemførelsen af strategien.

På de årlige møder blev der tillige godkendt en arbejdsplan for 2003, der gør det muligt at vedtage de justeringer af programmerne og programtillæggene, som ovennævnte kontrol har vist behov for, og indlede drøftelserne om og forberedelserne til midtvejsrevisionen. Forberedelserne indebar bl.a. en omdefinering af opgaverne for de EFSR-arbejdsgrupper, der er oprettet for de enkelte sektorer.

Med til forberedelserne til midtvejsrevisionen hører også nogle af de overvejelser, som de uafhængige evaluatorer af de operationelle programmer, der allerede var i gang med deres arbejde i 2002, er fremkommet med. Proceduren for udvælgelse af den uafhængige evaluator for EFSR'en kom derimod først meget sent i gang, og evaluatoren er derfor først for nylig blevet udvalgt (i januar 2003).

Ifølge data fra det nationale overvågningssystem (de senest foreliggende oplysninger) repræsenterede forpligtelserne og betalingerne pr. 30. september 2002 henholdsvis 31,4 % og 8,9 % af det samlede EFSR-budget.

Hvad angår den finansielle gennemførelse har indsatsen for at fremskynde afholdelsen af udgifter bevirket, at der ikke vil ske nogen automatisk frigørelse af bevillinger på grundlag af de pr. 31. december 2002 anmeldte udgifter undtagen for så vidt angår det tværregionale sikkerhedsprogram, hvor der endnu er ét uløst problem, som eventuelt vil medføre, at ESF-bevillinger til et beløb af 1,1 mio. EUR bliver frigjort.

Med hensyn til koordineringen af strukturfondsindsatsen ser resultaterne lovende ud. På regionalt plan er samarbejdet mellem de kontorer, der er ansvarlige for de forskellige fondes aktiviteter, med enkelte undtagelser (bl.a. Puglia) blevet væsentligt forbedret. På nationalt plan er der behov for en bedre koordinering mellem nationale og regionale programmer på visse områder (bl.a. transport, der er den mest problematiske sektor, samt innovation/forskning og uddannelse). Der er dog endnu mulighed for væsentlige forbedringer i koordineringen mellem de forskellige ministerier, der på nationalt plan er ansvarlige for de enkelte strukturfonde.

Hvad angår forenklingsmålet har de nye regler, der er indført ved forordning nr. 1260/99, medført ikke ubetydelige ændringer ikke alene af forvaltningsprincipperne, men også af de italienske myndigheders holdninger til fællesskabsprogrammer.

Der er ingen tvivl om, at forvaltningsmyndighederne er blevet mere ansvarsbevidste, bl.a. i overvågningsudvalgene, hvor Kommissionen nærmest fungerer som rådgiver og ordstyrer, hvilket letter beslutningsprocessen i udvalgene. At procedurerne er blevet lidt tungere end i den foregående programmeringsperiode, skyldes, at programmeringen nu foregår på to niveauer (EPD og programtillæg). Programtillæggene kan ændres forholdsvis hyppigt, hvilket for hver ændring indebærer, at Kommissionens tjenestegrene skal gennemgå de nye dokumenter og bl.a. sikre, at EPD'erne er forenelige med den relevante lovgivning.

EUGFL

I de regionale operationelle programmer, der blev godkendt i 2000, er der fastsat en støtte fra EUGFL, Udviklingssektionen, på 2 982,626 mio. EUR til fordel for de syv mål 1-regioner: Sicilia, Sardegna, Calabria, Basilicata, Campania, Puglia og Molise (under udfasning).

I 2002 blev der disponeret over 419 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 245 mio. EUR i betalingsbevillinger.

Samtlige regioner fremlagde inden årets udgang anmodninger om betalinger for i alt 238 mio. EUR (EUGFL), hvilket langt overstiger, hvad der kræves for at undgå frigørelse af de forpligtelsesbevillinger, som Kommissionen bevilgede i 2000.

I rapporterne for 2002 redegøres der for de første resultater af og afholdte udgifter til de foranstaltninger, der er medfinansieret af EUGFL, Udviklingssektionen: infrastrukturer i landdistrikter, skovbrug, etableringspræmie for unge landbrugere og investeringer i landbrugsbedrifter.

I 2002 fortsatte den finansielle og fysiske gennemførelse af de fleste af foranstaltningerne. Udgifterne gik bl.a. til foranstaltningen vedrørende vandressourcer og landsbyer i landdistrikter samt til investeringer i forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Efter den første godkendelse af programtillæggene blev disse ændret endnu en gang i 2002 for at sikre en bedre programgennemførelse.

Samtlige uafhængige evaluatorer er blevet udnævnt, og for de fleste af programmernes vedkommende har overvågningsudvalgene fået forelagt en foreløbig rapport.

FIUF

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 122 mio. EUR til fordel for fiskerflåden. De strategiske prioriteter omfatter en tilpasning af fiskeriindsatsen til de disponible ressourcer, fornyelse og modernisering af fiskerflåden samt teknisk bistand. Andre fiskeriforanstaltninger til fordel for mål 1-regioner er indeholdt i særskilte programmer for hver af de pågældende regioner. Pr. 31. december 2002 var der afholdt udgifter på i alt 34,318 mio. EUR, som især var blevet anvendt til ophugning af fartøjer.

Calabria

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 18,6 mio. EUR. Pr. 31. december 2002 var en første mellemliggende betaling på 0,25 mio. EUR blevet tilbagebetalt. De strategiske mål omfatter beskyttelse og udvikling af fiskebestande, forbedring af havnefaciliteter og fremme af markedsføringskampagner.

Campania

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 38 mio. EUR. Pr. 31. december 2002 var en første mellemliggende betaling på 0,160 mio. EUR blevet tilbagebetalt. De strategiske mål omfatter støtte til fiskersamfund, beskyttelse af marine ressourcer og kystressourcer samt modernisering af akvakultursektoren.

Molise

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 0,46 mio. EUR - især øremærket til akvakultur. Som følge af den sene godkendelse af statsstøtten og et forbud mod fiskeri af havaborrer og tandbrasen blev der ikke godkendt nogen projekter.

Puglia

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 30 mio. EUR. Pr. 31. december 2002 var to mellemliggende betalinger på i alt 0,84 mio. EUR blevet tilbagebetalt. De strategiske mål omfatter forbedring af konkurrenceevnen og lettere oprettelse af producentsammenslutninger.

Sardegna

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 27 mio. EUR. Pr. 31. december 2002 var to mellemliggende betalinger på i alt 0,965 mio. EUR blevet tilbagebetalt.

Sicilia

I det operationelle program for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 50 mio. EUR. De strategiske mål omfatter fremme af lokale produkter, forbedring af det lokale fiskemiljø samt bedre arbejdsvilkår, produktion og afsætning. På grund af den sene godkendelse af statsstøtten er ingen projekter blevet godkendt.

ESF

Der er stadig en væsentlig forskel mellem erhvervsfrekvensen i Italien (54,8% i 2001) og det europæiske gennemsnit (64 %), og dette gælder især kvinder og ældre arbejdstagere. Jobskabelsen er endnu utilstrækkelig til at udjævne de regionale forskelle: i Syditalien har arbejdsløsheden strukturel karakter, mens der i Norditalien opstår flaskehalse og inden for visse fag en efterspørgsel efter arbejdskraft, der overstiger udbuddet.

De offentlige og private arbejdsformidlinger bør derfor udvise fleksibilitet og tilpasse deres indsats til de forskellige situationer.

ESF's interventioner i de italienske mål 1-regioner har understøttet beskæftigelsesstrategien således som bebudet i den italienske handlingsplan for beskæftigelsen.

Samtlige mål 1-programmer er nu i gang, og 25 % af de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed for ESF for hele programmeringsperioden, er udnyttet, mens udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne ligger på ca. 7 %.

For forvaltningsmyndighederne for de regionale operationelle programmer gjaldt det især om at koncentrere sig om en forbedring af uddannelsernes kvalitet og dermed bidrage effektivt til bekæmpelsen af arbejdsløsheden og til regionaludviklingen.

I denne forbindelse har det største problem været at få åbnet uddannelsesmarkedet (ifølge de forpligtelser, der er indgået i den italienske EFSR, vil der fra juni 2003 ikke længere ske direkte tildeling af ESF-midler), hvortil kræves en akkreditering af uddannelsesinstitutionerne efter kriterier fastsat i den italienske lovgivning.

Denne åbning har krævet en særlig indsats fra de regioners side, der har haft et stort offentligt uddannelsesvæsen, men som fremover skal konkurrere på lige fod med de private uddannelsesinstitutioner.

Et andet væsentligt emne, der skal behandles i 2003, er støtten til reformen af de offentlige arbejdsformidlinger. Trods de bestræbelser, der er udfoldet, har mål 1-regionerne et efterslæb i forhold til de øvrige italienske regioner, især hvad angår investeringer i menneskelige ressourcer og etablering af de nødvendige strukturer.

Endelig skal bemærkes, at trods de italienske myndigheders indsats er iværksættelsen af strategien til fremme af lige muligheder og lovliggørelsen af "sort" arbejde blevet en del forsinket.

Det skal yderligere bemærkes, at de administrative strukturer i en række regioner endnu er ufuldstændige eller ineffektive.

2. Mål 2

Den sene vedtagelse (i juli 2000) af listen over italienske mål 2-områder for programmeringsperioden 2000-2006 har bevirket, at de 14 mål 2-EPD'er først blev godkendt i september-december 2001. I EPD'erne er de samlede offentlige udgifter (til mål 2-områder og overgangsområder) fastsat til 6 496 mio. EUR fordelt på 2 608 mio. EUR i fællesskabsstøtte og 3 888 mio. EUR i offentlig støtte. Programmerne er enkeltfondsprogrammer, hvortil hele fællesskabsstøtten hidrører fra EFRU. ESF- og EUGFL-støtten ydes som led i mål 3-programmerne og planerne om landdistriktudvikling/LEADER+-programmerne.

Interventionerne kom således først i gang i 2002. Efter vedtagelsen af EPD'erne afholdt de pågældende overvågningsudvalg møder ultimo 2001/primo 2002, og de italienske myndigheder kunne herefter efter samråd med overvågningsudvalgene vedtage en foreløbig udgave af programtillæggene for samtlige mål 2-EPD'er. Efter at have modtaget programtillæggene sendte Kommissionens tjenestegrene myndighederne skrivelser indeholdende deres bemærkninger til programtillæggene og disses overensstemmelse med EPD'erne og den relevante lovgivning. Der blev herefter udarbejdet en ny udgave af programtillæggene, hvori en lang række af Kommissionens bemærkninger var indarbejdet.

I november 2002 fandt de første årlige møder med EPD'ernes forvaltningsudvalg sted. På disse møder blev der gjort status over interventionernes generelle forløb, især inden for de sektorer, som har deres "eget" program (bl.a. vand, affald og informationssamfund), ligesom også de horisontale gennemførelsesbestemmelser (bl.a. overvågning, informations- og reklameaktiviteter samt kontrol) blev behandlet. For samtlige regioner er der blevet udnævnt evaluatorer.

Oplysningerne om den finansielle gennemførelse af interventionerne er endnu ret ufuldstændige, idet de regionale myndigheder endnu ikke er færdige med at udvælge EPD-projekterne. De foreløbige oplysninger (pr. 30. september 2002), som den finansielle overvågning har givet, og som er blevet fremsendt medio februar 2003, viser forholdsvis store udsving i den gennemsnitlige udnyttelse af betalingsbevillingerne. De bedste resultater er opnået i Valle d'Aosta, Toscana og Lazio (henholdsvis 13,5 %, 5,5 % og 3,5%). For fire regioner foreligger der endnu ikke oplysninger. Med hensyn til de prioriterede felter skal bemærkes, at selv om det er vanskeligt at generalisere, synes gennemførelsestempoet, især for de regioner, der er nået længst, at være bedre for miljøforanstaltningerne end for foranstaltningerne vedrørende støtteordninger Dette skal dog undersøges nærmere. Harmoniserede data om den finansielle gennemførelse pr. 31. december 2002 vil foreligge for samtlige regioner i april 2003.

Pr. 31. december 2002 havde Kommissionens tjenestegrene kun modtaget én udgiftsanmeldelse/betalingsanmodning (vedrørende provinsen Trento).

De nye regler, der er indført ved forordning nr. 1260/99, har medført ikke ubetydelige ændringer ikke alene af forvaltningsprincipperne, men også af de italienske myndigheders holdninger til fællesskabsprogrammer.

Der er ingen tvivl om, at forvaltningsmyndighederne er blevet mere ansvarsbevidste, bl.a. i overvågningsudvalgene, hvor Kommissionen nærmest fungerer som rådgiver og ordstyrer, hvilket letter beslutningsprocessen i udvalgene. At procedurerne er blevet lidt tungere end i den foregående programmeringsperiode, skyldes, at programmeringen nu foregår på to niveauer (EPD og programtillæg). Programtillæggene kan ændres forholdsvis hyppigt, hvilket for hver ændring indebærer, at Kommissionens tjenestegrene skal gennemgå de nye dokumenter og bl.a. sikre, at EPD'erne er forenelige med den relevante lovgivning.

Hvad angår koordineringen af fællesskabsfondene har de italienske myndigheder valgt enkeltfonds-EPD'er (EFRU). I EPD'erne fremhæves nødvendigheden af at koordinere mål 2-interventionerne med mål 3-interventionerne samt med planerne om landdistriktudvikling/LEADER+-programmerne. Med hensyn til mål 3 er det ligeledes besluttet, at der skal ske en finansiel koncentration, således at mål 2-områderne sikres en støtte, der ligger mindst 5 % over gennemsnittet. I programtillæggene udmøntes på en mere eller mindre tilfredsstillende måde de konkrete retningslinjer, der skal sikre sammenhæng og udnyttelse af synergieffekten, når der gennemføres flere interventioner i samme område (f.eks. ved at koordinere de administrative strukturer og kriterierne for projektudvælgelse). Dette aspekt bør behandles indgående i de årlige rapporter, således at resultaterne af den konkrete udmøntning af disse koordinationsprincipper kan vurderes.

3. Mål 3

ESF's mål 3-interventioner i Italien i 2002 har understøttet beskæftigelsesstrategien således som bebudet i den italienske handlingsplan for beskæftigelsen.

De 15 mål 3-programmer er godt i gang. Hvad angår den finansielle gennemførelse er der disponeret over henholdsvis 30 % og ca. 15 % af de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger for hele perioden, og intet mål 3-program er blevet ramt af reglen om automatisk frigørelse af bevillinger.

Hvad angår de centrale temaer for strategien har de fleste af forvaltningsmyndighederne sat meget fokus på foranstaltningerne vedrørende social udstødelse og ligestilling samt foranstaltningen vedrørende beskæftigelsescentre, hvor det i mål 3-regionerne er lykkedes at indhente forsinkelserne.

Derimod er der problemer med at gennemføre foranstaltningerne vedrørende efter- og videreuddannelse, bl.a. i SMV'erne. Dette gælder navnlig for uddannelser på centrale områder som forskning og udvikling og iværksætteruddannelser.

Generelt spiller ESF-bidraget til EFSR-målene, bl.a. forbedring af jobkvaliteten og af den erhvervsmæssige integrering af dårligt stillede grupper, en væsentlig rolle i bestræbelserne på at regulere det norditalienske arbejdsmarked og gøre dette mere dynamisk.

4. FIUF uden for mål 1

I EPD'et for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 99,6 mio. EUR, hvoraf 46 mio. EUR er afsat til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden. Pr. 31. december 2002 var 18,9 mio. EUR blevet anvendt, især til ophugning af fartøjer.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER+

Det italienske LEADER+-program omfatter 21 regionale programmer og ét nationalt program (nationalt netværk). De offentlige udgifter hertil udgør 482,262 mio. EUR, og EUGFL bidrager med 284,1 mio. EUR.

Ved vedtagelsen i 2002 af otte LEADER+-programmer (ét for hvert af de syv mål 1-regioner samt ét vedrørende det nationale netværk) blev godkendelsesproceduren for samtlige italienske programmer afsluttet.

EUGFL, Udviklingssektionen, har for de 22 programmer indgået forpligtelser til et beløb af 64,5 mio. EUR og udbetalt acontobeløbet på 7 % svarende til i alt 18,887 mio. EUR.

Af de 12 regioner, der skulle fremlægge en første årlig rapport for 2002, har Sardegna, Calabria, Umbria og Emilia Romagna ikke opfyldt denne forpligtelse.

Overvågningsudvalgene for samtlige programmer har afholdt deres møder og vedtaget programtillæggene under hensyntagen til de ændringer, Kommissionens tjenestegrene har ønsket at foretage i de oprindelige tekster. Kommissionen har endnu ikke modtaget/godkendt fire programtillæg (Emilia Romagna, Puglia, Sicilia og Trento).

Procedurerne for udvælgelse af lokalaktionsgrupperne og de ansvarlige for den tekniske bistand og evalueringer blev indledt i 2002 og er for nogle af regionernes vedkommende afsluttet.

5.2 EQUAL

EQUAL-initiativet fik en god start i Italien med 1 333 ansøgninger. På dette grundlag er 42 geografiske og 237 sektorielle udviklingspartnerskaber blevet udvalgt og støttet. Der er blevet afholdt flere nationale seminarer over bestemte temaer. Opmærksomheden henledes tillige på offentliggørelsen af informationshåndbogen og kompendiet for 2001-2003, som indeholder en beskrivelse af samtlige EQUAL-projekter, både de sektorielle og de geografiske projekter.

På europæisk plan har forvaltningsmyndigheden forpligtet sig til sammen med Spanien at lede en europæisk temagruppe om lige muligheder.

5.3 URBAN

Alle ti italienske URBAN II-programmer var blevet godkendt af Europa-Kommissionen i november 2001.

De samlede støtteberettigede udgifter til alle programmerne udgør 264 397 654 EUR, hvoraf EU bidrager med 114 800 000 EUR og den private sektor med 18 476 573 EUR.

Forvaltningsmyndigheden for de italienske URBAN II-programmer er byrådet i de pågældende byer. Derfor er overvågningsudvalgene, der ledes af byrådene, oprettet på lokalt plan, og de omfatter såvel institutionelle organer som miljøorganisationer og socioøkonomiske partnere. Indbyggerne og de lokale partnerskaber er ofte direkte involveret i udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne. Overvågningsudvalgene holdt to møder i 2002.

Samtlige programtillæg blev godkendt af overvågningsudvalgene og forelagt Kommissionen i begyndelsen af 2002. Ifølge den generelle forordning (nr. 1260/1999) skal de årlige rapporter foreligge i juni 2003, mens midtvejsevalueringerne skal fremlægges senest i december 2003.

Acontobeløbene på 7 % blev udbetalt før udgangen af 2001. For samtlige italienske URBAN II-programmer er der indgivet anmodninger om mellemliggende betalinger i 2002.

6. Afslutning af de foregående programmeringsperioder

ESF

Pr. 31. december 2002 var der ikke modtaget nogen anmodning om betaling af restbeløb for programmeringsperioden 1994-1999.

EUGFL

I 2002 blev der indgivet 51 anmodninger om betaling af restbeløb (herunder 13 for OP LEADER II og ét for OP INTERREG II). Imidlertid kunne kun ni programmer (heraf ét OP LEADER II) afsluttes i 2002, fordi de italienske myndigheders anmodninger var ufuldstændige eller mangelfulde. De ansvarlige myndigheder har på forskellige møder bl.a. i overvågningsudvalgene haft mulighed for at forklare, hvad de har gjort for at overholde fristen den 31. marts 2003 (ikke meget for de flestes vedkommende).

