MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om aktiviteterne under Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad samt forslag til omarbejdning af Rådets forordning (EF) nr. 1035/97

1. indledning

Som reaktion på stigende bekymringer affødt af racistiske handlinger i Den Europæiske Union opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde på Korfu i juni 1994 til, at der blev oprettet en rådgivende kommission om racisme og fremmedhad. I juni 1995 opfordrede stats- og regeringscheferne på topmødet i Cannes Den Rådgivende Kommission til at overveje mulighederne for oprettelse af et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad. På Det Europæiske Råds topmøde i Firenze i juni 1996 blev princippet om oprettelse af centret vedtaget.

Rådet vedtog den 2. juni 1997 Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 [1], som vedrører oprettelsen af et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad ("forordningen") på baggrund af Kommissionens forslag. Det Europæiske Råd vedtog, at centret skulle have hovedsæde i Wien. Det påbegyndte sine aktiviteter i 1998 med udnævnelsen af de første ansatte og rykkede ind i midlertidige lokaler. Den officielle åbning af centret fandt sted den 7.-8. april 2000 i Wien.

[1] Rådets Forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad (EFT L 151 af 10.6.1997, s. 1-7).

Racisme og fremmedhad er brede begreber, som varierer fra små, daglige diskriminerende handlinger, over barrierer, som offentlige og private institutioner uforvarende opstiller på alle niveauer, til de mest ekstreme voldelige handlinger. Alle disse fænomener er uacceptable og i modstrid med EU's værdier, som bygger på grundlæggende rettigheder og friheder samt retssikkerhed. EU's mål om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed vil ikke kunne nås, så længe der ikke er indført effektive foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Der forekommer altid racisme, selv om aktiviteten kan være tiltagende eller aftagende, og den er ofte forbundet med særlige begivenheder i eller uden for EU. Det er vigtigt at forstå forbindelsen mellem årsag og virkning, som forårsager denne skiftende aktivitet. F.eks. er det et faktum, at der i EU under Golfkrigen i 1991 indtrådte en markant stigning i antallet af angreb på muslimer og personer af arabisk herkomst. Inden for den seneste tid har nogle medlemsstater kunnet notere en voldelig antisemitisme, som en reaktion på spændingerne i Israel og Palæstina. I den aktuelle politiske kontekst, som er præget af usikkerhed pga. truslen fra international terrorisme, må EU konstant være på vagt for at undgå en gentagelse af disse overgreb.

Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad er et vigtigt redskab, som kan bistå EU-institutionerne og medlemsstaterne i bekæmpelsen af disse fænomener. Målsætningen om indsamling af pålidelige og sammenlignelige data om racisme og fremmedhad er væsentlig. Uanset, hvilket politisk område der er tale om, er pålidelige data afgørende for de politiske beslutningstageres muligheder for effektivt at målrette deres foranstaltninger. For så vidt angår bekæmpelse af racisme, er det vigtigt at have et klart overblik over, hvor effektive politikkerne og praksis er i hele EU. Vi må sikre os, at de fokuserer på at beskytte ofrene og ændre gerningsmændenes adfærd.

2. Baggrund

I henhold til forordningen (artikel 16) sender Kommissionen en evalueringsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "observatoriets aktiviteter sammen med eventuelle forslag til ændring eller udvidelse af observatoriets opgaver, navnlig på grundlag af udviklingen i Fællesskabets kompetence med hensyn til racisme og fremmedhad". Rapporten skal fremsendes i løbet af tredjeåret for forordningens ikrafttrædelse.

Den 6. oktober 2000 fremsendte Kommissionen den første rapport [2] til EU-institutionerne (KOM(2000) 625 endelig). I rapporten blev det konkluderet, at det var for tidligt at gennemføre en omfattende vurdering af observatoriets fremskridt, eftersom det først for alvor kunne påbegynde sine aktiviteter i 1999 og ikke blev fuldt bemandet førend i 2000. Derfor forelagde Kommissionen en foreløbig rapport om de hidtil gennemførte aktiviteter og meddelte, at den ville gennemføre en ekstern evaluering af centret for at sikre en uafhængig vurdering af dets effektivitet i forhold til de mål, som blev fastlagt i forordningen, og effektiviteten af de menneskelige og finansielle ressourcer, som er anvendt med henblik på at nå disse mål. Rapporten skulle give en vurdering af: centrets organisationsstruktur, herunder hvorvidt det har nået sine mål; effektiviteten af de metoder, som er anvendt til logistik, administration og forvaltning; fremskridt i forbindelse med oprettelse og forvaltning af informationsnetværket Raxen; kvaliteten og relevansen af centrets aktiviteter og produkter, samt opfølgende aktiviteter. Desuden skulle rapporten fastlægge, i hvilken grad brugernes behov var blevet kortlagt og opfyldt samt sætte fokus på brugernes tilfredshed med de hidtil udviklede informationsprodukter og -tjenester.

[2] Regionsudvalget vedtog sin egen rapport som reaktion på Kommissionens foreløbige resultater (Regionsudvalgets udtalelse af 14. november 2001 om Beretning fra Kommissionen om Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhads aktiviteter (KOM(2000) 625 endelig) - CdR 67/2001 fin ). Kommissionen har i denne meddelelse taget højde for de synspunkter og holdninger, som kom til udtryk i rapporten.

Den eksterne evaluering blev afsluttet i juli 2002. Kommissionen sendte rapporten til Europa-Parlamentet, medlemsstaternes regeringer, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og offentliggjorde resultaterne på Europa-serveren. Siden har den modtaget synspunkter fra medlemmer af Europa-Parlamentet, regeringer, Overvågningscentrets bestyrelse og personale samt fra civilsamfundsorganisationer. Der er taget højde for disse synspunkter i denne meddelelse og de dertil knyttede forslag om ændringer af forordningen.

3. Ekstern Evaluering

Den eksterne evaluering af centret blev gennemført i henhold til en kontrakt med Centre for Strategy and Evaluation Services, en organisation med hovedsæde i Det Forenede Kongerige. Den omfatter udviklingen fra oprettelsesfasen til slutningen af 2001. Hele rapporten kan ses på

http://europa.eu.int/comm/ employment_social/fundamental_rights/pdf/origin/eumc_eval2002_en.pdf

I den følgende meddelelse indgår resultaterne af den eksterne evaluering og reaktionerne fra de interessenter, som har givet feedback på evalueringen. Den giver udtryk for Kommissionens vurdering af de fremskridt, som centret indtil nu har opnået.

3.1. Centrets vigtigste opgave

Centrets vigtigste opgave er, som angivet i artikel 2, stk. 1, i forordningen fra 1997, at:

"forsyne Fællesskabet og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan om fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme, som kan være til hjælp, når Fællesskabet og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområder træffer eller fastlægger foranstaltninger".

At tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om racisme og fremmedhad i alle EU's medlemsstater er en betydelig udfordring. Tilgangene til dataindsamling varierer enormt fra avancerede, officielle mekanismer i nogle medlemsstater til mere basale tilgange, som er stærkt afhængige af ikke-statslige organisationers dataindsamling, i andre. Selv om centret i de senere år tydeligvis har opnået store forbedringer med hensyn til objektiviteten og pålideligheden af sine data, står det klart, at målsætningen om sammenlignelighed endnu ikke er blevet opfyldt.

Centret er særdeles afhængigt af netværket af nationale kontaktpunkter, som er oprettet i de enkelte medlemsstater ("Raxen-nettet"), som det har skabt ved at opfordre til samarbejde mellem akademiske, ikke-statslige og (i visse tilfælde) statslige organisationer på nationalt plan.

Centrets vigtigste produkter er dets fire årsrapporter [3] og en række mindre omfattende undersøgelser, bl.a. om

[3] Udgivet henholdsvis den 22.12.1999 (vedrører 1998), 22.11.2000 (vedrører 1999), 18.12.2001 (vedrører 2000), og 10.12. 2002 (vedrører 2001).

- anti-islamiske reaktioner efter 11. september

- islamiske samfunds situation i fem europæiske byer

- racisme, fodbold og internettet

- anti-racistist lovgivning i medlemsstaterne og

- racisme og kulturel mangfoldighed i massemedierne.

Centret har endvidere udgivet resultaterne af en Eurobarometer-undersøgelse af den offentlige mening om racisme og fremmedhad som opfølgning på Kommissionens egen undersøgelse, som blev gennemført i 1997.

Disse - og andre - rapporter og undersøgelser har givet en betydelig mængde oplysninger. Kvaliteten af de data, som hidtil er blevet leveret, er blevet bedre, men har endnu ikke gjort det muligt at foretage reelle sammenligninger mellem situationerne i de forskellige medlemsstater, eller at vurdere effektiviteten af de enkelte landes anti-racistiske politikker. Alligevel er produktion af sammenlignelige data og vurderinger et afgørende skridt, hvis centret skal kunne forsyne EU-institutionerne og medlemsstaterne med meningsfulde anbefalinger om politikker og praksis, og hvis politiske beslutningstagere skal kunne drage konklusioner af deres arbejde på baggrund af erfaringerne i andre medlemsstater. Derfor konkluderer de eksterne evaluatorer, at det, selv næsten seks år efter vedtagelsen af forordningen om oprettelse af centret, stadig ikke er muligt at måle effekten eller betydningen af dets produkter. Denne situation skyldes en række faktorer, hvoraf nogle tydeligvis ligger uden for centrets kontrol.

I bestræbelserne på at nå sine mål, kan centret ikke lastes for den kendsgerning, at der har været en historisk mangel på fælles definitioner blandt medlemsstaterne i forbindelse med racisme og fremmedhad. Imidlertid har der været forsinkelser i forbindelse med at få Raxen-nettet gjort fuldt operationelt, hvilket har betydet, at der først for nylig er iværksat bestræbelser, som skal opfordre til indbyrdes tilnærmelse af tilgangene til datadefinition og -indsamlingsprocedurer. Centrets sekretariat har udtalt, at de, på trods de meget forskelligartede oplysninger, der foreligger i de enkelte medlemsstater, håber på en kraftig stigning i tilgængeligheden og formidlingen af sammenlignelige oplysninger. Det oplyser, at det er i færd med at styrke sine bestræbelser på at overtale nationale myndigheder til at indføre kompatible, om ikke fælles systemer til dataindsamling, hvilket især sker gennem nedsættelse af arbejdsgrupper, som skal udarbejde langsigtede strategier for forbedring af dataindsamlingen og metoder til forbedring af oplysningernes sammenlignelighed.

Erfaringer fra udvikling af sammenlignelige datasæt på andre områder (f.eks. økonomiske oplysninger, miljøoplysninger) viser, at det er nødvendigt at arbejde tæt sammen med nationale regeringer, herunder de statistiske kontorer, for at opnå en gradvis tilnærmelse. I den forbindelse er det gennem Kommissionens høringer af medlemsstaterne blevet understreget, at den vigtigste merværdi, som Overvågningscentret kan bidrage med på europæisk niveau, vedrører virkeligt sammenlignelige data. Dette betyder ikke nødvendigvis en fuldstændig harmonisering af tilgangene til dataindsamling, men i sidste ende er centrets arbejdsopgave uigennemførlig, hvis ikke nationale myndigheder indfører kompatible, om ikke fælles klassifikationssystemer. I den forbindelse har de nationale myndigheder bekræftet, at de er villige til at spille en mere aktiv rolle i høringerne med Kommissionen. Dette forhold afspejles i forslagene om ændring af forordningen om oprettelse af centret.

3.2. Andre aktiviteter

Rundbordsdrøftelser

Ifølge den nuværende forordning skal Overvågningscentret fremme og tilskynde til afholdelse af regelmæssige rundbordsdrøftelser eller møder på nationalt plan. Selve afholdelsen af rundbordsdrøftelserne er imidlertid medlemsstaternes ansvar. Dette har affødt forskellige reaktioner fra medlemsstat til medlemsstat: nogle har afholdt adskillige arrangementer, mens andre har oplevet forhindringer for afholdelsen af regelmæssige møder, bl.a. i form af utilstrækkelig finansiering. Nogle har kun afholdt ét møde i perioden indtil udgangen af 2002. Centret leverer vejledning og støtte, men er ikke hovedansvarlig for afholdelse af rundbordsdrøftelser.

Formålet med de nationale rundbordsdrøftelser er at bevare kontakten med civilsamfundsorganisationer i medlemsstaterne. De gør det muligt for centret at tage højde for de synspunkter, som ngo'er, forskere og regeringer giver udtryk for, samt for de oplysninger, de stiller til rådighed. I praksis har møderne ikke været effektive for så vidt angår dataindsamling, med de har givet civilsamfundsorganisationerne muligheder for at give udtryk for deres holdninger vedrørende racisme- og fremmedhadsspørgsmål generelt, og af denne grund mener Overvågningscentrets sekretariat, at møderne er nyttige. Under høringerne med Kommissionen foreslog medlemsstaterne, at ansvaret for afholdelse af sådanne arrangementer fortsat skulle ligge hos medlemsstaterne, mens centret skal kunne vælge at deltage i det omfang, det er relevant. Imidlertid mente de ikke, at centret skulle være forpligtet til at fremme afholdelsen af rundbordsdrøftelser, og gav udtryk for, at der kan være mere effektive metoder til at involvere civilsamfundet i centrets arbejde. Kommissionen er enig i dette synspunkt og foreslår i den forbindelse en ændring af forordningen.

