Rapport fra Kommissionen til Rådet om en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 til også at omfatte enheder med under 10 ansatte /* KOM/2003/0118 endelig udg. */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 til også at omfatte enheder med under 10 ansatte 1. Indledning Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 [1] skal medlemsstaterne hvert fjerde år indsamle statistiske oplysninger om løn- og lønomkostningsstrukturen for alle virksomheder med 10 ansatte eller derover. Da denne forordning blev udarbejdet, frygtedes det, at medtagelse af statistiske enheder med under 10 ansatte ville medføre en urimelig stor byrde for medlemsstaterne. Forordningens artikel 4 indeholdt imidlertid en bestemmelse om, at Kommissionen (Eurostat) skulle undersøge, om det var muligt i fremtiden af medtage disse mindre enheder i undersøgelserne af løn- og lønomkostningsstrukturen, og inden fire år, dvs. inden den 1. april 2003, forelægge Rådet en rapport. [1] EFT L 63 af 9.3.1999, s. 6. Ved udarbejdelsen af denne rapport har Kommissionen (Eurostat) hørt medlemsstaterne og medlemmerne af Eurostats Arbejdsgruppe vedrørende Løn og Lønomkostninger. I rapporten undersøges behovet for at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte virksomheder med under 10 ansatte, og der foreslås en mulig løsning, hvor der tages hensyn til de pågældende dataindsamlingssystemer i hver enkelt medlemsstat. Rapporten er blevet godkendt af Udvalget for det Statistiske Program. 2. Behov for at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte mindre statistiske enheder For at få et repræsentativt billede af medlemsstaternes økonomier og Den Europæiske Unions økonomi er det nødvendigt at have data fra alle virksomheder. Dette er især vigtigt, fordi virksomhedsstrukturen varierer betydeligt i EU (jf. tabel 1). Tabel 1 // Skøn over virksomhedsstørrelser i år 2000: Private virksomheder, ekskl. skovbrug/fiskeri Gennemsnitlig virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Østrig // 10 Irland // 10 Luxembourg // 10 Nederlandene // 10 Danmark // 9 Tyskland // 8 Sverige // 8 Frankrig // 7 Finland // 6 Belgien // 6 Det Forenede Kongerige // 6 Portugal // 5 Spanien // 5 Italien // 3 Grækenland // 2 EU-gennemsnit // 6 Kilde: Det Europæiske Observationscenter for SMV 2002/02 Mikrovirksomheder [2] (dvs. virksomheder med under ti ansatte) er mere udbredt i visse EU-økonomier, og de er ofte kendetegnet ved specifikke karakteristika (de har f.eks. kortere levetid og er mindre eksportorienterede). Specifikke politiske initiativer, som tager sigte på at støtte og fremme små virksomheder, skal baseres på statistiske oplysninger af god kvalitet. Indsamlingen af data fra mikrovirksomheder indebærer imidlertid ofte forholdsvis store omkostninger for en arbejdsgiver med begrænsede personale- og edb-behandlingsressourcer. Regeringerne tøver forståeligt nok med at øge de små virksomheders administrative byrde i en tid, hvor konkurrenceevne og iværksætterånd søges fremmet. Der skal derfor skabes en realistisk balance mellem databrugernes og de små virksomheders behov. [2] I dette papir skal der ved "mikrovirksomhed " forstås "statistiske enheder med under 10 ansatte". 3. Erfaring med indsamling af data fra små virksomheder Nogle medlemsstater har gennemført undersøgelser vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om løn og lønomkostninger fra mikrovirksomheder (se oversigten i tabel 2). Disse erfaringer viser, at dette segment af økonomien har karakteristika, som klart adskiller det fra større virksomheder. Mikrovirksomheder etableres og forsvinder hurtigere end andre virksomheder. Svarprocenterne i forbindelse med undersøgelserne er ofte lavere, og mikrovirksomhederne skal have længere tid til at udarbejde oplysningerne, fordi de typisk mangler edb-baserede virksomhedsregnskabssystemer og er henvist til manuelle optegnelser. Tabel 2 // Oversigt over tidligere arbejde udført af medlemsstaterne Portugal // Analyser af erhvervsstrukturundersøgelsen i 2000 og kvartalsundersøgelsen af lønninger i 2001 (4. kvartal) viser, at de mindre statistiske enheders svarprocent i forbindelse med undersøgelsen typisk er lavere end de større statistiske enheders. Frankrig // Frankrig forsøgte at udvide undersøgelserne vedrørende lønomkostnings- og lønstrukturen i 1992 til også at omfatte enheder med under 10 ansatte. Dette viste sig at være for vanskeligt at gennemføre, og det støttedes ikke af arbejdsgiverne. Manglende ressourcer og organisatoriske