7. Evalueringer pg kontroller

7.1 Evalueringer

ESF

2002 var præget af en kraftig koordineringsindsats mellem de forskellige evaluatorer (permanent ISFOL-struktur og uafhængige regionale evaluatorer) på følgende områder: gennemgang af ansættelser, indikatorer, evaluering af gennemførelsen og analyse af erhvervsuddannelsernes kvalitet.

7. 2 Kontroller

EFRU

Revision af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

Puglia og Erhvervsministeriet - programmerne "indre grænser" og "kabel" - besøg den 15.-16. april 2002 (indre grænser) og den 8. juli 2002 (kabel).

Regionen Puglia og Erhvervsministeriet er forvaltningsmyndigheder for flere af de af EFRU medfinansierede programmer. Det blev konstateret, at disse to forvaltninger har tillagt forskellige organer kontrolansvaret og ansvaret for udarbejdelsen af artikel 8-erklæringen for alle de programmer, som de er forvaltningsmyndigheder for. Denne fremgangsmåde synes ikke forenelig med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og gør kontrollerne mindre effektive, ligesom der er fare for at fremgangsmåden, fordi der ikke foreligger fælles retningslinjer, vil føre til meget uensartede revisionsprocedurer. Der er ikke givet nogen forklaring på, hvorfor denne fremgangsmåde er valgt.

Programmet vedrørende indre grænser

Regionen Puglia har først meget sent truffet de nødvendige foranstaltninger for at anvende forordning nr. 2064/97 på INTERREG-programmerne. Derfor var det under kontrolbesøget kun muligt at revidere udgiftsanmeldelserne for ét enkelt projekt. I øvrigt er der ikke gennemført nogen af de kontroller, der er forskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a) - systemrevision.

Stikprøven af projekter er ikke udtaget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2064/97, idet Kommissionens revisorer har konstateret, at stikprøverne ganske vist er udtaget efter tilfældighedsprincippet, men uden hensyntagen til risikoanalysen.

Der er ikke indført nogen procedure for overvågning af uregelmæssigheder eller for behandling af de uregelmæssigheder af systematisk karakter, der eventuelt er afdækket (artikel 5 og 7 i forordning nr. 2064/97).

De kontorer i Puglia-regionens forvaltning, der er ansvarlige for EFRU-delen af INTERREG-programmet, råder ikke over de fornødne værktøjer til den indledende kontrol.

Anvendelsen af forordning nr. 2064/97 på kabelprogrammet

Brochuren "L'Interconnessione Elettrica Italia Grecia" overholder ikke bestemmelsen i punkt 4.3 i bilaget til Kommissionens beslutning 342/94 af 31. maj 1994 om informationsforanstaltninger, idet der på forsiden ikke er gjort opmærksom på EF's bidrag til projektet.

Se tillige kapitlet om Grækenland, afsnit 4.2. INTERREG IIA-kontroller

Afslutningsrevision af programmerne fra perioden 1994-1996

EPD Toscana mål 2 1994-1996 - besøg den 3. og 7. juni 2002

Toscanas omregning af udgifterne til euro er fejlbehæftet, og der er derfor anmeldt for store udgifter (en forskel på 1,19 % af samtlige udgifter, der er medtaget i den endelige udgiftsanmeldelse).

Udgifterne for 12 projekter (i alt 60 862 719 020 LIT) er kontrolleret. De ikke-støtteberettigede udgifter, der er opdaget, beløber sig til 7 733 725 287 LIT svarende til 12,70 % af de kontrollerede udgifter.

De konstaterede problemer vedrører manglende overholdelse af forpligtelsesreglerne, anmeldelse af ikke-støtteberettigede udgifter med henblik på EFRU-medfinansiering (f.eks. udgifter til rene reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, anskaffelse af et køretøj til erhvervsmæssig brug, leasingarrangementer, hvor leasingydelser foretaget efter interventionens afslutning er medregnet som støtteberettigede udgifter, usikkerhed med hensyn til gennemførelsen af miljømål) samt tilbageholdelse af 4 % af beløbet ved udbetaling af EFRU-bidraget (i strid med artikel 21 i forordning nr. 4253/88).

FIUF

Som følge af en sag rejst ved Domstolen gennemførte GD FISH en overensstemmelseskontrol og en kontrol af regnskabsførelsen vedrørende to akvakulturprojekter.

Kommissionens tjenestegrene bliver sandsynligvis nødt til at foretage yderligere kontrol for at fastslå udgifternes støtteberettigelse.

LUXEMBOURG

1. mål 1

Ved en beslutning af 25. februar 2000 vedtog Kommissionen listen over de tre støtteberettigede områder. EPD'et omfattende de aktioner, der skal gennemføres i de tre pågældende områder samt i det område, der modtager overgangsstøtte, blev godkendt af Kommissionen den 27. december 2001. Det drejer sig om en enkeltfondsintervention (EFRU).

Mål 2-programmet (enkeltfondsprogram, EFRU) blev formelt godkendt den 27. december 2001, og 2002 blev især anvendt til at forberede og indarbejde værktøjerne til brug for programforvaltningen og -overvågningen.

Overvågningsudvalget holdt møde i februar, juli og november 2002. Programtillægget blev færdigudarbejdet i juni og indeholder kriterierne for projektudvælgelsen samt indikatorerne og de kvantificerede mål for de forskellige operationelle foranstaltninger i programmet. I august indledte Økonomiministeriet proceduren for indkaldelse af projekter, som blev afsluttet i oktober og efterfulgt af projektudvælgelsen ultimo 2002/primo 2003. Endvidere godkendte overvågningsudvalget udbudsmaterialet med henblik på midtvejsevalueringen, således at det skulle være muligt at vælge en evaluator i de første måneder af 2003.

Kommissionen fik i 2002 ikke forelagt nogen anmodning om mellemliggende betaling for dette program.

2. Mål 3

I overensstemmelse med den nationale handlingsplan for beskæftigelsen er det vedtagne program koncentreret om erhvervsuddannelse, modernisering af arbejdsformidlingen og uddannelsesstøtte til arbejdstagerne. Fællesskabsstøtten hertil beløber sig til 39 mio. EUR. Trods en stigning i beskæftigelsen, der ligger over EUR15-gennemsnittet, er der fortsat en række problemer på det luxembourgske arbejdsmarked, herunder den lave beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere og den store andel af personer i den arbejdsdygtige alder, der modtager invaliditetsydelser eller førtidspension og derfor har forladt arbejdsmarkedet før tiden.

Programmet for Luxembourg omfatter fire hovedprioriteter: 1) forebyggelse af arbejdsløsheden og reduktion af antallet af personer på overførselsindkomst som f.eks. førtidspension og invaliditetsydelser, 2) fremme af den sociale integration, herunder uddannelse, om muligt edb-uddannelser, og støtte til integrering i den tredje sektor og på det åbne arbejdsmarked, 3) fremme af undervisning og livslang uddannelse samt af iværksætterkulturen og 4) større ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

På det årlige møde i december 2002 oplyste de luxembourgske myndigheder, at der i 2002 især blev gjort fremskridt i forbindelse med de foranstaltninger, der endnu ikke var indledt ved udgangen af 2001, nemlig foranstaltninger vedrørende lige muligheder i efter- og videreuddannelsen og udvikling af børnepasningsfaciliteter. Ved udgangen af december 2002 var der disponeret over næsten 43 % af de samlede disponible ESF-forpligtelsesbevillinger. Risikoen for en automatisk frigørelse af bevillinger efter n+2-reglen i 2002 blev afværget, og der synes ikke at bestå tilsvarende risici for 2003.

3. EF-initiativer

3.1 LEADER+

Hvad angår LEADER+-initiativet i Luxembourg var der status quo i 2002, idet Kommissionen ikke havde modtaget noget programtillæg.

3.2 EQUAL

De tre udviklingspartnerskaber, Luxembourg havde valgt, dækker de prioriterede felter "social udstødelse" og "lige muligheder" samt "asylansøgere". Aftalerne med Arbejdsministeriet er indgået, det tværnationale samarbejde er indledt og arbejdsprogrammerne er ved at blive gennemført. Luxembourg er ikke direkte involveret i et temanetværk, men forvaltningsmyndigheden påtænker at formidle resultaterne af projekterne og sikre indarbejdelsen af de opnåede erfaringer i de nationale politikker ved at afholde seminarer for den brede offentlighed over temaerne social udstødelse, bedre adgang til arbejdsmarkedet og lige muligheder.

4. Afslutning af programmeringsperioden 1994-1999

EFRU

For ca. ti luxembourgske programmer skal anmodningen om endelig betaling forelægges Kommissionen senest den 31. marts 2003.

Programmerne fra denne programmeringsperiode blev afsluttet "i marken" den 31. december 2001, således at det skulle have været muligt at indgive en anmodning om afslutning senest medio 2002. I juni meddelte de luxembourgske myndigheder imidlertid Kommissionen, at disse anmodninger om afslutning ville blive udskudt, men at de ville forelægge inden udløbet af den frist, der er fastsat i forordningen.

I 2002 modtog Kommissionen ingen anmodning om afslutning af EFRU-programmer.

EUGFL og LEADER

Luxembourg har endnu ikke fremlagt de dokumenter, der er nødvendige for at afslutte programmerne (mål 5a, 5b og LEADER II). Afslutningen skal derfor finde sted i første kvartal 2003.

ESF

Mål 2 og 5b: Indsatsen for at fremme væksten og udnyttelsen af det lokale potentiale gennem udvikling af menneskelige ressourcer har vakt stor interesse. Ifølge den foreløbige udgave af den endelige rapport er næsten alle disponible bevillinger blevet udnyttet. Den endelige opgørelse og udgiftsanmeldelsen forventes at foreligge inden for de fastsatte frister.

Mål 3 og 4: Hele ESF-støtten på 23 mio. EUR er blevet anvendt ifølge den foreløbige opgørelse. Den endelige opgørelse og udgiftsanmeldelsen forventes at foreligge inden for de fastsatte frister.

NEDERLANDENE

1. mål 1

EFRU

Udfasnings-EPD'et for Flevoland er det eneste mål 1-program i Nederlandene. Kommissionen traf i 2002 en første ændringsbeslutning for at bringe den nationale medfinansiering af foranstaltningen til begrænsning af fiskerflåden i overensstemmelse med det i forordning nr. 2792/99 fastsatte loft. Som følge heraf måtte programtillægget revideres.

Hvad angår den finansielle gennemførelse var der ved udgangen af 2002 anmeldt tilstrækkelige udgifter til Kommissionen til at undgå anvendelsen af n+2-reglen på EFRU-tranchen for 2000.

Overvågningsudvalget afholdt to møder, hvor man ud over fremskridtene i programgennemførelsen drøftede den nationale medfinansiering af EUGFL-medfinansierede projekter og forberedelserne til midtvejsevalueringen. Overvågningsudvalget arrangerede også en diskussion om avancerede teknologiklynger.

Efter gennemgangen af den årlige rapport for 2001, der på alle andre punkter blev anset for tilfredsstillende, bemærkede Kommissionen bl.a., at rapporten kun indeholdt få oplysninger om samordningen med andre fællesskabspolitikker (beskæftigelse, plan for udvikling af landdistrikter mv.). Kommissionen bemærkede tillige, at der ikke var sket væsentlige fremskridt hvad angår den elektroniske informationsudveksling med Kommissionen. Det samme spørgsmål blev også drøftet på det årlige møde i december 2002.

EUGFL

Flevoland er klassificeret som en mål 1-region under udfasning. Programmet var blevet godkendt i juli 2000. De betalingsanmodninger, der var modtaget ved udgangen af 2002, dækkede ikke hele EUGFL's budget for 2000, og de pågældende bevillinger vil efter n+2-reglen automatisk blive frigjort.

FIUF

I det enhedsprogrammeringsdokument for 2000-2006 for mål 1-regionerne, der blev vedtaget af Kommissionen den 27. juli 2000, er der fastsat en FIUF-tildeling på 6,0 mio. EUR.

Den planlagte investering vedrører især en justering af fiskeriindsatsen samt forarbejdning og afsætning af fisk.

2. Mål 2

EFRU

For to ("Noord", "Oost") af de fire nederlandske mål 2-EPD'er blev programtillægget godkendt af Kommissionen i første halvår 2002. De to øvrige EPD'er ("Steden", "Zuid") var allerede blevet godkendt i 2001. For samtlige fire programmer har Kommissionen modtaget og godkendt de årlige rapporter for 2001.

Ved udgangen af 2002 meddelte alle forvaltningsmyndigheder for mål 2-programmerne, at der ud fra det hidtidige forløb ikke forventedes problemer med n+2-reglen i slutningen af 2003. Der er imidlertid problemer med den nationale medfinansiering af foranstaltningerne vedrørende landdistriktudvikling i nogle programmer, som myndighederne skal være særlig opmærksomme på, hvis de ønsker at undgå at miste bevillinger senere. De store fremskridt, der er gjort i overgangsområderne, synes for nogle af programmernes vedkommende at være den "hurtige" vej uden om problemet med de automatiske frigørelser.

Hvad angår mål 1-programmet er der på møderne i overvågningsudvalget samt på det fælles årlige møde (hvor samtlige mål 1- og mål 2-programmer bliver behandlet sammen) behandlet en række emner. "Zuid"-udvalget havde Kommissionens prioriteter "lige muligheder" og "bæredygtig udvikling" på dagsordenen. De ansvarlige for "Steden"-programmet (som i lighed med de øvrige mål 2-programmer kun modtager strukturstøtte fra EFRU) rejste såvel på møderne i overvågningsudvalget som på det årlige møde spørgsmålet om støtteberettigelsen af socialt fokuserede EFRU-projekter. Med hensyn til "Noord"-programmet, som er det af de fire programmer, der er nået længst med den finansielle gennemførelse (over 80 % af EFRU-tranchen for 2001 var blevet betalt inden udgangen af december), drøftede man på et udvalgsmøde de erfaringer, arbejdsmarkedets parter havde opnået med gennemførelsen og overvågningen af EPD'et. På møderne i overvågningsudvalget for "Oost"-programmet behandledes bl.a. de særlig problemfyldte foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter samt kommunikation og reklameaktiviteter. Tre af de fire overvågningsudvalg holdt to møder, mens "Zuid"-udvalget holdt tre møder.

3. Mål 3

Som følge af problemerne med uregelmæssigheder i den foregående programmeringsperiode blev iværksættelsen af programmet meget forsinket. 2002 var derfor det første fulde gennemførelsesår, og det er derfor ikke overraskende, at bevillingsudnyttelsen er meget lavere end forudsat i finansieringsplanen. Det kan på nuværende tidspunkt forudses, at det bliver nødvendigt at frigøre et beløb på 22 183 486,64 EUR som følge af anvendelsen af n+2-reglen på 2000-tranchen.

Underudnyttelsen er koncentreret om de første to foranstaltninger i programmet, som tager sigte på erhvervsmæssig reintegrering af arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive. De øvrige to foranstaltninger (uddannelse af arbejdstagere og personer med kort skolegang) lever op til forventningerne.

De nederlandske myndigheder er naturligvis meget opmærksomme på problemet med underudnyttelse af bevillinger og har taget forskellige skridt til at forbedre bevillingsudnyttelsen. De har bl.a. udvidet antallet af endelige støttemodtagere til at omfatte samtlige kommuner i Nederlandene, og har for nylig anmodet forsikringsagenturerne for arbejdstagerydelser (UWV'er) om at blive endelige støttemodtagere under mål 3. Projekterne vedrørende uddannelse af arbejdstagere har succes, og det er derfor tanken nu at samle den erhvervsmæssige reintegrering af arbejdsløse og uddannelsen af arbejdstagere i ét projekt.

Selv om disse tiltag uden tvivl vil forbedre bevillingsudnyttelsen, er det et stort spørgsmål, om dette vil være tilstrækkelig til at løse hele problemet, der bliver stadig større. Ved udgangen af 2003 skal hele 2001-tranchen på 260 mio. EUR, der er næsten dobbelt så stor som 2000-tranchen efter fradrag af acontobetalingerne, være udnyttet. Der må derfor forventes flere frigørelser i fremtiden.

En forklaring på, hvorfor der ikke er interesse for det nederlandske mål 3-program, er, at mange potentielle ansøgere anser ESF-tilskudsreglerne for meget komplicerede og derfor risikofyldte. Efter de nederlandske myndigheders opfattelse har det seneste forenklingsinitiativ ikke reelt ændret på dette indtryk.

Nederlandene har vedtaget mål 2-programmer uden ESF, hvilket var tilladt, forudsat at mål 2-områderne fik tildelt mere end deres forholdsmæssige andel af mål 3-midlerne. Denne andel blev i mål 3-EPD'et fastsat til 20 %, hvilket hidtil er blevet overholdt. Ikke desto mindre har nogle af forvaltningsmyndighederne for mål 2-programmerne anført, at de også ønsker at modtage mål 3-støtte. Foreløbig er denne anmodning afvist af overvågningsudvalget og socialministeren, men anmodningen vil skulle behandles på ny under midtvejsrevisionen.

De årlige rapporter for 2000 og 2001 indeholdt stadig ikke særlige oplysninger om additionalitet, og dette emne er ligeledes optaget på dagsordenen for den kommende midtvejsrevision.

4. FIUF uden for mål 1

Strukturprogrammet for fiskerisektoren for regionerne uden for mål 1 blev forelagt Kommissionen den 29. december 2000 og opererer med en FIUF-tildeling på 32,1 mio. EUR. Programmet blev først godkendt den 17. januar 2002 og omfatter perioden 2001-2006.

I løbet af 2002 blev den administrative infrastruktur til brug for gennemførelsen af dette program etableret i form af overvågningsudvalg og programtillæg.

Der er endnu ikke modtaget nogen anmodning om tilbagebetaling for dette program.

Det nye forenklingsinitiativ nåede ikke at påvirke gennemførelsen i 2002 i væsentlig grad.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER+

De fire LEADER+-programmer er i gang, men bevillingsudnyttelsen lever ikke op til 2002-budgettet, idet kun 15 % af betalingsbevillingerne for 2002 er udnyttet (kun 54 % af forpligtelsesbevillingerne blev udnyttet i 2002).

Kommissionen har modtaget programtillæggene og fundet dem tilfredsstillende. Kommissionen har tillige modtaget de årlige rapporter om gennemførelsen af programmet i 2001.

Den 17. december 2002 blev det første årlige møde for LEADER+ afholdt i Haag.

5.2 EQUAL

Den 15. maj 2002 havde 100 udviklingspartnerskaber indgivet ansøgning om deltagelse i aktion 2, og 95 af ansøgningerne blev imødekommet (forpligtelsesbevillinger i alt: 78 932 916 EUR).

På europæisk plan besluttede forvaltningsmyndigheden at lede den europæiske temagruppe om asylansøgere sammen med Sverige.

5.3 URBAN

Der gennemføres tre URBAN II-programmer i Nederlandene. Programmerne for Amsterdam, Rotterdam og Heerlen blev godkendt den 20. september 2001. Amsterdam og Rotterdam modtager 8,94 mio. EUR fra EFRU, mens Heerlen modtager 11,92 mio. EUR. Det samlede budget for Amsterdam er på 31,14 mio. EUR, mens budgettet for Rotterdam udgør 23,74 mio. EUR og for Heerlen 32,18 mio. EUR. Programtillægget for Amsterdam blev modtaget den 6. februar 2002, tillægget for Rotterdam den 31. maj 2002 og for Heerlen den 20. juni 2002. For ingen af programmerne skulle der forelægges en årlig rapport for 2001.