Evaluatorerne mener imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt også fremover at afholde europæiske rundbordsdrøftelser, hvor aktører fra nationalt plan bringes sammen, idet en sådan aktivitet giver arbejdet en fællesskabsdimension. Kommissionen vil især gerne fremhæve de tre europæiske rundbordsdrøftelser om antisemitisme, islamofobi og den interkulturelle dialog, som blev afholdt af centret på Kommissionens anmodning ultimo 2002 og primo 2003, som et eksempel på drøftelsernes potentielle værdi. Kommissionens ændringsforslag vil indebære, at centret kan fortsætte denne tilgang.

Forskning og analyse

Centret har indtil for nylig kun rådet over meget begrænsede interne forsknings- og analyseressourcer, men er i gang med at rekruttere ekstra personale for at styrke denne funktion. Det står klart, at centret med det forhåndenværende budget ikke vil kunne levere egentlig forskning i større omfang på området. Det vil snarere være nødt til at koncentrere sig om analyse og fortolkning af ekstern forskning og tilskynde universiteter, forskningsinstitutter og eventuelt regeringerne til at levere relevant forskning. De eksterne evaluatorer påpeger, at det er vigtigt, at centret kun påtager sig yderligere forskning i de tilfælde, hvor det strategisk stemmer overens med dets overordnede mål. Kommissionen er fuldstændig enig heri og understreger, at centrets hovedkræfter bør koncentreres om prioriterede kerneaktiviteter og ikke bør bruges på deltagelse i forskningsprojekter af underordnet art.

Udbredelse af oplysninger og data

Centret har udarbejdet en lang række publikationer fra almindelige rapporter, magasiner og nyhedsbreve til offentliggørelse af særlige undersøgelser efter behov. Mange af publikationerne er tilgængelige fra Overvågningscentrets websted, hvorfra der også kan hentes andre oplysninger om dets aktiviteter, rolle og arbejdsopgaver. Imidlertid finder Kommissionen det foruroligende, at der ikke har været nogen klart defineret kommunikationsstrategi, eftersom centrets primære mål er at støtte Fællesskabet og medlemsstaterne, når de træffer foranstaltninger; flere af kommunikationsredskaberne har tilsyneladende været uhensigtsmæssige og upræcise. Kommissionen er enig i evaluatorernes konklusion om, at centret bør vedtage en klar kommunikationsstrategi, som omfatter alle kommunikationsformer og forholdet imellem disse, herunder rapporter, nyhedsbreve og websted med særligt fokus på målgruppernes behov(især politiske bestlutningstagere i medlemsstaterne og EU-institutionerne). Kommunikationsstrategien bør anvendes som et arbejdsredskab ved udformningen af alle aktiviteter, således at det sikres, at det fra begyndelsen står klart, præcist hvordan det enkelte produkt vil blive anvendt og til hvilket publikum. Kommissionen har med tilfredshed bemærket, at centret er begyndt at følge disse retningslinjer.

Årsrapporter

Overvågningscentret har udgivet årsrapporter for årene 1998, 1999, 2000 og 2001. Dækningen i rapporterne for 1998 og 1999 og især dataenes kvalitet og sammenlignelighed var uvægerligt ikke så stærk, som man kunne ønske sig. Rapporterne har efterhånden fået et mere præcist sigte, og der er sammenhæng med EU's prioriterede områder beskæftigelse, social integration og bekæmpelse af forskelsbehandling. Denne udvikling skal fastholdes. Kommissionen foreslår, at der i forordningen etableres en klar sammenhæng mellem centrets arbejde og EU's andre prioriterede områder, således at det sikres, at dette udmunder i en merværdi for den politiske udviklingsproces på europæisk og nationalt plan. Kommissionen skønner, at centret på denne måde vil få større betydning for den politiske beslutningstagning på forskellige niveauer.

3.3. Overvågningscentrets ressourcer

I perioden fra oprettelsen i 1998 til udgangen af 2002 har Overvågningscentret disponeret over et budget på ca. 20,5 mio. EUR i form af forpligtelsesbevillinger. Et yderligere beløb på 1,5 mio. EUR var til rådighed i 1998, men blev ikke brugt. I årene 1998-2000 blev der brugt mindre end det bevilgede beløb, primært fordi Overvågningscentret ikke blev fuldt operationelt så hurtigt som forventet.

Forpligtelsesbevillingerne for 2003 udgør 6,5 mio. EUR, hvoraf 3,3 mio. EUR er afsat til drift og personaleudgifter og 3,2 mio. EUR til aktiviteter. Evaluatorerne har ikke kommenteret den samlede tildeling til centret, men gør opmærksom på, at en større del af ressourcerne (såvel de aktivitets- som personalebestemte) bør helliges arbejde, som vedrører centrets primære opgave, nemlig indsamling af objektive, pålidelige og sammenlignelige data. Centret har gjort opmærksom på, at de finansielle tildelinger til informationsindsamlingssystemet Raxen efter etableringen af nationale kontaktpunkter i alle 15 medlemslande udgør 53 % af driftsbudgettet. Kommissionen er af den holdning, at den samlede EU-støtte til centret generelt er tilstrækkelig til at dække dets aktiviteter, selv om den nødvendigvis må øges for at tage højde for udvidelsen.

Evaluatorerne konkluderer, at man, for at kunne foretage en overordnet vurdering af centrets værdi, skal sammenholde den investering, som foretages over Fællesskabets budget, med de resultater, som centret har præsteret. Som tidligere nævnt har problemerne med dataenes kompatibilitet hidtil begrænset resultaterne for Fællesskabet og medlemsstaterne, og denne kendsgerning forhindrer evaluatorerne i at drage en overordnet konklusion. Set i lyset heraf noterer evaluatorerne sig, at centret ikke kan siges at have demonstreret god nytteværdi for de 13 mio. EUR, som det har modtaget i forpligtelsesbevillinger i årene 1998-2001. Evaluatorerne har registreret en omprioritering, som kan betyde, at denne situation vil ændre sig. Kommissionen anbefaler, at spørgsmålet om nytteværdi undersøges på ny, når disse ændringer slår igennem. Denne konklusion uddybes i det følgende.

3.4. I hvilken grad er Overvågningscentrets mål hensigtsmæssige?

Forordningen om oprettelse af Overvågningscentret blev vedtaget før Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse, som medførte nye beføjelser til Fællesskabet på området for bekæmpelse af forskelsbehandling og til både Den Europæiske Union og Fællesskabet i forbindelse med oprettelse af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed [4]. Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse er der blevet vedtaget en række direktiver [5] med henblik på at styrke princippet om forbud mod forskelsbehandling, modernisere tilgangen til ligebehandlingsspørgsmål og fremme konvergensen mellem medlemsstaterne. Der er endvidere truffet foranstaltninger i henhold til EF-traktatens afsnit IV til fremme af beskyttelsen og integrationen af indvandrere og asylansøgere, især i forbindelse med familiesammenføringer [6], og på nuværende tidspunkt ligger en række forslag i Rådet om styrkelse af det retlige samarbejde i forbindelse med racisme- og fremmedhadsrelaterede forbrydelser på grundlag af EF-traktatens artikel 29, 31 og 34 (se fodnote 4) med henblik på ajourføring af den fælles aktion om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, som blev vedtaget i 1996. Desuden har Fællesskabet i forbindelse med Lomé-konventionerne og Cotonou-aftalen mellem EU og stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet forpligtet sig til at forbedre ikke-forskelsbehandlingen i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og til at udarbejde foranstaltninger mod racisme og fremmedhad. Overvågningscentret skal ses som ét af resultaterne af denne forpligtelse.