ændringer har forhindret senere udvidelser. Italien // Analyser af erhvervsstrukturundersøgelsen i 2000 viser, at statistiske enheder med under 10 ansatte har særlige karakteristika sammenlignet med større enheder, f.eks. lavere lønomkostninger, lidt flere præsterede arbejdstimer, lavere undersøgelsessvarprocenter og relativt flere tilfælde af manglende dataposter. Grækenland // Sideløbende med den årlige industriundersøgelse er der de sidste tre år gennemført en stikprøveundersøgelse, som omfatter enheder med under 10 ansatte. Der foreligger oplysninger om typen af ansatte, løn og lønomkostninger. Spanien // Kvartalsundersøgelsen af lønomkostninger i Spanien giver detaljerede oplysninger om, hvad der kendetegner enheder med under 10 ansatte i forhold til større virksomheder: et stort antal virksomhedsetableringer og -lukninger hvert år, begrænsede regnskabsmæssige og administrative ressourcer, lavere undersøgelsessvarprocenter og større statistisk variation i dataene. Det Forenede Kongerige // Der blev i 2000 gennemført en undersøgelse af de omkostninger, der er forbundet med regeloverholdelse, som omfattede 700 deltagere i den årlige undersøgelse af lønstrukturen. Undersøgelsen viste, at enheder med under 10 ansatte sammenlignet med større virksomheder havde brug for mere tid til at efterkomme anmodninger om data, og de havde desuden lavere undersøgelsessvarprocenter. Nederlandene // De metoder, der blev anvendt til at udarbejde statistiske data i forbindelse med lønomkostningsundersøgelsen på basis af de eksisterende datakilder, kunne også anvendes til at udarbejde resultaterne for enheder med under 10 ansatte, hvorved virksomhederne sparedes for ekstra byrder. For øjeblikket er der kun tre medlemsstater (Portugal, Det Forenede Kongerige og Nederlandene), der medtager mikrovirksomheder ved indsamlingen af data til strukturstatistikken, som i henhold til forordning 530/1999 skal udarbejdes hvert fjerde år. 4. Muligheden for at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte virksomheder med under 10 ansatte Udvides strukturundersøgelserne til også at omfatte mikrovirksomheder, skal der tages hensyn til de praktiske begrænsninger, der eksisterer i de forskellige nationale statistiske systemer. I mange medlemsstater vil blot den mindste forøgelse af den statistiske indberetningsbyrde, der hviler på arbejdsgiverne, være i modstrid med den nationale statistikpolitik. For disse landes vedkommende kan man forestille sig tre mulige løsninger, nemlig at: - benytte andre nationale datakilder - udvikle estimeringsmetoder, eller - indsamle mindre detaljerede strukturdata fra mindre virksomheder. Anvendelse af andre nationale datakilder kan være en effektiv måde at fremskaffe de ønskede data på. Men måske er dataenes detaljeringsgrad ikke tilstrækkelig høj, måske svarer de anvendte definitioner ikke nøjagtigt til de statistiske krav, eller måske er resultaterne ikke til rådighed rettidigt. Dertil kommer, at mulighederne for at forbedre den statistiske kvalitet af dataene, f.eks. hvad angår de anvendte definitioner eller rettidigheden, måske vil være begrænsede, hvis det ikke er det nationale statistiske kontor, der er direkte ansvarlig for dataindsamlingen. En mere realistisk mulighed for en lang række medlemsstater ville måske være at foretage estimering på basis af allerede eksisterende statistiske eller administrative kilder for at opnå tilfredsstillende resultater for mikrovirksomheder. Sådanne metoder skulle i så fald udvikles på national basis, og kvaliteten af estimaterne skulle evalueres omhyggeligt, især med hensyn til den detaljeringsgrad og nøjagtighed, der kan opnås. Endelig vil det måske være muligt fra mikrovirksomheder at indsamle strukturdata, som er mindre detaljerede end de data, der indsamles fra større virksomheder. Dette ville hjælpe med til at lette den byrde, undersøgelsen medfører for mikrovirksomhederne, med det ville begrænse de statistiske resultater, der kunne produceres, når der er mikrovirksomheder med i en analyse. 