For alle tre programmer er forvaltningsmyndigheden selve byen. Overvågningsudvalgene har alle holdt mindst ét møde. De tre forvaltningsmyndigheder deltager tillige i et nationalt netværk, der giver dem mulighed for at lære af hinanden og udveksle erfaringer.

Acontobeløbene på 7 % blev udbetalt i slutningen af 2001, og de første anmodninger om betalinger er indgivet for alle tre programmer.

6. Afslutning af perioden 1994-1999

EFRU

I 2002 afsluttede Kommissionen et sidste EFRU-medfinansieret projekt fra perioden før 1994. EFRU-delen af alle fem mål 2-programmer fra programmeringsperioden 1994-1996 blev afsluttet på det finansielle plan i 2002 (Arnhem-Nijmegen, Twente, Zuid-Oost Brabant, Groningen-Drenthe og Zuid-Limburg). Dette gjaldt tillige ét EF-initiativprogram (RETEX, 1994-1997) og EFRU's tekniske bistand til de nederlandske lokale og regionale beskæftigelsespagter.

For de resterende programmer fra 1994-1999, som indeholder en EFRU-del (23 programmer vedrørende dels mål 1, 2 og 5b, dels et EF-initiativ i Nederlandene, og fire INTERREG-programmer med nederlandsk deltagelse), er afslutningsproceduren stadig i gang. For de fleste af disse programmer modtog Kommissionen samtlige afslutningsdokumenter i 2002. For en tredjedel af disse programmer mangler ét eller flere af de krævede dokumenter stadig at blive fremlagt inden fristens udløb den 31. marts 2003. Gennemgangen af afslutningsdokumenterne gav for de fleste af programmernes vedkommende anledning til en række bemærkninger, der er blevet fremsendt til de kompetente myndigheder, der skal supplere eller ændre dokumenterne. Blandt de problemer, der er afdækket i afslutningsdokumenterne, kan nævnes manglende beskrivelse af overvågningsudvalgets aktiviteter og manglende eller for begrænset beskrivelse af kontrolaktiviteterne vedrørende programmet, især kontrollen i henhold til artikel 3 i forordning nr. 2067/97.

EUGFL

Der blev fremlagt anmodninger om endelig betaling, endelige rapporter og artikel 8-erklæringer i henhold til forordning (EF) nr. 2064/1997 for Flevoland-programmet (mål 1), fem mål 5b-programmer og fem LEADER II-programmer.

ESF

Indtil nu har de nederlandske myndigheder ikke fremsendt nogen endelige udgiftsanmeldelser for 1994-1999. I alt 13 programmer mangler at blive afsluttet. De nederlandske myndigheder har accepteret Kommissionens beslutning K(2002)970 om en korrektion i henhold til artikel 24. Samtlige programmer bortset fra mål 4-programmerne berøres af denne beslutning, som Kommissionen nåede frem til ved ekstrapolering. Dette betyder, at programmerne for perioden 1994-1996 kan anses for afsluttede.

7. Evalueringer og kontroller

7.1 Evalueringer

ESF

Evaluatoren var blevet udnævnt i 2001, og de første rapporter blev færdigudarbejdet i 2002.

LEADER

Kommissionen har modtaget rapporterne om den efterfølgende evaluering af LEADER II-programmerne.

For de fire LEADER+-programmer blev forberedelserne til midtvejsevalueringen påbegyndt. I lighed med fremgangsmåden ved de efterfølgende evalueringer af LEADER II-programmerne vil der blive foretaget en fælles evaluering af de fire programmer.

7. 2 Kontroller

EFRU

Revision af anvendelsen af forordning nr. 2064/97

INTERREG II C oversvømmelser RHINEN-MEUSE ("IRMA") besøgsdato: 22.-23. maj 2002

Koordineringen af gennemførelsen af dette INTERREG-program blev varetaget af det fælles IRMA-sekretariat i Haag. De i forordningen foreskrevne finanskontrolforanstaltninger skulle dog gennemføres af de deltagende medlemsstater, som imidlertid ikke kunne blive enige om fælles eller konsistente procedurer. Dette har medført øget risiko for, at der ikke er gennemført tilstrækkelig og konsekvent kontrol i samtlige de deltagende medlemsstater. For at imødegå denne risiko finder revisorerne det vigtigt, at de artikel 8-erklæringer, som skal afgives særskilt af hver medlemsstat, indeholder tilstrækkelige og sammenhængende oplysninger, der gør det muligt for Kommissionens tjenestegrene at tage stilling til forskriftsmæssigheden af de udgifter, der er anmeldt for hele programmet under ét.

Hvad angår operationerne i Nederlandene har de nederlandske myndigheder generelt opfyldt forordningens forpligtelser. Dette gælder især de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er anvendt i forbindelse med disse operationer, de 5 %-kontroller, hvorved ovennævnte systemers funktion er blevet kontrolleret, og den artikel 8-person, der arbejder uafhængigt og har fastlagt et arbejdsprogram, der giver et godt grundlag for udstedelsen af afslutningserklæringen for de nederlandske projekter.

ØSTRIG

1. mål 1

EFRU

I 2002 var gennemførelsen af EFRU-interventionerne især præget af ændringerne i de allerede godkendte programmeringsdokumenter. Kommissionen godkendte den tredje ændring af mål 1-EPD'et for Burgenland i december 2002. Ændringen indebærer en udvidelse af listen over statsstøtteordninger til at omfatte alle de ordninger, der på nuværende tidspunkt er nødvendige for gennemførelsen.

Ændringen af programtillægget blev godkendt under det tredje møde i overvågningsudvalget i juni og forelagt Kommissionen den 31. december 2002 efter vedtagelsen af en ny udgave af EPD Burgenland.

Den årlige rapport for 2001 blev forelagt Kommissionen i juli 2002 og blev godkendt samme måned. De finansielle data bekræfter, at programmet forløber planmæssigt hvad angår menneskelige ressourcer, infrastruktur, forskning og udvikling samt fremme af turismen. I EPD'et er der fastsat et EFRU-bidrag på 173 mio. EUR, og Kommissionen havde ved udgangen af 2002 tilbagebetalt 45 mio. EUR.

EPD'et omfatter ligeledes en bevilling på 55 mio. EUR (medfinansieret af ESF) til foranstaltninger vedrørende menneskelige ressourcer. Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen tilbagebetalt 18 mio. EUR.

I EPD'et er tillige afsat 41 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter, der medfinansieres af EUGFL, og Kommissionen havde ved udgangen af 2002 betalt 12 mio. EUR.

EUGFL

Retningslinjerne for gennemførelsen af mål 1-foranstaltningerne vedrørende landdistriktudvikling er fastlagt i mål 1-programmet for Burgenland. I dette program er der fastsat en EUGFL-tildeling på 41 mio. EUR (samlede udgifter: 157 mio. EUR). Ved udgangen af 2002 havde medlemsstaten betalt 43 mio. EUR i alt, hvoraf 9 mio. EUR hidrørte fra EUGFL.

FIUF

I enhedsprogrammeringsdokumentet for 2000-2006 for de østrigske mål 1-regioner, der blev vedtaget af Kommissionen den 7. april 2000, er der fastsat en FIUF-tildeling på 0,8 mio. EUR, der især vedrører akvakultur.

Gennemførelsen forløber fortsat meget langsomt, og ved udgangen af 2002 havde de østrigske myndigheder kun fremlagt én anmodning om tilbagebetaling, som kun vedrørte et mindre beløb.

ESF

I december 2002 godkendte Kommissionen formelt en programændring. ESF er ikke berørt heraf.

De samlede ESF-forpligtelser beløber sig til 55 mio. EUR. 17,8 mio. EUR var betalt ved udgangen af 2002.

Den 10. juni 2002 blev der afholdt et overvågningsudvalgsmøde i Eisenstadt. Det årlige møde fandt sted i Wien den 20. november 2002. Ifølge de oplysninger, der fremkom under disse møder, var 4 800 projekter blevet godkendt ved udgangen af 2002 (1 200 i 2001). Foranstaltningerne vedrørende risikovillig kapital (1.5) og nyskabende aktiviteter (2.1 og 2.3) halter stadig bagefter. Der er planer om en eventuel regulering i forbindelse med midtvejsevalueringen. Der er ingen fare for, at der vil ske en automatisk frigørelse af ESF-bevillinger efter n+2-reglen.

2. Mål 2

EFRU

Efter en sen start i 2001 var 2002 det første fulde gennemførelsesår. Der er store forskelle mellem de forskellige mål 2-programmer hvad angår finansiel gennemførelse. Ifølge de årlige rapporter og redegørelserne fra forvaltningsmyndighederne under det årlige møde er det mål 2-programmerne for Kärnten, Niederösterreich, Salzburg og Vorarlberg, der foreløbig har den højeste udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne. Mål 2-programmerne for Steiermark, Oberösterreich og Tirol halter bagefter, hvilket også gælder mål 2-programmet for Wien, der blev godkendt af Kommissionen senere end de øvrige mål 2-programmer.

Overvågningsudvalgene holdt møde i juni 2002 i Oberösterreich (Niederösterreich, Steiermark, Oberösterreich og Wien) og i Tirol (Vorarlberg, Salzburg, Tirol og Kärnten). Emnerne for møderne var ændringerne af EPD og programtillæggene.

I 2002 er alle mål 2-programmer i Østrig blevet ændret. I de fleste af tilfældene vedrører ændringerne en udvidelse af listen over statsstøtteordninger til at omfatte alle de ordninger, der på nuværende tidspunkt er nødvendige for gennemførelsen (mål 2-programmerne for Østrig (Kärnten, Niederösterreich, Steiermark, Salzburg, Tirol, Oberösterreich, Wien og Vorarlberg)). I mål 2-programmerne for Tirol, Wien og Oberösterreich er finansieringsoversigterne blevet ændret (bevillingsoverførsler mellem prioriterede felter) for Wien og Oberösterreich som følge af oversvømmelserne i disse regioner i august 2002. I mål 2-programmet for Oberösterreich er der endvidere optaget en ny foranstaltning som følge af oversvømmelseskatastrofen, nemlig "oversvømmelsesbistand".

Det årlige møde med forvaltningsmyndighederne for de østrigske mål 1 og 2 fandt sted den 20. november 2002. Første del af mødet vedrørte programgennemførelsen, som forvaltningsmyndighederne fremkom med indlæg om. Efter en drøftelse behandlede man på anden del af mødet administrative emner samt alle spørgsmålene vedrørende de årlige rapporter, erfaringer med programforvaltning, afslutning af programmerne for perioden 1995-1999. Endvidere behandledes en række diskussionsemner, der var foreslået af Kommissionen (forenkling af forvaltningen af strukturpolitikken, afslutning af programmeringsperioden 1995-1999). Kommissionens repræsentanter fik udleveret referencerammen for midtvejsevalueringen. Midtvejsevalueringen er blevet iværksat for mål 1 og samtlige mål 2-programmer i Østrig.

ESF

Der gennemføres tre ESF-programmer: Kärnten, Steiermark og Wien. Det samlede ESF-bidrag udgør 28,9 mio. EUR. Ved udgangen af 2002 var bevillingsudnyttelsen følgende: Kärnten: 3,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 0,61 mio. EUR i betalingsbevillinger; Steiermark: henholdsvis 20,3 mio. EUR og 1,6 mio. EUR; Wien: henholdsvis 4 mio. EUR og 0,5 mio. EUR.

Overvågningsudvalgene holdt møde i Linz den 12.-14. juni 2002. Det årlige møde for mål 1 og 3 fandt sted i Wien den 20. november 2002. De årlige rapporter for samtlige mål 2- programmer blev modtaget den 24. juli 2002.

Kärnten er nået længst med gennemførelsen af samtlige mål 2-programmer. I lighed med Burgenland har Kärnten problemer med de nyskabende aktioner, som også vil blive genstand for en midtvejsevaluering.

Gennemførelsen af Steiermarks foranstaltning 4.1 - kvalifikationer - forløber godt. Foranstaltning 4.2 - innovative kvalifikationer - giver stadig anledning til problemer, fordi projekterne udgør en del af et netværk.

Wien må forvente en overførsel af bevillinger fra ESF til EFRU. Selve gennemførelsen bør accelereres.

De kommende årlige rapporter for de programmer, der inkluderer en ESF-del, vil indeholde et kapitel om ESF's bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi.

3. Mål 3

De samlede forpligtelser beløber sig til 548,2 mio. EUR. Ved udgangen af 2002 var 190,1 mio. EUR blevet betalt.

Det fjerde møde i overvågningsudvalget fandt sted den 11. juli 2002, mens der blev afholdt et opfølgningsmøde med de østrigske myndigheder den 26. september 2002. Endelig blev det årlige møde afholdt den 16. december 2002. Den årlige rapport om gennemførelsen for 2001 blev fremlagt i september 2002.

Status over gennemførelsen:

Felt 1 - forebyggelse og bekæmpelse af arbejdsløsheden blandt voksne og unge - gennemføres af Arbeitsmarktservice uden problemer. Også de øvrige prioriterede felter, bortset fra felt 3 - livslang læring - gennemføres uden problemer. Det er stadig muligt, at det vil blive nødvendigt med en overførsel af midler inden for felt 3 fra skoler til voksenundervisning, men dette er dog ikke særlig sandsynligt, idet udnyttelsesgraden for skoleforanstaltningen, der haltede bagefter, er blevet væsentligt forbedret. Dette problem blev drøftet på et teknisk møde den 30. april 2003.

Overvågningsudvalget vil afholde et møde den 23. juni 2003 og her bl.a. drøfte midtvejsevalueringen. Efter planen skulle udkastet til rapport om midtvejsevalueringen foreligge på denne dato. I første halvdel af september 2003 vil der i Wien blive afholdt en national ESF-konference, hvor der vil ske en sammenkædning af de resultater, ESF kan præstere, med den europæiske beskæftigelsesstrategi. Desuden vil der foregå formelle drøftelser om strukturfondenes fremtid.

N+2-reglen udgør ikke nogen risiko. Kommissionen og de østrigske myndigheder forhandler fortsat om artikel 8-erklæringen.

4. FIUF uden for mål 1

Strukturprogrammet for den østrigske fiskerisektor for 2000-2006 (regioner uden for mål 1) blev vedtaget af Kommissionen den 30. oktober 2000. I programmet er der fastsat en FIUF-tildeling for nævnte periode på 4,2 mio. EUR.

Gennemførelsen af programmet i perioden 2000-2002 forløb planmæssigt, og der er ikke registreret problemer af betydning i denne periode.

Det nye forenklingsinitiativ har endnu ikke nået at påvirke udviklingen i 2002 i væsentlig grad.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER+

I det østrigske LEADER+-program, der blev godkendt af Kommissionen den 26. marts 2001, er der fastsat en samlet EUGFL-tildeling på 75,5 mio. EUR svarende til 46,75 % af de samlede udgifter på 103,500 mio. EUR. Programtillægget blev godkendt af Kommissionen den 20. august 2001. Udvælgelsen af de 56 lokalaktionsgrupper skete i to tempi og afsluttedes i marts 2002. I juli 2002 arrangerede netværket et LEADER+-forum med deltagelse af lokalaktionsgrupperne. Over 40 lokalaktionsgrupper fremlagde deres program på dette møde, hvor de også blev enige om nye initiativer og samarbejdsområder. Ved udgangen af 2002 havde Østrig betalt i alt 5,658 mio. EUR, hvor 2,246 mio. EUR hidrørte fra EUGFL.

5.2 EQUAL

På grundlag af 148 ansøgninger blev 75 østrigske udviklingspartnerskaber i november 2001 godkendt som deltagere i aktion 1. De fleste af udviklingspartnerskaberne (37) blev placeret i søjlen "beskæftigelsesegnethed". De resterende udviklingspartnerskaber var fordelt mellem "iværksætterkultur" (den tredje sektor) (16 partnerskaber), "tilpasningsevne" (livslang læring) (syv partnerskaber), "lige muligheder" (reduktion af kønsforskelle og desegregering) (12 partnerskaber) og endelig "asylansøgere" (tre partnerskaber). Et halvt års forberedelser sikrede, at der blev udviklet detaljerede koncepter, og at samtlige involverede organisationer havde mulighed for at sammensætte deres udviklingspartnerskaber på en forsvarlig måde. Partnerskaberne og koncepterne er enten regionale eller sektorielle.

Den 18. juli 2002 blev 58 udviklingspartnerskaber godkendt som deltagere i aktion 2 og aktion 3. Udviklingspartnerskaberne fremlagde som påkrævet forslag til aktion 3 sammen med forslagene vedrørende aktion 2. Hvad angår aktion 3 har forvaltningsmyndighederne valgt en "bottom up"-model, som giver udviklingspartnerskaberne rig mulighed for at fastlægge prioriteter, bestemmelser om driften samt indholdet af netværkene. I november 2002 blev der afholdt et arrangement for samtlige udviklingspartnerskaber, hvor det nationale temanetværk blev lanceret.

Den nationale støtteenhed for EQUAL, Büro Österreich, foreslog syv prioriterede områder, nemlig seks vedrørende de nationale EQUAL-temaer og et syvende vedrørende mainstreaming som et obligatorisk tværgående tema. Udviklingspartnerskaberne organiserede sig selv i grupper og fremlagde forslag for den nationale støtteenhed.

I april 2002 blev der som et underudvalg under overvågningsudvalget oprettet en styregruppe for evalueringer. Hvad angår evalueringen på nationalt plan blev evalueringsgruppen "IfGH" udvalgt i 2002. Gruppens første foreløbige rapport vil foreligge i slutningen af januar 2003.

5.3 URBAN

Der gennemføres to URBAN II-programmer i Østrig, nemlig programmet for Wien, der var blevet godkendt den 16. november 2001, og programmet for Graz, der var blevet godkendt den 16. oktober 2001. Til hvert program ydes en EFRU-støtte på 4,2 mio. EUR. De samlede udgifter for Wien udgør 15,904 mio. EUR, og for Graz 20,555 mio. EUR. Programtillægget for Wien blev modtaget den 8. april 2002, mens programtillægget for Graz blev modtaget den 25. marts 2002. For begge programmer blev den årlige rapport for 2001 godkendt i 2002.

Forvaltningsmyndigheden for begge programmer er selve byen. Overvågningsudvalgene koordinerer deres arbejde og er repræsenteret på hinandens møder. Overvågningsudvalgene holdt to møder, nemlig i februar 2002 i Wien og i oktober 2002 i Graz. Det andet møde blev afholdt i tilknytning til et møde for det tysk/østrigske URBAN II-netværk.

Acontobeløbene på 7 % blev udbetalt i slutningen af 2001, og der er for begge byer modtaget en første anmodning om betaling i 2003.

6. Afslutning af perioden 1994-1999

EFRU

Mål 1

I 2002 blev der truffet de nødvendige foranstaltninger til at afslutte det eneste mål 1-program (Burgenland). Den endelige rapport blev i december 2002 sendt til medlemmerne af overvågningsudvalget til godkendelse.

Mål 2

Også for de fire mål 2-programmer (Niederösterreich, Oberösterreich, Steiermark og Vorarlberg) blev der i 2002 foretaget det nødvendige for at afslutte programmerne. To mål 2-programmer er allerede blevet afsluttet, nemlig programmet for Niederösterreich i november og programmet for Vorarlberg i december. I december godkendte Kommissionen den endelige rapport for mål 2-programmet for Oberösterreich.