[4] Med Amsterdam-traktaten fik Fællesskabet nye beføjelser i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og især i medfør af dennes artikel 13 med henblik på bekæmpelse af forskelsbehandling bl.a. på grund af race eller etnisk oprindelse. Der blev også indført et nyt afsnit IV i traktaten, hvori der stilles krav om vedtagelse af foranstaltninger i forbindelse med den frie bevægelighed for personer, indvandring og asyl, retligt samarbejde i civilsager og foranstaltninger på området for politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager.

[5] Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, side 22).

[6] Se især udkast til direktiv om retten for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en EU-medlemsstat til familiesammenføring. Der blev opnået politisk enighed om udkastet i Rådet den 28.2.2003.

Evaluatorerne anbefaler, at centrets driftsområder ajourføres, således at disse afspejler den nuværende, mere omfattende kompetence til at behandle racisme- og fremmedhadsfænomener. Kommissionen er enig i denne tilgang og udarbejder forslag desangående.

Evaluatorerne konkluderer desuden, at der på nuværende tidspunkt hersker nogen retsusikkerhed om centrets evne til at takle situationer, der omfatter problemer som racevold, eftersom dette ikke er nævnt udtrykkeligt i forordningen. På baggrund af høringerne af bl.a. medlemsstaterne finder Kommissionen det ikke nødvendigt at præcisere dette punkt, eftersom det står klart, at racevold og racehad er en del af det racisme- og fremmedhadsfænomen, som der henvises til i forordningens artikel 2.2. Derfor finder Kommissionen frygten for retsusikkerhed ubegrundet.

Geografisk dækning

Evaluatorerne konkluderer, at der ikke er behov for at ændre centrets geografiske dækning til at omfatte sammenligninger med lande uden for EU. Forberedelserne til udvidelsen er allerede iværksat (finansieret af Phare i 2003) med etableringen af den første række af kontaktpunkter i de nye medlemsstater, som efter tiltrædelsen bliver medlem af Raxen-nettet. Kommissionen deler dette synspunkt, men foreslår at bestyrelsen, for at lette kommende udvidelser, skal have mulighed for at invitere uafhængige eksperter fra kandidatlandene til at deltage i sine møder (se nedenstående).

Ændringer i omfanget af Overvågningscentrets arbejdsopgaver

Evaluatorerne overvejede to eventuelle ændringer af Overvågningscentrets arbejdsopgaver: den første skulle give centret en større rolle i kampagner og i lobbyvirksomhed, den anden skulle udvide dets ansvarsområde til at omfatte andre former for diskrimination (som de i EF-traktatens artikel 13 omtalte) og/eller menneskerettigheder mere generelt. Imidlertid tydede Kommissionens høringer på bred enighed i evaluatorernes konklusion om, at sådanne ændringer, hverken var hensigtsmæssige eller nødvendige. De fleste respondenter mente, at centret fortsat burde koncentrere sig om racisme, at en udvidelse til andre områder ville skabe uønsket spredning af de begrænsede ressourcer, som centret sandsynligvis vil have til rådighed, og at det ville betyde en mindre fokusering på racisme. Kommissionen er enig i denne konklusion og foreslår, at centret fortsat fokuserer på racismeproblemet og lignende udtryk for intolerance.

Overvågningscentrets navn

I den eksterne evaluering blev der givet udtryk for, at Overvågningscentrets navn synes at rumme forskellige betydningsnuancer på de forskellige fællesskabssprog, og at det på nogle indikerer en myndighedslignende eller "tilsynsførende" funktion. Resultatet af Kommissionens høringer vidner ikke om stærk tilslutning til at ændre navnet, hverken fra medlemsstaternes eller fra bestyrelsens side. Tværtimod udtrykkes bekymringer for, at en navneændring ville svække centrets identitet, især hvis sigtet hermed er at fokusere mere på fremme af forskelligartethed end på racismeovervågning.

3.5. Organisationens effektivetet

Ledelsesstruktur

Overvågningscentrets ledelsesstruktur er fastlagt i forordningen fra 1997. Den omfatter en bestyrelse, et forretningsudvalg og en direktør. Bestyrelsen består af uafhængige medlemmer, som er udpeget af den enkelte medlemsstat, Europa-Parlamentet og Europarådet og en repræsentant fra Kommissionen. Forretningsudvalget består af bestyrelsens formand og næstformand samt højst tre andre medlemmer af bestyrelsen, heriblandt den af Europarådet udpegede person og Kommissionens repræsentant. Bestyrelsens afgørelser skal vedtages af totredjedele af medlemmerne.

Der er et altoverskyggende behov for, at Overvågningscentrets bestyrelse afstikker de overordnede politiske retningslinjer inden for rammerne af Rådets forordning og udfører visse overvågningsfunktioner som f.eks. etableringen af arbejdsprogrammer og budgetstyring. I evaluatorernes konklusion hedder det, at det er vanskeligt for en enkelt gruppe at overkomme alle disse opgaver. Situationen vanskeliggøres af, at bestyrelsesmedlemmerne ifølge forordningen skal have ekspertise inden for menneskerettigheder og analyse af racistiske, fremmedhadsrelaterede og antisemitiske fænomener, frem for på områder som organisationsforvaltning, planlægning og budgetstyring. Desuden hæftede evaluatorerne sig ved, at der allerede er tale om en stor bestyrelse (med 18 medlemmer), og at EU's udvidelse på det nuværende grundlag vil betyde en stigning til mindst 28 personer. De konkluderer imidlertid, at centrets ledelsesstruktur, set i lyset af emnets følsomme karakter, fortsat bør omfatte medlemmer fra alle medlemsstater. De anbefaler en revision af bestyrelsens funktioner, således at den får en tilsynsførende rolle med årlige møder og særlige nøglefunktioner. De fleste af de eksisterende forvaltningsmæssige og tekniske funktioner ville således overgå til mindre og mere effektive organer. De foreslår en styrkelse af forretningsudvalget og oprettelse af et videnskabeligt udvalg, som tilsammen ville få ansvaret for at vejlede og føre tilsyn med direktøren og hendes personale. Evaluatorerne anbefaler, at såfremt der skal oprettes et styrket forretningsudvalg og et videnskabeligt udvalg, bør de medlemmer, som ikke på anden vis modtager vederlag for deres indsats for centret, modtage en passende betaling. Centrets sekretariat mener, at den overordnede tilgang, som evaluatorerne anbefaler, er forbundet med fordele.