5. De næste strukturundersøgelser i 2004 og 2006 - prøveperioder Nogle få medlemsstater har meddelt Eurostat, at de vil kunne levere data vedrørende mikrovirksomheder i forbindelse med de næste to strukturundersøgelser i 2004 (lønomkostningsundersøgelsen) og i 2006 (lønstrukturundersøgelsen). Andre medlemsstater vil skulle modificere deres allerede eksisterende strukturundersøgelser eller overveje at anvende andre kilder og estimeringsmetoder. De næste to strukturundersøgelser vil derfor kunne fungere som prøveklud for en eventuel inkludering af disse små statistiske enheder. Alle medlemsstater vil i så fald blive opfordret til på frivillig basis at levere data vedrørende enheder med under 10 ansatte. På denne måde vil undersøgelsesresultaterne, de andre kilder samt estimeringsmetoderne kunne evalueres og sammenlignes. Resultaterne vil også kunne sammenlignes med relevante statistikker fra nationalregnskaberne, hvori effekten af inkluderingen af mikrovirksomheder allerede indgår. For at der skal kunne drages meningsfyldte konklusioner er det vigtigt, at så mange medlemsstater som muligt tilskyndes til at deltage i forsøget. Resultatet vil således kunne få indvirkning på den endelige beslutning om at medtage disse enheder i efterfølgende strukturundersøgelser, dvs. fra og med 2008. 6. Anbefalinger Principielt er der enighed om, at mikrovirksomheder skal medtages. Der er også i overensstemmelse med målsætningen om, at der på EU-plan skal sikres sammenlignelighed og sammenhæng mellem andre EU-erhvervsstatistikker og -nationalregnskaber. Vanskeligheden består i at finde ud af, hvordan mikrovirksomhederne kan medtages, uden at det medfører urimelige omkostninger og byrder. I anbefalingerne nedenfor er der taget hensyn til de holdninger, medlemsstaterne har givet udtryk for, og de repræsenterer en pragmatisk langsigtet løsning, som skal afprøves og evalueres af Eurostat og medlemsstaterne. - De medlemsstater, der allerede nu er i stand til at levere statistikker over løn- og lønomkostningstrukturer vedrørende mikrovirksomheder, vil blive anmodet om på frivillig basis at levere disse data til Eurostat i forbindelse med lønomkostningsundersøgelsen i 2004 og til lønstrukturundersøgelsen i 2006. - De medlemsstater, der for øjeblikket ikke er i stand til at producere statistikker over løn- og lønomkostningstrukturer vedrørende mikrovirksomheder, vil blive anmodet om at foreslå omkostningseffektive metoder, der kan udvikles på en sådan måde, at de sikrer den nødvendige detaljeringsgrad. Det kunne f.eks. omfatte anvendelse af statistiske estimeringsmetoder på eksisterende datakilder. Metoderne bør udvikles, således at de kan afprøves i forbindelse med lønomkostningsundersøgelsen i 2004 og lønstrukturundersøgelsen i 2006. - Eurostat vil undersøge de faktiske resultater og testresultaterne vedrørende mikrovirksomheder fra lønomkostningsundersøgelsen i 2004 og lønstrukturundersøgelsen i 2006 og vil evaluere kvaliteten af resultaterne. - Såfremt lønomkostningsundersøgelsen i 2004 giver tilfredsstillende resultater vedrørende mikrovirksomheder, vil Eurostat indlede et samarbejde med medlemsstaterne for at få etableret et retsgrundlag for inkludering af alle størrelser af statistiske enheder i lønomkostningsundersøgelsen i 2008. - Giver lønstrukturundersøgelsen i 2006 resultaterne af tilfredsstillende kvalitet vedrørende mikrovirksomheder, vil Eurostat indlede et samarbejde med medlemsstaterne for at få etableret et retsgrundlag for inkludering af alle størrelser af statistiske enheder i lønstrukturundersøgelsen i 2010. Eurostat Februar 2003 Bilag Bilag 1: Eurostat-spørgeskema Bilag 2: Resumé af svarene på spørgeskemaet Bilag 1: Eurostat-spørgeskema RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 530/1999 OM STATISTIKKER OVER LØN- OG LØNOMKOSTNINGSSTRUKTURER Spørgeskema til at vurdere konsekvenserne af en udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte statistiske enheder med under 10 ansatte INDLEDNING Ifølge den gældende EU-lovgivning vedrørende statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer skal der ikke leveres data vedrørende statistiske enheder med under 10 ansatte. Der er dog i stigende grad behov for oplysninger fra små virksomheder, hvis man skal kunne give et komplet og sammenhængende billede af EU-økonomien. Da Rådets forordning om løn og lønomkostninger blev udarbejdet, var der imidlertid frygt for, at en inkludering af disse små enheder ville medføre en urimelig stor byrde for medlemsstaterne. Eurostat påtog sig at undersøge konsekvenserne af, at dette segment af økonomien blev dækket, og inden fire år at forelægge Rådet en rapport herom. Meget af det grundlæggende arbejde i forbindelse med rapporten er allerede udført. Til udarbejdelse af statistikken over erhvervsstrukturer og nationalregnskaberne kræves der nu, at også de små virksomheder er omfatter, og dette har givet anledning til vigtige overvejelser. For at få så fuldstændigt et billede som muligt er der imidlertid behov for supplerende og mere specifikke oplysninger om indsamlingen af data om løn og lønomkostninger fra virksomhederne. Det er det, der er formålet med dette spørgeskema. Spørgeskemaet består af to dele: Del 1 - Statistikker over lønomkostningsstrukturer Del 2 - Statistikker over lønstrukturer Udfyld venligst spørgeskemaet ved at indføje Deres besvarelse i dokumentet. Del 1 - Statistikker over lønomkostningsstrukturer Spørgsmål 1.1 - 1.7 1.1 Beskriv de undersøgelser, De har foretaget for at vurdere den byrde og de datakvalitetsproblemer, der er forbundet med indsamling af lønomkostningsdata fra statistiske enheder med under 10 ansatte. 