EUGFL

I alt 24 programmer mangler at blive afsluttet. De fleste af afslutningsdokumenterne blev fremsendt af Østrig i perioden juli-december 2002 og er blevet gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

ESF

Mål 1

Østrig havde ét mål 1-program, nemlig Burgenland. Ingen af afslutningsdokumenterne foreligger endnu (endelig rapport, artikel 8-erklæring, anmodning om endelig betaling). Ved udgangen af 2002 var 93 % af ESF's bidrag på 33,12 mio. EUR betalt. Den revisionsrapport, Økonomiministeriet og Arbejdsministeriet skal udarbejde, er endnu ikke blevet forelagt Kommissionen.

Mål 2

Der findes fire mål 2-programmer: Oberösterreich, Niederösterreich, Steiermark og Vorarlberg. Hvad angår ESF er der indgået forpligtelser for 32,353 mio. EUR, og 83 % heraf var betalt ved udgangen af 2002. Ingen af afslutningsdokumenterne foreligger endnu.

PORTUGAL

1. mål 1

EFRU

Hvad angår interventionerne for 2000-2006 blev år 2002 især brugt til at følge op på de mange ændringer af allerede vedtagne programtillæg (12) og seks beslutninger om ændring af OP'er. Som følge af det forenklingsinitiativ, Kommissionen præsenterede på ministermødet den 7. oktober 2002, er der foreslået omprogrammeringer af en række programmer. Sagsbehandlingen og de hertil knyttede administrative tiltag blev indledt i 2002, men ikke afsluttet. I 2002 fremlagde Portugal fem store projekter, som er blevet behandlet, og hvoraf tre er blevet vedtaget.

For at sikre, at de spørgsmål af tværgående karakter, der berører de forskellige operationelle programmer, behandles, er det i den portugisiske EFSR bestemt, at der skal oprettes temagrupper til behandling af følgende temaer: miljø, lige muligheder, informationssamfund, SMV / konkurrenceevne / innovation / kvalifikationer, menneskelige ressourcer, sundhed og transport. Kvaliteten af temagruppernes arbejde i 2002 var ikke særlig tilfredsstillende, hvilket er blevet kommenteret flere gange af Kommissionen, som har foreslået en relancering af grupperne.

Overvågningsudvalgene afholdt to møder i 2002 for hvert OP.

Møderne i første halvår var koncentreret om behandling og godkendelse af rapporterne. Det andet møde vedrørte især forslag om mere substantielle ændringer af programtillæggene og de operationelle programmer for næsten alle portugisiske programmers vedkommende.

Som et led i forenklingsprocessen blev der afholdt et samlet årligt møde vedrørende samtlige portugisiske programmer i Lissabon. Seks særlig problemfyldte programmer blev derudover behandlet på et særligt årligt møde. Et syvende problematisk program (teknisk bistand) blev genstand for en skrivelse, som supplerede de resultater, der var opnået på det samlede årlige møde.

For at gøre sondringen mellem det årlige møde og overvågningsudvalgsmøderne mere klar valgte Kommissionen at behandle en række hovedtemaer fra EFSR'en, enten på grund af problemer med programovervågningen (POLIS-aktioner medfinansieret af de regionale programmer, endnu ufuldstændige informationssystemer, opfølgning af resultaterne af kontrolaktioner) eller af strategiske årsager: innovation, produktivitet og konkurrenceevne i den portugisiske økonomi, en overskrift, der dækker over en række programmer som f.eks. OP "økonomi", OP "videnskab", OP "informationssamfund", OP "beskæftigelse og menneskelige ressourcer" samt de regionale programmer. På disse møder blev det stærkt fremhævet, at temagrupperne, som bl.a. skal behandle de tværgående aspekter af visse af emnerne i EFSR'en og yde et væsentligt bidrag til såvel midtvejsrevisionen som forhandlingerne om de fremtidige strukturfonde efter 2006, må tildeles en mere dynamisk rolle.

I 2002 blev der gjort væsentlige fremskridt i gennemførelsen af de fleste af foranstaltningerne, ligesom udnyttelsen af betalingsbevillingerne accelererede. Pr. 31. december 2002 repræsenterede de nationale finansieringsbeslutninger og den finansielle gennemførelse henholdsvis 49,3% og 23,5 % af de samlede EFSR-udgifter (47,5 % af de budgetterede offentlige udgifter for de tre første år af programmeringsperioden).

Pr. 31. december 2002 udgjorde de kumulerede EFRU-betalinger 55,8 % af det budgetterede beløb for de tre første år af programmeringsperioden. I 2002 modtog Kommissionen 60 udgiftsanmeldelser. For samtlige programmer er der indgivet mindst én betalingsanmodning. N+2-reglen fandt ikke anvendelse i 2002.

EUGFL

EUGFL, Udviklingssektionen, bidrager til prioriteret felt 2 i EFSR III - OP "landbrug og udvikling af landdistrikter" - med 1 097,2 mio. EUR.

EUGFL bidrager ligeledes sammen med de øvrige fonde til gennemførelsen af syv regionale OP'er, nærmere bestemt prioriteret felt 4 - fremme af en bæredygtig regionaludvikling og den nationale samhørighed - med i alt 1 020,1 mio. EUR.

De 5 regionale OP'er på fastlandet blev ændret i 2002 for så vidt angår aktionen vedrørende "smålandbrug".

Kommissionen har modtaget alle årlige rapporter for de otte programmer, som EUGFL-U bidrager til, og har anmodet om yderligere oplysninger om samtlige programmer.

For OP "landbrug og udvikling af landdistrikter" blev der i 2002 foretaget fire betalinger til et samlet beløb af 158,7 mio. EUR svarende til 14 % af EUGFL-U-tildelingen til dette program.

Det årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden for OP "landbrug og udvikling af landdistrikter", jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999, fandt sted i november 2002. Mødet vedrørte bl.a. forbedringer af rapporten for 2001, kontrolsystemet, gennemførelsen af foranstaltningerne samt oplysninger om overholdelse af miljøpolitikken, især gennemførelsen af nitratdirektivet.

FIUF

Det portugisiske fastland

For perioden 2000-2006 udgør FIUF's bidrag til OP fiskeri 163,3 mio. EUR, heraf 64 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden og 56 mio. EUR til beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer, havnefaciliteter, forarbejdning og afsætning. Pr. 30. september 2002 var 29,7 mio. EUR blevet tilbagebetalt - hovedsagelig som kompensation for inaktiviteten som følge af, at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko ikke blev fornyet.

Azorerne

FIUF-bidraget for perioden 2000-2006 er fastsat til 29 mio. EUR. Hovedmålene omfatter modernisering af fiskerflåden, beskyttelse og udvikling af fiskeressourcer og udvikling af akvakulturen. Pr. 25. oktober 2002 var 1,7 mio. EUR blevet tilbagebetalt.

Madeira

For perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget fastsat til 20 mio. EUR. 16 % af udgifterne er øremærket til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden. Målene omfatter en fordobling af fiskeriproduktionen og en firdobling af akvakulturproduktionen. Pr. 30. september 2002 var 1,4 mio. EUR blevet tilbagebetalt.

Alentejo

For perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget fastsat til 0,55 mio. EUR, der skal anvendes til at forbedre produktionsvilkårene samt forarbejdningen og afsætningen i fiskeri- og akvakultursektorerne. Pr. 30. november 2002 havde forvaltningsmyndigheden udnyttet under 1 % af bevillingerne.

Algarve

For perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget fastsat til 1,8 mio. EUR til brug for udvikling af akvakulturen og forbedring af kvaliteten af fiskeriprodukter. Pr. 30. november 2002 havde forvaltningsmyndigheden udnyttet 0,3 % af bevillingerne.

Centro

For perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget fastsat til 1,5 mio. EUR til brug for udvikling af akvakulturen og forbedring af kvaliteten af fiskeriprodukter. Pr. 30. november 2002 havde forvaltningsmyndigheden udnyttet 0,2 % af bevillingerne.

Norte

For perioden 2000-2006 er FIUF-bidraget fastsat til 1,65 mio. EUR til brug for udvikling af akvakulturen og forbedring af kvaliteten af fiskeriprodukter. Pr. 30. november 2002 havde forvaltningsmyndigheden udnyttet 0,2 % af bevillingerne.

ESF

ESF's intervention i de to programmer, som GD Beskæftigelse og Sociale Anliggender er hovedansvarligt for (OP "uddannelse" og OP "beskæftigelse, uddannelse og social udvikling"), forløb planmæssigt og i overensstemmelse med retningslinjerne i strategierne vedrørende beskæftigelse og bekæmpelse af social udstødelse. På det fælles årlige møde, som fandt sted ved årets udgang, gennemgik man principielle spørgsmål vedrørende situationen for de menneskelige ressourcer i Portugal, bl.a. problemerne om for tidligt afsluttet skolegang og efter- og videreuddannelsen af arbejdstagere. På dette møde mellem de pågældende forvaltningsmyndigheder og Kommissionens tjenestegrene blev ESF's bidrag til iværksættelsen af de europæiske strategier for beskæftigelsen og social integration belyst.

Hvad angår den finansielle gennemførelse af ESF-programmerne for 2002 blev der anvendt ca. 671 mio. EUR i alt i betalingsbevillinger til dækning af de mellemliggende betalinger for EFSR III. Pr. 31. december 2002 udgjorde de samlede anmeldte udgifter 23 % af de samlede bevillinger for perioden 2000-2006. Visse programmer havde en højere udnyttelsesgrad end andre, nemlig: "beskæftigelse, uddannelse og social udvikling", "uddannelse", "Lisboa e Vale do Tejo" og "videnskab, teknologi og innovation" samt OP'erne for de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira. Derimod var der problemer med gennemførelsen af den eneste ESF-medfinansierede foranstaltning i OP "sundhed" med det resultat, at n+2-reglen blev anvendt, således at 1,069 mio. EUR fra 2000-tranchen blev frigjort.

2. EF-initiativer

2.1 LEADER+

Dette nationale EF-initiativprogram (EUGFL-bidrag: 161,6 mio. EUR) blev vedtaget den 25. juli 2001 Det blev besluttet, at støtten skulle ydes i form af et globaltilskud. Finansieringsaftalen blev indgået den 14. december 2001, og der blev foretaget to betalinger i 2002. Udvælgelsen af de 52 lokalaktionsgrupper er afsluttet (46 for fastlandet, fire for Azorerne og to for Madeira).

2.2 EQUAL

Efter afslutning af aktion 1, som blev gennemført i de første måneder af 2002, blev 109 af de oprindeligt udvalgte 116 udviklingspartnerskaber godkendt som deltagere i aktion 2, og 107 af disse er i gang med den egentlige projektgennemførelse. Samtlige udviklingspartnerskaber har indgået tværnationale samarbejdsaftaler.

Fordelingen af projekterne på de enkelte prioriterede felter forekommer forholdsvis afbalanceret de særlige forhold i Portugal taget i betragtning, idet de fleste af projekterne (36) vedrører temaet "evne til erhvervsmæssig integrering".

Etableringen af de nationale temanetværk er ligeledes påbegyndt, og af de ni planlagte temanetværk blev det første - "forening af arbejdslivet, familielivet og det sociale liv" - etableret i slutningen af 2002.

2.3 URBAN

I Portugal gennemføres tre URBAN II-programmer - Amadora (Damaia-Buraca), Lisboa (Vale de Alcântara) og Porto-Gondomar - der alle var blevet godkendt den 30. november 2001. De samlede støtteberettigede udgifter for de tre programmer udgør 29 591 535 EUR, hvoraf EFRU bidrager med i alt 19 200 000 EUR. Amadora modtager 3 562 152 EUR i støtte, Lisboa modtager 5 663 822 EUR og Porto-Gondomar 9 974 026 EUR. Kommissionen modtog samtlige programtillæg i marts 2002, og de endelige udgaver blev godkendt i juni 2002.

Forvaltningsmyndigheden for programmerne er de regionale koordineringsudvalg fra henholdsvis Lisboa e Vale do Tejo-regionen (Amadora og Lisboa) og Norte-regionen (Porto-Gondomar). Overvågningsudvalgene for samtlige programmer afholdt to møder.

Acontobeløbene på 7 % blev betalt i begyndelsen af 2002. Den første anmodning om mellemliggende betalinger blev indgivet i april 2003 for Lisboa- og Amadora-programmerne.

3. Afslutning af perioderne 1989-1993 og 1994-1999

EFRU

Perioden 1989-1993: Samtlige programmer vedrørende perioden 1989-1993 er afsluttet bortset fra PNICIAP-programmet (EFRU nr. 87.12.09.001) og FORAL-programmet (EFRU nr. 93.12.07.002). I førstnævnte tilfælde mangler der en debitnota, og i sidstnævnte tilfælde skyldes forsinkelsen, at OLAF har fået en indberetning om mistanke om svig.

Perioden 1994-1999: Afslutningen af programmerne fra perioden 1994-1999 er forsinket. Efter planerne skulle alle betalingsanmodninger vedrørende programmer, for hvilke betalingsfristen ikke var blevet forlænget, være indgivet før udgangen af 2002.

Ifølge forordningen skal Kommissionen have modtaget samtlige betalingsanmodninger senest den 31. marts 2003, idet der i modsat fald vil ske en automatisk frigørelse.

Af de 40 interventioner, der manglede at blive afsluttet, er de otte nu afsluttet, mens de resterende 32 sager endnu er under behandling. I 15 af disse sager er de tre vigtigste dokumenter (den endelige rapport, betalingsanmodning og erklæringen i henhold til artikel 8 i forordning nr. 2064/1997) blevet fremsendt (i to af sagerne er behandlingen blevet afbrudt, da Kommissionen har anmodet om yderligere oplysninger). For de resterende 17 sager er der endnu ikke fremsendt nogen dokumentation bortset fra i enkelte tilfælde den endelige rapport om gennemførelsen.

En række af programmerne vil blive delvis afsluttet, idet hele støtten ikke er blevet overført til de støttemodtagende virksomheder, fordi det formidlende organ har tilbageholdt en del af støtten til dækning af forvaltningsudgifter (Portugal har modtaget en begrundet udtalelse herom).

Årsagen til den sene fremsendelse af betalingsanmodningerne er angiveligt, at de portugisiske myndigheder fremsender betalingsanmodningerne sammen med artikel 8-erklæringen, som den uafhængige enhed (IGF) er længe om at udarbejde.

For disse 32 uafsluttede interventioner udgør de uindfriede forpligtelser 662 765 544,40 EUR.

ESF

Perioden 1989-1993:

GD Beskæftigelse og Sociale Anliggender forventer, at samtlige endnu uafsluttede sager vil blive afsluttet inden sommeren 2003.

Perioden 1994-1999:

Afslutningen af ESF-delen af programmerne forventes først at finde sted i 2003, idet der for de fleste af OP'ernes vedkommende vil blive indgivet anmodninger om endelig betaling inden fristens udløb den 31. marts 2003. Betalingsmyndigheden for de portugisiske ESF-programmer har anmodet om at få to OP'er ("Madeira" og "Pediza") afsluttet, men afslutningsprocedurerne tager længere tid end forventet som følge af procedurespørgsmål og vil først blive afsluttet i 2003. De uindfriede forpligtelser for de ni ESF-interventioner i EFSR II beløber sig til 181 015 308 EUR.

4. Evalueringer og kontroller

EFRU

For samtlige programmer og for EFSR'en er der oprettet en teknisk evalueringsgruppe med det formål at følge evalueringsarbejdet. I 2002 holdt samtlige grupper møder mindst to gange, og der blev her fokuseret på især udarbejdelsen af referencerammerne for evalueringerne og iværksættelsen af udbudsprocedurerne. Før gruppemøderne blev der afholdt dels tværtjenstlige møder for at forberede gruppemøderne, dels møder med evalueringsenhederne. Alt evalueringsarbejde blev udbudt i 2002, og samtlige kontrakter blev indgået i 2002 bortset fra kontrakterne for to programmer (OP "økonomi" og OP "Algarve"), hvor tilbudsgiverne har indgivet klage over bedømmelsesudvalgets afgørelse. For en række OP'er blev der modtaget statusrapporter i 2002 (OP "C&T", "uddannelse", "informationssamfund", "kultur", "sundhed", "adgangsveje og transport" samt "Norte").

Ud over disse påbudte evalueringer er der iværksat andre tematiske evalueringer (f.eks. af OP'erne "uddannelse" og "økonomi").

INTERREG II A SPANIEN/PORTUGAL - besøgsdato den 13. maj 2002

Vurderet ud fra de udvælgelseskriterier, som Inspecção Geral de Administração do Território (IGAT) anvender, er der risiko for, at der forholdsmæssigt indgår for mange store projekter i den stikprøve af projekter, der revideres for at kontrollere overholdelsen af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 2064/97.

Inspecção Geral de Finanças (IGF), som er artikel 8-instansen, havde ansat et eksternt revisionsfirma (BDO) til at udføre specielle opgaver med henblik på afgivelsen af artikel 8-erklæringen. BDO havde i sin redegørelse for det udførte arbejde ingen bemærkninger til ovennævnte problem vedrørende stikprøvens repræsentativitet.

FIUF

De systemer, der blev kontrolleret på stedet, opfylder kravene i forordningerne. De nationale myndigheder anmodes om fortsat at kontrollere adskillelsen mellem forvaltnings- og kontrolprocedurerne og om at redegøre nærmere for visse punkter.

ESF

ESF-forvaltningsinstituttet har foretaget en koordinering for at sikre en fælles tilgang til evalueringen af ESF-foranstaltningerne i de forskellige OP'er. Evaluatorerne for OP'erne og for EFSR'en blev for størstedelens vedkommende udnævnt i slutningen af 2002. I december 2002 forelå resultaterne af fire tematiske evalueringer af foranstaltningerne "praktikantprogram inden for den videregående uddannelse"; "diversificeret udbud af kortvarige uddannelser", "Ano qualificante pos basico" samt "diversificering af uddannelsesforløbene i grunduddannelsen", som alle hører under OP "uddannelse".

FINLAND

1. mål 1

Generelt og vedrørende EFRU:

Der gennemføres to mål 1-programmer for selve Finland (Østfinland og Nordfinland) og to mål 2-programmer for selve Finland (Sydfinland og Vestfinland) samt ét mål 2-program for de svensktalende selvstyrende Ålandsøer. Den samlede strukturfondsstøtte for perioden 2000-2006 udgør 1 455 mio. EUR, hvoraf EFRU bidrager med 60 % svarende til 868 mio. EUR (ca. 471 mio. EUR til mål 1 og ca. 397 mio. EUR til mål 2).

I 2002 var den finansielle gennemførelse af såvel mål 1- som mål 2-programmerne i selve Finland fortsat tilfredsstillende. Ved udgangen af 2002 var der for mål 1- og mål 2-programmerne under ét indgået forpligtelser svarende til ca. 40 % af de samlede EU-bevillinger til projekterne. Som følge af den store interesse "i marken", især for programmerne for selve Finland, var der ved udgangen af 2002 indgivet tilstrækkelig mange betalingsanmodninger til Kommissionen til at undgå automatiske frigørelser af bevillinger fra 2000-budgettet for alle fire strukturfonde. Betalingerne fra Kommissionen udgjorde mellem 18 % og 25 % af det samlede budget for EFRU og ESF og mellem 15 % og 17 % for EUGFL, FIUF og enkeltfondsprogrammet (EFRU) under mål 2 for Ålandsøerne.