Evaluatorerne vurderer, at bestyrelsen i sin nye sammensætning eventuelt kan udgøres af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer frem for uafhængige eksperter, mens det nye videnskabelige udvalg skal sikre uafhængighed i de overordnede politiske retningslinjer. At dømme ud fra Kommissionens høringer er der bred tilslutning til evaluatorernes konklusion om, at der skal være et meget tættere samarbejde mellem centret og myndighederne i medlemsstaterne, både i forbindelse med dataindsamling, og når det skal sikres, at medlemsstaterne tager højde for de oplysninger, som centret har udarbejdet, når de træffer foranstaltninger til bekæmpelse af racisme. Imidlertid er centrets nuværende bestyrelse af den holdning, at bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed er afgørende for en institution, som i hvert fald delvist beskæftiger sig med at indsamle oplysninger om, hvilke konsekvenser de enkelte medlemsstatsregeringers politikker og praksis har for omfanget af racisme og fremmedhad. De gør opmærksom på, at andre menneskerettighedsorganisationer, som f.eks. FN, også består af uafhængige eksperter.

Endelig nævner evaluatorerne, at beslutningsprocedurerne, som er baseret på totredjedels flertal i bestyrelsen, er unødvendigt besværlige for rutinemæssige afgørelser. De anbefaler indførelse af et system, som gør det muligt for bestyrelsen, eller frem over forretningsudvalget, at træffe mindre afgørelser ved simpelt flertal. Større beslutninger som godkendelse af det årlige budget, arbejdsprogrammer og årsrapporten vil fortsat kræve totredjedels flertal. Kommissionen bemærker, at en sådan afstemningsordning i betydelig grad ville lette beslutningsprocessen, og at en sådan for nylig er blevet indført i et sammenligneligt agentur, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon.

Kommissionen er enig i, at den eksisterende ledelsesstruktur, som den er fastlagt i forordningen, i mange tilfælde ikke er tilpasset til de afgørelser, som centret skal træffe. Som det var tilfældet med Overvågningscentrets forløber, Den Rådgivende Kommission om Racisme og Fremmedhad (den såkaldte Kahn-Kommission), besidder bestyrelsen en stor mængde viden om og erfaring med racisme og fremmedhad fra mange forskellige fagområder og områder af civilsamfundet. Bestyrelsesmedlemmerne har ekspertise på racismeområdet, og de har ydet et utrolig værdifuldt input til medlemsstaternes diskussioner om udvikling af indholdet af udkast til rapporter og definition af prioriterede områder og tilgange. Bestyrelsen har også været involveret i drøftelser af centrets politiske forhold til regeringerne og EU-institutionerne og har således forsøgt at fastlægge centrets rammer i forhold til andre organer. Især den første bestyrelse (1998-2001) fokuserede i højere grad på disse spørgsmål end på deciderede administrative opgaver.

Imidlertid er der også påvist nogen forvirring om bestyrelsens overordnede rolle og ansvar, hvilket til dels skyldes, at den af nogle betragtes som en fortsættelse af Kahn-Kommissionen. Mange af bestyrelsens vigtigste ansvarsområder vedrører ifølge Rådets forordning langsigtet og strategisk planlægning, organisationsmæssige beslutninger inden for centret, budgetforvaltning og -kontrol samt spørgsmål om menneskelige ressourcer (især udnævnelse af direktøren). På trods af at bestyrelsesmedlemmerne har et ansvar for at føre tilsyn med disse funktioner, stiller forordningen ikke krav om, at de skal besidde færdigheder på disse område (selv om nogle gør), og der er opstået budgetmæssige og administrative problemer. De kommentarer, som Revisionsretten og Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har fremsat om decharge for centrets budget, giver anledning til bekymring. Kommissionen mener, at de nuværende problemer vil blive forværret af udvidelsen, med mindre der omgående træffes foranstaltninger til at ændre beslutningsproceduren og tydeliggøre de forskellige aktørers ansvarsområder.

Kommissionen er overordnet enig i de forslag, som evaluatorerne har fremlagt med henblik på at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne har de fornødne kompetencer, erfaringer og muligheder, som stiller dem i stand til at sikre centret en velfungerende administration. Desuden har forslagene den fordel, at de styrker forbindelserne mellem centret og medlemsstaternes politiske beslutningstagere, hvilket især gælder forslaget om, at bestyrelsen bør bestå af repræsentanter fra medlemsstaternes regeringer. Imidlertid finder Kommissionen også visse potentielle ulemper i de strukturer, som evaluatorerne foreslår, især for så vidt angår opfattelsen af centrets uafhængighed. De høringer, som Kommissionen har gennemført, understøtter generelt Kommissionens konklusioner.

I Kommissionens høringer blev mulighederne for at optimere effektiviteten i centrets beslutningsprocedure gennemgået, idet der blev taget højde for tre kriterier:

- For det første bør bestyrelsen og forretningsudvalget bibeholde den ekspertise, som er nødvendig for at træffe afgørelser vedrørende racisme og fremmedhad i EU.

- For det andet bør bestyrelsen og forretningsudvalget også råde over den fornødne ekspertise til at træffe afgørelser om de budgetmæssige, økonomiske og administrative spørgsmål, som opstår i enhver offentlig sektor.

- For det tredje bør bestyrelsens og forretningsudvalgets sammensætning maksimere centrets indflydelse på medlemsstaternes politiske beslutningstagere, samtidig med at de bevarer evnen til at sikre centrets uafhængighed.

I den forbindelse overvejede Kommissionen en række muligheder lige fra opretholdelse af de eksisterende ordninger [7] over evaluatorernes forslag baseret på repræsentanter for de nationale regeringer og blandede systemer med uafhængige eksperter og regeringsrepræsentanter til en model, hvor der trækkes på ekspertisen hos lederne af specialiserede organer i medlemsstaterne, som har ansvar for uafhængigt at fremme racemæssig ligestilling og bekæmpelse af racediskrimination.

[7] Den nuværende bestyrelse går klart ind for, at den eksisterende struktur opretholdes, men mener dog, at den skal styrkes gennem oprettelse af særlige underudvalg med ansvar for de forskellige aspekter af arbejdet.