1.2 Omfatter de kilder, De anvender i forbindelse med den fireårlige statistik over lønomkostningsstrukturer, allerede statistiske enheder med under 10 ansatte? 1.3 Vil der kunne leveres statistikker over lønomkostningsstrukturer for statistiske enheder med under 10 ansatte til Eurostat i overensstemmelse med de definitioner og fremsendelseskrav, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) 1726/1999, fra og med referenceåret 2004? Hvis svaret er NEJ, angives grundene hertil, og der gås videre til spørgsmål 1.4. Hvis svaret er JA, gås videre til del 2. 1.4 Hvad kræves der, for at De kan opfylde kravene i Kommissionens forordning (EF) 1726/1999 med hensyn til statistiske enheder med under 10 ansatte? I den forbindelse bør De tage hensyn til følgende: I hvilket omfang kan de datasamlinger, De allerede råder over, tilpasses, således at også disse enheder er omfattet? Hvordan er små virksomheder repræsenteret i forbindelse med statistikken over erhvervsstrukturer i henhold til forordning (EF, Euratom) 58/1997? Hvordan er små virksomheder repræsenteret ved estimeringerne af aflønning af ansatte i nationalregnskaberne (ENS 95)? Er der mulighed for at udnytte egnede administrative data? Kan der anvendes statistiske estimeringsmetoder? 1.5 Vil det statistiske kontor i Deres land have yderligere problemer af teknisk, organisatorisk eller ressourcemæssig art med hensyn til at levere statistikker over lønomkostningsstrukturer for statistiske enheder med under 10 ansatte? 1.6 Hvor hurtigt vil de nødvendige lønomkostningsdata fra enheder med under 10 ansatte kunne indsamles/estimeres? 1.7 Hvor stor en ekstra byrde vil der blive pålagt virksomhederne, hvis de skal levere disse oplysninger til Eurostat? Del 2 - Statistikker over lønstrukturer Spørgsmål 2.1 - 2.7 2.1 Beskriv de undersøgelser, De har foretaget for at vurdere den byrde og de datakvalitetsproblemer, der er forbundet med indsamling af lønoplysninger vedrørende de enkelte ansatte i statistiske enheder med under 10 ansatte. 2.2 Omfatter de kilder, De anvender i forbindelse med den fireårlige statistik over lønstrukturer, allerede statistiske enheder med under 10 ansatte? 2.3 Vil der kunne leveres statistikker over lønstrukturer for statistiske enheder med under 10 ansatte til Eurostat i overensstemmelse med de definitioner og fremsendelseskrav, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) 1916/2000, fra og med referenceåret 2006? Hvis svaret er NEJ, angives grundene hertil, og der gås videre til spørgsmål 2.4. Hvis svaret er JA, er De færdig med besvarelsen af spørgeskemaet, som bedes returneret til Eurostat. 2.4 Hvad kræves der, for at De kan opfylde kravene i Kommissionens forordning (EF) 1916/2000 med hensyn til statistiske enheder med under 10 ansatte? I den forbindelse bør De tage hensyn til følgende: I hvilket omfang kan de datasamlinger, De allerede råder over, tilpasses, således at også disse enheder er omfattet? Hvordan er små virksomheder repræsenteret i forbindelse med statistikken over erhvervsstrukturer i henhold til forordning (EF, Euratom) 58/1997? Hvordan er små virksomheder repræsenteret ved estimeringerne af aflønning af ansatte i nationalregnskaberne (ENS 95)? Er der mulighed for at udnytte egnede administrative data? Kan der anvendes statistiske estimeringsmetoder? 2.5 Vil det statistiske kontor i Deres land have yderligere problemer af teknisk, organisatorisk eller ressourcemæssig art med hensyn til at levere statistikker over lønomkostningsstrukturer for statistiske enheder med under 10 ansatte? 2.6 Hvor hurtigt vil de nødvendige lønomkostningsdata fra enheder med under 10 ansatte kunne indsamles/estimeres? 2.7 Hvor stor en ekstra byrde vil der blive pålagt virksomhederne, hvis de skal levere disse oplysninger til Eurostat? Bilag 2: Resumé af svarene på spørgeskemaet >REFERENCE TIL EN GRAFIK>