I 2002 afholdt overvågningsudvalgene deres første møder i maj (selve Finland, mål 2), og i juni (mål 1 og Ålandsøerne, mål 2). Hovedpunkterne på dagsordenerne var godkendelse af de årlige rapporter om gennemførelsen for 2001 og iværksættelsen af midtvejsevalueringen. I tilknytning til disse møder blev der arrangeret pressekonferencer samt en række projektbesøg og præsentationsprogrammer. F.eks. blev projekter vedrørende IKT og teknologisk innovation i Lappeenranta besøgt. Det andet møde i overvågningsudvalgene blev afholdt som fælles møder i Helsingfors i december, og her var de væsentligste punkter på dagsordenen fordelingen af bevillinger til teknisk bistand i 2003, de første forberedelser til midtvejsrevisionen samt programændringer. I tilknytning til disse møder blev der afholdt et fælles seminar om informationssamfundet. For Ålandsøerne blev det andet møde holdt i november i Mariehamn.

Kommissionen modtog i slutningen af juni 2002 de årlige rapporter for 2001 for de fem finske mål 1- og mål 2-programmer og sendte i slutningen af august skrivelser til de finske myndigheder, hvori rapporterne blev godkendt. De vigtigste overvågningsindikatorer, dvs. skabelse af nye arbejdspladser og virksomheder, viste gode resultater, idet der ved mål 1- og mål 2-programmerne tilsammen var skabt over 31 % af det antal nye arbejdsplader, der var sat som mål, dvs. 245 535 ud af 77 670 arbejdspladser, og ca. 14 % af det antal nyoprettede virksomheder, der var sat som mål, dvs. 2 684 ud af 19 100 virksomheder (disse oplysninger er delvis baseret på fremskrivninger).

Den endelige aftale om EFRU's medfinansiering af de "bløde" lån til små virksomheder, der ydes af Finnvera (specialiseret offentligt finansieringsselskab) under mål 1- og mål 2-programmerne for selve Finland, blev indgået den 4. oktober 2002 af GD Regionalpolitik og de finske myndigheder i Oulu.

Det andet årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden for Ålandsøerne blev afholdt den 4. november, og mødet mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden for selve Finland blev afholdt den 25. november 2002 i Bruxelles. De gennemgåede punkter omfattede de årlige rapporter for 2001, de væsentligste begivenheder og resultater i 2001, opfølgning, forvaltningsspørgsmål, ændringer i driftsvilkårene og den socioøkonomiske situation samt udveksling af oplysninger, herunder drøftelser om den fremtidige samhørighedspolitik. På mødet for selve Finland blev det konkluderet, at programmerne forløb tilfredsstillende, og det blev bl.a. aftalt, at arbejdet med at forbedre programanalyserne i de årlige rapporter skulle fortsætte. På mødet for Ålandsøerne blev det bemærket, at det som følge af den såkaldte n+2-regel om automatiske frigørelser var nødvendigt med en hurtig programgennemførelse og hurtige betalinger til projekterne, hvis man ønskede at sikre EU-finansiering gennem hele programmeringsperioden.

Hvad angår drøftelserne om den fremtidige samhørighedspolitik var såvel de finske myndigheder som de finske regioner aktive, idet de fremlagde oplæg, deltog i seminarer og arrangerede forskellige begivenheder som f.eks. de rundbordsdrøftelser, der blev organiseret af den finske sammenslutning af lokale og regionale myndigheder. Disse blev afholdt i Bruxelles i foråret 2002 med henblik på at drøfte de forskellige spørgsmål med repræsentanterne for GD Regionalpolitik.

EUGFL

I programmeringsperioden 2000-2006 medfinansierer EUGFL to mål 1-programmer, der gennemføres i Finland: Østfinland (EUGFL-medfinansiering på 127,6 mio. EUR) og Nordfinland (EUGFL-medfinansiering på 69,5 mio. EUR), som tilsammen udgør 20 % af den samlede EU-medfinansiering. I begge disse programmer er foranstaltningerne til fremme af udviklingen af landdistrikter, som modtager 50 % støtte fra EUGFL, Udviklingssektionen, samlet under det prioriterede felt "udvikling af landdistrikter".

Begge programmer gjorde fremskridt i 2002, og der blev truffet henholdsvis 2 692 og 1 569 projektbeslutninger i henholdsvis Østfinland og Nordfinland. Den hurtigste bevillingsudnyttelse skete i lighed med 2001 i forbindelse med foranstaltningen "investeringer i landbrugsbedrifter".

De udgiftsmål for slutningen af 2002, der var fastsat for EUGFL, blev opnået for begge programmer, idet der er betalt 32,1 mio. EUR af de 69,0 mio. EUR, der er fastsat som forpligtelsesbevillinger for perioden 2000-2002.

FIUF

Det samlede FIUF-bidrag til de finske mål 1-programmer for 2002-2006 udgør ca. 6,9 mio. EUR (2,646 mio. EUR for Østfinland og 4,207 mio. EUR for Nordfinland). Størstedelen af støtten er afsat til akvakultur, fiskerihavnefaciliteter samt forarbejdning og afsætning. Udnyttelsesgraden for det østfinske programs FIUF-bevillinger for 2000-2006 har været særdeles god (53 % for forpligtelsesbevillingerne og 30 % for betalingsbevillingerne), mens gennemførelsen af FIUF-delen af det nordfinske program halter bagefter hvad angår udnyttelsesgraden for FIUF-bevillingerne for 2000-2006 (21 % for forpligtelsesbevillingerne og 14 % for betalingsbevillingerne). Disse langsomme fremskridt skyldes især den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik og den hertil knyttede usikkerhed - især hvad angår den fremtidige politik med hensyn til fiskerflåden og bevaringspolitikken.

Overvågningsudvalget for det nordfinske program godkendte i 2002 én finansiel ændring vedrørende FIUF-finansieringen, nemlig en forhøjelse af bevillingerne til den tekniske bistand (hvilket gælder for samtlige foranstaltninger). Overvågningsudvalget for det østfinske program godkendte en forhøjelse af bevillingerne til teknisk bistand (samtlige foranstaltninger) samt en overførsel af bevillinger inden for fiskeriforanstaltningen fra forarbejdning og afsætning til akvakultur.

ESF

Mål 1

ESF's bidrag til de finske mål 1-programmer udgør ca. 273 mio. EUR (Nordfinland: 89,375 mio. EUR og Østfinland: 183,592 mio. EUR). Disse programmers foranstaltninger vedrørende menneskelige ressourcer er i overensstemmelse med ESF's referenceramme: bl.a. fremme af personaleudvikling, iværksætterkultur og knowhow, fremme af beskæftigelsesegnethed og forebyggelse af arbejdsløshed og udstødelse fra arbejdsmarkedet samt fremme af ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Ved udgangen af september 2002 var 33,7 % af ESF's forpligtelsesbevillinger og 14,7 % af betalingsbevillingerne udnyttet i Nordfinland (der var ydet støtte til 230 projekter med 12 999 deltagere, hvoraf kvinder udgjorde 51 %).

ESF-bidraget til Østfinland udgør 183,592 mio. EUR. ESF-foranstaltningerne omfatter udvikling af uddannelsessystemer og forbedring af uddannelsernes kvalitet og effektivitet, udvikling af ekspertise og opkvalificering af arbejdsstyrken, fremme af arbejdsmarkedets funktion og af beskæftigelsesegnetheden og fremme af ligestillingen i arbejdslivet. Ved udgangen af september 2002 var der udnyttelsesgraden for ESF-bevillingerne 36,4 % for forpligtelsesbevillingerne og 17,2 % for betalingsbevillingerne (der var ydet støtte til 323 projekter med i alt 32 704 deltagere. Kvindernes andel udgjorde 49 %).

Mål 2

ESF-bidraget til de finske mål 2-programmer udgør 110 mio. EUR (Vestfinland: 65 mio. EUR og Sydfinland: 45 mio. EUR). ESF-foranstaltningerne omfatter bl.a. fremme af iværksætterkultur og personaleudvikling, opkvalificering af arbejdsstyrken, forbedring af adgangen til uddannelse, styrkelse af beskæftigelsen samt båndene mellem uddannelse og arbejdsliv, forebyggelse af udstødelse samt faglig opkvalificering af aktørerne i kultur- og miljøsektorerne.

Ved udgangen af september 2002 var udnyttelsesgraden for ESF-finansieringen 35 % for forpligtelsesbevillingerne og 13 % for betalingsbevillingerne til det vestfinske program (der var ydet støtte til 313 projekter med i alt 23 896 deltagere). For det sydfinske program var udnyttelsesgraden 37 % for forpligtelsesbevillingerne og 17 % for betalingsbevillingerne (der var ydet støtte til 215 projekter med i alt 22 149 deltagere).

På det fælles årlige møde vedrørende mål 1- og mål 2-programmerne drøftedes sammenhængen mellem ESF og den europæiske beskæftigelsesstrategi samt komplementariteten mellem ESF under mål 2 og mål 3.

2. Mål 3

ESF-støtten til mål 3-EPD'et (eksklusive Ålandsøerne) beløber sig til i alt 416 mio. EUR. EPD'et omfatter fire prioriterede felter, der er i overensstemmelse med ESF's referenceramme:

1. udnyttelse af efterspørgslen efter arbejdskraft og forbedring af beskæftigelsesegnetheden (29 % af ESF-tildelingen)

2. fremme af ligestilling og lige muligheder på arbejdspladsen (19 % af ESF-tildelingen)

3. forbedring af kvaliteten og effektiviteten af uddannelserne, fremme af den faglige mobilitet og styrkelse af integrationen af uddannelse og arbejdsliv (19 % af ESF-tildelingen)

4. udvikling af den menneskelige kapital for at støtte iværksætterkulturen, forbedre kvaliteten af arbejdslivet samt udnytte resultaterne inden for forskning og teknologi (29 % af ESF-tildelingen).

Herudover er teknisk bistand et prioriteret felt (4 % af ESF-tildelingen).

De vigtigste arbejdsmarkedsproblemer, der søges løst gennem mål 3-programmet, er følgende: høj arbejdsløshed, truslen om visse gruppers (f.eks. langtidslediges, unge arbejdsløses, ældres og handicappedes) udstødelse fra arbejdsmarkedet og de voksende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, et forholdsvis lille antal iværksættere, manglende kvalifikationer især hos ældre arbejdstagere med et lavt uddannelsesniveau og forældede færdigheder, kønssegregering på arbejds- og uddannelsesmarkedet, behov for at forbedre sammenhængen mellem forskning, uddannelse og arbejdsliv og for at forbedre adgangen til livslang læring samt udbrede anvendelsen af dette princip i praksis.

Ved udgangen af september 2002 lå udnyttelsesgraden for ESF-tildelingen for 2000-2006 på 34,85 % for forpligtelsesbevillingerne og 30,76 % for betalingsbevillingerne. Der var ydet støtte til 1 041 projekter med i alt 130 668 deltagere.

Det andet årlige møde fandt sted i oktober i Helsingfors, hvor følgende spørgsmål blev behandlet: sammenhængen med den foreslåede strategi, sammenhængen med den nationale handlingsplan for social integration, finansiel gennemførelse, overvågning, forenkling samt opfølgning af konklusionerne fra det foregående års møde. Mødedeltagerne blev enige om tiltag, der skulle iværksættes for at forbedre overvågningen og forvaltningen af støtten.

Situationen for det særskilte mål 3-program for de selvstyrende Ålandsøer (2,6 mio. EUR i støtte fra ESF) er følgende: ESF-forpligtelser: 35,2 %, ESF-betalinger 18,5 %, antal projekter: 24, og antal deltagere: ca. 1 000. Den årlige gennemgang foregik som en brevveksling om støtteimplementeringen. De vigtigste emner, der blev drøftet, var muligheden for at fremskynde gennemførelsen af en bestemt foranstaltning, sammenhængen med den europæiske beskæftigelsesstrategi og strategi for social integration samt resultatreserven.

Evalueringen af mål 3-programmet var blevet iværksat i 2001, og i september 2002 blev der fremlagt nye foreløbige rapporter. De finske myndigheder har udnævnt ét evalueringskonsortium for hvert prioriteret felt samt en overordnet gruppe, der skal evaluere mål 3.

3. FIUF uden for mål 1

FIUF-bidraget for perioden 2002-2006 udgør i alt 32 mio. EUR. 55 % af beløbet er afsat til beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer, akvakultur, fiskerihavnefaciliteter, forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter samt indlandsfiskeri. 11 % er øremærket til Ålandsøerne, som har deres egen plan. Hidtil er der disponeret over 35 % af forpligtelsesbevillingerne og 15 % af betalingsbevillingerne for 2000-2006, således at de fastsatte mål for programmet er blevet opfyldt.

Men programgennemførelsen har ikke været jævn. Mens forpligtelsesbevillingerne til operationer iværksat af fiskerierhvervets udøvere samt til nyskabende foranstaltninger er udnyttet 100 %, er der overhovedet ikke indgået nogen forpligtelser på områderne ophugning, kystfiskeri, socioøkonomiske foranstaltninger samt midlertidigt aktivitetsophør. Der er modtaget to anmodninger om mellemliggende betalinger i 2002, hvilket betyder, at n+2-reglen er overholdt.

Efter Kommissionens modtagelse af det oprindelige programtillæg den 9. januar 2002 har overvågningsudvalgene godkendt såvel de tekniske som de finansielle ændringer. I 2002 blev også ændringen af indikatorerne for resultatreserven godkendt.

4. EF-initiativer

4.1 LEADER+

I Finland gennemføres ét LEADER+-program. De samlede offentlige udgifter til programmet udgør 110,8 mio. EUR, hvoraf EUGFL, Udviklingssektionen, bidrager med 55,4 mio. EUR (50 %).

Programmet omfatter 25 lokalaktionsgrupper, der er udvalgt i forskellige finske regioner og støttes af et nationalt netværk. Grupperne arbejder med to nationale temaer ud over de europæiske temaer. De nationale temaer er 1) opbremsning af afvandringen fra land til by og fremme af tilflytningen til landdistrikter samt 2) stærkere samspil mellem landdistrikter og byområder.

Overvågningsudvalget afholdt to møder i 2002. Kommissionen modtog den årlige rapport for LEADER+ for 2001 i juni 2002 og fandt dokumentet tilfredsstillende. Det årlige møde med forvaltningsmyndigheden blev afholdt i december 2002.

Af de indgåede forpligtelser for 2001-2002 (16,5 mio. EUR) er 5,8 mio. EUR blevet betalt.

4.2 EQUAL

Ved udgangen af 2001 var der udvalgt 37 finske udviklingspartnerskaber til at forestå det forberedende arbejde (aktion 1). Partnerskaberne var ikke jævnt fordelt mellem søjlerne: beskæftigelsesegnethed (19), iværksætterkultur (5) og tilpasningsevne (10). I den forberedende fase skulle de fleste af udviklingspartnerskaberne revidere deres arbejdsprogrammer som følge af budgetnedskæringer, afslutte deres nationale og tværnationale partnerskaber og udarbejde et arbejdsprogram med henblik på aktion 3. De fleste af udviklingspartnerskaberne måtte have megen hjælp til dette arbejde fra den nationale støtteenhed, men de kunne herefter alle fremlægge acceptable dokumenter for forvaltningsmyndigheden, og blev den 15. maj 2002 godkendt som deltagere i aktion 2 og aktion 3. Overvågningsudvalget har godkendt mainstreamingstrategien og de nationale temaer, og ét udviklingspartnerskab, der vil blive valgt efter en udbudsprocedure, vil få ansvaret for at etablere de nationale temanetværk. Der vil blive etableret nationale temanetværk for samtlige temaer i EF-initiativprogrammet. I september 2002 blev der afholdt et seminar om nationalt temaarbejde for samtlige udviklingspartnerskaber og flere af de vigtigste aktører.

Evalueringen af det finske EQUAL-program blev iværksat i 2002.

4.3 URBAN

URBAN II-programmet for Helsingfors-Vantaa, der blev godkendt i december 2001, er det eneste URBAN II-program i Finland. EFRU bidrager til dette program med i alt 5,3 mio. EUR ud af et samlet budget på 22,5 mio. EUR. Programtillægget blev godkendt af overvågningsudvalget og forelagt Kommissionen i juli 2002. Kommissionen modtog i august 2002 den årlige rapport om gennemførelsen for 2001 for URBAN II-programmet for Helsingfors-Vantaa.

Forvaltningsmyndigheden for programmet er Helsingfors-by, mens URBAN-Helsingfors-Vantaa er ansvarlig for den daglige ledelse. Overvågningsudvalget afholdt to møder i 2002.

Acontobeløbet på 7 % af det samlede EFRU-bidrag til programmet blev betalt i marts 2002. Kommissionen modtog ingen anmodninger om mellemliggende betalinger i 2002.

5. Afslutning af de foregående programmeringsperioder

EFRU

Sidste betalingsfrist for projekter henhørende under regionaludviklingsprogrammerne for 1995-1999 var den 31. december 2001. Selv om Kommissionen ved udgangen af 2002 endnu ikke officielt havde modtaget mange af de endelige rapporter og betalingsanmodninger fra Finland, som skal fremlægges senest den 31. marts 2003, var de finske myndigheder i 2002 i gang med at forberede afslutningen af samtlige programmer, og de fleste af udkastene til endelige rapporter blev ligeledes drøftet med Kommissionen i 2002. Af foreløbige data for mål 2- og mål 6-programmerne fremgår det, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne ved udgangen af 2001 var meget høj (mål 6: ca. 99 % og mål 2: over 94 %). Tre regionale og lokale beskæftigelsespagter, ét INTERREG-program og ét URBAN-program blev afsluttet i løbet af 2002 efter fremlæggelse af de endelige betalingsanmodninger og rapporter. 13 programmer, der medfinansieres af EFRU, skal afsluttes i 2003.

LEADER+

De endelige rapporter, betalingsanmodninger og afslutningserklæringer, der er nødvendige for at afslutte programmerne for 1994-1999, er blevet modtaget for programmet "forbedring af forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter" (forordning nr. 951/97), mål 5b-programmet for Ålandsøerne og det nationale LEADER II-netværk.

ESF

Seks ESF-OP'er fra perioden 1994-1999 mangler at blive afsluttet. Kommissionen modtog ingen afslutningsdossierer fra Finland i 2002. Finland har meddelt Kommissionen, at disse dokumenter og de endelige betalingsanmodninger vil blive fremlagt inden udgangen af marts 2003.

6. Evalueringer

Mål 1 og 2

EFRU

Midtvejsevalueringerne af mål 1- og mål 2-programmerne for selve Finland styres af en fælles evalueringsgruppe, hvor regioner, ministerier og Kommissionen er repræsenteret. Gruppen afholdt fire møder i 2002. Forvaltningsmyndigheden indgik kontrakterne med evalueringskonsortierne i april 2002 (ét konsortium for de to mål 1-programmer og ét for hvert af de to mål 2-programmer). Kontrakten for midtvejsevalueringen af programmet for Ålandsøerne blev indgået i oktober, og styregruppen afholdt tre møder.

EUGFL - LEADER+

Styregruppen for midtvejsevalueringen blev oprettet i 2002 og består af repræsentanter for Landbrugs- og Skovbrugsministeriet, lokalaktionsgrupper, ngo'er og Kommissionen. Referencerammen for midtvejsevalueringen er vedtaget, udbuddet er iværksat, og evaluatorerne for midtvejsevalueringen er udnævnt.

ESF

I 2001 var der blevet iværksat en evaluering af implementeringen af ESF's referencerammer for mål 1, 2 og 3. I december 2002 blev der fremlagt fem endelige rapporter, som dækker følgende emner: informationssamfund, kønsmainstreaming/ligestilling, bæredygtig udvikling, lokale partnerskaber og foregribelse. Den sammenfattende rapport om de strategiske prioriteter forventes at foreligge i 2003.