Under inddragelse af alle de synspunkter, som fremkom i forbindelse med høringerne, mener Kommissionen, at evaluatorernes forslag af nogle interessenter vil kunne opfattes som uacceptabel indblanding i Overvågningscentrets uafhængighed. En blandet ordning, bestående af en uafhængig ekspert og en regeringsrepræsentant fra hver medlemsstat, ville sandsynligvis blive besværlig og særdeles udgiftskrævende. En fortsættelse af de nuværende ordninger, hvor der lægges vægt på medlemmernes ekspertise på racismeområdet, ville ikke løse de problemer, som evaluatorerne har påvist i forbindelse med forvaltningstilsyn. Imidlertid skabte forslaget om, at bestyrelsen og forretningsudvalget skulle trække på den ekspertise, der findes i eksisterende specialiserede organer (uanset om det drejer sig om organer, som er formelt udnævnt af medlemsstaterne i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF eller andre offentlige organer med lignende ekspertise), stor opbakning fra interessenterne. Lederne af disse organer (formænd, direktører eller ombudsmænd) skal

- nødvendigvis have tætte kontakter til nationale, regionale og lokale myndigheder gennem deres formelle funktion i medlemsstaterne

- være velfunderet på området for bekæmpelse af racisme samt være godt inde i de nationale forhold

- have erfaring med ledelse af en offentligt finansieret organisation og

- være i stand til at handle uafhængigt af nationale regeringer.

Kommissionen mener derfor, at en bestyrelse, som er sammensat af sådanne personer, vil være i stand til at bibringe centret de nødvendige færdigheder og den nødvendige ekspertise til at sikre en effektiv forvaltning og et effektivt tilsyn. Derfor har Kommissionen udarbejdet et forslag desangående.

Organisationsstruktur

Forholdet mellem antallet af ansatte, som beskæftiger sig med henholdsvis administration og drift, er i store træk på linje med forholdet i andre agenturer.

Ansvaret for fordelingen af personale, som beskæftiger sig med dataindsamling, forskning og udgivelse, sorterer under centrets direktør. Overvågningscentret valgte på et tidligt tidspunkt at sammensætte et personale, som skulle varetage informationsformidling og profilere centret, frem for at fokusere på dataindsamling, forskning og analyse. Kommissionen er af den holdning, at denne beslutning forsinkede de fordele, som centret kan bibringe, og at det påvirkede kvaliteten af visse af centrets første resultater. Som nævnt agter centret nu at ansætte flere forskere, men fastholder ikke desto mindre, at det behøver en stærk kommunikationspolitik for at kunne udbrede de tilgængelige oplysninger og for effektivt at kunne levere information til Fællesskabet, medlemsstaterne, andre organisationer og medierne. Medlemsstaterne har i høringerne med Kommissionen givet udtryk for, at de ville værdsætte øget fokus på kontakten til de nationale regeringer og politiske beslutningstagere. Kommissionen er enig med evaluatorerne i, at øgede bestræbelser på at forbedre kvaliteten (frem for kvantiteten) i dataindsamlingen er nødvendige, således at centret sættes i stand til at tilbyde produkter til Fællesskabet og medlemsstaterne, som frembyder et supplement til den politiske beslutningsproces. De foreslåede ændringer af bestyrelsens sammensætning vil bidrage til at løse dette problem, men er ikke tilstrækkelige i sig selv. Der er også behov for et tættere samarbejde med nationale myndigheder, især nationale statistikkontorer.

Udvikling og overvågning af arbejdsprogrammer

Overvågningscentret har for hvert år udarbejdet et arbejdsprogram, som i overensstemmelse med forordningen fra 1997 er blevet godkendt af bestyrelsen. Der er udarbejdet arbejdsprogrammer på årsbasis, men et overordnet strategipapir blev godkendt af bestyrelsen i juni 2002. Evaluatorerne bemærkede, at der i de første arbejdsprogrammer ikke var en klar sammenhæng med centrets mål, hvilket gjorde det vanskeligt at se, hvordan de enkelte projekter passede ind i de overordnede rammer, men dette problem er nu blevet løst. For så vidt angår de mere langsigtede perspektiver i nogle af Overvågningscentrets arbejdsopgaver - f.eks. dataindsamling - anbefaler evaluatorerne, at der udarbejdes et treårsprogram, som ledsages af præcise årlige programmer. Dette ville kræve fastlæggelse af strategiske mål og sætte bestyrelsen og forretningsudvalget i stand til at sikre, at centret følger en aftalt strategi på mellemlang sigt.

Evaluatorerne noterer sig, at Overvågningscentret for nylig har indført en proces for, hvordan fremskridtene i gennemførelsen af arbejdsprogrammet skal indberettes til forretningsudvalget og bestyrelsen. De konkluderer imidlertid, at indberetningsproceduren kunne videreudvikles gennem en mere formel kontrol af de enkelte projekter. Forretningsudvalget har for nylig aftalt, at evalueringsrapporterne bør være mere strukturerede og afspejle strukturen i selve arbejdsprogrammet, som i videst muligt omfang skal indeholde succeskriterier for at gøre processen til et effektivt forvaltningsredskab.

Finansiering og administration

Overvågningscentret har været nødt til at takle store udfordringer, for så vidt angår det administrative og finansielle ansvar, som knytter sig til oprettelsen af et Fællesskabsagentur. I rapporterne fra Revisionsretten understreges problemernes omfang. I den seneste rapport, som vedrører budgettet for 2001, fokuseres endnu en gang på en række problemer. Selv om Revisionsretten overordnet har opnået en rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for 2001 blev udført på en pålidelig facon, påpeger den visse forhold, som giver anledning til bekymring:

- De bevillinger, som blev fremført til 2002 (1,2 mio. EUR), var fordoblet i forhold til de foregående år. Overvågningscentret forklarer dette med bestyrelsens sene godkendelse af arbejdsprogrammet og med forsinkelser i gennemførslen af Raxen-nettet af nationale eksperter. Kommissionen har gennem sin repræsentant i bestyrelsen udtrykt bekymring over omfanget af de seneste års fremførsler. Desuden vedrørte den forsinkede godkendelse af arbejdsprogrammet kun nogle få aktiviteter ud af det samlede program. Kommissionen bifalder centrets beslutning om at fremskyde fremlæggelsen af sine arbejdsprogrammer, hvilket har bevirket, at arbejdsprogrammet for 2003 blev godkendt af bestyrelsen i november 2002.

- Over 40 % af betalingerne i forbindelse med driftsbevillingerne blev foretaget inden for de sidste tre måneder af 2001, hvilket tyder på "utilstrækkeligt tilsyn" med de projekter, som blev finansieret i løbet af det foregående år. Kommissionen er bekymret over centrets hidtidige udviste evne til at sikre en nøje styring af projekter og det cash flow, der er forbundet hermed.

- Den form for ændringer, som i 2001 blev foretaget i de forskellige kontrakter mellem centret og de nationale kontaktpunkter, brød med princippet om specificitet i centrets budgetforpligtelser.

- Der blev givet finansiering med tilbagevirkende kraft til et projekt, som centret den gang ikke var i stand til at give nærmere oplysninger om.