Efterfølgende evaluering af mål 6

I slutningen af 2002 var den efterfølgende evaluering af det finske mål 6-program, der var blevet rekvireret af GD Regionalpolitik, afsluttet, og den efterfølgende evaluering for mål 2 var stort set afsluttet. Mål 6-evaluatorerne anslår, at næsten 12 500 arbejdspladser er blevet skabt eller bevaret, at 3 700 nye virksomheder er oprettet og at ca. 110 000 personer har deltaget i uddannelserne. Evaluatorerne har konkluderet, at affolkningsproblemet, der har eksisteret i flere årtier, er så stort, at det ikke er realistisk at forvente, at programmet med det budget, der er til rådighed, kan vende udviklingen. Mål 6-programmet har dog haft en positiv indvirkning på de pågældende regioner, og fokuseringen på udvikling af menneskelige ressourcer og iværksætterkultur har vist sig at være et yderst relevant strategisk valg.

SVERIGE

1. mål 1

EFRU

Der gennemføres to mål 1-programmer i Sverige, ét i Norra Norrland og ét i Södra Skogslänsregionen. Den samlede strukturfondsstøtte for perioden 2000-2006 udgør 722 mio. EUR.

Gennemførelsen forløber glat, og efterspørgslen ligger fortsat på et meget højt niveau. Ved udgangen af 2002 var ca. 67 % af de samlede bevillinger for 2000-2006 blevet tildelt projekter, og 23 % af det samlede budget var blevet udbetalt til projekter. Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen modtaget tilstrækkelig mange betalingsanmodninger til, at automatiske frigørelser af bevillinger fra 2000-budgettet kunne undgås. For begge programmer under ét udgjorde betalingerne fra Kommissionen mellem 20 % og 25 % af det samlede budget for EFRU, ESF og EUGFL.

I 2002 blev der for hvert program afholdt to overvågningsudvalgsmøder, nemlig i februar/marts og i november. De første møder omfattede projektbesøg og pressekonferencer. En arbejdsgruppe med medlemmer fra begge overvågningsudvalg, forvaltningsmyndighederne og Kommissionen har aktivt deltaget i forberedelserne til midtvejsevalueringen og bl.a. bidraget til udarbejdelsen af referencerammen. Arbejdsgruppen afholdt tre møder i 2002. Udbudsproceduren for midtvejsevalueringen blev indledt i efteråret, og kontrakten forventedes indgået i begyndelsen af 2003.

Efter en formel gennemgang fandt Kommissionen de årlige rapporter om gennemførelsen for 2001 tilfredsstillende. Rapporterne blev også behandlet under det årlige møde med samtlige svenske forvaltningsmyndigheder for såvel mål 1- som mål 2-programmerne, som fandt sted i Bruxelles den 9. december. Dagsordenen for det årlige møde omfattede programforvaltning og -gennemførelse, evalueringer, midtvejsrevisionen og en generel udveksling af oplysninger. Konklusionen af mødet var, at programmerne gør gode fremskridt, og Kommissionen udbad sig ikke nogen yderligere oplysninger eller opfølgning.

De svenske mål 1-regioner har aktivt deltaget i debatten om den fremtidige samhørighedspolitik. De har skriftligt udtrykt deres holdninger over for Kommissionen, og to gange om året er der inden for rammerne af det såkaldte "Europaforum, Nordsverige" blevet arrangeret seminarer med deltagelse af lokale og regionale politikere, riksdagsmedlemmer, medlemmer af Europa-Parlamentet samt repræsentanter for den svenske regering og Europa-Kommissionen. Debatten har været centreret om de særlige forhold og behov i regioner med ekstremt lav befolkningstæthed.

FIUF

Kommissionen havde den 24. maj 2000 vedtaget to mål 1-programmer for perioden 2000-2006, ét for Södra Skogslänsregionen og ét for Norra Norrland.

I programmet for Norra Norrland beløber FIUF-tildelingen sig til 5,8 mio. EUR, mens de samlede investeringer i fiskerisektoren udgør 13 mio. EUR. Strategien for udvikling af fiskerisektoren omfatter en bred vifte af FIUF-foranstaltninger, men investeringerne i akvakultur samt forarbejdning, beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer tegner sig alene for ca. 50 % af FIUF-bevillingerne.

I den nye programmeringsperiode vil Södra Skogslänsregionen modtage et FIUF-bidrag på 5,7 mio. EUR, mens de samlede investeringer er budgetteret til 13 mio. EUR. Ifølge den strategi, der er lagt for fiskerisektoren, vil tre fjerdedele af samtlige FIUF-bevillinger blive anvendt til udvikling af akvakultur og forarbejdningsvirksomheder.

Gennemførelsestempoet for disse programmer har hidtil været langsommere end forventet.

EUGFL

Gennemførelsesgraden for de EUGFL-finansierede foranstaltninger i de to mål 1-programmer, Norra Norrland og Södra Skogslänsregionen, steg i 2002. For hvert program blev der afholdt to møder i overvågningsudvalgene. I de første tre år af programmeringsperioden er der for begge programmer betalt 53 % af de beløb, der blev indgået forpligtelser for i begyndelsen af programmeringsperioden, dvs. at der er betalt 25,3 mio. EUR af de 47,8 mio. EUR, som der blev indgået forpligtelser for i 2000-2002.

ESF

For nogle af foranstaltningernes vedkommende har efterspørgslen været tre gange større end den finansiering, der er til rådighed. For ikke helt at udtømme programmet for midler vil nogle af projektansøgningerne blive sorteret fra. Hvad angår ESF er der udført et intensivt "markedsføringsarbejde" i samarbejde med partnerskaberne, og det er dét, der har givet de gode resultater. De hidtidige indikatorresultater blev fremlagt på de seneste møder i overvågningsudvalget, men resultaterne er foreløbig meget usikre. ESF-indikatorerne "deltagende mænd/kvinder" synes at være på linje med prognoserne, men muligvis er nogle af tallene overvurderet. Tallene skal gennemgås nærmere. Endelig løber mange af projekterne over tre år, således at der ikke er indberettet nogen endelige tal endnu.

Med hensyn til forundersøgelserne med henblik på evalueringen af mål 3 under mål 1 har overvågningsudvalget for mål 3 godkendt et udkast til rapport. Den endelige rapport vil foreligge i november 2003. Foreløbig synes denne del af programmet at have været meget vellykket.

Der er hidtil ikke foretaget nogen programændringer for så vidt angår ESF-delen.

2. Mål 2

EFRU

Der findes fire mål 2-programmer (Norra, Västra, Södra og Öarna) med en samlet strukturfondstildeling for perioden 2000-2006 på 406 mio. EUR. Programforløbet har været meget tilfredsstillende, og ved udgangen af 2002 var i gennemsnit 63 % af det samlede budget for 2000-2006 allerede blevet tildelt projekter (62 % for EFRU og 65 % for ESF), mens 23 % var blevet udbetalt til projekter. Ved årets udgang havde Kommissionen for samtlige programmer og fonde udbetalt mellem 18 % og 29 % af de budgetterede beløb, hvilket var mere end det beløb, der var indgået forpligtelser for i 2000, således at ingen midler gik tabt som følge af n+2-reglen.

For hvert program blev der i 2002 afholdt to overvågningsudvalgsmøder, hvoraf ét omfattede en projektbesøgsdag. For hvert møde blev der udarbejdet en pressemeddelelse. Hovedemnerne for møderne var midtvejsrevisionen, spørgsmålet om budgettet blev for hurtigt brugt, hvilket for flere programmers vedkommende førte til en vægtning af udvælgelseskriterierne, nødvendigheden af at reallokere bevillinger inden for de prioriterede felter osv.

Efter at have modtaget en række tillægsoplysninger godkendte Kommissionen de årlige rapporter.

Den 11. april 2002 besøgte kommissær Michel Barnier Bergslagen-området, hvor der i programmeringsperioden 1995-1999 var blevet gennemført et mål 2-program, og som i den nuværende programmeringsperiode er delvis dækket af mål 2-programmerne "Norra" og "Västra". Kommissær Michel Barnier blev præsenteret for en række igangværende projekter, bl.a. "fra stål til mad" (omdannelse af en tidligere "stålby" til et turist- og gourmetcenter) og "vækstgruppen", der viser, hvorledes tre mindre kommuner samarbejder om udviklingen af den lokale industri. Michel Barnier fik tillige forelagt et oplæg om den fremtidige strukturfondsstøtte. Den følgende dag blev tilbragt i Stockholm og brugt til møder med riksdagsudvalg, ministeren Ulrika Messing, der er ansvarlig for den svenske regionalpolitik, samt regionale repræsentanter.

ESF

Indkaldelsen af tilbud vedrørende midtvejsevalueringen af samtlige svenske mål 1- og mål 2-programmer blev koordineret. Evaluatoren blev valgt i december 2002, og den foreløbige rapport vil foreligge i september 2003 og vil blive godkendt af overvågningsudvalget i november og derefter fremsendt til Kommissionen inden udgangen af 2003. På novembermødet vil det også blive besluttet, hvorledes resultatreserven skal fordeles, og om der tillige skal foretages en omprogrammering.

ESF-delen af programmerne kom ret langsomt fra start i begyndelsen af programmeringsperioden. Det var vanskeligt at indgå forpligtelser for nogle af ESF-foranstaltningernes vedkommende, men forpligtelserne har nu nået et meget tilfredsstillende niveau. I en række øregioner var det vanskeligt at skaffe den nødvendige medfinansiering.

Også udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne steg kraftigt sidste år, og der gik ingen midler tabt som følge af n+2-reglen.

Hvad angår ESF-delen er der hidtil ikke foretaget nogen programændringer.

I september 2002 gennemførte GD Beskæftigelse en forebyggende mål 2-revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne hos en af forvaltnings- og betalingsmyndighederne i Jönköping, Sverige. Generelt kunne det konkluderes, at hvis blot der blev foretaget enkelte mindre ændringer, var forvaltnings- og betalingsmyndighedernes forvaltnings- og kontrolsystemer tilstrækkelige til at garantere korrekte udgiftsanmeldelser til Kommissionen.

3. Mål 3

Hvad angår mål 3-programmet er Sverige berettiget til at modtage 747 mio. EUR i støtte fra ESF (samlet budget: 2 780 mio. EUR, heraf 729 mio. EUR i national offentlig finansiering og 1 303 mio. EUR fra den private sektor). Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen udbetalt 14,6 % af ESF-bevillingerne for hele perioden.

I 2002 gjorde programmet meget hurtige fremskridt, idet udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne nåede op på 28 % og for betalingsbevillingerne 22,6 % (617 mio. EUR, heraf 164,2 mio. EUR fra ESF). Programmet havde 787 207 deltagere (53,3 % kvinder) og omfattede 30 804 projekter. De prioriterede felter og foranstaltningerne har imidlertid udviklet sig meget forskelligt, idet foranstaltningen vedrørende opkvalificering af ansatte (1:1) og foranstaltningen til fremme af beskæftigelsesegnetheden (2:2) har mere end opfyldt målet, mens jobrotationsforanstaltningen (2:1) fortsat støder på vanskeligheder.

Ligeledes i 2002 har forvaltningsmyndigheden bestræbt sig på at forbedre forvaltningen af programmet på grundlag af anbefalingerne fra Kommissionen efter dennes forebyggende revisionsbesøg i maj 2002.

Det andet årlige møde blev afholdt den 6.-7. november 2002, og på dette møde blev også EQUAL-programmet behandlet. På mødet blev Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af yderligere at forbedre forvaltningssystemet og på det ujævne programforløb. Jobrotationsforanstaltningen skal stadig nøje overvåges i et forsøg på at finde nye muligheder for forbedringer. Endelig skal arbejdsmarkedsparternes rolle gøres til genstand for yderligere drøftelser.

Midtvejsevalueringen gik i gang i begyndelsen af 2002, efter at evaluatorerne var blevet valgt i slutningen af 2001. Den første foreløbige rapport blev forelagt Kommissionen i begyndelsen af september, og på grundlag af denne rapport blev der - også i september - afholdt et større nationalt evalueringsseminar.

4. FIUF uden for mål 1

Sveriges strukturprogram for perioden 2000-2006 var blevet vedtaget af Kommissionen den 15. december 2000. FIUF-bidraget udgør 62 mio. EUR, og de samlede investeringer beløber sig til 360 mio. EUR, som primært skal anvendes til omstrukturering af forarbejdningsindustrien og modernisering af fiskerflåden.

Hvad angår programmet for 1995-1999 (mål 5a) fortsatte afslutningsprocedurerne i 2002, efter at der var disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger i 1999 (der var indgået forpligtelser for 40 mio. EUR hidrørende fra FIUF), mens samtlige betalingsbevillinger var udnyttet ved udgangen af 2001. Ifølge de foreløbige oplysninger var stort set hele ovennævnte FIUF-beløb blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere inden udgangen af programmeringsperioden. Kun Fællesskabets endelige betaling mangler, men dette beløb vil blive udbetalt som led i afslutningsprocedurerne. FIUF har medfinansieret over 1 000 projekter.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER+

Det svenske LEADER+-program omfattende hele Sverige bortset fra Norrbotten-, Västerbotten-, Jämtland- og Västernorrland-län blev godkendt i 2001, hvor i alt 12 lokalaktionsgrupper blev udvalgt. I 2002 tog programgennemførelsen fart, og der blev afholdt to møder i overvågningsudvalget. Efter andet gennemførelsesår er der udbetalt 24 % af det beløb, der blev indgået forpligtelser for i begyndelsen af programmeringsperioden, dvs. at der er betalt 2,8 mio. EUR af de 12,1 mio. EUR, som der blev indgået forpligtelser for i 2001 og 2002.

5.2 EQUAL

Under det svenske EQUAL-program deltog i alt 51 udviklingspartnerskaber i den forberedende aktion 1 i 2002. Efter at nogle af projekterne var slået sammen, og der var foretaget en kvalitetskontrol af samtlige projekter, fortsatte 46 udviklingspartnerskaber i 2003 deres arbejde og begyndte at omsætte deres idéer i praksis (aktion 2). Det svenske EQUAL-program er meget fokuseret på tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed. Programmet er blevet udvidet med en yderligere national tværgående prioritet, nemlig "mangfoldighed". Sverige tillægger tværnationalitet og uddannelsen og evalueringen af udviklingspartnerskaberne meget stor vægt. Overvågningsudvalget er yderst aktivt og har taget initiativ til at lade deres forretningsudvalg, som mødes i perioderne mellem møderne i overvågningsudvalget, forbedre og iværksætte mainstreamingaktiviteter på eget initiativ og med støtte fra forvaltningsmyndigheden. Der er oprettet nationale temagrupper ud fra en vurdering af nationale behov, hvorfor grupperne ikke altid svarer til de europæiske temagrupper, som de dog er i forbindelse med.

Midtvejsevalueringsprocessen blev iværksat i begyndelsen af 2002, og den første foreløbige evalueringsrapport blev fremlagt i oktober 2002. Rapporten fokuserer på forvaltningen og gennemførelsen af EQUAL-programmet i Sverige, udvælgelsen af udviklingspartnerskaber og støtten til disse under aktion 1. I november 2002 blev der arrangeret en evalueringskonference med det formål at informere evaluatorerne af udviklingspartnerskaberne om evalueringsprocessen på nationalt plan og EU-plan og synkronisere selvevalueringen med de øvrige evalueringer.

5.3 URBAN

URBAN II-programmet for Göteborg, der blev godkendt i december 2001, er det eneste URBAN II-program, der gennemføres i Sverige. EFRU's bidrag til dette program udgør i alt 5,3 mio. EUR ud af et samlet budget på 16,0 mio. EUR. Programtillægget blev godkendt af overvågningsudvalget og forelagt Kommissionen i august 2002. Den første årlige rapport om gennemførelsen af URBAN II-programmet for Göteborg forventes at blive fremlagt for Kommissionen i 2003.

Forvaltningsmyndigheden for programmet er länsstyrelsen i Örebro, mens URBAN-sekretariatet i Göteborg er ansvarligt for den daglige forvaltning. Overvågningsudvalget holdt to møder i 2002.

I marts 2002 blev acontobeløbet på 7 % af det samlede EFRU-bidrag til programmet betalt. Kommissionen modtog ingen anmodninger om mellemliggende betalinger i 2002.

6. Afslutning af de foregående programmeringsperioder

EFRU 1995-1999

Ved udgangen af 2002 var der 25 uafsluttede svenske programmer. Kommissionen havde modtaget de fleste af anmodningerne om endelige betalinger, som dog for størstedelens vedkommende var mangelfulde.

EUGFL

De svenske myndigheder forberedte afslutningen af de fem mål 5b-programmer og de to LEADER II-programmer. De endelige rapporter og betalingsanmodninger forventes at foreligge i begyndelsen af 2003.

ESF

Der manglede at blive afsluttet 13 ESF-OP'er fra programmeringsperioden 1994-1999. Ingen af disse blev afsluttet i 2002, men de endelige betalingsanmodninger blev modtaget i marts 2003.

Den efterfølgende evaluering af de tidligere mål 2-programmer for Bergslagen, Fyrstad og Blekinge er i gang, og det første udkast til rapport forelå i januar 2003. Endvidere er mål 6-evalueringsrapporten blevet godkendt af Kommissionen.

7. Evalueringer og kontroller

EUGFL - LEADER

Hvad angår LEADER+ blev referencerammen for midtvejsevalueringerne vedtaget, evalueringsarbejdet blev udbudt, og evaluatorerne udpeget.

ESF

I begyndelsen af 2002 blev der indgået kontrakt med de to evaluatorer for mål 3-EPD'et. I september afholdtes et bredtfavnende seminar med henblik på at drøfte evalueringsstrategien og tilrettelæggelsen af evalueringen med de forskellige interessegrupper.

DET FORENEDE KONGERIGE

1. mål 1

EFRU

EFRU bidrager til Det Forenede Kongeriges mål 1-programmer med i alt 4 074 mio. EUR. Støtten implementeres på grundlag af fem enhedsprogrammeringsdokumenter vedrørende de engelske regioner Cornwall and the Isles of Scilly, Merseyside og South Yorkshire, Wales (West Wales and The Valleys) samt Scotland (overgangsprogram for Highlands and Islands). Hvert program omfatter mellem fire og seks prioriterede felter samlet omkring fem hovedtemaer: støtte til SMV'er, støtte til modernisering af erhvervslivet, økonomisk genopretning i lokalsamfundene, udvikling af menneskelige ressourcer og udvikling af en strategisk infrastruktur.

Herudover findes der to operationelle programmer under Northern Ireland's EF-støtteramme: "opbygning af bæredygtig velstand", der er et overgangsprogram under mål 1, samt EU-programmet for fred og forsoning i Northern Ireland og Irlands Border Region ("PEACE II"-programmet for 2000-2004). Northern Ireland er en region, der modtager overgangsstøtte under mål 1, og som er ved at bevæge sig fra konflikt til fred. Formålet med det operationelle program "opbygning af bæredygtig velstand" er at opbygge en bæredygtig velstand og et konkurrencedygtigt erhvervsliv ved at fokusere på omstrukturering og modernisering af erhvervslivet og en opkvalificering af befolkningen, som sætter denne i stand til at tage de højteknologiske udfordringer op. Dette program suppleres af "PEACE II"-programmet, som bygger på erfaringerne fra det særlige støtteprogram "PEACE I" for 1995-1999 og illustrerer EU's konkrete støtte til fredsprocessen efter Belfastaftalen.

I 2002 fortsatte gennemførelsen af samtlige programmer i et stadig hurtigere tempo, og EFRU's betalinger til programmerne nåede op på 338 mio. EUR. Af væsentlige begivenheder i 2002 skal nævnes indledningen af midtvejsevalueringsprocessen for alle programmer og udnævnelsen af eksterne evaluatorer; programændringer i West Wales and the Valleys samt Merseyside og ændringer i programforvaltningen i Merseyside. I 2002 blev tre store projekter godkendt: i Cornwall and the Isles of Scilly ("Combined Universities in Cornwall (CUC)") samt i South Yorkshire ("The Frenchgate Interchange, Doncaster" og "South Yorkshire e-Learning Programme"). Hvad angår PEACE II-programmet er det efterhånden tvivlsomt, om der bliver fremlagt tilstrækkelig mange betalingsanmodninger til, at automatiske frigørelser efter n+2-reglen ved udgangen af 2003 kan undgås. "Distinctiveness"-kriteriet bliver stadig oftere anvendt ved udvælgelsen af projekter til støtte for fred og forsoning i regionen.

EUGFL

Udvikling af landdistrikter spiller en væsentlig rolle for udviklingen af fire mål 1-regioner i Det Forenede Kongerige, nemlig Cornwall and the Scilly Isles, West Wales and the Valleys, Northern Ireland samt Highlands and Islands. EUGFL-bidraget til disse fire programmer i programmeringsperioden 2000-2006 er fastsat til 327 mio. EUR svarende til henholdsvis 16 %, 13 %, 9 % og 7 % af det samlede strukturfondsbidrag.

I programmerne for Merseyside og South Yorkshire, der er præget af mange byområder, er EUGFL's bidrag til udvikling af landdistrikter mindre, nemlig 29 mio. EUR svarende til kun 2 % af strukturfondsbidraget til begge programmer. Der blev gjort væsentlige fremskridt i 2002 efter de store forsinkelser i 2001 i gennemførelsen af foranstaltninger til fremme af udviklingen af landdistrikter som følge af udbruddet af mund- og klovsyge. Indsatsen for at fremskynde udnyttelsen af EUGFL's betalingsforpligtelser blev prioriteret højt, da man ønskede at nå de mål, der var sat for slutningen af 2002. Kun for ét program mislykkedes disse bestræbelser. EUGFL-betalingerne udgjorde 39 mio. EUR svarende til 10 % af EUGFL's samlede bevillinger for programmeringsperioden.

Gennemførelsen af foranstaltningerne til fremme af udviklingen af landdistrikter under Northern Ireland's mål 1-program forløb langsommere end oprindeligt forventet, og ved udgangen af 2002 var der ikke indgivet nogen anmodning om EUGFL-betaling.

PEACE II

Det tilskud på 32 mio. EUR, der er bevilget til dette programs foranstaltninger til fremme af landdistriktudviklingen i Northern Ireland, udgør en del af mål 1-bevillingsrammen for denne region og repræsenterer 8 % af fællesskabsfinansieringen for den femårige periode 2000-2004. Der blev ikke anmodet om nogen EUGFL-betaling i 2002, og det vil kræve en stor indsats at sikre opnåelsen af de udgiftsmål, der skal nås inden udgangen af 2003.

FIUF

Cornwall and the Isles of Scilly

Den samlede FIUF-støtte til fiskerisektoren beløber sig til 16,99 mio. EUR svarende til 3 % af den samlede fællesskabsstøtte til programmet. Programmet er tilrettelagt således, at DEFRA har det overordnede ansvar for programimplementeringen samt forvaltnings- og kontrolordningerne. Selskabet South West Pesca Ltd varetager udviklingen og bidrager aktivt til gennemførelsen af FIUF-programmet på lokalt plan. Fisheries Priority Management Group fortsatte sine regelmæssige møder for at vurdere fremskridtene og godkende ansøgninger. Fremskridtene i 2002 har været tilfredsstillende, og der er iværksat undersøgelser af den lokale strategi for fiskeriindustrien samt havnen i Newlyn. Der er dog kun indgået forpligtelser for 20 % af bevillingerne til programmet.

Merseyside

I Merseyside er den samlede FIUF-støtte til fiskerisektoren lille, kun 0,4 mio. EUR for perioden 2000-2006. I mål 1-området omfatter fiskeriaktiviteterne havfiskeri for trawlere, der lander deres fangst i Canada, fartøjer til kystfiskeri for ca. 25 fiskere samt muslinge- og hesterejefiskeri. Hertil kommer Stanley-markedet og en række forædlingsvirksomheder. Der er fortsat kun ringe interesse for FIUF-programmerne.

Highlands & Islands mål 1 (overgangsordning under mål 1)

Den samlede FIUF-støtte til fiskerisektoren for perioden 2000-2006 udgør 27,76 mio. EUR svarende til 9 % af den samlede fællesskabsstøtte til programmet. Highlands & Islands Fisheries Management Group blev oprettet og mødtes regelmæssigt for at vurdere fremskridtene. Der var stor interesse fra fiskeindustriens side, især for akvakulturdelen, som er blevet kraftigt overtegnet. Inden årets udgang var der disponeret over mere end 50 % af forpligtelsesbevillingerne til programmet.

Af projekttyper, der blev godkendt, kan nævnes: udvikling af et kommercielt klækkeri for torsk, udvidelse af en muslingefarm, etablering af et forarbejdningsanlæg samt anskaffelse af udstyr, modernisering af fiskerfartøjer for at bevare kvaliteten og uddannelse af fiskere.

I 2002 blev der offentliggjort en skotsk akvakulturstrategi.

Northern Ireland (opbygning af bæredygtig velstand - overgangsordning under mål 1)

Selv om FIUF-støtten på i alt 27,76 mio. EUR kun udgør en mindre del af de samlede bevillinger til dette overgangsprogram under mål 1, vil den få mærkbare følger for fiskeindustrien. Flerfondsprogrammet var først blevet godkendt i begyndelsen af 2001, og først i slutningen af 2002 var alle ti foreslåede FIUF-støtteforanstaltninger blevet iværksat. I 2002 blev i alt 27 fiskerfartøjer sendt til ophugning. Gennemførelsestempoet er generelt lavt. Hidtil er der indgået forpligtelser for 20 % af FIUF-støtten, men udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne vil accelerere, når der som forventet indføres en ny ophugningsordning. I 2002 blev der oprettet en fiskeriarbejdsgruppe.

Northern Ireland Peace II

Der er godkendt FIUF-støtte til PEACE II-programmet med henblik på at hjælpe grænseoverskridende organisationer fra såvel Northern Ireland som de seks irske grænseamter med at samarbejde om at udvikle fiskeriinteresser, især akvakultur. Der er ikke indgået nogen forpligtelser, men de irske myndigheder og myndighederne fra Northern Ireland har arbejdet med to store grænseoverskridende projekter, som forventes at føre til, at der i 2003 vil blive disponeret over samtlige FIUF-forpligtelsesbevillinger.

Wales

For Wales er FIUF-bevillingen for perioden 2000-2006 på 15,2 mio. EUR, hvilket er et væsentligt større beløb end det, der tidligere er blevet afsat til Wales' fiskeindustri. Efter Kommissionens godkendelse er programmet dog kun kommet langsomt i gang, især fordi fiskeriet nu forvaltes af det nyoprettede Welsh European Funding Office, som har haft brug for tid til henholdsvis at fremskaffe og indføre den dokumentation, de procedurer og de ordninger, der er nødvendige for at gennemføre FIUF-programmet. Bevillingsudnyttelsen var i begyndelsen langsom, men efter en væsentlig indsats, og efter at programmet har fået større opmærksomhed, er udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne hurtigt steget til ca. 45 %, især for akvakulturprojekter.

ESF

West Wales and the Valleys

I området West Wales and the Valleys, som er omfattet af mål 1, bor ca. to tredjedele af den samlede walisiske befolkning. Programmet har en samlet værdi på over 3,9 mia. EUR, hvoraf strukturfondene bidrager med 1,8 mia. EUR, hvilket gør dette program til det største mål 1-program, der indtil nu er blevet gennemført i Det Forenede Kongerige. ESF's andel af programmet udgør 33 % eller 592,7 mio. EUR.

Programmet forløber godt, især hvad angår prioriteret felt 4 (udvikling af menneskelige ressourcer), hvor der er disponeret over hele den vejledende tildeling frem til udgangen af 2002, mens foranstaltning 1 i det prioriterede felt 3 (lokal indsats for social integration) samt teknisk bistand halter bagefter (37 % og 6 %).

Efter betalingen af acontobeløbet (41 420 400 EUR) og de to mellemliggende betalinger (den 22.4.2002: 14 889 283 EUR og den 8.11.2002: 65 532 909 EUR) er der i alt udbetalt 121 842 592 EUR.

Northern Ireland

EF-støtterammen for dette overgangsområde under mål 1 omfatter to operationelle programmer. Næsten samtlige ESF-bevillinger i EFSR'en er koncentreret om prioriteten beskæftigelse, udvikling af menneskelige ressourcer og social integration.

ESF-bevillingerne til overgangs-OP'et (opbygning af bæredygtig velstand -BSP-OP'et) er koncentreret om beskæftigelsesprioriteten, mens ESF-bevillingerne til PEACE II-OP'et er fordelt på fire prioriterede felter.

Den samlede strukturfondsstøtte til Northern Ireland's EFSR udgør 1 315 mio. EUR, hvoraf ESF bidrager med 33 % svarende til 430 mio. EUR (280 mio. EUR til overgangs-OP'erne og 189,7 mio. EUR til PEACE-OP'et).

Mens der for BSP-OP'et blev foretaget mellemliggende betalinger for over 60 mio. EUR i 2002, skete der ingen mellemliggende betalinger for PEACE II-OP'et.

Kumulerede ESF-betalinger (inklusive acontobeløbet på 7 %) pr. 31. december:

PEACE II-OP 13 279 000 EUR (acontobeløb)

BSP-OP 80 410 004 EUR

Særligt overgangsprogram - Highlands & Islands

Den samlede ESF-støtte til dette program udgør 59,540 mio. EUR svarende til 19,3 % af det samlede fællesskabsbidrag. Programmet omfatter fire operationelle prioriteter og en femte prioritet vedrørende teknisk bistand. Der ydes ESF-støtte til prioriteret felt 3 - udvikling af regionens menneskelige ressourcer (ESF: 58,076 mio. EUR), prioriteret felt 4 - hjælp til lokalsamfund i landdistrikterne (ESF: 0,5 mio. EUR) og prioriteret felt 5 - teknisk bistand (ESF: 0,964 mio. EUR).

Programmet forløb godt i 2002. Hvad angår ESF-bevillingerne til foranstaltningerne 3.1-3.5 var udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger yderst tilfredsstillende.

Der er hidtil indgået forpligtelser for 30 577 000 EUR (51 % af den samlede ESF-andel), mens der indtil nu er betalt 23 186 453,18 EUR. N+2-målet for 2000-forpligtelserne er blevet nået.

I 2002 blev der foretaget to mellemliggende betalinger: 2 122 717,23 EUR og 17 108 652 EUR.

2. Mål 2

Mål 2 gennemføres i Det Forenede Kongerige gennem 14 enhedsprogrammeringsdokumenter, hvoraf de ti vedrører de engelske regioner (West Midlands, Yorkshire and the Humber, East Midlands, North East of England, North West of England, East England, South East England, South West England og London) og Gibraltar, mens tre vedrører Scotland (South of Scotland, East of Scotland og Western Scotland) og ét vedrører Wales (East Wales). Hvert program omfatter i gennemsnit tre prioriterede felter fordelt på tre hovedtemaer: udvikling af et mangfoldigt, dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsgrundlag, strategisk fysisk planlægning samt revitalisering af lokalsamfund og økonomisk og social udvikling. De samlede EFRU-bevillinger til de 14 mål 2-programmer i Det Forenede Kongerige udgør 4 325 mio. EUR, hvortil skal lægges ESF-bevillingerne på 527 mio. EUR.

Efter vedtagelsen i 2001 steg aktivitetsniveauet for mål 2-programmerne i Det Forenede Kongerige i 2002, og der blev foretaget udbetalinger til programmerne på 78 mio. EUR. Af væsentlige begivenheder i årets løb kan nævnes tekniske ændringer af samtlige tre skotske programmer og programmet for East Wales, godkendelsen af et stort projekt i programmet for East of Scotland samt indledningen af midtvejsevalueringsprocessen for samtlige programmer. Alle programmerne har imidlertid problemer med at udnytte deres forpligtelsesbevillinger for 2000 og 2001 100 % inden udgangen af 2003. Forpligtelsesbevillingerne udgør 1 554 mio. EUR, hvoraf 1 404,5 mio. EUR hidrører fra EFRU og 149,5 mio. EUR fra ESF. Kommissionen og de nationale myndigheder undersøger for tiden, hvad der kan gøres for at få udgiftsniveauet længere op.

3. Mål 3

Det Forenede Kongeriges mål 3-program gennemføres ved en EFSR for Det Forenede Kongerige og tre operationelle programmer for henholdsvis England, Scotland og Wales. Alle disse programmeringsdokumenter følger mønsteret i ESF-forordningen med de fem politikområder.

Mål 3-programmet for England (1999GB053PO003 - 4 111,6 mio. EUR) er meget decentraliseret: 78 % af finansieringen vedtages og implementeres af ni regionale regeringskontorer samt regionale overvågningsudvalg. De resterende 22 % anvendes til at finansiere projekter på nationalt plan, teknisk bistand og projekter i Gibraltar.

Programgennemførelsen forløb godt i 2002. Næsten halvdelen af den samlede finansielle tildeling (2000-2006) er blevet bevilget til godkendte projekter. En tredjedel af disse godkendte projekter gennemføres gennem medfinansieringsorganisationer, og det er hensigten, at størstedelen af de fremtidige programforpligtelser skal indgås gennem sådanne organisationer.

Udgiftsniveauet er tilfredsstillende for de fleste af prioriteterne og foranstaltningerne. De to forskningsforanstaltninger (bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af kønsdiskrimination) halter en smule bagefter. Prioritet 5 (ligestilling mellem mænd og kvinder) har vist sig at være den prioritet, hvor der er de største problemer med bevillingsudnyttelsen. Men andelen af kvinder, der støttes via dette program, overstiger forventningerne for en række af foranstaltningernes vedkommende, hvilket tyder på, at der på programniveau gøres en indsats for at løse ligestillingsproblemerne.

Efter en omhyggelig gennemgang af udgiftsniveauet for de landsdækkende projekter besluttedes det i slutningen af 2002 at overføre 90 mio. EUR til de regionale regeringskontorer, der især skal anvende beløbet til at finansiere projekter under prioriteret felt 1 (aktiv arbejdsmarkedspolitik) og 3 (livslang læring).

Hvad angår opnåelsen af de kvantificerede mål er konklusionen den, at bedømt ud fra de foreløbige overvågningsdata, er det lykkedes for programmet at bringe flere personer i beskæftigelse end forudset. Andelen af støttemodtagere, der afslutter deres kurser, overstiger ligeledes det oprindelige mål. Selv om andelen af støttemodtagere, der opnår positive resultater, er en smule lavere end forventet, vil det endelige tal sandsynligvis nærme sig målet.

N+2-fristen blev overholdt af programmet, og de foreløbige udsigter for de kommende år er positive.

Overvågningsudvalget godkendte et nyt programtillæg i september 2002, hvori der var foretaget enkelte tekniske ændringer i forhold til det oprindelige. I slutningen af 2002 blev programmets strategier og mål endnu anset for at være gældende.

Det årlige møde blev afholdt i England den 9. oktober 2002.

Kumulerede ESF-betalinger (inklusive acontobeløbet på 7 %) pr. 31. december 2002: 853 948 623,74 EUR (heraf 471 199 267,67 EUR i 2002).

East Wales

Mål 3-programmet for Wales (1999GB053PO001) omfatter de syv områder, der er underlagt Unitary Authorities (Cardiff, Newport, Vale of Glamorgan, Powys, Monmouthshire, Wrexham og Flintshire). Mål 3-området har ca. én million indbyggere svarende til ca. en tredjedel af den samlede walisiske befolkning.

East Wales-regionen vil modtage i alt 132 mio. EUR fra EU i de syv år, programmet løber. Hertil kommer 161 mio. EUR fra den offentlige sektor og skønsmæssigt 23 mio. EUR fra den private sektor, således at programmet får en samlet værdi på skønsmæssigt 317 mio. EUR.

Programmet gør gode fremskridt. Udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne er bedre for prioriteret felt 2 (lige muligheder for alle og social integration), 4 (fremme af virksomhedernes konkurrenceevne) og 3 (livslang læring), hvor henholdsvis 87 % og 95 % af den vejledende tildeling var udnyttet ved udgangen af 2002, end for prioriteret felt 1 (udvikling af en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at forebygge og bekæmpe langtidsledighed) med en udnyttelsesgrad på 73 % og prioriteret felt 5 (fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet) med en udnyttelsesgrad på 51 % ved udgangen af 2002. Den laveste udnyttelsesgrad har teknisk bistand (32 %).

Det årlige møde blev afholdt i Wales den 15. oktober 2002.

Efter betalingen af acontobeløbene (9 254 210 EUR) og de to mellemliggende betalinger (den 28.11.2001: 4 275 142 EUR og den 8.11.2002: 11 264 952 EUR) er der betalt i alt 24 794 304 EUR.

Scotland

Mål 3-programmet (1999GB053PO002) omfatter hele Scotland bortset fra North- og Western-regionerne, der er omfattet af Highlands and Islands Partnership. Området har over 4,5 millioner indbyggere. ESF-støtten udgør 498,84 mio. EUR. Programmet omfatter fem operationelle prioriteter og teknisk bistand samt fem horisontale temaer, der relaterer til hver af de vertikale prioriteter i programmet.

Programmet forløber godt. De foranstaltninger, der har opnået de bedste resultater, er: foranstaltning 2.1 - bekæmpelse af udstødelse (temagrupper) - og 2.2 - bekæmpelse af udstødelse i byerne - hvor udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne i juli 2002 lå på henholdsvis 79 % og 62 %. De foranstaltninger, der har de dårligste resultater, er 1.2 - forbedring af beskæftigelsesegnethed (6-24 måneders arbejdsløshed) - og 5.1 - fremme af positiv særbehandling (lige muligheder) med en udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne på henholdsvis 13 % og 11 %.

Der er disponeret over 223 342 000 EUR i forpligtelsesbevillinger (44,8 % af den samlede ESF-støtte) og 81 817 331,41 EUR (inklusive acontobeløbet på 7 %) i betalingsbevillinger til det skotske mål 3-program.

N+2-målet for forpligtelsesbevillingerne for 2000 er nået. Der er iværksat en n+2-handlingsplan, som tager hensyn til alle de programdele, hvis gennemførelse påvirker opnåelsen af hvert års n+2-mål.

I 2002 blev der foretaget to mellemliggende betalinger på henholdsvis 19 518 454 EUR og 27 380 497 EUR.

4. FIUF uden for mål 1

For perioden 2000-2006 omfatter Det Forenede Kongeriges fiskeriprogram uden for mål 1 alle ikke-mål 1-områder i Det Forenede Kongerige. Programmet dækker således det meste af England, hele Scotland bortset fra Highlands & Islands og en meget lille del af Wales. Den samlede FIUF-tildeling for perioden 2000-2006 udgør 125,5 mio. EUR, hvoraf næsten 50 % er øremærket til Scotland.