Kommissionen konstaterer med tilfredshed, at Overvågningscentret i sit svar til Revisionsretten angiver, at det har behandlet eller agter at behandle en række af disse forhold med henblik på overordnet at forbedre forvaltningen og budgetstyringen. Kommissionen er dog fortsat bekymret over omfanget og årsagen til Revisionsrettens kommentarer og over andre forhold, som ikke er nævnt i Revisionsrettens rapporter, men er påpeget af evaluatorerne (som f.eks. procedurer og kontrakter i forbindelse med offentlige indkøb), hvilket tyder på, at der er behov for forbedret kontrol med finansielle og budgetmæssige aspekter. Selv om der allerede er truffet foranstaltninger på nogle af punkterne i form af ændringer i forordningen, som bringer den på linje med den nye finansforordning, mener Kommissionen, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at styrke centrets kapacitet til effektivt at takle disse problemer.

Rekruttering og oprettelse af centret

Evaluatorerne konstaterede, at Overvågningscentret fandt de indledende rekrutteringsprocedurer besværlige, især i forbindelse med ansættelse af det første personale efter direktøren. De anbefaler, at Kommissionen ved oprettelse af et agentur stiller personale til rådighed i en periode for at hjælpe med at overholde de foreskrevne procedurer. Kommissionen har taget denne anbefaling til efterretning.

Forholdet med Europa-Kommissionen og andre europæiske institutioner

Kommissionen har en repræsentant i centrets bestyrelse og forretningsudvalg (ud af 18 medlemmer), og har givet Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold det overordnede ansvar for relationerne med Overvågningscentret.

Overvågningscentrets forhold til andre generaldirektorater har udviklet sig i takt med udviklingen i Fællesskabets ansvarsområder, især med Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse. Centret opererer på kompetenceområder, som sorterer under andre dele af Kommissionen som f.eks. GD for Retlige og Indre Anliggender, GD for Uddannelse og Kultur og GD for Forskning. Centret har også et samarbejde med generaldirektorater, som har et horisontalt politisk ansvar f.eks. generaldirektoraterne Udvidelse, Eksterne Forbindelser, Personale og Administration og Budget.

Foranlediget af denne udvidelse af de generaldirektorater, som har en politisk interesse i Overvågningscentrets arbejde, har Kommissionen konkluderet, at der er behov for at revidere dens repræsentation i centrets bestyrelse. Et forslag desangående indgår i forslaget til omarbejdning af den forordning om oprettelse af centret, som ledsager denne meddelelse.

Overvågningscentret har desuden etableret et stadigt mere produktivt samarbejde med Europa-Parlamentet og Europarådet. Regionsudvalget har ligeledes udvist interesse i Overvågningscentrets arbejde, hvilket afspejler vigtigheden af, at de lokale og regionale myndigheder yder en indsats i forbindelse med bekæmpelse af racisme og racediskrimination. Kommissionen sætter stor pris på Regionsudvalgets interesse i centrets arbejde og dets engagement i særlige aspekter af centrets arbejde (f.eks. undersøgelsen af og konferencer om integration af de islamiske samfund i visse byer). Dette praktiske engagement kunne med fordel videreudvikles.

3.6. De overordnede konklusioner i den eksterne evaluering

Rammerne for evaluering af Overvågningscentret blev baseret på fem nøgleområder: relevans, ydeevne, effektivitet, nytteværdi og bæredygtighed. Evaluatorerne sammenfatter de overordnede konklusioner under følgende overskrifter:

Relevans: Er aktiviteterne i det arbejdsprogram, som Overvågningscentret har sammensat, hensigtsmæssige set i lyset af centrets arbejdsopgaver, bredere politiske målsætninger og de problemer, som forbindes med racisme og fremmedhad i Europa?

Overordnet synes omfanget af det arbejde, som er fastlagt i Overvågningscentrets målsætninger, at være hensigtsmæssigt. Imidlertid anbefaler evaluatorerne, at der i arbejdsprogrammet fokuseres mere på den primære målsætning om dataindsamling og analyse, og har til gengæld foreslået andre områder, som der bør fokuseres mindre på. De konstaterer, at Overvågningcentret kun vil få held til at nå sit primære mål gennem samarbejde med et antal partnere, herunder medlemsstaternes regeringer, ngo'er og andre.

Ydeevne: Hvor godt fungerer Overvågningscentret som organisation, og i hvilket omfang repræsenterer resultaterne en god nytteværdi i forhold til den finansiering, der er ydet?

Evaluatorerne antyder, at centret er i færd med at sikre sig, at det er veldrevet. De konkluderer, at de forskellige forvaltningsområder, som blev undersøgt - finanskontrol, virksomhedsplanlægning, personaleadministration osv. - forekommer hensigtsmæssige eller er under omarbejdning. De konstaterer imidlertid, at der kan være behov for ændringer i bestyrelsens sammensætning for at sikre en mere effektiv beslutningstagning - især set i lyset af EU's udvidelse (se tidligere).

Evaluatorerne fandt det vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere spørgsmålet om god nytteværdi for pengene, fordi Overvågningscentret endnu ikke havde frembragt markante resultater på sit primære område, som vedrører levering af sammenlignelige data. På den baggrund konkluderer de, at centret, set i lyset af forsinkelserne omkring oprettelsen og de relativt beskedne beløb, som der blev bevilget til dets primære aktivitet i de første tre år, ikke kan siges have demonstreret god nytteværdi for de 13 mio. EUR, det havde modtaget i forpligtelsesbevillinger indtil udgangen af 2001. Imidlertid konstaterede de tegn på et prioriteringsskifte i 2001, som kan betyde, at Overvågningscentret vil begynde at producere resultater, som afspejler den betydelige finansiering det har modtaget og fortsat modtager.

Effektivitet: I hvilken grad opfylder Overvågningscentret sine specifikke og generelle målsætninger og bidrager til opnåelse af bredere politiske EU-mål eller nationale mål om bekæmpelse af racisme og fremmedhad? Hvilken merværdi giver en tilgang på EU-plan set i forhold til separate foranstaltninger på nationalt plan?

Evaluatorerne konkluderer, at det er for tidligt at vurdere, hvorvidt Overvågningscentret er effektivt mht. opnåelse af sine generelle målsætninger. Arbejdet med centrets vigtigste resultater pågår stadig, og der kan ikke foretages vurderinger af leveringen af sammenlignelige oplysninger, før sådanne faktisk leveres. Imidlertid indskærper evaluatorerne, at det er vigtigt, at centret er klar over behovet for at frembringe en merværdi på Fællesskabsplan - det skal ikke blot varetage funktioner, som kunne varetages af en medlemsstat. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at levere data om medlemsstater, som ikke er sammenlignelige, - en merværdi på Fællesskabsplan består i at skabe sammenlignelighed, således at der kan drages konklusioner om effektiviteten af de forskellige politikker og praksis til bekæmpelse af racisme. Der kan knyttes lignende kommentarer til andre af Overvågningscentrets aktiviteter. Dette punkt opnåede massiv tilslutning fra medlemsstaternes myndigheder ved de høringer, som Kommissionen afviklede.