Da programmet først var blevet godkendt i december 2000, måtte forvaltningerne til at fastlægge de forskellige procedurer og skaffe den dokumentation, der er nødvendig i henhold til fiskeriforordningerne. Dette er nu sket. Der blev oprettet et overvågningsudvalg omfattende repræsentanter for alle dele af fiskeindustrien samt medlemmer med en særlig interesse for miljøspørgsmål, som hidtil har holdt tre møder. Der er endvidere udarbejdet FIUF-tilskudsordninger, programtillæg, ansøgningsformularer og vejledninger, ligesom der er blevet udstedt godkendelser af statsstøtte. Der er også blevet fastlagt særskilte tilskudsordninger for England, Scotland og Wales. I Scotland er der oprettet en arbejdsgruppe for fiskeriforvaltning, som holder regelmæssige møder for at vurdere fremskridtene.

De ophugningsordninger, der var blevet iværksat i 2001 i Scotland og England, blev gennemført tidligt på året, og resultatet var, at 99 fartøjer blev ophugget i områder uden for mål 1.

Fiskeriprogrammet for områder uden for mål 1 var længe om at komme i gang, men nu er næsten 25 % af FIUF's forpligtelsesbevillinger for perioden 2000-2006 udnyttet. Det er de skotske fiskeriområder uden for mål 1, der har vist størst interesse for programmet. De walisiske mål 1-områders interesse for FIUF og deres bevillingsudnyttelse har været meget tilfredsstillende, men derimod er der endnu ikke godkendt nogen projekter i den lille del af Wales, der ligger uden for mål 1. Den walisiske forvaltning har accepteret, at der skal lægges større vægt på at fremskynde gennemførelsen.

Selv om ophugningsordningerne fik størst opmærksomhed, indkom der i årets løb også ansøgninger om deltagelse i andre ordninger med tilskud til modernisering af fiskerflåden, akvakultur, forarbejdning og afsætning, havnefaciliteter, operationer iværksat af erhvervet og nyskabende foranstaltninger. Udnyttelsen af FIUF-bevillingerne går hurtigst i Scotland. Af de i alt 219 projekter, der er godkendt, er de 161 skotske og de 58 engelske. Under foranstaltningen vedrørende forarbejdning og afsætning er 70 projekter blevet godkendt, og dette var den vigtigste foranstaltning efter oplægningsforanstaltningen.

Slutningen af året var især præget af kriserne vedrørende fiskebestande, den eventuelle indstilling af torskefiskeriet og revisionen af den fælles fiskeripolitik. Endvidere blev midtvejsevalueringen iværksat.

5. EF-initiativer

5.1 LEADER+

Der gennemføres fire LEADER+-programmer i Det Forenede Kongerige: England, Northern Ireland, Scotland og Wales. Der er budgetteret med samlede udgifter på ca. 262 mio. EUR, hvoraf strukturfondene (EUGFL, Udviklingssektionen) bidrager med 113 mio. EUR. De 57 lokalaktionsgrupper for programmerne er udvalgt og er begyndt at implementere deres aftalte strategier ("forretningsplaner"). Overvågningsudvalgene er blevet oprettet og har holdt møder. Programtillæggene for Northern Ireland og Wales blev godkendt i 2002. De første betalingsanmodninger blev modtaget, og der blev udbetalt 8 mio. EUR (inklusive acontobeløbet på 7 %). Det Forenede Kongeriges nationale netværk blev også etableret i 2002.

5.2 EQUAL

2002 var et år fyldt med udfordringer for det britiske EQUAL-program: 76 udviklingspartnerskaber blev godkendt som deltagere i aktion 2, og aktion 3 blev lanceret. De nationale temanetværk var ganske vist blevet etableret ved programmets start, men netværkenes rolle har udviklet sig i 2002. Denne udvikling er blevet fremmet af begivenheder, som har sammenbragt personer fra udviklingspartnerskaberne og politikområderne for at vedtage mainstreamingplaner for hvert enkelt tema.

Northern Ireland

Seks udviklingspartnerskaber har taget skridtet fra aktion 1 til aktion 2 og har fået udstedt deres "Letters of Offers". Alle tværnationale samarbejdsaftaler er nu trådt i kraft, og enkelte udviklingspartnerskaber har allerede afholdt deres første tværnationale møder.

De to oprindelige nationale temagrupper for henholdsvis beskæftigelse og lige muligheder er samlet til én, både for at udnytte og mainstreame innovationen, og fordi der kun er ét udviklingspartnerskab tilbage under søjlen "lige muligheder". Fokuseringen på lige muligheder opretholdes dog af formanden for den nye nationale temagruppe.

Den foreløbige evalueringsrapport blev udarbejdet og godkendt i 2002, og der blev gennemført et et-dages kursus om evaluering og overvågning med deltagelse af forvaltningsmyndigheden, den nationale støttestruktur, evaluatorerne og udviklingspartnerskaberne.

I 2002 udkom det første nummer af EQUAL's nyhedsbrev i Northern Ireland.

5.3 URBAN

De 11 UBRAN II-programmer i Det Forenede Kongerige var blevet godkendt i december 2001. EFRU bidrager med i alt 124,3 mio. EUR til disse programmer, der har et samlet budget på over 271,9 mio. EUR. Programtillæggene blev godkendt af overvågningsudvalgene og forelagt Kommissionen i første halvår 2002. Først i 2003 skal de årlige rapporter om gennemførelsen vedrørende Det Forenede Kongeriges URBAN II-programmer forelægges Kommissionen.

Forvaltningsmyndighederne for programmerne er de regionale regeringskontorer i England og de kompetente regeringsinstanser i andre dele af Det Forenede Kongerige. I de fleste tilfælde er ansvaret for den daglige drift dog delegeret til de lokale myndigheder, der er mest involveret i programmerne. Overvågningsudvalget for hvert af programmerne afholdt mindst to møder i 2002.

I december 2001 eller i begyndelsen af 2002 blev acontobeløbene svarende til 7 % af det samlede EFRU-bidrag til programmerne udbetalt. I 2002 blev der ikke modtaget nogen anmodning om mellemliggende betalinger.

6. Afslutning af de foregående programmeringsperioder

EFRU

Ved udgangen af 2002 var man nået langt med forberedelserne til afslutningen af samtlige EFRU-finansierede programmer, idet man ønskede at forelægge myndighederne de krævede dokumenter før fristens udløb den 31. marts 2003.

ESF

De endelige rapporter, betalingsanmodninger og afslutningserklæringer, der er nødvendige for at afslutte programmerne fra perioden 1994-1999, er blevet modtaget for de to skotske LEADER II-programmer.

I Det Forenede Kongerige var der fra denne periode 29 uafsluttede operationelle programmer indeholdende en ESF-del. Det Forenede Kongeriges myndigheder arbejder stadig på at få udarbejdet de krævede dokumenter og rapporter med henblik på afslutningen. Ved udgangen af 2002 var intet af de 29 programmer blevet afsluttet.

EUGFL

I Det Forenede Kongerige gennemføres der 23 programmer, hvortil der var ydet bidrag fra EUGFL. Ved udgangen af 2002 var der for to LEADER II-programmer fremlagt de dokumenter, der var nødvendige for at afslutte programmerne. Det forventes, at alle øvrige dokumenter for de resterende programmer vil blive fremlagt i marts 2003.

7. Evalueringer og kontroller

EFRU: Afslutningsrevision af programmerne fra perioden 1994-1996

EPD East Midlands mål 2 1994-1996 dato: den 22.-26. april 2002

Selv om regeringskontoret for East Midlands havde givet meddelelse om datoerne og målene for Kommissionens revision, var der fire projekter, hvor det ikke var muligt for støttemodtagerne at fremlægge væsentlige dokumenter, der var nødvendige for at foretage en revision på stedet. Endvidere fremgår det af de dokumenter, der blev stillet til rådighed for revisorerne, at for ét af projekternes vedkommende, Adams Building, kan de relevante retlige og finansielle forpligtelser muligvis være indgået efter udløbet af fristen for indgåelse af EPD-forpligtelser den 31. december 1996; hvad angår projektet Robin Hood Line Stage III er det nødvendigt med en nærmere undersøgelse af en mistanke om tilsidesættelse af udbudsdirektiv 93/37/EØF.

Der blev afdækket en række fejl i regeringskontorets forvaltning af EPD'et, nemlig en fejl i udgiftsanmeldelsen til Kommissionen, manglende reaktion i et tilfælde, hvor der blev fremlagt en ugyldig revisionsrapport om et projekt samt udokumenterede beslutninger om de medfinansieringssatser, der skulle gælde for projekterne.

EUGFL

Med hensyn til LEADER+ er der for tre regioner blevet aftalt referencerammer for midtvejsevalueringerne, udbuddene er blevet iværksat og afsluttet, og evaluatorerne er blevet udnævnt. For Northern Ireland vil referencerammen blive vedtaget i begyndelsen af 2003.

ESF

I 2002 blev en række sektorundersøgelser og evalueringer henholdsvis afsluttet og påbegyndt. Resultaterne heraf vil blive sammenfattet næste år i rapporterne vedrørende midtvejsevalueringen.

BILAG 2 a) Finansiel gennemførelse

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG 2 b) Liste over store projekter

tyskland

CCI // Título

Alemania //

2002 DE 16 1 PR 001 // Bayer Bitterfeld AG

2002 DE 16 1 PR 002 // Ausbau der Schienenstrecke Berlin- Frankfurt/Oder-Grenze Deutschland/Poland

2002 DE 16 1 PR 003 // Neubau der Bundesautobahn A17 von Dresden (B173) - Tschechische Republik

2002 DE 16 1 PR 004 // A113, B96 and B96a

2002 DE 16 1 PR 005 // Neubau der Bundesstrasse B 6n in den Abschnitten Wernigerode-Blankenburg und Quedlinburg-Bernburg

2002 DE 16 1 PR 006 // Neubau der Bundesautobahn A71 AD Oberrölingen (A 38)- AS Erfurt-Bindersleben

2002 DE 16 1 PR 007 // B96n (EFRUal Road A 20 Rüngen)

2002 DE 16 2 PR 001 // Zollverein

2002 DE 16 2 PR 002 // Propylen Pipeline

2003 DE 16 1 PR 001 // Salziger See

2003 DE 16 1 PR 002 // AMD Piesteritz

spanien

CCI // Título

2001 ES 16 1 PR 001 // Circunvalación de Las Palmas

2001 ES 16 1 PR 002 // Autovía Albacete-Murcia, Tranche Albacete-Venta del Olivo

2001 ES 16 1 PR 003 // Presa de la Breña II

2001 ES 16 1 PR 004 // Desaladora de Agua Marina de Carboneras en Almería

2001 ES 16 1 PR 005 // Autovía A-49 Sevilla -Frontera Portuguesa. Tranche: San Juan del Puerto-Enlace de Lepe

2002 ES 16 1 PR 001 // Gran Telescopio de Canarias, SA

2002 ES 16 1 PR 002 // Ampliación de la Dársena de Escombreras en Cartagena

2002 ES 16 1 PR 003 // Ampliación del Puerto de Castellón

2002 ES 16 1 PR 004 // Autovía Ruta de la Plata CN-630-Construcción del tranche Enlace de Gerena-Enlace de Camas

2002 ES 16 1 PR 005 // Autovía Ciudad Real-Atalaya de Cañavate, Tranche Enlace de Miguelturra-Enlace de Daimiel

2002 ES 16 1 PR 006 // Autovía de Castilla-La Mancha, Tranche Abia de la Obispalía y Cuenca

2002 ES 16 1 PR 007 // Ampliación Puerto del Ferrol (Puerto Exterior)

2002 ES 16 1 PR 008 // Autovía A-381 Tranche: Jerez- Los Barrios, Provincia de Cádiz

2002 ES 16 1 PR 009 // Autovía de la Plata. CN-630 de Gijón a Sevilla. Tranche: Plasencia (Sur)- Cañaveral (Este)

2002 ES 16 1 PR 010 // Presa del Arenoso

2002 ES 16 1 PR 011 // Autovía A-92 Sur, Guadix-Almería, Tranche Hueneja-Intersección N-340

2002 ES 16 1 PR 012 // Línea Ferroviaria de alta velocidad entre Córdoba y Málaga

2002 ES 16 1 PR 013 // Autovía de Castilla. Tranche Martín de Yeltes-Ciudad Rodrigo

2002 ES 16 1 PR 014 // Planta de regasificación de gas natural licuado en la isla de Gran Canaria

2002 ES 16 1 PR 015 // Impulsión de la IDAM de Carboneras, Almería

2002 ES 16 1 PR 016 // Glapilk, A.I.E.

2002 ES 16 1 PR 017 // Solmed Galvanizados, S.L.

2002 ES 16 1 PR 018 // Asturiana de Zinc, S.A.

2002 ES 16 1 PR 019 // CONEXIÓN ALMANZORA-PONIENTE ALMERIENSE FASE I - TRANCHE VENTA DEL POBRE-NÍJAR EN ALMERÍA

2002 ES 16 1 PR 020 // Autopista Santiago de Compostela-Orense, Tranche: Santiago de Compostela-Alto de Santo Domingo

2002 ES 16 1 PR 021 // Autovía del Cantábrico. Carretera Nacional 632, de Ribadesella a Luarca. Tranche: Grases (Villaviciosa)-Infanzón (Gijón)

2002 ES 16 1 PR 022 // Delphi Automotive System España, S.A.

2002 ES 16 1 PR 023 // Construcción del nuevo Hospital General Universitario de Murcia

2002 ES 16 1 PR 024 // Autovía del Cantábrico. Carretera Nacional 632, de Ribadesella a Luarca. Tranche: Soto del Barco-Muros de Naón

2002 ES 16 1 PR 025 // Conducción Júcar-Vinalopó

2002 ES 16 1 PR 026 // Autovía Alacant-Alcoi y Villena-Ibi (Tranche: Rambla de Rambuchar-Castalla)

2002 ES 16 1 PR 027 // Maspalomas Resort S. L.

2002 ES 16 1 PR 028 // Dupont Ibérica, S. L.

2002 ES 16 1 PR 029 // Autovía de la Plata. Tranche Valverde de la Virgen-Ardón

2003 ES 16 1 PR 001 // Nueva Carretera de acceso al Puerto de Castellón

2003 ES 16 1 PR 002 // Fibras del Noroeste S. A.

2003 ES 16 1 PR 003 // Bioetanol Galicia S. A.

2003 ES 16 1 PR 004 // Autovía del Mediterráneo CN-240- Tranche: Nerja-Almuñécar

2003 ES 16 1 PR 005 // Autovía del Cantábrico. Carretera National 632, de Ribadesella a Luarca. Tranche: Vegarrozadas- Soto del Barco

frankrig

CCI // Título

2001 FR 16 2 PR 001 // Port 2000 Le Havre

2001 FR 16 2 PR 002 // Route Nationale 106 (Lanquedoc-Roussillon

2001 FR 16 2 PR 003 // Grand Projet ATMEL

2002 FR 16 1 PR 001 // Deviation de Sainte-Marie (Ile de la Réunion)

2002 FR 16 2 PR 001 // Cap'Decouverte

2002 FR 16 2 PR 002 // Grande Halle d'Auvergne

2002 FR 16 2 PR 003 // ATMEL ROUSSET(Bouches du Rhône) Phase 3

2002 FR 16 2 PR 004 // Pilkington-Glass France à Seingbouse

2002 FR 16 2 PR 005 // Tunnel du Lioran

2003 FR 16 1 PR 001 // SEVELNORD

2003 FR 16 2 PR 001 // Lenglet

Det Forenede Kongerige

CCI // Título

2001 GB 16 1 PR 001 // Merseyside Special Investement Fund

2001 GB 16 1 PR 002 // South Yorkshire Investment Fund

2001 GB 16 1 PR 003 // Finance Wales

2002 GB 16 1 PR 001 // Infrastructure Investement- Combined Universities in Cornwall (C.U.C.)

2002 GB 16 1 PR 002 // Infrastructure investment - Frenchgate interchange, Doncaster, South Yorkshire

2002 GB 16 1 PR 003 // Gas Pipeline-NI programme

2002 GB 16 1 PR 004 // Infrastructure Investement- South Yorkshire e-Learning Programme (SYeLP)

2002 GB 16 1 PR 005 // Infrastructure Investement- Northern Ireland Natural Gas Project- Gas Pipelines from Gormanstown(Republic of Ireland) to Antrim and from Carrickfergus to Londonderry

2002 GB 16 2 PR 001 // Request for confirmation of the rate of assistance-productive investment obj 2 priority 5 Yorkshire and the Humbner Partnership Investment Fund

2002 GB 16 2 PR 002 // Edinburgh Biomedical Research Institute

2003 GB 16 2 PR 001 // Productive Investment: Objective 2 Finance Wales and Transitional Objective 2 Finance Wales Investment Funds

grækenland

CCI // Título

2003 GR 16 1 PR 001 // Developpement du tram d'Athènes

2003 GR 16 1 PR 002 // Renouvellement de la flotte des bus et des trolleybus Ethel-Ilpap

2003 GR 16 1 PR 003 // Thessaloniki East Ring Road from km 4 to km 12 (measure 1.6 of the ROP)

2003 GR 16 1 PR 004 // extension, amélioration et modernisation de l'aéroport de Thessalonique - Makedonias

2003 GR 16 1 PR 005 // Hôpital Agioi Anargyroi

irland

CCI // Título

2001 IE 16 1 PR 001 // ESIOP

2002 IE 16 1 PR 001 // Purchase of Diesel Railcars

2002 IE 16 1 PR 002 // Infrastructure Investement-Nothern Ireland Natural Gas Project-Gas Pipelines from Gormanstown (Republic of Ireland) to Antrim and from Carrickfergus to Londonderry

2002 IE 16 1 PR 003 // N8 Watergrasshill By-Pass

2002 IE 16 1 PR 004 // N11 Rathnew/Ashford By-Pass

2002 IE 16 1 PR 005 // N18 Hurlers Cross By-Pass

2002 IE 16 1 PR 006 // N22 Ballincollig By-Pass

portugal

CCI // Título

2001 PT 16 1 PR 001 // Terminal de Regasificacao de Gas Natural Liquefeito à Sines-PO Alentejo

2001 PT 16 1 PR 002 // Armazenagem subterrânea de Gas Natural no Carriço (Pombal)

2001 PT 16 1 PR 003 // Linha do Douro-Remodolaçao do Troço Cête-Caide

2001 PT 16 1 PR 004 // IC 10 - Ponte sobre o Tejo em Santarem e acessos imediatos

2001 PT 16 1 PR 005 // Metro de PORTO

2001 PT 16 1 PR 006 // Prolongamento da Linha Amarela-Campo Grande/Odivelas

2001 PT 16 1 PR 007 // Plano de Expansão do Aeroporto de Faro

2002 PT 16 1 PR 001 // Aquisiçao de 29 Unidades Multiplas Electricas par a Unidade de Suburbnos do Grande Porto

2002 PT 16 1 PR 002 // EPCOS-Peças e Componentes Electrónicos SA

2003 PT 16 1 PR 001 // CIMPOR-Industria de Cimentos S.A.

2003 PT 16 1 PR 002 // INFINEON TECHNOLOGIES

2003 PT 16 1 PR 003 // MABOR CONTINENTAL

2003 PT 16 1 PR 004 // Plano de Expansão do Aeroporto Sá Carneiro

BILAG 3 Finansiel overvågning - FIUF

>TABELPOSITION>

Finansiel overvågning

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>