Nytteværdi: I hvilket omfang opfylder Overvågningscentrets resultater målgruppernes behov?

Evaluatorerne konstaterer, at Overvågningscentrets målsætninger betragtes som vigtige af målgrupperne, men at der er behov for yderligere fokus på, hvordan resultaterne opfylder interessenternes behov.

Bæredygtighed: I hvilken grad kan det forventes, at Overvågningscentrets aktiviteter kan opretholdes på længere sigt? Har centrets aktiviteter en varig effekt i form af øget opmærksomhed på og forståelse af racisme og fremmedhad i Europa?

Også her konkluderer evaluatorerne, at det er for tidligt at udtale sig om, hvor meget centret har opnået på dette område på grund af de manglende endelige resultater. Kommissionens egne høringer af medlemsstaterne peger på, at centret endnu ikke har etableret en stærk profil på området.

4. Kommissionens konklusioner

Kommissionen mener, at den eksterne evaluering har resulteret i en værdifuld gennemgang af Overvågningscentrets resultater, og at den især har sat fokus på en række punkter, hvor der er behov for ændringer. Navnlig er dens konklusion om, at centret ikke har demonstreret god nytteværdi for de 13 mio. EUR, som er bevilget frem til udgangen af 2001, foruroligende. Eftersom den periode, som evalueringen dækkede, udløb i december 2001, har centrets sekretariat allerede haft lejlighed til at kommentere evaluatorernes anbefalinger, og det har allerede reageret eller er begyndt at reagere på en række af de spørgsmål, som falder inden for dets ansvarsområde. I det omfang det er hensigtsmæssigt, er centrets reaktion angivet under de forskellige punkter, som er gennemgået herover.

I tilgift har centrets bestyrelse fremsendt sine egne synspunkter til Kommissionen som led i den høringsproces, som blev iværksat efter evalueringens færdiggørelse. Bestyrelsen fokuserede på de aspekter, som vedrører sammensætningen af selve bestyrelsen. Den konkluderede, at bestyrelsen fortsat skulle bestå af ét medlem pr. medlemsstat, at den fortsat skulle bestå af uafhængige eksperter, og at den for at forbedre effektiviteten i beslutningstagningen kunne nedsætte separate undergrupper med ansvar for forberedelse af beslutninger på særlige områder (f.eks. arbejdsprogrammer, undersøgelser og udgivelser, finansielle og administrative spørgsmål). Kommissionen har taget disse forslag til efterretning og har desuden taget højde for de synspunkter, som civilsamfundsorganisationer, der aktivt beskæftiger sig med bekæmpelse af racisme, har givet udtryk for.

Kommissionen konkluderer, at det overordnede indtryk af centrets resultater er blandet. Centret har opnået betydelige fremskridt med at oprette en organisation fra bunden, som råder over de faciliteter og menneskelige ressourcer, som er nødvendige for at udføre det pågældende arbejde. Det har oprettet et netværk af informationsleverandører i alle medlemsstater, hvilket er et forsøg på at skabe balance mellem uafhængighed og objektivitet. Det har udviklet forbindelser til andre organisationer på området (Europarådet, OSCE), som begynder at vise resultater. Men med hensyn de hidtidige resultater står det klart, at det stadig er muligt og nødvendigt at opnå kvalitets- og værdiforbedringer, især i forbindelse med dataenes objektivitet og sammenlignelighed.

I hele EU er der en stærk politisk vilje til at bekæmpe racisme og fremmedhad og forbedre effektiviteten i de aktuelle politikker og praksis. Hvis indsatsen skal lykkes, er det nødvendigt at overvåge og analysere EU's og medlemsstaternes bestræbelser samt resultatet af disse bestræbelser. Racismeovervågning i EU er en særdeles kompliceret affære, som er socialt, kulturelt og politisk ømtålelig, hvilket gør det ekstremt vanskeligt for det nye agentur at blive effektivt med det samme. Men det er afgørende, at centret takler denne udfordring, og at Kommissionen forpligter sig til at støtte centret i dets bestræbelser. Efter at have været i drift i næsten fem år har centret behov for at forbedre sin effektivitet. Det har taget skridt til at stramme op på administrationen og styrke sin strategi i samarbejde med bestyrelsen. Kommissionen mener, at centret bør koncentrere sig om sin rolle som det dataindsamlende organ, der er angivet i forordningen, og at det bør satse mindre på at profilere sig som en organisation, der udarbejder kampagner, for at rette op på den forvirring, der er skabt om dets målsætninger. I den forbindelse har bestyrelsen i sine høringer med Kommissionen udtrykt ønske om, at centrets målsætninger og opgaver tydeliggøres og præsenteres på en mere logisk facon. Kommissionen har taget dette ønske til efterretning og har udarbejdet forslag i overensstemmelse hermed.

Centrets evne til at opnå sammenlignelighed afhænger af et stærkt samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne. Dette anerkendes af alle interessenter i Kommissionens høringer. Derfor foreslår Kommissionen, at man udnytter denne mulighed til at præcisere forordningen for så vidt angår samarbejdet mellem centret og de nationale myndigheder, og således sikrer, at EU's investering giver det maksimale udbytte. Bekæmpelse af racisme er et fælles ansvar, og dette bør afspejles i forordningen.

For at sikre en merværdi på EU-plan er centret nødt til at tilpasse sine prioriterede områder til medlemsstaternes og EU-institutionernes. Kommissionen er overordentlig tilfreds med, at centret i sin årsrapport for 2001 (udgivet i december 2002) lægger vægt på problemer med racediskrimination i forbindelse med beskæftigelse, hvilket passer godt i sammenhæng med beskæftigelsesstrategien. Kommissionen opfordrer centret til at fortsætte og uddybe dette arbejde og at udvide det til andre områder, især områder, som vedrører strategien for social integration. På begge disse områder aftales EU's overordnede mål mellem Kommissionen og Rådet, hvilket afspejler en fælles forståelse for de prioriterede indsatsområder. Kommissionen foreslår, at forordningen i højere grad afspejler, at der er behov for, at Overvågningscentrets fokuserer på disse prioriterede områder.

Endelig er visse dele af den oprindelige forordning ikke længere relevant for centrets daglige arbejde, idet de udelukkende vedrører oprettelsesfasen. Kommissionen foreslår derfor, at forordningen omarbejdes, således at dele, som ikke længere er relevante, fjernes, og øvrige dele ændres, så der tages højde for erfaringerne med centrets hidtidige drift. I begrundelsen til forslaget om en omarbejdning af forordningen gives nærmere oplysninger om Kommissionens overvejelser i forbindelse med de forskellige foreslåede ændringer.